Vejledning om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i døgninstitution eller på opholdssted
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2011/42@2011-05-26/da
Indhold
Vejledning om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i døgninstitution eller på opholdssted
1. Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af de nye bestemmelser i lov om social service § 123 d og § 167, stk. 1, nr. 7, som blev indsat ved lov nr. 153 af 26. februar 2011: § 123 d. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra døgninstitution eller opholdssted i særlige tilfælde træffe afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge, der er anbragt i døgninstitution eller på opholdssted, og som har betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når 1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade døgninstitutionen eller opholdsstedet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, 2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko og 3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem. Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsning af den periode, hvor der kan anvendes personlige alarm- eller pejlesystemer, om behandling af ansøgninger om iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 1 og om, hvilke typer alarm- eller pejlesystemer der lovligt kan anvendes m.v. § 167. Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: ........ 7) Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer efter § 123 d. ........ Vejledningen uddyber § 123 d og § 167, stk. 7 i serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 som ændret ved lov nr. 153 af 26. februar 2011. Ved henvisninger til »bekendtgørelsen«, er der tale om bekendtgørelse nr. 511 af 26. maj 2011 om alarm- eller pejlesystemer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted.
2. § 123 d finder anvendelse fra 1. marts 2011, hvor lov nr. 153 af 26. februar 2011 træder i kraft.
3. Det er muligt at iværksætte brugen af personlige alarm- eller pejlesystemer overfor den lille gruppe af børn og unge, der er anbragt på døgninstitution eller opholdssted, og som har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og som mangler evnen til at færdes alene i trafikken eller finde rundt på steder, hvor omgivelserne kan udgøre en fare for barnet eller den unge. Der kan f.eks. være tale om større børn, der er udviklingshæmmede, som reelt fungerer som mindreårige børn, og som derfor er nødt til at have en voksen person med sig for at færdes sikkert i trafikken og på andre farebetonede steder som togstationer, ved søer, moser, åer og havebassiner samt ved broer eller under hensyn til vejrforhold. Der er tale om en adgang til at anvende et personligt alarm- eller pejlesystem i særlige tilfælde over for en bestemt person, når en række betingelser er opfyldt. Der er således ikke tale om en adgang til at anvende alarm- eller pejlesystemer over for alle anbragte børn og unge.
4. Anbringelsesstederne har med § 123 d således mulighed for i særlige tilfælde at supplere den pædagogiske støtte og indsats og det omsorgsmæssige arbejde, således at alarm- eller pejlesystemer om nødvendigt efter afgørelse herom og for en afgrænset periode kan tages i brug for at undgå personskader hos de pågældende børn og unge samt hos andre borgere, f.eks. trafikanter. Det skal understreges, at der alene er tale om et supplement til den pædagogiske indsats. Alarm- eller pejlesystemer giver ikke barnet eller den unge en større trafiksikkerhed, men er et redskab til at lokalisere barnet eller den unge, og dermed et redskab, der må formodes at kunne bidrage til at afværge risikoen for alvorlig personskade. Alarm- eller pejlesystemer hverken kan eller må således erstatte det pædagogiske arbejde hos det professionelle personale på anbringelsesstederne, og der skal løbende arbejdes med den pædagogiske indsats i forhold til barnet eller den unge, så der udvikles pædagogiske metoder, der kan erstatte anvendelsen af alarm- eller pejlesystemet i det konkrete tilfælde.
5. § 123 d omhandler to former for systemer: 1) alarmsystemer, der kan advare personalet eller pårørende, hvis barnet eller den unge forlader boligen, og 2) pejlesystemer, der kan anvendes til at lokalisere barnet eller den unge, hvis denne er bortkommet fra døgninstitution eller opholdssted. Der er således en afgrænsning af de systemer, som lovligt kan anvendes for at begrænse eller holde øje med barnet eller den unges udgang fra boligen. Det er derfor ikke lovligt at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer i form af udstyr, der er egnet til kontinuerligt at overvåge en persons færden, som f.eks.: – videokameraer eller lignende, – kodelåse, der forudsætter indtastning af en særlig kode for, at døren kan åbnes, når barnet eller den unge ikke har forudsætninger for at indtaste koden, eller – aflåsning af udgangsdøren med henblik på at tilbageholde barnet eller den unge i boligen. Der er ikke tale om et generelt forbud mod aflåsning af hoved- eller gadedøre. Det afgørende er, at barnet eller den unge kan komme ud, når han eller hun ønsker det. Hoved- og gadedøre kan aflåses indefra i det omfang, disse døre normalt er låste i almindelig beboelse for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende. Dette gælder både i dag- og nattetimer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at aflåsning af en hoveddør kan være ensbetydende med, at alle beboere er forhindret i at gå ud, hvis de ønsker det. Er dette tilfældet, er der tale om frihedsberøvelse, medmindre det er muligt at forlade boligen gennem en eller flere centralt placerede udgangsdøre. Hvis dette er tilfældet, er reglerne ikke til hinder for at andre og mindre centralt placerede udgangsdøre aflåses.
6. Det er endvidere en betingelse for anvendelse af alarm- eller pejlesystemer, at der er tale om personlige systemer. Herved forstås, at systemerne kun må registrere den enkeltes udgang fra anbringelsesstedet eller opholdsstedet eller færden uden for boligen. Det er ikke efter bestemmelsen hjemmel til at anvende systemer, som kortlægger samtlige beboeres færden. En dørklokke eller lignende, som gør opmærksom på færdsel - indkommende og udgående - ved hoveddøren eller havedøren, er ikke registrering af beboernes færden.
7. Det er en betingelse for anvendelse af alarm- eller pejlesystemer efter § 123 d, at der foreligger samtykke. Det er forældremyndighedsindehaveren, der skal give samtykke til iværksættelse af foranstaltningen. Hvis der er delt forældremyndighed, skal der foreligge samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Ved afgørelse om anvendelse af alarm- eller pejlesystemer skal barnets eller den unges synspunkter tillægges passende vægt i overensstemmelse med den pågældendes alder og modenhed. Når et barn eller en ung har en kommunikativ eller kognitiv funktionsnedsættelse kan der være et særligt behov for at give barnet eller den unge alders- og handicaprelevant støtte og kompensation til at blive hørt.
8. Det følger af § 123 d, at det er døgninstitutionen eller opholdsstedet, der skal ansøge kommunalbestyrelsen om i særlige tilfælde at træffe afgørelse om, at der i den konkrete situation og for en afgrænset periode kan anvendes personlige alarm- eller pejlesystemer over for det enkelte barn eller den enkelte unge, der er anbragt i døgninstitutionen eller på opholdsstedet. Kommunalbestyrelsen kan således ikke pålægge det enkelte sted at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn eller unge, ligesom forældremyndighedsindehavere ikke selv kan ansøge kommunalbestyrelsen om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer.
9. § 123 d er en frivillig bestemmelse. Det er således op til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvorvidt bestemmelsen skal finde anvendelse i den pågældende kommune, jf. også bekendtgørelsens § 2. Kommunalbestyrelsen kan således afvise at behandle ansøgninger, hvis det er besluttet, at bestemmelsen ikke skal anvendes i den pågældende kommune.
10. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelsen om, at § 123 d skal finde anvendelse, skal kommunalbestyrelsen påse, at betingelserne for iværksættelse af et personligt alarm- eller pejlesystem er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at følgende betingelser er opfyldt: - Beskrivelse af, hvorfor der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade døgninstitutionen eller opholdsstedet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, jf. lovens § 123 d, stk. 1, nr. 1. - Hvordan det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko, jf. lovens § 123 d, stk. 1, nr. 2. - Om der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller, ved delt forældremyndighed, begge forældremyndighedsindehavere, jf. lovens § 123 d, stk. 1, nr. 3, og bekendtgørelsens § 3. - Den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1. - Hvilke pædagogiske metoder, der har været forsøgt anvendt før indstilling om iværksættelse af foranstaltningen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2. - Hvilke pædagogiske metoder, der sideløbende med foranstaltningen vil blive anvendt til at forsøge at gøre barnet eller den unge i stand til at færdes uden for anbringelsesstedet på egen hånd, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 3. - Om barnets eller den unges synspunkter er tillagt passende vægt i overensstemmelse med den pågældendes alder og modenhed, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3 - For hvilken periode, der ansøges om, dog maksimalt fire måneder ad gangen, jf. bekendtgørelsens § 3. Kommunalbestyrelsen skal før der gives tilladelse til iværksættelse af foranstaltningen være opmærksom på, om det er muligt at skabe alternativer til alarm- eller pejlesystemer, som er mindre indgribende og samtidig tryghedsskabende. Det kan for eksempel være anvendelse af socialpædagogiske metoder eller sociale tilbud, herunder sociale relationer og menneskelig kontakt. Muligheden for at benytte sådanne alternativer skal indgå i overvejelserne om, hvorvidt alarm- eller pejlesystemer er påkrævet i de enkelte tilfælde. Endvidere bør anbringelsesstedets geografiske beliggenhed indgå i overvejelserne om, hvorvidt det personlige alarm- og pejlesystem i væsentligt omfang kan bidrage til at mindske risikoen for personskade.
11 . Afgørelser om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer er midlertidige og kan maksimalt fastsættes for en periode på op til fire måneder ad gangen, jf. bekendtgørelsens § 4. Perioden bør i det konkrete tilfælde afspejle barnets eller den unges mulighed for at lære at færdes sikkert uden for anbringelsesstedet og bør aldrig være længere end højst nødvendigt. Hvis betingelserne for iværksættelse af foranstaltningen bortfalder i løbet af perioden, skal foranstaltningen ophøre.
12. Anbringelsesstedet kan efter en periodes udløb på ny ansøge kommunalbestyrelsen om iværksættelse af foranstaltningen. Hvis betingelserne fortsat er opfyldt kan foranstaltningen således fastsættes for flere på hinanden følgende perioder. Kommunalbestyrelsen kan dog maksimalt træffe afgørelse for en periode for op til fire måneder og først derefter på baggrund af en ny ansøgning vurdere, om betingelserne fortsat er opfyldt. Der kan dermed ikke træffes afgørelse om, at foranstaltningen automatisk kan iværksættes ved periodens udløb, hvis betingelserne fortsat er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal dermed med jævne mellemrum vurdere, om indgrebet er nødvendigt, og om der ud fra magtanvendelsesprincipperne er fokus på, at der hele tiden skal arbejdes på at udvikle pædagogiske metoder i forhold til det enkelte barn, der kan træde i stedet for den indgribende foranstaltning, som et personligt alarm- eller pejlesystem er.
13. Hvis barnet eller den unge er fyldt 12 år, har barnet eller den unge mulighed for at indbringe afgørelsen om anvendelse af alarm- eller pejlesystemer efter § 123 d for Det Sociale Nævn, jf. § 167. Når et barn eller en ung har en kommunikativ eller kognitiv funktionsnedsættelse kan der være et særligt behov for at give barnet eller den unge alders- og handicaprelevant støtte og kompensation til at blive hørt.