Vejledning om ændring af vejledning om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2005/117@2005-12-15/da
Indhold
I vejledning nr. 95 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere foretages der følgende ændringer: 1)
1. Teksten under afsnittet »til § 12« affattes således:
»7.7. DIS-beregning
7.7.1. Ved indførelsen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) skete der ændringer i skattelovgivningen, som medførte, at lønindkomst indtjent ved ansættelse i skibe registreret i DIS i princippet er skattefri.
Dette har medført indgåelse af selvstændige overenskomster for ansatte under DIS-området, som tager hensyn til den skattefrihedsordning, der er knyttet til tjeneste i DIS-registrerede skibe. Der opstod i den forbindelse et behov for regulering af den udbetalte hyre ved beregning af dagpenge, således at den regulerede hyre kommer til at svare til lønniveauet for søfarende uden for DIS-området.
Skalatrinene vil årligt blive ændret i overensstemmelse med de grænser for fradrag m.v., som er fastlagt af skattemyndighederne. Skalatrin og omregningsfaktorer fremgår af bilag 1.
Ved fastsættelsen af skalatrin og omregningsfaktorer, jf. § 12, stk. 4 i bekendtgørelsen, er personskattelovens regler om opgørelse af indkomstskat sammenholdt med de generelle fradrag lagt til grund, dvs.
1) Statsskat opgøres, jf. personskattelovens § 5, således,
a) bundskat efter personskattelovens § 6
b) mellemskat efter personskattelovens § 6 a
c) topskat efter personskattelovens § 7.
2) Landsgennemsnittet af kommunal- og amtskommunal skat samt kirkeskat,
3) Personfradraget, jf. personskattelovens § 10,
4) Sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk
Dette indebærer, at beskatningsprocenterne, der ligger til grund for beregningen af faktorerne for indkomståret 2006 kan beregnes således: 5,48 pct. bundskat tillagt 33,3 pct. gennemsnitlig kommunal- og amtskommunal skat samt kirkeskat = 38,78 pct. I intervallet, hvor der tillige skal betales 6 pct. mellemskat, vil beskatningsprocenten være 44,78. Da der i skattereglerne er taget højde for, at den maksimale beskatningsprocent i intervallet, hvor der tillige skal svares 15 pct. topskat, udgør 59 pct. eksklusiv kirkeskat, vil beskatningsprocenten udgøre 59,7 pct., idet kirkeskatten som et gennemsnit er fastsat til 0,7 pct.
7.7.2. Det bemærkes, at beskæftigelsesfradraget på 2,5 pct., der er indført fra 2004, jf. kildeskattelovens § 5B ikke indgår i beregningen, idet fradraget alene gives til personer, der bliver beskattet af indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag.
Der henvises til § 8, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 863 af 2. september 2005 om bekendtgørelse af lov om en arbejdsmarkedsfond og § 48 D i lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002 om bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.
7.7.3. Det er fastsat, at der skal ske fradrag for kompensationstillæg forinden regulering af indtægten. Dette tillæg er indført for at søfarende, der er ansat inden for DIS-området, kan få kompensation for den skattemæssige værdi af eventuelle personlige fradrag, fx renteudgifter. Tillægget skal ikke tages med ved beregning, da der ved regulering af indtægten bliver taget højde herfor.
7.7.4. For så vidt angår ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., fremhæves, at disse bidrag fratrækkes forinden regulering af indtægten og tillægges først, når regulering har fundet sted.
7.7.5. Det er ikke muligt at tillægge beregningsgrundlaget eventuel værdi af fri kost, idet værdien af fri kost ikke længere er skattepligtig. Den 1. januar 2000 blev ligningsloven ændret. Det fremgår af § 16, stk. 11, i ligningsloven, at værdien af sparet hjemmeforbrug til kost i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted ikke beskattes.
Værdien af fri kost er ved ændringen af loven ikke længere skattepligtig indkomst for DIS-sømænd, da arbejde på et skib betragtes som midlertidigt arbejdssted.
7.7.6. I henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond regnes hyre, der er indtjent på skibe registreret i DIS, ikke med til bidragsgrundlaget ved beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Der skal derfor ikke ske en yderligere regulering af den omregnede hyre for arbejdsmarkedsbidraget.
7.7.7. Omregning af indtægt for fuldt månedslønnede (30 dage)
Dagpenge beregnes for månedslønnede på grundlag af 3 måneders beskæftigelse.
Eksempel:
En s øfarende har en »nettohyre« på kr. 17.000,- eksklusiv kompensationstillæg, ATP og pensionsbidrag.
Skalatrin og omregningsfaktorer tager udgangspunkt i skalatrin for 2006, jf. bilag 1 til bekendtgørelsen
Mdr. indtægt mellem kr. 16.629 – 17.000 = 372 x 1,81 = 673,32
Mdr. indtægt mellem kr. 7.951 – 16.628 = 8.678 x 1,63 = 14.145,14
Mdr. indtægt mellem kr. 0 – 7.950 = 7.950 x 1,00 = 7950,00
I alt 22.768,46 kr.
Herefter tillægges medlemmets bidrag til ATP og eventuel pension. Den omregnede løn skal ikke reguleres for bidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde, da der ikke skal indeholdes bidrag af hyren.
7.7.8. Forholdsmæssig omregning af indtægt ved beskæftigelse af under 30 dages varighed
Ved beregning af et medlems hidtidige indtjening bruges som udgangspunkt hele lønperioder. Imidlertid kan der være situationer, hvor dele af en hel lønperiode indgår ved beregning. Dette kan fx være tilfældet, hvis et månedslønnet medlem umiddelbart overgår fra et beskæftigelsesforhold til et andet i løbet af en måned.
Med henblik på at løse de - formentlig få - tilfælde, hvor der skal beregnes på en ikke hel lønperiode, har det i § 12, stk. 2, været nødvendigt at fastsætte, hvordan reguleringen af lønnen skal ske i disse situationer.
Eksempel:
Et medlem har på 17 dage en nettohyre på kr. 9.600 eksklusiv kompensationstillæg, ATP og pensionsbidrag.
Omregning sker som følger:
Nettoløn for 17 dage udgør kr. 9.600, hvilket svarer til en nettoløn for 30 dage på
9.600 x 30/17 = kr. 16.941,18.
Denne omregning af beskæftigelsen til fuldtidsbeskæftigelse på 30 dage sker, for at skalatrinene kan bruges.
Mdr. indtægt mellem kr. . 16.629 - 16.941 = 313,18 x 1,81 = 566,86
Mdr. indtægt mellem kr. 7.951 – 16.628 = 8.678 x 1,163 = 14.145,14
Mdr. indtægt mellem kr. 0 – 7.950 = 7.950 x 1,00 = 7.950,00
I alt 22.662,00
Herefter udgør lønnen for 17 dage: 22.662 x 17 = 12.841,80
30
Dette beløb kan tages med i beregningsgrundlaget tillagt medlemmets bidrag til ATP og eventuel pensionsbidrag.
7.7.9. Særlige forhold
I det omfang den månedlige hyre i følge overenskomst er fastsat til en arbejdsydelse udover normal arbejdstid, og hvor dette merarbejde er dækket af den månedlige hyre, skal det ulønnede merarbejde i beregningsmæssig henseende sidestilles med et rådighedsbeløb. Der skal derfor ikke ved beregningen af medlemmets hidtidige daglige indtjening ske fradrag i beregningsgrundlaget, uanset det faktiske timeantal i beregningsperioden overstiger normalarbejdstiden, jf. overenskomst.«
2. Vejledningens afsnit »Til § 12, stk. 1 og 3« ophæves.
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 15. december 2005 Tor Even Münter /Jan Strøbæk