Gelex

Vejledning om fleksibel efterløn

OphævetVersion 2004-08-20fra 2004-08-30 til 2006-06-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2004/76@2004-08-20/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Til kapitel 1 Til § 1 Personkreds
  3. Kapitel 3 i bekendtgørelsen giver regler om a-kassens opgørelse af et medlems pensioner mv. Når opgørelsen er på plads, skal a-kassen vejlede medlemmet om, hvordan pensionerne vil komme til at medføre fradrag i efterlønnen, hvis medlemmet overgår til efterløn nu eller eventuelt vælger at udskyde overgangen til et senere tidspunkt. A-kassen skal i sin vejledning også vejlede om betydningen af indbetalinger til en pension omfattet af § 5. Selve beregningen af fradrag i efterløn for pensioner mv. står i kapitel 7.
  4. Til § 5
  5. Til kapitel 5 Til § 15 Overgang til efterløn
  6. Til kapitel 7 Sondringen mellem §§ 21 og 22
  7. Til kapitel 9 Til § 35
  8. Til kapitel 15 Til §§ 53-55
  9. Underskrift 1
  10. Bilag 1

Indledning

I bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn er der fastsat regler om fleksibel efterløn.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.

Til kapitel 1 Til § 1 Personkreds

Stk. 1. § 1 fastlægger personkredsen, der har ret til den fleksible efterløn. Medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999, har mulighed for at vælge at arbejde efter reglerne i denne bekendtgørelse. De vil være omfattet af kapitel 8 om fradrag for arbejde, kapitel 10 om oplysningspligt og udbetaling af efterløn, samt kapitel 12 om ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz. Endvidere finder kapitel 9 anvendelse, medmindre andet fremgår af bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999). Den 1. juli 2000 blev kravet om bopæl i Danmark som betingelse for ret til efterløn ændret til et krav om bopæl i et EØS-land. Med virkning fra den 1. juni 2001 blev bopælskravet udvidet til også at gælde i Grønland og på Færøerne. Den 1. juni 2002 trådte aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer i kraft. Personer, der vælger at bosætte sig i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, er også omfattet af denne bekendtgørelse. I de tilfælde, hvor der for denne persongruppe er fastsat særlige regler, henvises til bekendtgørelse om udbetaling af efterløn eller overgangsydelse til personer, der bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne. Reglerne om adgang for efterlønsmodtagere til at have ophold, bopæl og arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne og i Schweiz indebærer blandt andet, at der ikke som tidligere gælder nogen tidsbegrænsning for at tage ophold i et andet land inden for EØS-området, i Grønland, på Færøerne og i Schweiz. For ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz gælder der imidlertid fortsat en grænse på højst 3 måneder pr. kalenderår.

Kapitel 3 i bekendtgørelsen giver regler om a-kassens opgørelse af et medlems pensioner mv. Når opgørelsen er på plads, skal a-kassen vejlede medlemmet om, hvordan pensionerne vil komme til at medføre fradrag i efterlønnen, hvis medlemmet overgår til efterløn nu eller eventuelt vælger at udskyde overgangen til et senere tidspunkt. A-kassen skal i sin vejledning også vejlede om betydningen af indbetalinger til en pension omfattet af § 5. Selve beregningen af fradrag i efterløn for pensioner mv. står i kapitel 7.

Til § 5

Stk. 1. Efter § 15 A i Skatteministeriets lov om beskatningen af pensionsordninger mv. (pensionsbeskatningsloven) kan en tidligere selvstændig erhvervsdrivende, der er fyldt 55 år, indbetale til en pensionsordning efter særlige, fordelagtige skatteregler. Indbetalinger, som er sket inden det fyldte 60. år, indgår i a-kassens samlede pensionsopgørelse på 60-års-dagen, jf. § 4, stk. 1. Enhver indbetaling til en pensionsordning inden det fyldte 60. år skal således behandles efter de almindelige regler, som gælder for indberetning og ekstraordinære indbetalinger indtil det fyldte 60. år, jf. § 4 og § 6, stk. 2-6. § 5 sikrer, at indbetalinger til en § 15 A-pension efter det fyldte 60. år, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring mv. § 74 i, stk. 7, kommer til at indgå i den pensionsformue, som ligger til grund for beregning af fradrag i medlemmets efterløn. På denne måde er medlemmer i relation til beregning af fradrag for indbetaling til en § 15 A-pension stillet ens, uanset om indbetalingen sker før eller efter det fyldte 60. år. A-kassen skal foretage en ny pensionsopgørelse hver gang et medlem indbetaler til en § 15 A-pension efter det fyldte 60. år. Den nye opgørelse foretages på baggrund af pensionsformuen ved 60-års-opgørelsen samt eventuelle senere indbetalinger. A-kassen skal dog kun foretage en ny opgørelse, hvis indbetaling til pensionen kan have betydning for medlemmets efterløn. Af denne grund skal a-kassen ikke foretage en ny opgørelse, hvis medlemmet på tidspunktet for indbetaling opfylder 2-års-reglen i § 11. At den nye opgørelse tager udgangspunkt i den pensionsopgørelse, som a-kassen har foretaget på 60-års-dagen, betyder, at et medlems ekstraordinære indbetalinger (før det fyldte 60. år) under mindstegrænsen i § 6, stk. 4, ikke skal medregnes i den nye opgørelse. Et medlem har pligt til at holde a-kassen underrettet om indbetaling til en § 15 A-pension efter det fyldte 60. år. Hvis et medlem ikke har modtaget en ny pensionsopgørelse inden rimelig tid efter indbetaling til en pension, har medlemmet pligt til at rette henvendelse til a-kassen for at få afklaret, om pensionen er korrekt indberettet. Ved enhver indbetaling på en § 15 A-pension efter det fyldte 60. år, som kan have betydning for medlemmets efterløn, skal a-kassen sende medlemmet en revideret pensionsopgørelse. A-kassen skal i den forbindelse oplyse medlemmet om, hvilken betydning pensionsindbetalingen har eller får for størrelsen af den udbetalte efterløn. Til § 6 Særligt om edb-indberettede oplysninger om pensioner mv. ved det fyldte 59 ½. år For medlemmer, der fylder 60 år fra den 1. oktober 2000, vil direktoratet automatisk overføre de edb-indberettede oplysninger om værdien ved det fyldte 59 ½. år af pensioner mv. til a-kassen. Se nærmere herom i den særlige edb-tekniske vejledning fra direktoratet. Oplysningerne fra direktoratet bygger på, at pensionsinstitutter mv. automatisk skal foretage edb-indberetning af pensioner. Det skal ske månedligt til Told & Skat ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor ejeren af pensionsordningen bliver 59 ½ år. For eksempel skal der ske indberetning ultimo maj måned 2000 for et medlem, der fylder 60 år den 25. oktober 2000. Se nærmere herom i Told & Skats vejledning. De nævnte pensionsinstitutter mv. skal indberette pensionsværdier ud fra tre opgørelsesmetoder. Det drejer sig om følgende: Metode 1: Den beregnede årlige, livsvarige ydelse ved udbetaling fra det 60. år. Det vil sige, at der ved det 59 ½. år sker en fremskrivning til det 60. år ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen mv. Metode 2: Depotet ved det fyldte 59 ½. år inklusiv forrentning og aftalte bidrag frem til det 60. år. Det vil sige, at der sker en fremskrivning til det 60. år ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen mv. Metode 3: Depotet ved det fyldte 59 ½. år. Der sker ikke som ved Metode 1 og 2 fremskrivning, men opgørelse ud fra aktuel værdi ved det 59 ½. år. Metode 1 gælder for ordninger, hvor der er aftalt en løbende livsvarig ydelse, mens Metode 2 og 3 gælder øvrige ordninger. Forsikrings- og pensionsselskaber mv. vil anvende Metode 1 eller 2, mens Metode 3 anvendes af pengeinstitutter. Pensionsinstitutter mv. skal kun foretage én indberetning om pension. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en direkte fejl eller mangel i den indberettede oplysning. I så fald vil a-kassen modtage rettelser i elektronisk form. Der henvises til direktoratets edb-tekniske vejledning. Overførslen af oplysninger via edb fra direktoratet til den enkelte a-kasse sker på baggrund af oplysninger om det enkelte medlem i RAM-registret. Det vil ske i tide inden a-kassen efter § 2, stk. 2, skal sende information og ansøgning om efterlønsbevis mv. til medlemmet. De overførte oplysninger vil umiddelbart kunne danne grundlaget for, at a-kassen kan sende en foreløbig pensionsopgørelse over alle de elektronisk indberettede pensioner til medlemmet. Hvis et medlem er i tvivl om opgørelsen af pensioner mv., skal medlemmet kontakte sit pensionsinstitut med henblik på at afklare, om alle pensioner er indberettet korrekt. Hvis a-kassen, efter at et medlem har fået efterlønsbevis eller er overgået til efterløn, får oplysning via edb om en rettelse på grund af fejl eller mangler, skal a-kassen altid orientere medlemmet herom og sikre sig, at rettelsen ikke medfører fejludbetaling af efterløn. Hvis der allerede er sket fejludbetaling, skal a-kassen træffe afgørelse over for medlemmet efter de gældende regler. Er der i øvrigt brug for, at a-kassen skal foretage ændring i forhold til de elektronisk indberettede værdier af pensionsordninger, skal det ske på baggrund af oplysninger fra medlemmet, der - eventuelt i samarbejde med a-kassen - i konkrete tilfælde kan indhente nye supplerende oplysninger fra et pensionsinstitut. Opgørelsen af værdien ved det fyldte 59 ½. år af pensioner bygger på, at et medlem i perioden op til det fyldte 60. år fortsætter sine ordinære faste aftalte indbetalinger. Det gælder ordninger, hvor arbejdsgiveren indbetaler enten en fast sum eller en fast procentdel som led i et ansættelsesforhold, og hvor medlemmet har en normal forventelig lønudvikling. Det gælder også private ordninger i forsikringsselskaber eller pensionskasser, hvor der fx er aftalt indbetaling af en fast sum, der fremsendes via en betalingsservice. Ekstraordinære indbetalinger Et medlem skal altid på tro og love oplyse over for a-kassen, om der i perioden fra den elektroniske indberetning af pensioner og indtil datoen, hvor medlemmet er fyldt 60 år, er sket ekstraordinære indbetalinger til pension mv., jf. nedenfor. Hvis et medlem i tiden fra opgørelsen af det elektronisk indberettede beløb ved det 59 ½. år og indtil datoen, hvor medlemmet er fyldt 60 år, foretager ekstraordinære indbetalinger til allerede bestående eller nye ordninger, og som tilsammen er højere end grænsebeløbet (på 40.100 kr. i 2004), skal depotet for den eller de berørte pensioner forhøjes med den fulde indbetaling til ordningen. Hvis der er tale om en pension med en årlig livsvarig ydelse, skal pensionen gøres op på ny med beløbet ved det fyldte 60. år. Grænsebeløbet reguleres årligt med virkning fra den 1. januar. Grænsebeløbet er det beløb, der gælder på medlemmets 60-års-dag. Hvis et medlem ikke har foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal et medlem skriftligt på tro og love erklære dette over for a-kassen. Hvis et medlem erklærer at have indbetalt, hvad der svarer til ekstraordinære indbetalinger, skal a-kassen have oplysninger om beløbet. Hertil benyttes blanket AR 246. Hvis summen af de indbetalte ekstraordinære beløb tilsammen ikke er over grænsebeløbet, skal der dog ikke ske nogen regulering af den eller de elektronisk indberettede pensioner. Det afhænger normalt af den konkrete pension, hvordan et medlem skal give oplysning til a-kassen om en ekstraordinær indbetaling. Det kan fx være i form af et kontoudtog fra et pengeinstitut, en erklæring fra en pensionskasse eller en ny opgørelse fra pensionsinstituttet ved det fyldte 60. år. Hvis et medlem er i tvivl om, hvorvidt der er foretaget en ekstraordinær indbetaling eller størrelsen af indbetalinger i perioden indtil datoen, hvor medlemmet er fyldt 60 år, må medlemmet henvende sig til det eller de pågældende pensionsinstitutter for at få de nødvendige oplysninger. A-kassen skal herefter ud fra medlemmets oplysninger ændre opgørelsen af den eller de elektronisk indberettede pensioner mv., og skal lægge den ny justerede værdiopgørelse til grund for beregningen af fradrag for pension i efterløn. Følgende anses for ekstraordinære indbetalinger 1. Indbetalinger til ordninger med særlige, livsvarige ydelser, som i øvrigt indberettes med årlig livsvarig ydelse ved det 60. år (Metode 1). Der sker ved indberetningen fremskrivning til det 60. år i henhold til kendte forhold, fx aftalte bidrag mv. En ekstraordinær indbetaling er derfor en indbetaling, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Det kan bl.a. være en indbetaling på baggrund af lønforhøjelse, som fx ikke følger af overenskomsten på området; forhåndsindbetaling i forbindelse med fratrædelse af pensionsbidrag, som går flere år frem i tiden; indbetaling af fx skattepligtig del af fratrædelsesgodtgørelse, hvor den skattefri del vælges udbetalt straks. 2. Indbetalinger til andre ordninger, som i øvrigt indberettes med størrelse af depot ved det 59 ½. år inkl. forrentning og aftalte bidrag frem til det 60. år (Metode 2). Der foretages som ved Metode 1 fremskrivning ud fra kendte forhold. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Det vil sige som omtalt under pkt. 1. 3. Indbetalinger til ordninger, som i øvrigt indberettes som størrelsen af depot ved det 59 ½. år, men uden fremskrivning (Metode 3). Der sker ikke fremskrivning til det 60. år som ved Metode 1 og 2 ved indberetningen, men alene indberetning på baggrund af opgørelse efter aktuel værdi ved det 59 ½. år. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger efter det tidspunkt (59 ½ år), hvor pengeinstituttet opgjorde værdien af ordningen. Det gælder fx for kapitalpension i en bank. Det gælder også, uanset medlemmet eller arbejdsgiveren fortsætter med den samme indbetaling som hidtil. 4. Indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter det 59 ½. år. Ekstraordinære indbetalinger er indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter 59 ½ år, og som derfor ikke har kunnet indberettes automatisk. Det er dog ikke en ekstraordinær pensionsindbetaling, hvis et medlem ved en bodeling får overført en allerede bestående pension fra en ægtefælle i tiden fra det 59 ½. år indtil det 60. år. Til § 7 Generelt om at oplyse alle pensioner, som ikke indberettes elektronisk Et medlem, som har fået sine pensioner indberettet elektronisk efter § 6, skal altid på tro og love afgive oplysning om eventuelle udenlandske pensionsforhold eller andre pensioner, som ikke er indberettet via edb til a-kassen. Pensionen skal oplyses med værdien ved det fyldte 60. år. Et medlems oplysninger om pensioner, der ikke indberettes elektronisk, skal suppleres med alle nødvendige oplysninger. Om fornødent skal medlemmet selv sørge for en dansk oversættelse af oplysninger om pensionen, jf. principperne om at afgive dokumentation fra andre EØS-lande. Pensionsordninger mv., som et medlem typisk selv skal oplyse om: 1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber, 2) pension fra udenlandske arbejdsgivere, 3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign., 4) uafdækkede pensioner til direktører, 5) særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser, og 6) folketings-, minister- og borgmesterpensioner. Et medlem kan i tiden fra det 59 ½. år til det 60. år få overført en allerede bestående pension fra en ægtefælle i forbindelse med en bodeling eller lignende. Da denne pension ikke er indberettet elektronisk på medlemmet, skal pensionen altid oplyses af medlemmet selv efter reglen i § 7. Medlemmet skal anvende direktoratets blanket AR 246. Til § 8 Medlemmer, der fylder 60 år fra den 1. juli 1999 til den 30. september 2000 Et medlem, der er fyldt 60 år i perioden 1. juli 1999 til 30. september 2000, og som ikke tidligere har ansøgt om efterlønsbevis eller om at overgå til efterløn, skal selv oplyse om alle pensioner mv. A-kassens opgørelse af pensioner mv. sker derfor manuelt. Opgørelsen sker ud fra de oplysninger, som medlemmet - eventuelt i samarbejde med a-kassen - selv skaffer frem om sine pensionsforhold fra pensionsinstitutter mv. Det gælder også, selvom et medlem først søger om efterlønsbevis eller går på efterløn på et tidspunkt efter den 1. oktober 2000. A-kassen skal sikre sig, at et medlem, der er omfattet af § 8, selv indhenter alle oplysninger om pensioner mv. Direktoratet har særlige blanketter til, at et medlem selv kan indhente oplysning om sine pensioner mv. (AR 253 og AR 254). De enkelte pensionsinstitutter kan vælge at fremstille breve med en tekst, der svarer til direktoratets blanketter. Oplysningen ved det fyldte 60. år fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), kan anses for at opfylde blanketkravet. Til § 9 Pensionsinstitutter mv. skal for alle medlemmer indberette oplysninger til Told & Skats system (PERE) om indbetaling på en pensionsordning som nævnt i lovens § 74 i, stk. 7, jf. lovens § 74 i, stk. 8. Indberetning foretages efter de gældende regler om automatisk indberetning via edb. Pensionsinstitutter mv. skal indberette indbetalinger til de nævnte ordninger medfølgende særskilte koder for opgørelser. Metode 4: Ordninger med løbende livsvarige ydelser. Pensionsinstitutter mv. indberetter den beregnede livsvarige årlige ydelse fra indbetalingsdatoen. Har medlemmet indbetalt til en eksisterende pensionsordning med løbende livsvarig ydelse, vil pensionsinstitutter mv. alene indberette det tillæg, som skal lægges til den eksisterende ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse. Metode 5: Ordninger, som kan opgøres med en depotværdi. Pensionsinstitutter mv. indberetter alene værdien af den pågældende indbetaling. Direktoratet henviser i øvrigt til principperne i Told & Skats vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE). Eksempler: 1) En tidligere selvstændig erhvervsdrivende er overgået til efterløn ved det fyldte 60. år uden fradrag for pension. Et år efter opretter og indbetaler medlemmet 1.000.000 kr. på en pensionsordning med løbende livsvarige udbetalinger, svarende til en beregnet livsvarig årlig ydelse på 50.000 kr. A-kassen vil efter indbetalingen af de 1.000.000 kr. modtage en elektronisk indberetning på 50.000 kr. med kode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 74 i, stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 1.000.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Medlemmets pensionsformue skal opgøres til 50.000 kr. 2) En selvstændig erhvervsdrivende har ved det fyldte 60. år fået opgjort sin pensionsordning med løbende livsvarige udbetalinger til en beregnet årlig livsvarig ydelse på 40.000 kr. Medlemmet har i perioden fra 59 ½-års-indberetningen til det fyldte 60. år ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen. Et år efter, at medlemmet som 60-årig er overgået til efterløn, indbetaler medlemmet 500.000 kr. til ordningen, svarende til en beregnet årlig ekstra livsvarig ydelse på 25.000 kr. A-kassen vil efter indbetalingen af de 500.000 kr. modtage en elektronisk indberetning på 25.000 kr. med kode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 74 i, stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 500.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Medlemmets pensionsopgørelse vil udgøre 65.000 kr. (40.000 kr. + 25.000 kr.). 3) En tidligere selvstændig erhvervsdrivende har ved det fyldte 60. år fået opgjort sin pensionsordning til en depotværdi på 500.000 kr. Medlemmet har i perioden fra 59 ½-års-indberetningen til det fyldte 60. år ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen. Et år efter at medlemmet som 60-årig er overgået til efterløn, indbetaler medlemmet 50.000 kr. til ordningen. A-kassen vil efter indbetalingen af de 50.000 kr. modtage en elektronisk indberetning på 50.000 kr. med kode 5 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 74 i, stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 50.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Medlemmets pensionsformue skal opgøres til 550.000 kr. (500.000 kr. + 50.000 kr.). Alle eksempler er baseret på abstrakte tal. Til § 10 Når en pension enten er oplyst elektronisk, jf. § 6, eller manuelt via medlemmet, jf. §§ 7 og 8, skal a-kassen ikke selv gå ind i at vurdere, om pensionen kan anses for livsvarig eller ikke. A-kassen skal heller ikke vurdere, hvordan værdien af de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere er opgjort i forbindelse med pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne mv. Selv om a-kassen ikke kan vurdere, om opgørelsen er foretaget korrekt i pensionsinstituttet, kan der være forhold, som a-kassen bør være behjælpelig med at undersøge, inden medlemmet indgiver klage til pensionsinstituttet. Det kan være fejl, som ligger uden for pensionsinstituttets regi. Hvis et medlem fortsat ønsker at klage over de nævnte forhold, som a-kassen ikke kan tage stilling til, skal medlemmet rette henvendelse til det pågældende pensionsinstitut. Der kan dog opstå tvivl eller uenighed mellem medlemmet og a-kassen, om en pension skal anses for at være et led i et ansættelsesforhold, og dermed eventuelt medføre fradrag i efterlønnen efter § 22. I den anledning kan der være grund til, at medlemmet kontakter sit pensionsinstitut eller sin tidligere arbejdsgiver for bedst muligt at kunne fremlægge nærmere dokumentation herom. Det kan være forsikringspolicen, medlemmets ansættelsesaftale eller overenskomsten. A-kassen skal på det grundlag træffe afgørelse ud fra reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Til kapitel 5 Til § 15 Overgang til efterløn

Stk. 1. Lovens §§ 74, 74 a og 74 c opregner de enkelte krav, der skal være opfyldt før overgangen til efterløn. Det er ikke er en betingelse for at overgå til efterløn, at man forinden har fået udstedt et efterlønsbevis. Et medlem med et efterlønsbevis skal ikke senere på tidspunktet for overgangen til efterløn opfylde kravene i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3 (om anciennitet og betaling af efterlønsbidrag). Et medlem, der har et efterlønsbevis, skal på tidspunktet for overgang til efterløn heller ikke kunne opfylde rådighedskravet på grund af sygdom eller frihedsberøvelse, jf. lovens § 62, stk. 2, nr. 1 og 3. Hvis medlemmet af andre årsager ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter lovens § 62 og regler udstedt i medfør heraf, stilles medlemmet på overgangstidspunktet ikke bedre med et efterlønsbevis. Et medlem skal være dagpengeberettiget på tidspunktet for overgangen til efterløn. Medlemmer, der i kraft af særlige regler har ret til efterløn netop ved det fyldte 60. år, men som ikke på det tidspunkt overgår til efterløn, kan kun senere overgå, hvis de har optjent ny ret til dagpenge. Det gælder fx medlemmer, der har modtaget overgangsydelse eller forlængede dagpenge efter lovens § 55, stk. 2. For medlemmer, hvis dagpengeret ophører på 60-års-dagen, og medlemmer, der har ret til efterløn efter § 74 a, stk. 5, i loven, og som på grund af sygdom hen over 60-års-dagen ikke har kunnet overgå til efterløn på 60-års-dagen, er der mulighed for at kunne overgå til efterløn på et senere tidspunkt. Arbejdsdirektoratet kan på baggrund af en anmodning herom fra a-kassen give en tilladelse hertil. Se nærmere om betingelserne i lovens § 74 a, stk. 7. Medlemmet skal på tidspunktet for overgang til efterløn kunne opfylde kravet om at have medlemskab af en dansk a-kasse og i øvrigt have ret til dagpenge. For medlemmer, der modtager overgangsydelse, er der fastsat særlige regler. Det er et krav, at dagpengeretten på tidspunktet for overgang til efterløn skal være opfyldt på baggrund af beskæftigelse i Danmark. Det krav gælder også et medlem, der tidligere har fået et efterlønsbevis. Se dog reglerne om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet. Det er en af betingelserne for at have ret til dagpenge, at et medlem kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Har medlemmet tidligere fået udstedt efterlønsbevis, kan medlemmet dog overgå, selvom medlemmet er syg mv. Et medlem, der i perioden med overgangsydelse bliver visiteret til et fleksjob, jf. reglerne i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan ikke samtidig modtage overgangsydelse. Hvis et sådant medlem ønsker at bevare retten til efterløn, skal medlemmet senest have søgt om efterløn inden udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 60 år. Er medlemmet på tidspunktet, hvor retten til overgangsydelsen ophører, fortsat omfattet af reglerne om fleksjob, indstilles udbetalingen af efterlønnen. Medlemmet kan modtage efterløn fra det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere er omfattet af reglerne om fleksjob. Et medlem, der ikke på overgangstidspunktet har ret til dagpenge på grund af 52-ugers-reglen for udbetaling af supplerende dagpenge, kan gå på efterløn, hvis medlemmet i øvrigt kan anses for dagpengeberettiget, herunder vil have dagpengeret ved fuld ledighed. Det samme gælder for et medlem, som efter reglerne om bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed ikke har ret til dagpenge. Medlemmet skal dog have tilladelse til at drive virksomheden i perioden med efterløn, hvis medlemmet ønsker at forsætte den. Rådighedskravet for medlemmer med bopæl i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz Har medlemmet bopæl i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, skal a-kassen sikre sig, at medlemmet efter en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i Danmark. Vurderingen skal foretages såvel i forbindelse med udstedelse af efterlønsbevis, som på tidspunktet for overgang til efterløn, og skal foretages i forhold til det enkelte medlems aktuelle situation. Er der fx tale om et medlem, som er i arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, eller som er udrejst til et andet EØS-land, Grønland, Færøerne eller Schweiz, fordi medlemmets ægtefælle eller samlever har overtaget arbejde i det pågældende land, vil der som udgangspunkt ikke være tvivl om medlemmets rådighed, medmindre medlemmets oplysninger eller sagens omstændigheder i øvrigt måtte skabe en sådan tvivl. Det samme gælder grænsegængere mv., som har bopæl i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz og beskæftigelse i Danmark. Modsat kan der være tvivl om rådigheden i tilfælde, hvor et medlem er udrejst, og hvor udrejsen ikke er begrundet i medlemmets eller ægtefællens eller samleverens arbejdsmæssige forhold. I disse tilfælde bør der foretages en nærmere undersøgelse af årsagen til medlemmets udrejse. I vurderingen kan fx indgå, om medlemmet må anses for varigt at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, eller om medlemmet midlertidigt holder fri for egen regning, og med hensigt om igen at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Er medlemmet i ledighedsperioder tilmeldt den offentlige arbejdsanvisning i bopælslandet, kan dette tillægges vægt i forbindelse med rådighedsvurderingen. Rådighedsvurderingen skal foretages på grundlag af reglerne i direktoratets bekendtgørelse om rådighed. Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt eller umuligt at indhente oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder mv. i andre EØS-lande, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, som kan understøtte medlemmets oplysninger om rådigheden. Der vil derfor kunne stilles særlige krav til, at medlemmet selv bidrager med den fornødne dokumentation for, at rådighedsbetingelserne er opfyldt. Herunder kan det kræves, at medlemmet fx sørger for autoriseret oversættelse af dokumenter, som kan have betydning for rådighedsvurderingen. Vurderer a-kassen på grundlag af fx viden om tidligere sygdomsforløb, varigheden af medlemmets udlandsophold eller årsagen til udlandsopholdet, at der er behov for en personlig samtale med medlemmet, kan a-kassen stille krav om, at medlemmet deltager i en sådan samtale i a-kassen. Til § 16 Det er blandt andet en betingelse for ret til overgang til efterløn, at et medlem har fået indberettet værdien af pensioner mv. Se nærmere herom i kapitel 3 om indberetningen og opgørelsen af et medlems pensioner mv. Et medlem, der ikke har fået udstedt et efterlønsbevis, har normalt ikke tidligere over for a-kassen godkendt oplysningerne om pensioner mv., og skal derfor på tidspunktet for overgang til efterløn godkende oplysningerne. Et medlem, der ikke selv er skyld i, at a-kassen ikke har kunnet lave den endelige opgørelse af pensioner mv., kan dog overgå til efterløn og modtage a conto udbetaling af efterløn i en periode på op til 6 måneder. Som eksempel på, at et medlem ikke selv er skyld i den manglende indberetning af pensioner, kan være et medlems problemer med at oplyse værdien af en udenlandsk ordning eller andre ordninger, hvor der ikke efter loven er en pligt for pensionsinstitutter til selv at foretage indberetning. Til §§ 17-18 Særlige forhold i forbindelse med overgangen til efterløn Den fleksible efterløn indebærer, at et medlem ikke skal forlade arbejdslivet, men kan fortsætte i sit nuværende arbejde som lønmodtager på hel eller nedsat tid. Et medlem, der efter dagpengereglerne ikke ville være berettiget til at modtage supplerende dagpenge på grund af de særlige regler om tidsbegrænsning, kan således overgå til efterløn. Medlemmets overgang til efterløn er ikke i sig selv et opgørelsestidspunkt for at beregne overskydende timer. Et medlem skal i stedet have beregnet overskydende timer på datoen, hvor medlemmet første gang skal have udbetalt efterløn. Overskydende timer, som ikke er afviklet forud for overgangen, bortfalder ikke som følge af, at medlemmet overgår til efterløn. Arbejdstimer forud for overgangen til efterløn i den uge, hvor medlemmet går på efterløn, har ingen indflydelse på reglerne om mindsteudbetaling. Hvis et fuldtidsforsikret medlem fx går på efterløn om fredagen og har arbejdet 30 timer mandag til torsdag, vil medlemmet ikke blive ramt af reglerne om mindsteudbetaling. Hvis medlemmet i det nævnte eksempel ikke arbejder om fredagen, vil medlemmet kunne få udbetalt fuld efterløn for denne dag. Et medlem, der overgår under konflikt, bliver fra det tidspunkt omfattet af fradragsreglen i § 38. Til § 19 Medlemmet skal have søgt om og opfylde betingelserne for ret til efterlønsbeviset. Herudover skal medlemmet opfylde betingelserne for overgang til efterløn i § 15, herunder kravet om beskæftigelse. Medlemmet skal dog ikke opfylde kravet om rådighed. Det er ikke et krav, at medlemmet er uarbejdsdygtig i relation til alle arbejdsopgaver i virksomheden. Medlemmet skal dog på tro og love erklære, at medlemmet ikke længere udfører arbejde i virksomheden. Reglen gælder både for virksomheder, der har været drevet som hovedbeskæftigelse og virksomheder, der har været drevet som bibeskæftigelse. Der gælder en tilsvarende regel for medlemmer, der er gået på efterløn og arbejder på 18 ½-timers- eller 962-timers-ordningen. Der henvises til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Til kapitel 7 Sondringen mellem §§ 21 og 22

Stk. 1. Princippet i lovens § 74 i er, at værdien af alle de pensionsordninger, som et medlem har på sin 60-års-fødselsdag, skal gøres op. Alle disse ordninger indgår i § 21. Hvis et medlem går på efterløn, før 2-års-reglen i § 11 er opfyldt, skal medlemmets samlede pensionsformue, som er opgjort efter § 21, påvirke størrelsen af medlemmets efterløn. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i vejledningen til kapitel 3. De forskellige pensionsordninger, som er beskrevet i § 22, er alle indeholdt i den samlede opgørelse, jf. § 21. Men der er 2 grunde til, at de nævnes særligt i § 22. Det er: - at pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden, skal medføre fradrag efter en anden regel end de, der alene er omfattet af § 21, og - at medlemmer, der først går på efterløn, når 2-års-reglen i § 11 er opfyldt, kun skal have fradrag for de ordninger, der fremgår af § 22. Der henvises i øvrigt til de specifikke bemærkninger til § 22.

Stk. 1. Samspillet mellem §§ 21 og 22: Hvis et medlem går på efterløn, før 2-års-reglen kan opfyldes, er det hovedreglen, at der skal ske fradrag efter § 21, dvs. for alle pensioner opgjort ved 60-års-dagen, og hvor der er foretaget et bundfradrag i pensionsydelsen inden fradraget i efterlønnen beregnes. Som en undtagelse til § 21 gælder det, at for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden, skal der i stedet fradrages efter reglen i § 22, dvs. for den faktisk, løbende ydelse og uden bundfradrag. Pensionen tages derfor ud af pensionsopgørelsen til fradrag efter § 21-metoden. Hvis dette medlem på efterløn derefter på et tidspunkt vælger ikke længere at få sin løbende pension udbetalt, kan der ikke mere fradrages efter § 22. Det skyldes, at der ikke længere sker en løbende udbetaling. Årsagen til, at der ikke længere kommer beløb til løbende udbetaling kan fx være, at pensionen er valgt opsat til et senere tidspunkt, eller at pensionen bliver opgjort og udbetalt som et engangsbeløb. I det tilfælde falder man tilbage på hovedreglen i § 21 og foretager fradraget for pensionen ud fra det oprindeligt indberettede og opgjorte pensionsbeløb ved det fyldte 60. år. For et medlem, der ved overgangen til efterløn opfylder 2-års-reglen, skal der ikke ske fradrag efter § 21, dvs. der skal ikke ske fradrag for alle pensioner opgjort ved 60-års-dagen og inkl. bundfradrag. For pensioner, der er led i et ansættelsesforhold og som kommer til faktisk, løbende udbetaling i efterlønsperioden, skal der ske fradrag efter reglen i § 22, dvs. for den faktisk udbetalte ydelse og uden bundfradrag. Hvis dette medlem pludselig vælger ikke længere at få sin løbende pension udbetalt (se eksempler på grundene ovenfor) skal der ikke længere ske fradrag efter § 22, da der ikke længere sker en løbende udbetaling. Da medlemmet opfylder 2-års-reglen, er medlemmet som nævnt ikke omfattet af reglen om fradrag i § 21. Der skal derfor ikke længere ske fradrag for denne pension. Kommer en pension til løbende udbetaling efter § 41, nr. 14, skal pensionen ikke medføre fradrag i efterlønnen, og den pågældende pension skal tages ud af 60-års-opgørelsen, jf. § 21. Dette gælder, uanset om 2-års-reglen er opfyldt. Tilsvarende gælder for udbetaling af tilskadekomstpension efter § 41, nr. 15, hvor den løbende udbetaling dog skal fradrages delvist. Særligt til § 21

Stk. 1. Princippet i lovens § 74 i er, at værdien af alle de pensionsordninger, som et medlem har på sin 60-års-fødselsdag, skal gøres op. Alle disse ordninger indgår i § 21. Hvis et medlem går på efterløn, før 2-års-reglen i § 11 er opfyldt, skal medlemmets samlede pensionsformue, som er opgjort efter § 21, påvirke størrelsen af medlemmets efterløn. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i vejledningen til kapitel 3. De forskellige pensionsordninger, som er beskrevet i § 22, er alle indeholdt i den samlede opgørelse, jf. § 21. Men der er 2 grunde til, at de nævnes særligt i § 22. Det er: - at pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden, skal medføre fradrag efter en anden regel end de, der alene er omfattet af § 21, og - at medlemmer, der først går på efterløn, når 2-års-reglen i § 11 er opfyldt, kun skal have fradrag for de ordninger, der fremgår af § 22. Der henvises i øvrigt til de specifikke bemærkninger til § 22.

Stk. 1. Reglen i § 22 omfatter også løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd m.fl., samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet. Reglen dækker desuden løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension. Der henvises også her til reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge. Til § 23 Regulering af beregnede fradrag for pension Hvis et medlem ved overgang til efterløn eller på et tidspunkt senere i perioden med efterløn får løbende udbetaling af en pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal pensionen altid medføre fradrag efter § 22. En sådan pension vil normalt allerede være medtaget i den pensionsopgørelse, som a-kassen har lavet ved medlemmets 60-års-dag. Da pensionen imidlertid kun skal medføre fradrag én gang, skal ordningen trækkes ud af den oprindelige opgørelse af alle medlemmets pensioner på 60-års-dagen, og der skal ske en ny opgørelse af resten af de pensioner, der skal medføre fradrag efter § 21. Til § 24 Generelt vedrørende fradrag for pensioner Pensioner fradrages i medlemmets personlige efterlønssats, således at medlemmets efterlønssats pr. time nedsættes krone for krone. Pensioner skal medføre fradrag i efterlønnen, inden der sker fradrag for andre indtægter eller arbejde. Til §§ 25-26 Fradrag med 60, 55, 50 eller 45 pct. Medlemmet kan ikke opfylde 2-års-reglen i § 11 Hvis et medlem ved overgangen til efterløn ikke kan opfylde 2-års-reglen i § 11, skal der ske fradrag med 60 pct. af det beregnede beløb til fradrag efter § 21. Samtidig skal pensioner, der er omfattet af § 22, fradrages med 50 pct., jf. dog bemærkningerne til § 23. Et medlem, der overgår til efterløn fra overgangsydelse Et medlem, der overgår til efterløn fra overgangsydelse, skal aldrig have fradrag for pensioner efter § 21. Der skal alene ske fradrag med 45 pct. for løbende udbetaling af pension, der er led i et ansættelsesforhold. Det skyldes, at medlemmet modtager efterløn med en sats, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb. Medlemmet kan opfylde 2-års-reglen i § 11 Hvis et medlem overgår til efterløn, efter at 2-års-reglen i § 11 er opfyldt, skal der alene ske fradrag for en løbende udbetalt pension, der er led i et ansættelsesforhold, jf. § 22. Fradragsprocenten er 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det skyldes, at medlemmet har ret til efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet. Til § 27 Nærmere om fradragsmetoden Beregning af fradrag for pensioner mv. sker som et fradrag i medlemmets individuelle efterlønssats om ugen. Fradraget beregnes ud fra summen af samtlige fradragsbeløb efter §§ 25-26, der er opgjort på års basis i hele kroner. Derefter omregnes fradraget til et beløb pr. uge ved at dividere med 52. Det gælder for såvel deltids- som fuldtidsforsikrede medlemmer. Dette ugebeløb skal fratrækkes medlemmets individuelle efterlønssats pr. uge, og den ny - regulerede - efterlønssats afrundes til nærmeste hele kroner. For deltidsforsikrede beregnes fradrag i efterlønnen efter reglerne om supplerende dagpenge på dagpengeområdet, det vil sige i forhold til hidtidig ugentlig arbejdstid. Eksempel: Et medlem modtager efterløn på 91 pct. satsen. Det samlede udbetalte beløb på årsbasis er for en pension, som er led i et ansættelsesforhold, på i alt 42.000 kr. Pension, der skal medføre fradrag i ugesatsen: 42.000 kr. x 50 pct. = 21.000 kr. pr. år 21.000 kr. : 52 uger = 403,85 kr. pr. uge Reguleret ugesats - fuldtid: Ugesats før fradrag = 2.915 kr. Ugesats efter fradrag 2.915 kr. - 403,85 kr. = 2.511,15 kr. Ugesats afrundet = 2.511 kr. Efterløn i timen (37 timer pr. uge) = 67,86 kr. Reguleret ugesats - deltid med en hidtidig ugentlig arbejdstid på 26,5 time pr. uge: Ugesats før fradrag = 1.945 kr. Ugesats efter fradrag 1.945 kr. - 403,85 kr. = 1.541,15 kr. Ugesats afrundet = 1.541 kr. Efterløn i timen (26,5 time pr. uge) = 58,15 kr. A-kassen skal skriftligt oplyse det enkelte medlem om den regulerede efterlønssats pr. efterlønstime. Hvis der sker regulering af pensionsudbetalingerne i løbet af et kalenderår, skal der ske en ny beregning af størrelsen af medlemmets regulerede efterløn pr. uge, og a-kassen skal orientere medlemmet om den ny »timeløn«. Det kan fx ske på udbetalingsspecifikationen. Til § 28

Stk. 1. Bestemmelsen skal sammenholdes med lovens § 74 c, stk. 5. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at undgå dobbeltforsørgelse. Et medlem kan ikke overgå til efterløn, hvis en udenlandsk social pension direkte kan sidestilles med dansk social pension. Hvis et medlem på efterløn begynder at få udbetalt en sådan udenlandsk social pension, skal medlemmet udtræde af efterlønsordningen, jf. kapitel 14 om efterlønnens ophør. Hvis en udenlandsk pension, herunder alderspension, ikke kan sidestilles med en dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med efterløn mod, at efterlønnen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag. Et medlem kan blive berettiget til en forhøjelse af en udenlandsk pension, hvorved pensionen bliver højere end grænsen. I så fald må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af efterlønsordningen. Skyldes en forhøjelse alene en ændring af valutakursen, kan et medlem dog forblive i efterlønsordningen.

Til kapitel 9 Til § 35

Stk. 1. Det følger af ferielovens § 30, stk. 1, at en person, der forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager eller i forbindelse med flytning til udlandet, kan få feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetalt som et engangsbeløb. Udbetaling kan ske, uanset om ferien holdes. I feriebekendtgørelsens § 25 er der fastsat nærmere regler om dokumentation for udbetaling efter ferielovens § 30, stk. 1, nr. 1. Eksempelvis kan dokumentationen bestå i bevis for, at medlemmet får udbetalt pension fra en privat pensionsordning eller fra en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold. Overgang til fleksibel efterløn er efter ferielovens § 30, stk. 1, ikke i sig selv grund til at feriegodtgørelse kan udbetales som et engangsbeløb. Men hvis et medlem får fx en arbejdsmarkedspension til udbetaling, kan feriegodtgørelse efter ferielovens § 30, stk. 1, og feriebekendtgørelsens § 25 udbetales, selvom medlemmet samtidig går på efterløn efter den fleksible efterlønsordning. Udbetaling af feriegodtgørelse efter ferielovens § 30, stk. 1, skal fradrages i efterlønnen, uanset om udbetalingen af feriegodtgørelsen sker i perioden med efterløn eller i en 3 måneders periode forud for overgangstidspunktet. Da medlemmet kan få udbetalt feriegodtgørelse både for det tidligere og løbende optjeningsår, kan antallet af dage, der skal medføre fradrag på grund af ferie, overstige de feriedage, der normalt optjenes på et år. Feriegodtgørelse optjent i en delpensionsperiode er også omfattet af denne bestemmelse. § 35 er en undtagelsesbestemmelse til § 34, stk. 2, hvoraf fremgår, at feriegodtgørelse medfører fradrag i efterlønnen på afholdelsestidspunktet. Det er således kun i de tilfælde, at feriegodtgørelse udbetales efter ferielovens § 30, stk. 1, at § 35 finder anvendelse. Eksempel: Et medlem, der forlader arbejdsmarkedet og går på efterløn den 1. juli 2003, får feriegodtgørelse, der ikke allerede er brugt, udbetalt i forbindelse med overgangen til efterløn, jf. ferielovens § 30, stk. 1, nr. 1. Udbetalingen er for optjeningsåret 2002 og 2003 frem til udgangen af juni måned. Udbetalingen dækker således tidligere og løbende optjeningsår. Feriegodtgørelsen skal medføre fradrag i efterlønnen på overgangstidspunktet. Til § 35, stk. 2 Ifølge ferieloven optjenes ferie fra 1. januar 2001 med 2,08 dage pr. måned. Som følge heraf afvikles ferie fra 1. maj 2002 i en 5 dages uge. Fradraget beregnes i forhold til antallet af optjente feriedage. Er der fx optjent 12 ½ feriedag, skal der ske fradrag i efterlønnen for 12 ½ dag. Med virkning fra 1. maj 2002 holdes ferie efter ferieloven som udgangspunkt i en 5 dages uge. Ferie vil ved aftale fortsat kunne optjenes og afholdes i en 6 dages uge. For disse medlemmer vil der skulle omregnes med 5/6. Afrunding sker efter de almindelige afrundingsregler. Ferie, der er optjent i timer ifølge aftale, omregnes til hele og halve dage. Til § 35, stk. 3 Hvis feriegodtgørelsens bruttobeløb er mindre end efterlønnen, kan der suppleres med efterløn, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til medlemmets sædvanlige efterløn. Til § 35, stk. 4 Efter hovedreglen i stk. 2 skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag. Med § 35, stk. 4, er det muligt for medlemmer, der har været ansat på nedsat tid inden overgangen til efterløn at få feriegodtgørelse omregnet til timer. Det vil derfor være en fordel for medlemmer, der har haft arbejde på nedsat tid, at vælge at få feriegodtgørelsen udbetalt. A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets normale timeløn fra det ansættelsesforhold, der ligger tættest på overgangen til efterløn. Det er medlemmet, der skal dokumentere timelønnens størrelse. Det timetal, der kommer frem ved omregningen, svarer dermed ikke til den beskæftigelsesgrad, som ferien er optjent på grundlag af. Eksempel: Et medlem har forud for overgangen til efterløn været beskæftiget i 20 timer om ugen med en timeløn på 100 kr. Lønnen pr. uge er således 2.000 kr. (20 timer x 100 kr.), hvilket svarer til en årsløn på 104.000 kr. (2.000 kr. x 52 uger). Feriegodtgørelsen for 5 ugers ferie er i alt 13.000 kr. (12 ½ pct. af 104.000 kr.) og udgør i en 5 dages ferieuge 520 kr. pr. dag (13.000 kr.: 25 dage). Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen svarende til 130 timer = 5 ugers ferie (den samlede feriegodtgørelse på 13.000 kr.: timelønnen på 100 kr.) eller 5,2 timer pr. feriedag (1 dags feriegodtgørelse på 520 kr.: timelønnen på 100 kr.). Mindsteudbetalingsreglen finder ikke anvendelse. Til § 35, stk. 5 Et deltidsforsikret medlem, der har haft arbejde på nedsat tid, kan også få feriegodtgørelsen pr. dag omregnet til timer. Medlemmet skal have fradrag for timerne i forhold til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som medlemmet har fået beregnet sin efterlønssats på grundlag af. Eksempel: Et deltidsforsikret medlem har fået sin sats beregnet på grundlag af en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 23 timer. I perioden med efterløn har medlemmet arbejdet i 10 timer om ugen. Medlemmets optjente feriegodtgørelse fra arbejdsforholdet omregnes til timer, som skal føre til fradrag i efterlønnen. Der kan højst fradrages 23 timer om ugen for medlemmet. Til § 36 Forskellige andre indtægter

Stk. 1. Alle de nævnte indtægter i § 36, stk. 1, medfører fradrag i efterlønnen efter de regler, der gælder på dagpengeområdet. Til § 38 Strejke og lockout Der skal ske fradrag i efterlønnen for et medlem, der ophører med at arbejde, fordi pågældende bliver omfattet af konflikt. Vurderingen af, om et medlem er omfattet af konflikt, følger reglerne for dagpenge. I perioden med efterløn skal medlemmet, så længe konflikten varer, i stedet for sine »sædvanlige« arbejdstimer have fradrag i efterlønnen på baggrund af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de seneste 4 uger i det arbejdsforhold eller hos den arbejdsgiver, som er omfattet af konflikt. Opgørelsen af timer til fradrag sker på ugebasis ud fra medlemmets tidligere arbejdstimer i det berørte arbejdsforhold. Eksempler: 1) Et fastansat medlem med et fast timetal på 20 timer om ugen i de sidste 4 uger skal belægges med 80 timer: 4 uger = 20 timer om ugen. 2) Et medlem med et varierende ugentligt timetal på i alt 100 timer i de sidste 4 uger skal belægges med 100 timer: 4 uger = 25 timer om ugen. 3) Et medlem med kun 2 ugers ansættelse og med 20 timer om ugen skal belægges med 40 timer: 4 uger = 10 timer om ugen. 4) Et medlem med kun 1 dags arbejde på 8 timer inden konflikten skal belægges med 8 timer: 4 uger = 2 timer om ugen. Medlemmer på efterløn er ikke omfattet af 65-procent-reglen i lovens § 61, stk. 3. Til § 39 Karantæne Bestemmelsen omhandler timer for karantæner, som stammer fra en tidligere periode med dagpenge, eller forhold, der opstår i perioden med efterløn. I perioden med efterløn kan der ikke ikendes karantæne på grund af selvforskyldt arbejdsophør. Til § 40 Reglerne finder anvendelse på såvel modtagere af efterløn med bopæl og arbejde i Danmark som modtagere af efterløn med bopæl og arbejde i de øvrige lande inden for EØS-området og Schweiz. I det omfang indtægter fra et andet EØS-land og Schweiz skal medføre fradrag, skal indtægterne først omregnes til danske kroner og ører med den gældende kronekurs. Derefter med den gældende omregningssats. Til § 41 Indtægter, der ikke medfører fradrag I denne bestemmelse er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Har et medlem en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i efterlønnen. Til § 41, nr. 14 Foruden invalidepension, som er tegnet privat eller som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (tjenestemænd) og svagelighedspension (tjenestemænd). Til § 41, nr. 15 Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden. Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. § 22, stk. 1. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som erstatning som følge af arbejdsskaden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. Til § 41, nr. 16 Da vederlaget modtages som kompensation for overholdelse af en konkurrence- eller kundeklausul efter at medlemmet er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn.

Til kapitel 15 Til §§ 53-55

Stk. 1. Der er i lovens § 74 g fastsat særlige regler for medlemmer, der er overgået fra overgangsydelse til efterløn. Medlemmer, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, har ret til at vælge mellem at arbejde i 200 timer uden fradrag eller at blive omfattet af de regler om arbejde i ubegrænset omfang mod fradrag i efterlønnen, som gælder for øvrige efterlønsmodtagere. Overgangsydelsesmodtagere, der overgår til efterløn og vælger at arbejde inden for 200-timers-reglen, følger reglen om fradrag for ferie, som gælder for medlemmer på gammel efterløn. Overgangsydelsesmodtagere, der overgår til efterløn og vælger at arbejde inden for 200-timers-reglen, er ikke omfattet af 5-ugers-reglen i bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999). Vælger medlemmet at arbejde ubegrænset mod fradrag, gælder valget for resten af efterlønsperioden. Skifter medlemmet i løbet af et kalenderår, og er retten til at arbejde i 200 timer udnyttet helt eller delvist, skal der ske fradrag for det allerede udførte arbejde. Beløbet, som medlemmet skal betale, beregnes efter § 55, stk. 2. Vil medlemmet ikke indgå et frivilligt forlig om tilbagebetalingen, skal a-kassen modregne fuldt ud i den kommende efterløn. Et medlem, der går på efterløn fra overgangsydelse, fortsætter på den faste ydelse på 82 pct. af højeste dagpenge. Et medlem, der går på efterløn fra overgangsydelse, skal alene have fradrag i efterlønnen for løbende udbetaling af pension inklusiv tillæg, som er led i et ansættelsesforhold. Et medlem på overgangsydelse har mulighed for at optjene timer til at opfylde et nyt beskæftigelseskrav. I denne særlige situation kan medlemmet ved det fyldte 60. år vælge at lade sig registrere i a-kassen som en person, der har forladt overgangsydelsen med status som fuldgyldigt dagpengeberettiget medlem. Medlemmet kan herefter vælge at gå tilbage til arbejdsmarkedet - eventuelt med et efterlønsbevis - eller overgå til efterløn straks. Hvis medlemmet går på efterløn straks, anses pågældende ikke for at overgå fra overgangsydelse, men fra status som dagpengeberettiget medlem. Det indebærer blandt andet, at medlemmet i stedet overgår til efterløn efter de almindelige regler i denne bekendtgørelse, herunder med ret til at få 91 pct. satsen. Der skal endvidere ske fradrag for kapitalpensioner mv.

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 20. august 2004 Søren Balslev /Hans F. Jørgensen

Bilag 1

Bilag 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Personkreds Kapitel 2: Efterlønsbevis Kapitel 3: Oplysning om pensioner mv. Kapitel 4: 2-års-reglen Kapitel 5: Overgang til efterløn Kapitel 6: Beregning af efterløn Kapitel 7: Pensioner mv., der skal medføre fradrag og beregning af fradrag for pensioner mv. Kapitel 8: Fradrag for arbejde Kapitel 9: Fradrag for andre indtægter mv. Kapitel 10: Oplysningspligt og udbetaling af efterløn Kapitel 11: Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob Kapitel 12: Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz Kapitel 13: Vejledning i forbindelse med udrejse til udlandet Kapitel 14: Efterlønnens ophør Kapitel 15: Særlige regler for medlemmer, der overgår til efterløn fra overgangsydelse Kapitel 16: Optjening af anciennitet ved perioder med bruttorevalideringsydelse eller indbetaling af bidrag til fleksydelsesordningen Kapitel 17: Ikrafttræden mv.

Versioner

  1. 2004-08-20 · til 2006-06-22