Vejledning til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2006/125@2006-12-13/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 1618 af 13. december 2006 er der fastsat regler om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.
I denne vejledning beskrives anvendelsen af reglerne, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.
Om arbejde i perioden med efterløn
Et medlem kan i perioden med efterløn både have lønarbejde og selvstændig virksomhed. Den selvstændige virksomhed medfører fradrag med enten 962 timer eller op til 400 timer. Fradrag for lønarbejde sker i de øvrige efterlønstimer. Medlemmet kan også udføre enkeltstående arbejdsopgaver med fradrag for op til 400 timer.
Eksempel:
Et medlem driver virksomhed i op til 962 timer om året efter lovens § 74 f, stk. 2. Medlemmet har også lønarbejde i 5 timer om ugen, dvs. 260 timer årligt. Medlemmet kan i alt få efterløn for 702 timer årligt (1924 timer minus 962 timer minus 260 timer). Har medlemmet kun arbejdet i 700 timer i virksomheden sker der alligevel fradrag for 962 timers virksomhed. Det vil sige, at fradraget for lønarbejdet altid skal ske i de øvrige 962 timer.
Om tidligere hovedbeskæftigelse
Et medlem, der før overgang til efterløn har drevet virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan fortsætte med virksomheden i perioden med efterløn, hvis medlemmet nedsætter sin arbejdstid. Virksomheden skal drives i Danmark. Der henvises til bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.
Det er et krav, at medlemmet har drevet virksomheden i mindst 3 hele regnskabsår lige før overgang til efterløn. Om regnskabsår henvises til bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.
Medlemmet skal i hvert af de 3 regnskabsår have drevet virksomheden i væsentligt omfang. Bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode indeholder regler om vurderingen af, om en virksomhed har været drevet i væsentligt omfang.
Et kombinationsforsikret medlem skal opfylde beskæftigelseskravet for kombinationsforsikrede og skal have været kombiforsikret (og dermed også beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende) i mindst 3 hele regnskabsår.
En periode med ledighed fra lønarbejdet i 3-årsperioden er ikke til hinder for, at medlemmet kan drive virksomheden samtidig med efterløn efter disse regler.
Et medlem, der går på efterløn fra delpension, kan fortsætte virksomheden i perioden med efterløn. Det gælder, selv om virksomheden ikke har været drevet i væsentligt omfang i perioden med delpension.
Om opgørelse af og fradrag for arbejdstimer i virksomheden
Medlemmet skal løbende oplyse om sin faktiske arbejdstid i virksomheden, dvs. alle de timer, hvor medlemmet arbejder i virksomheden. Timer brugt på administration og transport tæller med. Ved opgørelsen af det faktiske timetal medregnes al form for arbejde, der er forbundet med virksomheden.
Det gælder uanset, om arbejdet udføres inden for eller uden for normal arbejdstid eller på f.eks. søn- og helligdage.
Har medlemmet overskredet det tilladte timetal, skal a-kassen straks indstille udbetalingen af efterløn. A-kassen skal undersøge årsagen til overskridelsen og træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion. Der henvises til bekendtgørelse om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse. Udbetalingen kan først genoptages fra starten af det næste kalenderår, og kun hvis medlemmet har sandsynliggjort, at medlemmet ikke fremover vil overskride det tilladte timetal.
Nettoomsætning 140.000 kr.
Vareforbrug -81.000 kr.
– Vareindkøb -75.000 kr.
– Emballage -2.000 kr.
– Fragt -4.000 kr.
Ændring af varelager -20.000 kr.
– Beholdning primo året -80.000 kr.
– Beholdning ultimo året 60.000 kr.
Dækningsbidrag 1 39.000 kr.
Udgifter til f.eks. husleje, forsikringer, revisor og renter samt afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.
Nettoomsætning 405.000 kr.
– salg af svin 358.000 kr.
– salg af kreaturer 9.000 kr.
– salg af markprodukter 20.000 kr.
– EU-støtte 18.000 kr.
Vareforbrug -339.000 kr.
– køb af svin -200.000 kr.
– markudgifter - 23.000 kr.
– foder -115.000 kr.
– dyrlæge og medicin -1.000 kr.
Ændringer i besætning -16.000 kr.
– værdi af besætning primo året -101.000 kr
– værdi af besætning ultimo året 85.000 kr.
Dækningsbidrag 1 50.000 kr.
Udgifter til f.eks. vedligeholdelse af bygninger og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.
Nettoomsætning 132.000 kr.
– huslejeindtægter 132.000 kr.
Vareforbrug -89.300 kr.
– ejendomsskat og forsikringer -52.500 kr.
– vedligeholdelse -36.800 kr.
Dækningsbidrag 1 42.700 kr.
Terminsrenter og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 13. december 2006 Vibeke Dalbro /Ulrik Frese