Gelex

Vejledning til bekendtgørelse 1097 af 7. november 2006 om betaling af visse omkostninger for livsforsikringsvirksomhed (omkostningsbekendtgørelsen)

OphævetVersion 2008-12-10fra 2008-12-11 til 2024-12-06
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2008/78@2008-12-10/da

Indhold
  1. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse 1097 af 7. november 2006 om betaling af visse omkostninger for livsforsikringsvirksomhed (omkostningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, § 21, stk. 5, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 4. april 2006. Baggrund 1. Vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse og afgrænsning af betalingen af de omkostninger, som er omfattet af omkostningsbekendtgørelsens § 2, nr. 3, og § 3, nr. 3. Forsikringsselskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed og tværgående pensionskasser, herefter forsikringsselskaber, skal opkræve disse omkostninger. 2. Vejledningens liste over de omkostninger, som skal opkræves i henhold til bekendtgørelsen, er ikke udtømmende. Ligeledes er listen over omkostninger, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen, heller ikke udtømmende. Generelle forhold 3. Alle omkostninger et forsikringsselskab afholder ved etablering eller løbende vedligeholdelse af forsikringsaftaler, der hører til ydelser en mægler eller agent kan udføre, skal i henhold til omkostningsbekendtgørelsen opkræves hos den virksomhed eller forsikringstager, der er årsag til omkostningen. Forsikringsmæglervirksomhed 4. I lov om forsikringsformidling § 2, nr. 1, er forsikringsmæglervirksomhed defineret ved: »Den aktivitet, der består i at yde kunden rådgivning på basis af en analyse af et så stort antal af de på markedet disponible forsikringsløsninger som muligt, og den aktivitet, der består i at præsentere kunden for forsikringsløsninger fra et eller flere forsikringsselskaber, uden at der er indgået udtrykkelig aftale med forsikringsselskaberne herom.« 5. Når der i bekendtgørelsen nævnes omkostninger, som stammer fra ydelser en mægler udfører ved etablering eller løbende servicering betyder det, at omkostninger til alle ydelser en mægler kan udføre skal medregnes. Disse ydelser kan være direkte nævnt i definitionen af forsikringsmæglervirksomhed eller være accessoriske hertil. Som eksempel på accessorisk virksomhed kan nævnes drift og vedligeholdelse af IT-systemer, som giver virksomhederne mulighed for at se den samlede pensionsordning og foretage ændringer til denne. Forsikringsagentvirksomhed 6. I lov om forsikringsformidling § 2, nr. 3, er forsikringsagentvirksomhed defineret ved: »Den aktivitet, der består i efter aftale med et eller flere forsikringsselskaber at formidle forsikringsselskabets forsikringsprodukter.« 7. Når der i bekendtgørelsen nævnes omkostninger, som stammer fra ydelser, en agent udfører ved etablering eller løbende servicering betyder det, at omkostninger til alle ydelser, en agent kan udføre, skal medregnes. Disse ydelser kan være direkte nævnt i definitionen af forsikringsagentvirksomhed eller være accessoriske hertil. Som eksempel på accessorisk virksomhed kan nævnes selve etableringen af policen eller en ændring af denne. Generelt om omkostninger 8. Ved forsikringsselskabets vurdering af, om en given omkostning er omfattet af bekendtgørelsen, skal forsikringsselskabet overveje, om ydelsen, som omkostningen stammer fra, kunne udføres af en mægler eller agent. Hvis ydelsen kan udføres af den ene af de to, er den tilhørende omkostning omfattet af bekendtgørelsen. 9. Er det ikke umiddelbart muligt at opgøre en omkostning direkte til en enkelt virksomhed eller en enkelt forsikringstager, er det tilstrækkeligt at fordele omkostningen efter en fordelingsnøgle. 10. Nedenstående omkostninger er ikke omfattet af omkostningsbekendtgørelsen: – Omkostninger til udvikling og drift af IT-systemer til understøttelse af forsikringsselskabets opgaver, med mindre der er tale om tilpasninger af et system, hvor virksomheden kan se og ændre den samlede pensionsordning, og hvor tilpasningerne er målrettet virksomheden, jf. pkt. 15. – Omkostninger til direktion, aktuar, risikostyring, regnskab/revision og investeringsvirksomhed. – Omkostninger til marketing, reklamekampagner mm., undtagen omkostninger til sådanne aktiviteter, som er målrettet en given virksomhedskunde. – Omkostninger ved håndtering af indbetalinger til eller udbetalinger fra en police. – Omkostninger i forbindelse med antagelse. – Omkostninger i forbindelse med skadesbehandling Etableringsomkostninger Generelt 11. Hvis en kunde eller en virksomhed har en eksisterende pensionsordning med et forsikringsselskab, og forsikringsklassen ændres, anses det i denne vejledning som etablering af en ny aftale. Eksempler på omkostninger relateret til en virksomhed 12. Omkostninger et forsikringsselskab afholder med henblik på at opnå kontakt til en given virksomhed før etablering eller ændring af en forsikringsaftale. 13. Omkostninger et forsikringsselskab afholder i forbindelse med rådgivning af virksomheder ved etablering af en samlet aftale for virksomheden. Denne rådgivning kan være enten skriftlig, personlig, telefonisk eller andet og omfatter blandt andet: – Rådgivning om hvilke produkter der skal stilles til rådighed for hvilke medarbejdere. – Rådgivning om begrænsninger og muligheder i medarbejdernes valg. 14. Omkostninger forsikringsselskabet afholder i forbindelse med udarbejdelse af informationsmateriale til virksomhedens medarbejdere. 15. Omkostninger i forbindelse med tilpasning af IT-systemerne til særlige forhold for den enkelte virksomhed i det omfang det handler om IT-systemer, som giver virksomheden mulighed for at se den samlede pensionsordning og foretage ændringer til denne. Eksempler på omkostninger relateret til forsikringstagerne 16. Omkostninger et forsikringsselskab afholder i forbindelse med rådgivning af forsikringstagerne. Rådgivning af forsikringstagerne omfatter både kollektiv rådgivning f.eks. via informationsmøder og individuel rådgivning. 17. Omkostninger i forbindelse med individuel rådgivning af forsikringstagere omfatter blandt andet omkostninger, der er relateret til nedenstående: – Gennemgang af kundens forsikringsbehov og rådgivning af kunden omkring hvilke forsikringsdækninger kunden bør etablere. – Rådgivning om valg af produkter, ydelser, investeringsprofil, begunstigelser eller indbetalingernes størrelse. 18. Har forsikringstageren mulighed for at kontakte et call-center eller lignende kundeservice funktion i forbindelse med etableringen, skal omkostningen ved anvendelse af dette også medregnes i det omfang, det er umiddelbart muligt for forsikringsselskabet at opgøre dette, jf. pkt. 26. 19. Omkostninger i forbindelse med afgivelse af tilbud. 20. Omkostninger i forbindelse med oprettelsen af forsikringspolicen for den enkelte forsikringstager. Løbende omkostninger Eksempler på omkostninger relateret til en virksomhed 21. Omkostninger forsikringsselskabet afholder i forbindelse med rådgivning af virksomheden ved ændring af pensionsordningen. 22. Omkostninger forsikringsselskabet afholder i forbindelse med opdatering af informationsmateriale til virksomhedens medarbejdere. 23. Har virksomheden mulighed for at kontakte et call-center eller lignende kundeservice funktion, skal omkostningen ved anvendelse af dette til løbende rådgivning også medregnes. Er det ikke umiddelbart muligt for forsikringsselskabet at differentiere mellem rådgivning i forbindelse med etablering og løbende rådgivning ved anvendelsen af call-centeret, er det tilstrækkeligt, at forsikringsselskabet opgør alle omkostningerne under løbende omkostninger. 24. Omkostninger i forbindelse med drift af IT-systemer i det omfang det om IT-systemer, som giver virksomheden mulighed for at se den samlede pensionsordning og foretage ændringer til denne. Eksempler på omkostninger relateret til forsikringstagerne 25. Omkostninger forsikringsselskabet afholder til rådgivning af forsikringstagerne i forbindelse med ændring af forsikringsaftalen. Ændringer af forsikringsaftalen omfatter blandt andet: – Jobskifte – Ændring af indbetalingens størrelse – Ændring i valg af begunstigelser – Ændring i investeringsvalg – Ændring i ydelsessammensætning. 26. Har forsikringstageren mulighed for at kontakte et call-center, skal omkostningen ved anvendelse af dette til løbende rådgivning også medregnes. Er det ikke umiddelbart muligt for forsikringsselskabet at differentiere mellem rådgivning i forbindelse med etablering og løbende rådgivning ved anvendelsen af call-centeret, er det tilstrækkeligt, at forsikringsselskabet opgør alle omkostningerne under løbende omkostninger. 27. Omkostninger forbundet med afgivelse af tilbud om ændring af forsikringstagerens police. 28. Omkostninger forbundet med ændring af forsikringstagerens police.

Versioner

  1. 2008-12-10, til 2024-12-06