Vejledning om praksis for tilladelse af koncerninterne engagementer
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2011/19@2011-03-15/da
Indhold
Vejledning om praksis for tilladelse af koncerninterne engagementer
Afsnit I Efter § 182 i lov om finansiel virksomhed må en finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet have engagementer med andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra engagementer med dattervirksomheder. Det vil sige, at der ikke kan indgås koncerninterne engagementer med en modervirksomhed og dennes eventuelle andre dattervirksomheder uden en tilladelse fra Finanstilsynet. Udmøntningen af den enkelte tilladelse foretages af Finanstilsynet med udgangspunkt i de fastlagte principper i denne vejledning og en individuel tilsynsmæssig vurdering af den pågældende virksomhed og øvrige konkrete forhold.
Afsnit II Hvis der foreligger et engagement, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 16, skal den finansielle virksomhed ansøge om tilladelse, uanset at engagementet ikke er rammebelastende, jf. nedenfor i afsnit IV. Der skal også ansøges, selvom engagementet måtte være reduceret mod sikkerhed som angivet i andet afsnit under afsnit III. Finanstilsynets praksis tager udgangspunkt i 2 forskellige maksimumsgrænser for koncerninterne engagementer. Begge maksimumsgrænser er gældende for reguleringen af det koncerninterne engagement. Rammerne beregnes såvel for det pågældende ansøgende institut som konsolideret for den koncern/delkoncern, som det ansøgende institut måtte være moderselskab for. Den mindste rammeberegning vil herefter blive lagt til grund for behandlingen af ansøgningen fra det ansøgende institut.
Den første grænse er lig med basiskapitalen fratrukket 75 % af kapitalkravet. Summen af vægtede engagementer efter tabel 1 med modervirksomheder og søstervirksomheder skal ligge inden for dette maksimum. Basiskapitalen opgøres i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed § 128 og regler udstedt i medfør heraf. Kapitalkravet opgøres som det største af solvensbehovet, jf. § 124, stk. 4, § 125, stk. 7, og § 126, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, solvenskravet, jf. § 124, stk. 2, nr. 1, § 125, stk. 2, nr. 1, og § 126, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og minimumskapitalkravet, jf. § 124, stk. 2, nr. 2, § 125, stk. 2, nr. 2, og § 126, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Kapitalkravet kan dog ikke være mindre end kravet efter § 125 a eller et evt. individuelt solvenskrav fastsat af Finanstilsynet, jf. § 124, stk. 5, § 125, stk. 8, og § 126, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, og ikke mindre end en evt. forhøjelse af kapitalkravet efter lov om finansiel virksomhed § 350, stk. 1, nr. 1 og 2. De ikke rammebelastende engagementer nævnt i afsnit IV medregnes ikke under max 1.
Den anden grænse betyder, at summen af engagementer (uden nedvægtning efter tabel 1 og alene reduceret med eventuelle sikkerheder som angivet i afsnit III om opgørelse af engagementer) med modervirksomheder og søstervirksomheder ikke må være større end basiskapitalen. Følgende engagementselementer medregnes dog ikke under max 2: – Lovpligtige garantier for realkreditinstitutter, jf. lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. – Engagementselementer, der ikke er rammebelastende, jf. afsnit IV.
Afsnit III Engagementer opgøres som summen af mellemværender, der direkte eller indirekte udgør en kreditrisiko på modparten og virksomheder indbyrdes forbundet hermed for det ansøgende institut, og kapitalandele udstedt af modparten eller virksomheder indbyrdes forbundet hermed. I det omfang, at der er stillet sikkerhed for et engagement i form af fordringer på eller garantier fra stater eller centralbanker i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægtning, eller stillet sikkerhed i realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, skibskreditobligationer eller værdipapirer, der frembyder samme sikkerhed fra udstedere i ovennævnte landekreds, kan engagementet reduceres med markedsværdien af den stillede sikkerhed. Engagementselementerne vægtes herefter i henhold til vægtene efter nedenstående tabel 1. Afledte finansielle instrumenter opgøres til positiv markedsværdi dog uden tillæg for det fremtidige potentielle engagement. Genkøbstransaktioner skal behandles som udlån.
Engagementstype med finansiel virksomhed Vægt Efterstillede tilgodehavender (inkl. kapitalandele) 1,0 Garantier generelt 0,5 Modtagne lovpligtige garantier (tinglysningsgarantier mv.), jf. LLR*, hvorpå der ikke er opstået krav. 0,1 Øvrige, ikke efterstillede tilgodehavender, herunder junior covered bond, jf. § 33 e i LRR* og § 152 b i lov om finansiel virksomhed. 0,5 Engagementstype med ikke finansiel virksomhed Vægt Alle typer mellemværende 1,0 Max 1 – sum Basiskapitalen fratrukket 75 % af kapitalkravet Max 2 - sum Uvægtet engagement af » 0,5 og 1,0 vægt « < basis kap. * lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Ved opgørelsen af størrelsen af summen af engagementer skal der tages hensyn til følgende: – Engagementerne opgøres efter fradrag af eventuelle regnskabsmæssige nedskrivninger/hensættelser og afskrivninger. – Lånetilbud indgår i engagementet og vægtes, jf. ovenfor. – Ikke balanceførte poster i øvrigt indgår med nominelle værdier. – Afregning af skatter og sambeskatningsbidrag mellem sambeskattede virksomheder på andet tidspunkt, end når den faktiske skattebetaling finder sted, betragtes som lån og vil derfor som udgangspunkt være rammebelastende.
Afsnit IV – Tilgodehavende forfaldne præmier, som løbende indbetales til et administrerende forsikringsselskab ved fælles præmieopkrævning, vil ikke være rammebelastende, hvis det administrerende forsikringsselskab forlods a conto indbetaler en budgetteret andel af de forventede præmieindbetalinger til de enkelte forsikringsselskaber, og der sker en efterregulering beløbene i rimelig tid derefter. – Tilgodehavende administrationsomkostninger fra andre koncernvirksomheder er ikke rammebelastende, hvis der regelmæssigt indbetales et beløb til den administrerende virksomhed svarende til den enkelte virksomheds budgetterede andel af fællesomkostningerne. – Indgåelse af genforsikringskontrakter med et koncernforsikringsselskab. Hvis der opstår krav i henhold til genforsikringskontrakten, belaster det rammen. Hvis rammen derved overskrides, kan der ikke indgås nye engagementselementer, før der igen er plads hertil inden for rammen. – Mellemværender omfattet af § 5, stk. 1, nr. 16, litra a)-d) i lov om finansiel virksomhed. – Skyldforhold, som primært er konsekvens af afvikling, og som udlignes straks. Finanstilsynet forudsætter herved, at engagementet udlignes hurtigst muligt og senest inden for 2 arbejdsdage/bankdage efter dets opståen. Det bemærkes for en god ordens skyld, at pengemarkedsforretninger under 2 dage ikke vil være undtaget for rammebelastning, da sådanne forretninger ikke er udtryk for afvikling. – Koncerninternt udstedte dækkede obligationer, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse om store engagementer, samt koncerninternt udstedte realkreditobligationer udstedt efter 31. december 2007. – Supplerende garantier afgivet i forbindelse med realkreditlångivning indenfor lånegrænsen, eksempelvis tabsgarantier. Det er dog en forudsætning, at der ikke er opstået krav herpå. Det er endvidere en forudsætning, at sådanne garantier ikke aktuelt anvendes som krævet supplerende sikkerhed for SDO-eller SDRO-udsendelse. – Engagement fuldt sikret ved pant i indlån/indlånsbeviser.
Afsnit V Hovedreglen er, at en finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheders engagementer med den finansielle virksomheds moder og dennes øvrige dattervirksomheder ikke samlet må overstige engagementsgrænserne for den finansielle virksomhed, jf. overfor. Tilladelsen gives som udgangspunkt enten som en tilladelse til et nærmere bestemt engagement af en bestemt størrelse med en bestemt koncernvirksomhed eller som en ramme, som den finansielle virksomhed selv fordeler over for nærmere bestemte koncernvirksomheder. Den finansielle virksomhed skal i ansøgningen oplyse, hvilke virksomheder engagementerne vedrører, og hvilke typer af engagementer, der er tale om. Finanstilsynet kan give afslag eller fastsætte beløbet eller rammen til en mindre størrelse end det beregnede max 1 eller max 2, hvis tilsynet har kendskab til forhold, der for eksempel medfører, at et engagement med den pågældende koncernvirksomhed udgør en særlig risiko. Som eksempel kan nævnes, at en søstervirksomhed er dårligt kapitaliseret og/eller hjemhørende i et land uden tilstrækkeligt kvalificeret tilsyn. Tilsynet kan også tillade et større engagement end fastsat efter udgangspunktet ovenfor. Ved en sådan vurdering kan tilsynet tage hensyn til andre sikkerheder end dem, der specifikt er nævnt i denne vejledning. Det er den finansielle virksomheds ansvar i løbet af tilladelsesperioden at kontrollere, at summen af koncerninterne engagementer både overholder beløbs- og maksimumsgrænsen, jf. ovenfor. Tilladelsen til koncerninterne engagementer vil typisk blive givet for et år ad gangen, hvor beløbet eller rammen er beregnet pr. tilladelsestidspunktet. Dog må virksomheder med stor vækst forvente en tilladelse under maksimum som følge af den forventelige faldende overdækning. Det skal fremhæves, at hvis basiskapitalen reduceres, eller kapitalkravet forøges i løbet af tilladelsesperioden, så vil det få betydning for den finansielle virksomheds mulighed for at udnytte den meddelte ramme, hvis virksomheden har søgt om maksimal ramme. Den maksimale ramme skal reduceres tilsvarende ved et forøget kapitalkrav eller reduktion i basiskapitalen. Tilladelsen betinges i øvrigt af, at Finanstilsynet orienteres i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i de økonomiske forhold, der ligger til grund for tilladelsen, såvel som ved betydende ændringer af modpartsvirksomheder og typen af engagementer. Dette kan medføre, at der påny må ansøges om tilladelse lige såvel som, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis tilsynet får kendskab til ændringer i forhold, som har været en forudsætning for tilladelsen. Derudover skal det understreges, at den finansielle lovgivnings regler, herunder om midlernes anbringelse og likviditet mv., altid skal være overholdt, uanset at tilsynets tilladelse til koncerninterne engagementer umiddelbart måtte give mulighed for et større engagement. Kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal uagtet tilladelsen til koncerninterne engagementer fortsat udarbejde og indberette store engagementer med koncerninterne virksomheder, jf. § 145 i lov om finansiel virksomhed. Det bemærkes, at koncerninterne engagementer altid skal indgås i overensstemmelse med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner.
Afsnit VI Vejledning nr. 2 af 20. januar 2009 om praksis for tilladelse af koncerninterne engagementer bortfalder.