Vejledning om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2006/46@2006-06-15/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 1203 af 18. december 2002, som ændret ved bekendtgørelse nr. 599 af 15. juni 2006, er der fastsat regler om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne. I denne vejledning beskrives anvendelsen af reglerne, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.
Den danske efterlønsordning er ikke en social sikringsordning eller en social pension, men en frivillig forsikringsordning, baseret på lov. Den er anerkendt som en særlig dansk arbejdsmarkedsydelse, der er etableret som en overbygning til arbejdsløshedsforsikringen.
Efterløn er derfor heller ikke omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, af Nordisk Konvention af 18. august 2003 om Social Sikring, af Aftale af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, eller af aftale af 1. juni 2002 mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer, idet efterløn er en særlig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i andre EØS-lande, på Færøerne eller i Schweiz, samt beskæftigelsesperioder i Grønland, ikke uden særlig hjemmel kan medregnes i de perioder, som i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 4, er betingelser for ret til efterløn.
Personkredsen (§§ 1 og 2)
Bekendtgørelsen gælder både for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der ønsker at medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder fra udlandet, Grønland eller Færøerne.
Reglerne i denne bekendtgørelses §§ 3-6 skal også anvendes, når det skal vurderes, om et medlem opfylder anciennitetskravet til efterløn på 60-års-dagen og dermed kan have ret til dagpenge efter lovens § 55, stk. 2.
Bekendtgørelsen gælder ikke for et medlem, der har haft beskæftigelse og været forsikret i Danmark, men samtidig har haft bopæl i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.
Et medlem, der i en periode har haft beskæftigelse i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, men som kan opfylde både kravet om forsikringsperiode i Danmark og kravet om beskæftigelse på baggrund af arbejde i Danmark, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.
Forsikringsperioder (§§ 3-6)
Stk. 1. §§ 4-6 indeholder de krav, som stilles for medregning af forsikringsperioder fra andre EØS-lande, fra Færøerne og fra Schweiz, for medlemmer, som vender tilbage til Danmark.
Stk. 2. EØS-landene er: EU-landene samt Island, Liechtenstein og Norge.
Stk. 3. Den 1. juni 2002 trådte aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer i kraft. Schweiz sidestilles efter denne dato med et EU-land med hensyn til arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 4. Medregning af forsikringsperioder forudsætter, at medlemmet kan dokumentere eller sandsynliggøre sine forsikringsperioder i EØS-lande, på Færøerne eller i Schweiz.
Stk. 5. Dette kan for eksempel være en egentlig dokumentation for forsikringsperioden fra den myndighed, der administrerer arbejdsløshedsforsikringen i det pågældende land. Dokumentationen kan være en attest E 301, N 301 eller lignende dokumentation.
Stk. 6. Hvis det ikke er muligt for medlemmet at få udstedt en attest E 301, N 301 eller lignende, kan medlemmet sandsynliggøre sit medlemskab af arbejdsløshedsforsikringen i EØS-landet, på Færøerne eller i Schweiz ved for eksempel at fremlægge lønsedler, hvoraf det fremgår, at der er sket indbetaling til den udenlandske arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 7. A-kassen skal i det konkrete tilfælde vurdere, om den dokumentation, som medlemmet fremlægger, er tilstrækkelig. Det bemærkes, at en tro og love erklæring fra medlemmet ikke vil være tilstrækkelig sandsynliggørelse. Til §§ 4 og 5 Generelt Anciennitetskravet
Stk. 1. Hvis et medlems ret til efterløn er betinget af kravet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2, om 25 års medlemskab inden for de sidste 30 år, kan medlemmet højst medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land og Scweiz på i alt 12½ år og fra Færøerne på i alt 18 ¾ år.
Stk. 2. Medlemmer, der er omfattet af en af overgangsreglerne om anciennitet i lovens § 74 a, stk. 2 eller 3, kan medregne halvdelen eller ¾ af den nødvendige forsikringsperiode (se nedenfor).
Stk. 3. Ved udstedelsen af efterlønsbeviset er der gjort endeligt op med anciennitetskravet, og ved en senere overgang til efterløn skal der ikke igen foretages en vurdering af ancienniteten. Dette fremgår af lovens § 74 b, stk. 2, 2. pkt. Medlemskab på skæringsdatoen
Stk. 1. Hvis et medlems ret til efterløn er betinget af kravet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2, om 25 års medlemskab inden for de sidste 30 år, kan medlemmet højst medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land og Scweiz på i alt 12½ år og fra Færøerne på i alt 18 ¾ år.
Stk. 2. Medlemmer, der er omfattet af en af overgangsreglerne om anciennitet i lovens § 74 a, stk. 2 eller 3, kan medregne halvdelen eller ¾ af den nødvendige forsikringsperiode (se nedenfor).
Stk. 3. Ved udstedelsen af efterlønsbeviset er der gjort endeligt op med anciennitetskravet, og ved en senere overgang til efterløn skal der ikke igen foretages en vurdering af ancienniteten. Dette fremgår af lovens § 74 b, stk. 2, 2. pkt. Medlemskab på skæringsdatoen
Stk. 1. Hvis et medlems ret til efterløn er betinget af kravet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2, om 25 års medlemskab inden for de sidste 30 år, kan medlemmet højst medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land og Scweiz på i alt 12½ år og fra Færøerne på i alt 18 ¾ år.
Stk. 2. Medlemmer, der er omfattet af en af overgangsreglerne om anciennitet i lovens § 74 a, stk. 2 eller 3, kan medregne halvdelen eller ¾ af den nødvendige forsikringsperiode (se nedenfor).
Stk. 3. Ved udstedelsen af efterlønsbeviset er der gjort endeligt op med anciennitetskravet, og ved en senere overgang til efterløn skal der ikke igen foretages en vurdering af ancienniteten. Dette fremgår af lovens § 74 b, stk. 2, 2. pkt. Medlemskab på skæringsdatoen
Stk. 4. Et medlem er født den 31. marts 1950 og fyldte således 42 år den 31. marts 1992. Medlemmet skal efter loven § 74 a, stk. 2, have uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Lovens krav er mindst 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år, men den nødvendige periode er på 18 år, da medlemmet skal være medlem uafbrudt til mindst det 60. år. Særligt om forsikringsperioder i EØS eller Schweiz Et års medlemskab inden udrejsen Til § 4, stk. 2 Hvis et medlem har flere forsikringsperioder i et EØS-land eller Schweiz og ønsker at medregne alle forsikringsperioderne, skal kravene i § 4, stk. 2, 1. pkt. alene være opfyldt lige før den første udrejse fra Danmark.
Stk. 5. Hvis et medlem efter at have været udsendt til udlandet, hvor den danske forsikringsstatus er bevaret, tager arbejde og forsikres i et EØS-land eller Schweiz, skal 1 års kravet alene være opfyldt før den første udrejse, for at den seneste forsikringsperiode kan medregnes, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt. Eksempler, der anskueliggør, hvilke forsikringsperioder fra EØS-lande og Schweiz, der kan medregnes: Eksempel 1 (1 års dansk medlemskab før udrejsen):
Stk. 6. Et medlem, der har været forsikret i Danmark i mere end 1 år, tager arbejde og forsikres i et andet EØS-land.
Stk. 7. Medlemmet vender efter 2 år tilbage til Danmark og optages i en dansk a-kasse, hvorefter medlemmet 3 måneder senere igen tager arbejde og bliver forsikret i et andet EØS-land. Efter 1 år vender medlemmet på ny tilbage til Danmark.
Stk. 8. Betingelsen for at kunne medregne begge forsikringsperioder fra andre EØS-lande vil være til stede, fordi kravet om 1 års medlemskab af en dansk a-kasse var opfyldt lige før den første forsikringsperiode i udlandet, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. Eksempel 2 (1 års dansk medlemskab før udrejsen):
Stk. 9. Et medlem, der har været forsikret i Danmark i mere end 1 år, bliver udsendt til et EØS-land af sin danske arbejdsgiver (på en attest E 101, hvor medlemmet bevarer sin danske forsikring).
Stk. 10. Medlemmet får herefter andet arbejde i EØS-landet og forsikres i EØS-landet. Efter 2 år vender medlemmet tilbage til Danmark.
Stk. 11. Medlemmet har i dette tilfælde ikke haft bopæl og ophold i Danmark i 1 år lige før forsikringsperioden i EØS-landet.
Stk. 12. Betingelserne for medregning af forsikringsperioden i EØS-landet anses imidlertid for opfyldt, fordi 1 års kravet var opfyldt lige før udstationeringen, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt. Eksempel 3 (medregning af perioder fra EØS):
Stk. 13. Et medlem er omfattet af lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2, dvs. kravet om 25 års sammenlagt medlemskab inden for de sidste 30 år.
Stk. 14. Medlemmet har været forsikret i en dansk a-kasse i 2 år, hvorefter han tager arbejde og bliver forsikret i et andet EØS-land i 12 år. Herefter tager han tilbage til Danmark, hvor han arbejder og er medlem af en dansk a-kasse i 14 år.
Stk. 15. Ved opgørelsen af forsikringsperioderne har medlemmet 16 års medlemskab af en dansk a-kasse. De resterende 9 år kan medlemmet medregne fra EØS-landet, idet op til halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode – her 12 år og 6 måneder – fra et andet EØS-land kan medregnes. Eksempel 4 (medregning af perioder fra EØS):
Stk. 16. Et medlem, der er omfattet af overgangsbestemmelsen i lovens § 74 a, stk. 2, dvs. kravet om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år, dog mindst 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år.
Stk. 17. Medlemmet er født 1. december 1942. Han har været medlem af en dansk a-kasse fra den 30. juni 1989 til den 30. september 1992, fra den 12. august 1997 til den 31. december 1997 og fra den 1. april 2000. I de mellemliggende perioder har medlemmet arbejdet og været forsikret i et andet EØS-land.
Stk. 18. Medlemmet ønsker at få et efterlønsbevis/efterløn fra den 1. december 2002, hvor medlemmet fylder 60 år.
Stk. 19. Medlemmets forsikringsperiode fra EØS er i alt på 7 år og 1 måned.
Stk. 20. Den nødvendige forsikringsperiode er perioden fra den 31. marts 1992 til den 1. december 2002. Det er en periode på 10 år og 8 måneder og han kan medregne 5 år og 4 måneder af sit medlemskab fra EØS. Han har ikke tilstrækkeligt dansk medlemskab i denne periode, men medlemskab forud for skæringsdatoen den 31. marts 1992 kan også medregnes, hvis medlemskabet ligger inden for referencerammen på 15 år.
Stk. 21. Medlemmet har, inden for referencerammen, medlemskab af en dansk a-kasse i sammenlagt 6 år og 2 måneder.
Stk. 22. Medlemmet opfylder dermed betingelserne for at få efterlønsbevis/efterløn den 1. december 2002. Særligt om forsikringsperioder på Færøerne Reglerne om medregning af forsikringsperioder fra Færøerne er udformet på samme måde som reglerne om medregning af forsikringsperioder fra EØS eller Schweiz, bortset fra at der ved medregning af forsikringsperioder på Færøerne kan medregnes op til ¾ af de nødvendige forsikringsperioder.
Stk. 23. Kravet om medlemskab af en dansk a-kasse før forsikringsperioden på Færøerne sikrer, at kun medlemmer, der tidligere har haft tilknytning til det danske arbejdsmarked, kan medregne forsikringsperioden i den færøske arbejdsløshedsforsikring til opfyldelse af kravet om forsikringsperiode for ret til efterløn. Bestemmelsen forudsætter ikke medlemskab af en bestemt varighed i en dansk a-kasse før udrejsen til Færøerne. Bestemmelsen forudsætter heller ikke, at medlemskabet skal ligge lige før udrejsen. Eksempel, der anskueliggør, hvilke forsikringsperioder på Færøerne, der kan medregnes: Et medlem er født den 1. juli 1961, og fyldte således 38 år den 1. juli 1999. Medlemmet skal efter lovens § 74 a, stk. 3, have uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra og med den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år. Han skal således mindst have været medlem i 22 år for at kunne opfylde kravet om uafbrudt medlemskab indtil 60-års-dagen. Dette medlem kan derfor højst medregne 16 år og 6 måneder (¾ af 22 år) fra Færøerne ved overgang til efterløn som 60-årig. Til § 6 Ved forsikringsperioder både i EØS, på Færøerne og i Schweiz, kan der højst medregnes ¾ af de nødvendige forsikringsperioder, herunder højst halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode med forsikringsperioder fra EØS og Schweiz. Eksempel 1:
Stk. 24. En person, der er omfattet af kravet om 25 års medlemskab inden for 30 år, er medlem i 1 år i den danske a-kasse. Personen er derefter forsikret i et EØS-land i 10 år og på Færøerne i 7 år. Derefter er personen forsikret i 7 år i Danmark, inden han går på efterløn som 60-årig. Personen opfylder kravet om forsikringsperioder, idet forsikringsperioden i EØS er mindre end halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode (på 25 år) og forsikringsperioden på Færøerne + EØS (på 17 år) er mindre end ¾ af den nødvendige forsikringsperiode (¾ af 25 år = 18 år og 9 måneder). Eksempel 2:
Stk. 25. En person, der er omfattet af kravet om 25 års medlemskab inden for 30 år, er medlem i 1 år i den danske a-kasse. Personen er derefter forsikret i et EØS-land i 10 år og på Færøerne i 9 år. Derefter er personen forsikret i 5 år i Danmark, inden han ønsker at gå på efterløn som 60-årig. Personen opfylder ikke kravet om forsikringsperioder, idet forsikringsperioden på Færøerne + EØS er mere end ¾ (= 18 år og 9 måneder) af den nødvendige forsikringsperiode, idet medlemmet har været forsikret på Færøerne og i EØS i samlet 19 år.
Stk. 26. Hvis medlemmet venter, til han bliver 62 år med at gå på efterløn, opfylder han kravet om forsikringsperioder, idet forsikringsperioden i Danmark da er på 8 år og forsikringsperioden på Færøerne + EØS udgør 17 år, som er mindre end ¾ af den nødvendige forsikringsperiode. Beskæftigelsesperioder (§§ 7-9) Til § 7 Retten til efterløn er som udgangspunkt betinget af, at medlemmet har optjent beskæftigelseskravet (52/26 ugers arbejde inden for 3 år) på grundlag af arbejde i Danmark. Hvis et medlems ret til dagpenge på tidspunktet for indplacering skyldes arbejde i udlandet, kan medlemmet ikke få udstedt et efterlønsbevis eller gå på efterløn. Hvis medlemmet på tidspunktet for indplacering også kunne have opfyldt beskæftigelseskravet på baggrund af arbejde i Danmark, kan medlemmet alligevel gå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis. Til §§ 8 og 9
Stk. 1. Lempelsen i §§ 8 og 9, finder kun anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet har tilstrækkelig forsikringsperiode i Danmark, men hvor beskæftigelseskravet er optjent helt eller delvist ved arbejde i udlandet eller på Færøerne.
Stk. 2. De 26 ugers arbejde i Danmark viser en aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked og skal være optjent inden for de sidste 3 år før overgangen til efterløn.
Stk. 3. Kravet om 26 ugers arbejde i fuldt sædvanligt omfang inden for de sidste 3 år svarer til 962 timer for fuldtidsforsikrede og 629 timer for deltidsforsikrede. Opgørelsen af beskæftigelsen sker efter de samme regler, som anvendes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2 og 4, eller stk. 6. Forlængelse af 3-års-perioden, jf. lovens § 53, stk. 7, finder også anvendelse her. Eksempel 1:
Stk. 4. En person har været medlem af en dansk a-kasse og har haft fuldtidsarbejde i 35 år, inden han som 57½-årig får fuldtidsarbejde i et EØS-land i 2 år og 6 måneder. Han vender som 60-årig tilbage til en dansk a-kasse og ønsker at gå på efterløn. Personen opfylder ikke beskæftigelseskravet med arbejde i Danmark, idet han i det sidste år forud for overgangen til efterløn har arbejdet i et EØS-land. Han kan dog godt overgå til efterløn, idet han har haft 26 ugers arbejde i Danmark inden for de seneste 3 år. Det skal bemærkes, at personen opfylder kravet om forsikringsperioder som medlem af en dansk a-kasse. Reglerne om arbejdsperioder på Færøerne, der kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forbindelse med overgang til efterløn, er udformet på samme måde som reglerne om, hvilke arbejdsperioder i et EØS-land eller Schweiz, der kan medregnes. Kravet til arbejde i Danmark er dog kun arbejde svarende til 13 ugers fuldtidsarbejde. Eksempel 2:
Stk. 5. En person har været medlem af en dansk a-kasse i 35 år, inden han i en alder af 57 år og 3 måneder får fuldtidsarbejde på Færøerne i 2 år og 9 måneder. Han vender som 60-årig tilbage til en dansk a-kasse og ønsker at gå på efterløn. Personen opfylder ikke beskæftigelseskravet med arbejde i Danmark, idet han i det sidste år forud for overgangen til efterløn har arbejdet på Færøerne. Han kan dog godt overgå til efterløn, idet han har haft 13 ugers arbejde i Danmark inden for de seneste 3 år. Det skal bemærkes, at personen opfylder kravet om forsikringsperioder som medlem af en dansk a-kasse. Beskæftigelsesperioder i udlandet og i Grønland, der sidestilles med beskæftigelse i Danmark § 10 I §§ 7-9 stilles der krav om, at medlemmet har ret til dagpenge på grund af arbejde i Danmark. Under visse omstændigheder sidestilles arbejde i udlandet og i Grønland med arbejde i Danmark, hvilket fremgår af § 10. Opremsningen er udtømmende. Til § 10, nr. 2 Forordning (EØF) nr. 1408/71 og Nordisk Konvention af 18. august 2003 om Social Sikring åbner mulighed for, at medlemmer, der arbejder ved EU’s institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande, eller som er udsendt i andre EØS-lande, kan bevare deres medlemskab af en dansk a-kasse. I forhold til efterløn vil arbejdet i de situationer være sidestillet med arbejde i Danmark.
Stk. 6. Der henvises til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland. Til § 10, nr. 3 Beskæftigelse i udlandet på internationale vilkår vil oftest være kendetegnet ved særlige bestemmelser i ansættelsesaftalen om aflønning, pligt til forflyttelse, dækning af omkostninger ved flytning, ret til hjemrejse ved sygdom m.v.
Stk. 7. Bestemmelsen omfatter for eksempel beskæftigelse på internationale vilkår for FN’s organisation for fødevarer og landbrug (FAO), FN-sekretariatet, Den internationale arbejdsorganisation (ILO), Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD), NATO, Verdensbanken, FN’s Højkommissær for flygtninge (UNHCR), FN’s Børnefond (UNICEF) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Til § 10, nr. 4 Fortolkningen følger det, der fremgår om optagelse af disse grupper i bekendtgørelse og vejledning til bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.
Stk. 8. Ved vurderingen af om beskæftigelsen i relation til § 10, nr. 4, kan sidestilles med arbejde i Danmark, skal a-kassen ikke i hvert enkelt tilfælde afgøre, om lige netop dette medlems beskæftigelse i den konkrete periode ville kunne danne grundlag for optagelse i en dansk a-kasse. A-kassen skal derimod vurdere, om den type arbejde for den type arbejdsgiver vil kunne danne grundlag for optagelse, hvis de øvrige betingelser for optagelse også var til stede. Til § 11, stk. 2 og 3
Stk. 1. Bestemmelsen i § 11, stk. 2 og 3, indebærer, at forsikrings- og beskæftigelsesperioder på Færøerne indtil den 1. juni 2001 kan sidestilles med perioder i Danmark efter de forud gældende regler.
Stk. 2. Dette sikrer blandt andet, at medlemmer, der modtager dagpenge i henhold til lovens § 55, stk. 2, og som har haft langvarige forsikrings- og beskæftigelsesperioder på Færøerne, bevarer retten til dagpenge, og at disse medlemmer kan gå på efterløn, når de fylder 60 år.
Stk. 3. Denne vejledning erstatter vejledning nr. 153 af 18. december 2002 om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland, eller på Færøerne.
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 15. juni 2006 Vibeke Dalbro /Marianne Vølund