Skrivelse om ændring af vejledning om selvforskyldt ledighed
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2011/30@2011-04-27/da
Indhold
Skrivelse om ændring af vejledning om selvforskyldt ledighed
I vejledning nr. 16 af 19. februar 2007 om selvforskyldt ledighed, som ændret ved vejledning nr. 41 af 22. juni 2007, cirkulære nr. 54 af 6. juli 2009, skrivelse nr. 16 af 10. marts 2010, skrivelse nr. 26 af 28. april 2010 og skrivelse nr. 51 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer: 1. I vejledningen Til § 1, stk. 2, ændres »bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode« til: »bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode«. 2. I vejledningen Til § 2, stk. 1 og 2, ændres i 4. afsnit »§ 2, stk. 4-6, i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode« til: »§ 9 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode«. 3. I vejledningen Til § 2, stk. 1 og 2, ændres i 5. afsnit »§ 53, stk. 3, litra c« til: »§ 53, stk. 3, nr. 3«. 4. I vejledningen Til § 2, stk. 3, ændres »§ 41, stk. 2-4« til: »§ 41, stk. 2-5«. 5. I vejledningen Til § 27 ændres i 4. og 6. afsnit »§ 40, stk. 4« til: »§ 40, stk. 5«. 6. I vejledningen Til § 38 ændres i 5. afsnit »krav om 300 timers arbejde inden for 10 uger« til: »arbejdskrav«. 7. I vejledningens Kapitel 5 ændres overskriften » Til § 40, stk. 3 « til: » Til § 40, stk. 3 og 4 «. 8. Vejledning Til § 40, stk. 3, som bliver Til § 40, stk. 3 og 4, affattes således: »Til § 40, stk. 3 og 4 Karantænen er udstået for et fuldtidsforsikret medlem, når medlemmet fra den dag, karantænen har virkning, jf. § 39, har fået indberettet mindst 185 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, der har fået indberettet et antal løntimer svarende til 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, der ligger til grund for beregningen af medlemmets dagpengesats. Indberettede løntimer, der vedrører perioder, der ligger efter karantænens virkningstidspunkt, kan medregnes i opgørelsen af løntimekravet. Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet er opfyldt, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge. For så vidt angår muligheden for forholdsmæssig medregning af løntimer i en indberetningsperiode henvises til vejledningen til § 41, stk. 2-4 samt stk. 6-8.« 9. I vejledningens Kapitel 5 ændres overskriften » Til § 40, stk. 4 « til: » Til § 40, stk. 5 «. 10. I vejledningens Kapitel 5 ændres overskriften » Til § 41, stk. 2 og 3 « til: » Til § 41, stk. 2-4 samt stk. 6-8 «. 11. Vejledningen Til § 41, stk. 2 og 3, som bliver Til § 41, stk. 2-4 samt stk. 6-8, affattes således: »Til § 41, stk. 2-4 samt stk. 6-8 Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer månedsvist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 300 hhv. 150 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder. Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer 14-dages eller ugevist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 276 hhv. 138 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger. Opgørelsen af 3-måneders- hhv. 12-ugersperioden sker efter principperne i § 4 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. Hvis medlemmet både har fået indberettet løntimer månedsvist og 14-dages eller ugevist, er det den seneste indberetning, der er styrende for, hvilket løntimekrav, medlemmet skal opfylde, jf. principperne i § 4 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesats for lønmodtagere. Indberettede løntimer, der vedrører perioder, der ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, kan medregnes i opgørelsen af, om løntimekravet er opfyldt. Løntimer i en indberetningsperiode kan medregnes forholdsmæssigt efter principperne i § 5 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Der vil som hovedregel kun være behov for en forholdsmæssig medregning, hvis medlemmet ikke har fået indberettet et tilstrækkeligt antal løntimer inden for en 3-måneders eller 12-ugers periode på det tidspunkt, hvor a-kassen skal opgøre, om arbejdskravet er opfyldt, fordi medlemmet melder sig helt eller delvist ledig. Der skal ikke ske forholdsmæssig medregning af løntimer, hvis det på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret klart kan konstateres, hvornår et ansættelsesforhold er startet efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, eller hvornår et ansættelsesforhold er ophørt i løbet af en indberetningsperiode. Eks 1: Medlemmet har mistet retten til dagpenge fra den 14. maj 2011. Den 1. juni får hun et deltidsarbejde på 28 timer om ugen hos en arbejdsgiver, som indberetter løn månedsvist. Den 10. juli indberetter arbejdsgiveren 120 løntimer for perioden 1.-30. juni, den 10. august 120 timer for perioden 1.-31. juli og den 10. september 120 timer for perioden 1.-31. august. Den 10. september har medlemmet fået indberettet 360 løntimer, og løntimekravet er hermed opfyldt. Da hun imidlertid er delvist ledig og gerne vil have supplerende dagpenge, medregnes de løntimer, der er indberettet for august, forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden (120/31), dvs. med 3,87 timer pr. dag fra den 1. august. Da hun mangler 60 timer i at opfylde løntimekravet, har hun ret til supplerende dagpenge fra den 17. august (60/3,87=15,5 dage). Medlemmet kan kun få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet er opfyldt, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge. Indberettede løntimer, der medgår til at opfylde arbejdskravet, jf. stk. 2 og 3, kan også bruges til at udstå en karantæne pålagt for selvforskyldt ledighed, jf. § 40, stk. 3, efter, at medlemmet har fået en gentagelsesvirkning.« 12. I vejledningens Kapitel 5 ændres overskriften » Til § 41, stk. 5 « til: » Til § 41, stk. 9 «. 13. I vejledningen Til § 41, stk. 5, som bliver Til § 41, stk. 9, ændres i 1. afsnit »direktoratet« til: »Arbejdsskadestyrelsen eller Pensionsstyrelsen«.