Gelex

Vejledning om ændring af vejledning om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

OphævetVersion 2007-06-22fra 2007-07-05 til 2011-05-04
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2007/42@2007-06-22/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I vejledning nr. 124 af 13. december 2006 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode foretages der følgende ændring:

Vejledningens pkt. 1.8. erstattes af følgende:

1.8. Særligt om bekendtgørelsens § 1, stk. 6

Et medlem, som har flere forhold, der kan forlænge den 3-års-periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt (optjenings-perioden), kan kun forlænge optjeningsperioden med 2 år, selv om de forskellige forhold sammenlagt har en varighed på mere end 2 år.

Det er ikke en betingelse, at de forhold, der skal forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt (optjeningsperioden), forekommer inden for de seneste 3 år. De skal dog ligge inden for den periode, hvor medlemmet senest har haft 1924 henholdsvis 1258 timers beskæftigelse.

01.03.07 01.11.06 01.05.05 01.05.04 01.01.04 01.09.03

ledig arbejde Fri for egen regning barsel arbejde orlov med SVU arbejde

Et fuldtidsforsikret medlem bliver ledig og anmoder for første gang om dagpenge fra den 1. marts 2007. Medlemmets optjeningsperiode er som udgangspunkt på 3 år, dvs. fra den 1. marts 2004 til den 1. marts 2007. Da medlemmet i denne periode ikke opfylder beskæftigelseskravet, men i perioden har haft barsel i et år, forlænges optjeningsperioden med et år, så den nu er fra den 1. marts 2003 til den 1. marts 2007.

Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, og da medlemmet i den forlængede optjeningsperiode har haft 4 måneders orlov med SVU, kan optjeningsperioden forlænges med yderligere 4 måneder, så den nu er fra den 1. november 2002 til den 1. marts 2007. Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er udbetalt sygedagpenge for, til uger (antal timer : 37 = antal uger). Hvis der herefter er modtaget sygedagpenge for timer, der svarer til mere end 4 uger, kan optjeningsperioden forlænges med det antal uger og dage, timerne er omregnet til.

Hvis et medlem har modtaget voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er bevilget voksenuddannelsesstøtte for, til uger (antal timer : 37 (fuldtidsforsikrede) eller 30 (deltidsforsikrede) = antal uger). Optjeningsperioden forlænges herefter med det antal uger og dage, timerne er omregnet til.

1.9. Særligt om bekendtgørelsens § 1, stk. 7

Bestemmelsen har betydning for medlemmer, som i mere end to år passer handicappede eller alvorligt syge børn og får hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service.

For disse medlemmer kan optjeningsperioden forlænges ud over den 2-års-grænse, der gælder efter § 1, stk. 6.

O ptjeningsperioden kan forlænges med den periode, hvor et medlem passer sit handicappede eller alvorligt syge barn med tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, herunder perioden med tabt arbejdsfortjeneste på op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælp er bortfaldet. Det er dog kun den del af perioden, der ligger ud over 2 år, der kan forlænge optjeningsperioden ud over den 2-års-grænse, der gælder efter § 1, stk. 6, da de første 2 år af perioden anses for at være dækket af den gældende mulighed for at forlænge optjeningsperioden, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6.

Det betyder, at hvis et medlem har fået tabt arbejdsfortjeneste i 5 år, forlænges optjeningsperioden først med 2 år efter § 1, stk. 6, og herefter med yderligere 3 år efter § 1, stk. 7. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år.

Det betyder videre, at optjeningsperioden ikke kan forlænges med mere end de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste, selv om der også er andre forhold, fx sygdom eller fravær på grund af barsel, som efter § 1, stk. 6, kan forlænge optjeningsperioden.

Hvis et medlem fx har en periode på 1 år med egen sygdom og en periode på 1 år med fravær på grund af barsel efterfulgt af en periode på 5 år med tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, vil optjeningsperioden blive forlænget med de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år. Derimod kan optjeningsperioden ikke yderligere forlænges med de 2 års fravær på grund af henholdsvis sygdom og barsel (til i alt 10 år).

§ 1, stk. 7, finder anvendelse på medlemmer, der den 1. august 2007 eller senere får tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter serviceloven.

Hvis et medlem fx har fået tabt arbejdsfortjeneste fra den 1. oktober 2002 til den 30. september 2007, vil pågældende kunne få forlænget sin optjeningsperiode med 5 år, uanset at en del af perioden med tabt arbejdsfortjeneste ligger forud for den 1. august 2007. Pågældende vil dermed kunne få ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Et medlem, som forud for den 1. august 2007 har modtaget, men ikke længere modtager tabt arbejdsfortjeneste, vil derimod ikke kunne få forlænget sin optjeningsperiode med mere end de gældende 2 år, jf. § 1, stk. 6.

1.10. Særligt om bekendtgørelsens § 1, stk. 8

Optjeningsperioden forlænges også, hvis medlemmet fx afholder barsel i et andet EØS-land. Der skal være tale om ordninger, der kan sidestilles med de danske ordninger. Der vil højst kunne ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler. Fx kan barselorlov i et andet EØS-land maksimalt forlænge optjeningsperioden med det antal uger, som medlemmet ville have kunnet modtage barselsdagpenge i henhold til den danske lovgivning, hvis barselorloven var afholdt i Danmark.

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 22. juni 2007 Tor Even Münter /Jørn Wæver

Versioner

  1. 2007-06-22 · til 2011-05-04