Vejledning om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2011/26@2011-04-27/da
Indhold
Vejledning om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode
Indledning Reglerne om forudgående beskæftigelse eller uddannelse som betingelse for at blive indplaceret i en dagpengeperiode og om længde og forbrug af dagpengeperioden findes i §§ 53 og 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i bekendtgørelse nr. 357 af 27. april 2011 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Reglerne omhandler såvel fuldtids- som deltidsforsikrede medlemmer. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer. Ved administrationen af opgørelsen af beskæftigelseskravet skal oplysninger om løntimer og indtægt fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, lægges til grund. I visse situationer kan det imidlertid være nødvendigt, at a-kassen foretager en egentlig vurdering af de indberettede oplysninger. Der henvises til vejledningsteksten til § 5. Til § 2 Løntimer Løntimer kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis timerne stammer fra et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Lønarbejde Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. giver ingen retningslinjer for, hvad der skal forstås ved lønarbejde. Kendetegn for lønarbejde Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i lovens forstand. Omfattes beskæftigelsen ikke af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. Der stilles ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder. Af yderligere momenter, der - uden hver for sig at være afgørende - taler for, at der foreligger lønarbejde, er de vigtigste: 1) Medlemmet er undergivet en arbejdsgivers tilsyn med og instrukser for arbejdets udførelse. 2) Medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt. 3) Medlemmet betragtes i relation til anden lovgivning som lønmodtager, herunder at a) arbejdsgiver indberetter løn til indkomstregisteret, b) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP, c) medlemmet er omfattet af ferieloven, d) medlemmet er omfattet af funktionærloven, e) medlemmet er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, f) medlemmet vil være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond (LG) ved arbejdsgiverens konkurs. For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at medlemmet har udført arbejde, der har været udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, at der er modtaget et vederlag herfor, og at vederlaget er skattepligtigt efter de gældende regler herom. Det er en betingelse, at der er indberettet løntimer til indkomstregisteret, jf. bekendtgørelsens § 5, eller at indtægten i øvrigt indgår i medlemmets årsopgørelse, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal ikke automatisk undersøge, om indtægten fremgår af årsopgørelsen. Afgrænsning over for selvstændig virksomhed Begrebet selvstændig virksomhedsudøvelse er defineret i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed. Er der i medfør af disse regler tale om selvstændig virksomhed, vil beskæftigelsen også i forhold til lovens § 53 blive betragtet som sådan, og der er altså ikke tale om lønarbejde. Hvis medlemmet arbejder på freelancebasis eller som musiker eller artist, må det afgøres ud fra en konkret vurdering, om beskæftigelsen skal anses for lønarbejde eller udøvelse af selvstændig virksomhed. Der henvises herom til bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed. Indberetningsperiode I følge § 4 i lov om et indkomstregister skal mindre virksomheder foretage indberetning senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. For større virksomheder er fristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører. For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner og kommuner og anden offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales. For forudlønnede er fristen senest den første hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Der henvises til bekendtgørelse om et indkomstregister. Til § 3 Til § 3, stk.1 Opfyldelse af beskæftigelseskravet Ret til påbegyndelse af en dagpengeperiode (indplacering), jf. bekendtgørelsens § 11, er betinget af, at et medlem har haft sammenlagt 1924 løntimer (fuldtidsforsikrede) eller 1258 løntimer (deltidsforsikrede), som er indberettet til indkomstregisteret inden for de seneste 3 år. Beskæftigelseskravet skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor medlemmet bliver indplaceret i dagpengeperioden. Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at sammenlægge perioder med lønarbejde med perioder med drift af selvstændig virksomhed. Det er dog en betingelse, at lønarbejdet ligger i en periode, hvor der ikke har været udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Det er endvidere en forudsætning for at medregne selvstændig virksomhed, at den har været udøvet i væsentligt omfang, jf. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed. For den enkelte periode kan der således kun medregnes enten løntimer eller drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Det skyldes, at medlemmer, der har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, højst kan medregne 37 timer pr. uge til beskæftigelseskravet, og at udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i sig selv medregnes med 37 timer pr. uge. Selvstændig virksomhed, der er udøvet af et kombinationsforsikret medlem, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med 15 timer pr. uge, hvis der i samme uge er udført lønarbejde. Der henvises til bekendtgørelse om kombinationsforsikring. Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at sammenlægge lønarbejde med en del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. Det er en forudsætning for at medregne uddannelsen, at medlemmet er dimitteret på grundlag af uddannelsen, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b. Til § 3, stk. 2 og 3 Ret til ny dagpengeperiode Medlemmet optjener ret til en ny dagpengeperiode, når der efter seneste indplacering i dagpengeperioden foreligger mindst 1924 henholdsvis 1258 løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret inden for de seneste 3 år Opgørelsen af, om medlemmet har opfyldt kravet jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, sker løbende i forbindelse med, at medlemmet anmoder om dagpenge eller modtager andre ydelser, der forbruger af ydelsesperioden. Der skal ikke ske opgørelse af et medlems løntimer i forbindelse med, at der udbetales feriedagpenge til medlemmet, jf. bekendtgørelsens § 11 og § 13, stk. 2. Forhold vedrørende overgang mellem fuldtids- og deltidsforsikring mm. Der skal ikke ske en ny indplacering i forbindelse med, at medlemmet overgår fra deltids- til fuldtidsforsikring, eller i forbindelse med, at der ved udbetaling af supplerende dagpenge skal ske en opgørelse efter lovens § 60, stk. 1, idet der i disse tilfælde ikke sker en egentlig opgørelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 2. Et medlem, der efter indplacering i en dagpengeperiode overgår fra fuldtids- til deltidsforsikring, skal ved efterfølgende opgørelse af beskæftigelseskravet alene opfylde beskæftigelseskravet for deltidsforsikrede, jf. lovens § 53, stk. 2, litra b, for at få ret til en ny dagpengeperiode. Starttidspunkt for en ny dagpengeperiode Den nye dagpengeperiode løber fra og med 1. ledige dag med forbrug af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1 og 2, efter udløbet af sidste indberetningsperiode. Opgørelsen sker på baggrund af indberettede løntimer til indkomstregisteret. Da det ikke ud fra oplysningerne om løn i indkomstregisteret er muligt at beregne den nøjagtige dato, hvor medlemmet opfylder beskæftigelseskravet på ny, sker indplacering efter udløbet af sidste indberetningsperiode, hvori der er løntimer, der medgår til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Dette forudsætter dog, at medlemmet ikke har opbrugt sin dagpengeret, inden der kan ske en ny indplacering. Det betyder, at hvis medlemmet forud for det tidspunkt, hvor pågældende skal indplaceres i en ny dagpengeperiode, ikke har ret til dagpenge, fordi dagpengeperioden, jf. § 10, er udløbet, vil løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor indplacering i en ny dagpengeperiode kan finde sted, også kunne medregnes til beskæftigelseskravet, uanset løntimerne ikke er indberettet til indkomstregisteret. Arbejdsløshedskassen må i disse tilfælde afvente indberetningen for den indberetningsperiode, i hvilken indplaceringen kan ske. Hvis medlemmet herefter opfylder beskæftigelseskravet, vil der kunne efterbetales dagpenge fra den 1. dag i den nye dagpengeperiode, hvis de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt. Der henvises til § 5, stk. 8 og 9. Til § 3, stk. 4 Generhvervelse af dagpengeretten for medlemmer, hvis dagpengeret er udløbet Et medlem, der ved udløb af dagpengeperioden er ledig og har fået indberettet mindst 962 løntimer (fuldtidsforsikrede) henholdsvis 629 løntimer (deltidsforsikrede), men mindre end 1924 henholdsvis 1258 løntimer, inden for de seneste 3 år, opfylder betingelserne for generhvervelse af dagpengeretten, jf. lovens § 53, stk. 6. Det samme gælder for personer, der har ret til forlængede dagpenge, jf. overgangsbestemmelsen i § 6 i lov nr. 1540 af 20. december 2006. Den ny dagpengeperiode starter første ledige dag med forbrug af ydelsesperioden efter den tidligere dagpengeperiodes udløb. For medlemmer, der først efter udløbet af dagpengeperioden opfylder generhvervelseskravet, løber den nye dagpengeperiode fra første ledige dag med arbejdsløshedsdagpenge eller andet, der forbruger af ydelsesperioden, efter sidste dag i optjeningsperioden. Til brug for opfyldelse af generhvervelseskravet kan der bruges beskæftigelse, der ligger forud for udløbet af dagpengeperioden. Der skal dog ikke ske indplacering af et medlem i forbindelse med, at der udbetales feriedagpenge til medlemmet. Til § 3, stk. 5 Løntimer, der ligger forud for en tidligere indplacering, kan ikke indgå i en senere opgørelse. Dette gælder dog ikke for medlemmer, som skal indplaceres første gang efter genoptagelse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 6. Til § 3, stk. 6 Beskæftigelse, der udføres i perioder, hvor pågældende på grund af slettelse ikke er arbejdsløshedsforsikret, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Beskæftigelse i en tidligere medlemsperiode, fx forud for en slettelse, kan derimod medregnes. Til § 4 Optjeningsperioden Optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for det tidspunkt, hvor medlemmet skal indplaceres i en dagpengeperiode, jf. bekendtgørelsens § 11. Til § 4, stk. 2. Et medlem, som har flere forhold, der kan forlænge optjeningsperioden, kan kun forlænge optjeningsperioden med 2 år, selv om de forskellige forhold sammenlagt har en varighed på mere end 2 år. Det er ikke en betingelse, at de forhold, der skal forlænge perioden forekommer, inden for de seneste 3 år. De skal dog ligge inden for den periode, hvor medlemmet senest har fået indberettet 1924 henholdsvis 1258 løntimer. Eksempel: 1.11.06 1.09.07 1.05.08 1.05.09 1.11.10 1.03.11 orlov med arbejde barsel fri for egen arbejde ledig SVU regning Et fuldtidsforsikret medlem bliver ledig og anmoder for første gang om dagpenge fra den 1. marts 2011. Medlemmets optjeningsperiode er som udgangspunkt de seneste 3 år forud for ledighedsdagen, dvs. fra den 1. marts 2008 til den 1. marts 2011. Da medlemmet i denne periode ikke opfylder beskæftigelseskravet, men i perioden har haft barsel i et år, forlænges optjeningsperioden med et år, så den nu er fra den 1. marts 2007 til den 1. marts 2011. Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, og da medlemmet i den forlængede optjeningsperiode har haft 4 måneders orlov med SVU, kan optjeningsperioden forlænges med yderligere 4 måneder, så den nu er fra den 1. november 2006 til den 1. marts 2011. Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, kan medlemmet ikke få dagpenge. Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er udbetalt sygedagpenge for, til uger (antal timer: 37 = antal uger). Hvis der herefter er modtaget sygedagpenge for timer, der svarer til mere end 4 uger, kan optjeningsperioden forlænges med det antal uger og dage, timerne er omregnet til. Hvis et medlem har modtaget voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er bevilget voksenuddannelsesstøtte for, til uger (antal timer:37 (fuldtidsforsikrede) eller 30 (deltidsforsikrede) = antal uger). Optjeningsperioden forlænges herefter med det antal uger og dage, timerne er omregnet til. Til § 4, stk. 3 Bestemmelsen har betydning for medlemmer, som i mere end to år passer handicappede eller alvorligt syge børn og får hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service. For disse medlemmer kan optjeningsperioden forlænges ud over den 2-års-grænse, der gælder efter § 4, stk. 2. Optjeningsperioden kan forlænges med den periode, hvor et medlem passer sit handicappede eller alvorligt syge barn med tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, herunder perioden med tabt arbejdsfortjeneste på op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælp er bortfaldet. Det er dog kun den del af perioden, der ligger ud over 2 år, der kan forlænge optjeningsperioden ud over den 2-års-grænse, der gælder efter § 4, stk. 2, da de første 2 år af perioden anses for at være dækket af den gældende mulighed for at forlænge optjeningsperioden, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Det betyder, at hvis et medlem har fået tabt arbejdsfortjeneste i 5 år, forlænges optjeningsperioden først med 2 år efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, og herefter med yderligere 3 år efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år. Det betyder videre, at optjeningsperioden ikke kan forlænges med mere end de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste, selv om der også er andre forhold, fx sygdom eller fravær på grund af barsel, som efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, kan forlænge optjeningsperioden. Hvis et medlem fx har en periode på 1 år med egen sygdom og en periode på 1 år med fravær på grund af barsel efterfulgt af en periode på 5 år med tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, vil optjeningsperioden blive forlænget med de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år. Derimod kan optjeningsperioden ikke yderligere forlænges med de 2 års fravær på grund af henholdsvis sygdom og barsel (til i alt 10 år). Bekendtgørelsens § 4, stk. 3, finder anvendelse på medlemmer, der den 1. august 2007 eller senere får tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter serviceloven, jf. bekendtgørelsens § 20. Hvis et medlem fx har fået tabt arbejdsfortjeneste fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2010, vil pågældende kunne få forlænget sin optjeningsperiode med 5 år, uanset at en del af perioden med tabt arbejdsfortjeneste ligger forud for den 1. august 2007. Pågældende vil dermed kunne få ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Et medlem, som forud for den 1. august 2007 har modtaget, men ikke efter denne dato har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, vil derimod ikke kunne få forlænget sin optjeningsperiode med mere end de gældende 2 år, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Til § 4, stk. 4 Optjeningsperioden forlænges også, hvis medlemmet f.eks. afholder barsel i et andet EØS-land. Der skal være tale om ordninger, der kan sidestilles med de danske ordninger. Der vil højest kunne ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler. Fx kan barselorlov i et andet EØS-land højest forlænge optjeningsperioden med det antal uger, som medlemmet ville have kunnet modtage barselsdagpenge i henhold til den danske lovgivning, hvis barselorloven var afholdt i Danmark. Til § 5 Generelt om oplysninger om indberettede timer i indkomstregisteret mv. Arbejdsgivere indberetter oplysninger om løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Hvis det fx i forbindelse med arbejdsløshedskassens sagsbehandling konstateres, at der er opgivet et forkert antal løntimer, er arbejdsløshedskassen forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregisteret (SKAT), som herefter vil tage initiativ til at fejlen bliver rettet, jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang arbejdsløshedskassen har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan arbejdsløshedskassen lægge disse oplysninger til grund ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Arbejdsløshedskassen skal i denne situation ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregisteret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom. Udenlandsk indkomst, der ikke indberettes til indkomstregisteret, kan også indgå i opgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 7. Arbejdsløshedskassen skal sikre sig, at der foreligger fornøden dokumentation for, at betingelserne for at kunne medregne den udenlandske indkomst, er opfyldt. Der henvises i øvrigt til Pensionsstyrelsens regler om dokumentation ved udbetaling af dagpenge mv. Indberettede løntimer Timer, for hvilke der udbetales løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Der kan fx medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om medlemmet er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan medregnes alle løntimer, også timer ud over 37 timer pr. uge, som er indberettet i optjeningsperioden. Løntimerne kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis timerne er indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden. Det er således uden betydning, hvornår beskæftigelsen faktisk er udført. Det betyder, at også beskæftigede timer, der ligger uden for optjeningsperioden, vil kunne indgå i opgørelsen, hvis indberetningen af timerne ligger i optjeningsperioden. Til § 5, stk. 2-4 Ukontrollabel arbejdstid, omregning Som et nyt element fremgår reglerne om kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid nu af bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Reglerne har tidligere stået i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Reglerne er endvidere ændret således, at de i videst muligt omfang kan administreres på grundlag af oplysninger i indkomstregistret. Det betyder bl.a., at beskæftigelsesforhold, der tidligere blev betragtet som kontrollable, kan skifte til at være ukontrollable og omvendt. Det fremgår af stk. 2, at der ved vurderingen af, om arbejdstiden er kontrollabel eller ukontrollabel, tages udgangspunkt i arbejdsgiverens indberetning af løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Det indberettede løntimetal lægges til grund. Løntimer indberettes i overensstemmelse med reglerne i nærværende bekendtgørelse og opgøres som timer, der er udbetalt løn for i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomst eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Indberetningspligten vedrørende løntimer er nærmere beskrevet i SKAT`s generelle vejledning ”Begreber i eIndkomst”, type nr. 0200 (løntimefeltet). Heraf fremgår bl.a., at indberetningspligten omfatter løntimer i forbindelse med udbetalt løn for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er A-indkomst for modtageren. Det er også nærmere anført, hvorledes der skal indberettes timer for personer ansat med en normtid, jf. også nedenfor. Der indberettes ikke løntimeoplysninger i forbindelse med afregning af vederlag for personligt arbejde uden for tjenesteforhold (B-indkomst), og denne type arbejde kan derfor ikke betragtes som kontrollabelt, jf. stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel. Dette gælder fx rent provisionslønnede sælgere, fiskere og taxichauffører. Derimod betragtes en person, der er ansat på fuld tid i et beskæftigelsesforhold, hvor lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af en normtid – typisk 160,33 timer pr. måned – som kontrollabel arbejdstid. Det gælder fx konsulenter, direktører, akkordarbejdere mv. Det samme gælder, hvis der foreligger oplysninger om antal løntimer, men hvor der herudover ydes et supplerende tillæg, som dækker over et uspecificeret merarbejde. Beløbet vil typisk være indberettet som A-indkomst. I disse situationer omregnes tillægget til timer efter reglerne om ukontrollabelt arbejde. Hvis arbejdstiden anses for ukontrollabel, omregnes medlemmets indtægt (uden fradrag for bidrag til ATP og arbejdsmarkedsbidrag), med den til enhver tid gældende omregningssats. Det timeantal, der fremkommer ved omregningen, kan medregnes til beskæftigelseskravet. Til § 5, stk. 5 Støttet arbejde Løntilskudsordninger med opkvalificering som primært formål I beskæftigelsesministeriets lovgivning findes en række muligheder for at etablere job med løntilskud. Fælles for disse ordninger er blandt andet, at løntilskuddet er betinget af, at der ansættes en person med en vis forudgående ledighed. Muligheden for at give løntilskud i disse tilfælde skal ses på baggrund af et ønske om at sikre, at ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå ansættelse på ordinære arbejdspladser med det formål at opkvalificere dem. Der kan ikke optjenes ret til arbejdsløshedsdagpenge ved disse former for ansættelse med løntilskud. Jobcenteret skal indberette til medlemmets arbejdsløshedskasse, hvis pågældende er i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til bekendtgørelse om det fælles datagrundlag ved til- og afmelding som arbejdssøgende og ved det individuelle kontaktforløb. Det betyder, at fx ansættelse med løntilskud og vikaransættelser i forbindelse med jobrotation ikke kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet. Fleksjob og seniorjob Fleksjob etableret i henhold til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og seniorjob efter lov om seniorjob betragtes som støttet arbejde og kan ikke bruges til at optjene ret til dagpenge. Andre løntilskudsordninger uden for beskæftigelsesministeriets område Fælles for disse ordninger er, at de ikke har opkvalificering af ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet som primær formål. Derimod har ordningerne forskellige erhvervspolitiske formål. Disse ordninger kan sidestilles med ordinært arbejde i den udstrækning, der er indberettet løntimer i forbindelse med deltagelse i ordningerne. Det betyder, at fx. uddannelse eller praktikperioder, som et led i en uddannelsesaftale, jf. bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne (»voksenlærlinge«) og beskæftigelse i servicejob udført efter den 30. juni 2001, kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet. Skånejob Skånejob, der etableres i henhold til kollektive overenskomster, anses for arbejde, der er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og kan således medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, medmindre der er ydet offentligt løntilskud til beskæftigelsen. Til § 5, stk. 7 Kun løntimer, der er optjent i medlemsperioder, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 4. Hvis det på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret om ansættelses- og fratrædelsesdato klart kan konstateres, at hele ansættelsesforholdet(ene) ligger inden for en medlemsperiode, vil alle løntimer i indberetningsperioden kunne medregnes. Hvis en del af en beskæftigelse i en indberetningsperiode, der skal indgå i opgørelsen, ligger uden for en medlemsperiode, og medlemmet har været beskæftiget i hele indberetningsperioden, kan løntimerne medregnes forholdsvis ved opfyldelse af beskæftigelseskravet. Eksempel: Et medlem melder sig ledig den 1. marts 2011. Optjeningsperioden går 3 år tilbage. Det vil sige, at optjeningsperioden begynder den 1. marts 2008. Imidlertid er medlemmet først blevet medlem den 17. marts 2008. Den første relevante indberetningsperiode dækker tiden 1. marts til 31. marts 2008. I denne periode er der udbetalt løn for 120 timer. Der vil kunne medregnes 15/31 * 120 timer for denne indberetningsperiode til opfyldelse af beskæftigelseskravet, da kun beskæftigelse i medlemsperioder kan medregnes. Til § 5, stk. 8 og 9 Hvis medlemmet ikke på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen skal opgøre omfanget af beskæftigelsen, har fået indberettet et tilstrækkeligt antal løntimer til at opfylde beskæftigelseskravet, vil løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, også kunne medregnes til beskæftigelseskravet. Arbejdsløshedskassen må i disse tilfælde afvente indberetningen for den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder. Hvis medlemmet herefter opfylder beskæftigelseskravet, vil der kunne efterbetales dagpenge fra ledighedens indtræden, hvis de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt. Hvis medlemmet i hele indberetningsperioden er i delvis beskæftigelse eller går ned i tid hos samme arbejdsgiver, og ledigheden dermed indtræffer, uden at der foreligger et egentligt arbejdsophør i indberetningsperioden, vil der skulle foretages en gennemsnitlig opgørelse af den ugentlige arbejdstid i den periode, lønindberetningen dækker. Medlemmet vil tidligst kunne modtage dagpenge fra den uge, hvor beskæftigelseskravet er opfyldt. Til § 6 Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere arbejdstid Beskæftigelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigelse, selv om det udføres på kortere end normal arbejdstid, kan medregnes med 37 timer ugentligt. Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregisteret, der kan medregnes. Hvis der er indberettet et forkert timetal, skal arbejdsløshedskassen benytte den fremgangsmåde, der er beskrevet i vejledningen til § 5. Til § 7 Beskæftigelse i udlandet Vedrørende beskæftigelse i udlandet henvises til vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser mv. (EF-forordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr. 883/2004), reglerne om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Der henvises endvidere til bekendtgørelsens § 12. Vedrørende u-landsfrivillige henvises til bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1. Der må normalt stilles strenge krav til dokumentationens karakter ved beskæftigelse i det øvrige udland, blandt andet på grund af vanskelighederne ved efterfølgende kontrol af oplysningerne. Det er en forudsætning for, at beskæftigelse i udlandet kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, at pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet. Hvis der af lønsedler, kontrakt mv. fremgår et (løn)timetal, skal dette lægges til grund ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. I andre tilfælde anses beskæftigelsen som ukontrollabel og omregnes til timer. Hvis arbejdet anses for ukontrollabelt, omregnes medlemmets indtægt. Det er omregningskursen for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen, der skal anvendes. Forskning ved højere læreanstalter i udlandet kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn i opholdslandet. Flytning mellem en dansk arbejdsløshedskasse og en forsikringsordning i et andet EØS-land eller Schweiz sidestilles som udgangspunkt med en overflytning. Et medlem, der før udrejse er indplaceret i en dagpengeperiode, kan ved hjemkomsten fortsætte i den tidligere indplacering under følgende betingelser: – Medlemmet er udmeldt af en dansk arbejdsløshedskasse som følge af overgang til en forsikringsordning i et andet EØS-land eller Schweiz, og – medlemmet ved genindmeldelse i en dansk arbejdsløshedskasse opfylder betingelserne for at medregne arbejds- og forsikringsperioder fra et andet EØS-land eller Schweiz. Medlemmet forbruger af referenceperioden under udlandsopholdet. Til § 8 Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet efter lovens § 53 Militærtjeneste, lovens § 53, stk. 3, nr. 1 Bestemmelsen omfatter alene aftjening af almindelig og civil dansk værnepligt, værnepligt ved redningsberedskabet, ansættelse på værnepligtslignende vilkår, frivillig tjeneste ifølge kontrakt med det danske forsvar og FN-tjeneste. Uddannelse, lovens § 53, stk. 3, nr. 2 Bestemmelsen omfatter alene uddannelse, på grundlag af hvilken medlemmet rent faktisk er blevet optaget efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b. Reglen medfører, at et medlem, der er optaget som nyuddannet, har opfyldt beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, i de tidsmæssigt seneste 52 uger forud for afslutningen af den uddannelse, der berettiger til optagelsen. Der stilles ikke krav om studieaktivitet i 52-ugers-perioden. For bachelorer betyder dette, at pågældende har opfyldt beskæftigelseskravet i de seneste 52 uger af det uddannelsesforløb, der berettigede til bachelorgraden. Det er således ikke afgørende, hvornår bachelorbeviset er udstedt. Et medlem, som udmeldes og efterfølgende genoptages som medlem af en arbejdsløshedskasse, kan medregne en uddannelse til opfyldelse af beskæftigelseskravet efter genoptagelsen under forudsætning af, – at medlemmet før udmeldelsen er dimitteret på grundlag af uddannelsen, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og – at de sidste 52 uger af uddannelsen ligger inden for de seneste 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om dagpenge efter udløbet af karensperioden, jf. lovens § 53, stk. 1. Vedrørende uddannelse i et ansættelsesforhold og lønnet praktik under uddannelse henvises til bekendtgørelsens § 9. Borgmestre, rådmænd, udvalgsformænd og medlemmer af Folketinget, regeringen og Europaparlamentet, lovens § 53, stk. 3, nr. 3 Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan medregnes udøvelse af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand. Der kan tillige medregnes perioder som medlem af Folketinget, regeringen og Europa-Parlamentet. Opremsningen er udtømmende. Andre hverv end de nævnte kan derfor ikke medregnes til optjening af beskæftigelseskravet. Til § 8, stk. 1, nr. 1 Ud over de aktiviteter, der er nævnt i lovens § 53, stk. 3, er der i bekendtgørelsens § 8, stk. 1, opregnet en række aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, uanset at kravet om, at der skal være indberettet løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, ikke er opfyldt. U-landsfrivillige Arbejdsløshedskassen kan ved skriftlig henvendelse til Udenrigsministeriet få oplyst, om der er ydet bistand ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde til et program. SKAT udsender lister over de foreninger mv., der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3. Hvis en beskæftigelse som u-landsfrivillig ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1, kan beskæftigelsen eventuelt tælle med som lønarbejde udført i udlandet, hvis beskæftigelsen er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Til § 8, stk. 1, nr. 2 I visse situationer betragtes beskæftigelse som selvstændig virksomhed efter skattereglerne, og oplysninger om indtægt og løntimetal indberettes derfor ikke til indkomstregistret. Hvis den samme beskæftigelse efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. betragtes som lønmodtagerbeskæftigelse, jf. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, kan den medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, uanset der ikke er indberettet oplysninger til indkomstregisteret. Til § 8, stk. 1, nr. 3 Ferie Bestemmelsen omfatter al afholdt ferie inden for ferielovens rammer, hvor der ikke er udbetalt løn. Er ferien afholdt i et beskæftigelsesforhold, skal den afholdte ferie som udgangspunkt medregnes. Dette gælder, uanset om der er tale om afholdelse af optjent ferie med feriegodtgørelse, eller om der er tale om afholdelse af supplerende feriedage efter § 8 i lov om ferie. Feriedage i et beskæftigelsesforhold kan ikke sidestilles med beskæftigelse, hvis der er ydet dagpenge eller feriedagpenge for feriedagene. Til beskæftigelseskravet kan der maksimalt medregnes 25 dage (5 uger) med ferie pr. ferieår. Hvor der i overensstemmelse med reglerne i ferieloven er overført optjent ferie fra et ferieår til et andet, kan afholdelse af sådan overført ferie dog medregnes til beskæftigelseskravet, selv om der herved bliver afholdt ferie i mere end 25 dage (5 uger). Er ferien afholdt under ledighed, kan der alene medregnes afholdt ferie med feriegodtgørelse. Arbejdsløshedskassen skal herefter sikre, at der ikke medregnes flere feriedage end tilladt, herunder at der fradrages de feriedage, hvor der i samme ferieår er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Optjente feriedage, der ikke holdes, og hvor medlemmet eventuelt får udbetalt feriegodtgørelse, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Feriefridage og børnefamiliefridage (omsorgsdage), hvor der ikke udbetales løn, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Til § 8, stk. 1, nr. 4 og 5 Er et medlem i et beskæftigelsesforhold i henhold til overenskomst eller individuel aftale i fuld beskæftigelse dagen før eller dagen efter en søgnehelligdag eller en overenskomstmæssig fridag, betragtes søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag som knyttet til beskæftigelsesforholdet, medmindre medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Som overenskomstmæssige fridage betragtes alene faste fridage. Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 4, medregnes med samme værdier som feriedage i tilfælde, hvor disse medfører fradrag i dagpengene. Til § 8, stk. 1, nr. 6 Timer, for hvilke der er udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, sidestilles med lønarbejde og kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis sikringen udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Det er en betingelse, at lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren vedrører løn eller vederlag for beskæftigelse, der kan betragtes som lønarbejde, og at medlemmet ikke er berettiget til dagpenge for den periode, som udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond dækker. Til § 8, stk. 1, nr. 8 Perioder, hvor en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Til § 8, stk. 2 På det private arbejdsmarked forekommer fratrædelsesordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 8. Sådanne ordninger, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis ordningen kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse herom. Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren taler for, at ordningen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet: 1) Medlemmet har en potentiel arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiveren. 2) Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets art og omfang. 3) Arbejdsgiveren har ret til modregning. 4) Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 % af den hidtidige løn. 5) Den arbejdsgiverbetalte ydelse udbetales efter samme terminer som den hidtidige løn. 6) Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen. 7) Der indbetales bidrag til pensionsordning. 8) Der udbetales ferietillæg. 9) Der indbetales til ATP. Til § 8, stk. 3 Dokumentation sker efter Pensionsstyrelsens regler om dokumentation som betingelse for udbetaling af dagpenge mv. Til § 9 Uddannelse og praktik i et ansættelsesforhold Uddannelse og praktikperioder kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis den uddannelsessøgende under hele uddannelsesforløbet er ansat af en arbejdsgiver og får indberettet løntimer til indkomstregisteret. Selvom der er indberettet løntimer, vil timerne ikke kunne medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis uddannelsen eller praktikken indgår som et tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 5. Beskæftigede lønmodtagere skal i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte træffe aftale med arbejdsgiveren om orlov til deltagelse i uddannelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen, kan den voksenuddannelsesstøtte, som lønmodtageren ellers var berettiget til, udbetales til arbejdsgiveren. Sådanne perioder, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelse, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet. Til § 10 Længden af dagpengeperioden Dagpengeperioden er på 104 uger inden for en periode på 156 uger. Ved lov nr. 703 af 25. juni 2010 blev dagpengeperioden nedsat til 104 uger inden for 156 uger. Der gælder særlige overgangsregler for personer, der er indplaceret før den 1. juli 2010. Der henvises til bekendtgørelsens § 20. Til § 11 Indplacering i dagpengeperioden Indplacering i dagpengeperioden sker for medlemmer, der ikke er indplaceret, fra den dag, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt dagpenge eller i øvrigt forbruger af ydelsesperioden. Medlemmer, som modtager sygedagpenge, skal ikke indplaceres, da sygdomsperioder kun forbruger af ydelsesperioden ved ledighed, herunder aktivering, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 8. Medlemmer, der har ret til ydelse efter PD U2 (Personbåret Dokument U2), indplaceres som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor medlemmet får ret til ydelse efter PD U2. Et medlem, som indplaceres i en dagpengeperiode, og som er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, indplaceres fra det tidspunkt, hvor medlemmet ville have været berettiget til ydelse, hvis medlemmet ikke var udelukket fra ret til dagpenge på grund af karantænen. Et medlem, der er ophørt med at udøve selvstændig virksomhed, kan ikke få dagpenge for den første uge eller for de første 3 uger efter ophøret, jf. lovens § 63, stk. 2. Et sådant medlem kan først indplaceres, når ugen henholdsvis de 3 uger efter lovens § 63, stk. 2, er gået, da denne uge/disse uger ikke er en effektiv karantæne, men en »karensperiode«. Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen og anmoder om dagpenge, kan fortsætte i den indplacering, som medlemmet havde forud for overgang til efterløn, idet perioden med efterløn dog skal medregnes ved forbruget af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 10. Til § 12 Fastlæggelse af ydelsesperioder for personer, der medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS- land, Schweiz eller på Færøerne. Bekendtgørelsens § 12 finder anvendelse dels på personer, der er umiddelbart dagpengeberettigede i Danmark på baggrund af medregning af perioder fra andre EØS-lande, Schweiz eller Færøerne, dels på personer, der skal opfylde et krav om beskæftigelse i Danmark for at kunne medregne forsikringsperioder fra andre EØS-lande, Schweiz eller Færøerne. Bestemmelsen anvendes på personer, der ikke er indplaceret i en dagpengeperiode. Bestemmelsen skal således ikke anvendes på personer, der tidligere er indplaceret og fortsat befinder sig i en dagpengeperiode. Ledighedsancienniteten opgøres som forskellen mellem den periode i EØS-landet, Schweiz eller på Færøerne, som ligger til grund for beregningen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode. Beregningen sker i timer og med udgangspunkt i den lokale overenskomstmæssige arbejdstid, således at det antal timer, der svarer til den lokale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, ved opgørelsen af ledighedsancienniteten »omregnes« til 37 timer. Hvis medlemmet fremlægger dokumentation for, at der kun er udbetalt arbejdsløshedsydelser for et antal timer, der er mindre end forskellen mellem den periode i EØS-landet, Schweiz eller på Færøerne, som ligger til grund for beregningen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode, indplaceres medlemmet med denne mindre ledighedsanciennitet. Eksempel: Et medlem, som ikke er indplaceret i forvejen, har været beskæftiget i et andet EØS-land inden for et fagligt område, hvor den normale ugentlige arbejdstid er 40 timer. Medlemmet har haft sammenlagt 52 ugers (2080 timers) lønarbejde inden for en periode på 70 uger og 3 dage i det pågældende EØS-land. Medlemmet vil som udgangspunkt blive indplaceret i dagpengeperioden med en ledighedsanciennitet svarende til forskellen mellem 52 uger og 70 uger og 3 dage (70 3/5 x 40 timer - 52 x 40 timer = 744 timer) omregnet til »danske timer« (744 timer: 40 x 37), dvs. med 688,2 timer i både ydelsesperioden og referenceperioden. Hvis medlemmet fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i EØS-landet for, at der kun er udbetalt arbejdsløshedsydelser for 440 timer inden for perioden på 70 uger og 3 dage, vil medlemmet blive indplaceret i dagpengeperioden med (440 timer: 40 x 37 =) 407 timers forbrug af både ydelsesperioden og referenceperioden. Til § 13 Forbrug af ydelsesperioden Den periode, hvor et medlem kan modtage dagpenge, tilbud mm. (ydelsesperioden), opbruges ugevis, jf. dog om medlemmer ansat i servicejob. Der er forbrugt en uge af ydelsesperioden, hvis medlemmet i hele eller en del af en kalenderuge har fået dagpenge eller andre ydelser, tilbud mm., der er nævnt i bekendtgørelsens § 13. Hvis medlemmet i samme kalenderuge forbruger af ydelsesperioden i flere relationer (fx afvikler effektiv karantæne i en del af ugen og får dagpenge i resten af ugen), forbruger den pågældende uge kun én ydelsesuge. For så vidt angår medregning af perioder med sygedagpenge ved opgørelsen af forbrug af ydelsesperioden henvises nærmere til vejledningen til § 14. Der kan forekomme uger, hvor medlemmet har modtaget dagpenge og samtidig har haft fravær, der begrunder forlængelse, jf. bekendtgørelsens § 15. I sådanne tilfælde skal ugen fratrækkes i ydelsesperioderne, og der skal ske forlængelse af referenceperioderne med fraværets længde. Endvidere vil eventuelt lønarbejde i ugen kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2 og 6. Særligt om perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge, bekendtgørelsens § 13, stk. 3 Perioder med sygedagpenge for så vidt angår den del af perioden, der er på 6 uger eller derunder, forbruger kun af ydelsesperioden under ledighed, herunder aktivering. Det får således kun betydning for medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode. Et medlem er ledigt, hvis pågældende umiddelbart forud for sygdommen har modtaget ydelser, der forbruger af ydelsesperioderne efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1 og 2. Perioder med sygedagpenge forbruger derfor af ydelsesperioden i følgende tilfælde: 1) Hvis medlemmet for dagen før sygeperioden (dog fredagen før, hvis sygeperioden begynder en mandag) af arbejdsløshedskassen får udbetalt en ydelse, der forbruger af ydelsesperioden. 2) Hvis medlemmet for dagen før sygeperioden (dog fredagen før, hvis sygeperioden begynder en mandag) har afviklet effektiv karantæne. 3) Hvis medlemmet er i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når sygeperioden begynder (jf. dog bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 6). 4) Hvis medlemmet arbejder på fast nedsat tid og modtager supplerende dagpenge, når sygeperioden begynder. Perioder med sygedagpenge forbruger endvidere af ydelsesperioden i tilfælde, hvor et medlem, der er indplaceret, hverken er i beskæftigelse dagen før sygeperioden begynder eller er omfattet af nr. 1-4 ovenfor. Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet forud for sygeperioden har holdt fri for egen regning. Der forbruges dog kun af ydelsesperioden, hvis medlemmet i tidsrummet mellem det tidspunkt, hvor medlemmet senest har været i ordinær beskæftigelse, har afholdt egen optjent ferie med feriegodtgørelse eller har været i en periode som nævnt i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 2-10, og det tidspunkt, hvor perioden med sygedagpenge begynder, har fået udbetalt en ydelse, der forbruger af ydelsesperioden, har afviklet effektiv karantæne, eller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller den tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Hvis et medlem ophører i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på et tidspunkt, hvor medlemmet får fuld løn under sygdom eller barselorlov, og medlemmet efter ophøret får udbetalt sygedagpenge, vil perioden med sygedagpenge forbruge af ydelsesperioden. Hvis medlemmet dagen før sygeperioden fx har været i beskæftigelse, jf. dog nr. 4 ovenfor, har afholdt egen optjent ferie med feriegodtgørelse eller har haft krav på dagpengegodtgørelse, forbruger sygeperioden således ikke af ydelsesperioden. I følgende tilfælde forbruger perioder med sygedagpenge dog ikke af ydelsesperioden, jf. § 10, selv om de forekommer under ledighed: 1) Perioden med dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. 2) Perioder med sygedagpenge efter afsnit IV i den før 3. juli 2006 gældende lov om sygdom eller fødsel (fødsel, adoption og pasning af alvorligt sygt barn). 3) Perioder med sygedagpenge, der er påbegyndt senest den 31. december 1998. Særligt om perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud Perioder, hvor medlemmet har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forbruger af ydelsesperioden. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet under et tilbud efter kapitel 12 har været syg eller på barselorlov og har modtaget fuld løn fra arbejdsgiveren under sygdommen eller barselorloven. Særligt om perioder, hvor et medlem modtager feriedagpenge Perioder, hvor der er modtaget feriedagpenge, forbruger kun af ydelsesperioden, hvis 1) ferie med feriedagpenge er afholdt, efter at medlemmet er blevet indplaceret, eller 2) ferie med feriedagpenge er afholdt, før medlemmet er indplaceret, og medlemmet efterfølgende ikke har optjent beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Et medlem, som ikke er indplaceret, kan således få udbetalt feriedagpenge, uden at der skal ske indplacering. Hvis medlemmet efterfølgende bliver ledig og anmoder om dagpenge, skal perioden med feriedagpenge fratrækkes dagpengeperioden, hvis perioden med feriedagpenge ligger inden for den periode, hvor beskæftigelseskravet senest er optjent. I sådanne tilfælde afkortes såvel ydelsesperioden som referenceperioden svarende til det antal uger, der er udbetalt feriedagpenge for, uanset hvor mange timer med feriedagpenge, medlemmet måtte have holdt i ugen. Medlemmets dagpengeperiode regnes i øvrigt fra den 1. dag, som medlemmet får udbetalt dagpenge for. Ligeledes kan et medlem, som har opbrugt sin dagpengeperiode, og som efterfølgende opfylder betingelserne for at få dagpenge, herunder beskæftigelseskravet i bekendtgørelsens § 3, stk. 4, få udbetalt feriedagpenge, uden at der skal ske indplacering af medlemmet. Det er en betingelse, at medlemmet ikke er eller skulle have været genindplaceret efter udløbet af dagpengeperioden. Også her gælder, at hvis medlemmet efterfølgende bliver ledig og anmoder om dagpenge, skal perioden med feriedagpenge fratrækkes dagpengeperioden, hvis perioden med feriedagpenge ligger inden for den periode, hvor beskæftigelseskravet senest er optjent. Særligt om bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 15 Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen, kan fortsætte i sin tidligere indplacering, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 3, men perioden med efterløn bruger af ydelsesperioden. § 14 Forbrug på baggrund af sygedagpenge Ved forbrug af ydelsesperioden opgøres perioder med sygedagpenge i dage, der herefter omregnes til uger (5 dage). Der skal rundes ned til nærmeste hele antal uger, hvis en periode med sygdom ikke svarer til et helt antal uger. Dage med sygedagpenge medregnes ikke, hvis de ligger i en uge, hvor der i øvrigt er forbrugt af ydelsesperioden. Hver sygdomsperiode opgøres for sig. Sygedage ud over »hele uger« medregnes ikke ved senere opgørelser af sygeperioder. Eksempel: 26.1.09 27.1.09 19.2.09 21.2.09 5.10.09 7.10.09 ledig syg ferie ledig syg arbejde Et medlem får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge for mandag den 26. januar 2009. Medlemmet er syg med sygedagpenge fra den 27. januar til og med den 19. februar 2009. Medlemmet afholder egen optjent ferie torsdag den 19. februar og fredag den 20. februar 2009. Medlemmet, der herefter er uafbrudt ledig, er igen syg med sygedagpenge mandag den 5. og tirsdag den 6. oktober 2009 og påbegynder ordinært arbejde den 7. oktober 2009. Da medlemmet ved at få dagpenge den 26. januar 2009 har forbrugt en uge af ydelsesperioden, vil dagene med sygedagpenge i samme uge ikke forbruge af ydelsesperioden. Da perioden 2. februar til 19. februar 2009 svarer til 2 uger og 3 dage, og da sygeperioden forbruger af ydelsesperioden med hele uger, vil sygeperioden forbruge 2 uger af ydelsesperioden. De resterende 3 dage får således ikke betydning for medlemmets forbrug af ydelsesperioden. De to sygedage den 5.-6. oktober 2009 forbruger ikke af ydelsesperioden, da sygdom kun forbruger af ydelsesperioden med hele uger. De to sygedage skal heller ikke sammenlægges med de 3 overskydende sygedage fra den tidligere sygeperiode. Hvis perioden med sygedagpenge overstiger 6 uger, forbruger de første 6 uger af ydelsesperioden, og referenceperioden forlænges med den del, der overstiger 6 uger. Eksempel: 28.9.09 29.9.09 4.12.09 7.12.09 ledig syg fri arbejde Et medlem får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge for mandag den 28. september 2009. Medlemmet er syg med sygedagpenge fra den 29. september til og med den 3. december 2009. Medlemmet holder fri for egen regning fredag den 4. december og begynder i ordinær beskæftigelse mandag den 7. december 2009. Da medlemmet ved at få dagpenge den 28. september har forbrugt en uge af ydelsesperioden, vil dagene med sygedagpenge i samme uge ikke forbruge af ydelsesperioden. Da perioden 5. oktober til 3. december svarer til 8 uger og 4 dage, og da sygdom opgøres i dage, der omregnes til hele uger, vil sygeperioden forbruge 6 uger af ydelsesperioden og forlænge referenceperioden med 2 uger. De resterende 4 dage vil ikke senere blive sammenlagt med andre sygedage, hverken i relation til forbrug af ydelsesperioden eller forlængelse af referenceperioden. Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge, der forbruger af ydelsesperioden, samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, forbruger de første 6 uger, hvor medlemmet har fået sygedagpenge for en del af ugen, af ydelsesperioden. Hvis der er modtaget sygedagpenge for en del af ugen i mere end 6 uger, forlænges referenceperioden med den del, der overstiger 6 uger. Til § 15 Forlængelse af referenceperioden Referenceperioden forlænges med sygdom, som er påbegyndt før den 1. januar 1999, uanset at medlemmet først raskmeldes efter den 31. december 1998, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 2. Perioder med sygedagpenge i henhold til afsnit IV i den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og med perioder med sygedagpenge under ledighed i øvrigt, forlænger med den del, der overstiger 6 uger. Afsnit IV i dagældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel omhandler dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og pasning af alvorligt sygt barn, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 5. Barsel mv. afholdt i et andet EØS-land forlænger referenceperioden. Der kan højest ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4. Bestemmelserne vedrørende støtte til pasning af handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, omfatter udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og § 104 i lov om social service. Eventuel støtte til hjælpemidler mv. er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis der i en periode betales delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med fx 20 timer om ugen, omregnes disse 20 timer til hele uger efter formlen: antal uger x 20: 37. De herved fremkomne uger nedrundes til nærmeste hele antal uger, hvormed referenceperioden forlænges. Hvis et medlem har modtaget voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er bevilget voksenuddannelsesstøtte for, til uger (antal timer:37 (fuldtidsforsikrede) eller 30 (deltidsforsikrede) = antal uger). Der kan alene ske forlængelse med hele uger, hvorfor der skal rundes ned til nærmeste hele uge, hvis den samlede opgørelse over perioder, der medfører forlængelse, ikke svarer til et helt antal uger. Ved opgørelsen skal der medregnes timer, hvor medlemmet har modtaget ydelser som nævnt i bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3, 5 og 6, for en del af en dag, og timer, hvor medlemmet har været ansat i servicejob på mindre end fuld tid. Arbejdsløshedskasserne kan vælge at forlænge medlemmernes referenceperiode løbende, når medlemmerne har haft perioder med forhold, der kan forlænge referenceperioden. Arbejdsløshedskasserne kan også vælge at lave en samlet opgørelse forud for det forventede udløb af en tidligere opgjort referenceperiode. Hvis medlemmets dagpengeret ophører som følge af, at ydelsesperioden er opbrugt inden det forventede udløb af en tidligere opgjort referenceperiode, behøver arbejdsløshedskassen ikke at træffe afgørelse om forlængelse af referenceperioden. Særligt om bekendtgørelsens § 15, stk. 4 Betingelsen om, at medlemmet skal have været studieaktiv under uddannelsen, kan som udgangspunkt dokumenteres med en tro og love erklæring fra medlemmet. Hvis der er anledning til tvivl – f.eks. hvis uddannelsen afbrydes, eller den har taget noget længere tid end normeret – skal arbejdsløshedskassen kræve, at medlemmet indhenter en erklæring fra uddannelsesstedet om, at medlemmet har været studieaktiv, herunder har fulgt undervisningen og deltaget i de prøver og eksamener, som indgår i uddannelsen. Andre forsørgelsesydelser, der udbetales af arbejdsløshedskassen, er fx feriedagpenge og godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter reglerne i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Generelt om perioder med sygdom og barsel Perioder med sygdom Hvis et medlem i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt løn under sygdom, kan perioden medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Hvis medlemmet i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller i øvrigt er syg eller uarbejdsdygtig uden at modtage løn, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, men perioden kan forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Hvis et medlem under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en periode får udbetalt fuld løn under sygdom, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Perioden vil ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 3 og 11, og den vil kunne forlænge referenceperioden, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2, nr. 5 og 6. Hvis medlemmet under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - bortset fra dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - vil de første 6 uger af perioden forbruge af ydelsesperioden, jf. § 13, stk. 1, nr. 8. Hvis perioden er over 6 uger, vil referenceperioden blive forlænget med den periode, der ligger ud over 6 uger, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt under ledighed i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - bortset fra dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det er kun perioder med sygedagpenge, som er startet den 1. januar 1999 eller senere, der forbruger af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 3. Perioder med barsel mm. Hvis et medlem i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt løn under barsel, kan perioden medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Hvis medlemmet i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt dagpenge under barsel mm. efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller i øvrigt har fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, men perioden kan forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Hvis et medlem under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en periode får udbetalt fuld løn under barsel, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Perioden vil ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 3 og 11, og den vil kunne forlænge referenceperioden, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2, nr. 5 og 6. Det samme gælder, hvis medlemmet under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en periode får udbetalt dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Hvis et medlem i øvrigt under ledighed i en periode får udbetalt dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, vil perioden ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 3 og 8, og den kan forlænge referenceperioden, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 2 og 3. Ophævelse af tidligere vejledning Denne vejledning erstatter vejledning nr. 124 af 13. december 2006.