Vejledning om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (vejledning om strafudståelse på bopælen)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2008/37@2008-06-30/da
Indhold
Vejledning om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (vejledning om strafudståelse på bopælen)
Kapitel 1 1. Reglerne om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol findes i straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. I tilknytning til lovens bestemmelser har Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen udstedt bekendtgørelse nr. 682 af 27. juni 2008 om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, cirkulære om visse sagsbehandlingsspørgsmål ved behandlingen af sager om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt denne vejledning. 2. Kompetencen til at meddele tilladelse til strafudståelse på bopælen er hos Direktoratet for Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen i Frihed er tilsynsmyndighed og tilrettelægger og varetager tilsyn og kontrol med den dømte og træffer afgørelse om blandt andet tilladelse til at opholde sig uden for bopælen af humanitære grunde m.v. ud over de tidsrum, der er fastlagt i aktivitetsskemaet. Tilsynsmyndigheden medvirker endvidere i ansøgningsfasen, herunder vedrørende placering af 15-17-årige , og udarbejder i den forbindelse en indstilling til direktoratet til brug for den videre sagsbehandling.
Kapitel 2 3. Tilladelse til strafudståelse på bopælen vil i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1, kunne meddeles personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder. I modsætning til tidligere ordninger kan der i medfør af § 78 a, stk. 1, meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen uanset kriminalitetens art og den dømtes alder, jf. dog vejledningens pkt. 4. Det er ikke et krav, at den fængselsstraf, som den dømtes ansøgning vedrører, er idømt ved samme dom, når blot den samlede fængselsstraf, som den dømtes ansøgning vedrører, ikke overstiger 3 måneder. Således vil f.eks. en person, der idømmes en ubetinget fængselsstraf i 30 dage for et værtshusslagsmål, og som senere idømmes 30 dages ubetinget fængsel for et brugstyveri af en bil eller for spirituskørsel, kunne meddeles tilladelse til at udstå den samlede straf af fængsel i 60 dage på bopælen med elektronisk fodlænke. Det er som nævnt en forudsætning, at længden af den samlede fængselsstraf ikke overstiger 3 måneder. Således vil en person, der har flere uafsonede – eller delvist uafsonede - domme, som sammenlagt overstiger 3 måneders fængsel, ifølge bemærkningerne til loven ikke kunne få tilladelse til at udstå straffen helt eller delvis på bopælen. Tilladelse til strafudståelse på bopælen vil ikke kunne meddeles personer under 18 år, der er idømt en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a. Efter denne bestemmelse kan personer, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, og som har begået grovere personfarlig kriminalitet (f.eks. vold, røveri og voldtægt) eller anden alvorlig kriminalitet (f.eks. mere omfattende berigelseskriminalitet, brugstyverier eller hærværk), dømmes til at undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.
4. Tilladelse til strafudståelse på bopælen vil ikke kunne meddeles personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmindre straffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning, og den eller de skete overtrædelser af loven om våben og eksplosivstoffer ikke har været af væsentlig betydning for straffens længde, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 3. Det forudsættes, at overtrædelser af våbenlovgivningen som udgangspunkt anses for at have haft væsentlig betydning for den samlede fængselsstrafs længde, hvis det kan lægges til grund, at straffen for den eller de pådømte våbenlovsovertrædelser udgør en tredjedel eller mere af den samlede straf. Politidirektøren skal, når en sag, der vedrører fængsel i 14 dage eller derunder for samtidig overtrædelse af våbenlovgivningen og anden lovgivning, fremsendes til kriminalforsorgen efter domfældelsen, afgive en udtalelse om, hvorvidt overtrædelsen af våbenlovgivningen har været af væsentlig betydning for den samlede fængselsstrafs længde.
5. Da ordningen vedrørende strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol vedrører fuldbyrdelse af fængselsstraf, vil en bøde vedtaget eller idømt før, samtidig med eller efter den dom, som ansøgningen om strafudståelse på bopælen vedrører, ikke afskære den dømte fra at få tilladelse til at afsone den idømte fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
6. For så vidt angår kombinationsdomme er disse omfattet af ordningen, såfremt den ubetingede del af dommen ikke overstiger tre måneders fængsel.
7. Personer, der skal udstå forvandlingsstraf, jf. straffelovens § 53, kan ikke få tilladelse til strafudståelse på bopælen.
Kapitel 3 8. Straffuldbyrdelse på bopælen kan kun anvendes i tilfælde, hvor den dømte selv anmoder om det.
9. Det er en betingelse for at meddele tilladelse til strafudståelse på bopælen, at den dømtes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at strafudståelsen rent praktisk kan finde sted under intensiv overvågning og kontrol, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 1. Hvis den dømte f.eks. bor på hotel, herberg, i campingvogn eller har lignende boligforhold af midlertidig karakter, vil denne betingelse som udgangspunkt ikke være opfyldt. Der må imidlertid foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om straffuldbyrdelsen kan finde sted under den fornødne intensive overvågning og kontrol. Boligen skal have indlagt strøm, da den modtager, der placeres i den dømtes hjem, skal tilsluttes strømforsyningen.
10. Det er endvidere en betingelse, at den dømte har beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse eller lignende, og at den dømtes beskæftigelsesforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan finde sted under intensiv overvågning og kontrol, dvs. at det i fuldbyrdelsesperioden kan kontrolleres, at den dømte overholder vilkåret om at være beskæftiget jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 2. Beskæftigelseskravet er begrundet i resocialiseringshensyn og i hensynet til, at den dømte ikke bliver isoleret på sin bopæl. Beskæftigelsen bør som udgangspunkt have et tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og maksimalt 37 timer ugentligt. Er den pågældende arbejdsløs, bør kriminalforsorgen formidle kontakt til myndigheder, institutioner eller personer, f.eks. jobcentre, der efter anden lovgivning kan være den dømte behjælpelig med at finde et arbejde eller lignende. Der kan fastsættes en kortere frist, som hovedregel ikke over 14 dage, til at finde et arbejde eller lignende. Der er udelukkende tale om kontaktformidling til de relevante sociale og beskæftigelsesmæssige myndigheder, på samme måde som kriminalforsorgen f.eks. efter straffuldbyrdelseslovens § 84 tilbyder prøveløsladte vejledning og bistand med hensyn til blandt andet den pågældendes beskæftigelsesmæssige forhold. Hvis denne kontaktformidling ikke resulterer i, at den pågældende finder et arbejde eller på anden vis opfylder beskæftigelseskravet i straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 2, kan tilladelse til strafudståelse på bopælen ikke meddeles. 11. Er den dømte uden beskæftigelse f.eks. som aktivt arbejdssøgende, skal det nøje overvejes, om en alternativ aktivitet vil kunne opfylde beskæftigelseskravet. Kriminalforsorgen kan i den forbindelse være behjælpelig med, at den dømte søges placeret på et af kriminalforsorgen godkendt samfundstjenestested. Det bemærkes dog, at kriminalforsorgens samfundstjenestesteder først og fremmest bør forbeholdes den gruppe af personer, der idømmes betingede domme med vilkår om samfundstjeneste. Opfylder den dømte imidlertid – når bortses fra beskæftigelseskravet – samtlige de betingelser, som en tilladelse til strafudståelse på bopælen er betinget af, og måtte der være ledig kapacitet på et af de samfundstjenestesteder, som den pågældende afdeling af kriminalforsorgen i frihed disponerer over, vil den dømte efter omstændighederne kunne tilbydes ulønnet arbejde på et samfundstjenestested. Det er af afgørende betydning, at fuldbyrdelse af straf på bopælen ikke er til hinder for, at den dømte står til rådighed for arbejdsmarkedet. En anmodning om ændring af den skemalagte aktivitet, som skønnes at forbedre den dømtes tilknytning til arbejdsmarkedet i retning af egentlig selvforsørgelse, skal således som udgangspunkt imødekommes. Er den pågældende i jobtræning eller i aktivering i hele fuldbyrdelsesperioden, må beskæftigelseskravet anses for opfyldt. 12. For pensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere og andre, der af lignende grunde er uden beskæftigelse, vil beskæftigelseskravet også kunne anses for opfyldt ved deltagelse i dagcenteraktiviteter, programvirksomhed i kriminalforsorgens regi eller lignende. I sådanne tilfælde kan beskæftigelseskravet anses for opfyldt, uanset at den pågældendes beskæftigelsesaktivitet(er) udgør mindre end 20 timer ugentlig. Det vil efter et konkret skøn være muligt at opnå tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol i meget forskellige situationer. Eksempelvis kan det efter en konkret vurdering være muligt at opnå tilladelse ved hel eller delvis beskæftigelse ved en hjemmearbejdsplads, såfremt dette har været den dømtes hidtidige arbejdsplads. Aktiviteter udover 37 timer ugentligt uden for hjemmet kan kun undtagelsesvis tillades.
13. For en dømt, der tidligere har afsonet på bopælen , er det tillige en betingelse, at den pågældende ikke i et tidsrum af to år forud for idømmelsen af den straf, som ansøgningen vedrører, er idømt højere straf end bøde, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 3. 14. Er der personer over 18 år, der har samme bopæl som den dømte, er det en betingelse, at samtlige disse personer giver samtykke til, at straffen udstås på bopælen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 4. Der skal således indhentes skriftligt samtykke fra den dømtes ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 18 år m.fl., jf. bekendtgørelsens § 9. Samtykkekravet skyldes, at der skal installeres elektronisk overvågningsudstyr, og at der i fuldbyrdelsesperioden vil blive aflagt uanmeldte kontrolbesøg på bopælen. 15. Selv om en domfældt opfylder de betingelser, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, kan der være særlige konkrete forhold, der gør, at der ikke bør gives tilladelse til strafudståelse på bopælen. Af straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2, følger det således, at tilladelse skal nægtes meddelt, hvis den pågældende fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke er hensigtsmæssig . En afgørelse herom beror på en konkret vurdering af den dømtes forhold i hvert enkelt tilfælde, samt af muligheden for at gennemføre den intensive overvågning og kontrol. Tilladelse bør f.eks. nægtes meddelt, hvis der konkret er grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde de vilkår, der gælder for strafudståelse på bopælen, navnlig fordi dette tidligere er sket, eller hvis den dømte adskillige gange tidligere har udstået straf på bopælen. Tilladelse bør herudover nægtes meddelt, hvis den dømte f.eks. på grund af et massivt alkoholmisbrug eller et misbrug af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, må antages at være ude af stand til at overholde de vilkår, der gælder for denne afsoningsform. 16. Tilladelse bør endvidere nægtes meddelt, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at den dømte – ud over den lovovertrædelse, der danner grundlag for den straf, ansøgningen vedrører – har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre straf af fængsel, og det efter en konkret vurdering må antages, at den pågældende, hvis denne findes skyldig, vil blive idømt fængselsstraf. En undtagelse herfra gælder dog i tilfælde, hvor den begrundede mistanke vedrører en lovovertrædelse, hvorom det må antages, at den pågældende i tilfælde af domfældelse alene vil blive idømt en fængselsstraf, der – sammenlagt med den fængselsstraf som ansøgningen vedrører - vil opfylde kriterierne i straffuldbyrdelseslovens § 78 a, stk. 1, eller stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis den begrundede mistanke vedrører en anden lovovertrædelse, når det må antages, at denne lovovertrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde. 17. Endvidere bør tilladelse nægtes meddelt, hvis ansøgeren - i forbindelse med den dom, som ansøgningen vedrører - har nægtet at deltage i en personundersøgelse til brug for rettens eventuelle udmåling af en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, eller ansøgeren har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste eller underkaste sig behandling mod misbrug af alkohol. 18. Tilladelse til strafudståelse på bopælen til en person, som er omfattet af den under punkt 3 eller punkt 4 nævnte persongruppe, vil desuden kunne nægtes, hvis den fængselsstraf, som ansøgningen vedrører, er idømt for kriminalitet begået mod en anden person i ansøgers husstand, f.eks. volds- eller sædelighedskriminalitet. Dette gælder, selv om denne anden person giver sit samtykke. Tilladelse vil også kunne nægtes, hvis det ikke i praksis vil være muligt at gennemføre den forudsatte intensive overvågning og kontrol med den dømte. Den dømte vil endvidere kunne nægtes tilladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2, hvis det efter en konkret vurdering må lægges til grund, at der foreligger en væsentlig risiko for, at den dømte vil misbruge en tilladelse til strafudståelse på bopælen til at fortsætte med at begå kriminalitet. En sådan væsentlig risiko vil ikke mindst kunne foreligge i tilfælde, hvor den pågældende er dømt for kriminalitet begået i hjemmet, f.eks. ved brug af en hjemmecomputer. Tilladelse vil desuden kunne nægtes, hvis den dømte er under 18 år, og den pågældendes personlige forhold er af en så problematisk karakter, at vedkommende konkret skønnes at være mere egnet til anbringelse på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller i institution i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, jf. stk. 1, se nærmere under punkt 35.
Kapitel 4 19. Med henblik på at afgøre, om den dømte opfylder betingelserne for afsoning på bopælen, foretages der en nærmere undersøgelse af den dømtes personlige forhold, herunder den pågældendes boligforhold, beskæftigelsesforhold og fysiske og psykiske tilstand, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 3, 1. pkt., samt §§ 8-14 i bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor kriminalforsorgen allerede er bekendt med den dømtes personlige forhold, og det er helt åbenbart, at den dømte ikke opfylder betingelserne for strafudståelse på bopælen, jf. § 78 b, stk. 1, nr. 1-4, eller at fuldbyrdelsesformen som følge af den dømtes forhold i øvrigt ikke er hensigtsmæssig, jf. lovens § 78 b, stk. 2, kan det efter omstændighederne undlades at iværksætte en mere indgående egnethedsundersøgelse af den dømte, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, sidste pkt. Undersøgelsen foretages af tilsynsmyndigheden og har til formål, dels at afdække om den pågældende opfylder betingelserne for at få tilladelse til at udstå straffen på bopælen, dels at afdække om den dømtes personlige forhold gør straffuldbyrdelsen på bopælen uhensigtsmæssig. Undersøgelsen skal blandt andet afdække, om den pågældende har et behandlingskrævende alkoholmisbrug eller et misbrug af euforiserende stoffer eller lignende. Dette kan eventuelt ske ved, at den medarbejder, der foretager undersøgelsen, bestemmer, at den dømte skal aflægge udåndingsprøve eller urinprøve, jf. §§ 12-13 i bekendtgørelsen. 20. I forbindelse med undersøgelsen skal tilsynsmyndigheden blandt andet vejlede den dømte generelt om ordningen og om vilkårene herfor. Der skal endvidere indhentes skriftligt samtykke fra eventuelle medbeboere over 18 år. Der skal udarbejdes forslag til aktivitetsskema og tages stilling til, hvilken form for programvirksomhed, den pågældende skal deltage i. Samtidig bør en dato for eventuel iværksættelse drøftes med den dømte. Forslag til aktivitetsskema undlades dog, såfremt tilsynsmyndigheden finder, at ansøgningen ikke skal imødekommes. Undersøgelsen skal munde ud i en indstilling om, hvorvidt den pågældende er egnet til at udstå straffen på bopælen, jf. § 14 i bekendtgørelsen. Af indstillingen skal blandt andet fremgå, om den dømtes forhold gør straffuldbyrdelse på bopælen uhensigtsmæssig, jf. ovenfor under punkt 14-18. Det skal endvidere fremgå, om tilsynsmyndigheden mener, at der skal fastsættes yderligere vilkår for tilladelsen, jf. nedenfor i punkt 31-32. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at ansøgningen bør afslås, skal den dømte have lejlighed til at udtale sig herom, og den pågældendes eventuelle bemærkninger skal fremgå af indstillingen. Blanketter til samtykke fra medbeboere over 18 år, aktivitetsskema og egnethedsvurdering findes i Klientsystemet. 21. Deltagelse i egnethedsundersøgelsen er en betingelse for at indgå i ordningen, og en dømt, der nægter at deltage eller udebliver fra undersøgelsen, meddeles derfor afslag på ansøgningen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 4. Det samme gælder, hvis den dømte nægter at samarbejde i fornødent omfang.
Kapitel 5 22. Straffuldbyrdelse på bopælen er et alternativ til straffuldbyrdelse i kriminalforsorgens institutioner. For at indskrænke bevægelsesfriheden i stort set samme omfang som ved afsoning i kriminalforsorgens institutioner er der derfor fastsat en række vilkår for straffuldbyrdelse på bopælen. Vilkårene fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 78 c. Det er for det første et vilkår, at den dømte ikke begår strafbart forhold i fuldbyrdelsesperioden, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 1. Dette vilkår svarer blandt andet til, hvad der gælder for dømte, der i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i familiepleje eller i egnet hjem eller institution. Det bemærkes, at politiet er forpligtet til at indberette i tilfælde af, at en dømt, der afsoner på bopælen, begår ny kriminalitet, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9491 af 24. juni 2005 om underretning af Direktoratet for Kriminalforsorgen om sigtelse af eller tiltalerejsning mod personer, som udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. 23. For det andet er det et vilkår, at den dømte kun forlader sin bopæl inden for de tidsrum, som tilsynsmyndigheden har bestemt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 2. Inden straffuldbyrdelsen bliver iværksat, vil tilsynsmyndigheden have udarbejdet et aktivitetsskema for den dømte. Af skemaet fremgår det, hvornår den dømte skal opholde sig på bopælen, hvornår han eller hun skal opholde sig på arbejde, uddannelsesinstitution eller lignende, og hvornår den dømte skal deltage i programvirksomhed, behandling, kontrolbesøg hos tilsynsmyndigheden m.v. I aktivitetsskemaet vil det også blive fastsat, hvornår den dømte kan forlade sin bopæl for at købe ind, vaske tøj eller lignende (op til 4 timer ugentligt), og hvornår den dømte må forlade bopælen i weekender, helligdage og lignende, hvor der ikke i øvrigt er fastsat aktiviteter uden for bopælen. I de første 2 måneder efter påbegyndelsen af strafudståelsen på bopælen fastsættes dette tidsrum til 2 timer dagligt. Herefter øges dette tidsrum til 3 timer dagligt. Den dømte kan vælge ikke at benytte sig af muligheden for at gøre indkøb m.v. og for at opholde sig uden for bopælen 2 (3) timer i weekenden. Tilsynsmyndigheden kan justere aktivitetsskemaet, dog under forudsætning af at det fastsatte timetal for beskæftigelsen ikke ændres ud over det fastsatte udgangspunkt om, at denne skal være på minimum 20 og maksimum 37 timer ugentligt. 24. For det tredje er det et vilkår, at den dømte kun forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 3. Se ovenfor vedrørende § 78 c, stk. 1, nr. 2. Tilsynsmyndigheden kan tillade, at den dømte forlader sin bopæl med henblik på at besøge en nærstående person, der er alvorligt syg, at deltage ved en nærstående persons begravelse, at møde i retten for anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende offentlige myndighed finder det påkrævet, eller med henblik på lægeundersøgelse eller –behandling eller anden lignende behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted på bopælen, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 1. Tilsynsmyndigheden kan herudover tillade, at dømte, der udstår straf på bopælen i 30 dage eller derover, kan få udgang med henblik på at besøge nærstående personer ved vigtige familiebegivenheder, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 2. Ved ”vigtige familiebegivenheder” forstås typisk barnedåb, konfirmation, bryllup, sølv- og guldbryllup, runde fødselsdage (50, 60, 70, 75 etc.) eget barns fødsel, eget barns fødselsdag til og med 15 år, eget barns første skoledag, (børnehaveklasse og 1. klasse) og andre lignende begivenheder. Ved ”nærstående personer” forstås ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at denne kan sidestilles med de nævnte familiebånd, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 2. Ved vurderingen af, om der bør gives tilladelse til udgang i medfør af bekendtgørelsens § 28, stk. 2, bør der tages hensyn til, at den dømte har mulighed for at forlade bopælen i weekender, helligdage og lignende, hvor der ikke i øvrigt er fastsat aktiviteter uden for bopælen, jf. ovenfor under punkt 23. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at den dømte af andre lignende tungtvejende grunde end de grunde, der er nævnt i § 28, stk. 1 eller stk. 2, bør have tilladelse til at opholde sig uden for bopælen ud over de i aktivitetsskemaet fastlagte tidsrum, skal spørgsmålet forelægges direktoratet til afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 3. 25. For det fjerde er det et vilkår, at den dømte ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, herunder f.eks. anabolske steroider, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 4. 26. For det femte er det et vilkår, at den dømte ikke helt eller delvis udebliver fra arbejde, uddannelse eller lignende i fuldbyrdelsesperioden, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 5, medmindre tilsynsmyndigheden konkret har tilladt dette på grund af f.eks. en sygemelding fra den dømte. 27. For det sjette er det et vilkår, at den dømte deltager i et program efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 6. Programmet skal have til formål at forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Det er tilsynsmyndigheden, der efter en konkret vurdering af den dømtes behov for bistand, støtte og vejledning samt den tidsmæssige udstrækning af fuldbyrdelsesperioden afgør, hvilken programvirksomhed, den enkelte skal pålægges at deltage i, og hvilket tidsmæssigt omfang denne skal have. Hvis den dømtes personlige og sociale forhold er af en sådan karakter, at behovet for at deltage i programvirksomhed er begrænset, kan omfanget af denne indskrænkes til f.eks. 1-2 timer ugentligt. Den dømte vil i så fald normalt deltage i kriminalitetsforebyggende foredragsvirksomhed 2 timer ugentligt. I forbindelse med tilsynssamtalerne vil forsorgsmedarbejderen ved hjælp af en særlig samtaleteknik følge op på og dermed forstærke udbyttet af hvert enkelt foredrag. Den dømte er selv ansvarlig for transporten til og fra det sted, hvor programvirksomheden foregår, og er selv ansvarlig for at få fri fra arbejde eller studier med henblik på at følge programvirksomheden m.v. Den dømte skal selv betale for transporten og modtager ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. 28. For det syvende er det et vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v. og overholder de forskrifter, som tilsynsmyndigheden fastsætter med henblik på at gennemføre tilsynet med den pågældende, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 7. Se nærmere om tilsyn og kontrol under punkt 40-47 nedenfor. 29. For det ottende er det et vilkår, at den dømte holder tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen og møder hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 8. Hvor ofte den dømte skal møde, fastsættes konkret af tilsynsmyndigheden. Vilkåret om, at den pågældende skal holde tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen, skal blandt andet ses i lyset af det nedenfor under punkt 48 anførte om, at tilladelse til strafudståelse på bopælen kan tilbagekaldes, hvis den dømte ikke længere opfylder betingelserne herfor, f.eks. fordi den pågældende ikke længere har egnede boligforhold eller beskæftigelsesforhold m.v. 30. Direktoratet kan på baggrund af indstillingen fra tilsynsmyndigheden fastsætte andre vilkår, hvis dette findes hensigtsmæssigt, herunder vilkår om, at den dømte underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 2. Hvis det i forbindelse med egnethedsundersøgelsen har vist sig, at den dømte har et behandlingskrævende alkoholmisbrug, skal der i en tilladelse til strafudståelse på bopælen som hovedregel fastsættes vilkår om, at den dømte underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling. Herudover kan der f.eks. fastsættes vilkår om, at en dømt, der har psykiske problemer, skal undergive sig behandling herfor. 31. Er den idømte straf så kort, at det ikke har noget formål at fastsætte vilkår om behandling som nævnt ovenfor, vil sådanne vilkår kunne undlades. Opmærksomheden henledes dog på, at tilladelse til strafudståelse på bopælen bør nægtes, jf. punkt 14-18, hvis den dømte f.eks. på grund af et massivt alkoholmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, vurderes at være ude af stand til at overholde de vilkår, der gælder for denne afsoningsform, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2.
Kapitel 6 32. I medfør af iværksættelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 3, sender politiet til direktoratet alle domsudskrifter vedrørende personer, der er idømt fængselsstraf i til og med 3 måneder, medmindre dommen omfatter overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 216, §§ 244-246 eller den pågældende person er idømt fængselsstraf i indtil 14 dage alene for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer. For så vidt angår domme, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 216, §§ 244-246 bemærkes særligt, at politiet sender dommen til vedkommende fængsel med henblik på anmeldelse inden for 30 dage fra fuldbyrdelsesordren. En kopi af dommen og en kopi af anmeldelsesblanket F1 sendes til direktoratet med henblik på, at direktoratet efter reglerne i bekendtgørelsens § 4 kan informere den dømte om muligheden for at søge om straffuldbyrdelse på bopælen. 33. Når en af de kategorier af domme, der er nævnt i punkt 32, er modtaget i direktoratet, indhenter direktoratet oplysninger fra Kriminalregistret med henblik på en vurdering af, om den pågældende som følge af andre uafsonede domme skal anmeldes til almindelig afsoning jf. pkt. 3-7. Hvis dommen samt eventuelle øvrige domme er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78 a, sender direktoratet et brev til den dømte med oplysning om muligheden for at søge om at udstå straffen på bopælen. Der medsendes en pjece med generelle oplysninger om straffuldbyrdelse på bopælen. Hvis den dømte er indsat til strafudståelse eller er varetægtsfængslet, eller hvis den pågældende ikke har en folkeregisteradresse, sendes et sådant brev dog ikke. Hvis direktoratet inden 14 dage fra datoen for ovennævnte brev har modtaget en ansøgning fra den dømte, skal straffuldbyrdelsen udsættes, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1. Brevet skal være modtaget i direktoratet inden udløbet af den 14. dag fra datoen for direktoratets brev. Er direktoratets brev f.eks. dateret den 5. i en måned, skal ansøgningen være modtaget inden udløb af den 19. i samme måned. Hvis ansøgningen modtages efter fristens udløb, har ansøgning kun opsættende virkning, hvis direktoratet bestemmer dette, fordi særlige grunde taler derfor, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3. Hvis der er tale om en fornyet ansøgning, vil disse særlige grunde kunne være, at ansøgningen indeholder oplysninger om væsentlige nye omstændigheder, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort. Reglen i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, om opsættende virkning gælder kun for personer, der har fået det brev, der er nævnt i bekendtgørelsens § 4, og som er på fri fod. For personer, der er dømt efter straffelovens § 119, § 123, § 216, §§ 244-246, er ansøgningsfristen 7 dage fra datoen for direktoratets brev, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Hvis direktoratets brev er dateret den 5. i en måned, skal ansøgningen være modtaget inden udløb af den 12. i samme måned. Hvis ansøgningen modtages efter fristens udløb, har ansøgning kun opsættende virkning, hvis direktoratet bestemmer dette, fordi særlige grunde taler derfor, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3, som er nærmere omtalt ovenfor. Når en ansøgning fra en person, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 216 eller §§ 244-246, er modtaget rettidigt, sender direktoratet ansøgningen til tilsynsmyndigheden med en anmodning om at udarbejde indstilling i sagen. Samtidig orienterer direktoratet fængslet om, at den pågældende har søgt om strafudståelse på bopælen, og at ansøgningen har opsættende virkning, således at fuldbyrdelsen skal udsættes, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes, og direktoratet anmoder fængslet om at sende sagens akter til tilsynsmyndigheden. Direktoratet orienterer ligeledes den dømte om, at ansøgningen har opsættende virkning. 34. For personer under 18 år skal der følges en særlig procedure. Når dommen er modtaget i direktoratet, vil personer omfattet af denne gruppe blive indkaldt til samtale med Kriminalforsorgen i Frihed. Ved samtalen informeres den unge dels om muligheden for anbringelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, dels om muligheden for at ansøge om tilladelse til strafudståelse på bopælen. Samtidig vil den unge blive informeret om, at tilladelse til afsoning på bopælen vil kunne nægtes, hvis den pågældendes personlige forhold er af en sådan problematisk karakter, at vedkommende konkret skønnes at være mere egnet til anbringelse på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller i institution i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, jf. stk. 1. Ved kriminalforsorgens valg af afsoningsform i relation til unge lovovertrædere under 18 år vil den vurdering, som ligger til grund herfor, blive foretaget i et tæt samarbejde med de sociale myndigheder blandt andet med henblik på, at den unges eventuelle behandlingsbehov kan tilgodeses ved afgørelsen.
35. I de tilfælde, hvor direktoratet meddeler den dømte afslag på ansøgningen, orienteres den pågældende samtidig om, at direktoratet herefter vil træffe afgørelse om, hvor straffen skal udstås. 36. I de tilfælde, hvor der gives tilladelse til at afsone på bopælen, orienterer direktoratet den dømte om: 1) at den pågældende vil blive tilsagt af tilsynsmyndigheden, 2) fristen der gælder for tilsigelse, jf. neden for under punkt 39, og 3) i hvilke tilfælde en eventuel ansøgning om udsættelse med straffuldbyrdelsen på bopælen har opsættende virkning for straffuldbyrdelsen, jf. neden for under punkt 38. Samtidig bemyndiger direktoratet tilsynsmyndigheden til at tilsige den pågældende til afsoning på bopælen.
37. Hvis den dømte søger om udsættelse med straffuldbyrdelse på bopælen, tillægges ansøgningen opsættende virkning, hvis politidirektøren eller direktoratet har modtaget den senest 20 dage før den dato, tilsynsmyndigheden har fastsat for fuldbyrdelsens iværksættelse, jf. udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2. Hvis den pågældende er dømt efter straffelovens § 119, § 123, § 216 eller §§ 244-246, er fristen senest 7 dage før den dato tilsynsmyndigheden har fastsat for fuldbyrdelsens iværksættelse, jf. udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 5, stk. 3. En ansøgning om udsættelse kan endvidere tillægges opsættende virkning, hvis Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, på grund af særlige omstændigheder bestemmer, at straffuldbyrdelsen midlertidigt skal udsættes, jf. udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens § 9.
38. Den dømte skal tilsiges med en frist på mindst 4 uger og således, at iværksættelsen sker senest 6 uger efter datoen for direktoratets afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 18. Hvis den dømte ønsker det, kan tilsigelsen ske med kortere varsel end 4 uger. 6-ugers-fristen kan kun fraviges af tilsynsmyndigheden, hvis den praktiske tilrettelæggelse af strafudståelsen i ganske særlige tilfælde nødvendiggør, at dette sker. Iværksættelse senere end 6-ugers-fristen, som skyldes hensynet til den dømte, herunder familiemæssige eller helbredsmæssige forhold, kan kun finde sted, hvis den dømte er meddelt tilladelse til udsættelse. Den dømte vil blive informeret om, at han har mulighed for at søge om udsættelse med iværksættelsen af straffuldbyrdelsen på bopælen. Afgørelse om udsættelse træffes af politiet i første instans i overensstemmelse med reglerne herom i udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen. Personer, der er dømt efter straffelovens § 119, § 123, § 216, §§ 244-246 tilsiges med en frist på mindst 10 dage, og således at iværksættelsen sker senest 30 dage efter datoen for direktoratets afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 18. 30-dages-fristen kan kun fraviges, hvis den dømte er meddelt tilladelse til udsættelse, eller hvis direktoratet meddeler tilladelse hertil i medfør af bekendtgørelsens § 18, stk. 3. Det bemærkes i øvrigt, at for personer, der er udeblevet fra tilsigelse til straffuldbyrdelse på bopælen, kan der ske iværksættelse af straffen i fængsel eller arresthus uden ny indkaldelse, jf. iværksættelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 3.
39. Inden iværksættelsen skal tilsynsmyndigheden indhente oplysninger fra Kriminalregisteret, således at det sikres, at det i den periode, der er forløbet efter, at tilladelsen er meddelt den dømte, ikke er registreret, at den dømte har begået strafbart forhold, således at tilladelsen eventuelt skal tilbagekaldes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 e, stk. 1, nr. 2, og cirkulærets § 4. Iværksættelse af straffuldbyrdelse på bopælen foregår i øvrigt ved, at tilsynsmyndigheden på en forud fastsat dato møder op på bopælen og meddeler den dømte, at fuldbyrdelsen iværksættes. I forbindelse med iværksættelsen installerer tilsynsmyndigheden modtageren i hjemmet og monterer senderen (den elektroniske fodlænke) på den dømtes person. Herefter afprøves det elektroniske udstyr. Afdelingen skal vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de fastsatte vilkår indebærer, og om virkningen af vilkårsovertrædelser. Den dømte skal underskrive blanketten “Iværksættelse af intensiv overvågning”, som findes i Klientsystemet. Der skal foretages notat om iværksættelsen i personjournalen. Der skal endvidere udfærdiges strafberegning i medfør af reglerne i strafberegningsbekendtgørelsen, og den dømte skal, snarest muligt efter at fuldbyrdelsen er iværksat, gøres bekendt med straffetidsberegningen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 15. Se endvidere punkt 52. Der skal foretages indberetning om iværksættelsen til Kriminalregisteret, se nærmere cirkulærets § 7.
Kapitel 7 40. Tilsynet med den dømte foretages af tilsynsmyndigheden og har to formål: at støtte og vejlede for at forbedre den dømtes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse og at udøve kontrol med, at den dømte overholder vilkårene for straffuldbyrdelse på bopælen. For tilsynsmyndigheden betyder det en pligt til at tilbyde støtte og vejledning og en pligt til at udøve den fornødne kontrol med klienten. For den dømte betyder tilsynet, at den pågældende har pligt til at overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelse af tilsynet, herunder holde tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for strafudståelsen. Er der fastsat andre vilkår efter straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 2, herunder f.eks. vilkår om en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, kan tilsynsmyndigheden afkræve den dømte sådanne oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere, om disse vilkår overholdes. Pligten for tilsynsmyndigheden til at tilbyde støtte og vejledning kræver ikke blot, at der opnås en formel og medmenneskelig kontakt med den dømte, men også at tilsynsmyndigheden forsøger at iagttage behov for yderligere støtte og foranlediger, at sådan støtte ydes i rimeligt omfang. Det elektroniske udstyr sikrer, at kontrollen med den dømte foregår døgnet rundt. En sender, som er monteret på den dømtes person, afgiver kontinuerligt kodede signaler, som kan opfanges af den modtager, der er installeret på bopælen. Hvis den dømte ikke er på bopælen i det tidsrum, hvor den pågældende har pligt til at være der, vil der straks gå en alarm til en central computer i direktoratet med henblik på underretning af tilsynsmyndigheden. 41. Tilsyn og kontrol sker også i form af uanmeldte kontrolbesøg og kontrolopkald pr. telefon til bopælen og arbejdsstedet. Ved kontrolbesøgene på bopælen deltager to medarbejdere. I forbindelse med kontrolbesøgene på bopælen kontrollerer tilsynsmyndigheden, at det elektroniske udstyr fungerer, som det skal, og at den dømte overholder vilkårene. Hyppigheden af de uanmeldte kontrolbesøg på bopælen afgøres af tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det er dog forudsat, at der som minimum foretages 1-3 ugentlige uanmeldte kontrolbesøg på den dømtes bopæl eller flere, hvis forholdene tilsiger det, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 1. Den dømte skal normalt aflægge udåndingsprøve ved kontrolbesøgene på bopælen, ved det ugentlige fremmøde i forbindelse med den kriminalitetsforebyggende programvirksomhed og ved andre tilsynsbesøg i afdelingen og skal aflægge urinprøve, hvis tilsynsmyndigheden skønner, at der er behov for det. 42. Ved udåndingsprøver anvendes Dräger Alcotest 6510, som rekvireres efter aftale med direktoratets ressourcestyringskontor. Mundstykker til alkometrene rekvireres fra centraldepotet på Københavns Fængsler, tlf. 72 55 54 31. Hvis prøven giver udslag for indtagelse af alkohol og den dømte nægter indtagelse, skal prøven gentages med en anden alkoholtester. Urinprøver foretages med pladetest, som ligeledes rekvireres fra centraldepotet. Afgivelse af udåndingsprøve skal overværes af tilsynsmyndigheden, hvorimod der ved afgivelse af urinprøve normalt ikke bør være andre personer end den dømte til stede i lokalet. Tilsynsmyndigheden kan dog bestemme, at urinprøven skal afgives under synskontrol, hvis dette i særlige tilfælde skønnes nødvendigt for at undgå, at der foretages manipulation med prøven m.v. Der skal gøres notat om afgivelse af såvel udåndingsprøve som urinprøve, se nærmere i §§ 12-13 i bekendtgørelsen. 43. Hvis en urinprøve giver udslag for indtagelse af euforiserende stoffer, og den dømte nægter indtagelse heraf, indsendes prøven til laboratoriet ved hospitalet på Københavns Fængsler til yderligere undersøgelse. Der benyttes rekvisition til analyse af misbrugsstoffer, nr. 001124000400 (vhlab), som ligeledes rekvireres fra centraldepotet. Det bemærkes, at indsendelse af prøven til konfirmativ test på Københavns Fængsler ikke er til hinder for, at der træffes afgørelse om midlertidig overførsel til arresthus, hvis det vurderes, at betingelserne herfor er opfyldt, se nærmere under punkt 47. 44. Kontrolbesøg vil som nævnt kunne finde sted på den dømtes arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller lignende. Arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen skal som altovervejende hovedregel, inden fuldbyrdelsen iværksættes, gøres bekendt med den dømtes beskæftigelsesforpligtelse i fuldbyrdelsesperioden, og der skal på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen udpeges en kontaktperson, som kan underrette tilsynsmyndigheden, hvis den dømte helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignende. Der skal gennemføres kontrolopringninger til den dømtes arbejdsplads eller uddannelsesinstitution efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, dog mindst 1 gang ugentligt, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 1. Udpegning af kontaktperson vil dog, hvis helt særlige omstændigheder taler herfor, kunne undlades, under forudsætning af at den fornødne overvågning og kontrol med, at den dømte overholder sin beskæftigelsesforpligtelse, på anden måde kan finde sted på fuldt betryggende vis. Afgørelse herom træffes af direktoratet. 45. Kontrol af den dømte sker herudover i forbindelse med, at den dømte møder op hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse. Det er tilsynsmyndigheden, der efter en konkret vurdering fastsætter hyppigheden heraf, men fremmøde vil typisk ske i forbindelse med fremmøde med henblik på deltagelse i programvirksomhed. 46. Tilsynsmyndigheden afgiver indberetning til direktoratet, hvis den dømte overtræder vilkårene, ikke længere opfylder betingelserne for fuldbyrdelse af straf på bopælen, eller hvis tilsynet ikke kan gennemføres på grund af den dømtes adfærd, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 d, stk. 2. Indberetning skal endvidere ske 1) hvis den dømte anmoder om, at tilladelsen tilbagekaldes, 2) den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart forhold, 3) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves af andre grunde end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen vedrører, eller 4) hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse ikke længere opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 nævnte betingelser, jf. bekendtgørelsens § 29. Indberetning skal ske umiddelbart efter indtræden af de konkrete omstændigheder, der danner grundlag for indberetningen. Som det fremgår af punkt 48, er det i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav. Tilsynsmyndighedens afgørelse af, om indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal finde sted, vil dog ifølge bemærkningerne til lovforslaget naturligvis være forbundet med et vist skøn, f.eks. hvis tilsynsmyndigheden finder, at en for sen hjemkomst til bopælen ikke kan lægges den dømte til last, eller hvis tilsynsmyndigheden – f.eks. på grund af pludselig opstået sygdom hos den dømte eller dennes børn – finder det undskyldeligt, at den dømte uden at give besked herom, ikke er mødt på arbejde eller ikke er mødt op hos tilsynsmyndigheden. Hvis den dømte efter forvaltningslovens §§ 19-20 skal partshøres, inden der træffes afgørelse i anledning af en indberetning, skal tilsynsmyndigheden, inden indberetning m.v. sendes til direktoratet, give den dømte lejlighed til at udtale sig, jf. cirkulærets § 6. Den dømte bør i den forbindelse meddeles en frist til at fremsætte eventuelle bemærkninger, men en sådan frist kan efter omstændighederne være meget kort. 47. I nogle tilfælde vil det allerede på indberetningstidspunktet stå klart for tilsynsmyndigheden, at tilladelsen skal tilbagekaldes. I sådanne tilfælde skal der som altovervejende hovedregel ske midlertidig overførsel til fængsel eller arresthus. Det gælder f.eks., hvis den dømte konstateres påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller lignende, eller hvis den pågældende nægter at få foretaget udåndingsprøve eller urinprøve. Det samme gælder, hvis den dømte ikke længere har et sted at bo, og hvis den dømte uden rimelig begrundelse kommer hjem længe efter det tidspunkt, der er fastsat i aktivitetsskemaet, jf. bekendtgørelsens § 31 eller har forladt bopælen uden for de i aktivitetsskemaet fastlagte tidsrum. Hvis der sker midlertidig overførsel, anbringes den dømte i det stedlige arresthus, indtil den endelige afgørelse er truffet, se punkt 50 vedrørende transport af den dømte til arresthuset. Arresthuset kan efterfølgende bestemme, at den midlertidige anbringelse på grund af pladsforholdene m.v. skal ske i et andet arresthus eller fængsel, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 3. For så vidt angår dømte under 18 år henvises til punkt 49 nedenfor. Er der derimod tale om en vilkårsovertrædelse, hvor det ikke er åbenbart, at tilladelsen skal tilbagekaldes, forbliver den dømte på bopælen og fortsætter straffuldbyrdelsen under intensiv overvågning og kontrol, indtil direktoratet har truffet afgørelse om, hvorvidt tilladelsen skal tilbagekaldes eller ej.
Kapitel 8 48. Der kan i en række tilfælde ske tilbagekaldelse af en tilladelse til strafudståelse på bopælen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 e. Tilbagekaldelse kan ske af følgende grunde: 1) Hvis den dømte anmoder herom, jf. § straffuldbyrdelseslovens 78 e, stk. 1, nr. 1. 2) Hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart forhold, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 e, stk. 1, nr. 2. I den forbindelse bemærkes det, at tilsynsmyndigheden inden iværksættelsen skal indhente oplysninger fra Kriminalregisteret med henblik på at sikre sig, at dette ikke er tilfældet, jf. cirkulærets § 4. Tilbagekaldelse vil kunne finde sted ikke alene i tilfælde, hvor det strafbare forhold er begået i tidsrummet mellem, at tilladelsen blev givet og fuldbyrdelsen iværksættes, men ligeledes i tilfælde, hvor det strafbare forhold er begået forud for tilladelsen, herunder i tilfælde, hvor det strafbare forhold er begået forud for den dom, som tilladelsen til strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke vedrører. Bestemmelsen gælder, selv om den pågældende endnu ikke er dømt for det strafbare forhold. Om tilbagekaldelse bør finde sted, vil afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Tilbagekaldelse bør ikke ske i tilfælde, hvor straffen for den begåede lovovertrædelse ikke overstiger eller forventes at overstige bøde. Hvis der er tale om en lovovertrædelse, som medfører eller må antages at medføre en fængselsstraf, bør der ske tilbagekaldelse, medmindre den pågældende idømmes eller må antages at blive idømt en fængselsstraf, der – sammenlagt med den fængselsstraf, som den allerede meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen vedrører – ikke overstiger 3 måneder. Såfremt den samlede straf er på maksimalt 3 måneders fængsel, vil den allerede meddelte tilladelse imidlertid skulle ændres, med henblik på at der kan ske en samlet fuldbyrdelse af dommene. 3) Hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves af anden grund end til udståelse af den fængselsstraf, som den meddelte tilladelse vedrører, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 e, stk. 1, nr. 3. En sådan frihedsberøvelse kan f.eks. bestå i anholdelse eller varetægtsfængsling. I sjældne tilfælde kan frihedsberøvelsen også bestå i f.eks. tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse af den dømte efter psykiatrilovens kapitel 3, eller, hvis den dømte er ekstraordinært farlig, anbringelse af den dømte efter psykiatrilovens kapitel 11. 4) Hvis den dømte på tidspunktet for straffuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere opfylder de betingelser, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, d.v.s. betingelserne om bestemte boligforhold, beskæftigelsesforhold og de samboendes samtykke. Der skal foretages en konkret vurdering af, om ændringerne af den pågældendes forhold medfører, at det ikke længere er muligt at fortsætte straffuldbyrdelsen på bopælen med elektronisk fodlænke m.v. Det bemærkes, at hvis den dømte indlægges på hospital, vil tilbagekaldelse af tilladelsen ikke nødvendigvis skulle ske, selv om det ikke er muligt at overvåge den pågældende elektronisk under indlæggelsen. 5) Hvis den dømte overtræder de vilkår, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, eller et vilkår, der er fastsat konkret i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, c, stk. 2, eller hvis tilsyn og kontrol ikke kan gennemføres på grund af den dømtes adfærd. Der skal foretages en konkret vurdering af, om vilkårsovertrædelsen i det enkelte tilfælde skal medføre tilbagekaldelse, men det er i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser skal være meget lav. Således skal tilladelsen som altovervejende hovedregel tilbagekaldes, hvis den dømte ikke opholder sig på sin bopæl inden for de fastsatte tidsrum, udebliver helt eller delvis fra arbejde, uddannelse eller lignende, ikke møder op til programvirksomhed eller et eventuelt behandlingsprogram eller ikke overholder vilkåret om ikke at indtage alkohol eller euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning. Hvis vilkårsovertrædelsen er enkeltstående og helt bagatelagtig, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, kan tilbagekaldelse dog undlades. 49. Direktoratets afgørelse om tilbagekaldelse sendes med mail/telefax eller lignende til tilsynsmyndigheden, som snarest muligt forkynder afgørelsen for den dømte, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 e, stk. 3, og i umiddelbar forbindelse hermed overføres den dømte til det stedlige arresthus med henblik på anbringelse i den af direktoratet udpegede institution. Se nærmere bekendtgørelsens §§ 33-34. Det er i bemærkningerne til loven forudsat, at den dømte så vidt muligt underrettes om afgørelsen samme dag, som afgørelsen er truffet. For personer under 18 år gælder det, at disse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2 skal overføres til en pension under kriminalforsorgen eller en institution uden for kriminalforsorgen, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus. Direktoratet behandler spørgsmålet om anbringelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, hurtigst muligt. Der vil – hvis tilsynsmyndigheden efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 78 f, stk. 2, træffer afgørelse om midlertidig overførsel – kunne blive tale om en kortvarig anbringelse i arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse og anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, behandles. 50. I forbindelse med tilbagekaldelse af tilladelsen og ved midlertidig overførsel er det normalt de to tilsynsførende, der transporterer den dømte til det stedlige arresthus. Overførslen skal finde sted i umiddelbar forbindelse med, at den dømte underrettes om afgørelsen. Hvis den dømte ikke er indstillet på frivilligt at følge med de tilsynsførende, og der dermed er risiko for, at den pågældende vil unddrage sig den fortsatte strafudståelse, kan politiet tilkaldes med henblik på at få den pågældende anholdt og bragt til arresthuset. 51. En afgørelse om tilbagekaldelse medfører, at den dømte skal fortsætte straffuldbyrdelsen i fængsel eller arresthus, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 f, stk. 1. Afgørelsen om, hvor straffen skal udstås, træffes af direktoratet samtidig med afgørelsen om tilbagekaldelse. Den dømte skal umiddelbart i forbindelse med forkyndelsen af afgørelsen om tilbagekaldelse overføres til det stedlige arresthus. Arresthuset kan efterfølgende på grund af pladsforholdene eller af andre praktiske årsager træffe bestemmelse om, at den dømte midlertidigt skal overføres til et andet arresthus eller et fængsel. Overførsel til den institution, som direktoratet har udpeget, sker efter aftale mellem arresthuset og den pågældende institution, jf. bekendtgørelsens § 35. Som nævnt oven for under punkt 49 gælder det for afsonere under 18 år, at disse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2 skal overføres til en pension under kriminalforsorgen eller en institution uden for kriminalforsorgen, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus. Hvis direktoratet beslutter, at tilladelsen ikke skal tilbagekaldes, kan den dømte fortsætte eller genoptage straffuldbyrdelsen på bopælen.
Kapitel 9 52. Tilsynsmyndigheden skal udfærdige strafberegning i medfør af reglerne i strafberegningsbekendtgørelsen.
Kapitel 10 53. Bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 76, hvorefter justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade, at en straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes, når der foreligger ganske særlige omstændigheder, gælder også for dømte, der udstår fængselsstraf på bopælen. Afgørelsen træffes af tilsynsmyndigheden efter reglerne i strafafbrydelsesbekendtgørelsen.
Kapitel 11 54. Afgørelse om løsladelse af dømte, der udstår straffen på bopælen, træffes af tilsynsmyndigheden efter reglerne i løsladelsesbekendtgørelsen.
Kapitel 12 55. En dømt, der udstår fængselsstraf på bopælen, vil kunne straffes for undvigelse i medfør af straffelovens § 124, stk. 5. Det er en forudsætning for at straffe efter bestemmelsen, at den dømte forlader sin bopæl uden for de tidsrum, som tilsynsmyndigheden har fastsat, med forsæt til at unddrage sig frihedsberøvelsen. Et sådant forhold skal anmeldes til politiet. Hvis den dømte ikke vender tilbage til bopælen på det tidspunkt, hvor vedkommende har pligt til det efter aktivitetsskemaet, anses den pågældende ikke for flygtet med den følge, at vedkommende kan straffes efter straffelovens § 124, stk. 5. Dette svarer til, hvad der gælder for indsatte, der udebliver fra en af kriminalforsorgens institutioner efter uledsaget udgang. Der vil i et sådant tilfælde foreligge en vilkårsovertrædelse, som kan medføre, at tilladelsen tilbagekaldes. Politiet skal såvel ved undvigelser som ved ”udeblivelser” underrettes herom med henblik på efterlysning af den pågældende. Samtidig skal der tages stilling til, hvorvidt der skal ske tilbagekaldelse af tilladelsen, se nærmere herom punkt 48.
Kapitel 13 56. Hvis en dømt, der udstår fængselsstraf på bopælen, har udstået straf i for lang tid, vil den pågældende være berettiget til erstatning efter straffuldbyrdelseslovens § 106, stk. 2. Den dømte vil i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 107 også kunne være berettiget til erstatning på objektivt grundlag i anledning af andre uforskyldte indgreb under strafudståelsen. 57. Vejledning nr. 32 af 19. april 2006 om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol bortfalder.