Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2007/58@2007-09-14/da

Indhold

1. Indledning

Vejledning om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsvejledningen)

Afsnit I

Kapitel 1 1. Reglerne om udgang til indsatte findes navnlig i straffuldbyrdelseslovens §§ 46-50, i bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen) og i cirkulære om behandling m.v. af sager om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner. 2. Vejledningen gælder for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring. Om udgang til varetægtsarrestanter, der i medfør af § 777 i lov om rettens pleje (retsplejeloven) er anbragt i institution for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, henvises til retsplejelovens § 771, stk. 2, og § 777, 4. pkt., og til udgangsbekendtgørelsens § 3. Reglerne om udgang til øvrige varetægtsarrestanter findes i cirkulære nr. 160 af 13. september 1978 om udgang til varetægtsarrestanter. 3. Om andre regler, der har særlig relevans i forhold til ovennævnte regler om udgang, henvises til 1) bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen), 2) bekendtgørelse om udståelse af strafcelle, anvendelse af forhørscelle og behandlingen af disciplinærsager i fængsler og arresthuse (disciplinærstrafbekendtgørelsen), 3) bekendtgørelse om tilladelse til strafafbrydelse, 4) bekendtgørelse om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, 5) Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse nr. 11614 af 30. oktober 2000 om rabat på togrejser med DSB samt om tilskud til de indsattes rejseudgifter, 6) Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse om fællesmøder, 7) Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse nr. 66 af 19. juli 2004 om retningslinier for ledsaget udgang (udgangsledsagerinstruksen), og 8) Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse af 28. februar 2002 om retningslinier for gruppevise udflugter m.v., der indebærer overnatning uden for institutionen.

Kapitel 2 4. I lovens § 46 er formålene, hvortil der kan gives udgang, og visse generelle forudsætninger for, at en indsat kan få tilladelse til udgang, fastsat. I lovens § 47 er det fastsat, at tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum, der medregnes til straffetiden. § 48 regulerer de vilkår, der skal og kan fastsættes for tilladelse til udgang, og § 49 regulerer adgangen til at tilbagekalde tilladelse til udgang og ændre vilkårene for tilladelsen. 5. Endvidere indeholder lovens § 50 en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om tilladelse til udgang. I den forbindelse gives mulighed for at bestemme, at tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen og efter udståelse af en bestemt del af straffen samt at tilladelse til udgang ikke kan gives i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte uden lovlig grund er udeblevet efter tilsigelse til afsoning. Det kan endvidere bestemmes, at den indsatte efter udgangsmisbrug er afskåret fra i et bestemt tidsrum at forlange en afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til udgang (udgangskarantæne).

Kapitel 3 6. Bekendtgørelsen er delt op i tre afsnit. Afsnit I (kapitel 1-7) om fællesregler indeholder nogle indledende bestemmelser, og bestemmelser om kompetence, betingelser for udgang, høring, fratagelse af mulighed for udgang på grund af udeblivelse efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund, udgangskarantæne og ikendelse af disciplinærstraf, særlige sagsbehandlingsregler, samt udgangsbevis og vederlag m.v. Afsnit II (kapitel 8-12) om de enkelte udgangsformer indeholder bestemmelser om udgang til særlige formål, udgang med henblik på at besøge bestemte personer, frigang, udstationering og udflugter m.v. Afsnit III (kapitel 13) om ikrafttræden indeholder en bestemmelse om, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2006.

Kapitel 4 7. Cirkulæret er rettet til kriminalforsorgens institutioner og afdelinger og politiet og indeholder blandt andet regler om institutionens afgivelse af indstilling, fremgangsmåden ved høring af politimesteren (Politidirektøren i København), underretning af andre institutioner og myndigheder om tilladelse til udgang eller udeblivelse fra udgang, samt udlevering af udgangsbevis.

Afsnit II

Kapitel 5 8. Tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum, der medregnes i straffetiden, jf. straffuldbyrdelseslovens § 47.

Kapitel 6 9. Blandt andet straffens længde er afgørende for, om kompetencen til at tillade udgang ligger hos institutionen eller i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det er således udgangspunktet, at kompetencen ligger i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, for så vidt angår udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf i 8 år eller derover eller forvaring, mens institutionens leder, eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade udgang til indsatte med straffe under 8 år. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse om fællesmøder. 10. Udgangsbekendtgørelsens §§ 4-6 angiver kompetencereglerne for henholdsvis åbne fængsler, lukkede fængsler og arresthusene (Københavns Fængsler). Kompetenceforholdene i forbindelse med sager, hvor der er uenighed mellem institutionen og den politimester (Politidirektøren i København), der har behandlet straffesagen, fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 7. 11. Kompetencen til at tillade udgang til indsatte, der skal udvises, ligger i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, men institutionen har kompetence til at give afslag på udgang, jf. udgangsbekendtgørelsens § 9. Tilsvarende gælder for den gruppe af indsatte, der er omfattet af udgangsbekendtgørelsens § 8. 12. De fælles regler i øvrigt i udgangsbekendtgørelsens afsnit I gælder alle indsatte uanset straflængde.

Kapitel 7 13. Udgang er forudsat som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraf. Der er således en formodning for, at indsatte under afsoning får udgang. Formodningen for udgang gælder imidlertid ikke i samme grad i de tilfælde, hvor der skal udvises særlig forsigtighed ved misbrugsvurderingen. 14. Tilladelse til udgang forudsætter, at der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen, og at hensynet til retshåndhævelse ikke i øvrigt taler imod udgangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2, samt at der er et godkendt udgangsformål. 15. Misbrugsvurderingen baseres på den indsattes aktuelle forhold og forhold under eventuel tidligere afsoning. I denne forbindelse skal blandt andet indgå oplysninger om disciplinære forseelser i institutionen, i det omfang disse kan give anledning til at formode, at der er risiko for, at den pågældende misbruger udgangen. Ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen skal det, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 2, og udgangsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, tillægges særlig vægt, hvis den indsatte 1) er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt i tiden mellem dom og strafudståelse, 2) under strafudståelsen er undveget eller har forsøgt herpå, 3) under strafudståelsen har begået strafbart forhold, 4) under strafudståelsen er udeblevet fra en tidligere udgang eller i øvrigt har misbrugt en tilladelse til udgang, 5) under en tidligere strafudståelse har foretaget handlinger som nævnt i nr. 2-4, uden at betingelserne for uledsaget udgang senere blev fundet opfyldt, 6) ikke er mødt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen, 7) inden for de sidste 3 år har været løsladt efter udståelse af mindst 2 fængselsstraffe, og nu udstår fængselsstraf for forhold, der helt eller delvis er begået inden for 6 måneder efter sidste løsladelse, 8) er afhængig af euforiserende stoffer, 9) har indtaget euforiserende stoffer under afsoningen, eller 10) skal udvises af landet ved løsladelsen. Vedrørende vurderingen af misbrugsfaren når der foreligger et positivt urinanalyseresultat, henvises til punkt 10 i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesvejledningen). 16. Kan der ikke bortses fra en vis misbrugsrisiko, vil udgang kunne gives med ledsager, hvis udgangsformålet taler for, at der gives tilladelse til udgang. Der vil ligeledes med henblik på at mindske misbrugsrisikoen kunne fastsættes særvilkår for udgangen, f.eks. et vilkår om behandling mod misbrug af alkohol. 17. Der skal i øvrigt i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret afvejning af formålet med den ansøgte udgang overfor den misbrugsrisiko, der må antages at foreligge, herunder også en vurdering af, hvilken form for kriminalitet risikoen eventuelt omfatter. Ved denne afvejning skal der tages hensyn til varigheden af den resterende opholdstid indtil forventet løsladelse. Der skal tillige tages hensyn til, om den pågældende befinder sig i en særlig risikosituation for undvigelse eller udeblivelse.

Kapitel 8 18. Inden der gives tilladelse til udgang (ledsaget eller uledsaget), skal institutionen indhente en udtalelse fra den politimester (politidirektøren i København), der har behandlet straffesagen, hvis den indsatte er dømt for farlig kriminalitet eller i øvrigt for lovovertrædelse af særlig grov eller professionel karakter, jf. udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1. Tilsvarende gælder en række andre tilfælde, hvor den indsatte har begået kriminalitet under undvigelse eller udgang, hvor den indsatte hyppigt recidiverer, eller hvor der er tale om udgang til udlændinge, der skal udvises, jf. udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, og § 17. 19. Høring skal dog ikke foretages, hvis den indsatte eksempelvis har været på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen i institutionen eller med hensyn til indsatte placeret på behandlingsafdelinger i forbindelse med behandlingsmæssige ledsagede udgange til f.eks. NA-møder, jf. i øvrigt udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 2. 20. Uanset reglerne i § 15 skal der foretages høring af politimesteren (Politidirektøren i København), hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler herfor, eller hvis politimesteren (Politidirektøren i København) i den enkelte sag har anmodet herom, jf. udgangsbekendtgørelsens § 16. 21. Er der uenighed mellem politimesteren (Politidirektøren i København) og institutionen, træffes afgørelsen af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. udgangsbekendtgørelsens § 7. 22. Hvis der er givet tilladelse til udgang, skal høring om senere udgang af samme eller anden art ikke ske, medmindre der foreligger væsentligt ændrede omstændigheder, f.eks. ophævelse af særvilkår om forbud mod at opsøge bestemte steder, personer eller lignende, ændring af udgangsadressen m.v. Det må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering, om der foreligger sådanne væsentligt ændrede omstændigheder. Der skal som udgangspunkt høres igen ved overgang fra ledsaget til uledsaget udgang. Dog kan det i forbindelse med høring over ledsaget udgang aftales, at der ikke skal høres igen ved eventuel overgang til uledsaget udgang. Endvidere kan der i situationer, hvor der er tale om et samlet forløb med et antal ledsagede udgange med overgang til uledsaget udgang, høres over hele forløbet. 23. Høring af politimesteren (Politidirektøren i København) forudsættes at ske skriftligt. Telefonisk høring bør alene ske i meget hastende sager, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved udgang efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, nr. 1 og 2, og selv i disse undtagelsestilfælde bør institutionen anmode politimesteren (Politidirektøren i København) om efterfølgende at svare skriftligt. Såfremt spørgsmålet skal forelægges for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, vil dette tillige kunne ske telefonisk.

24. Det fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, at der inden der gives tilladelse til regelmæssig udgang til indsatte, der udstår straf af fængsel på livstid eller forvaring, skal ske høring af Rigsadvokaten. Sådan høring skal endvidere ske, hvis der senere gives tilladelse til udgang, der vil medføre yderligere lempelser i afsoningsforløbet. Høring af Rigsadvokaten sker som udgangspunkt i forbindelse med det årlige møde mellem Rigsadvokaten og Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, men kan dog ske skriftligt, hvis særlige omstændigheder taler for det.

25. I de tilfælde, der er nævnt i udgangsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, skal der indhentes en udtalelse fra den indsattes bopælskommune (socialforvaltningen) om vilkårsfastsættelsen. Derudover kan der indhentes en sådan udtalelse i tilfælde, hvor der konkret findes at være anledning hertil.

Kapitel 9 26. Tilladelse til udgang forudsætter, at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udgangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis indsatte, der er dømt for alvorlig kriminalitet, ønsker udgangstilladelse til en optræden, hvorved den pågældende i særlig grad kommer i offentlighedens søgelys, eller til bestemte steder, hvor hensynet til at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen klart tilsiger, at den indsatte ikke bør kunne komme på det pågældende tidspunkt. Hensynet til retshåndhævelsen kan endvidere isoleret set tale imod, at indsatte med længere straf for alvorlig kriminalitet får tilladelse til udgang før efter udståelse af en vis del af straffen. Afslag på udgang vil komme på tale i de tilfælde, hvor hensynet til retshåndhævelsen ikke kan tilgodeses ved anvendelse af særvilkår, jf. udgangsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, eller andre særvilkår, som findes hensigtsmæssige. 27. Udgange må ikke benyttes på en måde, der klart strider imod retshåndhævelsen og det formål, der tilsiges med udgangen, jf. udgangsbekendtgørelsens § 11, nr. 1. 28. For enhver udgangstilladelse gælder en række faste vilkår, der fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1, og udgangsbekendtgørelsens § 11. Der kan herudover efter en konkret vurdering fastsættes yderligere vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå misbrug. Der kan således blandt andet fastsættes særvilkår om, at den indsatte skal undergive sig behandling mod misbrug af alkohol eller lignende. Hvis man ønsker absolut forbud mod indtagelse af alkohol under udgangen, bør der fastsættes særvilkår om forbud mod indtagelse af alkohol, idet det sædvanlige vilkår om behandling mod misbrug af alkohol ikke i sig selv indebærer et sådant forbud. 29. Der kan fastsættes særvilkår om, at den indsatte ikke må besøge bestemte steder eller opsøge bestemte personer. Der kan endvidere være grundlag for at bestemme, at udgang ikke må afvikles samtidig med meddomfældte. Der vil som udgangspunkt være behov for at fastsætte særvilkår af denne art i forbindelse med udgang til personer, der har tilknytning til grupper, hvoraf en flerhed er dømt for ikke ubetydelig kriminalitet. Vilkåret om, at den indsatte ikke må besøge bestemte steder, kan endvidere fastsættes i tilfælde, hvor indsatte ikke må opsøge gerningsstedet. Der er desuden mulighed for at fastsætte vilkår om, at den indsatte ikke opsøger den eller de forurettede i sagen. Særvilkår af denne art skal fastsættes i tilfælde, hvor lovovertrædelsens grovhed og karakter eller hensynet til den forurettede tilsiger det. Fastsættelse af sådanne vilkår i disse situationer kan kun undlades, hvis tungtvejende hensyn taler imod. 30. Institutionen bestemmer, om en udgang skal ske med eller uden ledsagelse. Der tages ved afgørelsen hensyn til formålet og risikoen for misbrug. Udgang fra åben institution gives i almindelighed uden ledsagelse. Det vil dog være hovedreglen, at indsatte i åben institution med fængselsstraffe på 8 år eller derover vil påbegynde et udgangsforløb med ledsagelse. Udgang med ledsagelse gives i almindelighed kun for 1 dag. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har ved cirkulæreskrivelse, nr. 66 af 19. juli 2004 fastsat nærmere retningslinier for ledsagerens funktioner og opgaver i forbindelse med afvikling af ledsaget udgang.

Kapitel 10 31. Udgang til udlandet kan ikke gives, medmindre ganske særlige omstændigheder taler herfor. Ganske særlige omstændigheder kan f.eks. være følgende: 1) At besøge nærmeste pårørende, det vil sige ægtefælle/samlever, forældre og børn, der har bopæl uden for landets grænser. 2) Uopsættelige forretningssituationer, der ikke kan varetages af andre. 3) Ekskursioner for så vidt angår indsatte placeret uden for Kriminalforsorgens institutioner i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 eller som udstationeret. Ekskursionen skal være et væsentligt led i det behandlingsforløb, som danner grundlag for placeringen. 4) Gruppevise udflugter med overnatning, for indsatte i fængsler, arresthuse og pensioner, jf. cirkulæreskrivelse af 28. februar 2002 vedrørende retningslinier for gruppevise udflugter m.v., der indebærer overnatning uden for institutionen. Ekskursionen skal være et væsentligt led i behandlingen. 5) Ekskursioner, som er et nødvendigt led i forbindelse med undervisningsforløb. Det gælder såvel under frigang som under udstationering og § 78-anbringelse. Nødvendighedskravet betyder, at deltagelse i ekskursionen skal være en forudsætning for at gennemføre undervisningsforløbet. 6) Transitsituationer, f.eks. udgang til Bornholm via Sverige. Institutionens kompetence til at afgøre spørgsmålet om udgang fremgår af ud­gangs­be­kendt­gørel­sen §§ 4-6.

Kapitel 11 32. Der kan – efter nøje vurdering af misbrugsrisikoen i hvert enkelt tilfælde – gives tilladelse til udgang med henblik på besøg hos nærstående personer her i landet, til hvem forbindelsen er etableret inden strafudståelsen. Ved nærstående personer forstås ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at denne kan sidestilles med de nævnte familiebånd. Ved vurderingen af udgangsspørgsmålet lægges der afgørende vægt på, om den nærmeste familie vil følge med den indsatte til udlandet ved udvisningen, politiets udtalelse i sagen, institutionens vurdering af misbrugsrisikoen samt længden af den resterende afsoningstid. Om kompetencen til at afgøre spørgsmålet om udgang henvises til udgangsbekendtgørelsens § 9 og ovenfor under pkt. 11. 33. Det forudsættes, at der er aflagt hjemmebesøg, inden der træffes afgørelse om eventuel tilladelse til udgang. 34. Inden der gives tilladelse til udgang, skal der indhentes en udtalelse fra den politimester (politidirektøren i København), der har behandlet straffesagen, jf. udgangsbekendtgørelsens § 17. Sådan udtalelse skal også indhentes, inden der gives tilladelse til udgang i de tilfælde, der er nævnt i udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 1-3. Hvis der efter et ledsaget udgangsforløb senere bliver spørgsmål om tilladelse til uledsaget udgang, skal der altid indhentes en fornyet udtalelse fra politimesteren (Politidirektøren i København). Hvis der undtagelsesvis bliver tale om udgang i henhold til udgangsbekendtgørelsens §§ 55-56, skal der ligeledes indhentes en udtalelse fra politimesteren (Politidirektøren i København).

Kapitel 12 35. Reglerne om tilbagekaldelse af tilladelse til udgang eller ændring af vilkårene for tilladelsen findes i straffuldbyrdelseslovens § 49. Det fremgår af bestemmelsen, at en »tilladelse til udgang kan tilbagekaldes, eller vilkårene for tilladelsen ændres, såfremt 1) den indsatte udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de vilkår, der er fastsat for udgangstilladelsen i medfør af § 48, eller 2) nye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse.«

36. Hvis en domfældt ikke møder på det tidspunkt, hvortil den pågældende er tilsagt til afsoning og dette skyldes omstændigheder, som må lægges den pågældende til last, skal den pågældende anses for at være udeblevet uden lovlig grund. I sådanne tilfælde skal den pågældende fratages muligheden for tilladelse til udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, jf. udgangsbekendtgørelsens § 22, stk.1. Der vil dog være mulighed for at tillade udgang til særlige formål efter udgangsbekendtgørelsens § 31, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 3. Det følger af forarbejderne til loven, at en domfældt ikke er udeblevet uden lovlig grund, hvis den pågældende kan godtgøre, at undladelsen af at møde til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen skyldes omstændigheder, som ikke kan lægges den pågældende til last f.eks. i et tilfælde, hvor domfældte er mødt for sent som følge af en togforsinkelse el. lign. Hvis modtagerinstitutionen skønner, at den overskridelse, der foreligger fra den dømtes side, må anses for ubetydelig, kan det ligeledes lægges til grund, at den dømte ikke er udeblevet uden lovlig grund. Om behandlingen af sager, hvor den indsatte gør gældende, at denne ikke har modtaget indkaldelsen til afsoning henvises til skrivelse om visse spørgsmål ved behandlingen af sager om udeblivelse efter tilsigelse til afsoning.

37. Hvis tilladelse til udgang tilbagekaldes i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, på grund af misbrug af udgang, herunder såfremt den indsatte under udgangen har begået strafbart forhold, kan det bestemmes, at den indsatte i et tidsrum af indtil 6 måneder er afskåret fra at forlange en afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til udgang (udgangskarantæne), jf. udgangsbekendtgørelsens § 22, stk. 2. Tidsfristen på indtil 6 måneder er fastsat på baggrund af, at det nu er en betingelse for at fastsætte udgangskarantæne, at den indsatte har misbrugt udgang. Der er imidlertid ikke tiltænkt nogen ændring i hidtidig praksis med hensyn til udmålingen af udgangskarantænens længde ved forskellige former for udgangsmisbrug. Det skal således fortsat tillægges vægt ved udmålingen af udgangskarantænen, såfremt den indsatte afsoner en dom for farlig kriminalitet, eller udgangsmisbruget i øvrigt sammenholdt med andre oplysninger må antages at indebære en betydelig misbrugsrisiko. Det er som anført en betingelse for at ikende udgangskarantæne, at der er konstateret et misbrug af udgangstilladelsen. Efter tilbagekaldelse som følge af f.eks. bortgang eller undvigelse fra institutionen, vil der ved fornyet ansøgning om udgang skulle træffes afgørelse om spørgsmålet, men dette er ikke til hinder for, at institutionen i forbindelse med tilbagekaldelsen tilkendegiver, hvornår og under angivelse af eventuelle forudsætninger, den af egen drift vil tage spørgsmålet om udgang op igen. 38. I tilfælde, hvor den indsatte under udgang har gjort sig skyldig i farlig kriminalitet, kan tidsfristen fastsættes til højst 1 år, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3. Ved farlig kriminalitet forstås drab og kriminalitet, der indebærer alvorlig fare for eller skade på menneskeliv, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelser, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold samt overtrædelse af straffelovens § 191. 39. Hvis der fastsættes udgangskarantæne, skal spørgsmålet om genoptagelse af udgang behandles på ny ved karantænens udløb. I forbindelse med overførsel fra åben til lukket institution kan udgang tilbagekaldes, men der kan ikke fastsættes udgangskarantæne. Spørgsmålet om beregning af og virkningstidspunktet for udgangskarantænen er reguleret i bekendtgørelsens § 22, stk. 4 og 5. I tilfælde, hvor den indsattes tilladelse til udgang tilbagekaldes på grund af undvigelse fra ledsaget udgang eller udeblivelse, og strafudståelsen genoptages inden en udgangsperiodes udløb, beregnes længden af karantænen fra udgangsperiodens udløb. Herved bliver angivelsen af karantænens længde uafhængig af på hvilket tidspunkt i en udgangsperiode, strafudståelsen blev genoptaget. Karantænen har dog virkning allerede fra strafudståelsens genoptagelse. Tilsvarende gør sig gældende ved andre former for udgangsmisbrug i tilfælde, hvor institutionen får kendskab til misbruget, inden en udgangsperiodes udløb. 40. Udgange, som er opsparet inden tilladelsen tilbagekaldes, vil efter en konkret vurdering af misbrugsrisikoen kunne afholdes, når den indsatte på ny er i et regelmæssigt udgangsforløb. I tilfælde, hvor den indsatte er sigtet for kriminalitet under strafudståelsen og sigtelsen fører til varetægtsfængsling, eller til at en tilladelse til regelmæssig udgang i henhold til udgangsbekendtgørelsens kapitel 9 nægtes eller tilbagekaldes, opspares udgange, hvis sigtelsen senere frafaldes eller der sker frifindelse for den påsigtede kriminalitet.

41. Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle, jf. straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1. En indsat kan ikendes disciplinærstraf ved udgangsmisbrug i de tilfælde, der er nævnt i udgangsbekendtgørelsens § 23, stk. 1. Hvis overtrædelsen har givet anledning til andre foranstaltninger efter straffuldbyrdelsesloven, bortset fra erstatning og konfiskation, kan der kun ikendes disciplinærstraf i det omfang afgørende ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn kræver det, jf. disciplinærstrafbekendtgørelsens § 4. 42. Som eksempler på tilfælde, hvor det kan være påkrævet at anvende både udgangskarantæne og disciplinærstraf kan nævnes forsinket tilbagekomst fra udgang, udeblivelse fra udgang og indsmugling. Strafcelle kan kun anvendes for de forhold eller forsøg herpå, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 2. Ved væsentlig forsinket tilbagekomst og ved indsmugling af mindre grov karakter anvendes i almindelighed bøder, mens der ved udeblivelse og indsmugling af grovere karakter i almindelighed anvendes strafcelle.

43. Indsatte, der opholder sig i åben institution, kan overføres til lukket institution efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 25. 44. Overførsel til lukket institution kan f.eks. ske i tilfælde, hvor en langvarig karantæne efter en konkret vurdering skønnes at øge risikoen for undvigelse; hvor udgangsmisbruget består i kriminalitet, som (typisk efter varetægtsfængsling) medfører en ny straf af en sådan varighed, at fortsat ophold i åben institution skønnes utilrådeligt, eller hvor udgangsmisbruget består i en ordensforstyrrende handling – f.eks. indsmugling af stoffer – og der foreligger risiko for gentagelse. 45. Ved overførsel til lukket institution kan der tillige træffes bestemmelse om tilbagekaldelse af udgang, men der kan ikke fastsættes udgangskarantæne, jf. ovenfor under pkt. 38. Der skal i den forbindelse lægges særlig vægt på, at den indsatte typisk vil være imod overførslen med deraf følgende risiko for, at den pågældende efter udgang ikke returnerer til den lukkede institution.

46. I udgangsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, er der fastsat bestemmelser om varigheden af weekendudgange. Bestemmelserne udelukker ikke, at der i enkelte tilfælde kan ske fravigelse af de nævnte tidspunkter, jf. bekendtgørelsens § 38 stk. 3. Der kan således blandt andet ske fravigelse ved forsinket tilbagekomst af ganske få timers varighed, hvor det kan bestemmes, at et tidsrum svarende til forsinkelsen fratrækkes i en efterfølgende udgang.

47. Udebliver den indsatte fra udgang, skal politiet underrettes med henblik på eftersøgning af den pågældende, jf. § 11, stk. 1, i cirkulære om behandling m.v. af sager om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner. Af cirkulærets § 11, stk. 2, fremgår det, at underretning af politiet skal ske omgående, når omstændighederne taler derfor, herunder når den indsatte er dømt for farlig kriminalitet. Ved farlig kriminalitet forstås drab og kriminalitet, der indebærer alvorlig fare for eller skade på menneskeliv, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelser, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold samt overtrædelse af straffelovens § 191. Undviger den indsatte fra ledsaget udgang, skal der ske underretning af politiet i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse nr. 66 af 19. juli 2004 om retningslinier for ledsaget udgang (udgangsledsagerinstruksen).

48. Et konstateret udgangsmisbrug kan medføre, at der fastsættes (yderligere) særvilkår for udgang, hvis disse skønnes at kunne nedbringe risikoen for fremtidigt misbrug.

Kapitel 13 49. I udgangsbekendtgørelsens kapitel 6 (§§ 24-28) er der fastsat nogle særlige sagsbehandlingsregler. 50. Af straffuldbyrdelseslovens § 89, stk. 1, fremgår det, at institutionen jævnligt skal tage blandt andet spørgsmålet om udgang op til overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom. I tilknytning til denne bestemmelse er der i udgangsbekendtgørelsens § 24 fastsat nærmere regler, der forpligter institutionen til løbende at være opmærksom på og vurdere spørgsmålet om udgang efter bekendtgørelsens kapitel 9 (udgang med henblik på besøg hos bestemte personer m.v.), når den indsatte har opholdt sig en vis tid i institutionen (afhængig af længden af den idømte straf). 51. Det er et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager eller dog at foranledige, at private, navnlig parterne, yder medvirken til sagens oplysning. I ansøgningssager gælder dog den begrænsning, der følger af forvaltningslovens § 29. Det er endvidere forvaltningsmyndighedens pligt at sørge for, at de fornødne oplysninger skaffes til veje på den hurtigste og mest hensigtsmæssige måde. En sag skal således undersøges af myndigheden så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse. Ved vurderingen af, hvor omfattende undersøgelser der bør foretages, indgår en række hensyn. Foruden hensynet til at nå frem til den materielt rigtige afgørelse spiller hensynet til, at afgørelsen træffes uden unødig forsinkelse en væsentlig rolle. Hvis en indsat således nægter at medvirke til en nødvendig oplysning af sagen, f.eks. i form af at aflægge urinprøve eller deltage i en alkoholtest, kan dette få betydning for spørgsmålet om tilladelse til senere udgang, idet denne nægtelse i et vist omfang vil kunne tillægges processuel skadevirkning. 52. Bestemmelsen i udgangsbekendtgørelsens § 26 indebærer, at institutionen ved afslag på udgang skal udfærdige et notat, som blandt andet skal indeholde en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24. Heri ligger, at begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler afgørelsen er truffet efter, og hvis afgørelsen beror på et skøn, skal det angives, hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for udøvelsen af skønnet. Om fornødent skal det tillige angives, hvilke faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Begrundelsen kan begrænses, i det omfang hensynet til den indsattes interesse, findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3, jf. § 15. Det fremgår endvidere af udgangsbekendtgørelsens § 26, at det notat, der skal udfærdiges, blandt andet skal indeholde oplysning om, hvornår afgørelsen er meddelt den indsatte, at den indsatte er orienteret om begrundelsen for afgørelsen, og at den indsatte er vejledt om muligheden for at klage til justitsministeren og om fristen for at indgive klage. Baggrunden for denne regel er navnlig, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at klage til justitsministeren skal være indgivet inden 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte. 53. Udgangsbekendtgørelsens § 28 indeholder regler om den procedure, der skal følges ved behandlingen af spørgsmål om fratagelse af udgang på grund af udeblivelse uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang eller ændring af vilkårene herfor. Heri indgår regler om orientering og partshøring af den indsatte og om eventuelle afhøringer. Udgangsbekendtgørelsens § 26 finder tilsvarende anvendelse, jf. ovenfor under pkt. 52. 54. I § 1, stk. 1-2, i cirkulære om behandling m.v. af sager om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner er der fastsat regler om, hvilke dokumenter der skal følge med institutionens indstilling i sager, hvor afgørelsen træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Skal den indsatte partshøres over de i stk. 1-2 nævnte dokumenter, sker dette ved institutionens foranstaltning, jf. cirkulærets § 1, stk. 3. 55. Det fremgår af udgangscirkulærets § 9, stk. 1, at hvis en indsat får tilladelse til udgang til udlandet, skal institutionen forinden underrette det stedlige politi i udlandet herom. Såfremt institutionen imidlertid skønner, at der foreligger helt ekstraordinære grunde, der taler for at undlade underretning af udenlandsk politi, forelægges spørgsmålet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Kapitel 14 56. Efter udgangsbekendtgørelsens § 10 kan Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, 1) i konkrete sager tillade udgang i videre omfang end nævnt i bekendtgørelsens afsnit II, hvis særlige omstændigheder taler derfor, og 2) tillade andre udgangsformer end nævnt i bekendtgørelsens afsnit II for indsatte i en institution eller en afdeling i en institution, hvis særlige omstændigheder taler derfor, og hvis det i øvrigt er i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 1. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd vil sådanne tilladelser dog kun gives undtagelsesvist.

Afsnit III

Kapitel 15 57. Der er ingen tidsmæssige betingelser forbundet med udgang efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1. Det er en forudsætning for udgang efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, at den indsatte udstår fængselsstraf i mindst 30 dage. Hvis den indsatte forud for strafudståelsen har fået tilladelse til opdeling af straffuldbyrdelsen, sådan at den enkelte periode er under 30 dage, vil muligheden for udgang efter § 31, stk. 2, derfor bortfalde. Er den indsatte udeblevet uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, medfører dette fratagelse af mulighed for blandt andet udgang efter § 31 i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen. Der henvises til pkt. 36. Det bemærkes dog, at udgang kan gives, uanset at der er truffet afgørelse om fratagelse af mulighed for udgang på grund af udeblivelse uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning eller der i forbindelse med tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang er truffet afgørelse om udgangskarantæne, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Dette fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 3. 58. Udgang kan ikke gives for længere tid end formålet tilsiger og må normalt ikke overstige 3 dage udover rejsetiden. I visse tilfælde kan varigheden dog udstrækkes til 8 dage udover rejsetiden, ligesom der er mulighed for forlængelse af udgang efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 5, dog højst med 6 dage. Opmærksomheden henledes i øvrigt på muligheden for strafafbrydelse, jf. bekendtgørelse om tilladelse til strafafbrydelse. I den forbindelse bemærkes, at såvel hensynet til retshåndhævelsen som til den indsatte i almindelighed taler for, at straffuldbyrdelsen gennemføres uden afbrydelser. Hvis det er muligt, skal reglerne i udgangsbekendtgørelsen derfor anvendes forud for reglerne om strafafbrydelse. Da udgang i modsætning til strafafbrydelse medregnes i straffetiden, skal institutionens muligheder for at tillade udgang efter reglerne herom være udtømte, før der gives tilladelse til strafafbrydelse. Herved opnås, at ensartet begrundet fravær fra en institution behandles ens i relation til spørgsmålet om, i hvilket omfang fraværet skal medregnes ved beregningen af straffetiden. 59. Ved »nærstående personer« forstås ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at denne kan sidestilles med de nævnte familiebånd. Ved »anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted i institutionen« forstås bl.a. deltagelse i AA-gruppemøder og NA-gruppemøder. Hvis behandlingsbehovet tilsiger det, vil sådan udgang kunne gives regelmæssigt. 60. Udgang efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, gives af væsentlige humanitære hensyn, eller hvor den indsattes tilstedeværelse er påkrævet. Afslag herpå bør derfor kun komme på tale af meget tungtvejende sikkerhedsmæssige årsager, hvor misbrugsrisikoen ikke skønnes at kunne nedsættes, selv om udgang sker med ledsager. 61. Udgang efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 1-3, til indsatte, der har tilladelse til regelmæssig udgang med henblik på at besøge bestemte personer, medfører, at udgang hertil begrænses tilsvarende. Der skal således fradrages den tid, der er anvendt til udgang efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 1-3, i den regelmæssige udgang. Denne regel kan dog fraviges, hvis særlige omstændigheder taler derfor, eksempelvis hvor hensynet til at opretholde kontakten til familien nødvendiggør dette. 62. Ved »vigtige familiebegivenheder« forstås typisk barnedåb, konfirmation, bryllup, sølv- og guldbryllup, runde fødselsdage (50, 60, 70, 75 etc.), eget barns fødsel, eget barns fødselsdag til og med 15 år, eget barns første skoledag (børnehaveklasse og 1. klasse) og andre lignende begivenheder. Ved »personlige interesser« forstås særligt belastende, akutte problemer i hjemmet (børnepasning, hjælp ved sygdom eller lignende). Der kan endvidere være tale om uopsættelige forretninger. Det er en forudsætning, at varetagelsen af interessen ikke med rimelighed kan ske i institutionen, udsættes til efter løsladelsen, eller varetages af andre, og i øvrigt er af afgørende betydning for den indsattes forhold.

Kapitel 16 63. Indsatte kan få udgang for at besøge bestemte personer, jf. udgangsbekendtgørelsens § 35, stk. 1 og 2. Ved »nærstående personer« i § 35, stk. 1, forstås ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at denne kan sidestilles med de nævnte familiebånd. Hvis ganske særlige forhold i det enkelte tilfælde taler derfor, og det i øvrigt findes formålstjenligt, kan indsatte få tilladelse til besøg hos andre bestemte personer end nærstående, jf. udgangsbekendtgørelsens § 35, stk. 2. 64. Der gælder særlige tidsmæssige betingelser for indsatte, der udstår straffen i henholdsvis åben og lukket institution, jf. udgangsbekendtgørelsens §§ 36-37. At tilladelse til udgang først kan gives efter udståelse af en vis del af straffen er begrundet dels i en mere generel antagelse af misbrugsrisiko ved tidlig udgang under fuldbyrdelsen af længere straf, dels i hensynet til retshåndhævelsen. Der vil derfor kunne forekomme tilfælde, hvor de tidsmæssige betingelser efter bekendtgørelsen er opfyldt, men hvor hensynet til retshåndhævelsen taler imod udgang på nuværende tidspunkt, jf. ovenfor under kapitel 9. Er den indsatte udeblevet uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, medfører dette fratagelse af mulighed for udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, jf. udgangsbekendtgørelsens § 22, stk. 1. Dette gælder, uanset om det må antages, at der foreligger en risiko for misbrug af en tilladelse til udgang. Der henvises til pkt. 36. 65. Indsatte, der er egnet til anbringelse i åbent fængsel, men er anbragt i arresthus (Københavns Fængsler) efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, kan få udgang, når de tidsmæssige betingelser i udgangsbekendtgørelsens § 36 om udgang til indsatte i åbne institutioner er opfyldt. I alle andre spørgsmål (f.eks. § 15, stk. 2, § 39 og §§ 55-56) behandles de efter reglerne om udgang fra lukkede institutioner. 66. Kravet om, at indsatte skal have opholdt sig en vis tid i institutionen, jf. § 36, stk. 1, og § 37, stk. 1, (henholdsvis 30 dage eller 7 eller 10 uger), kan fraviges i tilfælde, hvor strafudståelsen afbrydes af f.eks. en varetægtsfængsling og senere genoptages i samme institution. I disse tilfælde, hvor den pågældende typisk allerede har opholdt sig 30 dage eller 7 eller 10 uger i institutionen, og institutionen som følge deraf har det fornødne kendskab til den pågældende, bør der ikke stilles krav om, at den indsatte på ny opholder sig 30 dage eller 7 eller 10 uger i institutionen, før en udgangsansøgning kan realitetsbehandles. 67. Ved beregning af 10-ugers fristen (fra indsættelsen) i § 37, stk. 1, medregnes et eventuelt forudgående varetægtsophold, hvis strafudståelsen finder sted i umiddelbar forlængelse heraf. Ved overførsel fra udlandet beregnes 10-ugers fristen fra indsættelsen i institution i Danmark. 68. Udgang med henblik på besøg efter § 35, stk. 1 eller 2 bør nægtes, hvis besøget ikke findes formålstjenligt. Når sådanne ganske særlige forhold undtagelsesvist er til stede, således at det kommer på tale at overveje at give tilladelse til udgang efter bestemmelsen i § 35, stk. 2, skal det overvejes særligt om besøget findes formålstjenlig, hvis forbindelsen i det væsentlige hidrører fra fælles fængselsophold eller lignende. 69. Der skal altid være personlig eller telefonisk kontakt med udgangsadressaten inden den første udgang. I visse tilfælde kan der – ud fra en konkret vurdering – være behov for at aflægge hjemmebesøg eller at kontrollere udgangsadressaten i Kriminalregistret. Forud for hver enkelt udgang skal der indhentes bekræftelse fra vedkommende på, at besøget kan finde sted. Der skal i visse tilfælde foretages skærpet kontrol med at besøget kan finde sted, jf. § 8, stk. 2-3, i cirkulære om behandling m.v. af sager om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner. 70. Institutionen skal overveje behovet for i særlige tilfælde at foretage kontrol af den indsattes tilstedeværelse på udgangsadressen, eventuelt telefonisk, jf. udgangsbekendtgørelsens § 35, stk. 4. Det vil normalt ikke blive betragtet som udgangsmisbrug, hvis den indsatte ikke anvender hele udgangsperioden til samvær med den eller dem, som den pågældende har udgang til at besøge, men f.eks. under udgangen også omgås andre personer eller overværer et idrætsarrangement eller en biografforestilling, eller i øvrigt dyrker sine fritidsinteresser, forudsat at udgangen i øvrigt benyttes således, at samværet med familien eller de pårørende fortsat må karakteriseres som det primære. Det generelle vilkår i udgangsbekendtgørelsens § 11, nr. 2, om ikke at skifte opholdssted uden forud indhentet tilladelse indebærer, at den indsatte som udgangspunkt ikke må overnatte andre steder end på udgangsadressen. 71. Gives der tilladelse til regelmæssig udgang, vil den indsatte kunne få én udgang inden for hver 3-ugersperiode, jf. udgangsbekendtgørelsens § 38, stk. 2. De indsatte kan i medfør af denne bestemmelse få udgang i første, anden eller tredje weekend af perioden efter eget valg. I tilfælde, hvor sidste udgangsperiode indtræffer på et tidspunkt, hvor der er mindre end 3 uger til løsladelsen kan der gives udgang, uanset at opholdstiden indtil løsladelsen er mindre end 3 uger, forudsat at perioden omfatter mindst en weekend, hvor udgang kan gives. 72. Udgang gives som hovedregel fra fredag kl. 16.00 til søndag kl. 21.00. De nævnte tidspunkter kan fraviges af hensyn til institutionens drift, transportmulighederne eller hensynet til en spredning af afrejse- eller hjemkomsttidspunkter. Overstiger rejsetiden 3 timer, kan der tillades afrejse så tidligt, at den indsatte kan være på udgangsadressen ca. kl. 19.00. De fastlagte tidspunkter for afrejse og hjemkomst finder tilsvarende anvendelse ved sammenlægning af udgange. F.eks. vil en udgang, der består af to sammenlagte weekendudgange, kunne gives fra onsdag kl. 16.00 til søndag kl. 21.00. 73. Med hensyn til opsparing af udgange og opsplitning af udgang i 3 udgange af indtil 12 timers varighed eller i 2 udgange af indtil henholdsvis 12 timers og 24 timers varighed henvises til udgangsbekendtgørelsens § 38, stk. 4, og § 39. Indsatte i lukkede institutioner vil navnlig kunne få tilladelse til opsplitning af weekendudgang i tilfælde, hvor hensynet til familien taler herfor. Afvikling af opsparede udgange kan efter institutionens bestemmelse f.eks. finde sted ved sammenlægning af flere udgange evt. i forbindelse med løsladelsen. 74. Af hensyn til misbrugsrisikoen bør man være tilbageholdende med efter udgangsbekendtgørelsens § 35, stk. 2 at tillade weekendudgang til besøg hos personer, hvis tilknytning til den indsatte er begrænset. Hvis tilladelse til sådan udgang undtagelsesvis kommer på tale, bør det i sådanne tilfælde overvejes i stedet at give korte udgange uden overnatning. 75. Medfører behandlingen af en høringssag, jf. udgangsbekendtgørelsens §§ 15-18, at en tilladelse til udgang fra åbent fængsel forsinkes, regnes tilladelsen som givet ved udløbet af fristen i henhold til udgangsbekendtgørelsens § 36. 76. I stedet for regelmæssig udgang kan der, når de tidsmæssige betingelser efter udgangsbekendtgørelsens §§ 36-37 er opfyldt, gives tilladelse til lejlighedsvis udgang til indsatte. Lejlighedsvise udgange anvendes navnlig i lukkede institutioner som forberedelse til et eventuelt senere regelmæssigt udgangsforløb, f.eks. til langtidsdømte. Lejlighedsvis udgang er normalt af kortere varighed. 77. Der kan lejlighedsvis gives tilladelse til udgang med henblik på ophold i egen bolig eller tilladelse til en individuel udflugt eller lignende, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Kapitel 17 78. Frigang kan gives til indsatte, der opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang i henhold til udgangsbekendtgørelsens kapitel 9. Der kan undtagelsesvis gives frigang til personer med kortere straffe end 5 måneder. Spørgsmålet skal forelægges Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det bemærkes i øvrigt, at er den indsatte udeblevet uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, medfører dette fratagelse af mulighed for blandt andet frigang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen. Der henvises til pkt. 36. 79. Frigang til uddannelse og beskæftigelse skal ske i så nær tilslutning til løsladelsen som muligt, for at undgå de negative virkninger af et for langt tidsmæssigt interval mellem frigangen og løsladelsen. Udgangsbekendtgørelsens § 45 indeholder de nærmere regler om frigangens varighed. 80. Det er en forudsætning, at frigang til beskæftigelse hos arbejdsgiver eller deltagelse i undervisning findes formålstjenlig. Heri ligger navnlig, at sigtet med beskæftigelsen eller undervisningen rækker udover løsladelsen og antages at kunne støtte den indsatte i at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Særligt vedrørende frigang til beskæftigelse skal institutionen, for så vidt angår indsatte, der tilhører gruppen af negativt stærke indsatte, være særligt opmærksom på, hvorvidt kravet om, at frigangen kan anses for formålstjenlig, er opfyldt, ligesom der skal foretages en skærpet vurdering af, om et beskæftigelsessted kan godkendes. Der skal i den forbindelse blandt andet lægges vægt på, om oplysningerne om det pågældende arbejdssted er fyldestgørende, ligesom det bør overvejes, om politiet – med de impliceredes samtykke - skal høres herunder med henblik på at undersøge, om der er relationer mellem den indsatte og arbejdsgiveren, som taler imod en godkendelse af arbejdsstedet. Særligt vedrørende frigang til undervisning skal der i vurderingen af formålstjenligheden indgå en afvejning af den indsattes uddannelsesbehov, motivation og om sigtet med den ønskede uddannelse er af en sådan karakter, at den pågældendes muligheder for at klare sig efter løsladelsen, herunder erhvervsmæssigt, forbedres væsentligt. I forbindelse med frigang til undervisning vil der efter en sædvanlig misbrugsvurdering kunne tillades udgang med overnatning inden for landets grænser, hvis deltagelse i udflugten eller arrangementet er obligatorisk, eller hvis deltagelsen er væsentlig for gennemførelsen af undervisningen. Om udgang til udlandet henvises til pkt. 31. 81. Frigang kan gives, hvis der foreligger et særlig godt arbejdstilbud, der ellers ville forspildes, eller hvor det på grund af særlige omstændigheder, herunder familiemæssige omstændigheder, vil være af væsentlig betydning for den pågældendes resocialisering. Frigang til arbejde med henblik på forbedring af egen eller familiens økonomi kan tillades, hvis man derved forhindrer økonomisk sammenbrud. Frigang bør navnlig komme på tale, hvor der er behov for en arbejdstræning eller undervisning, som mest hensigtsmæssigt gives uden for institutionen, eller hvor en sådan udgangsordning i øvrigt må anses for formålstjenlig med henblik på at formidle overgangen til løsladelsen. 82. Efter udgangsbekendtgørelsens § 44, stk. 3, kan frigang endvidere gives til deltagelse i tilrettelagte, skemalagte fritidsaktiviteter, hvis den indsattes deltagelse heri er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige hensyn. Frigangen skal have et resocialiserende formål. Udgang til enkeltstående begivenheder er ikke omfattet, hvor tilladelse må søges indhentet gang for gang. 83. Det er en forudsætning for frigang, at der på frigangsadressen er en person, der fører den nødvendige kontrol med den indsattes tilstedeværelse m.v., jf. udgangsbekendtgørelsens § 49. Ved vurderingen af intensiteten af kontrol, skal det tillægges særlig vægt, at den indsatte tilhører gruppen af negativt stærke indsatte. 84. Der kan som udgangspunkt ikke gives frigang til beskæftigelse i egen virksomhed. Spørgsmålet skal i givet fald forelægges Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Nødvendig kontrol kan eventuelt ske ved kriminalforsorgen i frihed. 85. Den indsatte skal tilbringe fritiden i institutionen. Der er efter udgangsbekendtgørelsens § 46, stk. 2, mulighed for lejlighedsvis at give den indsatte tilladelse til kortere udgange uden ledsager til nærmere angivne formål. Efter § 46, stk. 2, nr. 1, kan der gives udgang, hvor der i tilslutning til arbejdet eller undervisningen foregår aktiviteter, der har sammenhæng hermed. Der tænkes her på virksomhedsbesøg, studieudflugter og lignende, eller arrangementer i øvrigt, hvor hovedformålet er socialt samvær mellem de ansatte på arbejdsstedet eller eleverne på undervisningsinstitutionen. Formuleringen ’lejlighedsvise kortere udgange uden ledsagelse med henblik på i fritiden’ betyder, at deltagelse i arrangementer, som er obligatoriske, ikke er omfattet af bestemmelsen, idet der i disse tilfælde ikke er tale om fritid. Arrangementer med overnatning er heller ikke omfattet af bestemmelsen, idet udgangen skal være kort. For så vidt angår tilladelse til udgang med overnatning i forbindelse med frigang til undervisning henvises til ovenfor under pkt. 80. 86. Muligheden for lejlighedsvis udgang efter § 46, stk. 2, nr. 2, omfatter ikke kun indsatte, der er overført fra åbent fængsel til arresthus, men alle indsatte med frigang fra arresthus. Bestemmelsen tilsigter at kompensere for, at anbringelse i arresthus indebærer begrænsede muligheder for almindeligt fællesskab. 87. Efter § 46, stk. 2, nr. 3, vil der, når der foreligger ganske særlige omstændigheder, kunne gives adgang til besøg hos nærstående pårørende i forbindelse med frigangen. Bestemmelsen vil navnlig kunne anvendes i tilfælde, hvor den indsattes familiemæssige forhold i en periode er særligt belastede, uden at betingelserne for anvendelse af udgangsbekendtgørelsens § 31 er til stede, og hvor indsattes kortvarige besøg i tilslutning til frigangen vil kunne mindske risikoen for alvorlige skadevirkninger i familien.

Kapitel 18 88. Indsatte, der opfylder betingelserne for frigang, kan udstationeres, hvis udgang af praktiske grunde ikke kan gennemføres som frigang, eller det undtagelsesvis skønnes særlig formålstjenligt, at udgang gennemføres som udstationering. Der kan dog ikke tillades udstationering med henblik på deltagelse i fritidsaktiviteter efter udgangsbekendtgørelsens § 44, stk. 3. Det bemærkes i øvrigt, at er den indsatte udeblevet uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, medfører dette fratagelse af mulighed for blandt andet udstationering i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen. Der henvises til pkt. 36. 89. Udgangsbekendtgørelsens § 51 indeholder nærmere regler om udstationeringens varighed. 90. Under udstationeringen er den indsatte underlagt de regler, der gælder for den pågældende institution. Der kan yderligere fastsættes særlige vilkår af hensyn til misbrugsrisikoen og af hensyn til retshåndhævelsen, herunder vilkår om at den indsatte undergiver sig samme regler, der gælder for udgang fra åbent fængsel. 91. Udstationering sker til offentlige eller private institutioner m.v., herunder til kriminalforsorgens pensioner. Det forhold, at en indsat tilhører gruppen af negativt stærke indsatte, vil med betydelig vægt tale imod udstationering til en af kriminalforsorgens pensioner. 92. Udstationering til eget hjem kan kun ganske undtagelsesvis komme på tale. Spørgsmål herom forelægges for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. 93. Opmærksomheden henledes i øvrigt på muligheden for anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78, jf. bekendtgørelse om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus.

Kapitel 19 94. Udgangsbekendtgørelsens §§ 55-56 indeholder hjemmel til at tillade udflugter til indsatte i henholdsvis åben og lukket institution. Tilladelse til udflugter forudsættes normalt givet til grupper af indsatte, der i almindelighed bør være ledsaget af en eller flere funktionærer. Tilladelse til udgang forudsætter blandt andet, at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udgangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at udflugter, der kan opfattes som luksusprægede eller har ferielignende karakter, ikke kan finde sted. Det bemærkes i øvrigt, at er den indsatte udeblevet uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, medfører dette fratagelse af mulighed for blandt andet udgang til udflugter i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen. Der henvises til pkt. 36. I forhold til skiture og kanoture, der ikke indebærer overnatning, skal man være særlig opmærksom på, hvorvidt udflugten kan opfattes som luksuspræget eller har ferielignende karakter. I denne vurdering skal indgå udflugtens samlede karakter, herunder varigheden, udflugtsmålet og de samlede omkostninger ved udflugten, uanset om de indsatte selv afholder en del af udgifterne. For så vidt angår udflugter med overnatning er der fastsat nærmere regler herom i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse af 28. februar 2002 om retningslinier for gruppevise udflugter m.v., der indebærer overnatning uden for institutionen. Af denne cirkulæreskrivelse fremgår også, at udflugter, som kan opfattes som luksusprægede eller har ferielignende karakter, ikke må finde sted. Endvidere er det udtrykkeligt anført, at skiture og kanoture med overnatning aldrig kan finde sted.

95. Efter udgangsbekendtgørelsens § 56 kan der lejlighedsvis gives indsatte, der i lukket institution har tilladelse til uledsaget udgang, kortvarig udgang med henblik på blandt andet at deltage i sports- og fritidsaktiviteter uden for institutionens område. Med »sports- og fritidsaktiviteter« menes blandt andet løb, cykling, fiskeri og svømning.

96. Efter udgangsbekendtgørelsens § 56 kan der tillades løbeudgang til langtidsindsatte og andre indsatte. Nedenstående gælder i alle lukkede fængsler og Københavns Fængsler: 1) Det er en forudsætning for at deltage i løbetræning uden for muren, at den indsatte har løbetrænet inden for muren, og at fængslet konkret har vurderet den indsatte som motiveret for seriøs træning. Det er endvidere en forudsætning, at den indsatte har tilladelse til regelmæssig weekendudgang. 2) Der er mulighed for at deltage i løbearrangementer uden for muren under forudsætning af, at den indsatte igennem længere tid har løbetrænet uden for muren og således vist motivation for løb. 3) Der skal altid foretages en konkret vurdering af misbrugsrisikoen og hensynet til retshåndhævelsen, før der kan gives tilladelse til løbetræning og løbearrangementer uden for muren. 4) Indsatte har mulighed for at løbetræne uden for muren højst én gang om ugen og mulighed for at deltage i løbearrangementer uden for muren højst et par gange om året. 5) Der skal altid deltage en eller flere fængselsfunktionærer i løbetræning og løbearrangementer uden for muren. 6) Langtidsindsattes deltagelse i løbetræning og løbearrangementer uden for muren skal forelægges Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse. 7) Indsatte, der er placeret på afdelinger for negativt stærke indsatte, har efter ovenstående mulighed for at løbetræne og deltage i løbearrangementer uden for muren, men ikke sammen med fængslets øvrige indsatte. 97. Vejledning nr. 35 af 19. april 2006 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsvejledningen), bortfalder.

Versioner

1. 2007-09-14 · til 2010-06-29