Vejledning om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2006/128@2006-12-13/da
I bekendtgørelse nr. 1623 af 13. december 2006 er der fastsat regler om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.
I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler. Nogle af disse er uddybet med nærmere retningslinier.
Til kapitel 1
Til § 1
Begreber
Stk. 1. § 1 fastslår, at det samlede medlemsbidrag, man indbetaler til en a-kasse, består af medlemsbidraget og det frivillige efterlønsbidrag. Se § 77 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Medlemsbidraget består af 3 dele: 1) et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen: § 77, stk. 2, 2) et bidrag til ATP: § 77, stk. 8, 3) et administrationsbidrag: § 77, stk. 7.
Stk. 3. Når denne bekendtgørelse taler om medlemsbidrag(et), omfatter det alle 3 bidrag. Det gælder dog ikke, hvis det fremgår af bestemmelsen, at medlemsbidraget kun omfatter enkelte af de nævnte bidrag.
Stk. 4. Det frivillige efterlønsbidrag er reguleret i lovens § 77, stk. 4 og 5. Man kan kun betale efterlønsbidrag, hvis man er medlem af en dansk a-kasse, se bekendtgørelsens § 25. Til § 1, stk. 2 A-kassen fastsætter selv størrelsen af administrationsbidraget, dog med de begrænsninger, der følger af stk. 3-6. Hvis a-kassen beslutter, at den vil fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige grupper mv., skal de nærmere retningslinjer for fastsættelsen af administrationsbidraget fremgå af a-kassens vedtægt. Til § 1, stk. 3 og 4 Reglerne beskytter bl.a. medlemmer, der modtager ydelser fra a-kassen, og medlemmer, der ikke er medlemmer af den tilknyttede faglige organisation, mod negativ særbehandling ved fastsættelse af administrationsbidraget. Til § 1, stk. 5 Tværfaglige a-kasser for lønmodtagere og/eller selvstændige erhvervsdrivende kan ikke fastsætte forskellige administrationsbidrag på grundlag af faggrupper, da der pr. definition ikke eksisterer faggrupper i tværfaglige a-kasser. Hvis en a-kasse er tværfaglig for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, kan der dog fastsættes forskelligt bidrag for lønmodtagerne og de selvstændige erhvervsdrivende. Denne mulighed eksisterer også for fagligt afgrænsede a-kasser, der optager selvstændige erhvervsdrivende. Til § 2, stk. 1 og 2
Stk. 1. Det følger af lovens § 77, stk. 4, at a-kassen skal opkræve efterlønsbidrag hos alle medlemmer fra det fyldte 30. år, som ikke skriftligt har meddelt a-kassen, at de ønsker at vælge bidraget fra, se § 3, stk. 1.
Stk. 2. Endvidere skal a-kassen opkræve efterlønsbidrag af et medlem under 30 år, der skriftligt har anmodet om at betale efterlønsbidrag. A-kassen skal opkræve efterlønsbidraget med virkning fra den dag, hvor den skriftlige anmodning om at betale (eller igen at betale) efterlønsbidrag er modtaget i a-kassen.
Stk. 3. A-kassen må dog ikke opkræve efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 6, af: 1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år. 2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis. 3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.
Stk. 4. Hvis en a-kasse ved en fejl har opkrævet efterlønsbidrag, selvom man er omfattet af lovens § 77, stk. 6, skal a-kassen betale de opkrævede bidrag tilbage, når a-kassen bliver opmærksom på, at betingelserne for at opkræve bidraget ikke (længere) er til stede.
Stk. 5. Det samme gælder for forudbetalte efterlønsbidrag, hvor a-kassen træffer afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn.
Stk. 6. A-kassen skal betale efterlønsbidraget kontant tilbage som en annullation. Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 22, men man skal have præcis det beløb tilbage, som man faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag.
Stk. 7. Ved nyoptagelse af et medlem under 30 år skal a-kassen vejlede om muligheden for at betale efterlønsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 4.
Stk. 8. A-kassen skal kun opkræve efterlønsbidrag af et medlem under 30 år, hvis medlemmet skriftligt har anmodet om at betale (eller igen at betale) efterlønsbidrag. A-kassen opkræver efterlønsbidraget fra den dag, hvor den skriftlige besked er modtaget i a-kassen.
Stk. 9. Ved nyoptagelse af et medlem over 30 år, skal a-kassen – inden første opkrævning af efterlønsbidrag – undersøge, om medlemmet inden pensionsalderen kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a.
Stk. 10. Hvis det ikke er tilfældet, må a-kassen ikke opkræve efterlønsbidrag. A-kassen skal træffe afgørelse herom over for medlemmet.
Stk. 11. Hvis medlemmet kan opnå ret til efterløn, men ikke ved efterlønsalderen, skal a-kassen, senest ved den første opkrævning af efterlønsbidrag, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a , jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 6.
Stk. 12. Ved en overflytning vil det fremgå af bilag til anmodning om skift af a-kasse (AR 53), om medlemmet betaler efterlønsbidrag. Hvis medlemmet ikke betaler, kan den tilflyttende a-kasse gå ud fra, at det skyldes ét af følgende forhold:
Stk. 13. Medlemmet er under 30 år og har ikke skriftligt anmodet om at betale efterlønsbidrag,
Stk. 14. medlemmet er omfattet af lovens § 77, stk. 6,
Stk. 15. medlemmet har fravalgt efterlønsordningen eller efterlønsbidraget, eller
Stk. 16. medlemmet er frameldt efterlønsbidraget.
Stk. 17. Uanset årsagen til, at medlemmet ikke har betalt efterlønsbidrag til den fraflyttende a-kasse, skal den tilflyttende a-kasse ikke opkræve efterlønsbidraget.
Stk. 18. Hvis medlemmet giver den tilflyttende a-kasse skriftlig besked om, at medlemmet ( igen ) ønsker at betale efterlønsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, og § 5, stk. 2, skal a-kassen undersøge, om medlemmet inden pensionsalderen kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a eller § 75.
Stk. 19. Hvis det ikke er tilfældet, må a-kassen ikke opkræve efterlønsbidrag. A-kassen skal træffe afgørelse herom over for medlemmet.
Stk. 20. Hvis medlemmet ikke kan opnå ret til efterløn ved efterlønsalderen efter lovens § 74 a, skal a-kassen, senest ved første opkrævning af efterlønsbidrag, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a og evt. § 75.
Stk. 21. Alle perioder, hvor man har betalt efterlønsbidrag, som ikke er betalt tilbage, kan tælle med til anciennitet til lovens § 74 a og § 75.
Stk. 22. Det er et krav for at få ret til efterløn efter lovens § 74 a, stk. 1, at der er indbetalt efterlønsbidrag senest fra det fyldte 30. år. Har man ikke indbetalt efterlønsbidrag senest fra det fyldte 30. år, kan man alene få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne for det. Til § 3, stk. 1 Fravalg af efterlønsbidraget Man kan altid vælge efterlønsbidraget fra.
Stk. 23. Man skal vælge efterlønsbidraget fra skriftligt. Fravalget har virkning fra den dag, hvor a-kassen modtager besked om, at man ønsker at vælge bidraget fra.
Stk. 24. Har man betalt i en periode, og vælger man bidraget fra, får man et hul i perioden med indbetalt efterlønsbidrag, som måske - men ikke nødvendigvis - får betydning for, om man senere kan opnå ret til efterløn.
Stk. 25. Når man vælger bidraget fra, skal a-kassen vejlede om en række forhold. Se bekendtgørelsens § 26, stk. 2.
Stk. 26. Har man meddelt a-kassen, at man først ønsker at ophøre med at indbetale bidrag fra et senere tidspunkt, sker fravalget først fra denne dato.
Stk. 27. Fravælger man på et tidspunkt, hvor man allerede har forudbetalt efterlønsbidraget fx for et kvartal, skal a-kassen opgøre bidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato. Det forudbetalte efterlønsbidrag, der vedrører perioden fra og med skæringsdatoen, skal man have kontant tilbage fra a-kassen som en annullation. Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 22, men man skal have præcis det beløb tilbage, som man faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag for perioden. Eksempel 1: Har M forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal 2006, og modtager a-kassen den 7. november 2006 skriftlig besked om, at M vælger efterlønsbidraget fra, tilbagebetaler a-kassen det efterlønsbidrag, der er indbetalt for perioden fra den 7. november til og med den 31. december 2006.
Stk. 28. Fortryder M sit fravalg, kan M efterbetale for perioden, når visse betingelser er opfyldt, jf. vejledningen til § 3, stk. 3. Eksempel 2: M betaler efterlønsbidrag fra den 3. februar 2008, hvor M fylder 30 år. A-kassen modtager den 2. juli 2008 skriftlig besked om, at M ønsker at vælge bidraget fra. Fravalget har virkning fra denne dato. M har herefter følgende muligheder, for så vidt angår det allerede indbetalte bidrag: a) Hvis M vælger bidraget fra og ikke foretager sig mere, tæller den periode, som M har indbetalt efterlønsbidrag i, med til ancienniteten for ret til efterløn, herunder også til fortrydelsesordningen. Ønsker M igen at betale bidrag, og kan dette lade sig gøre, fordi M, inden retten til efterløn ophører, ved fortsat betaling af medlems- og efterlønsbidrag har mulighed for at kunne opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 3, og § 75, stk. 1 , får M et hul i perioden fra den 2. juli 2008, og indtil M begynder at betale bidrag igen. b) M kan skriftligt anmode om at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt. Når a-kassen har betalt efterlønsbidraget tilbage, kan den periode, som M har betalt efterlønsbidrag i, ikke længere tælle med til ancienniteten for ret til efterløn. Det gælder, uanset om a-kassen har betalt bidraget kontant tilbage eller har overført det til en pensionsordning. M kan altså ikke fortryde tilbagebetalingen og igen indbetale for perioden. Til § 3, stk. 2 Tilvalg af efterlønsbidraget Man skal skriftligt meddele a-kassen, at man igen ønsker at betale efterlønsbidrag.
Stk. 29. A-kassen opkræver bidraget med virkning fra den dag, a-kassen har modtaget anmodningen. Er man omfattet af § 3, stk. 3, har man dog mulighed for at efterbetale for hele perioden, se vejledningen til bestemmelsen.
Stk. 30. A-kassen må kun sende en opkrævning, hvis man ved fortsat indbetaling af medlemsbidrag og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn efter lovens § 74 a eller § 75, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3, og se vejledningen til § 2, stk. 1.
Stk. 31. Den periode, hvor man tidligere har betalt efterlønsbidrag, kan medregnes til at opfylde kravet om anciennitet for ret til efterløn, medmindre man har fået efterlønsbidraget tilbage. Til § 3, stk. 3 Fristen regnes fra den dag, hvor a-kassen har modtaget besked om fravalget. I denne periode kan man efterbetale efterlønsbidraget og dermed bevare en ubrudt anciennitet for ret til efterløn. Det er ikke et krav, at efterbetalingen har fundet sted inden udløbet af 3-måneders fristen.
Stk. 32. Man har samme frist til at efterbetale, som a-kassen anvender ved ordinær opkrævning af medlems- og efterlønsbidrag, dog mindst 14 dage. Betaler man ikke, når bidraget forfalder, skal a-kassen begynde den sædvanlige rykkerprocedure.
Stk. 33. Man kan derfor fortryde sit fravalg flere gange i medlemsperioden uden at miste efterlønsanciennitet, blot det hver gang sker inden for 3-måneders fristen. Til § 3, stk. 4 Framelding af efterlønsbidraget Har man ikke valgt efterlønsbidraget fra, men lader man være med at betale, når bidraget opkræves, skal a-kassen rykke for bidraget. Betaler man ikke, bliver man frameldt betaling af efterlønsbidrag, se vejledningen til §§ 13-14. Til § 4 Fravalg af efterlønsordningen Hvis man vælger efterlønsordningen fra, skal a-kassen vejlede om en række forhold. Se bekendtgørelsens § 26, stk. 3.
Stk. 34. Fravælger man på et tidspunkt, hvor man allerede har forudbetalt efterlønsbidraget fx for et kvartal, skal a-kassen opgøre bidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato. Det forudbetalte efterlønsbidrag, der vedrører perioden fra og med skæringsdatoen, skal man have kontant tilbage fra a-kassen som en annullation. Dvs., at beløbet ikke skal opgøres efter bekendtgørelsens § 22, men man skal have præcis det beløb tilbage, som man faktisk har indbetalt i efterlønsbidrag for perioden. Eksempel: Har man forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal 2006, og modtager a-kassen den 7. november 2006 skriftlig besked om, at man vælger efterlønsordningen fra og ønsker beløbet overført til en pensionsordning, tilbagebetaler a-kassen kontant det efterlønsbidrag, der er indbetalt for perioden fra den 7. november til og med den 31. december 2006.
Stk. 35. Fortryder man sit fravalg, og får a-kassen skriftlig besked om det, inden efterlønsbidraget er betalt tilbage, kan perioden med indbetalt efterlønsbidrag fortsat tælle med til ancienniteten for ret til efterløn, herunder til fortrydelsesordningen. A-kassen skal dog først på ny begynde at opkræve efterlønsbidraget, når a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning om det. Der henvises til vejledningen til § 3, stk. 2. Til § 5 Fortrydelsesordningen Man er med i efterlønsordningen, herunder fortrydelsesordningen, med virkning fra den dag, hvor den skriftlige tilmelding (anmodning om at betale eller igen at betale efterlønsbidrag) kommer frem til a-kassen. Den skriftlige tilmelding (anmodning om at betale eller igen at betale efterlønsbidrag) skal være modtaget i a-kassen senest 15 år før den dag, hvor man når efterlønsalderen, jf. lovens § 75, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Eksempel 1: M er født 2. februar 1962 og har været uafbrudt medlem af en a-kasse siden 1995. M har fravalgt efterlønsordningen i 1999. M´s efterlønsalder er 62 år, jf. lovens § 74.
Stk. 36. M fylder 62 år den 2. februar 2024. M´s skriftlige tilmelding til efterlønsordningen skal være modtaget i a-kassen 15 år tidligere, som er den 2. februar 2009.
Stk. 37. I eksemplet kan M opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 75. Derfor må a-kassen opkræve M efterlønsbidrag.
Stk. 38. Hvis M derimod først var optaget i en a-kasse i 1998, måtte a-kassen ikke opkræve M efterlønsbidrag, idet M ikke ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn, hverken efter lovens § 74 a eller § 75, idet M ikke har betalt efterlønsbidrag fra 1. juli 1999, og idet M ikke har et uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra 1. januar 1997. Eksempel 2: M, der er født 3. december 1971, fravalgte at betale efterlønsbidrag ved det fyldte 30 år og har ikke efterfølgende anmodet om at betale efterlønsbidrag. Dvs. der er ikke indbetalt efterlønsbidrag.
Stk. 39. Hvis M senest 1. januar 2008 skriftligt anmoder a-kassen om at begynder at betale efterlønsbidrag, kan M den 1. januar 2033 opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74 a, stk. 4.
Stk. 40. Hvis M ikke begynder at betale efterlønsbidrag senest den 1. januar 2008, kan M ikke få ret til efterløn efter lovens § 74 a. Derimod vil M kunne få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen i lovens § 75, hvis M har et uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra 1. januar 1997, og hvis M skriftligt anmoder a-kassen om at betale efterlønsbidrag senest 15 år før efterlønsalderen.
Stk. 41. Det er et krav for ret til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, at man har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år. Alle perioder med indbetalt efterlønsbidrag, der ikke er betalt tilbage, tæller med, herunder også perioder, der ligger forud for tilmeldingen til fortrydelsesordningen.
Stk. 42. Man kan vælge efterlønsbidraget fra – og dermed holde pause i sine indbetalinger - selvom man er tilmeldt fortrydelsesordningen. Dog skal man have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år for at få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen. Til kapitel 2 Til § 6, stk. 1 Betaling og opkrævning af det samlede medlemsbidrag Ordinær betaling af det samlede medlemsbidrag Man skal betale medlemsbidrag fra det tidspunkt, hvor man er blevet optaget i eller overflyttet til a-kassen.
Stk. 43. For betaling af efterlønsbidrag fra optagelsen eller overflytningen, henvises til vejledningen til § 2.
Stk. 44. A-kassen skal oplyse om, hvornår medlemsbidraget og evt. efterlønsbidraget skal betales. Det skal også fremgå af opkrævningen, hvilken periode medlemsbidraget og evt. efterlønsbidraget dækker. Betalingen Det afhænger af betalingsmåden, hvornår betaling anses for at være sket: Betalingsmåde: 1. Betaling via netbank, egen Girokonto eller PBS 2. Betaling via check 3. Betaling på posthus eller i et pengeinstitut Betaling anses for sket: 1. Når beløbet er debiteret ens konto 2. Når checken er kommet frem til a-kassen 3. Den dato der fremgår af datostemplingen på kvitteringen for betalingen Man kan altid betale medlemsbidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet. Man har selv ansvaret for, at betaling sker til tiden.
Stk. 45. Hvis man overlader betalingen til tredjemand, fx en ægtefælle, pårørende eller andre, har man selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden. Det samme gælder, hvis man overlader betalingen til kommunen, sin revisor eller til sin bank.
Stk. 46. Disse retningslinier for de almindelige betalingsmåder gælder også ved betaling inden for de frister, der er nævnt i § 10, stk. 3, § 11, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 14, stk. 2. Særligt ved overflytning Bliver man overflyttet fra en a-kasse til en anden, reguleres bidraget med virkning fra den dag, der fastsættes for overflytningen.
Stk. 47. A-kassen fastsætter selv retningslinier for »skæve opkrævninger« i forbindelse med overflytning, optagelse, etc., men skal behandle alle sine medlemmer ens. Til § 6, stk. 2 Når en a-kasse opkræver medlemsbidraget forud, kan bidraget tidligst forfalde på den første dag i den periode, som medlemsbidraget dækker. Det samme gælder, når en a-kasse opkræver efterlønsbidraget forud. Til § 6, stk. 3 Det skal fremgå af den almindelige opkrævning, hvad der er
Stk. 48. bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,
Stk. 49. bidrag til administration,
Stk. 50. bidrag til ATP, samt eventuelt
Stk. 51. bidrag til efterlønnen og
Stk. 52. bidrag til den faglige organisation.
Stk. 53. Hvis a-kassen opkræver medlemsbidraget ved løntræk eller på en anden måde, uden at man får en skriftlig opkrævning, skal a-kassen skriftligt oplyse om bidragenes størrelse hvert år inden udgangen af januar måned. A-kassen skal også oplyse, hvis der sker ændring i bidragenes størrelse. Til § 6, stk. 4 Hvis man betaler medlemsbidraget til a-kassen, kan man ikke slettes som medlem af denne.
Stk. 54. Rykker- og sletteproceduren skal standses, når man har betalt skyldigt medlemsbidrag til a-kassen, uanset om man er i restance med kontingent til den faglige organisation.
Stk. 55. Er man i restance med efterlønsbidraget, begynder eller fortsætter a-kassen proceduren i §§ 13-14. Til § 6, stk. 5 Betaler man et beløb, der mindst svarer til det samlede medlemsbidrag, må a-kassen ikke begynde at rykke.
Stk. 56. Indbetaler man et beløb, der ikke fuldt ud dækker det samlede medlemsbidrag og det faglige kontingent, er der fastsat en »prioriteret rækkefølge« for afskrivning af det skyldige beløb.
Stk. 57. Det almindelige medlemsbidrag har første prioritet, dernæst tilgodeses efterlønsbidraget og først herefter afskrives på anden gæld til a-kasse eller den faglige organisation. Hvis man samtidig har meddelt a-kassen, hvordan indbetalingen skal fordeles, afskrives beløbet, som man ønsker det. Man kan dog kun betale efterlønsbidrag, hvis man også betaler medlemsbidrag, medmindre man er omfattet af bekendtgørelsens § 8 og § 25.
Stk. 58. Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget i den forstand, at manglende betaling kan udløse en karantæne eller medføre, at man bliver slettet som medlem af a-kassen. Det betyder, at a-kassen må inddrive restancegebyr på samme måde som almindelige krav. Til § 7, stk. 1 og 2 Modregning Tvungen modregning: Har man krav på dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, og skylder man bidrag, har a-kassen pligt til at modregne, inden den udbetaler dagpenge mv. Bidraget skal være forfaldent. A-kassen skal modregne, både når man skylder medlemsbidrag, og når man skylder efterlønsbidrag.
Stk. 59. Har man krav på ydelser fra a-kassen, og har man både gæld til skattevæsenet og til a-kassen, prioriteres kravene således: 1) Skattevæsenets krav om lønindeholdelse. 2) Medlemsbidrag. 3) Efterlønsbidrag. 4) Anden gæld til a-kassen.
Stk. 60. A-kassen kan ikke modregne medlems- og evt. efterlønsbidraget i en ydelse, som ens arbejdsgiver får udbetalt som refusion.
Stk. 61. A-kassen kan heller ikke modregne, hvis der er en verserende sag om ret til en ydelse. Det gælder også, hvis sagen er indbragt for direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn . Det skyldes, at a-kassen ikke har taget stilling til, om der skal komme en ydelse til udbetaling, som bidraget kan modregnes i. Man skal derfor betale bidrag til a-kassen, mens sagen verserer. Hvis man ikke betaler, skal a-kassen følge den rykker- og sletteprocedure, der er beskrevet i lovens § 78, stk. 1-4, jf. bekendtgørelsens §§ 10-11, og den rykker- og frameldeprocedure, der er beskrevet i bekendtgørelsens §§ 13-14, også selvom man har en verserende sag. Det betyder, at man kan miste sit medlemskab af a-kassen , eller man kan blive frameldt efterlønsbidraget på grund af manglende betaling, selvom det på et senere tidspunkt viser sig, at man havde ret til en ydelse, som bidraget ville kunne have været modregnet i, hvis sagen havde været afgjort på et tidligere tidspunkt.
Stk. 62. Man har krav på at få en modregningserklæring fra a-kassen. A-kassen skal sende erklæringen senest samtidig med, at den modregner. Dette kan fx ske på den opgørelse, som a-kassen udleverer i forbindelse med, at der udbetales dagpenge.
Stk. 63. Af modregningserklæringen skal det fremgå, hvilken periode medlemsbidraget dækker. Størrelsen af de enkelte bidrag til forsikringen, ATP, administrationen og efterlønnen skal også fremgå.
Stk. 64. Denne specifikation kan undværes, hvis man har modtaget en opkrævning eller en årlig opgørelse, hvoraf betalingsperioden og størrelsen af de enkelte bidrag fremgår.
Stk. 65. Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, fx fordi man kommer i beskæftigelse, skal a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at man ikke forud har modtaget en opkrævning.
Stk. 66. A-kassen skal modregne sine tilgodehavender, fx efter lovens § 86, når den betaler efterlønsbidraget tilbage. Aftalt modregning: A-kassen kan kun modregne medlemsbidrag, der endnu ikke er forfaldent, hvis man modtager efterløn, eller har aftalt modregning med a-kassen.
Stk. 67. Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, fx fordi man kommer i beskæftigelse, skal a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at man ikke forud har modtaget en opkrævning. Til kapitel 3 Til § 8, stk. 1, nr. 1 Frihedsberøvede medlemmer Er man blevet frihedsberøvet i Danmark og har fået en tilladelse til udgang for at arbejde efter reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Kriminalforsorgens institutioner og står til rådighed for arbejdsmarkedet, opfylder man ikke betingelserne for at blive fritaget for at betale medlemsbidrag.
Stk. 68. Er man blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage, bevarer man sin ret til at blive fritaget, selvom frihedsberøvelsen bliver opdelt i 2 eller flere perioder, der hver især er på 30 dage eller derunder.
Stk. 69. Er man blevet frihedsberøvet i Danmark, kan man fritages fra frihedsberøvelsens start. Frihedsberøvelsen skal være sket ved dom eller ved en administrativ afgørelse.
Stk. 70. Hvis et medlem har en restance fra en periode forud for frihedsberøvelsen, skal denne restance betales inden for 4-ugers fristen. Man skal slettes, hvis betaling ikke sker, uanset at man efterfølgende er fritaget eller kan fritages for at betale medlemsbidrag.
Stk. 71. Er et medlem kommet i restance med bidrag, der er forfaldent, efter at medlemmet er blevet frihedsberøvet, skal medlemmet ikke slettes. A-kassen skal, når den er blevet opmærksom på frihedsberøvelsen, annullere slettelsen og fritage medlemmet for betaling af medlemsbidrag, indtil frihedsberøvelsen ophører.
Stk. 72. Er et medlem blevet frihedsberøvet i udlandet, kan medlemmet blive fritaget, når a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning herom. Frihedsberøvelsen skal kunne dokumenteres. Til § 8, stk. 1, nr. 2 Medlemmer hvis dagpengeret er ophørt Man skal være registeret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, hvis ens dagpengeret er ophørt.
Stk. 73. Dagpengeretten anses for ophørt, når ens periode med ret til dagpenge er udløbet.
Stk. 74. I medfør af reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører registreringen hos staten i jobcenteret, når dagpengeretten ophører. Herefter giver staten i jobcenteret medlemmet besked om, at registreringen er ophørt, men at der er mulighed for en ny registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret. Dvs., at medlemmet først får besked om ophøret med registreringen, efter at den har fundet sted. Der henvises til vejledningen til § 8, stk. 7.
Stk. 75. Man kan blive fritaget fra dagpengerettens ophør for perioder på 6 måneder ad gangen, forudsat at man er ledig og registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret i den periode, hvor man er fritaget.
Stk. 76. Konstaterer a-kassen senere, at man ikke har opfyldt betingelserne i hele perioden, fx fordi man har haft arbejde i en del af denne, skal medlemmet opkræves medlemsbidrag for perioden med beskæftigelse. Betalingen sker efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag mv. Hvis man har mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, henvises til vejledningen til stk. 6. Til § 8, stk. 1, nr. 3 og 4 Voksenlærlinge og medlemmer under uddannelse Er man voksenlærling, eller uddannelsessøgende, der er fyldt 30 år, og opfylder man betingelserne i nr. 3 eller nr. 4, jf. stk. 6, kan man fritages for betaling af bidrag, så længe uddannelsesaftalen eller elevkontrakten løber.
Stk. 77. Man kan også fritages, hvis man har orlov fra uddannelsen, men fortsat står tilmeldt uddannelsen.
Stk. 78. De to bekendtgørelser, der er nævnt i bestemmelsen, har samme målgruppe, nemlig personer, der ved aftalens/kontraktens indgåelse er mindst 25 år. De to bekendtgørelser retter sig hhv. mod private virksomheder og regioner og kommuner. Fritagelse gives dog først, når voksenlærlingene er fyldt 30 år.
Stk. 79. Hvis man ophører med at betale efterlønsbidraget under uddannelsen, er betingelserne for at blive fritaget ikke længere opfyldt fra og med den dato, hvortil man har betalt efterlønsbidrag, med mindre man har fået godkendt en bidragsfri periode efter § 9.
Stk. 80. A-kassen skal sende et rykker- og frameldebrev vedrørende efterlønsbidraget efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 13-14.
Stk. 81. Hvis man under uddannelsen ophører med at betale efterlønsbidrag, skal kassen opkræve medlemsbidrag efter de almindelige regler fra den dato, hvor man ophører med at indbetale efterlønsbidrag. Til § 8, stk. 3 Man kan højst blive fritaget for 6 måneder ad gangen, men man kan få perioden forlænget, så længe man kan opfylde betingelserne for at blive fritaget. Til § 8, stk. 4 Opgørelse af indtægter mv. Man kan højst blive fritaget for betaling af medlemsbidrag i en periode på sammenlagt højst 5 år.
Stk. 82. Der gælder en særlig indtægtsgrænse, for at en uddannelsessøgende kan opnå fritagelse.
Stk. 83. Ved opgørelse af de samlede indtægter medregnes: 1) Alle indtægter, der kommer fra arbejde samt SU og lignende ydelser, som man modtager i forbindelse med, at man får en uddannelse. 2) Legater, hvis man bliver beskattet af beløbet.
Stk. 84. Indtægter i form af renter, lån eller lignende skal ikke regnes med i de samlede indtægter.
Stk. 85. Er man elev, må den samlede indtægt ikke overstige elevlønnen.
Stk. 86. Er man voksenlærling og omfattet af stk. 1, nr. 3, må den samlede indtægt ikke overstige lønnen for voksenlærlinge. Lønnen til voksenlærlinge anses i denne relation for at være elevløn.
Stk. 87. Elevlønninger er fastsat i de enkelte overenskomster og stiger gennem uddannelsens forløb. Elevlønnen må udgøre elevlønnen på det læreårstrin, hvor man går, incl. eventuelle tillæg inden for det overenskomstområde, som man er omfattet af under uddannelsen.
Stk. 88. Deltager man i social- og sundhedsuddannelserne, anses man for at være elev.
Stk. 89. Hvis man er under uddannelse, og hvis man ikke modtager elevløn men fx SU eller SVU, må den samlede indtægt ikke overstige det maksimale dagpengeniveau.
Stk. 90. Den samlede indtægt opgøres som et gennemsnit af indtægten for en periode på 12 måneder. Perioden regnes fra den dato, man søger om fritagelsen.
Stk. 91. Hvis man er ansat som elev, og hvis man får løn under uddannelsen, må den samlede indtægt således højst udgøre elevlønnen for 12 måneder. En elev, som udover sin elevløn får et legat, som beskattes, kan ikke få fritagelse.
Stk. 92. Er man ikke elev, kan man godt have indtægter, der i nogle måneder ligger over det maksimale dagpengeniveau for en måned. Det er dog et krav, at den samlede indtægt opgjort som gennemsnittet af indtægten for 12 måneder, ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau for 12 måneder. Beskæftigelseskravet Hvis man har opnået dagpengeret på grundlag af beskæftigelse, når man begynder uddannelsen, opfylder man beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at man er blevet indplaceret på baggrund af arbejdet eller har modtaget dagpenge, men blot at beskæftigelseskravet er opfyldt.
Stk. 93. Har man derimod opnået dagpengeret som dimittend, kan man ikke fritages, selvom man på et tidligere tidspunkt har kunnet få dagpenge på grundlag af beskæftigelse.
Stk. 94. Er man dimittend, jf. lovens § 53, stk. 3, kan uddannelsesperioden derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Stk. 95. Derimod kan de øvrige forhold, der er nævnt i § 53, stk. 3, medregnes. Perioder, ophør mv. Man kan blive fritaget for et år ad gangen.
Stk. 96. Man kan ikke blive fritaget for perioder, som er på under 12 måneder, medmindre uddannelsen afsluttes eller ophører inden for 12 måneders perioden.
Stk. 97. Man kan maksimalt blive fritaget for sammenlagt 5 år. Fritagelsen gælder indtil det tidspunkt, hvor man afslutter eller ophører med uddannelsen.
Stk. 98. Har man været fritaget i en 12 måneders periode, kan man vælge ikke at blive fritaget for den følgende 12 måneders periode, hvis den samlede indtægt vil overstige det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen.
Stk. 99. Fritagelsen kan som udgangspunkt gives på baggrund af en tro- og loveerklæring, hvoraf det dels fremgår, at man deltager i en uddannelse, dels hvilke indtægter man har under uddannelsen.
Stk. 100. Man skal efterfølgende på tro og love erklære, at betingelserne for at være fritaget har været opfyldt, herunder sende oplysninger om indtægten i de forløbne 12 måneder eller indtil det tidspunkt, hvor man afsluttede eller ophørte med uddannelsen.
Stk. 101. Konstaterer a-kassen, at den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen for et år, skal medlemsbidraget for 12 måneder opkræves efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag mv.
Stk. 102. Hvis man afsluttede eller ophørte med uddannelsen inden for en 12 måneders periode, opgøres den samlede indtægt som gennemsnittet af indtægten i den del af perioden, hvor man deltog i uddannelsen. Den samlede indtægt må udgøre en forholdsmæssig del af det maksimale årlige dagpengeniveau/årlige elevløn. Til § 8, stk. 5 Får man offentlig forsørgelse til dækning af almindelige leveomkostninger, kan man ikke få fritagelse.
Stk. 103. Et medlem, der modtager variabel hjælp til forsørgelse, kan derfor heller ikke få fritagelse. Variabel hjælp gives set i forhold til fx en ægtefælles indtægt, således at den samlede husstandsindkomst svarer til, hvad ægtefællerne tilsammen ville modtage, hvis begge var på bistandshjælp.
Stk. 104. Man kan derimod få fritagelse, hvis man alene modtager hjælp til dækning af husleje eller andre bestemte formål.
Stk. 105. Er man uddannelsessøgende, jf. stk. 1, nr. 4, gælder det samme, uanset at det beløb, man får til forsørgelse, ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen for elever.
Stk. 106. En pension, hvad enten den er privat eller arbejdsrelateret, er ikke offentlig forsørgelse. Til § 8, stk. 6 Har man mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og har man ret til efterløn ved det fyldte 60. år, hvis man bliver ved med at betale medlems- og efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 8, kan man ikke blive fritaget, uden at det kan få konsekvenser for ens ret til efterløn.
Stk. 107. Har man mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og vælger man at blive fritaget, er man ikke længere omfattet af lovens § 74 a, stk. 8. Man kan derfor kun få efterløn, hvis man opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn, herunder arbejdskravet efter lovens § 53. Til § 8, stk. 7 A-kassen kan ikke udbetale ydelser, herunder godtgørelse, når man deltager i undervisning i den periode, hvor man er fritaget.
Stk. 108. Viser det sig efterfølgende, at man ikke opfyldte betingelserne for at være fritaget, kan a-kassen efterbetale ydelser, hvis man fx ophørte med uddannelsen, eller den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen, jf. stk. 1, nr. 4.
Kapitel 4 Til § 13, stk. 1 og 2
Stk. 1. Der henvises til vejledningen til § 10, stk. 1-3.
Stk. 2. Opkræver a-kassen restancegebyr, kan der kun opkræves ét gebyr. Til § 13, stk. 3 Rykkerbrevet skal oplyse om, at det kan få konsekvenser, hvis efterlønsbidraget ikke betales rettidigt, da man i så fald skal frameldes betaling af efterlønsbidraget. Til § 13, stk. 4
Stk. 1. Der henvises til vejledningen til § 10, stk. 1-3.
Stk. 2. Opkræver a-kassen restancegebyr, kan der kun opkræves ét gebyr. Til § 13, stk. 3 Rykkerbrevet skal oplyse om, at det kan få konsekvenser, hvis efterlønsbidraget ikke betales rettidigt, da man i så fald skal frameldes betaling af efterlønsbidraget. Til § 13, stk. 4
Stk. 3. Betaler man efter udløbet af 4-ugers fristen, har man givet udtryk for et ønske om, at man igen vil betale efterlønsbidrag. Det er en forudsætning, at man ikke er i restance med det almindelige medlemsbidrag.
Stk. 4. A-kassen kan returnere det indbetalte beløb og i brevet meddele, at perioden med betalt efterlønsbidrag er blevet afbrudt, og vejlede, hvis afbrydelsen får betydning for ret til efterløn. Perioden, hvor man ikke har betalt bidraget, løber fra sidste rettidige betaling til det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget det for sent indbetalte bidrag. A-kassen opkræver efterlønsbidrag med virkning fra den dag, hvor man har betalt (for sent). Det bemærkes, at man får et hul i den periode, som man har indbetalt efterlønsbidrag i, uanset om a-kassen vælger at beholde det indbetalte beløb eller vælger at returnere det.
Stk. 5. Betaler man medlemsbidraget inden for 4-ugers fristen, men ikke efterlønsbidraget, vil man modtage et genoprettelsesbrev. I dette brev vil man blive frameldt betaling af efterlønsbidraget. A-kassen vil i reglen også sende en opkrævning på medlemsbidraget i samme måned.
Stk. 6. Betaler man det opkrævede beløb, er man ajour med medlemsbidraget.
Stk. 7. Betaler man derimod et større beløb, skal a-kassen gå ud fra, at man fortsat ønsker at betale efterlønsbidraget. Til § 12, stk. 4
Stk. 1. Se vejledningen til § 9, stk. 5. Til kapitel 7 Til § 15 Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag
Stk. 1. § 15 angår de tilfælde, hvor a-kassen har pligt til at betale det samlede medlemsbidrag tilbage. A-kassen afgør, om administrationsbidraget også skal betales tilbage.
Stk. 2. Er man blevet slettet på grund af svig, skal a-kassen tilbagebetale det samlede medlemsbidrag for den periode, hvor slettelsen har virkning fra og indtil det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om slettelsen.
Stk. 3. A-kassen skal annullere medlemskabet, hvis man ikke har haft ret til at blive optaget i en a-kasse, se lovens § 41. Hvis man har haft en betinget dagpengeret, kan medlemskabet ikke annulleres.
Stk. 4. Medlemskabet skal også annulleres, hvis man med urette har været forsikret i en dansk a-kasse.
Stk. 5. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen), og bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. A-kassen skal sikre sig dokumentation for, at man er omfattet af det andet lands forsikringssystem.
Stk. 6. Skylder man penge til en a-kasse, skal den a-kasse, der tilbagebetaler det samlede medlemsbidrag, modregne et eventuelt tilbagebetalingskrav, inden den tilbagebetaler medlems- og efterlønsbidrag.
Stk. 7. A-kassen skal betale de beløb, man har betalt i medlems- og efterlønsbidrag tilbage som en annullation. Det betyder, at man skal have præcis det beløb, som man har indbetalt i medlemsbidrag, tilbage fra a-kassen. Det betyder også, at man skal have indbetalt efterlønsbidrag kontant tilbage fra a-kassen med præcis det beløb, som man har indbetalt i efterlønsbidrag. Efterlønsbidraget skal altså ikke opgøres efter bekendtgørelsens § 22.
Stk. 8. Krav på tilbagebetaling forældes efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. Til kapitel 8 Til §§ 16-22 Tilbagebetaling af efterlønsbidrag
Stk. 1. Det følger af lovens § 77 a, at alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt anmoder a-kassen herom inden det fyldte 65. år, kan få bidragene tilbage.
Stk. 2. Det kan ske ved, at bidragene: 1) Bliver overført til en pensionsordning, se § 17. 2) Udbetales kontant, se § 19. 3) Bliver registreret som et tilgodehavende, der kan udbetales, når betingelserne for udbetaling er opfyldt, se § 20.
Stk. 3. Der er hermed udtømmende gjort op med de situationer, hvor man kan få efterlønsbidraget tilbage.
Stk. 4. Det beløb, der skal betales tilbage, skal gøres op efter lovens § 77 a, stk. 5-7, og der skal - som hovedregel - enten betales afgift eller skat af efterlønsbidraget, se § 22.
Stk. 5. Der er i bilag 1 til vejledningen givet en række eksempler på, hvordan tilbagebetalingsbeløbet opgøres.
Stk. 6. Det følger af lovens § 77 a, stk. 5, at tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som man har betalt i efterlønsbidrag.
Stk. 7. Det er den a-kasse, som modtager medlemmets anmodning om tilbagebetaling af indbetalt efterlønsbidrag, der skal opgøre og overføre bidraget.
Stk. 8. Det gælder uanset, om man anmoder om at få bidraget overført til en pensionsordning eller udbetalt kontant.
Stk. 9. Det gælder også, selvom man bliver overflyttet til en ny a-kasse efter den dato, hvor den hidtidige a-kasse modtog anmodningen om tilbagebetaling.
Stk. 10. Når a-kassen opgør beløbet, skal den status, man har haft i perioden enten som deltids- eller fuldtidsforsikret, indgå i beregningen af beløbets størrelse. Det er uden betydning, når beløbet skal gøres op, om man er fuldtids- eller deltidsforsikret på det tidspunkt, hvor man vælger efterlønsordningen fra og anmoder om at få beløbet tilbagebetalt.
Stk. 11. Selvom man er gået på efterløn, kan man få de efterlønsbidrag, man har betalt, tilbage, hvis man vælger efterlønnen fra. Det samme gælder for dødsboet, hvis medlemmet dør, inden det fyldte 65. år.
Stk. 12. Når tilbagetalingsbeløbet er gjort op efter § 22, skal der fratrækkes 5 dagpengesatser for hver uge, man har fået udbetalt efterløn, se lovens § 77 a, stk. 6. Får man fx udbetalt efterløn fra torsdag den 1. november 2001 (uge 44), og ophører man med at modtage efterløn onsdag den 19. december 2001 (uge 51), skal begge uger medregnes.
Stk. 13. Er man gået på efterløn, men får man fx på grund af arbejde eller pensionsudbetalinger intet udbetalt, og vælger man ordningen fra, får man efterlønsbidraget udbetalt uden fradrag for de uger, hvor man har været på efterløn.
Stk. 14. Er registreringen af tilgodehavendet blevet overført til direktoratet, udbetaler direktoratet beløbet, se § 20. Til § 16, stk. 3 Det er først på det tidspunkt, hvor efterlønsbidraget er betalt tilbage – enten kontant eller ved en overførsel til en pensionsordning – at perioden med indbetaling af efterlønsbidrag ikke længere kan tælle med til ret til efterløn efter lovens § 74 a og § 75.
Stk. 15. Den periode, som man har betalt efterlønsbidrag i, kan altså tælle med til anciennitet for ret til efterløn, selvom man har valgt efterlønsordningen fra. Man kan dog ikke efterbetale for den periode, som man har fravalgt efterlønsordningen i. Eksempel: M, der er født i 1963, har indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999. M fravælger efterlønsordningen med virkning fra 1. januar 2007 og anmoder samtidig om tilbagebetaling af efterlønsbidraget. Da a-kassen ikke er i besiddelse af de fornødne oplysninger til overførsel af efterlønsbidraget til M´s pensionsordning, er efterlønsbidraget endnu ikke betalt tilbage til M, da a-kassen den 1. april 2007 modtager M´s anmodning om igen at betale efterlønsbidrag. Den periode, som M har indbetalt efterlønsbidrag i fra 1. juli 1999 til 31. december 2006, kan derfor tælle med til M´s anciennitet for ret til efterløn.
Stk. 16. M kan ikke opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 74 a, stk. 4, idet M har et ”hul” i sin efterlønsanciennitet fra 1. januar 2007 til 31. marts 2007. Det skyldes, at M ikke kan efterbetale for den nævnte periode, fordi M har fravalgt efterlønsordningen.
Stk. 17. Under forudsætning af, at M har et uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra 1. januar 1997, kan M opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn efter lovens § 75. I så fald kan a-kassen igen opkræve M efterlønsbidrag fra 1. april 2007. Til § 17, stk. 1-3 Overførsel til en pensionsordning Det forudsættes, at man skriftligt har valgt efterlønsordningen fra. Se vejledningen til § 4.
Stk. 18. Hvis man ikke er fyldt 60 år, når man vælger efterlønsordningen fra og anmoder om at få efterlønsbidraget tilbagebetalt, er hovedreglen, at bidraget skal overføres til en dansk eller en udenlandsk pensionsordning.
Stk. 19. Selvom a-kassen har et tilgodehavende, må den ikke modregne i det beløb, der overføres til en dansk eller en udenlandsk pensionsordning. Overførsel til en dansk pensionsordning Arbejdsmarkedspensioner Man har ikke valgfrihed med hensyn til hvilken pensionsordning, man ønsker at overføre bidraget til.
Stk. 20. Pensionsordningen skal altid være omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, og udgangspunktet er, at bidraget skal overføres til en pension, der er led i et ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspension).
Stk. 21. Har man på det tidspunkt, hvor man vælger efterlønsordningen fra flere arbejdsmarkedspensioner, kan man vælge, hvilken pension man ønsker bidraget overført til.
Stk. 22. Man har ingen pligt til at lade bidraget overføre til en arbejdsmarkedspension, hvis overførsel er udelukket, fordi pensionsselskabet efter sine vilkår (endnu) ikke kan modtage efterlønsbidrag. Tjenestemandspensioner mv. Da det har været en forudsætning for reglerne om tilbagebetaling af efterlønsbidrag, at man som følge af overførslen til en pensionsordning skulle få en større pensionsudbetaling, kan man ikke overføre bidraget til en pensionsordning, der ikke øger pensionsudbetalingen.
Stk. 23. Man kan således ikke overføre bidraget til en tjenestemandspension eller en pension, hvortil der ydes statsstøtte, herunder en tjenestemandspensionslignende ordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, § 2, nr. 1-2. Se bilag 3 til vejledningen. Private pensionsordninger Kan bidraget ikke overføres til arbejdsmarkedspensionen, skal man lade bidraget overføre til en privattegnet pensionsordning. Der kan enten være tale om en allerede oprettet pensionsordning eller en pensionsordning, som man lader oprette.
Stk. 24. Der sker ingen beskatning, når bidraget overføres til en pensionsordning. Det skyldes, at pensionen beskattes, når den kommer til udbetaling.
Stk. 25. Med hensyn til dokumentation for, at den ønskede pensionsordningen opfylder kravene, se vejledningen til § 17, stk. 4. Overførsel til en udenlandsk pensionsordning Hvis man ønsker efterlønsbidraget overført til en udenlandsk pensionsordning, skal man dokumentere, at denne ordning svarer til en pensionsordning, der er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. ovenfor.
Stk. 26. Dokumentationen kan fx bestå i det udenlandske pensionsinstituts beskrivelse af ordningen. Til § 17, stk. 4 Man skal dokumentere, at den valgte pensionsordning er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven. Man kan opfylde sin dokumentationspligt gennem en erklæring fra sit pensionsinstitut, der bekræfter, at den pensionsordning, man ønsker beløbet overført til, er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 27. Blanket AR 252: Fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen kan bruges som dokumentation i forbindelse med overførsel af efterlønsbidrag til en dansk pensionsordning.
Stk. 28. Se oven for om dokumentationen, når det drejer sig om overførsel til en udenlandsk pensionsordning. Til § 19, stk. 1 og 2 Kontant tilbagebetaling Hvis man opfylder betingelserne for at få efterlønsbidraget kontant tilbage, skal det udbetales kontant. Man kan ikke i stedet vælge at få beløbet overført til en pensionsordning. Bagatelgrænsebeløbet Bagatelgrænsen udgør 4.781 kr. opgjort i 2007 niveau. Beløbet svarer til efterlønsbidraget for et år.
Stk. 29. Ved at fastsætte bagatelgrænsen i antal dagpengesatser sikres det, at beløbet satsreguleres. Beløbet opgøres og udbetales efter § 22. Førtidspension Får man tilkendt førtidspension i henhold til lov om social pension, kan man få tilbagebetalt efterlønsbidraget. Man kan anmode om at få efterlønsbidraget udbetalt, når der er truffet afgørelse om, at man har fået bevilget førtidspension.
Stk. 30. Samme ret har man, hvis man får tilkendt førtidspension efter en tilsvarende udenlandsk lovgivning. Man skal dokumentere, at der er tale om en tilsvarende udenlandsk lovgivning.
Stk. 31. Hvis man på et senere tidspunkt mister sin ret til førtidspensionen, skal man ikke tilbagebetale det beløb, man har fået udbetalt. Til § 19, stk. 3 og 4 Dødsfald Afgår et medlem ved døden før det fyldte 65. år, kan dødsboet få bidraget tilbagebetalt kontant.
Stk. 32. Dødsboet skal skriftligt anmode a-kassen om at få beløbet udbetalt. Dødsboets krav bortfalder ikke, selv om det først fremsættes efter, at medlemmet ville være fyldt 65 år. A-kassen skal sikre sig den fornødne dokumentation for, at beløbet kan udbetales, se nedenfor.
Stk. 33. Er medlemmet afgået ved døden, kan beløbet udbetales enten til skifteretten eller til en advokat eller arving, der i henhold til en skifteretsattest er bemyndiget til at handle på boets vegne. Er der givet skiftefuldmagt til en medarving eller en advokat, skal kopi af fuldmagten også vedlægges som dokumentation. Hvis anmodningen ikke kommer fra skifteretten eller en bobestyrer, skal a-kassen have forevist bekræftet kopi af skifteretsattest og bekræftet kopi af fuldmagt, se bekendtgørelse om bobestyrere.
Stk. 34. Skifteretten bliver kun bekendt med, at afdøde har betalt efterlønsbidrag, hvis det oplyses enten af en arving eller af andre.
Stk. 35. En a-kasse, der har fået oplyst, at et medlem, som har betalt efterlønsbidrag, er afgået ved døden, skal derfor straks opgøre tilbagebetalingsbeløbet og i brevet til den skifteret, der behandler dødsboet, oplyse beløbets størrelse, se bekendtgørelse om landets inddeling i retskredse m.v.
Stk. 36. Har a-kassen et tilgodehavende mod den afdøde, skal skifteretten også have besked om dette krav.
Stk. 37. A-kassen skal først udbetale beløbet, når den får en anmodning herom fra skifteretten, en advokat eller arving, se ovenfor. Til § 19, stk. 1 og 3
Stk. 1. Inden udbetaling kan ske efter § 19, skal a-kassen modregne eventuelle tilgodehavender, fx tilbagebetalingskrav efter lovens § 86.
Stk. 2. Modregning sker efter, at der er foretaget fradrag for skat eller beregnet afgift, se bekendtgørelsens § 22. Til § 22, stk. 1 og 2 Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet Tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres i medfør af lovens § 77 a, stk. 5-7.
Stk. 3. Der skal enten betales afgift eller skat af beløbet, inden udbetaling kan ske, se § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 4. Beløb, der overføres til en dansk pensionsordning, beskattes dog ikke, se § 49 A, stk. 4.
Stk. 5. Der henvises til bilag 1, 2 og 3 til vejledningen.
Stk. 6. Hvis der skal betales afgift af beløbet, skal det afgiftspligtige beløb afrundes nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100 kr. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift af beløbet. Der svares afgift, selvom man ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted.
Stk. 7. Hvis beløbet skal beskattes, skal a-kassen altid bruge bikortet.
Stk. 8. A-kassen skal gøre de indbetalte bidrag op under ét og beregne skat eller fradrag af den samlede indbetaling.
Stk. 9. I nogle tilfælde skal efterlønsbidraget betales tilbage som en annullation. Der henvises til vejledningen til § 2, stk. 1, (fejlopkrævning af efterlønsbidrag), § 3, stk. 1, (forudbetalte efterlønsbidrag ved fravalg af efterlønsbidraget), § 4 (forudbetalte efterlønsbidrag ved fravalg af efterlønsordningen) og § 15 (om annullering af medlemskab mv.).
Stk. 10. I bilag 1 er der eksempler på, hvordan man opgør tilbagebetalingsbeløbet. Til § 22, stk. 3 Modregning A-kassen skal altid modregne det tilgodehavende denne - eller tidligere a-kasser - har, fx efter lovens § 86, inden den udbetaler det beløb, der skal tilbagebetales.
Stk. 11. A-kassen skal fratrække skat eller afgift, inden der sker modregning. Det skyldes, at efterlønsbidraget er fradragsberettiget. Til kapitel 9 Til § 23 A-kassens tilbagebetaling af efterlønsbidraget, selvom man ikke har anmodet om det
Stk. 1. Der henvises til §§ 3-4 i bekendtgørelse nr. 669 af 9. juli 2001 om dokumentation for medlemsanciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag m.v. og til § 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 og til bemærkningerne til loven. Se bilag 4.
Stk. 2. Reglen om a-kassernes ”automatiske” tilbagebetaling af efterlønsbidraget vedrører ikke medlemmer, der den dag, hvor de begyndte at betale efterlønsbidrag, kunne opnå ret til efterløn, men mister denne ret på grund af en efterfølgende begivenhed, fx at medlemmet bliver slettet som medlem af a-kassen på grund af restance. Et sådant medlem er omfattet af de almindelige regler for at få betalt efterlønsbidraget tilbage, dvs., at medlemmet skriftligt skal anmode a-kassen om det, jf. bekendtgørelsens § 16.
Stk. 3. Man kan først få efterlønsbidraget betalt tilbage, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, og at bidraget skal betales kontant tilbage.
Stk. 4. Har man klaget over a-kassens afgørelse, er sagen først afsluttet, når direktoratet har truffet afgørelse i sagen, og når klagefristen er udløbet. Er direktoratets afgørelse indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn, er sagen først afsluttet, når nævnets afgørelse foreligger.
Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbets størrelse beregnes på baggrund af den sats, der er gældende på det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen sker.
Stk. 6. Det er den a-kasse, man er medlem af, når der er truffet endelig administrativ afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, der skal udbetale det indbetalte bidrag.
Stk. 7. Bliver man overflyttet til en anden a-kasse, inden den hidtidige a-kasse har truffet afgørelse om ens mulighed for at kunne opnå ret til efterløn, skal den hidtidige a-kasse ved overflytningen tage stilling hertil.
Stk. 8. Den nye a-kasse skal dog først opgøre beløbets størrelse, når den har modtaget kopi af den hidtidige a-kasses afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, og når klagefristen er udløbet. Hvis man klager over afgørelsen, skal den ny a-kasse først opgøre beløbet, når der er truffet endelig administrativ afgørelse. Den ny a-kasse kan opgøre beløbet på baggrund af oplysningerne om det indbetalte bidrag i afgørelsen.
Stk. 9. Hvis man ikke er medlem af en a-kasse, når man får afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, har man fortsat krav på at få det indbetalte bidrag betalt tilbage. Man skal henvende sig i den a-kasse, man sidst var medlem af. Denne a-kasse kan opgøre beløbets størrelse og tilbagebetale beløbet på baggrund af en kopi af afgørelsen. Til kapitel 10 Til § 24 Dispensationsbestemmelse Man skal skriftligt anmode om at få det indbetalte bidrag betalt tilbage. Man skal sende sin anmodning til a-kassen, som sender den til direktoratet. Når a-kassen sender sagen til direktoratet, skal den sørge for, at sagen er oplyst, så det er muligt for direktoratet at træffe afgørelse.
Stk. 10. Tilladelse vil kun blive givet i ganske særlige tilfælde, fx når der er tale om livstruende sygdom, eller man aldrig kan få ret til hverken efterløn eller fleksydelse.
Stk. 11. Er man overgået til fleksjob efter lov om aktiv socialpolitik, har man som udgangspunkt ikke ret til at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt. Det skyldes, at bidraget kan regnes med til at optjene ret til fleksydelse, jf. lov om fleksydelse. Man har dog altid ret til at vælge efterlønsordningen fra og få bidraget overført til en pension eller udbetalt kontant, hvis man opfylder betingelserne i §§ 17-20.
Stk. 12. Har man ikke ret til fleksydelse, fordi man ikke kan opfylde de krav, der stilles i lov om fleksydelse, og kan man på grund af fleksjobbet heller ikke opnå ret til efterløn, kan direktoratet tillade, at bidraget udbetales.
Stk. 13. Er der tale om livstruende sygdom, der er omfattet af Skatteministeriets bekendtgørelse om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom, giver direktoratet tilladelse til, at beløbet udbetales. A-kassen skal i disse sager sende en lægeerklæring, der dokumenterer, at den sygdom, man lider af, er omfattet af bekendtgørelsen.
Stk. 14. Bidraget skal opgøres og udbetales efter § 22, se vejledningen til denne bestemmelse.
Stk. 15. Hvis beløbet ikke overstiger bagatelgrænsen, kan a-kassen tilbagebetale bidraget kontant, jf. § 19, stk. 1. A-kassen skal dog være opmærksom på, at bidrag, der betales tilbage efter § 19, stk. 1, beskattes som personlig indkomst, mens bidrag, der betales tilbage efter § 24, fratrækkes en afgift på 30 %. Det vil derfor bedst kunne betale sig at søge om en dispensation. Til kapitel 11 Til § 25 Efterbetaling af efterlønsbidrag Man kan kun betale efterlønsbidrag, hvis man er medlem af en dansk a-kasse.
Stk. 16. Tager man arbejde eller ophold uden for EØS-området eller Færøerne, kan man blive ved med at være medlem af sin a-kasse. Man kan derfor også fortsætte med at betale bidrag, mens man er i udlandet.
Stk. 17. Bliver man omfattet af forsikringsordningen i et andet EØS-land, kan man ikke blive ved med at være medlem af a-kassen. Det samme gælder, hvis man bliver forsikret på Færøerne. Man kan derfor ikke fortsætte med at betale efterlønsbidrag.
Stk. 18. Da man skal have mulighed for at kunne gå på efterløn, selvom man i en periode ikke kan indbetale efterlønsbidrag, kan man, når man bliver optaget i en dansk a-kasse, vælge at efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de forsikringsperioder, man har haft i det andet EØS-land eller på Færøerne. A-kassen skal vejlede herom, jf. § 26, stk. 7.
Stk. 19. Det fremgår af lovens §§ 74 a og 75 og direktoratets bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, hvad der er »nødvendige perioder«.
Stk. 20. A-kassen må ikke opkræve efterlønsbidrag, hvis man ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3, og vejledningen til § 2, stk. 1.
Stk. 21. A-kassen kan derfor hverken sende en opkrævning på det beløb, der skal efterbetales, eller begynde at opkræve det løbende bidrag, før den har afgjort, om man kan opnå ret til efterløn.
Stk. 22. Når a-kassen har taget stilling til, at man kan opnå ret til efterløn, skal a-kassen opgøre, hvor stort et beløb, man skal efterbetale, se vejledningen til § 25, stk. 3.
Stk. 23. Det følger af bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen), at man ved overgangen til forsikringssystemet i det andet EØS-land og under opholdet i det andet EØS-land kan være uden forsikringsdækning i sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder.
Stk. 24. Man har også en frist på 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land til at søge om optagelse i en dansk a-kasse. Denne frist gælder også, hvis man er omfattet af direktoratets bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde og ophold på Færøerne.
Stk. 25. Er disse betingelser opfyldt, afbrydes forsikringsperioden ikke. Se eksemplerne nedenfor.
Stk. 26. Alle 3 eksempler vedrører en såkaldt »overgangsperson«, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 2, og derfor skal betale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Eksempel 1: 1975 1.3.98 1.6.01 13.7.01 (6 uger) Optaget i dansk a-kasse Forsikret i England Tilbage i Danmark Ansøgning om optagelse i dansk a-kasse Man blev optaget i en dansk a-kasse i 1975 og har været forsikret i England i perioden 1. marts 1998 - 31. maj 2001. Man vendte hjem til Danmark den 1. juni 2001.
Stk. 27. Søger man den 13. juli 2001 om optagelse i dansk a-kasse, kan man optages og medregne sin engelske forsikringsperiode til anciennitet for ret til dagpenge (lovens § 53), uanset om man er i arbejde eller er ledig, jf. EØS-bekendtgørelsen.
Stk. 28. Man har derfor ret til at efterbetale efterlønsbidrag for den nødvendige periode, dvs. fra den 1. april 1999.
Stk. 29. Perioden fra den 1. juni til den 13. juli 2001 kan ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn. Da hullet er under 8 uger, får det imidlertid ikke betydning i relation til lovens krav om uafbrudt anciennitet. Man skal betale efterlønsbidrag, selvom man ikke er medlem og derfor ikke kan betale medlemsbidrag. Eksempel 2: 1975 1.3.98 1.6.01 12.10.01 (19 uger) Optaget i dansk a-kasse Forsikret i England Tilbage i Danmark Ansøgning om optagelse i dansk a-kasse Man søger om optagelse den 12. oktober 2001, dvs. mere end 8 uger efter, at forsikringen i England ophørte.
Stk. 30. Uanset at man tidligst har ret til dagpenge fra den 12. oktober 2002, kan man efterbetale efterlønsbidrag for forsikringsperioden i England, dvs. for perioden 1. april 1999 til og med den 31. maj 2001.
Stk. 31. Det er muligt at efterbetale, selvom man ikke kan medregne perioden til opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab i lovens § 53, stk. 1.
Stk. 32. Man kan både være uden forsikringsmæssig dækning i sammenlagt 8 uger i et EØS-land (inden for 12 måneder) og være uden forsikringsmæssig dækning i op til 8 uger efter forsikringens ophør i et andet EØS-land. Man kan efterbetale efterlønsbidrag for disse perioder. Der henvises til § 5 i EØS-bekendtgørelsen og vejledningen til denne bestemmelse.
Stk. 33. Det fremgår af vejledningen, at perioden på 12 måneder regnes bagud fra ophøret af den seneste forsikringsperiode i det andet EØS-land.
Stk. 34. Vejledningen tager kun stilling til den 12-måneders periode, der ligger lige forud for forsikringens ophør i det andet EØS-land. Formålet med denne regel er, at man skal kunne opnå en mindste grad af forsikringsdækning. 12-måneders reglen skal derfor fortolkes således, at der aldrig må være et hul i forsikringen på mere end 8 uger inden for en hvilken som helst periode på 12 måneder. Der ses dog bort fra en periode på højst 8 uger ved overgangen til den danske forsikring.
Stk. 35. Man vil altid kunne efterbetale bidrag for en forsikringsperiode i et andet EØS-land eller på Færøerne.
Stk. 36. Man vil kun kunne efterbetale bidrag for huller, hvis man inden for en periode på 12 måneder ikke har mere end sammenlagt 8 ugers hul i forsikringen, se eksempel 3.
Stk. 37. Hvis man kan (og faktisk) efterbetaler bidrag for huller og efterbetaler for forsikringsperioder, betyder det, at ancienniteten anses for uafbrudt.
Stk. 38. Selvom man kan efterbetale bidrag for huller, kan sådanne perioder dog ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn. Eksempel 3: 30.9.99 9.4.00 1.1 90 1.7.99 1.10.99 31.10.99 15.5.00 Forsikret i dansk a-kasse Forsikret i EØS »Hul« 4 uger, 2 dage Forsikret i EØS »Hul« 2 uger, 3 dage 1.6.00 1.9.00 30.9.00 8.4.01 9.4.01 Forsikret i EØS »Hul« 4 uger, 2 dage Forsikret i EØS Optaget i dansk a-kasse Man bliver som 45-årig optaget i en dansk a-kasse den 9. april 2001 og ønsker at efterbetale efterlønsbidrag. Det forudsættes, at man har betalt efterlønsbidrag fra den 1. april til den 30. juni 1999.
Stk. 39. I en periode på 12 måneder regnet bagud for optagelsen i den danske a-kasse, dvs. i perioden fra den 9. april 2000 til den 9. april 2001 er der 2 huller, hvor man har været uden forsikring: - I maj 2000 (2 uger og 3 dage). - I september 2000 (4 uger og 2 dage). De to huller kan ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn. Da afbrydelsen er under 8 uger inden for en periode på 12 måneder, får den dog ikke betydning i relation til lovens krav om uafbrudt anciennitet. Man skal betale efterlønsbidrag, selvom man ikke er medlem og derfor ikke kan betale medlemsbidrag.
Stk. 40. For at finde ud af om ancienniteten kan anses for uafbrudt tilbage til 1. juli 1999, således at man kan efterbetale bidrag, skal a-kassen undersøge, om man i en periode på 12 måneder, der går fra 1. oktober 1999 til den 30. september 2000, var uden forsikringsdækning i mere end 8 uger.
Stk. 41. I denne periode er der 3 huller: - I oktober 1999 (4 uger og 2 dage). - I maj 2000 (2 uger og 3 dage). - I september 2000 (4 uger og 2 dage). Da disse perioder sammenlagt overstiger 8 uger, er ancienniteten afbrudt. Man kan derfor ikke få lov til at efterbetale bidrag for hullet i oktober 1999.
Stk. 42. Man kan godt efterbetale bidrag for forsikringsperioden i udlandet fra den 1. juli til den 30. september 1999. Til § 25, stk. 1 Hvis man har en uafbrudt forsikringsperiode, se eksempel 1 i vejledningen til § 25, og man ønsker at efterbetale efterlønsbidrag, skal man efterbetale bidraget for den samlede periode fra den 1. april 1999 og frem til optagelsen i den danske a-kasse.
Stk. 43. Efterbetaling skal således også ske for de huller af op til 2 x 8 ugers varighed, jf. eksempel 3 i vejledningen til § 25, der ikke har medført brud i forsikringsperioden.
Stk. 44. Er forsikringsperioden derimod afbrudt, dvs., at der er hul i forsikringsdækningen i det andet EØS-land på mere end sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder, eller man ikke har søgt om optagelse i en dansk a-kasse inden 8 uger efter forsikringens ophør i det andet EØS-land eller på Færøerne, kan man kun efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de egentlige forsikringsperioder i det andet EØS-land eller på Færøerne, men derimod ikke for hullerne. Man får således hul - både i perioden med betaling af efterlønsbidrag og i forsikringsperioden - hvis 8-ugers betingelserne ikke overholdes.
Stk. 45. Er man omfattet af en overgangsordning og derfor skal betale bidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 eller senere, betyder det, at man kan miste sin ret til efterløn. Til § 25, stk. 2 Det beløb, man skal efterbetale, svarer til de efterlønsbidrag, man skulle have betalt, hvis man havde været medlem af en dansk a-kasse. Men antallet af dagpengesatser skal ganges med den sats, der gælder, når man bliver optaget i a-kassen. Bliver man fx optaget i december 2006, skal a-kassen anvende den sats, der gjaldt i 2006, selvom den først opgør beløbet i 2007, hvor dagpengesatsen er højere.
Stk. 46. Den mulighed man har her i landet for enten at være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret, jf. lovens §§ 47 og 70, kendes ikke i de andre EØS-lande eller på Færøerne.
Stk. 47. Bliver man derfor omfattet af deres forsikringssystem, betaler man et »fast« forsikringsbidrag. A-kassen skal som udgangspunkt anvende satsen for fuldtidsforsikrede.
Stk. 48. Hvis man har været deltidsforsikret i en dansk a-kasse, inden man blev omfattet af forsikringsperioder i et andet EØS-land eller på Færøerne, og man igen bliver optaget i en dansk a-kasse som deltidsforsikret, kan man efterbetale med satsen for deltidsforsikrede, med mindre man har arbejdet på fuld tid i et andet EØS-land eller på Færøerne. Til § 25, stk. 3 Når a-kassen har opgjort det beløb, man skal efterbetale, skal den sende en opkrævning.
Stk. 49. Opkrævningen vil bestå af to beløb: – et efterbetalingsbeløb, jf. vejledningen til § 25, stk. 2, og – det almindelige efterlønsbidrag, der opkræves med virkning fra den dag, hvor man er blevet optaget i a-kassen.
Stk. 50. Det beløb, der skal efterbetales, skal være betalt senest 3 måneder efter, at a-kassen har sendt opkrævningen. Betaler man ikke dette beløb, mister man sin ret til at efterbetale.
Stk. 51. Dette kan få betydning for ens mulighed for at opnå ret til efterløn.
Stk. 52. 3-måneders fristen forlænges, hvis man inden for fristen har rejst spørgsmål om sin ret til efterløn over for a-kassen eller direktoratet, og dette spørgsmål ikke kan besvares inden udløbet af fristen.
Stk. 53. Betaler man ikke det løbende efterlønsbidrag, skal a-kassen rykke for betalingen, jf. §§ 13-14. Til kapitel 12 Til § 26 Vejledningspligt De bestemmelser, der fremgår af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede finder anvendelse samtidig med denne bekendtgørelse.
Stk. 54. Bestemmelsen indeholder en oversigt over de tilfælde, hvor a-kassen som minimum skal vejlede om, hvilken betydning betaling af efterlønsbidrag har for ret til efterløn. Første opkrævning af efterlønsbidrag, jf. § 26, stk. 1 A-kassens vejledning skal senest ske samtidig med, at a-kassen sender 1. opkrævning af efterlønsbidrag. Fravalg af efterlønsbidraget og efterlønsordningen, jf. § 26, stk. 2 og 3 A-kassen har opfyldt sin vejledningspligt ved at sende blanket AR 252: Fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen. Det skyldes, at blanketten indeholder en udførlig vejledning om konsekvenserne, hvis man vælger efterlønsbidraget eller efterlønsordningen fra. Man er ikke fyldt 30 år på tidspunktet for optagelse i en a-kasse, jf. § 26, stk. 4 A-kassen skal vejlede om muligheden for at betale efterlønsbidrag, selvom man ikke er fyldt 30 år og om betydningen af en evt. indbetaling. Man er fyldt 24 år på tidspunktet for optagelse i en a-kasse, jf. § 26, stk. 5 A-kassen skal vejlede om, at man aldrig kan gøre brug af fortrydelsesordningen i lovens § 75. Det gælder, selvom man vil kunne opfylde anciennitetskravene i lovens § 74 a. Man er fyldt 30 år på tidspunktet for optagelse i en a-kasse, jf. § 26, stk. 6 Hvis man ikke kan opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn, jf. lovens § 74 a, må a-kassen ikke sende en opkrævning på efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 6. A-kassen skal træffe afgørelse over for medlemmet.
Stk. 55. Hvis man kan opfylde kravene for ret til efterløn efter lovens § 74 a, men ikke ved efterlønsalderen, skal a-kassen senest samtidig med, at opkrævningen på efterlønsbidrag sendes, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a. Man bliver genoptaget i en dansk a-kasse efter ophold i udlandet. Det forudsættes, at man kan opnå ret til efterløn, jf. § 26, stk. 7. A-kassen skal vejlede om, at man har mulighed for at efterbetale efterlønsbidrag. Ønsker man at efterbetale, skal a-kassen senest, samtidig med at opkrævningen sendes, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens §§ 74 a eller 75. Til kapitel 13 Til § 27, stk. 1 Ikrafttræden Denne vejledning erstatter vejledning nr. 58 af 12. juni 2003 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 13. december 2006 Jørgen Kappel /Marjanne Kalsbeek
Bilag 1
Bilag 1 Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet
Eksempel 1: Man har betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Med virkning fra 1. november 2010 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning. 01.04.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x 9/12 år = 3,00 dagpengesatser 01.01.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x 1 år = 6,00 dagpengesatser 01.01.01 - 31.12.09 7 dagpengesatser x 9 år = 63,00 dagpengesatser 01.01.10 - 31.10.10 7 dagpengesatser x 10/12 år = 5,83 dagpengesatser I alt = 77,83 dagpengesatser I 1999 skal man betale bidrag for 9 måneder ud af årets 12 måneder. I 2010 skal man betale bidrag for 10 måneder ud af årets 12 måneder. Forudsat at dagpengesatsen i år 2010 var 750 kr., ville det beløb, der skal betales tilbage, udgøre : 77,83 x 750 kr. = 58.372,50. Beløbet skal afrundes, se § 20, og udgør herefter 58.300 kr. Herefter skal beløbet beskattes, og et eventuelt tilgodehavende modregnes.
Eksempel 2: Man har indbetalt efterlønsbidrag fra den 11. oktober 1999. Med virkning fra den 7. maj 2016 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning. 11.10.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x (21/31 + 2)/12 år = 0,89 dagpengesatser 01.01.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x 1 år = 6,00 dagpengesatser 01.01.01 - 31.12.15 7 dagpengesatser x 15 år = 105,00 dagpengesatser 01.01.16/06.05.16 7 dagpengesatser x (6/31 + 4) 12 år = 2,45 dagpengesatser I alt = 114,34 dagpengesatser I 1999 skal man betale 2 måneders bidrag ud af årets 12 måneder (november og december) + bidrag fra den 11. til den 31. oktober 1999, svarende til 21 dage ud af oktober måneds 31 dage. I 2016 skal man betale 4 måneders bidrag (januar til og med april) ud af årets 12 måneder + bidrag fra den 1. maj til den 6. maj, svarende til 6 dage ud af maj måneds 31 dage.
Eksempel 3: Man har indbetalt efterlønsbidrag fra den 17. februar 2000. Med virkning fra den 19. november 2009 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning. 17.02.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x (13/29 + 10)/12 år = 5,22 dagpengesatser 01.01.01 - 31.12.08 7 dagpengesatser x 8 år = 56,00 dagpengesatser 01.01.09 - 18.11.09 7 dagpengesatser x (18/30 + 10)/12 år = 6,18 dagpengesatser I alt = 67,40 dagpengesater I 2000 skal man betale 10 måneders bidrag ud af året 12 måneder (marts-december) + bidrag fra den 17. til den 29. februar (skudår), svarende til 13 dage ud af februar måneds 29 dage. I 2009 skal man betale 10 måneders bidrag (januar oktober) ud af årets 12 måneder + bidrag fra den 1. til den 18. november, svarende til 18 dage ud af november måneds 30 dage.
Bilag 2
Bilag 2 Oversigt over tilbagebetalingsmuligheder, udbetalingsformer og beskatning Tilbagebetaling 1) Hjemmel Udbetalingsform Beskatning Modregning af a-kassens tilgodehavender hos et medlem Begivenhed Udbetaling sker kontant 2) Udbetaling sker ved overførsel til pensionsordning M har tilgodehavende i a-kasse eller direktoratet Afgift Personlig indkomst M er omfattet af bagatelgrænsen 3) § 19, stk. 1, nr. 1. Ja Ja Ja M er fyldt 60 år og fravælger efterlønsordningen § 19, stk. 1, nr. 2. Ja Ja Ja M får tilkendt førtidspension inden det fyldte 65. år 4) § 19, stk. 1, nr. 3. Ja 30 % Ja M dør 5) § 19, stk. 3. Ja 30 % Ja M mister uforskyldt ret til efterløn 6) § 24, stk. 1. Ja 30 % Ja M fravælger efterlønsordning og anmoder om overførsel til en dansk pension § 17, stk. 1-3. Ja Nej Nej Nej M fravælger efterlønsordningen og anmoder om overførsel til en udenlandsk pension § 17, stk. 1-3. Ja 60 % Nej M fravælger at betale efterlønsbidrag eller fravælger efterlønsordningen, men træffer intet valg om placering af det indbetalte bidrag (passiv) § 20, stk. 1. Ja M har aldrig ret til efterløn § 23, stk. 1. Ja 30 % Ja 1) M skal ved enhver form for tilbagebetaling skriftligt anmode a-kasse eller direktoratet herom, jf. § 16, stk. 1, og § 20, stk. 5 og 6. 2) Tilbagebetalingsbeløbet indsættes på M´s konto. 3) Beløbet er opgjort efter § 22 i bekendtgørelsen. Det bemærkes, at tilbagebetalingsbeløbet ALTID beskattes, uanset hvornår medlemmet fortryder indbetalingen. 4) Medlemmet skal anmode om tilbagebetaling inden det fyldte 65. år, jf. dog § 20, stk. 6. 5) Et dødsbo kan kun fremsætte krav om tilbagebetaling, hvis M dør inden det fyldte 65. år. 6) Der er direktoratet, der kan give tilladelse til tilbagebetaling, se dispensationsbestemmelse. Anmodning om tilbagebetaling skal fremsættes skriftligt overfor direktoratet.
Bilag 3
Bilag 3 Uddrag af bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) Herved bekendtgøres lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, § 1 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, § 9 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 4 i lov nr. 357 af 6. juni 2002, § 6 i lov nr. 394 af 6. juni 2002 og § 5 i lov nr. 403 af 6. juni 2002. Kapitel 1 Ordningernes indhold
Pensionsordninger med løbende udbetalinger § 2. En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales: 1. af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste, 2. i henhold til pensionsordninger, der modtager statsstøtte, 3. fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 29 B, § 49 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et medlem af en arbejdsløshedskasse kan der fradrages udgifter til bidrag til efterlønsordningen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 77, stk. 4. Stk. 2. Af tilbagebetalinger af bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 1, og stk. 9, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet. Stk. 3. Tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, 4. pkt., stk. 3 eller stk. 4, jf. stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 4. Overførsel af en efterlønsordning efter § 77 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen. Stk. 5. Ved overførsel af en efterlønsordning efter § 77 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning svares en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet. Stk. 6. Forinden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift. Stk. 7. Der svares afgift efter stk. 2 eller 5, selv om medlemmet ikke har været skattepligtigt her i landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted. Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38 , stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling. Stk. 9. Afgiften tilfalder staten
Bilag 4
Bilag 4 § 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 samt tilhørende lovbemærkninger § 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne inden udgangen af 2002 skal undersøge, om de medlemmer, som betaler efterlønsbidrag, ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. Hvis kassen konstaterer, at der er betalt efterlønsbidrag, uden at medlemmet ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag vil kunne opnå ret til efterløn, betales bidraget tilbage kontant. Beløbet opgøres og udbetales efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 77 a, stk. 5, 7, 8 og 9. Ved tilbagebetalingen finder § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven tilsvarende anvendelse. De tilhørende bemærkninger Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om en overgangsordning, hvorefter arbejdsløshedskasserne skal gennemgå medlems- og bidragsperioder for de medlemmer, der forud for denne lovs ikrafttræden er begyndt at betale efterlønsbidrag. Gennemgangen forudsætter, at kasserne for visse medlemmer undersøger tidligere medlemsperioder i andre arbejdsløshedskasser. Da der er tale om en stor administrativ opgave foreslås, at overgangsordningen skal være gældende frem til udgangen af 2002. Et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag uden at kunne opnå ret til efterløn, inden medlemmet fylder 65 år, skal have beløbet tilbagebetalt kontant. Reglen omfatter ikke tilfælde, hvor en efterfølgende hændelse, fx udmeldelse af kassen eller ophør med at betale efterlønsbidrag er årsag til, at medlemmet nu ikke længere kan opnå ret til efterløn. I sådanne tilfælde kan medlemmet anmode om tilbagebetaling efter reglerne i lovens § 77 a, stk. 2. Beregning og udbetaling af tilbagebetalingsbeløbet sker efter arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige regler for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Medlemmet vil efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler have adgang til at klage over kassens afgørelse om tilbagebetaling efter denne bestemmelse. Der vil blive fastsat nærmere regler om tilbagebetaling efter denne bestemmelse, herunder at tilbagebetaling først skal effektueres, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse om, at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt. Det foreslås, at der skal betales en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at efterlønsbidragene har været fradragsberettigede i skattepligtig indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 22.
Bilag 5
Bilag 5 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Begreber §§ 1-5 Medlems- og efterlønsbidraget Fra- og tilvalg af efterlønsbidraget Fravalg af efterlønsordningen Tilvalg af efterlønsordningen (fortrydelsesordningen) Kapitel 2: Betaling af medlems- og efterlønsbidrag §§ 6-7 Betaling og opkrævning Modregning Kapitel 3: Fritagelse for betaling af medlemsbidrag § 8 Kapitel 4: Efterlønsbidragsfrie perioder § 9 Kapitel 5: Rykker- og sletteprocedure for medlemsbidraget §§ 10-12 Rykkerproceduren Slettelse og genoprettelse af medlemskabet Karantæne ved for sen betaling §§ 11-12 Kapitel 6: Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidraget §§ 13-14 Rykkerproceduren Framelding af efterlønsbidraget Kapitel 7: Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag § 15 Kapitel 8: Tilbagebetaling af efterlønsbidrag §§ 16-22 Overførsel til en pensionsordning Kontant tilbagebetaling Overførsel af registrering af indbetalt efterlønsbidrag til Arbejdsdirektoratet Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet Kapitel 9: A-kassens tilbagebetaling af efterlønsbidraget, selvom man ikke har anmodet om det § 23 Kapitel 10: Dispensationsbestemmelse § 24 Kapitel 11: Efterbetaling af efterlønsbidrag § 25 Kapitel 12: Vejledningspligt § 26 Kapitel 13: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v. §§ 27-28 Bilag 1 Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet Bilag 2 Oversigt over tilbagebetalingsmuligheder, udbetalingsformer og beskatning Bilag 3 § 2 (uddrag) og § 49 A i pensionsbeskatningsloven Bilag 4 § 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001 med lovbemærkninger Bilag 5 Indholdsfortegnelse