Vejledning til bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2006/83@2006-11-21/da
Indledning
I bekendtgørelse nr. 1148 af 21. november 2006 (omtales herefter som bekendtgørelsen) er der fastsat regler om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), alene på grund af ledighed. Bekendtgørelsen ophæver bekendtgørelse nr. 1161 af 30. november 2004. Lov om aktiv socialpolitik omtales herefter som loven.
Reglerne i bekendtgørelsen er udformet sådan, at de så vidt muligt er identiske med udformningen af reglerne om rådighed for forsikrede ledige i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og regler udstedt i medfør heraf.
Retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven
Kommunen er i sin administration af reglerne i denne bekendtgørelse underlagt retssikkerhedslovens regler. Det gælder bl.a. reglerne om oplysningspligt mv. og pligten til helhedsorienteret vejledning. Endvidere gælder d e almindelige regler om klage over en kommunes afgørelser, som er fastsat i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, for afgørelser, der træffes efter bekendtgørelsen.
Herudover skal kommunen i sin administration følge forvaltningslovens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning. Reglerne om partshøring indebærer, at kommunen – inden den træffer afgørelse i en sag – skal sikre sig, at borgeren har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændigheder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørelsen, og som borgeren ikke i forvejen må antages at være bekendt med. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller borgeren ikke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger.
Endelig skal kommunen i sin administration være opmærksom på offentlighedslovens regler om notatpligt, der betyder, at kommunen er forpligtet til at notere oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, ned på sagen. Det gælder såvel bebyrdende som ikke-bebyrdende afgørelser.
Om de forvaltningsretlige regler og krav til sagsbehandlingen henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning nr. 21 af 24. februar 2004 om retssikkerhed og administration på det sociale område (kan findes på www.retsinfo.dk ).
Dokumentation på sagen for kommunens vurdering af, om betingelserne for at yde hjælp (fortsat) er opfyldt, har også betydning for kommunens ret til refusion, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på bl.a. Beskæftigelsesministeriets område og Arbejdsdirektoratet s bekendtgørelse nr. 500 af 9. juni 2004 om tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed, konsekvenser og sanktioner for personer, der søger om eller får hjælp alene på grund af ledighed.
Når andre aktører løser opgaver for kommunen
Andre aktører kan inddrages i hele den beskæftigelsespolitiske indsats, dvs. både i kontakt- og formidlingsarbejdet, ligesom de skal kunne levere tilbud. Det er imidlertid en forudsætning i forbindelse med inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, at der ikke derved sker overdragelse af myndighedsbeføjelser.
Det betyder, at en anden aktør ikke kan fastsætte pligter, give den ledige pålæg eller træffe afgørelser, der umiddelbart kan få konsekvenser for den ledige. Andre aktører kan således ikke ensidigt fastsætte en pligt, med den virkning, at det umiddelbart får konsekvenser, hvis den ledige ikke medvirker.
Uanset at indsatsen er udlagt til anden aktør, er det således fortsat kommunen, der har kompetencen til at udøve myndighedsbeføjelser, herunder til at træffe forvaltningsretlige afgørelser i forhold til den ledige. Anden aktør skal derfor overlade sagen til kommunen, hvis der skal træffes en afgørelse, eller hvis den ledige skal have pålagt en pligt, som skal kunne sanktioneres.
Rådigheds- og sanktionsregler på andre områder
Bekendtgørelsen og denne vejledning omhandler alene regler om rådighed/regler om udnyttelse af arbejdsmulighederne for kontant- og starthjælpsmodtagere, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed .
Efter loven gælder der også rådighedsregler/regler om udnyttelse af arbejdsmulighederne for kontant- eller starthjælpsmodtagere, der har problemer udover ledighed, og for f.eks. kontanthjælpsmodtagere, der er visiteret til fleksjob. Endvidere anvender loven i andre sammenhænge samme sprogbrug, som anvendes i rådighedsreglerne, f.eks. i reglerne om nedsættelse af hjælpen til unge under 25 år i lovens § 25 f.
Reglerne i bekendtgørelsen og denne vejledning kan ikke anvendes direkte i sager, der vedrører disse andre persongrupper eller andre situationer. I det omfang, der er tale om enslydende regler, der må antages at være båret af samme hensyn, kan det dog være naturligt at anvende samme fortolkning.
Kommunen skal dog være opmærksom på, at når det gælder rådighedsspørgsmål for kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, er det ifølge lovens § 13, stk. 5, altid et krav, at kommunen foretager en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i lovens § 13, stk. 4, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Generelt om sammenhængen mellem rådighedsreglerne og reglerne om konsekvenser og sanktioner
Rådighedsreglerne (lovens §§ 13-13 c og bekendtgørelsens kapitel 2-4) beskriver en række pligter for den ledige, og en række omstændigheder, der konkret kan begrunde, at den ledige er fritaget for at overholde pligterne.
Manglende overholdelse af pligterne kan have forskellige konsekvenser. I nogle tilfælde indebærer manglende overholdelse, at den ledige ikke er berettiget til hjælp, så længe pligten ikke er overholdt. I andre tilfælde medfører manglende overholdelse af en pligt en sanktion i form af nedsættelse af hjælpen med 1/3 i en periode, forholdsmæssigt fradrag i hjælpen eller evt. helt standsning af hjælpen.
Endelig kan manglende overholdelse af en pligt indebære, at kommunen skal foretage en nærmere undersøgelse af personens rådighed - en rådighedsvurdering . Denne undersøgelse kan være mere eller mindre omfattende afhængig af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Det er dog vigtigt, at det i alle tilfælde dokumenteres på den pågældendes sag i kommunen, at vurderingen er foretaget og med hvilket resultat. Er der efter undersøgelsen begrundet tvivl om, hvorvidt en person er til rådighed, bør kommunen foretage en rådighedsafprøvning gennem fremsættelse af et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
Reglerne om konsekvenser og sanktioner (lovens §§ 38 a-41 og bekendtgørelsens kapitel 5) beskriver, hvornår og i hvilket omfang manglende overholdelse af pligterne umiddelbart har betydning for den hjælp, den ledige kan modtage.
Eksempler:
Manglende overholdelse af pligten til AF-tilmelding eller indlæggelse af CV inden for fristen medfører, at den pågældende ikke har ret til hjælp, så længe betingelsen ikke er opfyldt (en såkaldt »så længe-konsekvens«). Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde undersøge omstændighederne i forbindelse med den manglende overholdelse, herunder om der er givet eller kan gives dispensation efter reglerne herom.
Manglende jobsøgning medfører ikke i sig selv, at der kan pålægges en sanktion. Her skal kommunen imidlertid foretage en nærmere vurdering, der fx kan munde ud i, at kommunen pålægger den pågældende at søge en konkret, åben jobordre. 1) Følger den ledige ikke pålægget, skal hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis betingelserne for nedsættelsen i øvrigt er opfyldt.
Udeblivelse fra en opfølgningssamtale medfører, at kommunen skal foretage en nærmere rådighedsvurdering. Vurderingen kan munde ud i, at kommunen giver den ledige et aktiveringstilbud. Afviser den ledige tilbuddet uden rimelig grund, ophører hjælpen, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består, jf. nedenfor.
Manglende meddelelse om sygdom til en arbejdsgiver, hvor den ledige skal møde til en jobsamtale, medfører nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 3 uger, hvis betingelserne for nedsættelsen i øvrigt er opfyldt.
Udeblivelse fra et aktiveringstilbud uden rimelig grund medfører forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen svarende til udeblivelsens omfang. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde undersøge de nærmere omstændigheder i forbindelse med udeblivelsen, inden der træffes afgørelse om nedsættelse.
Afvisning af et aktiveringstilbud uden rimelig grund eller udeblivelse fra et tilbud i et så betydeligt omfang, at fraværet kan sidestilles med en afvisning medfører, at hjælpen ophører, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består. Også her skal kommunen i hvert enkelt tilfælde undersøge de nærmere omstændigheder i forbindelse med afvisningen/udeblivelserne, og hjælpen kan tidligst standses med virkning fra den dato, hvor kommunen træffer afgørelse om standsning.
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter personer, der ansøger om eller modtager hjælp, herunder supplerende hjælp til forsørgelse, efter lovens § 11 (kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), og ansøger om eller modtager hjælpen alene på grund af ledighed.
Kapitel 1 Område og begreber
Stk. 1. Det følger af lovens § 8 a og § 13 b, at kommunen skal vurdere, om en person ansøger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, og derfor skal tilmeldes AF, jf. også lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 11, stk. 3.
Stk. 2. Det er kommunen, der vurderer, om en person modtager hjælp alene på grund af ledighed.
Stk. 3. I Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1101 af 16. november 2004 om visitation og det individuelle kontaktforløb er fastsat regler for den fremgangsmåde, kommunen skal følge ved vurderingen af den lediges beskæftigelsespotentiale og afstand til arbejdsmarkedet. I vejledningen til visitationsbekendtgørelsen er beskrevet en række af de overvejelser, som kommunen skal foretage i forbindelse med vurderingen af den enkelte lediges beskæftigelsespotentiale, herunder ved vurderingen af, om den ledige kan anses for alene at have ledighed som problem. Der henvises til visitationsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning nr. 9628 af 1. december 2004 (kan ses på www.ams.dk ).
Stk. 4. Hjælp efter lovens § 11 omfatter kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. at en person, der deltager i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats stadigvæk skal opfylde rådighedsbetingelserne, f.eks. være AF-tilmeldt og stå til rådighed for et tilbud om ordinært arbejde. Kommunen kan dog fravige kravet om, at personen skal være aktivt jobsøgende samt om, at personen skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis kommunen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb. Der henvises til bemærkningerne til § 5 og § 11. § 2. Bekendtgørelsen omfatter også en persons ægtefælle, medmindre 1) ægtefællen har ansøgt om eller modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed, 2) ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren står til rådighed for arbejdsmarkedet, 3) ægtefællen har valgt ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens § 13, stk. 7, eller 4) ægtefællen anses for reelt hjemmegående, fordi den pågældende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, og der alene beregnes hjælp til den anden ægtefælle, jf. lovens § 13, stk. 8-14, og § 26, stk. 5-8. Stk. 2. Kravet om frigørelsesattest, jf. § 13, gælder dog ikke for en deltidsarbejdende ægtefælle, hvis dennes månedlige indtægt svarer til eller er højere end det beløb, den pågældende ville kunne få i hjælp efter lovens § 11. I overensstemmelse med det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i loven, slås det i § 2 fast, at bekendtgørelsens regler også gælder en ansøgers ægtefælle, medmindre ægtefællen er omfatttet af undtagelserne i stk. 1, nr. 1-4. Dette indebærer bl.a., at fx en deltidsarbejdende ægtefælle også skal overholde bekendtgørelsens regler om tilmelding til AF, aktiv arbejdssøgning, indlæggelse af CV osv. Vedr. reglen i stk. 2, om undtagelse fra kravet om frigørelsesattest for en deltidsarbejdende ægtefælle i visse situationer, henvises til vejledningen til § 13.
Stk. 5. En ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal ifølge loven også udnytte sine arbejdsmuligheder, men vurderingen heraf sker efter lovens regler og altså ikke efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 6. Manglende rådighed hos én ægtefælle medfører, at begge ægtefæller omfattes af en sanktion, herunder evt. mister retten til hjælp, også selv om den anden ægtefælle opfylder sin rådighedsforpligtelse, fx gennem deltagelse i et aktiveringstilbud.
Stk. 7. At begge ægtefæller rammes af en sanktion, følger allerede af lovens bestemmelser om konsekvenser og sanktioner, og gælder således også i de situationer, hvor den anden ægtefælle har problemer ud over ledighed.
Stk. 8. Tilsvarende gælder det, at en kontanthjælpsmodtager rammes af en sanktion efter lovens § 41, hvis den pågældende er gift med en person, der er omfattet af integrationslovens regler om udnyttelse af arbejdsmulighederne, og denne ægtefælle ikke opfylder sine rådighedsforpligtelser. At begge ægtefæller rammes, gælder også, selv om den ægtefælle, der er omfattet af integrationsloven, på grund af beregningsreglen i lovens § 26, stk. 2, ikke modtager eller kun modtager en meget lille introduktionsydelse.
Stk. 9. Med hensyn til de situationer hvor en ægtefælle rammes af en sanktion efter lovens § 39 henvises til bemærkningerne til §§ 17-19.
Stk. 10. I de tilfælde, hvor den ene ægtefælle er indsat i fængsel eller arresthus, gælder princippet om, at begge ægtefæller skal stå til rådighed, ikke. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus.
Stk. 11. Ligeledes gælder princippet om at begge ægtefæller skal stå til rådighed ikke i de tilfælde, hvor personen (udlændingen) er omfattet af § 6, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 4 af 5. januar 2006 (repartrieringsloven). Ifølge denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. § 3. Ved »rådighed« forstås i denne bekendtgørelse, at en person søger at udnytte sine arbejdsmuligheder bl.a. ved aktivt at søge arbejde og ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Stk. 2. Ved »kontaktforløb« forstås et individuelt og fleksibelt forløb, som tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Ved »CV« forstås oplysninger om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde, som skal indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen uddyber og beskriver nogle af de begreber, der anvendes i bekendtgørelsen, og som følger af de pligter, der fremgår af loven.
Stk. 12. Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken) findes på hjemmesiden www.jobnet.dk