Vejledning om navneændring på bryllupsdagen\n(Til ministerialbogsførerne i folkekirken)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2006/60@2006-07-01/da
Indhold
(Til ministerialbogsførerne i folkekirken)
Ved hjælp af blanketten Navneændring på bryllupsdagen kan par, der ønsker navneændring i forbindelse med vielsen, ansøge om at få foretaget navneændring på selve bryllupsdagen.
Reglerne for navneændringen følger bestemmelserne i den ny navnelov, lov nr. 524 af 24. juni 2005.
Blanketten Navneændring på bryllupsdagen skal anvendes.
Ansøgningen skal normalt være bopælssognet i hænde senest 15 hverdage før vielsesdatoen.
Arbejdsgange:
1. Parret indleverer blanketten Navneændring på bryllupsdagen til kommunen. Kommunen fremsender blanketten til bopælssognet eller d en af parterne, der ønsker at skifte navn, indsender selv blanketten Navneændring på bryllupsdagen til bopælssognet.
2. Bopælssognet behandler ansøgningen efter reglerne i navneloven.
Såfremt ansøgningen kan imødekommes lægges hændelsen i »vent« med:
– status godkendt
– vielsesdatoen som hændelsesdato
I de tilfælde hvor ansøgningen skal behandles af statsamtet skal bopælssognet straks videresende ansøgningen hertil. Når statsamtets afgørelse i sagen foreligger, vil dette blive meddelt ministerialbogsføreren, som foretager det videre fornødne.
I de tilfælde hvor ansøgningen - efter reglerne i navneloven - ikke kan imødekommes, skal ansøgeren meddeles et skriftligt afslag.
3. På grundlag af registreringen i »vent« dannes en attestation af navneændring. Attestationen, der fremkommer som en »pdf-fil«, sendes pr. e-post til vielsesmyndigheden.
Vielsesmyndigheden skal have attesten senest 3 hverdage før vielsesdatoen.
Der henvises til vejledningen:
Send attestation til vielsesmyndighed.
4. Sker vielsen som planlagt, vil vielsesmyndigheden foretage ændring af civilstand i CPR. Når vielsesdatoen er passeret, er hændelsen - efter kontrol af ændret civilstand - klar til aktivering.
Når civilstanden er ændret:
– aktiveres navneændringen
– der udskrives ny navneattest, som sendes til borgeren.
Underskrift 1
Kirkeministeriet, den 1. juli 2006 Torben Stærgaard IT-chef