Vejledning om kommunernes pligt til at levere data om afgørelser om konsekvenser og sanktioner til det fælles datagrundlag
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2006/117@2006-12-13/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 1403 af 13. december 2006 om kommunernes pligt til at levere data om afgørelser om konsekvenser og sanktioner til det fælles datagrundlag er der fastsat regler om, hvilke data kommunerne skal levere til det fælles datagrundlag.
Denne vejledning beskriver, hvilke data kommunerne skal levere elektronisk til det fælles datagrundlag, samt hvordan leveringen skal ske.
Formål
§ 1. Formålet med bekendtgørelsen er, at kommunernes data om administrationen af reglerne om konsekvenser og sanktioner skal indgå i det fælles datagrundlag for at understøtte den aktive beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Det sker ved:
1) at de leverede data samles i en sanktionsstatistik, og
2) at der på baggrund af de leverede data kan trækkes sager til brug for Arbejdsdirektoratets kommunale rådighedstilsyn.
Stk. 3. Hermed skabes der mulighed for:
1) at få en større gennemsigtighed af kommunernes administration på området,
2) at sammenligne kommunernes administration af området, og
3) at øge kvaliteten af kommunernes administration på området.
Til § 1
For at styrke den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne er det vigtigt, at der skabes et væsentligt større kendskab til området, end der er på nuværende tidspunkt. Denne bekendtgørelse bidrager til dette, ved at Beskæftigelsesministeriet får data om kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
De leverede data samles i en sanktionsstatistik, således at der bliver mulighed for at se, hvilke konsekvenser og sanktioner kommunerne har givet til modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, når de fx er udeblevet fra aktivering. Det vil også være muligt at se, hvilken paragraf kommunerne har anvendt i forbindelse med afgørelsen.
Sanktionsstatistikken giver også mulighed for at se, om der er forskelle i antallet af de enkelte konsekvenser og sanktioner kommunerne imellem.
På baggrund af de leverede data kan Arbejdsdirektoratet trække sager til brug for det kommunale rådighedstilsyn. Det kommunale rådighedstilsyn fører tilsyn med kommunernes afgørelser efter lov om aktiv socialpolitik §§ 13-13 c og 38 a-41 og integrationslovens §§ 25-25 a og 30-31. De leverede data vil derfor bidrage til et mere smidigt tilsyn med kommunernes administration af området. Rådighedstilsynet er alene et tilsyn med, om kommunerne administrerer efter reglerne og pålægger modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse de konsekvenser og sanktioner, der skal gives, hvis personen fx er udeblevet fra et tilbud. Hvis direktoratet i forbindelse med tilsynet konstaterer, at kommunen har truffet en forkert afgørelse, får det ikke negative konsekvenser for ydelsesmodtageren, men alene for kommunen i form af mistet ret til at anmelde et beløb til statsrefusion.
De leverede data vil også medvirke til at skabe gennemsigtighed i kommunernes administration af reglerne om konsekvenser og sanktioner og skabe grundlag for, at der kan ske en sammenligning mellem de enkelte kommuner, for så vidt angår konsekvenser og sanktioner i forbindelse med rådighedsafgørelser. Muligheden for, at kommunerne på tværs kan lære af hinanden, vil kunne bidrage til at øge kvaliteten i kommunernes afgørelser.
Anvendelsesområde
§ 2. Bekendtgørelsen gælder for kommunens afgørelser, som har medført en konsekvens eller sanktion for en person, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, §§ 13-13 c, 25 f, 38 a-41 og 93.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder også for kommunens afgørelser, som har medført en konsekvens eller sanktion for en person, som modtager introduktionsydelse efter integrationsloven, §§ 25-25 a, 30-31 a og 41.
Til § 2
Kommunerne skal levere data om afgørelser, hvor kommunen har pålagt en modtager af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse en konsekvens eller sanktion efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) eller integrationsloven.
Kommunerne skal oplyse om følgende konsekvenser og sanktioner efter aktivloven og integrationsloven:
1. Personen kan ikke få hjælp i den periode,
– hvor personen ikke er registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret efter § 13 i aktivloven eller § 25 a i integrationsloven,
– fra CV’et skulle være lagt i Jobnet, frem til det er lagt i Jobnet efter § 13 a i aktivloven eller § 25 a i integrationsloven,
2. personens hjælp er nedsat til SU-niveau efter § 25 f, stk. 1, nr. 2 i aktivloven,
3. personen er pålagt en sanktion på 1/3-nedsættelse af kontanthjælpen i 3 eller 20 uger efter § 38 a, § 38 b og § 40 a i aktivloven,
4. personens hjælp er forholdsmæssigt nedsat efter § 39 i aktivloven eller § 30 i integrationsloven,
5. personens hjælp er standset efter § 41 i aktivloven eller § 31 i integrationsloven, og
6. personens hjælp er gjort tilbagebetalingspligtig
– med 1/3- nedsættelse af kontanthjælpen i 3 eller 20 uger efter § 40 b i aktivloven eller § 31 a i integrationsloven
– fordi hele den udbetalte kontanthjælp er gjort tilbagebetalingspligtig efter § 93, stk. 1, nr. 3-5, i aktivloven eller § 41 i integrationsloven.
Når der kommer nye konsekvenser og sanktioner som følge af ændringer af aktivloven og integrationsloven, skal kommunerne også levere data om disse afgørelser.
Indhold og levering af data
§ 3. Kommunen skal levere følgende data:
1) cpr.nr på den person, som afgørelsen angår,
2) hvilken afgørelse, der er truffet,
3) årsagen til, at kommunen har truffet afgørelsen, og
4) hvilken periode konsekvensen eller sanktionen vedrører.
Til § 3
Kommunen skal oplyse om årsagen til, at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion eller konsekvens.
Kommunen skal oplyse om følgende:
1. personen kan ikke få hjælp i en periode,
– efter § 13 i aktivloven eller § 25 a i integrationsloven, fordi:
personen ikke er registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, fordi personen ikke har bekræftet sin registrering.
– efter § 13 a i aktivloven eller § 25 a i integrationsloven, fordi:
CV’et skulle være lagt i Jobnet, frem til det er lagt i Jobnet.
2) personens hjælp er nedsat til SU-niveau efter § 25 f, stk. 1, nr. 2, i aktivloven, fordi:
personen uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og har overstået en periode, hvor hjælpen var nedsat efter aktivlovens § 39 eller § 41.
3. personen er pålagt en sanktion på 1/3- nedsættelse af kontanthjælpen i 3 eller 20 uger efter aktivlovens:
– § 38 a, stk. 1, nr. 1, fordi:
personen uden rimelig grund er ophørt i ordinært arbejde, eller
personen uden rimelig grund er ophørt i ansættelse med løntilskud.
– § 38 a, stk. 1, nr. 2, fordi:
personen uden rimelig grund har afvist et tilbud om arbejde,
personen uden rimelig grund har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
personen uden rimelig grund har afvist et tilbud om en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
– § 38 a, stk. 1, nr. 3, fordi:
personen har undladt at give meddelelse om sygdom til staten i jobcenteret, kommunen eller arbejdsgiveren, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
personen har undladt at give meddelelse om sygdom til staten i jobcenteret, kommunen eller arbejdsgiveren, når personen skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver.
– § 38 a, stk. 1, nr. 4, fordi:
personen uden rimelig grund har undladt at søge en konkret åben jobordre efter krav fra kommunen eller staten i jobcenteret.
– § 38 a, stk. 1, nr. 5, fordi:
personen uden rimelig grund har undladt at give meddelelse om sygdom til kommunen, når personen er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale, eller
personen uden rimelig grund har undladt at give meddelelse om sygdom til kommunen, når personen er indkaldt til foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
– § 38 a, stk. 1, nr. 6, fordi:
personen uden rimelig grund afviser deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
personen uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
– § 38 b, stk. 1, fordi:
personen uden rimelig grund har undladt at give meddelelse om sygdom til kommunen, når personen er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale, eller
personen uden rimelig grund har undladt at give meddelelse om sygdom til kommunen, når personen er indkaldt til foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
– § 38 b, stk. 2, fordi:
personen uden rimelig grund afviser deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
personen uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
– § 40 a, fordi:
personen mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde.
4. personens hjælp er forholdsmæssigt nedsat efter
– aktivlovens § 39 eller integrationslovens § 30, fordi:
personen uden rimelig grund er udeblevet fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
personen uden rimelig grund er udeblevet fra en beskæftigelsesfremmende foranstaltning, eller
personen uden en rimelig grund er udeblevet fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
5. personens hjælp er standset efter
– aktivlovens § 41, stk. 1 eller integrationslovens § 31, stk. 1, fordi:
personen uden en rimelig grund har afvist et tilbud om arbejde,
personen uden rimelig grund har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
personen uden rimelig grund har afvist en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, eller
personen uden en rimelig grund har afvist at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
– aktivlovens § 41, stk. 2 eller integrationslovens § 31, stk. 2, fordi:
personen uden rimelig grund er udeblevet gentagne gange fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og udeblivelserne skal sidestilles med afslag på et tilbud,
personen uden rimelig grund er udeblevet gentagne gange fra en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne skal sidestilles med afslag på et tilbud, eller
personen uden rimelig grund er udeblevet gentagne gange fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet efter integrationsloven og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet skal sidestilles med afvisning af introduktionsprogrammet.
6. personens hjælp er gjort tilbagebetalingspligtig efter,
– aktivlovens § 40 b eller integrationslovens § 31 a med 1/3 i 3 eller 20 uger, fordi:
personen mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde.
– aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 3 eller integrationslovens § 41, fordi:
personen ubegrundet har opsagt sit arbejde,
personen ubegrundet er ophørt i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
personen ubegrundet er ophørt i en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
ubegrundet er ophørt med at deltage i introduktionsprogrammet efter integrationsloven,
eller personen er ubegrundet ophørt i uddannelse pålagt efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 4 eller integrationslovens § 41, fordi:
personen på grund af egne forhold er blevet opsagt fra et arbejde.
– aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 5 eller integrationslovens § 41, fordi:
personen har nægtet at tage mod et rimeligt tilbud om arbejde,
personen har nægtet at tage mod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
personen har nægtet at tage mod et rimeligt tilbud om en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, eller
personen har nægtet at deltage i introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Kommunerne skal angive §, stk. og nr. vedrørende årsagen til den konsekvens eller sanktion, der er givet. Hvis der er givet flere sanktioner samtidigt, skal alle sanktioner og årsager fremgå.
Når der kommer nye konsekvenser og sanktioner efter aktivloven og integrationsloven, skal kommunerne også levere data om disse afgørelser og årsagerne til afgørelserne.
Oplysningerne skal danne grundlag for udarbejdelsen af en statistik vedrørende området, således at der kan sammenlignes dels mellem ikke-forsikrede personer med og uden andre problemer end ledighed, dels mellem ikke-forsikrede alene med ledighed som problem og forsikrede ledige.
På denne måde bliver der sat øget fokus på de forskelle, der er imellem de forskellige grupper. Disse oplysninger kan være med til at danne baggrund for kommende indsatser i beskæftigelsespolitikken.
§ 4. Data skal leveres elektronisk til Arbejdsmarkedsstyrelsen i et format, der er defineret af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Til § 4
Arbejdsdirektoratet er dataansvarlig og Arbejdsmarkedsstyrelsen er databehandler i forhold til de leverede data.
Data skal leveres til Arbejdsmarkedsstyrelsen i det format, der er aftalt med de enkelte IT-leverandører.
Det er forudsat, at kommunerne ved levering af data, lever op til Persondatalovens regler vedrørende videregivelse af oplysninger på det sociale område.