Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2006/124@2006-12-13/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1
4. Bilag 2

Indledning

Reglerne om forudgående beskæftigelse eller uddannelse som betingelse for at blive indplaceret i en dagpengeperiode og om længde og forbrug af dagpengeperioden findes i §§ 53 og 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i bekendtgørelse nr. 1616 af 13. december 2006 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode. De nævnte lovbestemmelser er gengivet i bilag 2 til vejledningen.

Reglerne omhandler såvel fuldtids- som deltidsforsikrede medlemmer.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.

En indholdsfortegnelse er indeholdt i bilag 1. Uddrag af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., såvel gældende som tidligere gældende, findes i bilag 2.

Til § 1

1. Beskæftigelseskravet

1.1. Ved en sædvanlig ugentlig arbejdstid på 37 timer svarer beskæftigelseskravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere til (37 x 52 =) 1924 timer og for deltidsforsikrede lønmodtagere til (37 x 34 =) 1258 timer.

Beskæftigelseskravet skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres, jf. nedenfor pkt. 10.

1.2. For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, er ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode betinget af, at medlemmet har haft beskæftigelse i sammenlagt 52 uger (fuldtidsforsikrede) eller 34 uger (deltidsforsikrede) inden for de seneste 3 år.

Om tidspunktet for opgørelsen af beskæftigelseskravet og påbegyndelse af en ny dagpengeperiode henvises til bekendtgørelsens § 12 og nedenfor under pkt. 13.

1.3. Beskæftigelse, der udføres i perioder, hvor pågældende på grund af slettelse ikke er arbejdsløshedsforsikret, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Beskæftigelse i en tidligere medlemsperiode, for eksempel forud for en slettelse, kan derimod medregnes.

Beskæftigelse, der ligger forud for en tidligere indplacering, kan ikke indgå i en senere opgørelse. Dette gælder dog ikke for medlemmer, som skal indplaceres første gang efter genoptagelse, jf. § 1, stk. 5.

1.4. Lønarbejde, der fra og med den 1. juli 2003 er udført sideløbende med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Det betyder, at beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at sammenlægge lønarbejde, der ligger efter den 30. juni 2003 og er udført samtidig med, at medlemmet har udøvet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, med lønarbejde, der ligger i perioder, hvor medlemmet ikke har udøvet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Det sidstnævnte lønarbejde kan ligge både før og efter den 1. juli 2003.

Lønarbejde i perioder, hvor medlemmet har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan højst medregnes med 37 timer pr. uge.

Lønarbejde, som ligger før den 1. juli 2003, og som er udført sideløbende med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

1.5. Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at sammenlægge lønarbejde med perioder med drift af selvstændig virksomhed. Det er dog en betingelse, at lønarbejdet ligger i en periode, hvor der ikke har været udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Det er endvidere en forudsætning for at medregne selvstændig virksomhed, at den har været udøvet i væsentligt omfang, jf. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

For den enkelte periode kan der således kun medregnes enten løntimer eller drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Det skyldes, at medlemmer, der har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, højst kan medregne 37 timer pr. uge til beskæftigelseskravet, og at udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i sig selv medregnes med 37 timer pr. uge.

1.6. Selvstændig virksomhed, der er udøvet af et kombinationsforsikret medlem, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med 15 timer pr. uge, hvis der i samme uge er udført lønarbejde. Der henvises til bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

1.7. Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at sammenlægge lønarbejde med en del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. Det er en forudsætning for at medregne uddannelsen, at medlemmet er dimitteret på grundlag af uddannelsen, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.

1.8. Særligt om bekendtgørelsens § 1, stk. 6 og 7

Det er ikke en betingelse, at de forhold, der skal forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt (optjeningsperioden), forekommer inden for de seneste 3 år. De skal dog ligge inden for den periode, hvor medlemmet senest har haft 1924 henholdsvis 1258 timers beskæftigelse.

01.03.07 01.11.06 01.05.05 01.05.04 01.01.04 01.09.03

ledig arbejde Fri for egen regning barsel arbejde orlov med SVU arbejde

Et fuldtidsforsikret medlem bliver ledig og anmoder for første gang om dagpenge fra den 1. marts 2007. Medlemmets optjeningsperiode er som udgangspunkt på 3 år, dvs. fra den 1. marts 2004 til den 1. marts 2007. Da medlemmet i denne periode ikke opfylder beskæftigelseskravet, men i perioden har haft barsel i et år, forlænges optjeningsperioden med et år, så den nu er fra den 1. marts 2003 til den 1. marts 2007.

Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, og da medlemmet i den forlængede optjeningsperiode har haft 4 måneders orlov med SVU, kan optjeningsperioden forlænges med yderligere 4 måneder, så den nu er fra den 1. november 2002 til den 1. marts 2007. Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Optjeningsperioden forlænges også, hvis medlemmet f.eks. afholder barsel i et andet EØS-land. Der skal være tale om ordninger, der kan sidestilles med de danske ordninger. Der vil højst kunne ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler. F.eks. kan barselorlov i et andet EØS-land maksimalt forlænge optjeningsperioden med det antal uger, som medlemmet ville have kunnet modtage barselsdagpenge i henhold til den danske lovgivning, hvis barselorloven var afholdt i Danmark.

Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er udbetalt sygedagpenge for, til uger (antal timer: 37 = antal uger). Hvis der herefter er modtaget sygedagpenge for timer, der svarer til mere end 4 uger, kan optjeningsperioden forlænges med det antal uger og dage, timerne er omregnet til.

Hvis et medlem har modtaget voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er bevilget voksenuddannelsesstøtte for, til uger (antal timer: 37 (fuldtidsforsikrede) eller 30 (deltidsforsikrede) = antal uger). Optjeningsperioden forlænges herefter med det antal uger og dage, timerne er omregnet til.

Til § 2

2. Lønarbejde

Arbejdsløshedsforsikringsloven (loven) giver ingen retningslinjer for, hvad der skal forstås ved lønarbejde.

2.1. Afgrænsning over for selvstændig virksomhed

Begrebet selvstændig virksomhedsudøvelse er defineret i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Er der i medfør af disse regler tale om selvstændig virksomhed, vil beskæftigelsen også i forhold til lovens § 53 blive betragtet som sådan, og der er altså ikke tale om lønarbejde.

Vedrørende reglerne om selvstændig virksomhed i forhold til lovens § 53 henvises til ovennævnte bekendtgørelse.

2.2. Freelance, musikere og artister

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, om beskæftigelsen skal henføres til lønarbejde eller udøvelse af selvstændig virksomhed. Der henvises herom til bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

2.3. Afgrænsning over for ledighed

Der kan opstå tvivl om, hvorvidt en udført aktivitet skal betragtes som lønarbejde i forhold til lovens § 53. Disse tvivlstilfælde må afgøres konkret ud fra en undersøgelse af de kendetegn, der traditionelt er knyttet til det typiske lønmodtagerforhold.

For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at medlemmet har udført arbejde, der har været udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, at der er modtaget et vederlag herfor, og at vederlaget er skattepligtigt efter de gældende regler herom.

Det er en betingelse, at indtægten ved beskæftigelsen indgår i medlemmets årsopgørelse, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 6. Arbejdsløshedskasserne skal ikke automatisk undersøge, om dette krav er opfyldt. Det vil dog kunne indgå i en eventuel tilsynssag eller klagesag ved afgørelsen af, om en given beskæftigelse kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Hvis de skattemæssige forhold vedrørende beskæftigelsen efterfølgende bringes i orden, vil beskæftigelsen kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Skånejob, der etableres i henhold til kollektive overenskomster, anses for arbejde, der er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår og kan således medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, medmindre der er ydet offentligt løntilskud til beskæftigelsen.

2.4. Kendetegn for lønarbejde

Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i lovens forstand.

Omfattes beskæftigelsen ikke af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. Der stilles ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder.

Af yderligere momenter, der - uden hver for sig at være afgørende - taler for, at der foreligger lønarbejde, er de vigtigste følgende:

1) Medlemmet er undergivet en arbejdsgivers tilsyn med og instrukser for arbejdets udførelse.

2) Medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt.

3) Medlemmet betragtes i relation til anden lovgivning som lønmodtager, herunder at

a) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP,

b) medlemmet er omfattet af ferieloven,

c) medlemmet er omfattet af funktionærloven,

d) medlemmet er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven,

e) medlemmet vil være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond (LG) ved arbejdsgiverens konkurs.

2.5. Særlige ansættelsesforhold

I det følgende opregnes en række arbejdsområder og ansættelsesforhold, som på forskellige punkter adskiller sig fra, hvad der normalt forstås ved lønarbejde, og som derfor behandles særskilt.

Ud over de nedenfor nævnte særlige krav skal de almindelige kendetegn ved lønarbejde i alle tilfælde tages i betragtning.

2.5.1. Distancearbejde

Ved distancearbejde forstås beskæftigelse, der udføres i medlemmets hjem uden egentlig arbejdsledelse og kontrol. Sådan beskæftigelse kaldes under tiden også hjemmearbejde eller telearbejde.

For at distancearbejde skal kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, stilles der som udgangspunkt krav om, at arbejdsområdet er reguleret af en kollektiv overenskomst. Sådanne overenskomster er blandt andet indgået for hjemmesyersker og kommunale dagplejere.

Hvis beskæftigelsen ikke er reguleret af en overenskomst, må løn- og ansættelsesvilkår kunne sidestilles med, hvad der i overenskomst er fastsat for beskæftigelse af lignende karakter. Endvidere må der foreligge en ansættelsesaftale, som angiver, at der består et tjenesteforhold til en arbejdsgiver, og at medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt. Endelig må der lægges vægt på, om arbejdsgiveren fører en vis kontrol med arbejdets udførelse.

2.5.2. Hjemmehjælpere i eget hjem

Hvis medlemmet ansættes som hjemmehjælper for ægtefælle eller andre i medlemmets hjem på løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige for kommunale hjemmehjælpere - herunder at medlemmet er undergivet kommunens tilsyn - betragtes beskæftigelsen som lønarbejde.

Hvis medlemmet er ansat af kommunen i henhold til § 103 a i lov om social service, betragtes beskæftigelsen også som lønarbejde.

Er der derimod tale om plejeforhold etableret i henhold til § 29 eller § 104 i lov om social service eller § 19 a i den før den 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, er beskæftigelsen ikke lønarbejde, fordi der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

2.5.3. Døgnplejere

Beskæftigelse som døgnplejer vil kun kunne medregnes til beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, hvis

1) der foreligger en aftale mellem den anbringende myndighed og døgnplejeren, indeholdende aftalt opsigelsesvarsel,

2) lønandelen af plejevederlaget er indkomstskattepligtigt, og

3) medlemmet er omfattet af lov om ATP, ferieloven, sygedagpengeloven og arbejdsskadeforsikringsloven.

2.5.4. Ph.d.-studerende

Perioder, hvor et medlem modtager stipendium til forskeruddannelsen (ph.d.-stipendium), anses for uddannelse.

Ph.d.-studerende, der deltager i forskeruddannelsen som fastlagt i sammenfatning af 17. juni 1992 af drøftelserne mellem Akademikernes Centralorganisation, Undervisningsministeriet og Finansministeriet, skal tilbydes betalt beskæftigelse i 840 timer fordelt over 3 år.

For så vidt angår de 840 timer, skal der ske en egentlig ansættelse af den ph.d.-studerende, og timerne er ikke en del af selve forskeruddannelsen.

Beskæftigelse i de 840 timer, som er omfattet af ansættelsen, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Medlemmer, der har gennemført forskeruddannelsen, kan dimittere på grundlag af uddannelsen, som så kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 3, litra b.

Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har den 25. november 1997 indgået en aftale om lønnede ph.d.-stipendiater, der har virkning fra den 1. januar 1998. Ph.d.-studerende, der er omfattet af denne aftale, anses for ansatte, og studiet kan derfor medregnes til optjening af beskæftigelseskravet. Ph.d.-studerende, der bliver omfattet af aftalen efter studiets start, kan kun medregne den del af studiet, der ligger efter det tidspunkt, hvor de blev omfattet af aftalen, til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

2.5.5. Forskning

For forskning ved højere læreanstalter gælder, at dette kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.

2.5.6. Professionelle idrætsudøvere

Beskæftigelse som professionel idrætsudøver betragtes som lønarbejde i relation til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis idrætsudøveren er kontraktligt forpligtet til idrætsudøvelsen og underlagt arbejdsgiverens tilsyn og instruktionsbeføjelser.

Beskæftigelsen som professionel idrætsudøver vil være kontrollabel, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at idrætsudøveren - i overensstemmelse med de kontraktsmæssige forpligtelser - er mødt til træning, træningskampe, træningslejr, turneringskampe, stævner, kampe og konkurrencer i øvrigt og har overholdt de aftaler, klubben har med sponsorer og lignende. De timer, idrætsudøveren har anvendt til disse aktiviteter, betragtes herefter som lønarbejde.

Hvis arbejdstiden for en professionel idrætsudøver ikke - eller kun vanskeligt - kan kontrolleres ved arbejdsgiverens egne registreringer, skal medlemmets indtægt omregnes til timer ved anvendelse af omregningssatsen, jf. nedenfor pkt. 4. Ved omregningen kan medtages bonus, som f.eks. afhænger af et holds placering i turneringer, antallet af tilskuere og lignende, og som er en reel del af aflønningen. Dette gælder f.eks. bonus, der udbetales efter DBU's spillerkontrakt.

2.5.7. Fagligt arbejde

Et hverv som lønnet formand, næstformand, kasserer m.v. i en faglig organisation kan anses for lønarbejde, hvis udøvelsen af hvervet skulle have medført fradrag i medlemmets dagpenge.

Arbejde som tillidsrepræsentant eller tillidsmand i en faglig organisation sideløbende med almindelig beskæftigelse kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Hvis arbejdsgiveren yder løn under varetagelsen af hvervet, kan det medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. nedenfor pkt. 3.1.

Deltagelse i udvalgsarbejde, hovedbestyrelsesmøder, generalforsamlinger, delegeretmøder mm. i en faglig organisation, som der ydes daglønstab for, anses ikke for lønarbejde og kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

2.6. Beskæftigelse i særlige ydelsesperioder

2.6.1. Arbejde i perioder med etableringsydelse

Lønarbejde, der er udført i en periode, hvor der er modtaget etableringsydelse, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis arbejdet har medført fradrag i ydelsen.

2.6.2. Arbejde i perioder med orlov i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov eller efter lov om børnepasningsorlov

Lønarbejde, der har medført fradrag i orlovsydelsen, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. dog nedenfor pkt. 3.2.

2.6.3. Arbejde i en periode med delpension

Lønarbejde, der er udført i en periode, hvor et medlem har modtaget delpension, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2 og 6.

2.7. Skolepraktik

En periode med skolepraktik kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Om opfyldelse af beskæftigelseskravet ved uddannelse henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 5, og lovens § 53, stk. 3, litra b og pkt. 8 nedenfor.

2.8. Beskæftigelse i udlandet

2.8.1. Vedrørende beskæftigelse i udlandet henvises til vejledningen om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene, til reglerne om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Der henvises endvidere til bekendtgørelsens § 8 og til pkt. 10.4. nedenfor.

Vedrørende u-landsfrivillige henvises til bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1, og pkt. 7.4. nedenfor.

2.8.2. Der må normalt stilles strenge krav til dokumentationens karakter ved beskæftigelse i det øvrige udland, blandt andet på grund af vanskelighederne ved efterfølgende kontrol af oplysningerne.

2.8.3. Det er en forudsætning for, at beskæftigelse i udlandet kan medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, at pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.

2.8.4. For forskning ved højere læreanstalter i udlandet gælder, at dette kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn i opholdslandet.

2.8.5. Flytning mellem en dansk arbejdsløshedskasse og en forsikringsordning i et andet EØS-land sidestilles som udgangspunkt med en overflytning.

Et medlem, der før udrejse er indplaceret i en dagpengeperiode, kan ved hjemkomsten fortsætte i den tidligere indplacering under følgende betingelser

– medlemmet er udmeldt af en dansk arbejdsløshedskasse som følge af overgang til en forsikringsordning i et andet EØS-land, og

– medlemmet ved genindmeldelse i en dansk arbejdsløshedskasse opfylder betingelserne for at medregne arbejds- og forsikringsperioder fra et andet EØS-land.

Medlemmet har dog forbrugt af referenceperioden under udlandsopholdet.

3. Løntimer

3.1. Timer, for hvilke der udbetales løn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde.

Der kan for eksempel medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om medlemmet er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Fremgår det af lønsedlerne, at der er udbetalt løn for en bestemt beskæftigelsesgrad, skal dette timeantal lægges til grund.

Perioder, hvor et medlem som følge af sygdom, barsel, opsigelsesregler eller andet modtager nedsat løn, medregnes til beskæftigelseskravet med det timetal, lønnen svarer til. Ydes der for eksempel løn svarende til 2/3 af fuld løn, vil der kunne medregnes 2/3 af 37 timer pr. uge, svarende til 24,6 timer.

Timer, for hvilke der er udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, sidestilles med lønarbejde og kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis sikringen udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Det er en betingelse, at lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren vedrører løn eller vederlag for beskæftigelse, der kan betragtes som lønarbejde, og at medlemmet ikke er berettiget til dagpenge for den periode, som udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond dækker.

3.2. Perioder, hvor et medlem deltager i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen. Dette gælder også, hvis arbejdsgiveren får udbetalt den støtte, som lønmodtageren ellers var berettiget til.

3.3. Beskæftigede lønmodtagere skal i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte træffe aftale med arbejdsgiveren om orlov til deltagelse i uddannelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen, kan den voksenuddannelsesstøtte, som lønmodtageren ellers var berettiget til, udbetales til arbejdsgiveren. Sådanne perioder, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelse, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 5.

Perioder, hvor en arbejdsgiver har ydet løn under en orlov, der er givet i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov, efter lov om børnepasningsorlov eller i henhold den før 1. januar 2001 gældende lov om støtte til voksenuddannelse, kan ikke medregnes til beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 5. Dette gælder f.eks. orlov, der er givet i henhold til Undervisningsministeriets tidligere ordning »Uddannelse og jobrotation for privatansatte« (UVUS-ordningen).

3.4. Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan medregnes alle løntimer, også timer ud over 37 timer pr. uge. Hvis der efterfølgende sker afspadsering af overarbejde, anses beskæftigelsen for udført i den uge, hvor medlemmet får vederlag for beskæftigelsen.

Til § 2, stk. 2

4. Omregning

Hvis arbejdstiden anses for ukontrollabel, omregnes medlemmets indtægt (uden fradrag for bidrag til ATP og Den Særlige Pensionsopsparing og arbejdsmarkedsbidrag), ved beskæftigelsen med den til enhver tid gældende omregningssats. Det timeantal, der fremkommer ved omregningen, kan medregnes til beskæftigelseskravet. For så vidt angår afgrænsning af, hvornår der er tale om kontrollabelt henholdsvis ukontrollabelt arbejde, henvises til bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Til § 2, stk. 3 og 4

5. Aktiveringsforløb og andet støttet arbejde

5.1. For at kunne medregne løntimer til opfyldelse af beskæftigelseskravet er det en forudsætning, at den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde, jf. pkt. 3.1.

Reglerne om optjening af beskæftigelseskravet bygger således på, at beskæftigelseskravet optjenes ved »normal« beskæftigelse, dvs. beskæftigelse som en arbejdsgiver normalt skal eller vil betale en ansat for at få udført, herunder ansættelser, der er et normalt led i et »anerkendt« uddannelsesforløb.

Formålet med § 2, stk. 3 er at forhindre, at der optjenes ret til dagpenge på grundlag af ansættelser, hvor medlemmet i det væsentligste har brugt tiden på kurser, praktikforløb mm., som den ansatte lige så godt kunne have gennemført efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at der i en normal ansættelse indgår et element af oplæring/opkvalificering i starten af ansættelsen, eller at den ansatte gennemfører en egentlig uddannelse (f.eks. som social- og sundhedsassistent) under ansættelsen.

A-kasserne skal kun undersøge ansættelserne nærmere, hvis der konkret er forhold, der indikerer, at en ansættelse vil være omfattet af bestemmelsen. Sådanne forhold kan være, at medlemmet er optaget som medlem i a-kassen i forbindelse med ansættelse i kommunal beskæftigelse, at medlemmet har været langvarigt ledigt forud for ansættelsen, og/eller at medlemmet afskediges 1-1 1/2 år efter ansættelsen.

5.2. Støttet arbejde kan også være beskæftigelsesfremmende aktiviteter, hvortil der er modtaget støtte fra EU til dækning af lønudgifterne.

5.3. Deltagelse i Erhvervsministeriets »isbryderordning« for højtuddannede med indvandrer- eller flygtningebaggrund og »miljøisbryderordning«, jf. konto 26.33.01 på finanslovene for 1997 og 1998, er beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og kan derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Deltagelse i »isbryderordning for etniske minoriteter«, som administreres af Arbejdsformidlingen, og som afløser Erhvervsministeriets »isbryderordning« for højtuddannede med indvandrer- eller flygtningebaggrund, og deltagelse i »isbryderordning for nyuddannede personer med handicap«, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv, er beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og kan derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Ansættelse i henhold til de tidligere gennemførte regionale forsøgsinitiativer med ansættelse af langvarigt uddannede ledige (LVU-ordningen), der var etableret i henhold til § 143 i den dagældende bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, var beskæftigelse, hvortil der blev ydet offentligt tilskud til lønnen, og kan derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Ansættelse i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og job, der etableres i henhold til § 71 (fleksjob) eller § 75 (skånejob med løntilskud) i den indtil 1. juli 2003 gældende lov om aktiv socialpolitik, er støttet arbejde og kan derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Der henvises endvidere til punkt 5.5.-5.7.

5.4. Følgende former for beskæftigelse anses dog ikke for støttet arbejde og kan derfor medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2 og 6:

1) Beskæftigelse, hvortil der er ydet refusion af lønudgifter i henhold til den før 1. januar 1999 gældende § 27 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

2) Beskæftigelse, der udføres som led i hjemmeserviceordningen, jf. lov om hjemmeservice.

3) Uddannelse eller praktikperioder, der indgår som led i en uddannelsesaftale, der er indgået i henhold til bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne (»voksenlærlinge«). Der henvises i øvrigt til § 5.

4) Beskæftigelse, hvortil der er ydet tilskud fra »Den grønne jobpulje«.

5) Beskæftigelse, hvortil der er ydet tilskud i henhold til designisbryderordningen, jf. lov om erhvervsfremme.

6) Ansættelse, der har udløst præmie efter bekendtgørelse om præmieringsordning for offentlige arbejdsgivere, der fastansætter personer fra støttet arbejde i ordinært arbejde.

5.5. Særligt om ansættelse i servicejob

Fra og med den 1. januar 2001 kan beskæftigelse i servicejob, der er etableret i henhold til lov om servicejob, medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 8, stk. 1, i lov om servicejob. Dette gælder også for beskæftigelse i et servicejob, der er påbegyndt forud for den 1. januar 2001.

Hvis et servicejob er påbegyndt før den 1. januar 2001, kan kun den del af beskæftigelsen der er udført fra og med den 1. januar 2001 medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Lov om servicejob er ophævet med virkning fra den 1. april 2002. Servicejob, hvortil der er afgivet tilsagn om tilskud, eller som er påbegyndt inden den 1. april 2002, kan gennemføres efter de hidtil gældende regler.

5.6. Særligt om ansættelse som vikar i jobrotationsordning

Fra og med den 1. marts 2007 træder en ny jobrotationsordning i kraft, i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ordningen indebærer, at virksomheden får en særlig jobrotationsydelse, hver gang en medarbejder sendes på efteruddannelse, og der ansættes en vikar.

Da en del af jobrotationsydelsen er en støtte til virksomhedens udgifter til vikarens løn, betragtes arbejdet som vikar som støttet arbejde og kan ikke bruges til at optjene ret til dagpenge.

Perioder med ansættelse i vikarjobbet forbruger ikke af ydelsesperioden, men forbruger af referenceperioden.

Vikaransættelsen kan ikke forlænge optjeningsperioden, jf. § 1, stk. 6.

5.7. Særligt om ansættelse i seniorjob

Fra og med den 1. januar 2008 indføres der en ordning med seniorjob til ledige, som er fyldt 55 år og har mistet dagpengeretten på grund af dagpengeperiodens udløb i forbindelse med ophævelse af reglerne om forlænget dagpengeret for 55-59 årige. Se lov om seniorjob.

Seniorjobbet betragtes som støttet arbejde og kan ikke bruges til at optjene ret til dagpenge.

Perioder med ansættelse i seniorjob kan forlænge optjeningsperioden med op til 2 år, jf. § 1, stk. 6, nr. 10.

Til § 3

6. Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere end normal arbejdstid

6.1. Aften- og nathold m.v.

Når der i kraft af overenskomst, husaftaler eller lignende på en arbejdsplads arbejdes kortere tid end den sædvanlige, overenskomstmæssige arbejdstid, eller hvis der overenskomstmæssigt er fastsat en mindre ugentlig arbejdstid for aften- eller nathold, betragtes denne kortere arbejdstid som fuld arbejdstid, hvis der udbetales fuld normal løn. Den nedsatte arbejdstid skal enten være begrundet i arbejdets særlige karakter eller være en generel arbejdstidsnedsættelse for hele arbejdspladsen.

6.2. Weekendarbejde

Hvis der mellem de faglige organisationer er indgået overenskomst om en ugentlig arbejdstid på 24 timer i weekenden til en løn, der svarer til en normal ugeløn inden for faget, og det i overenskomsten er fastsat, at der ikke må være anden lønnet beskæftigelse, kan weekendarbejde godkendes som lønarbejde og medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med et timetal, der svarer til fuld, sædvanlig arbejdstid.

6.3. Senioraftaler

Når ældre medarbejdere i kraft af en kollektiv overenskomst har ret til reduktion i arbejdstiden med fuld lønkompensation (seniorordning), betragtes den reducerede arbejdstid som sædvanlig, overenskomstmæssig arbejdstid.

Det er dog en forudsætning, at overgang til reduceret arbejdstid sker efter fastlagte, generelle kriterier i overenskomsten, at lønnen ikke ændres som følge af overgangen til reduceret arbejdstid, at der - ud over nedgangen i den ugentlige arbejdstid - i øvrigt ikke sker ændringer i ansættelsesvilkårene, og at seniorordningen herudover ikke giver adgang til, at arbejdstiden kan tilpasses yderligere efter medlemmets individuelle behov.

Hvis et medlem, der er omfattet af en sådan seniorordning, arbejder og får løn for et forholdsmæssigt nedsat antal timer i forhold til overenskomsten, medregnes det antal timer, lønnen svarer til, til beskæftigelseskravet. Hvis et medlem f.eks. arbejder 2/3 af den fulde arbejdstid, der gælder i henhold til seniorordningen, og får 2/3 af lønnen for normal fuldtidsarbejde, kan der medregnes 2/3 af den sædvanlige, overenskomstmæssige arbejdstid til beskæftigelseskravet.

Til § 4

7. Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet

Udover de aktiviteter, der er nævnt i lovens § 53, stk. 3, er der i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, opregnet en række aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, uanset at kravet om, at der skal udbetales en overenskomstmæssig eller tilsvarende løn, ikke er opfyldt.

7.1. Militærtjeneste, lovens § 53, stk. 3, litra a

Bestemmelsen omfatter alene aftjening af almindelig og civil dansk værnepligt, værnepligt ved redningsberedskabet, frivillig tjeneste ifølge kontrakt med det danske forsvar og FN-tjeneste.

7.2. Uddannelse, lovens § 53, stk. 3, litra b

Bestemmelsen omfatter alene uddannelse, på grundlag af hvilken medlemmet rent faktisk er blevet optaget efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.

Reglen medfører, at et medlem, der er optaget som nyuddannet, har opfyldt beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, i de tidsmæssigt seneste 52 uger forud for afslutningen af den uddannelse, der berettiger til optagelsen. Der stilles ikke krav om studieaktivitet i 52-ugers-perioden.

For bachelorer betyder dette, at pågældende har opfyldt beskæftigelseskravet i de seneste 52 uger af det uddannelsesforløb, der berettigede til bachelorgraden. Det er således ikke afgørende, hvornår bachelorbeviset er udstedt.

Et medlem, som udmeldes og efterfølgende genoptages som medlem af en arbejdsløshedskasse, kan medregne en uddannelse til opfyldelse af beskæftigelseskravet efter genoptagelsen under forudsætning af,

– at medlemmet før udmeldelsen er dimitteret på grundlag af uddannelsen, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og

– at de sidste 52 uger af uddannelsen ligger inden for de seneste 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om dagpenge efter udløbet af karensperioden, jf. lovens § 53, stk. 1.

Vedrørende opfyldelse af beskæftigelseskravet ved både lønarbejde og uddannelse henvises til pkt. 1.7.

Vedrørende uddannelse i et ansættelsesforhold og lønnet praktik under uddannelse henvises til bekendtgørelsens § 5.

7.3. Borgmestre, rådmænd, udvalgsformænd og medlemmer af Folketinget, regeringen og Europaparlamentet, lovens § 53, stk. 3, litra c

Beregning af beskæftigelsens omfang ved udførelse af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand sker ved, at der foretages omregning af det faste vederlag, der medfører fradrag i dagpengene, til arbejdstimer ved hjælp af den til enhver tid gældende omregningssats.

Opremsningen i lovens § 53, stk. 3, litra c, er udtømmende. Andre hverv end de nævnte kan derfor ikke medregnes til optjening af beskæftigelseskravet.

Til § 4, stk. 1, nr. 1

7.4. U-landsfrivillige

7.4.1. Arbejdsløshedskassen kan ved skriftlig henvendelse til Udenrigsministeriet få oplyst, om der er ydet bistand ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde til et program.

7.4.2. Told- og Skattestyrelsen udsender lister over de foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3.

7.4.3. Hvis en beskæftigelse som u-landsfrivillig ikke er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, kan beskæftigelsen eventuelt tælle med som lønarbejde, jf. pkt. 2.8. vedrørende beskæftigelse i udlandet.

Til § 4, stk. 1, nr. 2

7.5. Ferie

Bestemmelsen omfatter al afholdt ferie inden for ferielovens rammer, hvor der ikke er udbetalt løn, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Er ferien afholdt i et beskæftigelsesforhold, skal den afholdte ferie som udgangspunkt medregnes. Dette gælder, uanset om der er tale om afholdelse af optjent ferie med feriegodtgørelse, eller om der er tale om afholdelse af supplerende feriedage efter § 8 i lov om ferie eller § 6 a i den før 1. januar 2001 gældende lov om ferie, der finder anvendelse på ferie, der afholdes til og med den 30. april 2002.

Feriedage i et beskæftigelsesforhold kan dog ikke sidestilles med beskæftigelse, hvis der er ydet dagpenge eller feriedagpenge for feriedagene.

Til beskæftigelseskravet kan der maksimalt medregnes 25 dage (5 uger) med ferie pr. ferieår. Hvor der i overensstemmelse med reglerne i ferieloven er overført optjent ferie fra et ferieår til et andet, kan afholdelse af sådan overført ferie dog medregnes til beskæftigelseskravet, selv om der herved bliver afholdt ferie i mere end 25 dage (5 uger).

Er ferien afholdt under ledighed, skal der alene medregnes afholdt ferie med feriegodtgørelse.

Dokumentation for den afholdte ferie sker efter reglerne om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.

Medlemmet skal således på tro og love afgive oplysninger om den afholdte ferie.

Arbejdsløshedskassen skal herefter sikre, at der ikke medregnes flere feriedage end tilladt, herunder at der fradrages de af feriedagene, hvor der i samme ferieår er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

Optjente feriedage, der ikke holdes, og hvor medlemmet eventuelt får udbetalt feriegodtgørelsen, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Feriefridage og børnefamiliefridage (omsorgsdage), hvor der ikke udbetales løn, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Til § 4, stk. 1, nr. 3 og 4

7.6. Er et medlem i et beskæftigelsesforhold i fuld beskæftigelse dagen før eller dagen efter en søgnehelligdag eller en overenskomstmæssig fridag, betragtes søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag som knyttet til beskæftigelsesforholdet, medmindre medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

Som overenskomstmæssige fridage betragtes alene faste fridage.

Til § 4, stk. 1, nr. 5

7.7. På det private arbejdsmarked forekommer ordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd.

Sådanne ordninger kan konkret forelægges direktoratet, der kan godkende, at perioder, hvor en arbejdsgiver yder rådighedsløn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis direktoratet finder, at den pågældende ordning kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet.

Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren taler for, at direktoratet vil godkende, at en sådan ordning kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet:

1) Medlemmet har en potentiel arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiveren.

2) Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets art og omfang.

3) Arbejdsgiveren har ret til modregning.

4) Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 % af den hidtidige løn.

5) Den arbejdsgiverbetalte ydelse udbetales efter samme terminer som den hidtidige løn.

6) Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen.

7) Der indbetales bidrag til pensionsordning.

8) Der udbetales ferietillæg.

9) Der indbetales til ATP.

Til § 4, stk. 2

7.8. Det er præciseret, at søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal medregnes med samme værdier som feriedage i tilfælde, hvor disse medfører fradrag i dagpengene under ledighed.

Til § 5

8. Uddannelse i et ansættelsesforhold

I bestemmelsen angives, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at kunne medregne uddannelse til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Til § 6

9. Længden af dagpengeperioden

9.1. Der gælder særlige regler for medlemmer, der er 50-59 år, jf. bekendtgørelsens § 13.

9.2. Fra 1. januar 2007 får over 60-årige ret til dagpenge i 4 år. Dette gælder dog ikke over 60-årige, som har opbrugt retten til dagpenge efter § 55, stk. 3, i den før 1. januar 2007 gældende lov om arbejdsløshedsforsikring.

Til § 7 og § 8

10. Indplacering i dagpengeperioden

10.1. Indplacering i dagpengeperioden sker for medlemmer, der ikke er indplaceret, fra den dag, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt dagpenge eller i øvrigt forbruger af ydelsesperioden, jf. nedenfor pkt. 11.

Medlemmer, som modtager sygedagpenge, skal ikke indplaceres, da sygdom kun forbruger af ydelsesperioden ved ledighed, herunder aktivering, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 3.

Medlemmer, der har ret til ydelse efter Attest E 303, indplaceres som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor medlemmet har ret til ydelse efter Attest E 303. Hvis et medlem over for arbejdsløshedskassen dokumenterer, at der faktisk først er udbetalt ydelse efter Attest E 303 fra et senere tidspunkt, sker indplaceringen fra dette senere tidspunkt.

10.2. Et medlem, som indplaceres i en dagpengeperiode, og som er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, indplaceres fra det tidspunkt, hvor medlemmet ville have været berettiget til ydelse, hvis medlemmet ikke var udelukket fra ret til dagpenge på grund af karantænen. Et medlem, der er ophørt med at udøve selvstændig virksomhed, kan ikke få dagpenge for den første uge eller for de første 3 uger efter ophøret, jf. lovens § 63, stk. 2. Et sådant medlem kan først indplaceres, når ugen henholdsvis de 3 uger efter lovens § 63, stk. 2, er gået, da denne uge/disse uger ikke er en effektiv karantæne, men en »karensperiode«.

10.3. Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen og anmoder om dagpenge, kan fortsætte i den indplacering, som medlemmet havde forud for overgang til efterløn, idet perioden med efterløn dog skal medregnes ved forbruget af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 14.

10.4. Bestemmelsen i § 8 finder anvendelse dels på personer, der er umiddelbart dagpengeberettigede i Danmark på baggrund af medregning af perioder fra andre EØS-lande eller Færøerne, dels på personer, der skal opfylde et krav om beskæftigelse i Danmark for at kunne medregne forsikringsperioder fra andre EØS-lande.

Bestemmelsen anvendes på personer, der ikke er indplaceret i en dagpengeperiode. Bestemmelsen skal således ikke anvendes på personer, der tidligere er indplaceret og fortsat befinder sig i en dagpengeperiode.

Ledighedsancienniteten opgøres som forskellen mellem den periode i EØS-landet eller på Færøerne, som ligger til grund for beregningen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode. Beregningen sker i timer og med udgangspunkt i den lokale overenskomstmæssige arbejdstid, således at det antal timer, der svarer til den lokale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, ved opgørelsen af ledighedsancienniteten »omregnes« til 37 timer.

Hvis medlemmet fremlægger dokumentation for, at der kun er udbetalt arbejdsløshedsydelser for et antal timer, der er mindre end forskellen mellem den periode i EØS-landet eller på Færøerne, som ligger til grund for beregningen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode, indplaceres medlemmet med denne mindre ledighedsanciennitet.

Eksempel:

Et medlem, som ikke er indplaceret i forvejen, har været beskæftiget i et andet EØS-land inden for et fagligt område, hvor den normale ugentlige arbejdstid er 40 timer. Medlemmet har haft sammenlagt 52 ugers (2080 timers) lønarbejde inden for en periode på 70 uger og 3 dage i det pågældende EØS-land. Medlemmet vil som udgangspunkt blive indplaceret i dagpengeperioden med en ledighedsanciennitet svarende til forskellen mellem 52 uger og 70 uger og 3 dage (70 3/5 x 40 timer - 52 x 40 timer = 744 timer) omregnet til »danske timer« (744 timer: 40 x 37), dvs. med 688,2 timer i både ydelsesperioden og referenceperioden. Hvis medlemmet fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i EØS-landet for, at der kun er udbetalt arbejdsløshedsydelser for 440 timer inden for perioden på 70 uger og 3 dage, vil medlemmet blive indplaceret i dagpengeperioden med (440 timer: 40 x 37 =) 407 timers forbrug af både ydelsesperioden og referenceperioden.

Til § 9, § 10 og §16

11. Forbrug af ydelsesperioderne

11.1. Forbrug af ydelsesperioden

11.1.1. Den periode, hvor et medlem kan modtage dagpenge, tilbud mm. (ydelsesperioden), opbruges ugevis, jf. dog om medlemmer ansat i servicejob nedenfor pkt. 11.1.3.

Der er forbrugt en uge af ydelsesperioden, hvis medlemmet i hele eller en del af en kalenderuge har fået dagpenge eller andre ydelser, tilbud mm., der er nævnt i § 9.

Hvis medlemmet i samme kalenderuge forbruger af ydelsesperioden i flere relationer (for eksempel afvikler effektiv karantæne i en del af ugen og får dagpenge i resten af ugen), forbruger den pågældende uge kun én ydelsesuge.

For så vidt angår medregning af perioder med sygedagpenge ved opgørelsen af forbrug af ydelsesperioden henvises nærmere til pkt. 12.2.

Der kan forekomme uger, hvor medlemmet har modtaget dagpenge og samtidig har haft fravær, der begrunder forlængelse, jf. bekendtgørelsens § 11 og nedenfor under pkt. 12. I sådanne tilfælde skal ugen fratrækkes i ydelsesperioderne, og der skal ske forlængelse med fraværets længde af referenceperioderne. Endvidere vil eventuelt lønarbejde i ugen kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2 og 6.

11.1.2. For medlemmer, der den 1. januar 2003 var i dagpengeperioden efter de før 1. januar 2003 gældende regler, opgøres forbruget af ydelsesperioden i timer frem til og med den 5. januar 2003 efter de før 1. januar 2003 gældende regler. Med virkning fra den 6. januar 2003 omregnes det hidtidige forbrug af ydelsesperioden fra timer til uger. Det sker ved at dividere de hidtil forbrugte timer af ydelsesperioden med 37 for fuldtidsforsikrede og med 30 for deltidsforsikrede medlemmer. Hvis der herved ikke fremkommer et helt antal uger, rundes der op til nærmeste antal hele uger. Det er medlemmets forsikringsstatus den 6. januar 2003, der er afgørende for, hvorledes det hidtidige forbrug skal omregnes til uger.

For medlemmer, som ikke modtager ydelser fra a-kassen for tiden omkring den 6. januar 2003, kan a-kassen foretage omregningen, når medlemmet igen skal have ydelser fra a-kassen. Omregningen skal dog også i disse tilfælde ske med virkning fra den 6. januar 2003.

Medlemmer, der senest den 31. december 2002 er overgået til aktivperioden efter de før 1. januar 2003 gældende regler, berøres ikke. De vil have samme antal uger med ret til dagpenge tilbage efter den 1. januar 2003, som de ville have haft efter de før 1. januar 2003 gældende regler (evt. reguleret med perioder på over 6 uger med sygedagpenge under ledighed, jf. pkt. 12.2.)

I tilfælde, hvor det efter den 1. januar 2003 er nødvendigt at opgøre det hidtidige forbrug af dagpengeretten for medlemmer, der er overgået til aktivperioden efter de før 1. januar 2003 gældende regler, skal deres forbrug af såvel ydelsesperioden som referenceperioden derfor fastsættes således, at medlemmet i forhold til den nugældende dagpengeperiode, jf. § 6, har samme antal uger tilbage af ydelses- og referenceperioden, som medlemmet ville have haft efter de før 1. januar 2003 gældende regler (evt. reguleret med perioder på over 6 uger med sygedagpenge under ledighed, jf. pkt. 12.2.) Dette gælder uanset om medlemmet overgik til aktivperioden efter de før 1. januar 2003 gældende regler, fordi medlemmets ydelsesperiode i dagpengeperioden var opbrugt, eller fordi medlemmets referenceperiode i dagpengeperioden var udløbet.

11.1.3. For medlemmer, der er eller har været ansat i servicejob, opgøres perioder med supplerende dagpenge forud for den 1. januar 2001 i timer, der omregnes til uger, ved opgørelsen af forbruget af ydelsesperioden.

Hvis medlemmet er ansat i servicejob den 1. januar 2001, sker opgørelsen pr. denne dato.

Hvis der er tale om flere perioder med nedsatte dagpenge, lægges timerne fra disse perioder sammen, før der sker omregning til uger.

Timer, der ligger i en uge, hvor medlemmet i øvrigt har forbrugt af ydelsesperioden, jf. ovenfor pkt. 11.1.1., indgår ikke ved omregning af timer til uger.

For fuldtidsforsikrede sker omregning af timer til uger ved at dividere timetallet med 37. For deltidsforsikrede sker omregning af timer til uger ved at dividere timetallet med 30. Hvis omregningen ikke giver et helt antal uger, sker der oprunding til nærmeste hele antal uger.

Fra og med den 1. januar 2001 forbruger perioder med nedsatte dagpenge i servicejob af ydelsesperioden efter de almindelige regler, jf. ovenfor pkt. 11.1.1.

11.2. Særligt om perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge

11.2.1. Perioder med sygedagpenge, forbruger kun af ydelsesperioden under ledighed, herunder aktivering. Det får således kun betydning for medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode.

Et medlem er ledigt, hvis pågældende umiddelbart forud for sygdommen har modtaget ydelser, der forbruger af ydelsesperioderne efter § 9, stk. 1 og 2.

Perioder med sygedagpenge forbruger derfor af ydelsesperioden i følgende tilfælde:

1) Hvis medlemmet for dagen før sygeperioden (dog fredagen før, hvis sygeperioden begynder en mandag) af a-kassen får udbetalt en ydelse, der forbruger af ydelsesperioden.

2) Hvis medlemmet for dagen før sygeperioden (dog fredagen før, hvis sygeperioden begynder en mandag) har afviklet effektiv karantæne.

3) Hvis medlemmet er i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når sygeperioden begynder (jf. dog bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 6).

4) Hvis medlemmet arbejder på fast nedsat tid og modtager supplerende dagpenge, når sygeperioden begynder.

Perioder med sygedagpenge forbruger endvidere af ydelsesperioden i tilfælde, hvor et medlem, der er indplaceret, hverken er i beskæftigelse dagen før sygeperioden begynder eller er omfattet af nr. 1-4 ovenfor. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmet forud for sygdomsperioden har holdt fri for egen regning. Der forbruges dog kun af ydelsesperioden, hvis medlemmet i tidsrummet mellem det tidspunkt, hvor medlemmet senest har været i ordinær beskæftigelse, har afholdt egen optjent ferie med feriegodtgørelse eller har været i en periode som nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 6, nr. 2-10, og det tidspunkt, hvor perioden med sygedagpenge begynder, har fået udbetalt en ydelse, der forbruger af ydelsesperioden, har afviklet effektiv karantæne, eller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller den tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Hvis et medlem ophører i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller den tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik på et tidspunkt, hvor medlemmet får fuld løn under sygdom eller barselorlov, og medlemmet efter ophøret får udbetalt sygedagpenge, vil perioden med sygedagpenge forbruge af ydelsesperioden.

Hvis medlemmet dagen før sygeperioden fx har været i beskæftigelse (jf. dog nr. 4 ovenfor), har afholdt egen optjent ferie med feriegodtgørelse eller har haft krav på dagpengegodtgørelse, forbruger sygeperioden således ikke af ydelsesperioden.

11.2.2. I følgende tilfælde forbruger perioder med sygedagpenge dog ikke af ydelsesperioden, jf. § 6, selv om de forekommer under ledighed:

1) Perioden med dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

2) Perioder med sygedagpenge efter afsnit IV i den før 3. juli 2006 gældende lov om sygdom eller fødsel (fødsel, adoption og pasning af alvorligt sygt barn).

3) Perioder med sygedagpenge, der er påbegyndt senest den 31. december 1998.

11.2.3. Ved forbrug af ydelsesperioden opgøres perioder med sygedagpenge i dage, der herefter omregnes til uger (5 dage). Der skal rundes ned til nærmeste hele antal uger, hvis en periode med sygdom ikke svarer til et helt antal uger.

Dage med sygedagpenge medregnes ikke, hvis de ligger i en uge, hvor der i øvrigt er forbrugt af ydelsesperioderne.

Hver sygdomsperiode opgøres for sig. Sygedage ud over »hele uger« medregnes ikke ved senere opgørelser af sygeperioder.

Eksempel:

22.1.07 23.1.07 15.2.07 17.2.07 1.10.07 3.10.07

ledig syg ferie ledig syg arbejde

Et medlem får udbetalt dagpenge for mandag den 22. januar 2007. Medlemmet er syg med sygedagpenge fra den 23. januar til og med den 14. februar 2007. Medlemmet afholder egen optjent ferie torsdag den 15. februar og fredag den 16. februar 2007. Medlemmet, der herefter er uafbrudt ledig, er igen syg med sygedagpenge mandag den 1. og tirsdag den 2. oktober 2007 og påbegynder ordinært arbejde den 3. oktober 2007.

Da medlemmet ved at få dagpenge den 22. januar 2007 har forbrugt en uge af ydelsesperioden, vil dagene med sygedagpenge i samme uge ikke forbruge af ydelsesperioden. Da perioden 29. januar til 14. februar 2007 svarer til 2 uger og 3 dage, og da sygdom forbruger af ydelsesperioden med hele uger, vil sygeperioden forbruge 2 uger af ydelsesperioden. De resterende 3 dage får således ikke betydning for medlemmets forbrug af ydelsesperioden. De to sygedage den 1.-2. oktober 2007 forbruger ikke af ydelsesperioden, da sygdom kun forbruger af ydelsesperioden med hele uger. De to sygedage skal heller ikke sammenlægges med de 3 overskydende sygedage fra den tidligere sygdomsperiode.

Hvis perioden med sygedagpenge overstiger 6 uger, forbruger de første 6 uger af ydelsesperioden, og referenceperioden forlænges med den del, der overstiger 6 uger.

Eksempel:

24.9.07 25.9.07 30.11.07 3.12.07

ledig syg fri arbejde

Et medlem får udbetalt dagpenge for mandag den 24. september 2007. Medlemmet er syg med sygedagpenge fra den 25. september til og med den 29. november 2007. Medlemmet holder fri for egen regning fredag den 30. november og begynder i ordinær beskæftigelse mandag den 3. december 2007. Da medlemmet ved at få dagpenge den 24. september har forbrugt en uge af ydelsesperioden, vil dagene med sygedagpenge i samme uge ikke forbruge af ydelsesperioden. Da perioden 1. oktober til 29. november svarer til 8 uger og 4 dage, og da sygdom opgøres i dage, der omregnes til hele uger, vil sygdomsperioden forbruge 6 uger af ydelsesperioden og forlænge referenceperioden med 2 uger. De resterende 4 dage vil ikke senere blive sammenlagt med andre sygedage, hverken i relation til forbrug af ydelsesperioden eller forlængelse af referenceperioden.

Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge, der forbruger af ydelsesperioden, samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, forbruger de første 6 uger, hvor medlemmet har fået sygedagpenge for en del af ugen, af ydelsesperioden. Hvis der er modtaget sygedagpenge for en del af ugen i mere end 6 uger, forlænges referenceperioden med den del, der overstiger 6 uger.

11.3. Særligt om perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud, ansættes i servicejob mm.

11.3.1. Perioder, hvor medlemmet har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forbruger af ydelsesperioden. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet under et tilbud efter kapitel 12 har været syg eller på barselorlov og har modtaget fuld løn fra arbejdsgiveren under sygdommen eller barselorloven. Der henvises til pkt. 14.1.2. og 14.2.2.

11.3.2. Perioder, hvor medlemmet har deltaget i tilbud efter den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, forbruger af ydelsesperioden. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet under tilbuddet har været syg eller på barselorlov og har modtaget fuld løn fra arbejdsgiveren under sygdommen eller barselorloven. Der henvises til pkt. 14.1.2. og 14.2.2. Endvidere forbruger deltagelse i uddannelse efter kapitel 11 a i den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kun af ydelsesperioden, når arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelse under uddannelsen.

Som tilbud efter den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik anses også:

– Deltagelse i uddannelse uden forudgående udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan, når medlemmet under deltagelsen har fået uddannelsesgodtgørelse efter kapitel 6 i nævnte lov.

– Når medlemmet som led i kontaktforløbet har deltaget i f.eks. kurser i jobsøgning og besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker, jf. § 10 c i nævnte lov.

– Ansættelse i henhold til de tidligere gennemførte regionale forsøgsinitiativer med ansættelse af langvarigt uddannede ledige (LVU-ordningen), der er etableret i henhold til § 143 i den dagældende bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

– Deltagelse i »isbryderordning for etniske minoriteter«.

Ledige, som har fået tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik før den 1. juli 2003, kan påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil gældende regler, jf. § 134 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

11.3.3. I følgende tilfælde forbruges der ikke af ydelsesperioden

– ansættelse som vikar i jobrotationsordning i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. punkt 5.6.,

– ansættelse i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

– deltagelse i »isbryderordning for nyuddannede personer med handicap«, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv,

– deltagelse i Erhvervsministeriets »isbryderordninger«, jf. konto 26.33.01 på finanslovene for 1997 og 1998,

– uddannelsesaftaler, der er indgået i henhold til bekendtgørelse nr. 560 af 2. juli 1999 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, og bekendtgørelserne nr. 710 af 10. september 1999 og nr. 1209 af 18. december 2000 om forsøg med tilskud til (amts)kommuner, der indgår elevkontrakt med voksne (»voksenlærlinge«),

– ansættelse i servicejob, jf. lov om servicejob,

– job, der etableres i henhold til § 71 eller § 75 i den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv socialpolitik, og

– perioder med ledighedsydelse i henhold til § 74 i lov om en aktiv socialpolitik.

11.4. Særligt om perioder, hvor et medlem modtager feriedagpenge

Perioder, hvor der er modtaget feriedagpenge, forbruger kun af ydelsesperioden, hvis

1) ferie med feriedagpenge er afholdt, efter at medlemmet er blevet indplaceret, eller

2) ferie med feriedagpenge er afholdt, før medlemmet er indplaceret, og medlemmet efterfølgende ikke har optjent beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1 eller 2.

Et medlem, som ikke er indplaceret, kan således få udbetalt feriedagpenge, uden at der skal ske indplacering af medlemmet. Hvis medlemmet efterfølgende bliver ledig og anmoder om dagpenge, skal perioden med feriedagpenge fratrækkes dagpengeperioden, hvis perioden med feriedagpenge ligger inden for den periode, hvor beskæftigelseskravet senest er optjent. I sådanne tilfælde afkortes såvel ydelsesperioden som referenceperioden svarende til det antal uger, der er udbetalt feriedagpenge for uanset hvor mange timer med feriedagpenge, medlemmet måtte have holdt i ugen. Medlemmets dagpengeperiode regnes i øvrigt fra den 1. dag, som medlemmet får udbetalt dagpenge for.

Ligeledes kan et medlem, som har opbrugt sin dagpengeperiode, og som efterfølgende opfylder betingelserne for at få dagpenge, herunder beskæftigelseskravet i bekendtgørelsens § 1, stk. 3, få udbetalt feriedagpenge, uden at der skal ske indplacering af medlemmet. Det er en betingelse, at medlemmet ikke er eller skulle have været genindplaceret efter udløbet af dagpengeperioden. Også her gælder, at hvis medlemmet efterfølgende bliver ledig og anmoder om dagpenge, skal perioden med feriedagpenge fratrækkes dagpengeperioden, hvis perioden med feriedagpenge ligger inden for den periode, hvor beskæftigelseskravet senest er optjent.

11.5. Særligt om uger, hvor et ledigt medlem har haft orlov til uddannelse efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov eller har fået AMU-godtgørelse

11.5.1. I relation til orlov til uddannelse efter den lov om orlov, der var gældende før 1. januar 2001, anses et medlem for ledigt, hvis medlemmet har fået bevilget orloven efter reglerne for ledige.

11.5.2. I relation til godtgørelse eller elevstøtte i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser efter den lov om arbejdsmarkedsuddannelser, der var gældende før 1. januar 2001, anses et medlem for ledigt, hvis medlemmet ikke var i et ansættelsesforhold, da medlemmet startede på uddannelsen. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet startede på uddannelsen i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforhold, og aftale om deltagelse i uddannelsen var indgået, før at medlemmet blev afskediget. Et deltidsbeskæftiget medlem anses ikke for ledig i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Eksempel: Medlemmet bliver afskediget den 30. marts 1999 til fratrædelse den 30. april 1999. Den 19. april 1999 bliver medlemmet optaget på et AMU-kursus med start den 3. maj 1999. Medlemmet anses for at være ledig den 3. maj, hvor uddannelsen påbegyndes.

11.6. Særligt om bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 14

Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen, kan fortsætte i sin tidligere indplacering, jf. § 7, stk. 3, men perioden med efterløn bruger af ydelsesperioden.

11.7. Særligt om bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 18

Med bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 18, er der åbnet mulighed for, at andre ydelser, der træder i stedet for dagpenge, forbruger af ydelsesperioden. Bestemmelsen vil kun kunne omfatte ydelser, som et dagpengeberettiget medlem får i stedet for dagpenge. Ydelser efter for eksempel lov om aktiv socialpolitik og lov om social service er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Deltagelse i Erhvervsministeriets »isbryderordninger« (jf. ovenfor under pkt. 5.3.) forbruger ligeledes ikke af ydelsesperioden.

Til § 11 og § 15

12. Forlængelse af referenceperioden

12.1. Referenceperioden forlænges med perioder med sygedagpenge i henhold til afsnit IV i den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og med perioder med sygedagpenge under ledighed i øvrigt med den del, der overstiger 6 uger. Afsnit IV i dagældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel omhandler dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og pasning af alvorligt sygt barn.

Sygdom, som er påbegyndt før den 1. januar 1999, forlænger referenceperioden, uanset at medlemmet først raskmeldes efter den 31. december 1998, jf. § 11, stk. 1, nr. 2.

Barsel m.v. afholdt i et andet EØS-land forlænger referenceperioden. Der kan højst ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 7, og ovenfor pkt. 1.6.

Bestemmelserne vedrørende støtte til pasning af handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, omfatter udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og § 104 i lov om social service. Eventuel støtte til hjælpemidler m.v. er ikke omfattet af bestemmelsen.

Hvis der i en periode betales delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med for eksempel 20 timer om ugen, omregnes disse 20 timer til hele uger efter formlen:

antal uger x 20 : 37

og de herved fremkomne uger nedrundes til nærmeste hele antal uger, hvormed referenceperioden forlænges.

Hvis et medlem har modtaget voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er bevilget voksenuddannelsesstøtte for, til uger (antal timer : 37 (fuldtidsforsikrede) eller 30 (deltidsforsikrede) = antal uger).

Der kan alene ske forlængelse med hele uger, hvorfor der skal rundes ned til nærmeste hele uge, hvis den samlede opgørelse over perioder, der medfører forlængelse, ikke svarer til et helt antal uger.

Ved opgørelsen skal der medregnes timer, hvor medlemmet har modtaget ydelser som nævnt i § 11, stk. 1, nr. 3, 5 og 6, for en del af en dag, og timer, hvor medlemmet har været ansat i servicejob på mindre end fuld tid, jf. nedenfor pkt. 12.3.

A-kasserne kan vælge at forlænge medlemmernes referenceperiode løbende, når medlemmerne har haft perioder med forhold, der kan forlænge referenceperioden.

A-kasserne kan også vælge at lave en samlet opgørelse forud for det forventede udløb af en tidligere opgjort referenceperiode. Hvis medlemmets dagpengeret ophører som følge af, at ydelsesperioden er opbrugt inden det forventede udløb af en tidligere opgjort referenceperiode, behøver a-kassen ikke at træffe afgørelse om forlængelse af referenceperioden.

12.2. For medlemmer, som under ledighed forud for den 1. januar 2003 har haft perioder med sygedagpenge, der har forbrugt af en ydelsesperiode, hvor perioden ligger efter medlemmets seneste indplacering i en dagpengeperiode, og hvor perioden ikke allerede har medført en forlængelse af medlemmets ydelses- og referenceperioder efter de før 1. januar 2003 gældende regler, skal der med virkning fra den 1. januar 2003 ske en regulering.

For disse medlemmer forlænges deres ydelsesperiode og referenceperiode med virkning fra den 1. januar 2003 med den del af perioden med sygedagpenge, som ligger ud over 6 uger, og som har forbrugt af en ydelsesperiode. Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er udbetalt sygedagpenge for, til uger. Hvis der herefter er modtaget sygedagpenge for timer, der svarer til mere end 6 uger, kan ydelsesperioden og referenceperioden forlænges med den del, der overstiger 6 uger. Hvis der har været flere perioder med sygedagpenge, opgøres hver periode for sig.

Der henvises til § 16.

12.3. Særligt om perioder med ansættelse i servicejob

For et medlem, der i den daværende aktivperiode har været i servicejob, der er afsluttet forud for den 1. januar 2001, forlænges referenceperioden med den periode, hvor medlemmet har været ansat i et servicejob.

For et medlem, der var i servicejob den 1. januar 2001, forlænges referenceperioden med perioder, hvor medlemmet har været ansat i et servicejob. Referenceperioden kan for disse medlemmer også forlænges med perioder, hvor medlemmet har været ansat i et servicejob efter den 1. januar 2001. Der kan dog kun ske forlængelse af referenceperioden, indtil medlemmet har genoptjent beskæftigelseskravet efter lovens § 53, stk. 6.

Hvis et medlem i en periode har været ansat på mindre end fuld tid og samtidigt har modtaget ydelse fra a-kassen, omregnes de timer, hvor medlemmet har været ansat i servicejob, til hele uger, hvormed referenceperioden forlænges.

Perioder med ansættelse i servicejob, der er påbegyndt efter den 1. januar 2001, kan ikke forlænge referenceperioden.

Til § 12

13. Ret til ny dagpengeperiode

Et medlem skal starte forfra i en ny dagpengeperiode, når medlemmet har haft 52 henholdsvis 34 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 1, stk. 1 og 2.

Opgørelsen af, om medlemmet har haft 52 henholdsvis 34 ugers beskæftigelse, sker løbende i forbindelse med, at medlemmet melder sig ledigt eller anmoder om dagpenge eller andre ydelser, der forbruger af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 2.

Der skal dog ikke ske opgørelse af et medlems beskæftigelse i forbindelse med, at der udbetales feriedagpenge til medlemmet.

13.1. Starttidspunkt for en ny dagpengeperiode

Medlemmet optjener ret til en ny dagpengeperiode første gang, der forud for udbetaling af dagpenge eller andre ydelser, afvikling af en karantæne mm. foreligger mindst 52 henholdsvis 34 ugers beskæftigelse eller 52 ugers udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang inden for de seneste 3 år.

Den nye dagpengeperiode løber fra og med 1. ledige dag med forbrug af ydelsesperioden, jf. § 9, efter den beskæftigelse henholdsvis selvstændige erhvervsvirksomhed, der er medgået til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

13.2. Opgørelse af beskæftigelseskravet for medlemmer omfattet af § 13

Medlemmer, der er omfattet af § 13, er omfattet af reglen om generhvervelse af retten til dagpenge i lovens § 53, stk. 6, idet der er tale om medlemmer, hvis dagpengeperiode er udløbet. Disse medlemmer kan derfor starte forfra i dagpengeperioden efter 26 henholdsvis 17 ugers beskæftigelse inden for de seneste 3 år. Beskæftigelseskravet skal opgøres løbende, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2.

13.3. Generhvervelse af dagpengeretten for medlemmer, der har mistet dagpengeretten i medfør af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Et medlem, som i henhold til den før 1. januar 2003 gældende bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed har fået pålagt et beskæftigelseskrav svarende til lovens § 53, stk. 2, som betingelse for dagpenge, og som optjener beskæftigelseskravet, generhverver samtidig ret til indplacering i en ny dagpengeperiode.

Beskæftigelse, der ligger forud for et afslag på tilbud mm., kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis beskæftigelsen ligger efter medlemmets seneste indplacering i dagpengeperioden, og beskæftigelsen ikke tidligere har været medregnet til at opnå ret til dagpenge igen efter afslag på tilbud mm.

13.4. Generhvervelse af dagpengeretten for medlemmer, hvis dagpengeret er udløbet

Et medlem, der ved udløb af dagpengeperioden er ledig og har haft beskæftigelse i mindst 26 henholdsvis 17 uger, men mindre end 52 henholdsvis 34 uger, inden for de seneste 3 år, opfylder betingelserne for generhvervelse af dagpengeretten, jf. lovens § 53, stk. 6. Ny dagpengeperiode starter første ledige dag med forbrug af ydelsesperioden efter den tidligere dagpengeperiodes udløb. For medlemmer, der først efter udløbet af dagpengeperioden opfylder generhvervelseskravet, løber den nye dagpengeperiode fra første ledige dag med dagpenge eller andet, der forbruger af ydelsesperioden, efter sidste dag i beskæftigelsesperioden. Til brug for opfyldelse af generhvervelseskravet kan der bruges beskæftigelse, der ligger forud for udløbet af dagpengeperioden.

Der skal dog ikke ske indplacering af et medlem i forbindelse med, at der udbetales feriedagpenge til medlemmet.

13.5. Forhold vedr. overgang mellem fuldtids- og deltidsforsikring mm.

Der skal ikke ske en ny indplacering i forbindelse med, at medlemmet overgår fra deltids- til fuldtidsforsikring, eller i forbindelse med, at der ved udbetaling af supplerende dagpenge skal ske en opgørelse efter lovens § 60, stk. 1, idet der i disse tilfælde ikke sker en egentlig opgørelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 2.

Et medlem, der efter indplacering i en dagpengeperiode overgår fra fuldtids- til deltidsforsikring, skal ved efterfølgende opgørelse af beskæftigelseskravet alene opfylde beskæftigelseskravet for deltidsforsikrede, jf. lovens § 53, stk. 2, litra b, for at få ret til en ny dagpengeperiode.

13.6. Den løbende opgørelse af beskæftigelseskravet gælder også for et medlem, som den 1. januar 2003 var indplaceret i en dagpengeperiode, og som ikke har fået opgjort, om medlemmet har genoptjent beskæftigelseskravet på ny efter de før den 1. januar 2003 gældende regler.

Et medlem, som er ledig den 1. januar 2003, og som forud for denne dato har genoptjent beskæftigelseskravet, skal indplaceres fra den første dag, hvor medlemmet forbruger af ydelsesperioden efter seneste dag med beskæftigelse. For et sådant medlem opgøres forbruget af den nye ydelsesperiode i timer indtil den 6. januar 2003, jf. pkt. 11.1.2. ovenfor.

Et medlem, som var i beskæftigelse den 1. januar 2003, og hvor det ved en efterfølgende anmodning om dagpenge mm. konstateres, at medlemmet har optjent beskæftigelseskravet, indplaceres fra den første dag, hvor medlemmet forbruger af ydelsesperioden efter seneste dag med beskæftigelse. Dette gælder også, selv om medlemmet måtte have genoptjent beskæftigelseskravet forud for ledighed før den 1. januar 2003.

14. Generelt om perioder med sygdom og barsel

14.1. Om perioder med sygdom m.m.

14.1.1. Hvis et medlem i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt løn under sygdom, kan perioden medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. pkt. 3.1.

Hvis medlemmet i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller i øvrigt er syg eller uarbejdsdygtig uden at modtage løn, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, men perioden kan forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. § 1, stk. 6.

14.1.2. Hvis et medlem under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i en periode får udbetalt fuld løn under sygdom, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Perioden vil ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 6, og den vil kunne forlænge referenceperioden, jf. § 11, stk. 2, nr. 5.

Hvis medlemmet under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - bortset fra dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - vil de første 6 uger af perioden forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 3. Der henvises i øvrigt til pkt. 11.2. Hvis perioden er over 6 uger, vil referenceperioden blive forlænget med den periode, der ligger ud over 6 uger, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, og pkt. 12.1.

14.1.3. Hvis et medlem i øvrigt under ledighed i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - bortset fra dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - vil de første 6 uger af perioden forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 11.2. Hvis perioden er over 6 uger, vil referenceperioden blive forlænget med den periode, der ligger ud over 6 uger, jf. § 11, stk. 1, nr. 1.

14.1.4. Det er kun perioder med sygedagpenge, som er startet den 1. januar 1999 eller senere, der forbruger af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 3.

14.2. Om perioder med barsel m.m.

14.2.1. Hvis et medlem i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt løn under barsel, kan perioden medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. pkt. 3.1.

Hvis medlemmet i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt dagpenge under barsel mm. efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller i øvrigt har fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, men perioden kan forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. § 1, stk. 6.

14.2.2. Hvis et medlem under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i en periode får udbetalt fuld løn under barsel, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Perioden vil ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 6, og den vil kunne forlænge referenceperioden, jf. § 11, stk. 2, nr. 5.

Hvis medlemmet under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i en periode får udbetalt dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel vil perioden heller ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 3. Perioden kan endvidere forlænge referenceperioden, jf. § 11, stk. 1, nr. 2.

14.2.3. Hvis et medlem i øvrigt under ledighed i en periode får udbetalt dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, vil perioden ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, og den kan forlænge referenceperioden, jf. § 11, stk. 1, nr. 2.

15. Ophævelse af tidligere vejledning

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 62 af 16. juni 2003.

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 13. december 2006 Tor Even Münter /Mette Frandsen

Bilag 1

Bilag 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskæftigelseskravet (52-ugers-reglen) 2. Lønarbejde 3. Løntimer 4. Omregning 5. Aktiveringsforløb og andet støttet arbejde 6. Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere end normal arbejdstid 7. Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet 8. Uddannelse i et ansættelsesforhold 9. Længden af dagpengeperioden 10. Indplacering i dagpengeperioden 11. Forbrug af ydelsesperioderne 12. Forlængelse af referenceperioderne 13. Ret til ny dagpengeperiode 14. Generelt om perioder med sygdom og barsel 15. Ophævelse af tidligere vejledning

Bilag 2

Bilag 2 Uddrag af Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kapitel 8 Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser § 41. Ret til optagelse som medlem har personer, 1) som har bopæl og ophold her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7, 2) som er fyldt 18 år og indtil 2 år før, personen når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, og 3) som enten a) dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager, b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning, c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, d) dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed, e) aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller f) dokumenterer at udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europa-Parlamentet. § 43. Medlemskabet ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved medlemmets død. Kapitel 10 Betingelser for dagpenge § 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54. Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte periode er endvidere betinget af, a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år. Stk. 3. Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet a) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art, c) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Stk. 4. Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke. Stk. 5. Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43. Stk. 6. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 3, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af, a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år. Stk. 7. De i stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold: 1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, 2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service, 4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, 5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller 6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller 7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob. Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet. § 54. Medlemmer, som er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. § 55. Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 51 og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 4 år inden for en periode på 6 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 6. Stk. 2. Et medlem, der i dagpengeperioden deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse, der svarer til medlemmets dagpenge efter stk. 1, jf. dog § 52 a, stk. 2, 3 og 5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1. § 46 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af aktiveringsydelse. Stk. 3. Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden medregnes 1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge, 2) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, 4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 5) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og 6) uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge. Stk. 4. I perioden efter stk. 1 medregnes ikke 1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, 4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og 5) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 3 og 4.

Uddrag af den før 1. januar 2007 gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 55. Stk. 2. Et medlem, der ved udløbet af perioden efter stk. 1 er fyldt 55 år, og som ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer retten til dagpenge efter stk. 1 indtil det fyldte 60. år. Stk. 3. Et medlem, der er fyldt 60 år, kan højst få dagpenge i 30 måneder. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 6. Stk. 6. Sygdomsperioder efter medlemmets 60. år medregnes ikke.

Uddrag af lov nr. xx af yy 2006 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat. § 6. Et medlem bevarer retten til dagpenge efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, indtil det fyldte 60. år, hvis den pågældende 1) er fyldt 54 før den 1. januar 2007, 2) ved udløbet af perioden efter § 55, stk. 1, er fyldt 55 år, og 3) ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

Uddrag af Lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 5. Stk. 3. Et medlem, der ikke er fyldt 63 år ved overgangen til efterløn efter stk. 1, kan vælge at modtage efterløn med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Medlemmet har herefter ved det fyldte 63. år ret til efterløn efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 1, og § 75 e, stk. 1, i resten af efterlønsperioden, hvis medlemmet opfylder betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 4, og § 75 e, stk. 3, og medlemmet indtil da har arbejdet i mindst det omfang, som ville have været en betingelse for ret til delefterløn efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d. Perioder med efterløn forbruger ikke af ydelsesperioden efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 5.

Uddrag af den før 1. januar 1999 gældende Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 55. Stk. 4. Et medlem, der ved udløbet af perioden efter stk. 2 er fyldt 50 år, og som ved fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer retten til en ydelse efter stk. 2 indtil det fyldte 60. år.

Uddrag af den før 1. januar 1999 gældende bekendtgørelse nr. 532 af 8. juli 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 18. Hvis Arbejdsformidlingen ikke kan give et medlem, hvis dagpengeret udløber i perioden indtil 31. december 1998, et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik efter dagpengeperiodens udløb, kan der i 1998 udbetales dagpenge efter lovens § 51, jf. lovens §§ 47 og 70, indtil et tilbud kan påbegyndes, eller medlemmet afslår dette.

Uddrag af den før 1. januar 1998 gældende Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 97 g. Et ledigt dagpengeberettiget medlem kan i en periode på op til 52 uger modtage en aktivitetsydelse, når medlemmet udfører frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet for humanitære og kirkelige organisationer, der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, eller som af arbejdsministeren godkendes som ligestillet hermed. Stk. 2. Medlemmet har i perioden ret til en aktivitetsydelse svarende til 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 eller § 70. Stk. 3. Perioder, hvor et medlem udfører frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53. Stk. 4. Reglerne for fradrag i dagpenge finder anvendelse. Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler om administrationen af aktivitetsydelsen, herunder om pligt for medlemmet og organisationen til at give oplysninger til brug herfor.

Uddrag af den før 1. januar 1996 gældende Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 55. Stk. 6. Et fuldtidsforsikret medlem, der modtager dagpenge efter stk. 1, har efter 12 måneders ledighed inden for de seneste 15 måneder i én sammenhængende periode på 12 måneder ret til at modtage en ydelse på 70 pct. af medlemmets hidtidige dagpenge. Medlemmet har i perioden ikke ret til tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Et fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved arbejde på op til 40.000 kr. årligt uden fradrag i ydelsen. Arbejde herudover medfører fradrag efter reglerne i § 58 og § 59. Medlemmet er i 12-måneders-perioden ikke omfattet af rådighedsforpligtelsen i henhold til § 63.

Uddrag af den før 1. april 1995 gældende Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 55. Stk. 3. Et fuldtidsforsikret medlem, der ikke deltager i beskæftigelse efter § 33 eller § 34 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2, har i én sammenhængende periode på 12 måneder ret til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47. Et fuldtidsforsikret medlem har i denne periode ret til at have indtægt ved arbejde på op til 27.500 kr. årligt uden fradrag i ydelsen. Arbejde herudover medfører fradrag efter reglerne i § 58 og § 59. Medlemmet er i 12-måneders-perioden ikke omfattet af rådighedsforpligtelsen i henhold til § 63. Stk. 6. Et fuldtidsforsikret medlem, der modtager dagpenge efter stk. 1, har efter 12 måneders ledighed inden for de seneste 15 måneder i én sammenhængende periode på 12 måneder ret til at modtage en ydelse på 80 pct. af medlemmets hidtidige dagpenge. Medlemmet har i perioden ikke ret til tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Et fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved arbejde på op til 27.500 kr. årligt uden fradrag i ydelsen. Arbejde herudover medfører fradrag efter reglerne i § 58 og § 59. Medlemmet er i 12-måneders-perioden ikke omfattet af rådighedsforpligtelsen i henhold til § 63.

Versioner

1. 2006-12-13 · til 2011-05-04