Vejledning om udarbejdelse af kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 85 i lov om social service
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2004/47@2004-05-26/da
Indhold
1. Med vedtagelsen af lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger (Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale ydelser i stedet for delt finansiering) blev der i servicelovens § 110 a, indført en hjemmel for socialministeren til at fastsætte regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutning om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne samt følge disse beslutninger op.
En kvalitetsstandard er dermed en beskrivelse af den lokale eller regionale målsætning for tilrettelæggelsen af serviceniveauet inden for rammerne af serviceloven.
Med kravet om kvalitetsstandarder skabes der pligt til at formulere og offentliggøre målsætninger for et nærmere afgrænset område. Standarderne skaber synlighed og sammenhæng for borgerne og generel sammenlignelighed dels mellem lokalområderne og dels i forhold til beslægtede områder.
Kvalitetsstandarder adskiller sig fra almindelig serviceinformation ved, at standarden er udtryk for en politisk besluttet servicestrategi eller målsætning. Dermed er standarden som helhed udtryk for, hvordan et område efter en kommunalbestyrelses eller et amtsråds opfattelse bedst varetages.
Der er i medfør af servicelovens § 110 a fastsat regler om kvalitetsstandarder for botilbud efter servicelovens § 92, jf. bekendtgørelse nr. 249 af 2. april 2003 og kvindekrisecentre efter servicelovens § 93 a, jf. bekendtgørelse nr. 228 af 31. marts 2004.
Servicelovens § 110 a § 110 a. Socialministeren fastsætter regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter loven samt følge disse beslutninger op.
2. Bestemmelsen i servicelovens § 110 a giver mulighed for at kommunen og amtskommunen kan fastsætte retningslinier for kvalitetsstandarder for såvel typer af foranstaltninger som den sagsbehandling, der er tilknyttet foranstaltningen. Bestemmelsen giver desuden mulighed for at fastsætte regler om, at kvalitetsstandarden skal indeholde en samlet serviceinformation og en beskrivelse af formålet med hjælpen.
Formålet med kvalitetsstandarder
3. Standarderne skal medvirke til at gøre det gennemskueligt, hvad borgerne kan forvente ud fra de politiske beslutninger, amtsrådet har truffet. De kan desuden bruges til at fastlægge sagsbehandlingsrutiner og medvirke til tværkommunal erfaringsudveksling samt til at sammenligne ydelsesniveauer og typer af tilbud både indenfor det enkelte amt og mellem amterne. Endelig rummer kvalitetsstandarden mulighed for at skabe sammenhæng i tilbuddet i forhold til den enkelte bruger, herunder eventuelle børn og pårørende, og i forhold til amtskommunens, kommunens og evt. andre samarbejdspartneres indsats på området.
Udarbejdelsen af kvalitetsstandarder på stofmisbrugsbehandlingsområdet skal ses i sammenhæng med servicelovens formål på voksenområdet, jf. servicelovens § 67, hvorefter indsatsen bør sigte mod at styrke den enkeltes muligheder for personlig udvikling, aktivering og social integration. Tilbuddene skal være sammenhængende og helhedsorienterede og det skal tilstræbes, at det samlede tilbud bidrager til at give den enkelte en mere selvstændig tilværelse med respekt for den enkeltes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse.
4. Bestemmelsen i servicelovens § 110 a er udmøntet i bekendtgørelse af 26. maj 2004 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 85 i lov om social service. Bekendtgørelsen uddybes i denne vejledning.
Vejledningen er bygget op, så den i hovedtræk følger bekendtgørelsens systematik:
Kapitel 1 beskriver de områder, der omfattes af kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 1.
Kapitel 2 beskriver indholdet af kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 2.
Kapitel 3 beskriver kvalitetskravene til døgnbehandlingstilbuddene, jf. bekendtgørelsens § 3.
Kapitel 4 beskriver forholdet til tilsynsområdet, jf. retssikkerhedslovens § 39.
Kapitel 5 omhandler revision på kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 4.