Vejledning om kriminalforsorgens tilsyn med personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2006/53@2006-06-27/da
Indhold
1. Personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69 er ikke omfattet af straffuldbyrdelsesloven. Det er imidlertid i cirkulære om kriminalforsorgens tilsyn med personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69 fastsat, at tilsynsmyndigheden i forhold til disse dømte skal handle i overensstemmelse med reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 94-99 og reglerne i bekendtgørelse og cirkulære om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v. med de fornødne tillempelser.
2. Under forudsætning af at den pågældende ikke er eller bliver indlagt på hospital i forbindelse med domsafsigelsen, er det i cirkulærets § 2 fastsat, at første møde skal finde sted senest 14 dage efter, at tilsynsmyndigheden har modtaget dommen fra politiet med henblik på gennemførelse af vilkåret.
Det er endvidere i stk. 2 fastsat, at tilsynsmyndigheden, hvis det findes nødvendigt, kan bede den behandlende overlæge om en lægelige vurdering af den dømte, inden kontakten etableres. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at der er tale om en klientgruppe, hvor kontakten ofte foregår ved hjemmebesøg. Hvis tilsynsmyndigheden ikke er bekendt med den pågældendes aktuelle psykiske tilstand, bør tilsynsmyndigheden overveje, om der skal foretages en lægelig vurdering af den pågældende med henblik på en afklaring af, om iværksættelse af tilsyn kan ske uden problemer, eller om der eventuelt bør ske indlæggelse af den pågældende.
3. Et egentligt tilsyn omfatter de perioder, hvor den pågældende ikke er indlagt på hospital, selv om klienten registreres som tilsynsklient også i indlæggelsesperioder. Da et akut indgreb, f.eks. hospitalsindlæggelse, kan blive aktuelt, er det vigtigt, at der er kontakt mellem tilsynsmyndigheden og de behandlende læger, når klienten er udskrevet. Tilsynet med behandlingsdømte føres derfor normalt i samarbejde med den behandlende overlæge, sammen med hvem tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelse om indlæggelse i de tilfælde, hvor dommen giver mulighed herfor.
4. Ved tilsyn med klienter, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69, og hvor det ved dommen er bestemt, at kriminalforsorgen i samarbejde med den behandlende overlæge kan træffe beslutning om indlæggelse, vil det ofte være relevant at tage initiativ til at få klienten indlagt i stedet for at foretage indberetning. Tilsynsmyndigheden skal sørge for, at statsadvokaten får meddelelse om indlæggelsen i de tilfælde, hvor der i dommen er fastsat en længstetid for ophold i institutionen, jf. straffelovens § 69 a, stk. 1.
5. Anklagemyndigheden skal påse, at en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt, jf. straffelovens § 72, stk. 1. Bestemmelse om ændring eller endelig ophævelse af en foranstaltning træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen. Anmodning fra den dømte, bistandsværgen, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten, jf. § 72, stk. 2. Tages en anmodning fra den dømte eller bistandsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.
Normalt anmoder anklagemyndigheden om en udtalelse én gang om året.
6. Vejledning nr. 15 af 19. februar 2003 om kriminalforsorgens tilsyn med personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69, bortfalder.
Underskrift 1
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 27. juni 2006 Ole Hansen /Vibeke Greve