Vejledning om kirke- og præstegårdskassernes budget, regnskab og revision m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2007/24@2007-04-19/da
Indhold
Budgettets formål
1. Kirke- og præstegårdskassernes budgetter fastlægges i et samvirke mellem menighedsråd, budgetsamråd og provstiudvalg. Budgetterne tjener flere forskellige formål.
For det første giver budgettet hjemmel til og udgør styringsgrundlaget for menighedsrådets økonomiske dispositioner i løbet af året, idet menighedsrådet har ret til at disponere inden for de økonomiske rammer, som rammebevillingen til driftsudgifter og anlægsbevillingerne afstikker.
For det andet er budgettet et redskab til en flerårig planlægning af indtægter og udgifter og derigennem en prioritering af personaleressourcer, kirkelige aktiviteter, bygningsvedligeholdelse mv.
For det tredje danner budgetbidragene grundlag for drøftelser af prioriteringer mellem sognene inden for provstiet.
Endelig giver drøftelserne på budgetsamrådet en lejlighed til at overveje mulighederne for samarbejde sognene imellem inden for forskellige områder.
Disse forskellige formål afspejler sig i kravene til budgetterne og i budgetproceduren.
Kirke- og præstegårdskassernes budgetter fastsættes efter en rammebudgetteringsmodel. Det betyder for det første, at budgetlægningen tager udgangspunkt i fastlæggelsen af en samlet ramme for udgifterne inden for provstiet. Denne samlede ramme bliver derefter nedbrudt i rammer for de enkelte kirke- og præstegårdskasser.
For det andet betyder det, at menighedsrådene har stor frihed til at budgettere og disponere inden for den fastsatte ramme.
Rammebudgetteringsmodellen søger herved at forene hensynet til lokal frihed med en samlet økonomisk ansvarlighed.
Foreløbig driftsramme
2. Den årlige budgetproces indledes med, at p rovstiudvalget fastsætter foreløbige driftsrammer for kirke- og præstegårdskasserne i provstiet og meddeler disse til menighedsrådene senest 15. april.
Provstiudvalget tager ved fastsættelsen af de foreløbige driftsrammer udgangspunkt i de overordnede målsætninger for udviklingen i udgifter og ligning, som blev fastsat i forbindelse med det foregående års budgetlægning. Provstiudvalget kan ved fastsættelsen af de foreløbige driftsrammer tilbageholde en omprioriteringsreserve til senere fordeling i forbindelse med fastlæggelsen af de endelige driftsrammer og anlægsbevillinger. Reserven vil for eksempel kunne etableres som følge af, at et anlægsarbejde er gennemført, eller et stiftsmiddellån er betalt ud, eller ved en ”grønthøsterbesparelse” på driftsrammerne.
Der fastsættes foreløbige driftsrammer for budgetåret (B-året) og for tre budgetoverslagsår (BO1, BO2 og BO3). Rammerne for budgetoverslagsårene fastsættes i faste priser (dvs. i B-årets pris- og lønniveau).
Budgetbidrag
3. På dette grundlag udarbejder menighedsrådene et budgetbidrag, som fremsendes til provstiudvalget inden for en af provstiudvalget fastsat frist, dog senest 15. juni. Menighedsrådene indberetter budgetbidraget i provstiernes budgetstøttesystem. Budgetbidraget omfatter følgende:
a) Et foreløbigt driftsbudget, som ud over budgetåret også omfatter de tre budgetoverslagsår. Det foreløbige driftsbudget skal overholde de af provstiudvalget udmeldte foreløbige driftsrammer. Budgettet skal for budgetåret specificeres på kontiene i den af Kirkeministeriet fastlagte 4-cifrede kontoplan, mens det for budgetoverslagsårene specificeres på hovedkonti.
b) En oversigt over de faste stillinger, som budgettet omfatter, med angivelse af stillingskvoten.
c) Eventuelle ønsker om merudgifter i budgetåret og/eller budgetoverslagsårene, som ikke er omfattet af det foreløbige driftsbudget. Der skal anføres en kort begrundelse for merudgiftsønsket.
d) Eventuelle ønsker om bevilling til anlægsudgifter i budgetåret og/eller budgetoverslagsårene. Ønsker om nye anlægsarbejder skal ledsages af en kort begrundelse.
I tilfælde, hvor flere menighedsråd i et pastorat har oprettet en præstegårdskasse, udarbejdes budgetbidraget på et fællesmøde mellem menighedsrådene. Der træffes beslutning herom ved stemmeflertal efter indhentet udtalelse fra præstegårdsudvalget.
Hvis der er oprettet et særskilt budget for en kirkegård og kirkegårdens budget udarbejdes af kirkegårdslederen eller af kirkegårdsbestyrelsen, skal budgettet drøftes og godkendes af menighedsrådet.
Hvis der er oprettet særskilt budget for en kirkegård som et samarbejde mellem flere sogne, udarbejdes budgetbidraget og eventuelle ønsker om yderligere driftsudgifter og bevillinger til anlæg af de pågældende menighedsråd i henhold til kirkegårdskassens vedtægter.
Kirkegårdskassens budget indgår i de deltagende kirkekassers budget med den pågældende kasses respektive andel.
Budgetbidraget for kirkegårdskasser følger i øvrigt samme regler som kirke- og præstegårdskasser.
Til budget for kirke- og præstegårdskasser anvendes folkekirkens kontoplan, konteringsvejledning og nyeste budgetskema, som kan hentes fra Kirkeministeriets hjemmeside.
Budgetsamråd
4. Der afholdes herefter budgetsamråd med udgangspunkt i de fremsendte budgetbidrag. Provstiudvalget indkalder en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet til budgetsamrådet. Hvis provstiet består af to eller flere kommuner eller dele af flere kommuner, afholdes budgetsamrådet dog særskilt for sognene i den enkelte kommune. Der kan afholdes flere budgetsamråd.
Budgetsamrådet er offentligt. Bekendtgørelse om afholdelse af budgetsamrådet sker efter provstiudvalgets bestemmelse på en måde, der sikrer, at offentligheden bliver bekendt med afholdelsen. I bekendtgørelsen angives, hvilke emner der skal behandles på budgetsamrådet.
Budgetsamrådet har ikke besluttende myndighed, med mindre der er truffet beslutning om at flytte kompetence fra provstiudvalget til budgetudvalget, jf. punkt 5.
På budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold i provstiet, og målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv drøftes. Der kan ved drøftelsen tages udgangspunkt i den ønskede udgiftsudvikling og i den ønskede udvikling i kirkeskatten set i lyset af blandt andet befolkningsudviklingen, folkekirkens medlemsandel og udviklingen i udskrivningsgrundlaget inden for ligningsområdet.
Med udgangspunkt i de fremsendte budgetbidrag drøfter budgetsamrådet endvidere menighedsrådenes ønsker om nye større udgiftskrævende opgaver inden for driftsramme og anlæg.
Ligningsbeløb
5. Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget målsætninger for provstiets udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv, herunder en samlet udgiftsramme for drift og anlæg i budgetåret.
På grundlag af disse målsætninger fastsætter provstiudvalget endelige driftsrammer og anlægsbevillinger for kirke- og præstegårdskasserne i provstiet og meddeler disse til menighedsrådene senest 15. september. Heri indgår en prioritering af menighedsrådenes ønsker til yderligere driftsudgifter og nye anlægsprojekter under hensyn til den samlede udgiftsramme.
Provstiudvalget kan ved fastsættelsen af driftsrammer og anlægsbevillinger (og ved senere tildeling af yderligere midler fra 5 % reserven) tage hensyn til omfanget af videreførte midler i pågældende kirke- og præstegårdskasser samt til omfanget af anlægsopsparing, også selv om midlerne er opsparet til andre formål.
Der fastsættes endelige driftsrammer for budgetåret (B-året) og for tre budget overslagsår (BO1, BO2 og BO3). Alle rammer er bindende for menighedsrådenes budgettering i indeværende års budgetproces. Rammerne for budget overslagsårene er ikke bindende, men alene vejledende for næste års budgetproces.
Provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbet til kommunens kirke- og præstegårdskasser. Provstiudvalget har ved ligningsbeløbets fastsættelse adgang til at afsætte midler til en reserve på op til 5 % af ligningsbeløbet. Ved forbrug af reserven har provstiudvalget det følgende år mulighed for at forhøje ligningen med henblik på reservens reetablering. Reserven kan bruges til imødegåelse af uforudsete udgifter i ligningsområdet i løbet af budgetåret.
Provstiudvalget giver senest den 15. september kommunalbestyrelsen meddelelse om ligningsbeløbet størrelse.
Besluttende budgetsamråd
6. Budgetsamrådet har som udgangspunkt ikke besluttende myndighed . Menighedsrådene kan imidlertid på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd beslutte at flytte kompetence fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Hvis der efter nyvalg ikke træffes fornyet beslutning om ændret kompetencefordeling, er budgetsamrådet alene orienterende.
Budgetsamrådet kan overtage provstiudvalgets kompetence til at:
a) Fastsætte målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv.
b) Fastsætte en samlet udgiftsramme og et samlet ligningsbeløb, herunder en eventuel 5 % reserve (med mindre ligningsbeløbet fastsættes af et budgetudvalg).
c) Fastsætte driftsrammer, anlægsbevillinger og ligningsbeløb til de enkelte kirke- og præstegårdskasser.
Provstiudvalgets og budgetsamrådets kompetencer fastlægges i en vedtægt. Der kan træffes beslutning om, at budgetudvalget alene overtager visse af ovennævnte tre kompetencer, idet budgetsamrådet kan overtage a) alene, a) og b) eller a), b) og c). Såfremt budgetsamrådet har overtaget kompetencer fra provstiudvalget, er det provstiudvalgets opgave at udarbejde indstillinger til budgetsamrådets beslutning.
Budgetsamrådet kan beslutte, at personalenormeringen fastlægges af provstiudvalget. I så fald kan budgetsamrådet fastlægge retningslinjer for personalenormeringen. Beslutningen træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd og er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode.
Når budgetsamrådet træffer beslutning om en ændret kompetencefordeling vægtes det enkelte menighedsråds stemme i forhold til antal af valgte medlemmer i det enkelte råd, og beslutningen træffes ved kvalificeret flertal på 2/3. Ved budgetsamrådets beslutninger vedrørende budgetlægning vægtes stemmerne på samme måde, og beslutning træffes ved almindeligt stemmeflertal.
Det er menighedsrådets flertal, der bestemmer mandatet til repræsentanterne på budgetsamrådet. Der kan derfor ikke blive tale om, at et vist antal stemmer fra det enkelte menighedsråd repræsenterer rådets flertal og et vist antal rådets mindretal.
Budgetudvalg
7. Der skal nedsættes budgetudvalg hvis:
a) kommunen omfatter to eller flere provstier, der hver har 50 % eller mere af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen, eller
b) kommunen omfatter to eller flere provstier, hvoraf mindst ét har mere end 20 %, men mindre end 50 % af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen.
Det er i så fald budgetudvalget, der fastsætter det samlede ligningsbeløb til kommunens kirke-, præstegårdskasser og til provstiudvalgskasserne samt ligningsbeløbets fordeling mellem provstierne.
I en kommune, der består af to provstier, kan kirkeministeren godkende, at der i stedet for to provstiudvalg og et budgetudvalg vælges ét fælles provstiudvalg for provstierne i kommunen. Det fælles provstiudvalg varetager i så fald samtlige opgaver, der er henlagt til provstiudvalg.
Budget for kirke- og præstegårdskasser
8. Menighedsrådet fastsætter inden for den af provstiudvalget fastsatte rammebevilling til driftsudgifter og bevilling til anlægsudgifter budgettet for det kommende regnskabsår. For så vidt angår driftsrammen står menighedsrådet frit i sin budgettering af driftsudgifterne inden for den udmeldte ramme, forudsat at der er tale om formål, hvortil der kan afholdes udgifter af kirkekassen. På anlægsområdet er der tale om bindende bevillinger.
Budgettet for præstegårdskassen fastsættes på et fællesmøde mellem menighedsrådene ved stemmeflertal efter indhentet udtalelse fra præstegårdsudvalget.
Budgettet for kirke- og præstegårdskasserne specificeres på den 4-cifrede kontoplan og fremsendes til provstiudvalget senest den 15. november.
Provstiudvalget påser, at kirke- og præstegårdskassernes budget for det kommende år er i overensstemmelse med de af provstiudvalget fastsatte rammer og bevillinger. Provstiudvalget foretager ligeledes legalitetskontrol af budgetterne, herunder at der er tale om formål, som der kan afholdes udgifter til af kirkekassen.
9. Menighedsrådene kan afholde udgifter af kirkekassen til følgende formål:
1) Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og nedbrydning af kirker, gudstjenestelokaler og bygninger til brug for kirker eller kirkegårde.
2) Vedligeholdelse og drift samt anlæg, udvidelse, regulering og nedlæggelse af kirkegårde.
3) Erhvervelse af arealer eller bygninger til brug for kirker eller kirkegårde samt efter kirkeministerens bestemmelse andre udgifter vedrørende kirker og kirkegårde.
4) Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og nedbrydning af præsteboliger, bygninger til brug for præsteembedet og præstegårdsbrug.
5) Erhvervelse af arealer eller bygninger til brug for præsteembeder.
6) Huslejetilskud, telefongodtgørelser m.v. til præster, en del af udgifterne til opvarmning af præsteboliger samt efter kirkeministerens bestemmelse andre udgifter vedrørende præsteembederne.
7) Konfirmationsforberedelse og afholdelse af konfirmation.
8) Refusion til fællesfonden for løn, godtgørelse, pensionsbidrag m.v. til præstestillinger, som ikke finansieres som nævnt i økonomilovens § 20, stk. 2, efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
9) Løn og andre udgifter til kirke- og kirkegårdsfunktionærer.
10) Valg til menighedsråd og udgifter i forbindelse med rådets virksomhed efter reglerne herom i lov om menighedsråd, herunder diæter i særlige tilfælde efter kirkeministerens bestemmelse.
11) Menighedsrådsmedlemmers deltagelse i kurser m.v., der må anses af betydning for udøvelsen af hvervet som menighedsrådsmedlem.
12) Annoncering i lokalaviser m.v. samt trykning og distribution m.v. af kirkeblad i sognet, kirkedistriktet eller pastoratet.
13) Sognets eller kirkedistriktets kirkelige aktiviteter og udgifter til fremme af det kirkelige liv i pastoratet eller kommunen eller kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed.
14) Tilskud til Danske Sømands- og Udlandskirker.
15) Bidrag til lokalt mellemkirkeligt arbejde, jf. økonomilovens § 12.
16) Registrering af gravminder, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 1.
17) Provstesyns og menighedsråds deltagelse i synsforretninger.
Hvis der er oprettet en præstegårdskasse, afholdes de udgifter, der vedrører præstegården, af præstegårdskassen. Hvis der ikke er oprettet en præstegårdskasse i et pastorat med flere menighedsråd, træffer provstiudvalget beslutning om, af hvilken kirkekasse de nævnte udgifter skal afholdes.
Udgifter vedrørende ikke-selvejende kirker afholdes som udgangspunkt af den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden, men menighedsrådet kan beslutte, at der af kirkekassen ydes tilskud til hel eller delvis dækning af udgifter til ikke-selvejende kirkers vedligeholdelse og drift samt tilskud til kirkegårdens drift.
Kirkekassen oppebærer indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kirkegård. Renter, udbytte m.v. af præsteembedets kapitaler samt leje- og driftsindtægter for præsteembedets faste ejendomme indgår i præstegårdskassen, hvor en sådan oprettes, og ellers i kirkekassen. Oprettes der ikke en præstegårdskasse i et pastorat med flere menighedsråd, træffer provstiudvalget beslutning om, i hvilken kirkekasse de nævnte indtægter skal indgå.
10. I Kirkeministeriets konteringsvejledning, som kan hentes på ministeriets hjemmeside, fremgår den 4-cifrede kontoplan for kirke- og præstegårdskasser. Driftsrammen omfatter følgende hovedkonti i kontoplanen for kirke- og præstegårdskasser.
Hovedkonto 0 Løn
Hovedkonto 1 Kirkelige aktiviteter
Hovedkonto 2 Administration
Hovedkonto 3 Præstegård, præstebolig mv.
Hovedkonto 4 Kirke, menighedslokaler, funktionærbolig mv.
Hovedkonto 5 Kirkegård
Ligningsbeløb opføres på hovedkonto 8 Kirkelig ligning, mens øvrige indtægter opføres på hovedkonto 6 Indbetalinger.
De konti der ender på 1-9 er frivillige og kan anvendes, så længe formålet for den pågældende konto kan indgå under det formål, der er angivet på nærmeste ovenstående konto, der ender på 0.
Anlægsbevillinger omfatter anlægsarbejder, låneydelser og opsparing og budgetteres på hovedkonto 7. Anlægsarbejder omfatter erhvervelse eller konstruktion af bygninger og anlæg, samt større istandsættelsesarbejder og arbejder, hvortil der ydes statstilskud. Udgiften til et istandsættelses- og ombygningsarbejde regnes kun som et anlægsarbejde, hvis arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg. Udgifter til egentlige anlægsprojekter som f.eks. nybyggeri regnes altid som anlægsudgifter.
Afgrænsningen mellem hvilke udgifter, der kan henføres til driftsrammen, og hvilke, der vedrører anlæg, foretages af provstiudvalget.
Bevillinger til afdrag og forrentning af lån samt opsparing til særlige formål fastlægges årligt af provstiudvalget. Der oprettes en konto i pengeinstitut for hvert formål, hvortil der afsættes opsparing. Kontoen skal være forsynet med påtegning om, at menighedsrådet kun kan råde over indeståendet med provstiudvalgets samtykke.
Menighedsrådenes disponering
11. I løbet af året kan menighedsrådet overføre midler (foretage omdisponeringer) mellem samtlige driftskonti uden provstiudvalgets godkendelse.
Ved årets slutning har menighedsrådet adgang til at videreføre de midler på driftsrammen, der ikke er brugt i løbet af et regnskabsår, til brug i efterfølgende år.
I beregning af det disponible beløb skal der fratrækkes et eventuelt underskud på årets anlægsprojekter. En bevilling til en anlægsudgift skal anvendes i overensstemmelse med dens formål. Bevillingen kan være flerårig. En uforbrugt bevilling til anlægsarbejder videreføres til næste år, såfremt anlægsarbejdet ikke er afsluttet.
Enhver overførsel fra en anlægsbevilling til driftsrammen kræver provstiudvalgets godkendelse, jf. dog nedenfor. Omdisponering mellem de enkelte bevillinger til anlægsudgifter eller overførsel af midler fra driftsrammen til anlægsudgifter kræver ligeledes provstiudvalgets godkendelse.
Viser det sig ved afslutningen af et anlægsarbejde, at arbejdet er udført billigere end forventet, kan besparelsen overføres til driftsrammen uden provstiudvalgets godkendelse, med mindre anlægsarbejdet er lånefinansieret. Viser det sig derimod, at arbejdet er blevet dyrere end forventet, kan provstiudvalget beslutte, at merudgiften finansieres af den pågældende kirkekasses driftsramme, herunder videreførte midler fra tidligere år, af besparelser på andre anlægsarbejder eller af anlægsopsparing, også selv om midlerne er opsparet til andre formål.
Hvis et anlægsarbejde opgives, reduceres eller udskydes på ubestemt tid, kan den besparelse, som opstår for kirkekassen, ikke overføres til driftsrammen eller til følgende års anlægsbevilling. Provstiudvalget træffer i denne situation beslutning om, på hvilken måde beløbet skal anvendes indenfor det pågældende ligningsområde.
Regnskab for kirke- og præstegårdskasser
12. Regnskabsåret for kirke- og præstegårdskassen er kalenderåret. Regnskabet skal aflægges senest 1. april efter regnskabsårets udløb.
Til regnskabet anvendes folkekirkens 4-cifrede kontoplan, Kirkeministeriets konteringsvejledning og nyeste regnskabsskema, der kan hentes på ministeriets hjemmeside. Den systematik, der fremgår af skemaet skal anvendes. Det er kun nødvendigt at udskrive/anvende sider med specifikationer, dvs. de konti, der er bogført på.
Er der oprettet præstegårdskasse anvendes årsregnskabsskemaet tilsvarende ved aflæggelse af regnskab for præstegårdskassen.
Regnskab for særlige nybygnings- og istandsættelsesarbejder føres som særskilte biregnskaber og vedlægges regnskabet. De til menighedsplejen indsamlede beløb samt beløb indsamlet til andre formål skal opføres i kirkekassens årlige regnskab, jf. § 10 i cirkulære om indsamling i kirkerne nr. 21 af 26. marts 2007.
Hvis der føres særskilt regnskab for en kirkegård, og kirkegårdens regnskab udarbejdes af kirkegårdslederen eller af kirkegårdsbestyrelsen, skal regnskabet aflægges til menighedsrådet.
Hvis der er oprettet særskilt budget for en kirkegård som et samarbejde mellem flere sogne, aflægges regnskabet i henhold til vedtægterne for kirkegårdskassen. Kirkegårdskassens regnskab indgår i de deltagende kirkekassers regnskab med den pågældende kasses respektive andel.
Regnskabsaflæggelsen følger i øvrigt samme regler som kirke- og præstegårdskasser. Dog er der ved større kirkegårde med særskilt regnskab med provstiudvalgets godkendelse mulighed for at videreføre hidtil anvendte regnskabssystemer.
Regnskabet i fire eksemplarer skal underskrives af alle rådets medlemmer og indberettes elektronisk i provstiernes budgetstøttesystem.
Bogholderi og rapportering
13. Den løbende bogføring foretages efter almindelig anerkendt bogføringsteknik. Der anvendes sædvanligvis edb-baserede regnskabssystemer, men der kan tillige anvendes kolonnebog eller –ark og kontokort med gennemskrivning.
Forretningsgangen er baseret på det forhold, at der normalt ikke kan ske adskillelse mellem kasse og bogholderi.
Bogholderiet skal være ajour, og kvartalsvis rapportering til menighedsrådet skal finde sted. Kassebogføringen må ikke være mere end én måned bagud, bortset fra særlige tilfælde, hvor dette skriftligt er godkendt af formanden for menighedsrådet.
Kvartalsvis rapportering, hvori regnskabet er sammenholdt med budgettet, fremsendes til menighedsrådet så betids, at rådet senest 2 måneder efter kvartalets udløb kan behandle kvartalsrapporten på et menighedsrådsmøde.
Rapporteringen skal indeholde oplysninger svarende til regnskabsskemaets oversigtsdel.
Et eksemplar af kvartalsrapporten tilsendes provstirevisor senest 2 måneder efter kvartalets udløb.
Det tilstræbes at en eventuel kontant kassebeholdning ikke overstiger 1.000 kr. ved dagens slutning. I særlige tilfælde kan kassebeholdningen, efter aftale mellem menighedsråd og provstirevisor, fastsættes til et højere beløb end 1.000 kr.
Alle udbetalinger skal være dokumenteret ved bilag og i nødvendigt omfang godkendt af en af menighedsrådet befuldmægtiget.
Godkendelse af regnskab
14. Senest den 1. april fremsender menighedsrådet ét underskrevet eksemplar af regnskabet til provstiudvalget og tre underskrevne eksemplarer med bilag til provstirevisor.
Revisor foretager revision, udarbejder revisionsprotokol og sender to eksemplarer af det påtegnede regnskab og revisionsprotokol til menighedsrådet senest den 15. september.
Når menighedsrådet har modtaget det reviderede regnskab samt revisionsprotokol fra provstirevisor, behandles revisionsprotokollen på et menighedsrådsmøde og forsynes med rådets eventuelle bemærkninger. Det reviderede regnskab underskrives af menighedsrådet ved formanden og forsynes med dato.
Menighedsrådet fremsender to reviderede regnskaber med revisionsprotokol samt rådets eventuelle bemærkninger til provstiudvalget senest den 15. oktober. Provstiudvalget kan dispensere fra denne frist.
Provstiudvalget meddeler senest den 15. november endelig godkendelse af regnskabet under hensyntagen til revisionsprotokollen og menighedsrådets eventuelle bemærkninger hertil. Efter provstiudvalgets godkendelse tilbagesendes ét eksemplar af regnskabet til menighedsrådet, mens provstiudvalget beholder det andet eksemplar.
Efter modtagelsen af det godkendte regnskab behandler menighedsrådet regnskabet på rådsmøde, og bemærkning herom optages i menighedsrådets protokol.
Revision og forvaltningstilsyn
15. Den løbende revision af de kirkelige kasser varetages af provstirevisor.
Provstirevisor ansættes og afskediges af stiftsøvrigheden. Forinden ansættelse eller afskedigelse høres provstiudvalgene. Stiftsøvrigheden træffer afgørelse om de enkelte provstirevisorers ansættelsesområder under hensyntagen til de lokale forhold.
Provstirevisor må med provstiudvalgets godkendelse udføre anden assistance for de menighedsråd, hvis regnskab revisor reviderer.
Revisionen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med revisionsinstruks, jf. bilag 1 til cirkulære om kirke- og præstegårdskassers budget, regnskab og revision m.v.
16. Provstiudvalget udøver forvaltningstilsyn i løbet af året for kirke- og præstegårdskasser. Provstiudvalget kan anmode provstirevisor om bistand hertil.
Underskrift 1
Kirkeministeriet, den 19. april 2007 Klaus Kerrn-Jespersen Økonomichef /Myong Grøn