Vejledning om udarbejdelse af kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 93 a i lov om social service
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2004/27@2004-03-31/da
Indhold
Indledning
1. Med vedtagelsen af lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger (Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale ydelser i stedet for delt finansiering) blev der i servicelovens § 110 a, indført en hjemmel for socialministeren til at fastsætte regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutning om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne samt følge disse beslutninger op.
En kvalitetsstandard er dermed en beskrivelse af den lokale eller regionale målsætning for tilrettelæggelsen af serviceniveauet inden for rammerne af serviceloven.
Med kravet om kvalitetsstandarder skabes der pligt til at formulere og offentliggøre målsætninger for et nærmere afgrænset område. Standarderne skaber synlighed og sammenhæng for borgerne og generel sammenlignelighed dels mellem lokalområderne og dels i forhold til beslægtede områder.
Kvalitetsstandarder adskiller sig fra almindelig serviceinformation ved, at standarden er udtryk for en politisk besluttet servicestrategi eller målsætning. Dermed er standarden som helhed udtryk for, hvordan et område efter en kommunalbestyrelses eller et amtsråds opfattelse bedst varetages.
Der er i medfør af servicelovens § 110 a fastsat regler om kvalitetsstandarder for botilbud efter servicelovens § 92, jf. bekendtgørelse nr. 249 af 2. april 2003.
Serviceloven § 110 a. Socialministeren fastsætter regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter loven samt følge disse beslutninger op.
2. Bestemmelsen i servicelovens § 110 a giver mulighed for at kommunen og amtskommunen kan fastsætte retningslinier for kvalitetsstandarder for såvel typer af foranstaltninger som den sagsbehandling, der er tilknyttet foranstaltningen. Bestemmelsen giver desuden mulighed for at fastsætte regler om, at kvalitetsstandarden skal indeholde en samlet serviceinformation og en beskrivelse af formålet med hjælpen.
Formålet med kvalitetsstandarder
Standarderne skal medvirke til at gøre det gennemskueligt, hvad borgerne kan forvente ud fra de politiske beslutninger, amtsrådet har truffet. De kan desuden bruges til at fastlægge sagsbehandlingsrutiner og medvirke til tværkommunal erfaringsudveksling samt til at sammenligne ydelsesniveauer og typer af tilbud både indenfor det enkelte amt og mellem amterne. Endelig rummer kvalitetsstandarden mulighed for at skabe sammenhæng i tilbuddet i forhold til den enkelte bruger, herunder eventuelle børn og pårørende, og i forhold til amtskommunens, kommunens og evt. andre samarbejdspartneres indsats på området.
Udarbejdelsen af kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre skal ses i sammenhæng med servicelovens formål på voksenområdet, jf. servicelovens § 67, hvorefter indsatsen bør sigte mod at styrke den enkeltes muligheder for personlig udvikling, aktivering og social integration. Tilbuddene skal være sammenhængende og helhedsorienterede og det skal tilstræbes, at det samlede tilbud bidrager til at give den enkelte en mere selvstændig tilværelse med respekt for den enkeltes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse.
Bestemmelsen i servicelovens § 110 a er udmøntet i bekendtgørelse af 31. marts 2004 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 93 a i lov om social service. Bekendtgørelsen uddybes i denne vejledning.
Vejledningen er bygget op, så den i hovedtræk følger bekendtgørelsens systematik:
Kapitel 1 beskriver amtsrådets opgaver, jf. bekendtgørelsens § 1.
Kapitel 2 beskriver det enkelte krisecenters virksomhed og opgaver, jf. bekendtgørelsens § 2.
Kapitel 3 beskriver kvindekrisecentrets information om kvalitetsstandarder.
Kapitel 4 omhandler amtsrådets opfølgning på kvindekrisecentrenes forhold, jf. bekendtgørelsens § 3.
Retssikkerhedsloven § 39. Amtsrådet har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses, jf. § 38. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.
Amtsrådet har efter retssikkerhedslovens § 39 pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne løses på.
Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at amtsrådene har pligt til at holde sig informeret om indholdet og fremgangsmåden i tilbuddene samt at forholde sig til denne information i forhold til hvilke opgaver, hvilke formål og gældende lov.
Som et led i tilsynsforpligtelsen skal amtsrådet reagere, hvis dets medlemmer får informationer, der kan give anledning til kritik af den måde de opgaver, som amtskommunen har ansvaret for, udføres på. Amtsrådet skal også påse, at opgaverne tilrettelægges og udføres på en måde, så de lever op til lovens krav og til de beslutninger om standarden, som amtsrådet selv har truffet.
Amtsrådet beskriver i kvalitetsstandarden serviceniveauet for amtskommunen tilbud efter servicelovens § 93 a med hensyn til indhold, omfang og udførelse. Desuden sørger amtsrådet for, at hvert enkelt kvindekrisecenter informerer borgerne om centrets serviceniveau, fx i form af servicedeklarationer.
Fastsættelsen af den generelle kvalitetsstandard og udmøntningen heraf i de enkelte kvindekrisecentre kan således ses som et redskab, amtsrådet kan benytte som led i tilsynet, der gør det enklere for amtsrådet at vurdere, om de enkelte tilbud lever op til det serviceniveau, amtsrådet har fastsat. Arbejdet med kvalitetsstandarden kan dog ikke medføre indskrænkning eller anden begrænsning i tilsynet efter retssikkerhedslovens § 39.
Derudover giver regelsættet mulighed for en åben debat om serviceniveauet såvel generelt som for de enkelte kvindekrisecentre.