Vejledning til bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning og betingelser i forbindelse hermed ved behandling og salg af animalske fødevarer (autorisationsbekendtgørelsen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2004/28@2004-04-07/da
Indhold
Afsnit I
Område og definitioner
» § 1. I denne bekendtgørelse fastsættes bestemmelser om autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse af primærbedrifter og virksomheder, der foretager behandling og salg af fødevarer, samt virksomheder, der indfører, fremstiller eller sælger materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, samt kontrolmærkning af animalske fødevarer. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter: 1) Område og definitioner, jf. §§ 1-5. 2) Primærproduktion, jf. §§ 6-9. 3) Virksomheder: a) Engrosvirksomheder, jf. §§ 10-11. b) Detailvirksomheder, jf. §§ 12-17. c) Handelsnormer for friske frugter og grøntsager, jf. § 18. d) Indførsel af fødevarer, jf. § 19. e) Virksomheder, som indfører, fremstiller eller foretager engrossalg af visse materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer, jf. § 20. f) Virksomheder med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning eller slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til primærproducenters hjemmeslagtninger, jf. § 21. g) Generelt for virksomheder, jf. § 22. 4) Procedure ved autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse, jf. §§ 23-29. 5) Kontrolmærkning af animalske fødevarer, jf. § 30. 6) Offentlig kontrol, jf. § 31. 7) Straffebestemmelser, jf. §§ 32-33. 8) Ikrafttræden og overgangsbestemmelser, jf. §§ 34-38. «
Ad §1: Hvad omfatter bekendtgørelsen
Bekendtgørelsen omfatter autorisation, godkendelse og registrering af fødevarevirksomheder og primærproducenter, der behandler og sælger fødevarer. Der skal ske anmeldelse af følgende aktiviteter i allerede autoriserede, godkendte eller registrerede fødevarevirksomheder:
- modtagelse og behandling af fersk kød af kvæg, der indeholder specificeret risikomateriale (SRM),
- engrossalg m.v. af frugt og grøntsager (handelsnormer),
- import af fødevarer.
Desuden skal der ske anmeldelse af indførsel, fremstilling og engrossalg af materialer og genstande, bestemt til kontakt med fødevarer.
Bekendtgørelsen omfatter også kontrolmærkning af animalske fødevarer.
Det vil sige, at bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis der sælges fødevarer, hvis der foretages en behandling med henblik på salg af fødevarer eller hvis der importeres fødevarer. Begreberne salg og behandling omtales nærmere under bemærkningerne til §§ 3 og 4.
Private husholdninger
Fødevareloven finder ikke anvendelse på fødevarer, der fremstilles i private husholdninger. Produkter, en almindelig familie selv avler eller dyrker til eget forbrug eller forærer bort i beskeden målestok til venner og bekendte, er en del af den private husholdning. Den overdragelse, der finder sted i forbindelse med fremstilling af fødevarer i private husholdninger, er således heller ikke omfattet af denne bekendtgørelses bestemmelser om behandling og salg af fødevarer.
Hvad der omfattes af fødevareloven og hvad der karakteriseres som privat sfære er afhængig af, at deltagere ved eventuelle arrangementer ikke alene er bevidste om, men også finder det naturligt at antage, at tilberedning af maden i den konkrete situation er et privat anliggende. Her vil det bl.a. være af betydning, om der kun er adgang for en lukket kreds, om maden medbringes fra private hjem, størrelsen af arrangementet m.v., mens madlavning til større arrangementer, hvor der er offentlig adgang, hører under fødevarelovgivningen.
Tilvirkning af mad i en privat husholdning i et omfang, der må anses for at være rimeligt for privatpersoner, falder derfor naturligvis uden for Fødevarelovens og bekendtgørelsens område. Det samme gælder madlavning i kollektiver og på kollegier, hvor beboerne på skift laver mad til hinanden. Situationer, hvor familier mødes i børneinstitutioner, på skoler og lign. med mad hjemmefra, som man spiser i fællesskab eventuelt fra en fælles buffet, er også omfattet af begrebet ”privat husholdning”. Disse situationer kan dog også have et omfang, så de bør være underlagt offentlig kontrol. Fremstilles maden til personalemøder i f.eks. institutioner, til skolefester, spejderarrangementer, undervisning eller lignende, er det størrelsen af arrangementet, og det forhold om der er fri adgang eller kun adgang for en lukket kreds, der er afgørende for vurderingen af, om der er tale om ”privat husholdning” eller ej. Arrangementer som lærermøder, klassefester, forsamlinger i mindre foreninger for en mindre lukket kreds er omfattet af begrebet ”privat husholdning”.
Arrangementer med fri adgang eller adgang for en større måske mere ubestemt kreds vil typisk være omfattet af bekendtgørelsen, f.eks. bingoklubber og andre sociale klubber, hvor tilmelding til at spise ved det konkrete arrangement sker på forhånd. Disse arrangementer vil dog ofte falde ind under ”midlertidige eller lejlighedsvise” arrangementer i § 15, stk. 1, nr. 1, hvor der kun er krav om godkendelse m.v., når det vurderes at kunne give anledning til hygiejniske problemer.
I fødevarelovens regi omfatter den private sfære husholdninger i husstande med enlige, familier eller bofællesskaber med almindeligt fungerende, selvhjulpne personer. Når private engagere en kogekone til at komme i eget hjem eller fælles lokaler for at lave mad til en privat fest, er dette ikke omfattet af fødevarelovgivningen.
Situationen, hvor ældre personer modtager hjemmehjælp bl.a. i form af madlavning i hjemmet, anses også for privat, da dette foregår inden for et areal, hvor den ældre har fuld råderet, i modsætning til f.eks. leve-bomiljøer, jf. bemærkninger til § 12.
Ved levering af fødevarer til en beboers privatadresse vil transporten heraf være omfattet af Fødevareloven. Fra og med overdragelsen vil fødevaren være at betragte som privat sfære. Det vil dog være nødvendigt at se på, hvem der har bestilt leveringen. Overdragelse (levering) følger de almindelige aftaleretlige regler.
Skolekøkkener
Madlavning i skolekøkkener, hvor eleverne alene producerer mad til sig selv, sidestilles med madlavning i private husholdninger. Et skolekøkken sidestilles med en privat husholdning, idet formålet med undervisningen i hjemkundskab bl.a. er, at lære eleverne at lave mad til en privat husholdning. Skolekøkkenet er normalt indrettet næsten som en privat husholdning, og typisk laves der mad i portioner, der svarer til en privat husholdning.
Der kan være tilfælde, hvor skolen ønsker skolekøkkenet anvendt som en fødevarevirksomhed. Køkkenet skal da godkendes og opfylde de indretningsmæssige og driftsmæssigekrav til en godkendt fødevarevirksomhed.
Hvad er fødevarer
Som fødevarer betragtes madvarer, drikkevarer, nydelsesmidler eller andre varer, der er bestemt til at fortæres af mennesker. Råvarer, halvfabrikata og andre ingredienser betragtes som fødevarer i det omfang, de er bestemt til at fortæres af mennesker. Enkelte produkter er ikke omfattet af fødevarelovgivningen uanset, at de fortæres af mennesker: Drikkevand (fra den almindelige vandforsyning), kosmetik, tobak og lægemidler, herunder afvænningsprodukter. Tandpasta, mundskyllevand, pastiller eller tyggegummi, der markedsføres med det formål at være tandrensende, modvirke dårlig ånde og lignende tilfælde, hvor der er tale om midler til helbredelse eller forebyggelse af sygdomme eller sygdomssymptomer betragtes som lægemidler, hvis dette kan dokumenteres. Principielt omfatter fødevarelovgivningen alle produkter, der er bestemt til at indtages af mennesker og som ikke er omfattet af anden lovgivning, f.eks. lovgivning vedr. lægemidler, kosmetik og tobak og lignende produkter .
Når der er tale om produkter, der skal behandles yderligere, må man som nævnt se på, hvorvidt produktet senere skal indgå i en fødevare. Som eksempler kan nævnes:
- Kartofler, der både kan anvendes til direkte fortæring, videre behandling til chips eller til anvendelse som læggekartofler.
- Korn, der kan anvendes som mel eller såsæd.
- Melasse, der kan anvendes til både foder og fødevare.
Skal råvarer eller halvfabrikata bruges til produktion af fødevarer, betragtes de som fødevarer helt fra det tidspunkt, hvor produktet høstes på marken eller dyret slagtes. Hvis de skal indgå i en produktion af andet end fødevarer, f.eks. foder, er de naturligvis ikke omfattet af fødevarebegrebet og de regler, der gælder herfor. Dette kan være særlig relevant for tilsætningsstoffer og olier, der både kan have en fødevaremæssig og teknisk anvendelse.
Visse dyr betragtes som fødevarer før tilvirkning og fortæring, f.eks. muslinger, østers og hummere.
Udmalket modermælk skal betragtes som en fødevare. Kvindemælkscentraler på hospitaler er derfor omfattet af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Fødevarer til eksport
Bekendtgørelsens bestemmelser om autorisation, godkendelse, registrering og anmeldelse finder også anvendelse på virksomheder, der behandler og sælger fødevarer til eksport.
Fødevarer, der eksporteres, skal principielt opfylde de danske regler. Såfremt virksomheden overfor de danske myndigheder dokumenterer, at modtagerlandene har visse særlige krav eller særregler, som afviger fra de danske regler, kan der produceres til disse særlige markeder i overensstemmelse hermed. Virksomheden skal dokumentere overfor de danske myndigheder, at fødevarerne som minimum opfylder anerkendte internationale normer, således at tilliden i udlandet til danske fødevarer fastholdes og eksporten fremmes.
Geografisk område
Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder, der er beliggende eller har aktiviteter på dansk territorium. Hertil henregnes også lufthavnsområderne (f.eks. toldfri forretninger) og danske ambassader i udlandet, som skal overholde bekendtgørelsens bestemmelser. Udenlandske ambassader i Danmark er derimod ikke omfattet. Som dansk territorium betragtes endvidere danskindregistrerede skibe og fly, se dog bemærkninger til § 15, nr. 7. Boreplatforme på den danske kontinentalsokkel er ligeledes omfattet af fødevarelovgivningen.
» § 2. Bekendtgørelsens bestemmelser om fødevarer gælder også tilsætningsstoffer. «
Ad § 2: Tilsætningsstoffer
Tilsætningsstoffer defineres som fødevarer, og er derfor omfattet af bekendtgørelsen.
Virksomheder, der behandler og sælger tilsætningsstoffer, der skal bruges i fødevarer, sidestilles med andre fødevarevirksomheder. Derfor skal såvel producenter af tilsætningsstoffer som senere led i kæden være autoriseret, godkendt eller registreret på samme måde som gælder for fødevarevirksomheder.
» § 3. Bekendtgørelsens bestemmelser om behandling gælder også slagtning, slagtemæssig behandling, indvejning af mælk, tilvirkning, opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og transport. «
Ad § 3: Behandling
§ 3 indebærer, at de bestemmelser i bekendtgørelsen, der angår behandling af fødevarer, også gælder for de øvrige handlinger, der er nævnt, det vil sige slagtning, slagtemæssig behandling, indvejning af mælk, tilvirkning, opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og transport. Udtrykket tilvirkning dækker over et bredt spektrum af handlinger, som foretages under fremstillingen af en fødevare, jf. definitionen i bilag 1, nr. 1. Det dækker f.eks. over anvendelse af forskellige processer såsom frysning, varmebehandling, bestråling, udskæring, hakning, indpakning, emballering, ompakning, omemballering eller andre handlinger, herunder flåning af fisk, som indebærer en ændring af fødevaren eller fødevareingrediensen. Ændringen af fødevaren vil medføre, at denne ikke kan bringes tilbage til dens oprindelige stand.
» § 4. Bekendtgørelsens bestemmelser om salg gælder også udbud til salg, formidling af salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre. «
Ad § 4: Salg
De bestemmelser i bekendtgørelsen, der angår salg, finder også anvendelse på de øvrige situationer, der er nævnt - nemlig ved udbud til salg, formidling af salg, opbevaring i salgsøjemed, ved tilbud og ved enhver anden overgivelse til andre.
Bekendtgørelsens salgsbegreb gælder også i situationer, som normalt ikke betragtes som et salg, f.eks. ved overgivelse af fødevarer, der ikke betales for. Det er således ikke afgørende, om der gives en modydelse, penge eller varer. Heraf følger, at overgives fødevarer til forbrugerne gratis, f.eks. som smagsprøver ved udstillinger, til testpaneler eller til ansatte vil dette også være omfattet.
Ved formidling af salg forstås agenturvirksomhed og lignende, f.eks. kontorvirksomhed uden lager. Sådanne virksomheder har pligt til at sikre sig, at de fødevarer som virksomheden formidler salget af, opfylder gældende regler, uanset om varen fremstilles, oplagres eller sælges i Danmark. Se dog vejledningen til Fødevarer til eksport under § 1.
Landmænd, der sælger kød via slagteri, hvor kunden afhenter kødet på slagteriet, er også omfattet af bestemmelsen.
» § 5. I denne bekendtgørelse gælder definitionerne anført i bilag 1. «
Ad § 5: Definitioner
Se vejledning til bilag 1.
Bilag 1
Bilag 1 Definitioner Kapitel 1 Generelle definitioner
Bilag 2
Bilag 2 Kontrolmærkning af animalske fødevarer Kapitel 1 Generelle betingelser for kontrolmærkning af kød
Bilag 3
Bilag A: Andre vejledninger m.v. Som supplement til denne vejledning kan man med fordel læse følgende af Fødevaredirektoratets vejledninger: - Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. - Vejledning om godkendelse m.v. af køkkener i børneinstitutioner. - Vejledning om mærkning af oksekød. Ovennævnte vejledninger kan hentes på Fødevaredirektoratets hjemmeside: www.fdir.dk under ”Publikationer”. De kan også bestilles i en trykt udgave på tlf.: 33 95 60 00. Fødevaredirektoratet har desuden lavet såkaldte Om-foldere, der kort beskriver reglerne på diverse områder, f.eks. Om Fødevarekontrol, Om stalddørssalg og Om hjemmeslagtning. Om-folderne er også tilgængelige på hjemmesiden og kan ligeledes bestilles telefonisk.
Bilag 4
Bilag B: Kontrolmærker Nedenfor følger en række eksempler på, hvorledes et kontrolmærke kan se ud. De enkelte kontrolmærker er størrelsesmæssigt ikke gengivet i overensstemmelse med de angivelser, der er givet i bekendtgørelsens bilag 2. Listen nedenfor er ikke en komplet oversigt over eksisterende kontrolmærker. Kontrolmærkning af fersk kød og kød af opdrættet klovbærende vildt Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 2. Kontrolmærkning af kød af fjerkræ og opdrættet fjervildt, hidrørende fra besætninger uden dyresundhedsmæssige restriktion Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 3. DK 000 EØF Kontrolmærkning af kød af kaniner Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 4. DK 000 EØF Kontrolmærkning af kød af hakket kød og tilberedt kød Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 6. Kontrolmærkning af maskinsepareret kød Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 7. Mærkning af maskinsepareret kød af vildt, opdrættet vildt, kaniner eller fjerkræ Mærkning af maskinsepareret fersk kød Kontrolmærkning af kødprodukter Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 8. Kontrolmærkning af mælkebaserede produkter Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 9. Kontrolmærkning af ægprodukter Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 10. DK 0000 DANMARK 0000 EØF EØF Kontrolmærkning af fisk og fiskevarer Se endvidere bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 11. DANMARK 0000 EF DK 0000 EF