Vejledning om folkepension efter lov om social pension
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2007/53@2007-08-31/da
Indhold
Indledning
Forord
1. Med virkning fra den 1. september 2007 erstatter denne vejledning om folkepension efter lov om social pension sammen med en ny selvstændig vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Socialministeriets Vejledning af 10. marts 1998 om social pension. Redaktionen er afsluttet den 15. juli 2007.
I denne vejledning er primært gengivet den tekst om folkepension, som hidtil har været indeholdt i vejledningen om social pension fra 1998. Der er herudover foretaget ændring i teksten som følge af lovændringer mv. frem til den 1. april 2007. Reglerne om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen, der træder i kraft den 1. juli 2009, er dog ikke indarbejdet i vejledningen, se punkt 2 om velfærdsreformen.
Ankestyrelsens Principafgørelser er i et vist omfang indarbejdet i vejledningen. Der henvises i øvrigt til oversigten over Principafgørelser, som findes på Ankestyrelsens hjemmeside, som løbende ajourføres.
I vejledningen er der foretaget en generel opdatering af henvisninger til lovændringer på det sociale område og andre relevante lovændringer.
Vejledningen følger lovens opbygning.
Vejledningens afsnit henviser til lovens kapitler. De enkelte afsnit er underopdelt i kapitler efter hovedemner. Hvert afsnit og kapitel indledes med en gengivelse af lovtekst, og der henvises til bekendtgørelse om social pension, hvor det er relevant.
Loven og bekendtgørelsen udgør sammen med Ankestyrelsens praksis grundlaget for afgørelser efter loven. Vejledningen skal betragtes som udfyldende fortolkning af de gældende regler. Lov og bekendtgørelse om social pension er optrykt som bilag.
I vejledningen er der henvisninger til lov om social pension – kaldet »loven« og til bekendtgørelse om social pension – kaldet »bkg.«.
Vejledningen om folkepension skal ses i sammenhæng med den øvrige sociallovgivning herunder Ankestyrelsens Principafgørelser. En henvendelse om sociale ydelser skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.
Kommunen skal derfor også være opmærksom på anden social lovgivning og vejledninger, som foreligger på det sociale område. Det gælder især Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, vejledningerne til serviceloven, Vejledning om individuel boligstøtte og Sikringsstyrelsens vejledninger om EF-regler mv.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område omfatter blandt andet generelle regler om opholdskommune, sagers oplysning, sagsbehandling og klageregler, som alle har betydning for behandlingen af sager om folkepension.
For yderligere information om regler og afgørelser se følgende hjemmesider:
Socialministeriet www.social.dk,
Ankestyrelsen www.ast.dk og
Sikringsstyrelsen www.sist.dk.
Pensionsloven i hovedtræk
2. Folkepension er en aktuel ydelse, der udbetales til personer på grund af alder. Folkepension sikrer pensionisterne et løbende forsørgelsesgrundlag, som efter lovgivningen er fastsat som passende. Folkepension er en forsørgelsesydelse, der er indtægtsafhængig for så vidt angår nogle af pensionens bestanddele. Pensionens størrelse baseres på pensionistens økonomiske forhold og på så aktuelle forhold som muligt med henblik på til enhver tid at sikre et forsørgelsesgrundlag.
Folkepensionen består af
1) grundbeløb og
2) pensionstillæg
Der kan endvidere ydes supplerende pensionsydelse. Folkepensionister har herudover mulighed for at søge om forskellige tillæg – personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg. Det er muligt at opsætte udbetalingen af folkepensionen.
Der er efter anden lovgivning en række særlige regler, der stiller folkepensionister særligt gunstigt, eksempelvis reglerne om boligydelse.
Retten til en dansk social pension er som hovedregel betinget af, at modtageren
- har dansk indfødsret,
- har fast bopæl her i riget samt,
- har haft mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Der er imidlertid en række undtagelser herfra.
Betingelserne om indfødsret, bopæl og optjening er således fraveget, hvor De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for vandrende arbejdstagere mv. har forrang i forhold til de nationale regler. Betingelserne kan også være fraveget ved overenskomst med et andet land.
Pensionen udbetales i visse tilfælde kun med en brøkdel af fuld ydelse (brøkpension), hvis pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, fordi den pågældende ikke har haft fast bopæl her i riget i et tilstrækkeligt antal år. Optjeningsprincippet bygger på bopælsår i Danmark, og er ikke afhængigt af indbetalte (skatte)bidrag eller tilknytning til arbejdsmarkedet.
Da pensionen er en forsørgelsesydelse, indtægtsreguleres den, såfremt pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægter overstiger nærmere fastlagte grænser. Visse ydelser efter pensionsloven indtægtsreguleres dog ikke.
Som udgangspunkt er folkepensionen skattepligtig efter de almindelige regler for indkomstbeskatning. Visse ydelser efter pensionsloven er dog skattefri.
Afgørelser om ret til ydelser efter pensionsloven træffes af opholdskommunen. Kommunens afgørelser kan indbringes for det sociale nævn i statsforvaltningen. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, medmindre Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning. Sikringsstyrelsens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse inden for det sociale område.
En afgørelse truffet af en offentlig myndighed er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser samt principperne om god forvaltningsskik. Herved stilles krav til
- habilitet,
- partshøring,
- begrundelse af afgørelser, herunder henvisning til lovgrundlag, og
- vejledning, herunder klagevejledning til borgeren.
Velfærdsreformen
Forhøjelse af folkepensionsalderen
3. Folketinget vedtog i december 2006, at folkepensionsalderen gradvis skal forhøjes til 67 år, og at folkepensionsalderen fremover skal reguleres ved stigninger i levetiden udover 81,4 år for en 60-årig. Det drejer sig om lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år mv.).
Der blev samtidig vedtaget konsekvensændringer i en række andre love, som refererer til folkepensionsalderen. Det skete ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen mv.).
Lovene træder i kraft 1. juli 2009.
Lovens § 1 a
§ 1 a. Folkepensionsalderen er:
1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1959.
2) 65½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959.
3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959.
4) 66½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.
5) 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1960.
Stk. 2. I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 3, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.
Stk. 3. Folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Folkepensionsalderen fastsættes af socialministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Lovændringerne er et led i udmøntningen af den del af Velfærdsaftalen af 20. juni 2006, der vedrører senere tilbagetrækning.
Som konsekvens af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen er der ligeledes med ikrafttræden den 1. juli 2009 foretaget ændringer i de bestemmelser i loven, som henviser til folkepensionsalderen.
Af hensyn til anvendeligheden af denne vejledning er lovændringerne som følge af velfærdsreformen, der først vil få virkning fra 2024, ikke indføjet i teksten.
Folkepensionalderen forhøjes i perioden 2024 til 2027
Folkepensionsalderen forhøjes gradvist fra 65 år til 67 år i perioden 2024 til 2027, dvs. med ½ år pr. 1. januar 2024, ½ år pr. 1. januar 2025, ½ år pr. 1. januar 2026, og ½ år pr. 1. januar 2027.
Folkepensionsalderen er fremover bestemt af fødselsdatoen. I tabellen nedenfor er vist den aldersgrænse for folkepension, der efter loven gælder for de forskellige fødselsårgange. For personer, der er fyldt 48 år ultimo 2006, er folkepensionsalderen fortsat 65 år. Det vil sige, at forhøjelsen af folkepensionsalderen kun direkte berører personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere.
Fødselsdato Folkepensionsalder
31. dec. 1958 eller tidligere - 31.dec. 2023 65 år
1. jan. 1959 - 30. juni 1959 1. jan. 2024 - 65 ½ år
1. juli 1959 - 31. dec. 1959 1. jan. 2025 - 66 år
1. jan. 1960 - 30. juni 1960 1. jan. 2026 - 66 ½ år
1. juli 1960 – 31. dec. 1962 1. jan. 2027 - 67 år
1. jan. 1963 eller senere 1. jan. 2030- 67 år + evt. regulering
Folkepensionsalderen reguleres fremover med udviklingen i levetiden for 60-årige. I 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal reguleres. Beregningen sker på grundlag af Danmarks Statistiks seneste opgørelse af levetiden for 60-årige. En eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen vil ske ved lov.
En regulering af folkepensionsalderen sker med et varsel på 15 år. Folkepensionsalderen vil derfor første gang kunne blive reguleret i 2030.
Folkepensionsalderen reguleres med ½ år eller højest 1 år ad gangen afhængig af udviklingen i levetiden. Hvis levetiden ikke stiger i forhold til den opgjorte levetid for 60-årige på 81,4 år i 2004-2005, fastholdes folkepensionsalderen på 67 år.
Afsnit 1
Almindelige betingelser mv.
Lovens §§ 1-11
§ 1. Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, og tillæg efter kapitel 2, 2a og 11.
§ 1 a (Vedrører velfærdsreformen)
Indfødsret
§ 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke:
1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 65. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 65. år.
2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.
§ 3. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer med dansk indfødsret, som er fyldt 65 år, og som har haft fast bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Stk. 3. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er ansøgningen indgivet efter det fyldte 65. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 65. år.
Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.
Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension og tillæg efter §§ 14 og 69-72, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4 og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb.
Bopæl
§ 3 a. Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten til at modtage folkepensionens grundbeløb og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5.
Stk. 2. Tilsvarende ret har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens
1) § 9 b,2) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,3) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,
4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,
5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,
6) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, samt
7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c.
Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr. 7 er betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
§ 4. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Optjening
§ 5. Ret til fuld pension for personer over 65 år er betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget.
Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år.
Stk. 3. Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 65. år, udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat.
§ 6. Ret til fuld pension for personer under 65 år er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.
§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2a, 4 og 4 a. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 14 og 14 a nedsættes dog ikke.
Opgørelse af bopælstid
§ 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6 sidestilles med bopæl her i riget
1) forhyring med dansk skib,
2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,
4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og
5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.
Stk. 2. Ved opgørelsen af bopælstid medregnes dog ikke den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet.
§ 9. Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.
Stk. 2. Stk. 1 anvendes kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget.
Stk. 3. Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i stk. 1.
§ 10. Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år. Ved beregning af forholdet i § 6, stk. 2, afrundes de nævnte tider dog til nærmeste hele antal måneder.
§ 11. Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere mv.
Afsnit 2
Folkepensionssystemets opbygning
Lovens §§ 12-13
§ 12. Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år.
§ 13. Ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 65 år. Meddelelsen skal indeholde oplysning om muligheden for at opsætte pension efter kapitel 2 a.
Lovens § 14
§ 14. Personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.
Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.
Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.
Stk. 4. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor folkepensionen er tilkendt.
Lovens § 14, stk. 2. og bkg. §§ 18-27.
Loven:
§ 14
Stk 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.
Bekendtgørelsen:
§ 18. Varmetillæg efter lovens § 14, stk. 2, fastsættes efter et beregningsgrundlag, jf. §§ 19-20, for et varmeregnskabsår. Varmetillæg kan udbetales til opvarmningsudgifter, herunder udgifter til opvarmning af vand, i den bolig, som pensionisten opholder sig i.
Stk. 2. For gifte eller samlevende pensionister i samme husstand fastsættes ét varmetillæg.
§ 19. I beregningsgrundlaget indgår udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Der kan ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen.
Stk. 2. Beregningsgrundlaget for et varmetillæg svarer ved tildelingen til gennemsnittet af den dokumenterede årsudgift til opvarmning i de sidste 3 varmeregnskabsår. Foreligger der ikke oplysninger for de sidste 3 års udgifter til opvarmning, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af gennemsnittet af de seneste, dokumenterede årlige udgifter til opvarmning eller på grundlag af den forventede, årlige udgift.
Stk. 3. Petroleumstillæg efter lovens § 14, stk. 3, fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige, dokumenterede forbrug af petroleum de sidste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af de seneste, årlige dokumenterede forbrug eller efter det forventede forbrug.
Stk. 4. Varmetillæg og petroleumstillæg, der udbetales på grundlag af beregningsgrundlaget efter henholdsvis stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., fastsættes på ny, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift.
§ 20. Beregningsgrundlaget efter § 19, stk. 2, nedsættes med tillæg efter lovens § 14, stk. 3.
Stk. 2. Beregningsgrundlaget nedsættes med den del af opvarmningsudgiften, der skønnes at vedrøre en eventuel logerende.
Stk. 3. For pensionister med kollektiv varmeforsyning opgøres beregningsgrundlaget som varmeregningen med et standardfradrag på 10 pct. for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg. Ved kollektiv varmeforsyning forstås, at selve varmeproduktionen (omdannelsen af råstof til varmeenergi, herunder også produktion af elektricitet til elvarme) foregår fra et centralt sted uden for pensionistens bopæl. For de pensionister med kollektiv varmeforsyning efter 2. pkt., der ikke er omfattet af lejelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., eller af § 52, stk. 2, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger, er beregningsgrundlaget varmeregningen.
Stk. 4. Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 18.200 kr. årligt. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes maksimumbeløbet på 18.200 kr. med 5.400 kr. pr. person ud over 2 personer.
Stk. 5. Hvis der i husstanden udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt mellem disse personer.
§ 21. Ydelse af varmetillæg forudsætter, at beregningsgrundlaget overstiger en egenbetaling på 3.900 kr. for enlige pensionister. For gifte eller samlevende pensionister, jf. § 18, stk. 2, udgør egenbetalingen 1 1/2 gange egenbetalingen for enlige.
§ 22. Varmetillægget udgør summen af:
1) 3/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over egenbetalingen og op til 11.200 kr.,
2) 1/2 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 11.200 kr. og op til 14.700 kr., og
3) 1/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 14.700 kr.
Stk. 2. For pensionister med kollektiv varmeforsyning, der kompenseres for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg efter § 10, stk. 5, i boligstøtteloven eller § 4, stk. 12, i lov nr. 419 af 1. juni 1994, opgøres den isolerede virkning heraf. Er dette beløb større end det beløb, som fradraget på 10 pct. i beregningsgrundlaget ville have indebåret i varmetillæg, jf. stk. 1, nedsættes varmetillægget med forskellen.
§ 23. Varmetillæg efter § 22 ydes afhængig af den personlige tillægsprocent, der er fastsat for den enkelte pensionist, jf. lovens § 31, stk. 3.
Stk. 2. Varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
§ 24. Varmetillæg og petroleumstillæg udbetales månedsvis bagud sammen med de øvrige pensionsydelser, jf. lovens § 33.
Stk. 2. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan varmetillæg og petroleumstillæg udbetales på andre tidspunkter.
§ 25. Varmetillæg og petroleumstillæg fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, indtil der sker væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften jf. dog stk. 2, eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens ægteskabelige status eller samlivsforhold, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning. Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af de seneste 3 års opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 19, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis den aktuelle udgift til opvarmning på årsbasis overstiger det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 19, stk. 2 og 3, med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget, jf. §§ 21-23, for det pågældende år på grundlag af den aktuelle, årlige opvarmningsudgift. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag anvendes herefter igen, medmindre der foreligger en ændring som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Ændret beregningsgrundlag for varme- og petroleumstillæg har virkning fra den 1. i måneden efter meddelelse om ændring. Der foretages ikke efterregulering, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Har pensionisten tilsidesat sin oplysningspligt, jf. lovens § 41, eller mod bedre vidende modtaget varme- eller petroleumstillæg, tilbagebetales det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 42.
Stk. 4. For en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever dør, omregnes varmetillægget med virkning fra dagen efter dødsfaldet, jf. dog lovens § 39, stk. 3, 3. pkt.
§ 26. Det beløb, der er nævnt i § 21, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2008.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 20, stk. 4, og § 22, stk. 1, reguleres efter prisudviklingen på flydende brændsel og fjernvarme mv. ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. Den årlige regulering opgøres pr. 1. september på grundlag af prisudviklingen gennem de forudgående 12 måneder. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2008.
Stk. 3. Beløbene afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
§ 27. Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal, ved fortsat bopæl inden for den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987, have beregnet varmetillæg efter de hidtidige regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter §§ 18-26.
Loven:
§ 14
Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.
Lovens §§ 14 a
§ 14 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.
Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64, stk. 2, i sundhedsloven.
Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.
Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.
Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.
Bekendtgørelse om social pension nr. 1438 af 13. december 2006
§ 28. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til en aftagelig tandprotese. Tilskuddet ydes til helproteser og helsæt i form af akryl-proteser og til aftagelige delproteser i form af stålunitor-proteser, med mindre en akryl-protese er mere velegnet. Helbredstillægget omfatter de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet, herunder udgiften til dublikering og rebasering.
Stk. 2. Til pensionister, der ønsker en fast protese, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på den type aftagelig tandprotese, som alternativt ville være nødvendig.
§ 29. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til individuelt fremstillede:
1) permanente briller, der afhjælper nær- og langsynethed, herunder bygningsfejl, eller
2) ikke permanente briller (læsebriller), hvis synsnedsættelsen nødvendiggør briller med en styrkeforskel på glassene på 1 dioptri eller mere og/eller læsebrillen skal afhjælpe en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje.
Stk. 2. Ved briller og læsebriller forstås en standardbrille, hvor der ydes tilskud til stel og henholdsvis enkeltstyrkeglas og bifokale glas.
Stk. 3. Til pensionister, der ønsker progressive glas, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med bifokale glas af tilsvarende styrke. Til pensionister, der ønsker kontaktlinser, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med enkeltstyrkeglas af tilsvarende styrke.
§ 30. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til nødvendig og vedvarende fodbehandling. Tilskuddet ydes til behandling i form af almindelig fodpleje og egentlig fodbehandling, som pensionisten ikke selv kan varetage, og som ikke er omfattet af sundhedsloven eller anden lovgivning.
§ 31. Ved ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, skal kommunen foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig.
§ 32. Ved indgåelsen af de prisaftaler, der kan lægges til grund for beregning af helbredstillæg, bør kommunen sikre sig, at aftalen indeholder den nødvendige kapacitet, geografiske nærhed og valgmuligheder.
Lovens § 15
§ 15. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.
Stk. 2. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a, nedsættes på grund af indtægt, jf. § 29.
Afsnit 3
Opsat pension – optjening af venteprocent
Lovens kapitel 2 a
Opsat pension – optjening af venteprocent
§ 15 a. Personer, der opfylder betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension, kan opsætte udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 65. år.
Stk. 2. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent til beregning af tillæg for opsat pension, jf. §§ 15 d-15 f.
§ 15 b. Anmodning om at opsætte pensionen indgives til kommunalbestyrelsen samtidig med eller senere end ansøgning om folkepension.
Stk. 2. Anmodningen har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk. 1. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende.
Stk. 3. Anmodning kan ikke indgives, hvis folkepensionen har været opsat to gange med mellemliggende pensionsudbetaling.
§ 15 c. Folkepension kan opsættes for i alt 120 måneder.
Stk. 2. Ophør af opsætning af pension sker efter anmodning til kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen om opsætningens ophør.
Stk. 3. Opsætning af pension ophører uden anmodning, når pensionen har været opsat i 120 måneder.
Stk. 4. Dør en person, mens pensionen er opsat, ophører opsætningen fra dagen efter dødsfaldet.
§ 15 d. Det er en betingelse for, at en person kan optjene venteprocent, at den pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 1.500 timer inden for et kalenderår. Beskæftigelsens omfang skal for hvert år dokumenteres over for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter hvert år træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt for det pågældende år.
Stk. 3. Ved påbegyndelse og ophør af opsætningen midt i et år opgøres beskæftigelseskravet forholdsmæssigt efter antallet af hele måneder, opsætningen vedrører i det pågældende år.
Stk. 4. Er beskæftigelseskravet i stk. 1 eller stk. 3 ikke opfyldt i en opgørelsesperiode, ses der ved opgørelsen af venteprocenten bort fra denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb svarende til den berettigede folkepension for den pågældende periode, jf. dog § 15 e, stk. 3. Beløbet beregnes på grundlag af modtagerens faktiske indkomst for perioden.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af beskæftigelsens omfang, herunder om personligt arbejde i selvstændig virksomhed og om kontrol heraf, samt om beregning af engangsbeløb.
§ 15 e. Ved opsætningens ophør opgør kommunalbestyrelsen venteprocenten for opsætningsperioden, jf. dog stk. 3. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent.
Stk. 2. Har folkepensionen været opsat i to perioder, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres venteprocenten for den opsatte pension som summen af venteprocenterne for hver periode.
Stk. 3. Ved opsætningens ophør ved død, jf. § 15 c, stk. 4, beregnes der ikke venteprocent, og der udbetales ikke engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, efter ophøret.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af venteprocenten.
§ 15 f. Fra opsætningens ophør udbetaler kommunalbestyrelsen et månedligt tillæg sammen med folkepensionen, jf. stk. 2.
Stk. 2. Tillægget beregnes som venteprocenten, jf. § 15 e, ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned.
Stk. 3. Det beregnede tillæg afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Bkg. §§ 1-5:
§ 1. Ved opgørelsen af personligt arbejde til opfyldelse af beskæftigelseskravet på 1500 timer årligt, jf. lovens § 15 d, stk. 1 og 3, medregnes arbejdstid ved lønarbejde og selvstændig virksomhed opgjort efter §§ 2-6.
§ 2. Opgørelsen af arbejdstid for lønmodtagere foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et beskæftigelsesforhold udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2-3 og §§ 3-4.
Stk. 2. I tilfælde, hvor arbejdstiden for en lønmodtager anses for ukontrollabel, medregnes det antal timer, den, der har opsat pensionen, godtgør at have arbejdet.
Stk. 3. Perioder, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal, men hvor der udbetales fuld normal løn, sidestilles med beskæftigelse på fuld tid.
Stk. 4. Personligt arbejde ved selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i det omfang, den, der har opsat pensionen, godtgør at have udøvet virksomhed, der kan sidestilles med arbejde som lønmodtager.
§ 3. Som personligt arbejde medregnes, uanset at betingelsen om almindelige løn- og arbejdsvilkår i § 2, stk. 1, ikke er opfyldt:
1) Beskæftigelse, der udføres af u-landsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.
2) Ferie afholdt i henhold til ferieloven.
3) Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold.
4) Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold.
§ 4. Som personligt arbejde medregnes timer med dagpenge på grund af sygdom.
§ 5. Arbejde, der udføres i lande inden for EØS-området, ligestilles med arbejde udført i Danmark og medregnes i opgørelsen af personligt arbejde.
Stk. 2. Arbejde, der udføres i lande uden for EØS-området, ligestilles med arbejde udført i Danmark og medregnes i opgørelsen af personligt arbejde, såfremt der er indgået en konvention om social sikring mellem Danmark og det pågældende land.
§ 6. Dokumentation for arbejdstid for lønmodtagere kan ske ved forelæggelse af lønsedler, der tydeligt angiver arbejdstiden. Foreligger der ikke sådanne lønsedler, eller indeholder de ikke de nødvendige oplysninger, kan den, der har opsat pensionen, på anden måde godtgøre arbejdstiden som lønmodtager.
Stk. 2. Dokumentation for omfanget af personligt arbejde ved selvstændig virksomhed kan som udgangspunkt ske ved oplysning om omfanget og arten af det personlige arbejde samt dokumentation for virksomhedens omsætning eller indtægt. Foreligger der ikke sådan dokumentation, kan den, der har opsat pensionen, på anden måde godtgøre arbejdstiden.
Bkg. §§ 7-8:
§ 7. Er beskæftigelseskravet i lovens § 15 d, stk. 1, eller stk. 3, ikke opfyldt, udbetales et engangsbeløb svarende til den folkepension, den pågældende ville have været berettiget til i den periode, engangsbeløbet vedrører, hvis pensionen ikke havde været opsat. Engangsbeløbet beregnes efter § 8.
§ 8. Engangsbeløbet opgøres efter de regler om folkepension, der var gældende i den periode, beløbet vedrører.
Stk. 2. Har modtageren af engangsbeløb været gift eller levet i et samlivsforhold i hele eller en del af den periode, engangsbeløbet vedrører, beregnes engangsbeløbet for denne del af perioden på grundlag af de regler for beregning af folkepension, der gælder for gifte eller samlevende.
Stk. 3. Som indtægtsgrundlag anvendes den faktiske samlede indkomst i hele perioden efter lovens kapitel 4. I det omfang beregning i en periode eller en del af en periode sker efter reglerne for gifte eller samlevende anvendes som indtægtsgrundlag den faktiske samlede indkomst for hele perioden for modtageren og dennes ægtefælle eller samlever.
Stk. 4. Har en eventuel ægtefælle eller samlever i den periode, engangsbeløbet vedrører, modtaget folkepension eller førtidspension efter loven eller efter lov om højeste mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension, ændres denne pension ikke som følge af udbetalingen af engangsbeløbet.
Bkg § 9:
§ 9. Ved beregningen af venteprocenten efter lovens § 15 e opgøres middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet efter reglerne i stk. 2 – 7.
Stk. 2. Pensionistens alder på ophørstidspunktet opgøres i antal år og måneder. Antallet af måneder oprundes til et helt antal måneder.
Stk. 3. Middellevetiden, jf. stk. 1, fastsættes med virkning for et kalenderår og offentliggøres årligt af Socialministeriet, jf. stk. 8.
Stk. 4. Middellevetiden, jf. stk. 1, fastsættes på grundlag af de middellevetider for mænd og for kvinder, som offentliggøres årligt på grundlag af toårs dødelighedstavler i de af Danmarks Statistik fastlagte statistikker. For et kalenderår anvendes de pr. 1. oktober i det foregående år offentliggjorte middellevetider for den seneste toårs-periode.
Stk. 5. Middellevetiderne for mænd og kvinder, jf. stk. 4, sammenvejes til en middellevetid for mænd og kvinder under ét for hver alder ved vægtning af middellevetiden for mænd og for kvinder efter antallet af mænd og kvinder ifølge Danmarks Statistik pr. 1. januar medio den toårs-periode, som dødelighedstavlen er baseret på.
Stk. 6. Den i stk. 5 beregnede middellevetid i år er opgjort for hver alder. Middellevetiden justeres forholdsmæssigt for det antal måneder fra 1 til 11, som personens alder overstiger et fuldt antal år (lineær interpolation). Den samlede middellevetid i år omregnes og afrundes til hele måneder.
Stk. 7. For personer, der er fyldt 80 år, anvendes middellevetiden for 80-årige.
Stk. 8. Middellevetiderne, der anvendes til beregning af venteprocenten, jf. stk. 1, for 2004 fremgår af bilag 1. Socialministeriet offentliggør middellevetiderne for de efterfølgende år i ministeriets årlige vejledning om regulering pr. 1. januar af satserne på det sociale område.
Bkg §§ 10-11
§ 10. Ved flytning fra en kommune til en anden kommune, mens folkepensionen er opsat, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen sende sagens akter til kommunalbestyrelsen i den nye kommune, der skal modtage dokumentation og træffe afgørelse efter lovens § 15 d, stk. 2, vedrørende hele kalenderåret eller den periode af året, jf. lovens § 15 d, stk. 3, for hvilken beskæftigelseskravet skal opgøres.
§ 11. For personer, der har bopæl udenfor Danmark, har den Sociale Sikringsstyrelse de beføjelser og forpligtelser med hensyn til opsat pension, der efter loven tilkommer kommunerne.
Afsnit 4
Beregning af folkepension
Lovens § 27-32
§ 27. For folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.
Stk. 2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven
Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.
§ 28. (Ophævet)
§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.
2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven.
Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk skal indgå i indtægtsgrundlaget.
Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
3) Fradrag for hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.
Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse, efterløn, overgangsydelse eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.
Stk. 6. Den opgjorte indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 7. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.
Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
§ 29 a. Formue efter §§ 14 b og 14 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 14 a.
Stk. 2. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
Stk. 3. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet
§ 30. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter §§ 27 og 29.
Nedsættelse af pensionen
§ 31. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 27.
Stk. 2. Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, dog med 15 pct., hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til social pension.
Stk. 3. Personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.
§ 32. For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes i pensionen.
Ydelser, der indtægtsreguleres Ydelser, der ikke indtægtsreguleres
- Grundbeløb - Pensionstillæg - Varmetillæg - Helbredstillæg - Den supplerende pensionsydelse (§ 72 d) - Personligt tillæg (§ 14, stk. 1) - Personligt tillæg til petroleum (§ 14, stk. 3) - Procenten for opsat pension (venteprocenten) (§ 15 f) - Tillæg til modtagere af invaliditetsydelse med enten bistands- eller plejetillæg (§ 72 b) - Tillæg til pensionister bosiddende i kommuner med højt skatteniveau (§ 72 c)
Andre ydelser
- Invaliditetstillæg - Ægteskabstillæg - Ventetillæg - Venteydelse - Husligt bistandstillæg - Førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb til 65- og 66-årige (§ 65, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, etc. førtidspension mv.) - Bistands- og plejetillæg (§ 36 i lov om højeste, mellemste, etc. førtidspension mv.)
Lovens § 29 a
§ 29 a. Formue efter §§ 14 b og 14 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 14 a.
Stk. 2. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
Stk. 3. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet.
Lovens §§ 14 b -14 c
§ 14 b. Helbredstillæg efter § 14 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.
Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår
1) indestående i pengeinstitutter mv.,
2) kursværdien af obligationer,
3) pantebreve i depot,
4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,
5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,
6) kontant beholdning og
7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.
§ 14 c. Ved opgørelse af formue efter § 14 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
2) lov om erstatningsansvar,
3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
4) lov om erstatning for vaccinationsskader,
5) lov om patientforsikring,
6) lov om lægemiddelskader,
7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,
8) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller
9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.
Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikkeøkonomisk skade.
Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.
Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.
Lovens §§ 72 c – 72 d
§ 72 c. Til folkepensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,0 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for gifte og samlevende for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 33,0 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. gifte og samlevende.
Stk. 2. De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2002 med 0,4 procentpoint og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.
Stk. 3. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til tillæg afholdes af staten.
§ 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 7.600 kr.
Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue.
Stk. 3. Indtægtsgrundlaget for den supplerende pensionsydelse opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Den samlede indtægt opgøres pr. 1. januar efter § 29, stk. 1-6, på grundlag af den senest slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, såfremt indtægtsgrundlaget er ændret mere end rent midlertidigt. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af den supplerende pensionsydelse med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4. Den supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent beregnet efter § 49, stk. 5.
Stk. 5. For folkepensionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension efter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.
Stk. 6. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200 kr.
Stk. 7. Den supplerende pensionsydelse udbetales i januar måned, hvis kommunen har de nødvendige oplysninger.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2008. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 9. Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten.
Afsnit 5
Udbetaling mv.
Lovens § 33 og §§ 34-38 a
§ 33. Folkepension udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt.
Stk. 2 (Vedrører førtidspension)
Stk. 3. Retten til pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog stk. 7.
Stk. 4. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, ikke udbetalt, udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlevede ved dødsfaldet. For andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens dødsbo.
Stk. 5. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, udbetalt, og samlevede pensionisten ved sin død med sin ægtefælle, har ægtefællen krav på fra dødsboet at få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, og senere.
Stk. 6. Er der udbetalt pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, jf. dog stk. 7. Kravet om tilbagebetaling rettes mod pensionistens dødsbo.
Stk. 7. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, hvis pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med
1) en ægtefælle,
2) en samlever, der modtager social pension, eller
3) en samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.
Tilsvarende gælder, selv om samlivet med en ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer mv. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger mv.
Stk. 8. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en ægtefælle eller samlever, der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, jf. stk. 3, i opgørelsen af efterlevelsespension, jf. § 48.
§ 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer mv., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør.
Stk. 2. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 46 a, genoptages udbetalingen med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel.
§ 35. (Ophævet)
§ 36. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.
§ 37. Personer, der har ret til førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension.
§ 38. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personligt tillæg.
§ 38 a. Udbetaling af pension ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om, at modtageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i lov om social service, når modtageren kan få udbetalt plejevederlag fra tidspunktet for ophør af pensionsudbetalingen.
Stk. 2. Udbetaling af pension, jf. stk. 1, genoptages med virkning fra den 1. i den måned, hvor den nærstående dør eller den pågældende anmoder om genoptagelse.
Efterlevendes status Særlige regler
Afdøde modtog bagudbetalt pension
Ægtefælle er ikke pensionist Pension indtil tidspunktet for dødsfaldet udbetales til ægtefællen (§ 33, stk. 4). Mulighed for efterlevelseshjælp.
Samlever er ikke pensionist Pension indtil tidspunkt for dødsfaldet udbetales til dødsboet (§ 33, stk. 4). Mulighed for efterlevelseshjælp.
Ægtefælle er pensionist Pension indtil tidspunkt for dødsfaldet udbetales til ægtefællen (§ 33, stk. 4). Ret til efterlevelsespension (§ 48).
Samlever er pensionist Pension indtil tidspunkt for dødsfaldet udbetales til dødsboet (§ 33, stk. 4). Ret til efterlevelsespension (§ 48).
Ægtefælle er ikke pensionist Ret til at udtage et beløb svarende til månedens pension fra dødsboet (§ 33, stk. 5). Mulighed for efterlevelseshjælp (aktivlovens § 85 a).
Afdøde modtog forudbetalt pension
Samlever er ikke pensionist og ikke arving Krav om tilbagebetaling mod dødsboet (§ 33, stk. 6). Mulighed for efterlevelseshjælp (aktivlovens § 85a).
Samlever er ikke pensionist, men indsat som arving Ikke krav om tilbagebetaling mod dødsboet (§ 33, stk. 7). Mulighed for efterlevelseshjælp (aktivlovens § 85a).
Ægtefælle er pensionist Ret til at udtage et beløb svarende til månedens pension fra dødsboet (§ 33, stk. 5). Ikke krav om tilbagebetaling (§ 33, stk. 7). Ret til efterlevelsespension (§ 48). For meget udbetalt pension indgår ved opgørelsen af efterlevelsespensionen (§ 33, stk. 8).
Samlever er pensionist Ikke krav om tilbagebetaling mod dødsboet (§ 33, stk. 7). Ret til efterlevelsespension (§ 48). For meget udbetalt pension indgår ved opgørelsen af efterlevelsespensionen (§ 33, stk. 8).
Afsnit 6
Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling mv.
Lovens §§ 39-48
§ 39. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.
Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,
1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller
2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder
3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.
Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 48.
Stk. 4. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. stk. 3.
Stk. 5 Socialministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.
§ 39 a. (Opgørelse af formue, se Afsnit 2 om helbredstillæg)
§ 40. Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter anmodning herom.
§ 41. Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.
Stk. 3. Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.
§ 42. Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
§ 43. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,
1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,
2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller
3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.
§ 43 a (Vedrører førtidspension)
§ 44 (Vedrører førtidspension)
§ 45. (Ophævet)
§ 46. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoning påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling.
Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.
Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om
1) udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1,
2) udbetaling af pension til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1 i lov om social service,
3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og
4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.
§ 46 a. Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Udbetaling af pension ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
§ 46 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes.
§ 47. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Stk. 2. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive misligholdte tilbagebetalingskrav ved udpantning.
Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 3 ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.
§ 48. Dør den ene af de to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension, jf. dog § 33, stk. 8, sker til den længstlevende pensionist.
Afsnit 7
Beløb og regulering
Lovens § 49
§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 51.480 kr. årligt og for gifte og samlevende 24.024 kr. årligt.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 150.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr. for enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.
7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 50.100 kr.
8) (Vedrører førtidspension.)
9) (Vedrører førtidspension.)
10) (Vedrører førtidspension.)
11) (Vedrører førtidspension.)
12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1 / 40 af grundbeløbet.
13) (Vedrører førtidspension.)
14) (Vedrører førtidspension.)
Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.
Afsnit 8
Klageadgang
Lovens § 50
§ 50. Afgørelser efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Vedrører førtidspension)
Afsnit 9
Finansiering og refusion
Lovens §§ 52-55
§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 12 og kapitel 2 a. Kommunernes udgifter til pension efter § 16 afholdes af staten med 35 pct.
Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 2 og 3, afholdes af staten med 75 pct.
Stk. 3. Staten afholder udgifterne til ension til personer, der har fast bopæl i udlandet.
§ 53. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 54. Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til
personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark,
personer, der som følge af dom til anbringelse på en særlig sikret afdeling eller behandling på hospital for sindslidende får ophold i Danmark, og
personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.
Stk. 2. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.
§ 55. Staten refunderer kommunernes udgifter til helbredstillæg efter denne lov, når udgiften er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion, kommunen anmelder krav herom og staten modtager den anmeldte refusion fra debitorstatens sociale sikringsmyndigheder.
Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren regler om den nationale administrative gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EF-retten.
Afsnit 10
Administration mv.
Lovens §§ 57-62
§ 57. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Opgørelsen af indtægtsgrundlag efter § 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1, foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 3. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.
§§ 58-59. (Ophævet)
§ 60. Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter denne lov.
§ 61. (Ophævet)
§ 62. Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.
Stk. 2. (Vedrører førtidspension)
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.
§§ 62 a-b. (Ophævet)
Afsnit 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.
I det følgende gennemgås diverse overgangsbestemmelser og lovændringer som stadig har betydning.
Lovens §§ 63-73
§ 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.
Stk. 2. Lov om folkepension, jf. lovbkg. nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide og førtidspension mv., jf. lovbkg. nr. 437 af samme dato, ophæves.
§ 64. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984.
§ 65. (Ophævet)
§ 66. Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension mv., skal modtage enten fuld pension efter denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.
Stk. 2.(Vedrører førtidspension)
§ 67. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension mv., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.
§ 68. Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.
§ 69. For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:
Ved opsættelse til det fyldte 65. år 912 kr. årlig. Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.980 kr. årlig. For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år. For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension.
Stk. 2. For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:
Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.784 kr. årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 72. år 4.020 kr. årlig.
For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende begyndte at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension. Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.
Stk. 3. For personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en venteydelse. Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf. § 49. Venteydelsen kan også udbetales til personer, der ikke modtager pension på grund af reglerne i § 27.
Stk. 4. Opfylder pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension, nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5, stk. 2.
§ 70. (Ophævet)
§ 71. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 5.520 kr. årlig, jf. § 49, og indtægtsreguleres efter § 28 og § 31, stk. 1, som gældende indtil den 1. januar 2003.
§ 72. Husligt bistandstillæg udbetales til folkepensionister og invaliditetsydelsesmodtagere, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.180. årlig, jf. § 49.
§ 72 a. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, jf. §§ 54-56, kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bidrag kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivel-sesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 72 b. ( Vedrører førtidspension)
§ 72 c. Til folkepensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,0 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for gifter og samlevende for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 33,0 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for gifte og samlevende.
Stk. 2. De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2002 med 0,4 procentpoint og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.
Stk. 3. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til tillæg afholdes af staten.
§ 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 7.600 kr.
Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue.
Stk. 3. Indtægtsgrundlaget for den supplerende pensionsydelse opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Den samlede indtægt opgøres pr. 1. januar efter § 29, stk. 1-6, på grundlag af den senest slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, såfremt indtægtsgrundlaget er ændret mere end rent midlertidigt. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af den supplerende pensionsydelse med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4. Den supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent beregnet efter § 49, stk. 5.
Stk. 5. For folkepensionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension efter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.
Stk. 6. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200 kr.
Stk. 7. Den supplerende pensionsydelse udbetales i januar måned, hvis kommunen har de nødvendige oplysninger.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2008. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 9. Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten.
§ 73. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 914 af 16. december 1998 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 29, 31, 32, 33, 41, 47, 49 og 72 c. Lovændringen angår ændrede udbetalingsregler, ligestilling af samlevende med gifte mv.)
Information til nedenstående § 3, stk. 3: Lovens § 1, nr. 8, trådte i kraft den 1. februar 1999 , jf. bekendtgørelse nr. 23 af 13. januar 1999.
§ 3 . Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 29, 31 og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11 og 12, træder i kraft den 1. marts 1999.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 8.
Stk. 4. §§ 29, 31 og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11 og 12, får ikke virkning for personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge modtager social pension før den 1. marts 1999, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter 1. marts 1999.
Stk. 5. § 32 i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder anvendelse for udbetaling af pension tilkendt efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6. § 33, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder anvendelse på personer, der opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3.
Stk. 7. Til personer, som opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3, og som forud har modtaget forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.
Lov nr. 287 af 12. maj 1999 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (Lovændringen vedrører §§ 2, 3, 4, 5, 6, 10, 12, 13, 14, 16, 18, 20, 28, 29, 31, 37, 44, 49, 52, 69, 70, 71, 72, 72 b og 72 c. Lovændringen angår nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år mv.)
§ 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse på personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.
Stk. 3. Personer, der er omfattet af stk. 2, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13 i lov om social pension, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige. Staten afholder udgifterne til de tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige. Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29 i lov om social pension.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 2, og som er bosiddende i Danmark fra før den 1. juli 1999 og frem til det fyldte 65. år, vil kunne opfylde undtagelsesbestemmelsen til kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 2, stk. 2, nr. 1, såfremt de ville kunne have haft 10 års bopæl her i landet ved det fyldte 67. år.
Lov nr. 1309 af 20. december 2000 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 17 b, 28, 29, 31, 39 a og 49. Lovændringen angår ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte mv.)
§ 2 . Loven træder i kraft den 1. april 2001, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. januar 2001. For bortgivelse eller lignende dispositioner, der er foretaget inden den 1. januar 2001, finder de hidtil gældende regler i §§ 28 og 29 i lov om social pension dog fortsat anvendelse.
Lov nr. 394 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 29, og 32 a. Lovændringen angår forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger.)
Information til nedenstående § 17, stk. 1: Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 30. maj 2003.
§ 17 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 6, 7 og 9, og §§ 4, 5, 11 og 13-16 har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C fortsat anvendelse.
Stk. 3-5.
Stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier mv. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier mv., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået.
Stk. 7. Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier mv., for at tilpasse aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier, køberetter eller tegningsretter.
Stk. 8. Reglerne i § 6 a, stk. 5, nr. 2, i lov om VækstFonden som affattet ved § 12, nr. 2, finder alene anvendelse for aktier, der er deponeret til betaling af afgift vedrørende april kvartal 2003 eller tidligere.
Lov nr. 327 af 18. maj 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 34, 46-46 b og 53. Lovændringen angår ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.)
§ 13 . Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.
Stk. 3. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.
Stk. 4. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.
Lov nr. 545 af 24. juni 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 14 a. Lovændringen angår konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen.)
§ 18 Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 369 af 1. maj 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 14 a, 29 og 32 a. Lovændringen angår udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen og lovpligtig revision af ordningen mv.)
§ 5 Loven træder i kraft den 1. juli 2006, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Stk. 3. § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4 træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 515 af 7. juni 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 27, 29, 32 a og 72 c. Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen.)
Information til nedenstående § 31. Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 8. juni 2006.
§ 31 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3-7 og § 32.
Stk. 3-7.
1) Ændringen der følger af § 10, nr. 2, 2. pkt., i lov nr. 523 af 24. juni 2005, hvorefter § 50, stk. 2, bliver til stk. 3, er ikke medtaget, da § 50, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004 er ophævet ved § 55 i lov nr. 430 af 6. juni 2005.
2) 2. pkt. er ophævet, jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003.
Lov nr. 1584 af 20. december 2006 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om almene boliger mv. og forskellige andre love (Tekniske rettelser på det sociale område og boligområdet som følge af kommunalreformen mv.)
§ 13 Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 1586 af 20. december 2006 om ændring af lov om social pension (Lov om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år mv.) § 3 Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Lov nr. 1588 af 20. december 2006 om ændring af lov om social pension og lov om individuel boligstøtte (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og undtagelse heraf i beregningsgrundlaget for boligstøtte)
§ 3 Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 293 af 20. marts 2007 om ændring af lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af kommunale krav om mellemstatslig refusion efter EF-retten mv.)
§ 4 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, § 2, nr. 6, og § 3, nr. 5, træder dog først i kraft den 1. juli 2007.
Afsnit 12
Færøerne og Grønland
Lovens §§ 54 og 73.
§ 54. Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til
1) personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark,
2) personer, der som følge af dom til anbringelse på en særlig sikret afdeling eller behandling på hospital for sindslidende får ophold i Danmark, og
3) personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.
Stk. 2. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.
§ 73. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Se endvidere bekendtgørelsen.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 31. august 2007 Eva Kjer Hansen /Bent Nielsen
Bilag 1
Bilag 1-7
Bilag 1: Bekendtgørelse af lov om social pension Bilag 1 indeholder lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 om social pension A20070048429 . Lovbekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
Bilag 2: Bekendtgørelse om social pension Bilag 2 indeholder bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006 om social pension B20060143805 . Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
Bilag 3: Bekendtgørelse om opsat pension Bilag 3 indeholder bekendtgørelse nr. 350 af 17. maj 2004 om opsat pension B20040035005 . Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
Bilag 4: Bekendtgørelse om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder Bilag 4 indeholder bekendtgørelse nr. 619 af 15. juni 2006 om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder B20060061905 . Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
Bilag 5: Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Bilag 5 indeholder bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december 2006 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. B20060138305 Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
Bilag 6: Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister Bilag 6 indeholder bekendtgørelse nr. 1384 af 12. december 2006 om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister B20060138405 . Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
Bilag 7: Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder Bilag 7 indeholder bekendtgørelse nr. 1391 af 12/12/2006 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder B20060139105 . Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
Bilag 2
Bilag 8 Eksempler på beregning af folkepension I det følgende er vist en række eksempler på beregning af folkepension. Der henvises til vejledningens afsnit 4 om beregning af folkepension, herunder til punkt 178 om skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget. I eksemplerne nedenfor er tallene anført i 2007 tal. Eksempel 1
Lovens §§ Enlig folkepensionist Kr.
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag 300.000
Andre pensionsordninger 23.000
27, stk. 1 Indkomst til beregning af grundbeløb 300.000
27, stk. 4 Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede 300.000
27, stk. 5 Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb 252.400
Indtægtsgrundlag for beregning af grundbeløb 47.600
Sats for grundbeløb 59.424
31, stk. 1 Nedsættelse af grundbeløb (30 pct. af 47.600) 14.280
1) Grundbeløb 45.144
Indkomst til beregning af pensionstillæg 323.000
29, stk. 7 Fradrag i indtægtsgrundlag 55.700
29, stk. 6 Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede 267.300
Sats for pensionstillæg 59.820
31, stk. 2 Nedsættelse af pensionstillæg (30 pct. af 267.300) 80.190
2) Pensionstillæg 0
Beregnet folkepension 1) + 2) 45.144
49, stk. 4 Beregnet pension efter 12.-delsafrunding 45.144 Eksempel 2
Lovens §§ Enlig folkepensionist Kr.
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag 20.000
Andre pensionsordninger 43.000
Indkomst i alt ekskl. social pension 63.000
27, stk. 1 Indkomst til beregning af grundbeløb 20.000
27, stk. 4 Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede 20.000
27, stk. 5 Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb 252.400
Indtægtsgrundlag for beregning af grundbeløb 0
Sats for grundbeløb 59.424
31, stk. 1 Nedsættelse af grundbeløb (30 pct. af 0) 0
1) Grundbeløb 59.424
Indkomst til beregning af pensionstillæg 63.000
29, stk. 7 Fradrag i indtægtsgrundlag 55.700
29, stk. 6 Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede 7.300
Sats for pensionstillæg 59.820
31, stk. 2 Nedsættelse af pensionstillæg (30 pct. af 7.300) 2.190
2) Pensionstillæg 57.630
Beregnet folkepension 1) + 2) 117.054
49, stk. 4 Beregnet pension efter 12.-delsafrunding 117.060 Eksempel 3
Lovens §§ Enlig folkepensionist Kr.
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag 0
Andre pensionsordninger 23.000
Indkomst i alt ekskl. social pension 23.000
27, stk. 1 Indkomst til beregning af grundbeløb 0
27, stk. 4 Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede 0
27, stk. 5 Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb 252.400
Indtægtsgrundlag for beregning af grundbeløb 0
Sats for grundbeløb 59.424
31, stk. 1 Nedsættelse af grundbeløb (30 pct. af 0) 0
1) Grundbeløb 59.424
Indkomst til beregning af pensionstillæg 23.000
29, stk. 7 Fradrag i indtægtsgrundlag 55.700
29, stk. 6 Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede 0
Sats for pensionstillæg 59.820
31, stk. 2 Nedsættelse af pensionstillæg (30 pct. af 0) 0
2) Pensionstillæg 59.820
Beregnet folkepension 1) + 2) 119.244
49, stk. 4 Beregnet pension efter 12.-delsafrunding 119.244
31, stk. 3 Indtægtsgrundlag for beregning af personlig tillægsprocent 23.000
Fradrag i indtægtsgrundlaget 16.100
Indtægtsgrundlag for beregning af tillægsprocenten 6.900
Nedsættelse af den personlige tillægsprocent fra 100 med én pct. for hver 396 kr. i indtægtsgrundlaget 6.900/396 = 17 Den personlige tillægsprocent er 100-17=83 Eksempel 4
Lovens §§ Folkepensionist gift/samlevende med folkepensionist F0P Kr. F0P Kr.
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag 0 30.000
Andre pensionsordninger 30.000 30.000
Indkomst i alt ekskl. social pension 30.000 60.000
27, stk. 1 Indkomst til beregning af grundbeløb 0 30.000
27, stk. 4 Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede 0 30.000
27, stk. 5 Fradrag i indkomst til beregning af grundbeløb 252.400 252.400
Satsen for grundbeløb 59.424 59.424
31, stk. 1 Nedsættelse af grundbeløb (30 pct. af 0) 0 0
1) Grundbeløb 59.424 59.424
Indkomst til beregning af pensionstillæg (30.000 + 60.000) 90.000 90.000
27, stk. 7 Fradrag i indtægtsgrundlag for pensionstillæg 111.800 111.800
29, stk. 6 Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede 0 0
Sats for pensionstillæg 27.936 27.936
31, stk. 2 Nedsættelse af pensionstillæg (15 pct. af 0) 0 0
2) Pensionstillæg 0 0
Beregnet folkepension 1) + 2) 87.360 87.360
49, stk. 4 Beregnet pension efter 12.-delsafrunding 87.360 87.360 Eksempel 5
Lovens §§ Folkepensionist gift/samlevende med førtidspensionist efter nye regler FOP Kr. NY-FØP Kr.
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag 0 20.000
Andre pensionsordninger 30.000 70.000
Indkomst i alt ekskl. social pension 30.000 90.000
Beregning af folkepension
27, stk. 1 Indkomst til beregning af grundbeløb 0
27, stk. 4 Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede 0
27, stk. 5 Fradrag i indkomst til beregning af grundbeløb 252.400
Sats for grundbeløb 59.424
31, stk. 1 Nedsættelse af grundbeløb (30 pct. af 0) 0
1) Grundbeløb 59.424
Indkomst til beregning af pensionstillæg (30.000 + 90.000) 120.000
29, stk. 7 Fradrag i indtægtsgrundlag for pensionstillæg 111.800
29, stk. 6 Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede 8.200
Sats for pensionstillæg 27.936
31, stk. 2 Nedsættelse af pensionstillæg (15 pct. af 8.200) 1.230
2) Pensionstillæg 26.706
Beregnet folkepension 1) + 2) 86.130
Beregning af førtidspension
Indkomst i alt ekskl. social pension 30.000 90.000
Ægtefælles indkomst 90.000 30.000
32 a, stk. 4 Der sker ikke fradrag for ægtefælle/samlevers indkomst som ikke pensionist, da denne modtager social pension
Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag 30.000 90.000
32 a, stk. 5 Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever 297.300
Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum 30.000
Samlet indtægtsgrundlag for førtidspension, nedrundet til hele hundrede (90.000 + 30.000) 120.000
32 a, stk. 7 Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag 95.800
Indtægtsgrundlag i alt (120.000 – 95.800) 24.200
Pensionssats for gifte/samlevende 150.984
32 c, stk. 1 Nedsættelse af førtidspension (15 pct. af 24.200) 3.630
Beregnet førtidspension efter nedsættelse 147.354
49, stk. 4 Beregnet pension efter 12.-delsafrunding 86.136 147.348 Eksempel 6
Lovens §§ Folkepensionist gift/samlevende med lønmodtager FOP Kr. Lønmod-tager Kr.
Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag 0 250.000
Andre pensionsordninger 60.000 0
Indkomst i alt ekskl. social pension 60.000 250.000
27, stk. 1 Indkomst til beregning af grundbeløb 0
27, stk. 4 Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede 0
27, stk. 5 Fradrag i indkomst til beregning af grundbeløb 252.400
Sats for grundbeløb 59.424
31, stk. 1 Nedsættelse af grundbeløb (30 pct. af 0) 0
1) Grundbeløb 59.424
29, stk. 5 Indkomst til beregning af pensionstillæg (60.000 + (250.000 - ½ af denne indtægt op til 174.300) = 60.000 + 125.000 185.000
29, stk. 7 Fradrag i indtægtsgrundlag for pensionstillæg 111.800
29, stk. 6 Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede (185.000 – 111.800) 73.200
Sats for pensionstillæg 27.936
31, stk. 2 Nedsættelse af pensionstillæg (30 pct. af 73.200) 21.960
2) Pensionstillæg 5.976
Beregnet folkepension 1) + 2) 65.400
49, stk. 4 Beregnet pension efter 12.-delsafrunding 65.400
Bilag 3
Bilag 9 Stikordsregister Registeret henviser til punkter i vejledningen
Administration 291-303
- EF-forordning 1408/71 64-65, 300
- flytning 295-296
- opholdskommune 291-294
- Sikringsstyrelsen 70, 300-303
Administration af pension 196-206
- afgørelse 198
- aftale 197
- forvaltningsloven 199
- pension i udlandet 206
- værgemålsloven 200-204
Aktier, køberet til mv. 324
Aktieindkomst 155
Anke, se klage
Ansøgning 67-73
Arv 219
Beregning af pension 173-178, 209ff
- brøkpension 177
- første beregning 173, 209
- nedsættelse af pensionen 175, 176
- omregning 211ff
- opgørelse af indtægtsgrundlaget 178
- personlig tillægsprocent 176
- samspilsløsningen 174
- årlig fastsættelse 209
Betingelser for ret til pension 5
- fravigelse 41
Bistands- og plejetillæg 179
Bopæl 13ff
Bopælsperioder 31, 40
Bopælstid 31, 33ff
- perioder sidestillet med bopæl i Danmark 33ff
Borteblevne 226
Bortfald af pension 223
Bortgivelse, se fiktiv indtægt 163
Brøkpension 32, 76, 177
Børn
- forsørgelse 76
- optjening af ret til pension 37
Diplomater 9-12
DIS-indkomst 142, 160
Dispensation 18
Dødsfald 190
EF-forordning nr. 1408/71 42-55
- administration 64-65, 300
- afledt ret, ægtefælle 54
- beskæftigelsesperiode i EU/EØS eller Schweiz 52-53
- bopæl uden for Danmark 49-50
- Gottardo-dommen 63
- mindste bopælstid 55
- personkreds 44ff
- sammenlægning af bopæls- og forsikringsperioder 48
Efterlevelseshjælp 162
Efterlevelsespension 258-261
Efterregulering 215, 222
Engangsindtægter 219
Enlige 267-274
- kontrol 272
- overgangsbestemmelse for samlevende 273, 318
Erhvervsevnetabserstatning 156, 169, 219
Erstatninger 156, 169, 219
Fiktiv indtægt 163, 323
Finansiering og refusion 282-290
- EF-rettens regler 290
- Grønland 330
- mellemkommunal refusion 287
Flygtninge 8, 39
- konventionsflygtninge 8
- kvoteflygtninge 8
- repatriering 21ff
Folkepension
- alder 3, 66
- ansøgning 67-73
- bestanddele 66, 139
- bistands- eller plejetillæg 66
- meddelelse om ret 71
- overgang til folkepension 69
- tilkendelse af 66
Formue 169-172
- formueelementer 169
- likvid formue 169
- samlivsforhold 170
- ændringer i formuen 171
- årlig formueopgørelse 172
Forsvundne personer 226
Forældelse 227
Fradragsbeløb, grundbeløb 146
Fradragsbeløb, pensionstillæg 167
Fradragsbeløb, personlige tillæg 125, 168
Frihedsberøvende foranstaltninger 239
Fængsel 194, 236-237, 244
Færøerne 327-328
Førtidspension
- overgang til folkepension 66, 69, 205
Grundbeløb
- beregning 175
- fradragsbeløb 146
- indtægtsgrundlag 141, 142
Grønland 327, 329-330
Helbredstillæg 101-123
- almindeligt helbredstillæg 106
- ansøgning 121-122
- beregning 103, 114,124, 169
- formuegrænse 120
- fysioterapi 106
- generelt 101-104
- kiropraktorbehandling 106
- likvid formue 169-172
- medicinudgifter 106
- naturalydelse 102
- nettoafregning 105
- personkreds 102
- psykologhjælp 106
- subsidiær ydelse 104
- tandbehandling 106
- tilskud efter sundhedsloven 76, 106
- udvidet helbredstillæg 108-122
- briller 111-112, 118
- fodbehandling 106, 113, 119
- frit valg 116
- prisaftaler 117-119
- tandproteser 110, 119
- tjenesteydelser 119
- vareindkøb 118
- valg af sikringsgruppe 107
- ændringer i formuen 123, 171
Husligt bistandstillæg 310
Høj kommuneskat 180, 316
Ikrafttrædelsesbestemmelser 304-323
Inddragelse af pension
- bistands- eller plejetillæg 240
- generelle regler 242
- pension 241
Inddrivelse 255
Indfødsret 6ff
Indtægtsgrundlag 140
- fradrag 162, 166
- fradragsbeløb 167, 168
- grundbeløb 141ff
- helbredstillæg 147
- opgørelse af indtægtsgrundlag 178
- pensionstillæg 147
- personligt arbejde 142
- samlivsforhold 147, 164
- supplerende pensionsydelse 147
- varmetillæg 147
Indtægtsregulering
- oversigt over ydelser 139
- tillæg 124-125
Invaliditetstillæg 309
Kapitalafkastordningen 153
Kapitalindkomst 154
Klage 275-281
Kommunalbestyrelsens kompetence 67, 68
Ligestilling af samlevende og gifte 318
Medicinudgifter 76
Midlertidigt ophold i udlandet 14
Mindstebopælstid 19
Modregning 256, 257
Nordisk konvention 56-58
Omregning 211-222
- engangsindtægter 219
- med tilbagevirkende kraft 221
- situationen 211, 243
- tidspunkt 214
Opholdskommune 291-294
Ophør af udbetaling ved dødsfald 190-192
- tilbagebetaling 191
Ophør af udbetaling ved strafafsoning 236
- genoptagelse af udbetaling 244, 325
- huslejeudgifter mv. 237
- omregning 243
Ophør af udbetaling ved unddragelse 246-251
- huslejeudgifter mv. 249
- målgruppen 247, 248
- tidspunkt 249
- videregivelse af oplysninger 251
Ophørsstøtte 162
Opkrævning 254
Oplysninger fra SKAT 297-298
Oplysningspligt 228-229
Opsat pension 73, 126-138
- anmodning 127
- arbejde i EU/EØS-lande, Schweiz eller overenskomstlande 130
- beskæftigelseskrav 128-129
- dokumentation 131-132
- engangsbeløb 134
- merudgiftsydelse 137
- venteprocent 135
Optjening i EU/EØS, Schweiz og overenskomstlande 38
Optjeningsprincippet 30ff
Overenskomster med andre lande 59-63
Overgang fra førtidspension til folkepension 321
Overgangsbestemmelser 304-323
Pension i udlandet 16-18, 20
Pensioniststatus
- ved efterlevelsespension 261
- ved inddragelse af pension 242
Pensionsbegrebet 4
Pensionstillæg
- beregning 175
- fradragsbeløb 167
- indtægtsgrundlag 147
Personlig indkomst 150
Personlig tillægsprocent 124, 125
Personligt arbejde 142
Personligt tillæg, § 14, stk. 1 77-78, 115
Personligt tillæg, generelt 74-76
- ansøgning 75
- løbende ydelse 78
Petroleumstillæg 97-100
Plejevederlag 193
Refusion, se finansiering
Regnskab og revision 288
Remonstration 280
Sagsbehandling 291ff
- fejl 222
- klage 281
Samlevende 267-274, 318
Satser 262-266
Satsregulering 263-264
Sikringsstyrelsen 70, 206, 300-303
Skatteordning for selvstændige 143
Statsborgerskab 6
Supplerende pensionsydelse 181-183
- formue 169ff, 182
Tilbagebetaling 230-235
- dobbelt forsørgelse 233
- pension 230
- personlig hæftelse 234
- tillæg 235
Tillæg for højt kommunalt skatteniveau 316
Udbetaling af pension 184-189
- bagudbetaling 184, 185, 319
- efter fængselsophold 244
- en ekstra måneds pension 320
- i udlandet 206
- minimumsbeløb 179
- NemKonto 189
- ophør af udbetaling ved dødsfald 190ff
- tilbagebetaling 191
- tilbageførsel 192
- udbetalingsmåde 188
Udenlandske indtægter 159
Udland
- fast bopæl 15
- medtage til udlandet 17
- midlertidigt ophold 14
- tilkendelse i udlandet 16
- udbetaling i udlandet 20
Udlæg 252
Udlændinge 7
Unddragelse af strafforfølgning 195
Underretningspligt 238, 251
Varmetillæg 79-96
Velfærdsreform 3
Ventetillæg 307
Venteydelse 308
Virksomhedsskatteordningen 152
Ægteskabstillæg 306
Ældrecheck 181-183
Årlig formueopgørelse 172
Årsopgørelse 144, 209
Bilag 4
Bilag 10 Indholdsfortegnelse (Indholdsfortegnelsen henviser til punkter i vejledningen)
Afsnit 1 Almindelige betingelser mv.
Kapitel 1 Hovedbetingelser 4
Kapitel 2 Hvilke ydelser kan betales i udlandet 20
Kapitel 3 Optjeningsprincippet 30
Kapitel 4 Fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening 41
Kapitel 5 Rådets Forordning nr. 1408/71 om koordination af sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere m.fl. 42
Kapitel 6 Nordisk konvention om social sikring 56
Kapitel 7 Overenskomster med andre lande 59
Kapitel 8 Administration af EF-forordning nr. 1408/71 og overenskomst om social sikring 64
Afsnit 2 Folkepensionssystemets opbygning
Kapitel 9 Folkepension 66
Kapitel 10 Ansøgning 67
Kapitel 11 Generelt om personlig tillæg 74
Kapitel 12 Personligt tillæg, lovens § 14, stk. 1 77
Kapitel 13 Personligt tillæg til varmeudgifter (varmetillæg) 79
Kapitel 14 Petroleumstillæg 97
Kapitel 15 Helbredstillæg 101
Kapitel 16 Indtægtsregulering 124
Afsnit 3 Opsat pension – optjening af venteprocenten 126
Kapitel 17 Opsat pension 126
Afsnit 4 Beregning af folkepension
Kapitel 18 Folkepensionens bestanddele 139
Kapitel 19 Indtægtsgrundlag 140
Kapitel 20 Indtægtsgrundlag for beregning af grundbeløb til folkepensionister 141
Kapitel 21 Indtægtsgrundlag for beregning af pensionstillæg, personlige tillæg, varmetillæg jf. § 14, stk. 2, helbredstillæg, jf. § 14 a og supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d. 147
Kapitel 22 Opgørelse af formue ved helbredstillæg og supplerende pensionsydelse 169
Kapitel 23 Beregning af pension 173
Kapitel 24 Den supplerende pensionsydelse, lovens § 72 d 181
Afsnit 5 Udbetaling mv.
Kapitel 25 Udbetaling 184
Kapitel 26 Ophør af pensionsudbetaling ved dødsfald 190
Kapitel 27 Reglerne i øvrigt 193
Kapitel 28 Administration af pension 196
Kapitel 29 Overgang fra førtidspension til folkepension 205
Kapitel 30 Udbetaling af pension i udlandet 206
Afsnit 6 Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling mv.
Kapitel 31 Årlig fastsættelse 209
Kapitel 32 Bortfald af ikke hævet pension, lovens § 40 223
Kapitel 33 Forældelse 227
Kapitel 34 Pensionistens oplysningspligt 228
Kapitel 35 Tilbagebetaling 235
Kapitel 36 Ophør af udbetaling af pension, lovens §§ 46, 46 a og 46 b og bkg. kap 10 236
Kapitel 37 Opkrævning af tilbagebetalingskrav, retsforfølgning og restanceinddrivelse 252
Kapitel 38 Efterlevelsespension 258
Afsnit 7 Beløb og regulering
Kapitel 39 Aktuelle satser 262
Kapitel 40 Enlige 267
Afsnit 8 Klageadgang
Kapitel 41 Klage over afgørelser 275
Afsnit 9 Finansiering og refusion
Kapitel 42 Finansiering og refusion 282
Afsnit 10 Administration mv.
Kapitel 43 Administration mv. 291
Afsnit 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.
Kapitel 44 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv., lovens §§ 63-73 304
Kapitel 45 Overgangsregler med fortsat betydning i love med ikrafttræden den 1. januar 1999 og senere 318
Afsnit 12 Færøerne og Grønland
Kapitel 46 Færøerne og Grønland 327
Bilag
Bilag 1 Bekendtgørelse af lov om social pension
Bilag 2 Bekendtgørelse om social pension
Bilag 3 Bekendtgørelse om opsat pension
Bilag 4 Bekendtgørelse om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder
Bilag 5 Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Bilag 6 Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
Bilag 7 Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder
Bilag 8 Eksempler på beregning af folkepension
Bilag 9 Stikordsregister