Gelex

Skrivelse om behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere

OphævetVersion 2011-05-30fra 2011-06-04 til 2017-08-24
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2011/47@2011-05-30/da

Indhold
  1. Indledning

Skrivelse om behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere (Til kriminalforsorgens institutioner og afdelinger)

1. Indledning Den 1. januar 2007 trådte lov nr. L 1558 af 20. december 2006 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. i kraft. Herved lovfæstedes en behandlingsgaranti for indsatte med stofmisbrug. Der blev indført en § 45 a med følgende ordlyd i straffuldbyrdelsesloven: ”En indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret til behandling. Stk. 2. Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen.” Varetægtsarrestanter var ikke omfattet af behandlingsgarantien. Ved lov nr. 183 af 8. marts 2011 blev § 45 a ændret, således at også personer, som afsoner en fængselsstraf, der er kortere end 3 måneder, eller som forventes løsladt inden for 3 måneder, er omfattet af behandlingsgarantien. Endvidere medførte lovændringen, at også varetægtsarrestanter er omfattet af behandlingsgarantien. Ændringerne træder i kraft den 1. juni 2011. 2. Behandlingsgarantiens indhold Indholdet af behandlingen mod stofmisbrug svarer som udgangspunkt til den behandling, som kommunerne pr. 1. januar 2007 skal tilbyde efter servicelovens § 85. En behandlingsgaranti for indsatte i kriminalforsorgens institutioner er i praksis på visse områder ikke udformet identisk med den behandlingsgaranti, som gælder i det øvrige samfund. En indsat vil f.eks. ikke frit kunne vælge et andet behandlingstilbud end det, kriminalforsorgen kan anvise, og der kan være ordens- og sikkerhedsmæssige forhold, som gør, at behandlingsgarantien opfyldes på anden vis i kriminalforsorgens institutioner end udenfor. Misbrugsbehandling i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte stofmisbrugere, som - fordi afgørende hensyn taler imod anbringelse uden for et fængsel - ikke kan visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for Kriminalforsorgen. Der er i kriminalforsorgens institutioner tilbud om behandling mod stofmisbrug på udvalgte lukkede og åbne fængsler, som modtager indsatte fra hele landet. Disse behandlingstilbud skal således ses som et supplement til den behandling, som tilbydes i det almindelige behandlingssystem uden for kriminalforsorgen. Udgangspunktet er således fortsat, at de dømte så vidt muligt skal benytte samfundets almindelige behandlingstilbud, f.eks. ved alternativ afsoning i medfør af § 78 i straffuldbyrdelsesloven. Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen. Hermed er det således forudsat, at fristen på 14 dage i særlige tilfælde kan overskrides. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der til brug for en vurdering af den indsattes egnethed og motivation skal indhentes oplysninger om tidligere behandlinger mv. Endvidere kan der i sagens natur ses bort fra fristen på 14 dage, hvis det er den indsattes egne forhold, herunder udeblivelse fra aftalte samtaler, der giver anledning til, at behandlingen ikke kan iværksættes. Kriminalforsorgen har som målsætning at tilbyde forskellige behandlingsmetoder, som afspejler hovedretningerne i det øvrige samfund. Kriminalforsorgens institutioner har imidlertid ikke en tilsvarende bred vifte af ligeartede tilbud at vælge imellem, men har alene et eller få behandlingstilbud inden for hver behandlingsform. Den behandling, som tilbydes varetægtsarrestanter og indsatte med kortere domme, har som udgangspunkt karakter af motivation og forbehandling. 3. Straffuldbyrdelseslovens § 78 skal som udgangspunkt benyttes Det forudsættes, at behandlingstilbuddene i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes indsatte, der ikke kan visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for kriminalforsorgen i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78. Det vil i praksis indebære, at misbrugsbehandling i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte, hvor afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for et fængsel. 4. 14 dages frist for iværksættelse af behandling Ønsker en indsat, som er omfattet af behandlingsgarantien, at indgå i en behandling mod stofmisbrug, foretager kriminalforsorgen en vurdering af den pågældendes egnethed og motivation. Hovedparten af de indsatte, som ansøger om behandling, skønnes almindeligvis egnede og motiverede. I forlængelse af vurderingen af den indsattes egnethed og motivation skal der inden for et tidsrum af 14 dage fra det tidspunkt, hvor den indsatte har fremsat ønske om stofmisbrugsbehandling, træffes beslutning om et relevant behandlingstilbud. Dette behandlingstilbud skal ligeledes iværksættes inden for 14 dages fristen. I særlige tilfælde, hvor der eksempelvis er brug for supplering af foreliggende oplysninger om tidligere behandlingsforløb, særlige personlige forhold eller lignende, kan det dog blive nødvendigt at overskride 14 dages fristen. Endvidere kan der ses bort fra fristen på 14 dage, hvis det er indsattes egne forhold, herunder udeblivelse fra aftalte samtaler, der giver anledning til, at behandlingen ikke iværksættes. Har kriminalforsorgen henvendt sig til en behandlingsinstitution uden for kriminalforsorgen med anmodning om misbrugsbehandling for en indsat, og er denne behandlingsinstitution ikke i stand til at modtage den indsatte på et forbehandlingsbesøg og træffe beslutning om modtagelse inden for fristen, vil det påvirke kriminalforsorgens mulighed for at overholde behandlingsgarantiens 14 dages frist. Overskridelse af 14-dages fristen forventes på den anførte baggrund overvejende at kunne forekomme i sager, hvor kriminalforsorgen afventer sagsbehandling og/eller beslutning om behandling uden for kriminalforsorgen. 5. Visitationsprocedure Når en indsat har udtrykt ønske om behandling over for personalet, skal der snarest herefter foretages en vurdering af, om vedkommende er egnet og motiveret til stofmisbrugsbehandling. I forlængelse af vurderingen af den indsattes egnethed og motivation skal der som nævnt, inden for et tidsrum af 14 dage fra det tidspunkt, hvor den indsatte har fremsat ønske om stofmisbrugsbehandling, træffes beslutning om et relevant behandlingstilbud. Dette behandlingstilbud skal, som det fremgår ovenfor, ligeledes iværksættes inden for 14 dages fristen. Kriminalforsorgen afgør, hvilket behandlingstilbud den indsatte skal visiteres til. Den indsatte har således ikke mulighed for frit at vælge mellem fængslernes behandlingsafdelinger eller behandlingstilbud uden for kriminalforsorgen, men indsattes ønsker skal selvfølgelig indgå i den samlede vurdering. I hvert tilfælde foretages en vurdering af den indsattes behandlingsbehov. På baggrund heraf samt en vurdering af, hvilket regi den indsatte skal afsone i, visiteres der til den mest hensigtsmæssige behandling. Hvis denne behandling ikke findes i det fængsel, hvor den indsatte på ansøgningstidspunktet afsoner, overføres vedkommende til det fængsel, hvor behandlingen tilbydes, hvis der ikke er andre forhold, herunder ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod en overførsel. Der kan endvidere være tilfælde, hvor den behandling, som vurderes at være bedst egnet til en indsat, på grund af fuld kapacitetsudnyttelse ikke er tilgængelig inden for 14-dages fristen. I så fald skal den indsatte så vidt muligt indenfor fristen tilbydes en anden behandling, som ligger så tæt op ad den oprindeligt tiltænkte som muligt, og som kan foregå i det regi, hvor den dømte skal udstå straffen (åbent, halvåbent eller lukket fængsel). Det rette behandlingssted findes på baggrund af den enkelte indsattes konkrete behandlingsbehov. Valg af behandlingssted foretages således som udgangspunkt uafhængigt af den indsattes aktuelle anbringelsessted inden for kriminalforsorgens institutioner. I de tilfælde, hvor der findes mere end ét sted, der tilbyder en bestemt form for behandling, vil der blive lagt vægt på den indsattes ønsker ved visitering til misbrugsbehandling. Det vil – som det også er tilfældet i dag – normalt være ansatte på den institution, hvor den indsatte er anbragt, eller hvor behandlingstilbuddet udbydes, der i praksis skal vurdere, om den indsatte er egnet og motiveret til behandling for sit stofmisbrug. For visse indsatte, som af f.eks. sikkerhedsmæssige grunde ikke kan flyttes til andre fængslers behandlingsafdelinger eller behandlingstilbud uden for Kriminalforsorgen, skal den indsatte tilbydes individuel behandling mod stofmisbrug. Dette gælder f.eks. indsatte på afdelingerne for negativt stærke eller andre indsatte, der er placeret på særlige afdelinger. Sager, der skal ekspederes via direktoratet, herunder anbringelser i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, vil blive behandlet forlods. Afslag på behandling mod stofmisbrug kan påklages til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 111. 6. Koordinering med kommunerne Alle kriminalforsorgens behandlingstiltag har principielt til formål at forberede den indsatte bedst muligt til at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen. For at opnå dette formål er det af afgørende betydning at den behandling, som tilbydes indsatte stofmisbrugere, koordineres med de sociale myndigheder, som har ansvaret for den fortsatte behandling efter løsladelsen. Indførelsen af en behandlingsgaranti har ikke nogen direkte sammenhæng med den koordinerede indsats mellem kriminalforsorgen og de kommunale instanser i forbindelse med udslusning og efterbehandling. Formålet med behandlingsgarantien er, at indsatte stofmisbrugere allerede under afsoningen sikres behandling, hvis de pågældende har et reelt ønske om det. Samtidig medfører behandlingsgarantien, at indsatte stofmisbrugere i videst muligt omfang sikres den behandling, som de skønnes at opnå det bedste udbytte af. Omdrejningspunktet for hele behandlingsindsatsen er en plan for behandlingsforløbet, der skal udarbejdes ved behandlingens start. For at behandlingen skal lykkes, er det vigtigt, at behandlingsplanen indeholder såvel mål som delmål. Dermed er den optimale behandlingsplan langsigtet og indeholder beskrivelse og vurdering af den forventede indsats under afsoning, i udslusningsfasen samt i hele efterbehandlingsfasen. Behandlingsplanen skal koordineres med og indgå i den indsattes handleplan. I de tilfælde, hvor den indsatte er omfattet af målgruppen for de koordinerede handleplaner, skal opmærksomheden henledes på, at det er Kriminalforsorgen, der har initiativpligten. Der henvises til bekendtgørelse nr. 81 af 9. februar 2006 om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med Kriminalforsorgen for visse persongrupper. 7. Rusmiddelmodul i Klientsystemet For alle indsatte, der opholder sig som enten varetægtsarrestant eller afsoner i Kriminalforsorgens fængsler, arresthuse og pensioner, skal der foretages registrering af, hvorvidt pågældende har indtaget rusmidler 30 dage forud for frihedsberøvelsen. Desuden skal personalet i institutionerne registrere, hvorvidt den indsatte er motiveret for at deltage i misbrugsbehandling, og hvad der i bekræftende fald iværksættes af behandlingstilbud, herunder om en eventuel behandlingsgarantidato overholdes. Al registrering vedrørende rusmiddelindtag og eventuel behandlingsdeltagelse foretages i ”Rusmiddelmodulet” i Kriminalforsorgens Klientsystem. Vejledningen til modulet findes i Klientsystemets online hjælpefunktioner. Det er vigtigt, at registreringen foregår konsekvent og systematisk, da rusmiddelmodulet er den eneste kilde til information om indsattes stof- og alkoholmisbrug samt eventuelle behandlingsdeltagelse, mens de er i Kriminalforsorgens varetægt. Skrivelse nr. 147 af 27. december 2006 bortfalder samtidig.

Versioner

  1. 2011-05-30 · til 2017-08-24