Gelex

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper\n(Lov om social service § 67 a og kapitel 21)

OphævetVersion 2004-01-05fra 2004-01-20 til 2007-01-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2004/5@2004-01-05/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1
  4. Bilag 2
  5. Bilag 3
  6. Bilag 4
  7. Bilag 5

(Lov om social service § 67 a og kapitel 21)

§ 109 m. Socialministeren fastsætter regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af handleplaner, jf. §§ 109 a-g og § 109 l. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 109 c og 109 e og om advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf. § 109 h.

§ 71. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk statsborger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Stk. 3. - 5. Stk. 6. Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov. Stk. 7.

§ 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

§ 3. Kommunen sørger for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte denne i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivning skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning. Stk. 2. Kommunen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.

§ 67. Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v., eller i botilbud efter denne lov.

§ 68. Kommunen sørger for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbudet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.

§ 67 a. Kommunen eller amtskommunen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 67, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Stk. 2.

§ 67 a. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage den pågældendes interesser. Kommunen eller amtskommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsamtet om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

§ 67 a. Kommunen eller amtskommunen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 67, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage den pågældendes interesser. Kommunen eller amtskommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsamtet om at beskikke en værge efter værgemålsloven.

§ 109. Stk. 2. Bestemmelserne i dette afsnit gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 71-74, behandling efter §§ 85 og 86 eller aktiverende tilbud efter §§ 87 og 88, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 109 a-e. Stk. 3-5.

§ 109. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Stk. 2. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Stk. 3. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen eller amtskommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Stk. 4. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Stk. 5. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

§ 109 b. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når 1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf. § 109 l, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

§ 4. Fysisk magt i form af fastholdelse vil kunne tillades i følgende personlige hygiejnesituationer: 1) tandbørstning, 2) barbering, 3) hårvask, badning og tøjskift, 4) klipning af hår og negle, 5) skiftning af bleer og bind, 6) pleje af hud eller 7) fjernelse af madrester i kindpose og mundhule. Stk. 2. Det skal præciseres i kommunens eller amtskommunens afgørelse, hvilke konkrete hygiejneforhold afgørelsen vedrører. Stk. 3. Der må ikke bruges hjælpemidler til fastholdelsen og der skal være proportionalitet mellem karakteren af den fastholdelse, der udøves, og det der søges opnået ved fastholdelsen. Stk. 4. Fysisk magt i form af fastholdelse i hygiejnesituationer vil kunne tillades i en tidsperiode på indtil 3 måneder. Kommunen eller amtskommunen vil kunne forlænge tidsperioden, der dog ikke kan overstige i alt 6 måneder, idet andre metoder til at fremme hygiejneforholdene hos den pågældende sideløbende skal udvikles efter servicelovens § 109 b, stk. 2, 2. pkt. Stk. 5. Hvis den betydelig og varigt nedsatte psykiske funktionsevne hos en person for hvem, der tidligere er truffet afgørelse efter servicelovens § 109 b, stk. 2, senere forværres eller nedsættes på ny, vil der igen kunne træffes afgørelse om tilladelse af fysisk magt i form af fastholdelse i hygiejnesituationer for en periode på indtil 3 måneder med mulighed for forlængelse i op til 6 måneder samtidig med, at den faglige handlingsplan efter servicelovens § 111 revurderes og gennemarbejdes efter de nye forhold.

§ 109 i. Kommunens og amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d, der ikke træffes mod pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 109 b kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. [Pårørendes og værges klageadgang, jf. kapitel 14].

§ 109 a. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når 1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når 1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og 3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Stk. 3. Hvis foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 2, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 109 c samtidig hermed finder anvendelse.

§ 109 c. Under samme betingelser som i § 109 a kan kommunen eller amtskommunen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

§ 109 h. Kommunen eller amtskommunen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser, i sager om 1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c mod den pågældendes vilje eller 2) Stk. 2. Myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 i retsplejeloven.

§ 109 f. Kommunens eller amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d skal forelægges det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod pågældendes vilje. Stk. 2. [Krav til indholdet af en indstilling til nævnet om godkendelse til at sætte en foranstaltning i værk. Se kapitel 11.] Stk. 3-4.

§ 109 j. Det sociale nævns godkendelse efter § 109 f af beslutninger om alarmsystemer m.v. efter § 109 a, tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c, anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 2. [Ægtefællers og pårørendes klageadgang, se kapitel 14.] Stk. 3-4.

§ 109 i. Kommunens og amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d, der ikke træffes mod pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 109 b kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. [Pårørendes og værges klageadgang, jf. kapitel 14.]

§ 109 d. Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode de i stk. 1 omhandlede beskyttelsesmidler kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

§ 109 f. Kommunens eller amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d skal forelægges det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod pågældendes vilje. Stk. 2. [Krav til indholdet af en redegørelse til nævnet om godkendelse til at sætte en foranstaltning i værk. Se kapitel 11.] Stk. 3-4.

§ 109 j. Det sociale nævns godkendelse efter § 109 f af beslutninger om alarmsystemer m.v. efter § 109 a, tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c, anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 2. [Ægtefællers og pårørendes klageadgang, se kapitel 14.] Stk. 3-4.

§ 109 i. Kommunens og amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d, der ikke træffes mod pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 109 b kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. [Pårørendes og værges klageadgang, se jf. kapitel 14.]

§ 109 f. Kommunens eller amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d skal forelægges det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod pågældendes vilje. Stk. 2. Forelæggelse for det sociale nævn i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, skal indeholde en redegørelse for 1) grundlaget for, at betingelserne for at sætte foranstaltningerne i værk anses for opfyldt, 2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne, 3) den socialpædagogiske hjælp og pleje efter kapitel 14, der har været iværksat før indstilling om iværksættelse af foranstaltningerne, 4) den forventede periode, i hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige, og 5) pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til foranstaltningen. Stk. 3-4.

§ 109 f. Stk. 2. Stk. 3. Nævnets afgørelse om, hvorvidt beslutningerne efter stk. 1 kan godkendes, skal foreligge inden 1 uge efter, at nævnet har modtaget kommunens eller amtskommunens beslutning. Hvis nævnet ikke kan træde sammen, inden fristen er udløbet, kan formanden for nævnet afgøre sagen efter § 71, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ved det førstkommende møde i nævnet skal nævnet tage stilling til formandens afgørelse. Stk. 4. Nævnet skal have godkendt beslutningerne efter stk. 1, inden de kan sættes i værk. Hvis det i særlige tilfælde er påkrævet at sætte foranstaltningen i værk, inden det sociale nævns afgørelse foreligger, skal beslutningen snarest muligt og senest inden 2 uger efter, at den er sat i værk, forelægges til godkendelse efter reglerne i stk. 1 og 2.

§ 109 e. Kommunen eller amtskommunen kan, jf. § 109 g, indstille til det sociale nævn at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., når 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Stk. 2-4.

§ 109 e. Stk. 2. For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 109, stk. 2, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en følge af en aldersbetinget eller senere erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunen eller amtskommunen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunens eller amtskommunens indstilling tiltrædes af den af statsamtet beskikkede værge, jf. § 109 g, når 1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) det i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende. Stk. 3-4.

§ 109 e. Stk. 2. Stk. 3. Det skal indgå i kommunens eller amtskommunens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp samt opsyn i forhold til den pågældende. Stk. 4.

§ 109 e. Stk. 2-3. Stk. 4. Kommunens eller amtskommunens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kan kommunens eller amtskommunens indstilling ikke tiltrædes af den af statsamtet beskikkede værge, jf. § 109 g, indstiller kommunen eller amtskommunen til det sociale nævn at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2.

§ 109 h. Kommunen eller amtskommunen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser, i sager om 1) 2) optagelse i særlige botilbud efter § 109 e, stk. 1. Stk. 2. Myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 i retsplejeloven.

§ 109 g. Det sociale nævn træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen. Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunens eller amtskommunens indstilling. Stk. 2-5.

§ 109 g. Stk. 2. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for 1) grundlaget for, at betingelserne i § 109 e anses for opfyldt, 2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne, 3) den hjælp og pleje efter kapitel 14, der har været iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev besluttet, 4) indretning af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådighed, og 5) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen. Stk. 3-5.

§ 109 g. Stk. 2. Stk. 3. En ægtefælle eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen vedrører, er berettiget til at klage over kommunens eller amtskommunens afslag på at indstille til optagelse i særlige botilbud efter denne bestemmelse. Klagen kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, men ikke for anden administrativ klagemyndighed. Stk. 4-5.

§ 109 g. Stk. 2-3. Stk. 4. Har pågældende ikke allerede en værge, skal kommunen eller amtskommunen, når der indstilles til flytning, anmode statsamtet om at beskikke en værge efter værgemålsloven. Stk. 5 .

§ 109 g. Stk. 2-4. Stk. 5. Kommunen eller amtskommunen kan om fornødent anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om flytning.

§ 109 i. Kommunens og amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d, der ikke træffes mod pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 109 b kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over kommunens eller amtskommunens beslutning, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

§ 109 j. Det sociale nævns godkendelse efter § 109 f af beslutninger om alarmsystemer m.v. efter § 109 a, tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c, anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d samt nævnets afgørelser om optagelse i særlige botilbud efter § 109 e kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 2. Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. Stk. 3. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over det sociale nævns godkendelse samt det sociale nævns afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage. Stk. 4.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 72. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2, 3 og 5. Stk. 2. Ankestyrelsen og det sociale nævn kan efter begæring tillægge en klage over en afgørelse om botilbud efter kapitel 18 i lov om social service opsættende virkning. Stk. 3. Stk. 4. Sager efter stk. 2 behandles i Ankestyrelsen efter § 57. Stk. 5-7.

§ 72. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2, 3 og 5. Stk. 2. Stk. 3. Klage til Ankestyrelsen over optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service har opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffer det sociale nævn samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen straks. Afgørelsen om at ophæve en opsættende virkning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen. Stk. 4. Sager efter stk. 2 behandles i Ankestyrelsen efter § 57. Stk. 5-7.

§ 109 k. Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse omhandler 1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c eller 2) optagelse i særlige botilbud efter § 109 e. Stk. 2. Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse, hvis sagen har principiel karakter. Ansøgninger om tilladelse til anke eller kære skal fremsættes henholdsvis inden 6 eller 3 måneder efter afgørelsen.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Dette gælder også for initiativer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder initiativer, der sigter på at hjælpe personer til at kunne komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet. § 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på. § 38. Amtsrådet har ansvaret for og beslutter, hvordan amtskommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Dette gælder også for initiativer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder initiativer, der sigter på at hjælpe personer til at kunne komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet. § 39. Amtsrådet har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses, jf. § 38. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på.

§ 109 l. Optagelse i særlige botilbud efter § 109 e og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 109 a-d, skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Stk. 2.

Straffeloven § 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Stk. 2. ...

Straffeloven § 14. En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

§ 109 l. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med § 111 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i stk. 1.

§ 67 a. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage den pågældendes interesser. Kommunen eller amtskommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsamtet om at beskikke en værge efter værgemålsloven. § 109 f. Stk. 2. Forelæggelse for det sociale nævn i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, skal indeholde en redegørelse for 1-4) 5) pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til foranstaltningen. Stk. 3-4. § 109 g. Stk. 2. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for 1-4) 5) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen. Stk. 3. Stk. 4. Har pågældende ikke allerede en værge, skal kommunen eller amtskommunen, når der indstilles til flytning, anmode statsamtet om at beskikke en værge efter værgemålsloven. Stk. 5.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 5. januar 2004 Henriette Kjær /Vibeke Køie

Bilag 1

Bilag 1-2 Bilag 1: Servicelovens § 67 a samt kapitel 21 Bilag 2: Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne efter kapitel 21 i lov om social service [De to bilag udelades her]

Bilag 2

Bilag 3 Oversigt over beslutningskompetence og retsgarantier Bestemmelse Kommunens eller amtets beslutning Godkendelse/ Afgørelse i det sociale nævn Klage Advokat Domstols-prøvelse Alarm og pejle-systemer § 109 a, stk. 1 Betingelser for kommunens beslutning ved passivitet eller anvendelse mod pågældendes vilje Godkendelse i det sociale nævn, hvis mod pågældendes vilje § 109 f Det sociale nævn, ved passivitet eller samtykke § 109 i Ankestyrelsen hvis godkendt i det sociale nævn § 109 j Særlige døråbnere § 109 a, stk. 2 Skærpede betingelser for kommunens beslutning ved passivitet eller ved anvendelse mod pågældendes vilje Godkendelse i det sociale nævn, hvis mod pågældendes vilje § 109 f Det sociale nævn, ved passivitet eller samtykke § 109 i Ankestyrelsen hvis godkendt i det sociale nævn § 109 j Fastholdelse § 109 b, stk. 1 Skærpede betingelser for magtanvendelse Det sociale nævn § 109 i Fastholdelse i hygiejnesituationer § 109 b, stk. 2 Betingelser for kommunens beslutning ved passivitet eller anvendelse mod pågældendes vilje Det sociale nævn § 109 i Bestemmelse Kommunens eller amtets beslutning Godkendelse/ Afgørelse i det sociale nævn Klage Advokat Domstols-prøvelse Tilbageholdelse i boligen m.v. § 109 c Skærpede betingelser for kommunens beslutning ved passivitet eller anvendelse mod pågældendes vilje Godkendelse i det sociale nævn, hvis mod pågældendes vilje § 109 f Det sociale nævn, ved passivitet eller samtykke § 109 i Ankestyrelsen hvis godkendt i det sociale nævn § 109 j Obligato-risk advokat § 109 h Landsret evt. Højesteret § 109 k Beskyttelsesmidler § 109 d Skærpede betingelser for kommunens beslutning ved passivitet eller anvendelse mod pågældendes vilje Godkendelse i det sociale nævn, hvis mod pågældendes vilje § 109 f Det sociale nævn, ved passivitet eller samtykke § 109 i Ankestyrelsen hvis godkendt i det sociale nævn § 109 j Flytning § 109 e, stk. 1 Skærpede krav til kommunens indstilling Afgørelse i det sociale nævn § 109 g Den Sociale Ankestyrelse § 109 j Obligato-risk advokat § 109 h Landsret evt. Højesteret § 109 k Flytning § 109 e, stk. 2 Betingelser til kommunens beslutning, hvis værgen er enig heri. Skærpede krav til kommunens indstilling, hvis værgen ikke er enig heri. Afgørelse i det sociale nævn § 109 g, jfr. § 109 e, stk. 4, 2. pkt. Det sociale nævn § 109 e, stk. 4, 1. pkt. Den Sociale Ankestyrelse § 109 j

Bilag 3

Bilag 4 Oversigt over samtykkeformer og myndighedskompetence Oversigt over bestemmelser i serviceloven, der omhandler det offentliges (omsorgs)pligter over for personer med nedsat psykisk funktionsevne - personkreds, samtykkebegrebet og om godkendelse i/afgørelser af det sociale nævn

Serviceloven Personkreds Samtykkebegreber

§ 1, stk. 1. Formålet med denne lov er . 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne

§ 3. (bestemmelsen om rådgivning) Personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne

§ 67. Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ., skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er . Personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne

§ 67 a. Kommunen eller amtskommunen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 67, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der modtager tilbud efter serviceloven »uanset om der foreligger samtykke « , dvs. passivitet og aktiv modstand. Hvis der ved omsorgspligtens udøvelse er behov for magtanvendelse omfattet af §§ 109 a - e, skal betingelserne i disse bestemmelser opfyldes.

§ 109, stk. 2. Bestemmelserne i dette afsnit gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 71 - 74, behandling efter §§ 85 og 86 eller aktiverende tilbud efter §§ 87 og 88, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 109 a - e. Personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 71 - 74, behandling efter §§ 85 og 86 eller aktiverende tilbud efter §§ 87 og 88 »som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 109 a - e « , dvs. passivitet og aktiv modstand. Det medfører, at de særlige betingelser og retssikkerhedsgarantier i §§ 109 a-e skal opfyldes.

§ 109 f, stk. 1. Kommunens eller amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d skal forelægges det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod pågældende vilje. Personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der modsætter sig foranstaltninger efter §§ 109 a, c og d »træffes mod pågældendes vilje « , dvs. aktiv modstand. Hvis der er tale om passivitet skal det sociale nævn ikke godkende kommunens eller amtskommunes afgørelse.

§ 109 g, stk. 1. Det sociale nævn træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen .. Personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke samtykker i en foranstaltning efter § 109 e »uden samtykke « , dvs. passivitet og aktiv modstand. Det sociale nævn skal i disse tilfælde træffe afgørelse efter kommunens eller amtskommunens indstilling.

Bilag 4

Bilag 5 Litteraturoversigt

Retsregler: Lov om social pension, lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002. Lov om social service, lov nr. 454 af 10. juni 1997 med senere ændringer og socialudvalgets betænkning af 22. maj 1997. Værgemålsloven, lov nr. 388 af 14. juni 1995 og retsudvalgets betænkning af 23. maj 1995. Bekendtgørelse nr. 1177 af 13. december 1996 om værgemål. Bekendtgørelse nr. 1147 af 13. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om værgemål. Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling. Bekendtgørelse af lov nr. 849 af 2. december 1998 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Europa rådet 1949 og recom mandation no. R (83) 2 concerning the legal protection of persons suffering from mental disorder placed as involuntary patients, februar 1983, samt Essays on relevant human rights instruments, 1994.

Vejledninger og meddelelser: Socialministeriets vejledning om seksualitet – uanset handicap, februar 2001. Socialministeriets vejledning nr. 59 af 6. marts 1998 om sociale tilbud til ældre m.fl.. Socialministeriets vejledning nr. 58 af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap samt ændring ved vejledning nr. 106 af 23. oktober 2002. Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap. Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, januar 2004. Socialministeriets vejledning nr. 66 af 10. marts 1998 om social pension. Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl., udgivet af Bygge- og Boligstyrelsen, Socialministeriet, Arbejdstilsynet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Socialministeriets vejledning nr. 200 af 30. november 1998 om betaling, administration og opbevaring m.v. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, 1998. Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

Betænkninger: Betænkning nr. 781 fra udvalget om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg, Socialministeriet 1976. Betænkning nr. 1372 om tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69. Betænkning nr. 1247 om Værgemål afgivet af Justitsministeriets myndighedslovsudvalg, København 1993.

Undersøgelser: Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, psykiatrilovsundersøgelsen, august 1996. Evaluering af bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, Poula Helth Rådgivning APS, maj 2002. Et litteraturstudie om Seksuelle overgreb på mennesker med handicap Socialt Udviklingscenter 2001.

Arbejdsgrupper og udvalg: Rapport fra Udvalget om psykisk handicappedes retssikkerhed, Socialministeriet, januar 1998. Ny indsats for hjemmeboende demente – erfaringer fra projekter i otte kommuner, AKF Forlaget, januar 1997. Hjemmeboende demente - hvad kan der gøres?, AKF og Socialministeriet, april 1997. Kommuner og amters botilbud til demente gamle mennesker, Hjælpemiddelinstituttet, 1997.

Materiale fra udlandet: Materiale fra Norge: Rådet for vurdering av praksis og retssikkerhet etter socialtjenesteloven kap. 6A – Erfaringskonference 2001. Socialtjenstjensteloven av 13. december 1991nr. 81 om sociale tjenester mv. Bruk av tvang mot psykisk utviklingshemma af Bjørn Henning Østenstad marst 2000. Tvangsbruk i socialtjenesten af Bernt, Jan Fridthjof, Bergen 2000. Rettslig grunnlag for medicinsk behandling af Marit Halvorsen oslo 1998. Tvang, magt og forsvarlighed af Kramås m.fl. Faktisk bruk av tvang i omsorg, opplæring og behandling av psykisk utviklingshemmede af Aslak Syse Oslo 1995. Rettssikerhet og livskvalitet for utviklingskemmete, Aslak Syse, 1995. Når omsorgen oppleves kremkende av Britt Lillestø Nordlands Forskning 1998. Overgrep mot eldre Høgskolen i Oslo. Materiale fra Sverige: Eftersökningsudrustning för personer som gått vilse, En studie av Lars-Åke Berglund, Telematik och Handikapp, Rapport 93:1, ISSN 1102-9609, ISRN TEL-TMHK-R. SE. Vårdens svåre val - Slutbetänkande av Prioriteringsutredningen. SOU 1995:5. Lov 387 om stöd och service til vissa funktionshindrade,LSS 1997. Lov 724 om avveckling av specialsjukhus og värdhem.

Diverse: Vold som udtryksform, en pædagogisk udfordring, Jørn Foss, Per Holm, Gunvør Munch og Karen Pedersen, 1994. Handicappede og ældre med kommunikationsproblemer, Deres retsstilling og retssikkerhed, Inger Margrethe Pedersen, 1992. Specialeafhandling til juridisk kandidateksamen, Københavns Universitet om, Tvang og magtanvendelse i institutioner oprettet i henhold til bistandslovens § 112, Kia Reumert Reffs og Birgitte Arent Eriksson, 1996. Magt og Tvang Bofællesskaber Anno 1997 Formidlingscenter Øst 1999. Tvangssterilisation i Danmark af lene Koch Gyldendal 2000. Et liv så tæt på det almindelige som muligt-sammenfatning af resultaterne fra socialministeriets evalueringsprogram 2003. Rapport om enkeltmandsprojektet under Amtsrådsforeningen 1996 Når seksualitet tages alvorligt Karin Møgelmose m.fl Gads Forlag 2001. Omsorgskonstruktioner specialeafhandling af Ditte Sørensen 2003 Omsorg og relationer. Et diskussionsoplæg fra Socialpædagogernes Landsforbund 1998. Handicappede og ældre med kommunikationsproblemer - Deres retsstilling og retssikkerhed, Inger Margrete Pedersen, 1992. Personers rettigheder - Om individets fysiske og psykiske integritet, selvbestemmelsesret og identitet, Inger Dübeck, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1997. Psykiatriske patienters vilkår - en redegørelse, Det Etiske Råd, 1997. Håndbog i demens, Else Melin og Rolf Bang Olsen, Omsorgsorganisationernes Samråd, oktober 1997. Dementes menneskerettigheder, Center for Menneskerettigheder, 2000. Socialpædagogik og demens – det vanskelige omsorgsarbejde, Mette Borresen m.fl., Institut for pensions- og ældrepolitik, 2003. Vold som udfordring – demente, Socialt Udviklingscenter SUS, maj 2000. Aktiv medvirken giver livskvalitet – protrætter af otte leve-bomiljøer for mennesker med demens, Formidlingscenter Nord, januar 2002.

Bilag 5

Bilag 6 Indholdsfortegnelse (I fortegnelsen er der henvist til punkter i vejledningen)

Kapitel 1. Indledning

Nye lovregler - de politiske intentioner 1

Oversigt over det retlige grundlag 2

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 3

Revisionsbestemmelser 4

Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 5

Bekendtgørelser og vejledninger, der ophæves 6

Evaluering af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i servicelovens kapitel 21 7

Kapitel 2. Det holdnings- og værdimæssige grundlag

Kapitel 3. Det generelle retlige grundlag

Grundlovens § 71 8

Omsorgspligten.

Den generelle pligt til at yde rådgivning og støtte 9

Pligten til at undgå omsorgssvigt 10

Personkredsen 11

Omsorg kan ydes uanset samtykke 12

Omsorgspligtens omfang 13

Bisiddere 14

Magtanvendelse - indgreb i den personlige selvbestemmelsesret 15

Samtykkebegrebet 16

Kapitel 4. Omsorgspligtens indhold, kort pædagogisk vejledning

Indledning 17

Pædagogiske principper 18

Generelle tryghedsskabende initiativer 19

Kapitel 5. Myndighedsstruktur - Den ansvarlige myndighed - kommunal og amtskommunal kompetence og private opgaveudførere

Myndighedsstruktur

Myndighedsudøvelse 20

Udførelse af opgaverne 21

Behandling af personsager 22

Kommunale og amtskommunale beslutninger 23

Det sociale nævns godkendelse 24

Det sociale nævns afgørelser 25

Hastende sager 26

Den ansvarlige person/personalegruppe 27

Kapitel 6. Anvendelsesområdet

Anvendelsesområdet 28

Personkredsen 29

Boformen er uden betydning 30

Samtykke til foranstaltninger - § 109, stk. 2 31

Forholdet til lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg 32

Forholdet til lov om tvang i psykiatrien 33

Fiksering 34

Forholdet til lov om patienters retsstilling 35

Kapitel 7. Generelle forudsætninger for at iværksætte fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten

Forudsætninger for at iværksætte fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten 36

Personlig omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand 37

Nødvendig faglig dokumentation 38

Frivillig medvirken 39

Mindsteindgrebsprincippet 40

Skånsom og kortvarig magtanvendelse 41

Kapitel 8. Fastholdelse

Anvendelsesområde for § 109 b, stk. 1 42

Fastholdelsens registrering og indberetning 43

Nærliggende risiko for væsentlig personskade 44

Absolut påkrævet 45

Anvendelsesområde for § 109 b, stk. 2, fastholdelse i hygiejnesituationer, bekendtgørelsens § 4 46

Kommunens og amtskommunens kompetence klageadgang 47

Kapitel 9. Alarm- eller pejlesystemer og særlige døråbnere samt tilbageholdelse

Anvendelsesområde 48

Bo- eller dagtilbudet 49

Risiko for personskade 50

Påkrævet 51

Personlige alarm - eller pejlesystemer 52

Personlige alarmer 53

Alarmsystemer 54

Pejlesystemer 55

Sammenhæng med § 109 c 56

Afgrænset periode 57

Særlige døråbnere 58

Tilbageholdelse i boligen 59

Anvendelsesområde 60

Nærliggende risiko for væsentlig personskade 61

Absolut påkrævet 62

Sammenhæng med § 109 a, stk. 2 63

Afgrænset periode 64

Advokatbistand 65

Kommunens og amtskommunens kompetence – klageadgang 66

Kapitel 10. Anvendelse af beskyttelsesmidler

Anvendelsesområde 67

Servicelovens magtanvendelsesbegreb 68

Nærliggende risiko for væsentlig personskade 69

Absolut påkrævet 70

Periode 71

Kommunens og amtskommunens kompetence – klageadgang 72

Kapitel 11. § 109 f, sagsbehandlingsregler - indgreb efter §§ 109 a, c og d

Kommunens og amtskommunens kompetence 73

Det sociale nævns godkendelse 74

Grundlaget for, at betingelserne for at sætte foranstaltningerne i værk anses for opfyldt 75

Den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne 76

Den socialpædagogiske hjælp og pleje, der har været iværksat før indstilling om iværksættelse af indgreb 77

Den forventede periode, i hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige 78

Pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til foranstaltningen 79

Frister for det sociale nævns godkendelse 80

Kapitel 12. Optagelse i særlige botilbud uden samtykke

Anvendelsesområde - § 109 e, stk. 1 81

Restriktive betingelser 82

Absolut påkrævet for at give den nødvendige hjælp 83

Uforsvarligt at undlade flytning - alvorlig personskade 84

Personer med en psykisk funktionsnedsættelse af forværrende karakter, der ikke er i stand til at tage stilling til et forslag om flytning - § 109 e, stk. 2 85

Særlige botilbud 86

Forholdet til boliglovgivningen 87

Forholdet til værgemålsloven 88

Forholdet til straffelovgivningen 89

Advokatbistand 90

Kapitel 13. § 109 g, sagsbehandlingsregler - indgreb efter § 109 e

Det sociale nævns kompetence 91

Kommunens og amtskommunens indstilling 92

Redegørelse for den hidtidige indsats m.v. 93

Redegørelse for indretningen af den nye bolig m.v. 94

Redegørelse for bemærkninger til flytningen 95

Ægtefællens særlige klageadgang 96

Værgebeskikkelse 97

Fuldbyrdelse af afgørelse om flytning 98

Kapitel 14. Klageregler

Klage til det sociale nævn 99

De almindelige klageveje 100

Anden procedure ved passivitet 101

Klage til Den Sociale Ankestyrelse - foranstaltninger mod pågældendes vilje og foranstaltninger uden samtykke 102

Førsteinstansafgørelse, hvis værgen er enig 103

Opsættende virkning

Hovedreglen om opsættende virkning, retssikkerhedslovens § 72, stk. 1 104

Opsættende virkning - klage over optagelse i særlige botilbud uden samtykke, retssikkerhedslovens § 72, stk. 3 105

Kapitel 15. Domstolsprøvelse

Retten til at få prøvet indgreb i den personlige frihed 106

Landsretten 107

Højesteret 108

Kapitel 16. Tilsyn

Tilsyn 109

Tilsyn efter grundlovens § 71 110

Kapitel 17. Registrering, indberetning og planer

Registrering og indberetning 111

Kommunens eller amtskommunens vurdering 112

Nødværge og nødret - straffelovens §§ 13 og 14 113

Planer 114

Kapitel 18. Forholdet til værgemålsloven

Værgens rolle i sager om magtanvendelse 115

Anmodning om værgemål 116

Værgemål efter værgemålslovens § 5 117

Særligt om økonomisk værgemål 118

Særligt om personligt værgemål 119

Fratagelse af den retlige handleevne - § 6 120

Samværgemål 121

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Servicelovens § 67 a samt kapitel 21

Bilag 2: Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne efter kapitel 21 i lov om social service

Bilag 3: Oversigt over beslutningskompetence og retsgarantier

Bilag 4: Oversigt over samtykkeformer og myndighedskompetence

Bilag 5: Litteraturoversigt

Bilag 6: Indholdsfortegnelse

Versioner

  1. 2004-01-05 · til 2007-01-31