Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2005/42@2005-06-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indhold

Indledning

1. Hvad er befordringstilskud?

2. Hvem kan få befordringstilskud?

3. Hvornår kan man få befordringstilskud?

4. Hvor meget kan man få i befordringstilskud?

5. Administration, tidsfrister, klage

6. Behandling af personoplysninger

7. Overgangsbestemmelser

Indledning

SUstyrelsen har udarbejdet denne vejledning med henblik på at orientere om indhold, fortolkning og administration af reglerne om tilskud til befordring i lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (med senere ændringer) og den tilhørende bekendtgørelse.

1. Hvad er befordringstilskud?

Stk. 1. Efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. §§ 21-25 er der mulighed for at yde tilskud til kost og logi ved indkvartering og til dækning af udgifterne til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Selv om bestemmelserne om tilskud til kost og logi og om tilskud til befordring står samlet i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, drejer bekendtgørelsen og denne vejledning sig udelukkende om tilskud til befordring. Der findes en særskilt bekendtgørelse om tilskud til kost og logi. Det skal understreges, at bestemmelserne ikke giver mulighed for at dække befordringsudgifterne fuldt ud. Der er netop tale om et tilskud til dækning af befordringsudgifterne, og selv om en deltager kan dokumentere at have haft udgifter, der overstiger befordringstilskuddet, er der ingen mulighed for at udbetale noget ekstra. Se nærmere om befordringstilskuddets størrelse under pkt. 4. Det skal ligeledes understreges, at selv om der på mange punkter er ligheder med hensyn til både personkreds og uddannelser, når det drejer sig om befordring og om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, så er der også forskelle. Det vil der blive gjort nærmere rede for i det følgende. 2. Hvem kan få befordringstilskud? Som nævnt er der i høj grad sammenfald, når man ser på, hvem der kan få godtgørelse, og hvem der kan få tilskud til befordring. Men der er ikke fuldstændigt sammenfald, og det er vigtigt at være opmærksom på forskellene. Der er således grupper, der kan få godtgørelse, men ikke befordringstilskud, lige som der er grupper, hvor det forholder sig lige omvendt. Det vil der blive redegjort nærmere for nedenfor.

Stk. 1. Ifølge § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. omfatter personkredsen, der kan komme i betragtning til befordringstilskud, beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og tillige personer, der er karakteriseret ved ikke at modtage en række offentlige ydelser, se nærmere under pkt. 2.2.4. 2.1. Generelle krav til deltageren Der stilles ikke, hverken i lov eller i bekendtgørelse, generelle krav i forbindelse med tilskud til befordring ud over den grundbetingelse, at deltagerne skal være optaget på en arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, se nærmere under afsnit 3. Der har hidtil været praksis for, at færinger og grønlændere, der er bosat på henholdsvis Færøerne eller i Grønland, men som kommer til Syddanmark for at deltage i uddannelse, kan modtage godtgørelse, og den praksis vil indtil videre blive fortsat. Udenlandske statsborgere, både EU-borgere og tredjelandsborgere, der arbejder på danske arbejdspladser, kan modtage tilskud til befordring. Ligeledes kan pendlere fra typisk Sverige eller Tyskland, uanset nationalitet, modtage tilskud, hvis de arbejder på virksomheder, der er underlagt danske regler, i Danmark. 2.2. Personkredsen 2.2.1. Beskæftigede Som nævnt retter tilskudsordningen sig imod beskæftigede, dagpengeberettigede ledige og en række andre grupper. De ledige omtales nærmere i afsnit 2.2.2. og de øvrige grupper i afsnit 2.2.4. Beskæftigede kan enten være lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. En beskæftiget lønmodtager er en person, der har indgået en bindende aftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om løn- og ansættelsesvilkår, og der vil typisk foreligge et ansættelsesbevis el. lign. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om en person kan betragtes som beskæftiget lønmodtager, men der er opstået nye jobtyper, som kan give anledning til problemer. Personer, der er i gang med vejlednings- og opkvalificeringsforløb, i virksomhedspraktik eller med i en jobrotationsordning med løntilskud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betragtes således ikke som beskæftigede lønmodtagere i tilskudssammenhæng, og de har som hovedregel ikke mulighed for at modtage befordringstilskud. Om personer i jobrotation med løntilskud se dog nærmere nedenfor under 2.2.4. Derimod anses personer, der er ansat i fleksjob, eller personer, der er med i en jobrotationsordning uden løntilskud, for at være ordinært beskæftigede, og de vil kunne opnå tilskud til befordring. Med hensyn til, om en person er selvstændig erhvervsdrivende, og om en medhjælpende ægtefælle har status som selvstændig erhvervsdrivende eller som lønmodtager, henvises til de regler, der fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvis de pågældende er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, anses de pågældende som udgangspunkt for at udøve selvstændig virksomhed. Hvis de derimod ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, kan følgende spørgsmål stilles: - Udøves beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko med det formål at opnå økonomisk udbytte? - Er der henlagt midler til investeringsfonde? - Er der ansat arbejdskraft? - Er der overført beløb til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle? - Er der foretaget varenedskrivninger, skattemæssige fradrag og lign. efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende? - Er den pågældende medlem af en arbejdsgiverorganisation? - Er virksomheden momsregistreret? - Angiver den pågældende skattemæssige over- eller underskud af selvstændig virksomhed? - Har den pågældende på selvangivelsen anført, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven? - Er den pågældende deltager i et interessentskab? - Har den pågældende afgørende indflydelse i et selskab? Er svaret på alle eller de fleste af de ovennævnte spørgsmål ja, må den pågældende anses for selvstændig erhvervsdrivende. Om en ægtefælle, der ikke er medejer, også er selvstændig erhvervsdrivende, kan afgøres efter følgende kriterier: - Er der mindre end 20 ansatte? - Er den pågældende ansat i en overordnet stilling? - Er den pågældende ansat på løn- og arbejdsvilkår, der er usædvanlige for dette eller tilsvarende arbejde? Hvis svaret er ja på blot et af spørgsmålene, er den pågældende selvstændig erhvervsdrivende. Hvis ikke, er den pågældende ansat som lønmodtager. 2.2.2. Ledige Det er kun dagpengeberettigede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der har mulighed for at modtage befordringstilskud, og kun i højst 6 uger. Hvis den pågældende optjener ret til en ny dagpengeperiode, får den pågældende også ret til en ny 6 ugers periode med selvvalgt uddannelse, og dermed til en ny periode med ret til befordringstilskud. Ledige, der ikke er dagpengeberettigede, har ikke ret til befordringstilskud. Der kan være tale om, at den ledige - endnu ikke har optjent dagpengeret, - har opbrugt sin dagpengeperiode, - er dimittend inden for de første 4 uger efter afsluttet uddannelse, - er omfattet af reglerne om overskydende timer eller - er pålagt en karensperiode. Derimod kan en ledig i dagpengeperioden, der er pålagt en karantæne, godt deltage i uddannelse og modtage befordringstilskud. 2.2.3. Ledig eller beskæftiget? I forbindelse med en afskedigelse eller en opsigelse kan det være vanskeligt at afgøre, præcist hvornår den pågældende skifter status fra at være beskæftiget til at være ledig. I forbindelse med deltagelse i et uddannelsesforløb med mulighed for at modtage befordringstilskud er det imidlertid nødvendigt at tage stilling til, om en ansøger er ledig eller beskæftiget. Inden for arbejdsløshedsforsikringens område betragtes en person som beskæftiget, hvis den pågældende starter på en uddannelse i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforholds ophør, og der var truffet aftale om deltagelse i uddannelsen, inden den pågældende blev afskediget. Det betyder, at hvis en person bliver optaget på en uddannelse den 24. august 2005 med start den 1. oktober 2005, men bliver afskediget i mellemtiden til fratræden den 30. september 2005, så vil den pågældende have status som beskæftiget under uddannelsesforløbet. Omvendt vil den pågældende have status som ledig, hvis den pågældende er blevet afskediget den 16. august 2005 til fratræden den 30. september 2005, og tilmelder sig uddannelsen den 24. august 2005 med start den 1. oktober 2005. 2.2.3.1. Indenfor eller udenfor opsigelsesperioden? Det har også betydning for muligheden for at modtage befordringstilskud, om et uddannelsesforløb ligger indenfor eller udenfor opsigelsesperioden, og hvornår ansøgningen om optagelse på uddannelsesforløbet er afleveret. En person, der er blevet afskediget eller selv har sagt op, anses for at være beskæftiget, hvis den pågældende deltager i uddannelse i opsigelsesperioden, og uddannelsen afsluttes inden opsigelsesperiodens udløb. Hvis uddannelsen strækker sig ud over opsigelsesperioden, er det afgørende, hvornår en ansøgning om optagelse på uddannelsen er afleveret. Hvis ansøgningen er afleveret til uddannelsesstedet, inden den pågældende blev afskediget eller selv sagde op, anses den pågældende for at være beskæftiget i hele uddannelsesperioden. Hvis ansøgningen derimod først er afleveret efter afskedigelsen eller opsigelsen, anses den pågældende for at være beskæftiget, indtil opsigelsesperioden udløber, men skifter derefter status til at være ledig. 2.2.4. Andre grupper Som nævnt ovenfor kan der gives befordringstilskud til en række persongrupper, der ikke har mulighed for at modtage godtgørelse. Disse grupper er karakteriseret ved, at de ikke modtager en række offentlige ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. De ydelser, der er tale om, er følgende: - dagpenge, - aktiveringsydelse, - efterløn, - feriedagpenge, - overgangsydelse, - kontanthjælp, - starthjælp eller - introduktionsydelse. Denne opregning er udtømmende, og det betyder, at hvis en person får en af de nævnte ydelser, er der ikke adgang til at modtage tilskud til befordring. Omvendt betyder det også, at hvis en person er optaget på en arbejdsmarkedsuddannelse eller på enkeltfag, optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og modtager en offentlig ydelse, der ikke er med på listen, kan den pågældende modtage tilskud til befordring. Som eksempler på personer, der vil kunne få tilskud, kan nævnes invalidepensionister, folkepensionister, personer, der lever af deres formue eller personer, der forsørges af ægtefællen. Som noget særligt skal der gøres opmærksom på, at personer, der er i jobrotation med løntilskud, og som i øvrigt ikke anses for beskæftigede, godt kan modtage tilskud til befordring. Det skyldes, at den offentlige ydelse – løntilskuddet – som udbetales i forbindelse med deres tilknytning til en arbejdsplads, har hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ikke er nævnt i opregningen i § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2.3. Krav til deltagerens uddannelsesniveau Det gælder for hver af de persongrupper, som har mulighed for at få befordringstilskud, at de ikke må have en uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller en anden uddannelse, som kan sidestilles hermed, med mindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år. Deltagernes uddannelsesniveau kan derfor være: - Ingen uddannelse efter afsluttet skolegang (ufaglært). - Erhvervsuddannelse (faglært). - Erhvervsfaglig grunduddannelse. - Grundlæggende social- og sundhedsuddannelse. - Grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser. - Kommunal uddannelse på niveau med erhvervsuddannelse. - Etatsuddannelse på niveau med erhvervsuddannelse. - Andre uddannelser på niveau med og med tilsvarende adgangskrav som erhvervsuddannelse. - Dele af de ovennævnte uddannelser. Udgangspunktet er altså, at deltagerne højst må have en uddannelse, der ikke har en bestået gymnasial uddannelse som adgangskrav, og hvis varighed ikke overstiger ca. 4 år. Det er uden betydning, om uddannelsen er offentlig eller privat. Ved vurderingen af, om en given uddannelse er på erhvervsuddannelsesniveau eller på et højere niveau, har praksis hidtil været, at kun danske uddannelser eller uddannelser erhvervet i Danmark indgik i vurderingen. Den praksis videreføres ikke, og der må derfor også ses på deltagernes udenlandske kvalifikationer. Der skal ikke foretages en tilbundsgående undersøgelse med indhentning af eksamensbeviser fra udlandet osv., men hvis det efter de oplysninger, en deltager selv giver, er ret klart, at den pågældende har en videregående uddannelse, må det medføre, at der ikke kan tildeles godtgørelse. Hvis den pågældende mener, at den udenlandske uddannelse ikke er på videregående niveau, må den pågældende selv fremskaffe den nødvendige dokumentation for uddannelsens niveau. Endelig bemærkes, at der kun ses på de adgangskrav, der gælder i dag: Hvis en uddannelse tidligere havde studentereksamen som adgangskrav, men i dag har folkeskolens afgangsprøve, er der ikke tale om en videregående uddannelse. Personer, der har taget en erhvervsuddannelse, og som derefter har videreuddannet sig, fx på Danmarks Forvaltningshøjskole, vil have uddannet sig ud over erhvervsuddannelsesniveauet, og vil derfor ikke kunne modtage befordringstilskud. Nærmere oplysninger om de enkelte uddannelser og deres niveauer kan findes to steder: For ældre uddannelsers vedkommende bedst i DUN – Dansk Uddannelsesnomenklatur, og for nyere uddannelsers vedkommende i Uddannelsesguiden. DUN findes både i bogform og som pdf-fil, som kan købes både separat og samlet. Seneste udgave er fra 2002. Uddannelsesguiden findes på www.ug.dk og opdateres løbende. 2.3.1. Særligt om uddannelser over erhvervsuddannelsesniveau 2.3.1.1. Videregående teknikere Videregående teknikere, som efter en specialregel kan modtage godtgørelse indtil udgangen af 2005, kan ikke modtage tilskud til befordring, heller ikke i tilfælde af, at de er optaget på en arbejdsmarkedsuddannelse eller på enkeltfag, omfattet af en fælles kompetencebeskrivelse. 2.3.1.3. Uddannelse ikke brugt i 5 år Personer, der har en uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau, men som ikke har brugt denne uddannelse i 5 år eller mere, kan eventuelt have mulighed for at modtage befordringstilskud, men det afhænger af en helt konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis den pågældende ikke formelt i det daglige bruger sin videregående uddannelse, men det er klart, at den pågældendes nuværende beskæftigelse er opnået på grundlag af, at personen har denne videregående uddannelse, så vil der ikke kunne ydes befordringstilskud. Hvis fx en person, der er uddannet folkeskolelærer, arbejder som kassemedarbejder i det lokale supermarked og har haft denne beskæftigelse de sidste 7 år, vil den pågældende kunne deltage i efter- og videreuddannelse med befordringstilskud. Men hvis en person er uddannet erhvervsøkonom for 10 år siden og arbejder som butikschef i det lokale supermarked, kan den pågældende ikke siges at have forladt sit uddannelsesniveau og arbejde på erhvervsuddannelsesniveau, og den pågældende vil følgelig ikke være berettiget til befordringstilskud. En person, der har en videregående uddannelse, som den pågældende aldrig har brugt, er også omfattet af 5 års reglen. Det vil sige, at hvis en sygeplejerske efter endt uddannelse vælger at arbejde som rengøringsassistent, skal der gå mindst 5 år fra afslutningen af sygeplejeuddannelsen, før den pågældende har mulighed for at modtage tilskud til befordring i forbindelse med et uddannelsesforløb. 3. Hvornår kan man få befordringstilskud? Det skal først og fremmest understreges, at tilskud til befordring alene kan gives til deltagere i de uddannelser, der udtrykkeligt er nævnt i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 21. Det indebærer, at tilskud til befordring udelukkende kan komme på tale ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt, jf. lov om åben uddannelse. Enkeltfag efter lov om åben uddannelse kan tilrettelægges på heltid, deltid eller som fjernundervisning. En fælles kompetencebeskrivelse er en mål- og rammebeskrivelse for en grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne til og med erhvervsuddannelsesniveau. En fælles kompetencebeskrivelse skal indeholde en beskrivelse af et jobområde og af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, herunder kvalifikationer som følge af myndighedskrav, samt en oversigt over de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der kan bidrage til, at der opnås kompetence inden for jobområdet. Der henvises i øvrigt til netstedet http://2004.efteruddannelse.dk Tilskud til befordring kan kun udbetales, hvis der er mere end 12 km. mellem bopælen og uddannelsesstedet. Det vil sige, at den daglige transport frem og tilbage skal strække sig over mere end 24 km. pr. dag. Der kan gives tilskud til befordring uanset transportmiddel, og det betyder, at der kan anvendes tog, bus, fly, skib, bil, motorcykel, knallert m.m. Da der ikke skal afleveres dokumentation for udgifter til transport, kan der i princippet også ydes tilskud til befordring til deltagere, der vælger at gå eller cykle frem og tilbage, men betingelsen om mere end 12 km. hver vej skal selvfølgelig fortsat opfyldes. Omvendt er der som tidligere nævnt ingen mulighed for at refundere faktiske udgifter, og det betyder fx, at færgebilletter, brobilletter og lign. ikke kan refunderes og heller ikke kan medføre, at de faste kilometertakster fraviges. Hvis flere følges ad, fx fire personer i en personbil, kan hver af dem modtage tilskud til transport. Der gøres opmærksom på, at der ikke er mulighed for at få tilskud til befordring, hvis uddannelsen afholdes på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat. Det gælder også i tilfælde af, at virksomheden har flere afdelinger, hvor deltagerne skal møde på en anden afdeling end den sædvanlige, og hvor der af den grund bliver mere end 24 km. daglig transport. Tilskud til befordring har en personlig karakter, idet det kun kan udbetales til deltageren. Arbejdsgiveren har ikke mulighed for at modtage tilskuddet som refusion. 3.1. Særligt om indkvartering Der kan ligeledes gives tilskud til befordring, hvis deltageren er indkvarteret, og der er mere end 12 km. mellem indkvarteringsstedet og uddannelsesstedet. I dette sidstnævnte tilfælde anses indkvarteringsstedet for at være bopæl under uddannelsen. Tilskud til befordring gives også ved ud- og hjemrejse i forbindelse med uddannelsens påbegyndelse og afslutning, ligesom der gives tilskud ved ud- og hjemrejse i forbindelse med weekender og søgnehelligdage. 4. Hvor meget kan man få i befordringstilskud? Tilskud til befordring udbetales efter faste kilometertakster, der reguleres hvert år den første mandag i juli måned. Taksterne for 2005/2006 er henholdsvis 1,02 kr. pr. km. og 1,85 kr. pr. km. Den lave takst gives til personer, der er i beskæftigelse under uddannelsen, mens den høje takst gives til ledige. Desuden gives den høje takst til deltagere, der er indkvarteret, til transport mellem indkvarteringsstedet og uddannelsesstedet. Tilskud til befordring er skattefrit. Der gøres opmærksom på, at der er en bagatelgrænse, idet beløb under 27 kr. ikke udbetales. 5. Administration, tidsfrister og klage Som det fremgår af det foregående, administreres tilskud til befordring af arbejdsløshedskasserne og uddannelsesstederne. Der er udarbejdet en nærmere vejledning for administratorer, og for mere detaljerede oplysninger om administrative forhold henvises der dertil. 5.1. Klage For så vidt angår tilskud til befordring kan der kun klages over følgende forhold: - afgørelser om befordringstilskud og - afgørelser om tilbagebetaling. Klager på de ovennævnte områder skal afleveres til den, der har truffet afgørelsen. Det vil sige, at hvor afgørelsen er truffet af et uddannelsessted, skal klagen afleveres dertil, og hvor klagen er truffet af en arbejdsløshedskasse, skal klagen afleveres dertil. Klagen skal i det førstnævnte tilfælde være stilet til SUstyrelsen, og i det sidstnævnte tilfælde skal den være stilet til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Det er dog en mindre detalje, og selv om der er sat en forkert adressat på, skal såvel uddannelsessteder som arbejdsløshedskasser tage klagen under behandling og evt. sende den videre til rette vedkommende. Når der indkommer en klage, skal uddannelsesstedet, henholdsvis arbejdsløshedskassen, se nærmere på sagen igen, og hvis uddannelsesstedet eller arbejdsløshedskassen mener, at der oprindelig er truffet en forkert afgørelse, skal afgørelsen ændres, og klageren skal have skriftlig besked om ændringen. Hvis uddannelsesstedet eller arbejdsløshedskassen derimod mener, at afgørelsen er korrekt, skal sagen videresendes med eventuelle bemærkninger til henholdsvis SUstyrelsen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn, der herefter står for den videre behandling. 5.2. Tidsfrister Tre steder i bekendtgørelsen om tilskud til befordring er der omtalt en tidsfrist på 4 uger. Specielt for så vidt angår fristen for aflevering af ansøgningsskemaet om tilskud til befordring skal det understreges, at der er tale om en 4 ugers frist regnet fra uddannelsens sidste dag . Det har ingen betydning, om uddannelsen tidsmæssigt er delt op i flere adskilte forløb, så længe der er tale om et sammenhængende uddannelsesforløb. Hvis en person har deltaget i uddannelsen 3 dage i uge 17, 2 dage i uge 18 og 3 dage i uge 20, skal 4 ugers fristen regnes fra den sidste uddannelsesdag i uge 20. Med hensyn til 4 ugers fristen for at indgive en klage skal denne naturligvis som udgangspunkt overholdes, men Arbejdsmarkedets Ankenævn kan fravige fristen. Det må derfor anses for hensigtsmæssigt at acceptere en mindre overskridelse, hvis en deltager ønsker at aflevere en klage til et uddannelsessted eller en arbejdsløshedskasse. Det kan i den forbindelse også nævnes, at det kan være svært at fastlægge helt nøjagtigt, hvornår fristen er begyndt at løbe, da den begynder ved modtagelsen af den afgørelse, den pågældende ønsker at klage over. En overskridelse af 4 ugers fristen med en dag eller to bør derfor accepteres. Endelig er der nævnt en 4 ugers frist, inden for hvilken uddannelsesstedet eller arbejdsløshedskassen skal tage stilling til en indgivet klage. Denne 4 ugers frist bør under ingen omstændigheder overskrides. Det betyder, at inden 4 ugers fristen udløber, skal der enten være truffet en ny afgørelse, som er sendt til klageren, eller sagen skal være videresendt med en udtalelse til enten SUstyrelsen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn. 6. Behandling af personoplysninger SUstyrelsen stiller oplysninger om enkeltpersoner til rådighed for den administrator, deltageren har indgivet ansøgningen til. Det gøres til brug for administration og vejledning om tilskud til befordring. Personnummeret anvendes, når der skal overføres penge til modtagerens konto. Det anvendes også, hvis deltageren skal betale tilskud til befordring tilbage, og i den situation sendes de relevante oplysninger om den pågældende til Økonomistyrelsen. SUstyrelsen er ansvarlig for behandling af oplysningerne. Er oplysningerne forkerte, skal deltageren straks give besked til den administrator, ansøgningen er afleveret til, så fejlen kan blive rettet. Enkeltpersoner har mulighed for at få indsigt i de oplysninger, SUstyrelsen har om den pågældende, ved at rette henvendelse til SUstyrelsen, Danasvej 30, 1780 København V. 7. Overgangsbestemmelser Den nye administration starter den 1. juli 2005, og den nye bekendtgørelse træder i kraft samme dag. Ansøgninger fra personer, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal indleveres til Arbejdsformidlingen til og med den 30. juni 2005, mens de fra og med den 1. juli 2005 skal indleveres til uddannelsesstederne. Arbejdsformidlingen færdigbehandler ansøgninger, der er modtaget til og med den 30. juni 2005, mens ansøgninger fra 1. juli 2005 og senere skal behandles af uddannelsesstederne. For personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, sker der ikke ændringer. Denne vejledning har virkning fra den 1. juli 2005. Samtidig bortfalder vejledning nr. 7 af 9. februar 2004 om tilskud til befordring, kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Underskrift 1

SUstyrelsen, den 20. juni 2005 Hanna Dam Styrelseschef /Gerd Kelstrup

Versioner

1. 2005-06-20 · til 2007-12-17