Gelex

Skrivelse om bekendtgørelse om anvendelse af magt over for indsatte i fængsler og arresthuse

OphævetVersion 2011-05-30fra 2011-06-01 til 2015-05-04
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2011/45@2011-05-30/da

Indhold
  1. Indledning

Skrivelse om bekendtgørelse om anvendelse af magt over for indsatte i fængsler og arresthuse

Vedlagt sendes bekendtgørelse om anvendelse af magt over for indsatte i fængsler og arresthuse. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2011. Bekendtgørelsen gælder for alle indsatte i fængsler og arresthuse. Straffuldbyrdelseslovens § 62 og bekendtgørelsen vil efter deres indhold ikke finde anvendelse i kriminalforsorgens pensioner. Udover de regler, der fremgår af loven og bekendtgørelsen, kan institutionen anvende magt efter dansk rets almindelige regler om nødværge i straffelovens § 13, herunder for at forhindre en fanges rømning”, f.eks. under en transport (§ 13, stk. 3, om lovlig retshåndhævelse). Som det fremgår af bekendtgørelsens § 2, må der kun anvendes greb, skjold, stav, peberspray og tåregas i overensstemmelse med retningslinier fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Der skal ved magtanvendelse udfærdiges rapport i Klientsystemet. Ved anvendelse af peberspray skal der desuden foretages skriftlig indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen via Intranettet (”Indsatte og Klienter”, ”Indberetninger”). Særligt for så vidt angår greb, henledes opmærksomheden på, at når en indsat skal flyttes fra en lokalitet til en anden, vil brug af håndjern normalt være et mere hensigtsmæssigt og skånsomt sikringsmiddel end førergreb. For så vidt angår de øvrige former for magtanvendelse bemærkes det, at der fortsat gælder følgende retningslinier: Skjolde bestilles direkte hos Thermoform, Elektronvej 10, 2670 Greve. Skjoldene kan bestilles i størrelserne short (længde 93,5 cm.), og long (længde 113,5 cm.). Skjoldene opbevares i et tørt lokale, hvor der ikke forekommer store temperatur- og luftfugtighedssvingninger. Skjoldene må ikke opbevares i nærheden af rengøringsmidler eller andre kemiske midler, da materialet derved kan nedbrydes. Skjoldene må ikke afvaskes med rengøringsmidler, der indeholder ammoniakopløsninger som f.eks. salmiakspiritus eller tetrachlor, idet skjoldene derved kan nedbrydes og miste brudstyrke og gennemsigtighed. Lokaler, hvor skjoldene opbevares, må ikke rengøres med ammoniak- eller tetrachlorholdige midler. Institutionen drager omsorg for, at der til personale, der ansættes i opsyns- eller værkmestergruppen, kan udleveres stav. Stave rekvireres i direktoratet. Der må kun anvendes en 35 cm lang gummistav med blyindlæg. Stave opbevares af institutionen på betryggende måde i særlige stavdepoter efter regler, der fastsættes af institutionens leder. Opbevaring skal ske under sådanne forhold, at udlevering efter § 4 hurtigt kan ske. Peberspray rekvireres fra depotet på Københavns Fængsler. Peberspray opbevares af institutionen på betryggende måde i særlige peberspraydepoter efter regler, der fastsættes af institutionens leder. Opbevaring skal ske tørt og ikke for varmt og under sådanne forhold, at udlevering efter bekendtgørelsens § 4 hurtigt kan ske. Det påhviler institutionen at foretage registrering af serienumre ved modtagelse i institutionen, inddragelse og ombytning af peberspray. Brugte beholdere bortskaffes via kontrolleret affald for at undgå misbrug. Der må kun anvendes tåregas i spraydåsetype CS pakket i paprør sammen med engangshandsker. Tåregas bestilles hos Hotri, Højnæsvej 79, 2610 Rødovre, tlf.: 36 41 28 00.

Versioner

  1. 2011-05-30 · til 2015-05-04