Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2004/61@2004-06-24/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 632 af 24. juni 2004 fastsat regler om ændring af regelerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

I vejledning nr. 60 af 12. juni 2003 foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003, der trådte i kraft 2. juli 2003, og i bekendtgørelse nr. 632 af 24. juni 2004, der træder i kraft den 5. juli 2004, er der fastsat regler om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.«

2. Vejledningen til § 6 affattes således:

»Til § 6

Fradrag for indtægter

Reglen betyder, at løn og lignende indtægter medfører fradrag, uanset om medlemmet har udført arbejde. Benævnelse og udbetalingsform har heller ikke betydning.

Reglen skal ses i sammenhæng med § 2, således at der ikke sker fradrag 2 gange for det samme arbejde eller den samme lønindtægt.

Til § 6, stk. 1

Løn, rådighedsløn, honorarer mv.

Reglen gælder bl.a. ved udbetaling af løn i en opsigelsesperiode, hvor medlemmet er fritstillet. Reglen gælder også ved udbetaling af rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger efter sømandslovens § 18 mv.

Der kan ikke udbetales ydelser for den periode, som udbetalingen skal dække. Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb.

Det er uden betydning, om der udføres arbejde i perioden.

Udbetales der fx 3 års rådighedsløn til en tjenestemand, kan der ikke udbetales ydelser til medlemmet i de 3 år, udbetalingen dækker.

Til § 6, stk. 2

Afgørende for, om et udbetalt beløb skal medføre fradrag, er, om beløbet kan anses for at træde i stedet for løn mv. i en ansættelsesperiode eller periode, der kan sidestilles med en opsigelsesperiode. Det er ikke beløbets benævnelse, som afgør, om der skal ske fradrag. Det har normalt heller ikke betydning, hvordan indtægten beskattes.

Til § 6, stk. 2, nr. 1

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Reglen om fradrag gælder fx tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt opsigelsesvarslet, og hvor arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig herom.

Til § 6, stk. 2, nr. 3, 1. led

Fratrædelsesgodtgørelse

Reglen om fradrag gælder også ved udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, fx når en virksomhed afskediger en medarbejder, og det aftales, at der ved ophøret skal betales en »godtgørelse« til medarbejderen.

I vurderingen af, om et udbetalt beløb skal medføre fradrag, er det afgørende, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Udbetalingen fører som udgangspunkt ikke til fradrag, hvis opsigelsesvarslet er overholdt, da udbetaling herudover normalt ikke kan anses for at træde i stedet for løn. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, medfører udbetalingen fradrag for den del af opsigelsesperioden, udbetalingen dækker.

Reglen gælder både, når en virksomhed aftaler fratrædelsesordninger for et større antal medarbejdere, og når enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og individuelle aftaler.

Endvidere er udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor medarbejderen selv siger op, omfattet af reglen. Også i disse tilfælde er arbejdsgivers overholdelse af opsigelsesvarslet afgørende for, om der skal ske fradrag for indtægten. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om konsekvenser for retten til ydelser, når der er forkortet opsigelsesvarsel, selvforskyldt ledighed og karantæne.

Konsekvenser for retten til ydelser

Stk. 1. Hvis en indtægt er omfattet af reglen i § 6, stk. 2, er udgangspunktet, at der ikke kan betales ydelser i den periode, der svarer til det opsigelsesvarsel, medarbejderen havde krav på.

Stk. 2. Hvis indtægten kun svarer til løn i en kortere periode end opsigelsesvarslet, kan der ikke betales ydelser i dette kortere tidsrum. Herudover skal medlemmet eventuelt have en karantæne. Dette kan være tilfældet, hvis medlemmet selv har sagt op eller har accepteret et forkortet opsigelsesvarsel. Reglerne om dette står i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Stk. 3. Hvis indtægten svarer til løn for arbejde på nedsat tid, skal der kun ske fradrag for det antal timer, udbetalingen udgør løn for.

Stk. 4. Beløb, der betales ud over det, der svarer til løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, medfører ikke fradrag. Eksempel 1: En arbejdsgiver opsiger et medlem den 31. oktober. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 6 måneder. Arbejdsgiveren betaler medlemmet 140.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 7 måneders løn. Medlemmet, der har et opsigelsesvarsel på 1 måned opsiger på samme tid sin stilling og fratræder den 30. november ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet kan først få ydelser fra den 1. maj, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Det beløb, som medlemmet fik af arbejdsgiveren, og som ikke svarer til løn i opsigelsesperioden - dvs. 20.000 kr. - medfører ikke fradrag. Eksempel 2: En arbejdsgiver opsiger et medlem den 31. marts. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 2 måneder. Arbejdsgiveren betaler medlemmet 75.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 3 måneders løn. Medlemmet, der har et opsigelsesvarsel på 1 måned, opsiger på samme tid sin stilling og fratræder den 30. april ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet vil tidligst kunne få ydelser fra den 1. juni, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Den resterende del af fratrædelsesgodtgørelsen - som svarer til løn til og med den 30. juni - medfører ikke fradrag. For så vidt angår karantæne for selvforskyldt ledighed, henvises der til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Eksempel 3: Et medlem er ansat i en virksomhed med en månedsløn på 20.000 kr. Arbejdsgiveren har et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Den 31. december indgår medlemmet en aftale med arbejdsgiveren om, at medlemmet opsiges med et forkortet varsel på 3 måneder mod til gengæld at modtage en fratrædelsesgodtgørelse på 40.000 kr. Medlemmet vil herefter tidligst kunne få ydelser efter udløbet af den periode, som lønnen og fratrædelsesgodtgørelsen dækker, evt. med tillæg af en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Eksempel 4: Et medlem afskediges med normalt varsel. Medlemmet får løn i hele opsigelsesperioden og modtager også en fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen medfører ikke fradrag. Til § 6, stk. 2, nr. 3, 2. led En fratrædelsesgodtgørelse vil dog også medføre fradrag, selv om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt, hvis tjenestemanden i forbindelse med en afskedigelse ville have haft ret til rådighedsløn. Eksempel : En tjenestemand siger den 31. maj sin stilling op med et varsel på 3 måneder. Tjenestemanden modtager i forbindelse med arbejdsophøret en fratrædelsesgodtgørelse 100.000 kr. - svarende til 3 måneders løn – og et tillæg i pensionsalder på 2 år - mod at give afkald på rådighedsløn i 3 år. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 3 måneder.

Stk. 5. Tjenestemanden vil tidligst kunne modtage ydelser efter den 1. december, da en fratrædelsesgodtgørelse i denne situation vil medføre fradrag, uanset at arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt.

Stk. 6. Det beløb, der udbetales som følge af den forhøjede pensionsalder, medfører fradrag efter reglerne i § 8.«

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 24. juni 2004 Alhed Warberg /Gunver M. Boisen

Versioner

1. 2004-06-24 · til 2020-01-22