Vejledning om 225 timers reglen for ægtepar der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2011/48@2011-06-06/da
Indhold
Vejledning om 225 timers reglen for ægtepar der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11
Indledning – ændring af 450 timers reglen til en 225 timers regel Som led i aftalen om en fælles ghettostrategi, som regeringen indgik i efteråret 2010 med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, er det blevet besluttet at ændre 450 timers reglen til en 225 timers regel. Formålet hermed er at få så mange væk fra passiv forsørgelse som muligt og skabe en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. 225 timers reglen betyder, at – perioden, hvor et ægtepar på kontanthjælp skal have modtaget hjælp for at blive vurderet efter reglen ændres fra sammenlagt to år til sammenlagt et år, – kravet om arbejde ændres, så hver ægtefælle fremover skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde i stedet for 450 timers ordinært og ustøttet arbejde for, at begge ægtefæller fortsat kan modtage kontanthjælp, – perioden, hvori arbejdskravet skal være opfyldt, ændres fra de seneste 24 kalendermåneder til de seneste 12 kalendermåneder, og – genoptjening af retten til kontanthjælp ændres fra 450 timers arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder til 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. 225 timers reglen træder i kraft den 1. juli 2011. Alle ægtefæller vil fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2011 have 12 måneder til at opfylde det ændrede arbejdskrav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder. Ingen kan således miste retten til hjælp på baggrund af 225 timers reglen før 1. juli 2012. Overgangsordning vedrørende ændringen af 450 timers reglen til en 225 timers regel Ægtefæller, der har modtaget hjælp i sammenlagt 2 år eller derover i perioden fra 1. juli 2011 til 30. juni 2012 og dermed efter gældende regler ville have »overgangsdato« (den dato hvorefter retten til hjælp vil blive vurderet efter regelsættet) i denne periode, og som opfylder kravet om 450 timers arbejde inden for de seneste 24 måneder, vil først fra 1. juli 2012 skulle opfylde betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder. Indtil dette tidspunkt skal de opfylde kravet om 450 timers arbejde indenfor 24 måneder. Ægtefæller, der fra 1. juli 2011 til 1. juli 2012 har modtaget hjælp i sammenlagt mindst 1 år men under 2 år, bliver først omfattet af betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder den 1. juli 2012. Det betyder, at ægtefæller i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012 anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, selvom vedkommende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. De pågældende personer skal således ikke opfylde et krav om arbejde i denne periode for at bevare retten til hjælp. For så vidt angår generhvervelse af retten til hjælp, foreslås der ingen særlig overgangsregel for ægtefæller, der som følge af 450 timers reglen har mistet retten til hjælp inden lovens ikrafttræden, eller som mister retten til hjælp i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012, eller som har valgt ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lovens § 13, stk. 7. Disse ægtefæller vil således kun kunne generhverve retten til hjælp, hvis de efter 1. juli 2011 kan dokumentere 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Baggrunden for 225 timers reglen 300/450 timers reglen blev indført for at sikre, at begge ægtefæller i et ægtepar står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved ændringen af 450 timers reglen til en 225 timers regel bygger regeringen videre på de positive erfaringer med 300 timers reglen, der øger tilskyndelsen til at komme i arbejde for de ægtepar, der modtager kontanthjælp. Reglen fremgår af lov om aktiv socialpolitik (herefter kaldt loven) § 13, stk. 8-14, og § 26, stk. 5-8, og erstatter de hidtidige regler i loven om 300/450 timers reglen. Uddrag af loven findes som bilag til denne vejledning. 300/450 timers reglen er nu afløst af en 225 timers regel. Reglen betyder, at i et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp efter lovens § 11, hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter lovens § 26, stk. 1, på grundlag af voksensatserne, betragtes en ægtefælle som reelt hjemmegående, når parret har modtaget hjælp i sammenlagt et år eller mere, og den pågældende ægtefælle ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Den pågældende anses ikke længere for at udnytte sine arbejdsmuligheder/at være til rådighed. Kontanthjælpen til den pågældende falder bort, og der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle. Hovedreglen om, at det er en betingelse for, at et ægtepar kan få hjælp, at begge udnytter deres arbejdsmuligheder, er fortsat gældende, jf. § 13, stk. 1, i loven, og lovens sanktionsbestemmelser, når en ægtefælle ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse, er ligeledes fortsat gældende. Der henvises her bl.a. til bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed med tilhørende vejledning. Vedrørende forarbejderne til 300 timers reglen henvises til bemærkningerne til L 89 Folketingssamlingen 2005-06 (lov nr. 239 af 27. marts 2006 om ændring af bl.a. lov om aktiv socialpolitik), som kan findes på Folketingets hjemmeside, www.ft.dk. Vedrørende forarbejderne til ændringen til 450 timers reglen henvises til bemærkningerne til L 109 Folketingssamlingen 2008-09 (lov nr. 476 af 12. juni 2009 om ændring af lov om aktiv socialpolitik), som ligeledes kan findes på Folketingets hjemmeside, www.ft.dk. Vedrørende forarbejderne til 225 timers reglen henvises til bemærkningerne til L 156 Folketingssamlingen 2010-11 (lov nr. 461 af 18. maj 2011 om ændring af bl.a. lov om aktiv socialpolitik), som kan findes på Folketingets hjemmeside, www.ft.dk. I bekendtgørelse nr. 576 af 6. juni 2011 (herefter kaldt varslingsbekendtgørelsen) er fastsat regler om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af ægtefæller, hvis kontanthjælp kan bortfalde som følge af 225 timers reglen. Varslingsbekendtgørelsen findes ligeledes som bilag til denne vejledning. Denne vejledning erstatter den vejledning om 450 timers reglen, som tidligere er udsendt (Vejledning nr. 23 af 14. april 2010). Retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt almindelige principper for god forvaltningsskik Kommunen er i sin administration underlagt retssikkerhedslovens regler. Det er kommunen, som har ansvaret for, at sagerne oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden kommunen træffer afgørelse (officialprincippet), jf. § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er således kommunens ansvar at fremskaffe de fornødne oplysninger og at sørge for, at alle relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, og at oplysningerne er pålidelige. Kommunen er desuden forpligtet til at yde borgeren en helhedsorienteret vejledning, jf. §§ 5 og 6 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herudover skal kommunen i sin administration følge forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning. Reglerne om partshøring har sammenhæng med officialprincippet, idet partshøringspligten skal medvirke til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen træffer afgørelse. Partshøringen er en retssikkerhedsgaranti. Reglerne om partshøring indebærer, at kommunen – inden den træffer afgørelse i en sag – skal sikre sig, at borgeren har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændigheder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørelsen, og som borgeren ikke i forvejen må antages at være bekendt med. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller borgeren ikke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger. Herudover er der i varslingsbekendtgørelsens § 6 fastsat en særlig partshøringsregel, når kommunen agter at træffe afgørelse om bortfald af en ægtefælles kontanthjælp efter 225 timers reglen. Det forhold, at en borger kender til en ugunstig oplysning af væsentlig betydning for sagens bedømmelse, fritager ikke kommunen fra at partshøre, hvis borgeren ikke er bekendt med, at oplysningen vil blive brugt i den aktuelle sammenhæng. Derimod medfører det forhold, at kommunen fx som kontrol uden borgerens viden har indhentet oplysninger, der alene bekræfter eller, i hvert fald ikke til skade for borgeren, afkræfter oplysninger, som borgeren har meddelt kommunen, ikke pligt til partshøring. Der bør også ske partshøring af de oplysninger, der af kommunen hentes fra bl.a. journalark for de sidste 12 måneder vedrørende fx sygeperioder af betydning for fastsættelse af bortfaldsdato. Høringen af borgeren skal ske inden kommunen træffer afgørelse. Forvaltningsloven indeholder ingen formkrav til selve høringsproceduren, dog skal det ske i en form og med en frist, der stemmer overens med formålet med partshøringen. Hvis kommunen partshører mundtligt, skal kommunen gøre notat om partshøringen, jf. § 6 i offentlighedsloven. Ofte vil det dog være hensigtsmæssigt og stemme bedst med god forvaltningsskik, at partshøringen sker skriftligt. Kommunen skal således i sin administration være opmærksom på § 6 i offentlighedsloven om notatpligt, der betyder, at kommunen er forpligtet til at notere oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, ned på sagen. Notatpligten gælder såvel bebyrdende som ikke-bebyrdende afgørelser. Ankestyrelsen har i Principafgørelse F-3-03 fundet, at nævnets afgørelse var ugyldig som følge af undladelsen af at notere de indhentede oplysninger ned og undladelsen af at partshøre, før der blev truffet afgørelse. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling. Dokumentation på sagen for kommunens vurdering af, om betingelserne for at yde hjælp (fortsat) er opfyldt, er vigtig i forbindelse med opgørelsen af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, jf. lovens § 13, stk. 8. Kommunen bør fx løbende notere på sagen, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der på et senere tidspunkt kan få betydning for, om 12 måneders perioden kan forlænges, jf. lovens § 13, stk. 11. Det samme gælder, hvis borgeren efterfølgende har fremlagt dokumentation i forbindelse med genoptjening af retten til kontanthjælp, jf. lovens § 13, stk. 12. Endelig er dokumentation på sagerne også af betydning for kommunens ret til refusion, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på bl.a. Beskæftigelsesministeriets område. Når kommunen har truffet afgørelse i sagen, har kommunen ansvaret for, at afgørelsen meddeles direkte til parten. At kommunen bekendtgør afgørelsen overfor parten anses for en garantiforskrift i forvaltningsretslig henseende. Der stilles i forvaltningsloven ingen krav til, om afgørelsen meddeles skriftligt eller mundtligt. Det følger dog af god forvaltningsskik, at skriftlige henvendelser besvares skriftligt, medmindre parten accepterer en mundtlig afgørelse. Endvidere følger det af god forvaltningsskik, at særligt indgribende eller bebyrdende afgørelser bør meddeles skriftligt, at der gives en fyldestgørende begrundelse og henvises til den præcise lovhjemmel, som afgørelsen træffes på baggrund af, og at afgørelsen afslutningsvis ledsages af en klagevejledning. Ved klager gælder de almindelige regler om klage over en kommunes afgørelser, som er fastsat i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelser om 225 timers reglen, der træffes af kommunen, kan således indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. § 60, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunens beslutning om fx at iværksætte en arbejdsprøvning eller om matchkategorisering betragtes ikke som en afgørelse i forvaltningsretlig henseende, men er derimod en procesbeslutning, som træffes af kommunen som led i sagsbehandlingen, der senere kan føre til en afgørelse. Matchkategorisering for 12 måneders perioden vil fx skulle efterprøves, hvis der klages over fastsættelsen af en bortfaldsdato med henvisning til fejlagtig matchkategorisering. Om de forvaltningsretlige regler og krav til sagsbehandlingen henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (kan findes på www.retsinfo.dk). 225 timers reglen 1. Hvilke ægtepar er omfattet af 225 timers reglen (lovens § 13, stk. 8) Ved afgrænsningen af de ægtepar, der skal have vurderet deres ret til kontanthjælp efter 225 timers reglen, er der 3 kriterier, der skal være opfyldt: 1.1. En eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp efter lovens § 11, og hjælpen til parret beregnes efter lovens § 26, stk. 1. 1.2. Parret har modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derover. 1.3. Hjælpen til parret beregnes på grundlag af 2 gange voksensats. 1.1. En eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp efter lovens § 11, og hjælpen til parret beregnes efter lovens § 26, stk. 1 Et ægtepar er omfattet af 225 timers reglen, hvis en eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp efter lovens § 11 (kontanthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), og hjælpen til parret bliver beregnet efter reglen i lovens § 26, stk. 1, dvs. på grundlag af 2 x sats med fradrag af evt. indtægter. Kravet om arbejde stilles til begge ægtefæller. Et ægtepar er omfattet, uanset om den ene ægtefælle har ordinært og ustøttet arbejde, og en fælles ægtefælleberegning efter lovens § 26, stk. 1, resulterer i, at der kun udbetales (supplerende) kontanthjælp til den anden ægtefælle. Det er således tilstrækkeligt, at kun den ikke-arbejdende ægtefælle på overgangsdatoen og på bortfaldsdatoen er berettiget til og modtager hjælp efter lovens § 11. Parret som sådan er omfattet af 225 timers reglen. Den ægtefælle, der har ordinært og ustøttet arbejde, vil formentlig uden videre opfylde betingelsen. Den anden - ikke-arbejdende - ægtefælle skal dokumentere, at han eller hun opfylder kravet om arbejde, og gør han eller hun ikke det, bortfalder den pågældendes ret til hjælp. Den pågældende anses for reelt hjemmegående. Hvis den ene ægtefælle modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, skelnes der mellem den situation, hvor der stadig beregnes og evt. udbetales hjælp til begge ægtefæller efter lovens § 26, stk. 1, og den situation, hvor der kun udmåles hjælp til den ene ægtefælle efter lovens § 26, stk. 4 (kombinationsægtepar ). Ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, og hvor der derfor kun beregnes hjælp til den anden ægtefælle efter lovens § 26, stk. 4, er ikke omfattet af 225 timers reglen. Sammenfattende betyder det, at følgende ægtepar er omfattet af reglen: – Ægtepar, hvor en eller begge er berettiget til hjælp efter lovens § 11 i form af enten kontanthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 12. Dette gælder uanset, om den ene ægtefælle er i ordinært og ustøttet arbejde med en indtægt, der er så høj, at en fælles ægtefælleberegning efter lovens § 26, stk. 1, resulterer i, at der ikke beregnes og udbetales hjælp til den pågældende. – Ægtepar, hvor den ene ægtefælle er berettiget til hjælp efter lovens § 11, og den anden ægtefælle modtager arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik § 74 i. Dette gælder uanset, om en fælles ægtefælleberegning efter lovens § 26, stk. 1, resulterer i, at der kun udbetales hjælp til den ene ægtefælle. Det er den ægtefælle, der modtager (supplerende) kontanthjælp, der skal opfylde betingelsen om 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Om den anden ægtefælle er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik § 74 i afgøres efter de regler, der gælder i de respektive lovgivninger herom. – Ægtepar, hvor den ene er berettiget til kontanthjælp, og hvor den anden ægtefælle er i fleksjob, uanset om den pågældende har en løn i fleksjobbet, der overstiger den pågældendes kontanthjælpssats. Det er den ægtefælle, der modtager (supplerende) kontanthjælp, der skal opfylde betingelsen om 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Retten til fleksjob afgøres efter de regler, der gælder herom. Dvs. det afgørende er, at en eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp efter lovens § 11, og at der foretages en fælles ægtefælleberegning efter lovens § 26, stk. 1. Ankestyrelsen har i Principafgørelse nr. 113-09 af 1. maj 2009 fundet, at et ægtepar er omfattet af dagældende 300 timers regel, selvom den ene ægtefælle har ordinært og ustøttet arbejde i et omfang, der betyder, at hjælpen til den pågældende ægtefælle udmåles til forskellige beløb pr. måned og i enkelte måneder til 0 kr. Ægtefællen er i hele forløbet vurderet som omfattet af lovens § 11 og har en afledt ret til udmåling af supplerende hjælp som følge af den anden ægtefælles ret til kontanthjælp. Ankestyrelsen har i Principafgørelse nr. 84-09 af 27. marts 2009 fundet, at dagældende 300 timers regel omfattede alle ægtepar, der havde modtaget kontanthjælp i sammenlagt 2 år, uanset om den ene ægtefælle var placeret i matchkategori 5 (nu match 3). Der skulle fortsat beregnes hjælp til ægtefællen i matchkategori 5 (nu match 3), men ikke til den ægtefælle, der ikke opfyldte 300 timers reglen. Følgende ægtepar er derimod ikke omfattet af reglen: – Ægtepar, hvor den ene ægtefælle er berettiget til og modtager kontanthjælp efter lovens § 11, og hvor den anden ægtefælle modtager folkepension, førtidspension, SU, orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov eller efterløn (kombinationsægtepar). Hjælpen til den berettigede ægtefælle beregnes her som til en enlig, jf. lovens § 26, stk. 4. I disse situationer skal ingen af ægtefællerne opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. 1.2. Parret har modtaget hjælp i sammenlagt et år Ægteparret skal på overgangsdatoen have modtaget hjælp efter lovens § 11 (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) i sammenlagt et år eller derover. Ved opgørelsen af hjælp i sammenlagt et år indgår perioder, hvor en eller begge ægtefæller har modtaget starthjælp eller kontanthjælp på de lave satser, engangshjælp efter lovens § 25 a, perioder hvor ægtefællerne har været i løntilskudsjob samt perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter sanktionsreglerne i lovens §§ 35-41. Perioder med supplerende kontanthjælp medregnes. Ved opgørelsen medregnes endvidere perioder, hvor der kun er beregnet hjælp til den ene ægtefælle, fordi den anden ægtefælle har været under uddannelse eller har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven. Perioden med hjælp i sammenlagt et år eller derover regnes fra den 1. i den kalendermåned, hvor ægteparret første gang har fået hjælp efter lovens § 11, herunder har fået udbetalt supplerende hjælp. Ved sammenlægningen af de efterfølgende perioder, hvor en eller begge ægtefæller har modtaget hjælp, medregnes alene de dage, hvor der er modtaget hjælp. Hjælpen skal være modtaget, mens ægteparret har været gift med hinanden. Perioder, hvor der alene er udbetalt særlig støtte efter lovens § 34 eller hjælp til enkeltudgifter mv. efter lovens kapitel 10, medregnes ikke i det ene år. Der henvises til bemærkningerne til L 89 Folketingssamlingen 2005-06, og L 156 Folketingssamlingen 2010-11. Hvis ingen af ægtefællerne har modtaget nogen form for hjælp efter lovens § 11 i en sammenhængende periode på et år tælles forfra, jf. lovens § 13, stk. 10. 1.3. Hjælpen til parret beregnes på grundlag af 2 gange voksensats Hjælpen til ægtefællerne skal på overgangsdatoen være beregnet på grundlag af satserne i lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3 (voksensatserne). Dvs. et par, hvor én ægtefælle modtager starthjælp og den anden kontanthjælp, er ikke omfattet. Heller ikke par, hvor én modtager voksensats og den anden ungesats, er omfattet. I de situationer, hvor den ene ægtefælle modtager hjælp efter § 11 i form af et løntilskudsjob efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, må der tages udgangspunkt i, om den pågældende ville være berettiget til hjælp på voksensats, hvis han eller hun ikke for tiden var i løntilskudsjob. 2. Hvornår er en ægtefælle undtaget fra kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde Når kommunen har fundet frem til de ægtepar, der fremover skal have deres ret til kontanthjælp vurderet efter 225 timers reglen, skal kommunen – for hver ægtefælle for sig – tage stilling til, om den pågældende aktuelt er undtaget fra kravet om ordinært og ustøttet arbejde inden for en periode, efter undtagelsesbestemmelsen i lovens § 13, stk. 9, dvs. om ægtefællen har en så begrænset arbejdsevne, at han eller hun ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, eller om der er grundlag for at forlænge perioden på 12 kalendermåneder efter lovens § 13, stk. 11. 2.1. Arbejdsevnen er så begrænset, at den pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked (lovens § 13, stk. 9) I bemærkningerne til L 89 Folketingssamlingen 2005-06 er det forudsat, at følgende ægtefæller er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 9: – Ægtefæller, der ved kommunens helhedsvurdering af beskæftigelsespotentialet (matchvurdering) er placeret i matchkategori 5 (nu match 3). Se dog nedenfor om 225 timers reglen i forhold til den nye matchmodel. – Ægtefæller, der har så omfattende begrænsninger i arbejdsevnen, at kommunen har påbegyndt en vurdering af de pågældendes arbejdsevne med henblik på visitation til revalidering, fleksjob eller evt. førtidspension (arbejdsevnemetodens område). – Ægtefæller, der modtager kontanthjælp under forrevalidering. – Ægtefæller, der er visiteret til fleksjob, og som modtager kontanthjælp i venteperioden, indtil kommunen har skaffet dem et fleksjob. Vedrørende kommunens løbende helhedsvurdering af en ledig kontanthjælpsmodtagers beskæftigelsespotentiale, dvs. den enkeltes ressourcer og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet, henvises til reglerne i bekendtgørelse om matchvurdering. 225 timers reglen i forhold til den nye matchmodel Personer i den nye match 1 er efter jobcenterets vurdering parate til at tage et ordinært arbejde inden for 3 måneder. De kan have problemer af forskellig karakter, men problemerne er ikke mere omfattende, end at de kan tage ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for 3 måneder dvs. være selvforsørgende. Disse personer er som udgangspunkt omfattet af 225 timers reglen. Personer i den nye match 2 forventes ikke at kunne tage ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste 3 måneder, dvs. blive selvforsørgende men kan være i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. En del vil endvidere være i stand til at påtage sig nogle timers arbejde om ugen. Disse personer er derfor som udgangspunkt omfattet af 225 timers reglen. Der vil dog være personer i match 2, som vil være undtaget fra 225 timers reglen, jf. nedenfor. Personer i den nye match 3 har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Disse personer er ikke omfattet af 225 timers reglen. Den nye visitationsmodel med tre matchgrupper i stedet for de hidtidige 5 matchgrupper ændrer ikke ved, at ægtefæller med så begrænset arbejdsevne, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er fritaget fra 225 timers kravet. Undtagelsesbestemmelsen i lovens § 13, stk. 9, ændres således ikke. Det betyder, at der vil være personer i den nye match 2, som vil være undtaget fra 225 timers reglen, hvis de pågældende, efter kommunens konkrete vurdering, har en så begrænset arbejdsevne, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Endvidere er ægtefæller, der (1) er i gang med at få vurderet arbejdsevnen med henblik på visitation til revalidering, fleksjob eller førtidspension, (2) er i forrevalidering eller (3) er visiteret til, men venter på fleksjob ligeledes fortsat undtaget fra 225 timers reglen, uanset hvilken matchgruppe de er placeret i. 2.2. 12 måneders perioden kan forlænges (lovens § 13, stk. 11) Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på de 12 kalendermåneder forlænges i en række tilfælde, jf. lovens § 13, stk. 11. Der forlænges med: – Perioder, hvor en ægtefælle ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, og hvor den pågældende således ikke har haft reel mulighed for at udnytte sine arbejdsmuligheder (§ 13, stk. 11, nr. 1). Det forhold, at en persons egen læge anser den pågældende for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke kommunen fra gennem indhentelse af yderligere lægelige oplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, at tilsidesætte egen læges vurdering af personens helbredstilstand, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse A-18-99. – Ankestyrelsen har i Principafgørelse nr. 83-09 af 27. marts 2009 fundet, at kommunen ikke kunne træffe afgørelse om ophør af kontanthjælpen efter dagældende 300 timers regel uden at indhente og vurdere oplysninger om ansøgers helbredsmæssige forhold i opgørelsesperioden. Det fremgik af kommunens journal, at der var indsendt lægeerklæring om sygemelding, men kommunen havde ikke indhentet yderligere oplysninger eller taget stilling til, om sygemeldingen skulle medføre forlængelse af opgørelsesperioden. – Perioder, hvor en ægtefælle har haft ret til fravær under graviditet, barsel og adoption, samt perioder med børnepasningsorlov efter lov om børnepasningsorlov (§ 13, stk. 11, nr. 2). – Perioder med støtte efter serviceloven til pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående, og efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn (§ 13, stk. 11, nr. 3). – Værnepligtsperioder (§ 13, stk. 11, nr. 4). – Perioder, hvor en ægtefælles arbejdsevne har været så begrænset, at den pågældende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked (§ 13, stk. 11, nr. 5). Der anvendes her samme afgrænsning som ved undtagelsesbestemmelsen i lovens § 13, stk. 9, jf. ovenfor under punkt 2.1. – Perioder, hvor ægtefællen har været under ordinær uddannelse eller har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder (§ 13, stk. 11, nr. 6). – Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i form af et særligt målrettet uddannelsesforløb, hvor kommunen efter ansøgning har godkendt, at ægtefællen ikke skal stå til rådighed for formidlet arbejde, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 33, stk. 2, på tilsvarende måde forlænger 12 måneders perioden. Kommunen bør løbende notere på sagen, hvis der foreligger nogle af de nævnte omstændigheder, der på et senere tidspunkt kan få betydning for, om 12 måneders perioden kan forlænges, jf. gennemgangen af de forvaltningsretlige regler i indledningen om retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven m.v. 3. Opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder Kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder opgøres individuelt for hver ægtefælle og kan opfyldes ved at sammenlægge flere beskæftigelsesperioder. De oplysninger, som kommunen skal bruge for at kunne tage stilling til, om en ægtefælle opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, er oplysninger, som kommunen i vidt omfang allerede vil være i besiddelse af, da indtægter fra arbejde skal fratrækkes i hjælpen. Kommunen bør løbende notere oplysninger om ordinært ustøttet arbejde på sagen, jf. gennemgangen af de forvaltningsretlige regler i indledningen om retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven m.v. 3.1. Sædvanligt, lønnet arbejde Der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs. opgørelsen skal baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler der anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område. Loven indeholder ikke et krav om en bestemt mindste timeløn. Der kan dog være tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold. Arbejde i løntilskudsjob kan ikke medregnes som ordinært og ustøttet arbejde. Arbejde i (lønnede) praktikperioder under en uddannelse kan ikke medregnes som ordinært og ustøttet arbejde. 3.2. Arbejde uden fastsat arbejdstid (lovens § 13, stk. 13) Hvis der er tale om arbejde uden fastsat arbejdstid, sker der en teknisk beregning af det antal timer, som en ægtefælle anses for at have arbejdet, idet den erhvervede indtægt divideres med en omregningssats og herved fremkommer et timetal. Satsen er fastsat til 109,05 kr. (2011 niveau) svarende til den timeløn, som en person uden særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt typisk vil kunne opnå i job, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt. Satsen reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten. 3.3. Selvstændig virksomhed (lovens § 13, stk. 14) Selvstændig virksomhed kan medregnes i de 225 timer, hvis virksomheden har haft sigte på at opnå selvforsørgelse, dvs. den må ikke have haft karakter af bibeskæftigelse. I forlængelse heraf kan selvstændig virksomhed kun medregnes, hvis ægtefællen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. Endvidere må der ikke være udbetalt hjælp efter lovens § 11 til den pågældende ægtefælle, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Hvis ægtefællen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mere end 20 timer pr. uge, medregnes det faktiske dokumenterede timetal. Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, når det vurderes, om selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Det betyder, at der skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser mv. Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser. 4. Varsling, vejledning m.v. Reglerne om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af ægtefæller, hvis kontanthjælp kan bortfalde som følge af 225 timers reglen, er fastsat i bekendtgørelse nr. 576 af 6. juni 2011 (varslingsbekendtgørelsen). I det følgende er knyttet kommentarer til varslingsbekendtgørelsens enkelte bestemmelser. 4.1. Område og begreber § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for varsling, vejledning m.v. af ægtepar, der står foran at blive omfattet af reglerne i lovens § 13, stk. 8-14, og § 26, stk. 5-8, om bortfald af hjælpen til en ægtefælle, der anses for reelt hjemmegående, fordi den pågældende ikke opfylder lovens krav om ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. *) *) Kravet om ordinært og ustøttet arbejde er frem til 1. juli 2012 450 timer inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. overgangsbestemmelsen i lov nr. 461 af 18. maj 2011, § 4. Fra 1. juli 2012 er kravet 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Det er forudsat, at kommunen løbende inddrager oplysning om 225 timers reglen i den almindelige vejledning og information af ægtepar, der ansøger om eller modtager kontanthjælp, fx ved samtalerne i det individuelle kontaktforløb. Samtidig bør kommunen informere om, at ægtefællerne vil modtage et varslingsbrev senest 6 måneder før, deres ret til kontanthjælp vil blive vurderet efter reglen. § 2. Ved »overgangsdato« forstås i denne bekendtgørelse det tidspunkt, hvor et ægtepars ret til kontanthjælp fremover vil blive vurderet efter reglerne i lovens § 13, stk. 8-14, og § 26, stk. 5-8, dvs. det tidspunkt, hvor ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt et år eller derover, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter lovens § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3. Overgangsdatoen er det tidspunkt, hvor parrets ret til hjælp vil blive vurderet efter reglerne om opfyldelse af et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Vedrørende den nærmere afgrænsning af de ægtepar, der skal have vurderet deres ret til kontanthjælp efter 225 timers reglen henvises til afsnit 1 ovenfor. § 3. Ved »bortfaldsdato« forstås i denne bekendtgørelse det tidspunkt, hvor hjælpen til en ægtefælle falder væk, fordi den pågældende ægtefælle ikke opfylder lovens krav om ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Når kommunen har fastlagt et ægtepars overgangsdato og har taget stilling til, om ægtefællerne hver især er omfattet af kravet om ordinært og ustøttet arbejde inden for en periode, skal kommunen – for hver ægtefælle – beregne bortfaldsdatoen, dvs. det tidspunkt, hvor den pågældende ægtefælle ikke længere opfylder kravet om 225 arbejdstimer i ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Bortfaldsdatoen er altid den 1. i måneden efter, at betingelserne for at modtage hjælp ikke længere er opfyldt, jf. lovens § 26, stk. 7. Fra og med 1. juli 2012 er arbejdskravet, at ægtefællen har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. I perioden indtil 1. juli 2012 gælder overgangsbestemmelserne i lov nr. 461 af 18. maj 2011, § 4, stk. 2 og 3. Der henvises til gennemgangen af overgangsordningen i indledningen. De 12 kalendermåneder forlænges med perioder, hvor den pågældende ægtefælle ikke har kunnet arbejde på grund af sygdom, perioder med barsel osv., jf. lovens § 13, stk. 11, og afsnit 2.2. Beregningen sker på baggrund af oplysninger i kommunens sag om ordinært og ustøttet arbejde og eventuelle forlængelsesgrunde for den enkelte ægtefælle. Hvis der hverken er oplysning om det tilstrækkelige antal arbejdstimer i ordinært og ustøttet arbejde eller om forlængelsesgrunde, vil overgangsdato og bortfaldsdato være identiske. 4.2. Udsendelse af varslingsbrev, vejledning m.v. § 4. Senest 6 måneder før overgangsdatoen skal kommunen sende et varslingsbrev til hver af ægtefællerne, der redegør for reglerne i lovens § 13, stk. 8-14, og § 26, stk. 5-8, og de konsekvenser, det vil få for den pågældendes kontanthjælp, hvis vedkommende ikke opfylder lovens krav om ordinært og ustøttet arbejde inden for en periode. Stk. 2. I varslingsbrevet skal kommunen angive den beregnede bortfaldsdato under forudsætning af, at der ikke sker ændringer i ægtefællens forhold. Beregningen baseres på de oplysninger, der på udsendelsestidspunktet ligger i kommunens sag om ordinært og ustøttet arbejde og om eventuelle forlængelsesgrunde, jf. lovens § 13, stk. 11. Er det ikke muligt at beregne en bortfaldsdato på udsendelsestidspunktet, f.eks. fordi ægtefællen for tiden er sygemeldt, skal kommunen, så snart det er muligt, foretage en beregning og skriftligt give ægtefællen oplysning om bortfaldsdatoen. Stk. 3. I varslingsbrevet skal kommunen vejlede ægtefællen om mulighederne for at søge arbejde på Jobnet.dk eller i øvrigt på de måder, der er sædvanlige inden for de arbejdsområder, som det er relevant for den pågældende at søge arbejde inden for. Stk. 4. Når ægtefæller under 25 år i forbindelse med graviditet og fødsel fremover skal have beregnet hjælpen efter § 25, stk. 2 eller stk. 3, anses fristen i stk. 1 for overholdt, hvis kommunen sender varslingsbrev senest 14 dage efter, at den er blevet bekendt med graviditeten og den forestående fødsel. Stk. 5. Kommunen skal sende nyt varslingsbrev efter stk. 1 til ægtefællerne, når ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter lovens § 13, stk. 10, i en sammenhængende periode på et år. Varslingsbrev sendes til hver ægtefælle senest 6 måneder før overgangsdatoen, dvs. det tidspunkt hvor deres ret til kontanthjælp vil blive vurderet efter reglerne i lovens § 13, stk. 8-14, og § 26, stk. 5-8, jf. bemærkningerne til varslingsbekendtgørelsens § 2 ovenfor. For ægtepar, hvor én eller begge ægtefæller modtager hjælp efter satserne i lovens § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4 (ungesatserne) eller starthjælp efter satserne i lovens § 25, stk. 12, betyder det, at der skal sendes varslingsbrev senest 6 måneder før parrets overgang til beregning på grundlag af 2 gange voksensats eller overgang til kontanthjælp, hvis parret på dette tidspunkt har modtaget hjælp i sammenlagt et år eller derover. I de situationer, hvor overgangen til voksensats skyldes graviditet og fødsel, anses fristen for overholdt, hvis kommunen sender varslingsbrev senest 14 dage efter, at den er blevet bekendt med graviditeten og den forestående fødsel. Varslingsbrev udsendes til hver ægtefælle. Det gælder også i de situationer, hvor der evt. for tiden kun udbetales kontanthjælp til den ene ægtefælle, fordi den anden er i ordinært arbejde eller i et løntilskudsjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I de situationer, hvor én eller begge ægtefæller for tiden er undtaget fra kravet om ordinært og ustøttet arbejde, jf. lovens § 13, stk. 9, og afsnit 2.1., anføres dette i varslingsbrevet. Ofte vil det netop være i disse situationer, at det ikke er muligt at beregne en bortfaldsdato. Her må kommunen således følge op med et nyt brev, hvis den pågældende senere bliver omfattet af 225 timers kravet, fx fordi den pågældende rykker fra match 3 til 2, eller fordi et revalideringsforløb ophører. Det samme kan gælde, hvis en ægtefælle på udsendelsestidspunktet er sygemeldt på ubestemt tid. For så vidt angår kombinationsægtepar, jf. lovens § 26, stk. 4, hvor den ene fx stopper sin uddannelse, skal varsling ske på det tidspunkt, hvor uddannelsen stopper, og beregning skal ske efter lovens § 26, stk. 1. Hjælpen til en ægtefælle kan tidligst falde væk fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 6 måneder fra varslingsbrevet er sendt. Perioden med hjælp i sammenlagt et år afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter lovens § 11 i en sammenhængende periode på et år, jf. lovens § 13, stk. 10, 2. pkt. Først efter dette tidspunkt, vil kommunen skulle sende varslingsbrev igen, idet der således foreligger en ny overgangsdato. Der skal således ikke sendes varslingsbrev til ægtefæller, der får genoptaget hjælpen. Der henvises til § 8 i varslingsbekendtgørelsen. § 5. Når varslingsbrev er sendt, skal kommunen ved de efterfølgende samtaler i det individuelle kontaktforløb følge op på brevet, herunder igen vejlede ægtefællen om reglerne, mulighederne for jobsøgning og yde praktisk bistand til jobsøgningsaktiviteter. Kommunen skal som led i sin sædvanlige vejledningsforpligtelse ved de efterfølgende samtaler i det individuelle kontaktforløb så vidt muligt sikre sig, at ægtefællen/ægtefællerne har forstået konsekvenserne for deres kontanthjælp, hvis de ikke opfylder arbejdskravet. Samtidig skal kommunen følge op på ægtefællens/ægtefællernes jobsøgning og vejlede om de forskellige jobsøgningskanaler (Jobnet.dk, lokalaviser, personlig henvendelse til arbejdsgivere m.v.). Kommunen bør endvidere vejlede ægtefællen/ægtefællerne om mulighederne for at opfylde arbejdskravet gennem selvstændig virksomhed, hvis det har et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer om ugen, jf. lovens § 13, stk. 14, og afsnit 3.3. § 6. Når den beregnede bortfaldsdato for en ægtefælle nærmer sig, skal kommunen undersøge, om der siden beregningen blev foretaget, er fremkommet oplysninger på kommunens sag om ordinært og ustøttet arbejde, eller om sygdom eller andet, der kan begrunde en udskydelse af bortfaldsdatoen, jf. lovens § 13, stk. 11. Er dette ikke tilfældet, skal kommunen senest 1 måned før bortfaldsdatoen meddele ægtefællen, at kommunen agter at træffe afgørelse om bortfald af hjælpen, idet ægtefællen i forbindelse med denne partshøring opfordres til at fremkomme med oplysninger om forhold, der efter reglerne ville kunne begrunde en udskydelse af bortfaldsdatoen, og som ikke fremgår af kommunens sag. Stk. 2. Er der grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen skal kommunen skriftligt orientere ægtefællen herom, og samtidig oplyse den ny beregnede bortfaldsdato, jf. § 4, stk. 2. Er det ikke muligt at bregne en bortfaldsdato, f.eks. fordi ægtefællen for tiden er sygemeldt, skal kommunen, så snart det er muligt, foretage en beregning og skriftligt give ægtefællen oplysning om bortfaldsdatoen. I den løbende opfølgning på varslingsbrevet er det forudsat, at kommunen sammen med ægtefællen vurderer virkningerne af, at ægtefællen har arbejde, eller af andre forhold, som påvirker ægtefællens ret til kontanthjælp. Det er dog først, når den tidligere udmeldte beregnede bortfaldsdato nærmer sig, at kommunen konkret skal tage stilling til, om arbejdskravet er opfyldt eller ej. Hvis kommunen på grundlag af de oplysninger, der ligger på kommunens sag, når frem til, at arbejdskravet ikke er opfyldt, skal kommunen senest 1 måned før den beregnede bortfaldsdato meddele den pågældende ægtefælle, at kommunen agter at træffe afgørelse om bortfald af hjælpen med opfordring til, at ægtefællen inden for en frist fremkommer med eventuelt yderligere oplysninger i sagen (partshøring). Bliver resultatet efter partshøringen, at kommunen træffer afgørelse om bortfald af kontanthjælpen, kan ægtefællen indbringe denne afgørelse for beskæftigelsesankenævnet efter de almindelige regler, jf. gennemgangen af de forvaltningsretlige regler i indledningen om retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven m.v. Er der grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen, skal ægtefællen have skriftlig besked herom sammen med oplysning om den ny beregnede bortfaldsdato. Kan der på udsendelsestidspunktet ikke beregnes en ny bortfaldsdato, f.eks. fordi ægtefællen for tiden er sygemeldt, skal kommunen, så snart det er muligt, foretage en beregning og skriftligt give ægtefællen oplysning om bortfaldsdatoen. Hvis ingen af ægtefællerne opfylder lovens krav om ordinært og ustøttet arbejde inden for en periode, udbetales der fortsat hjælp (»garantiydelse«) til den ægtefælle, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet, jf. lovens § 26, stk. 6, og afsnit 5.2. Kommunen skal her udtrykkeligt vejlede begge ægtefæller om, at denne »garantiydelse« ophører, hvis en af ægtefællerne på et senere tidspunkt opfylder lovens krav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder. Det vil sige, at hvis kun én af ægtefællerne genoptjener retten til kontanthjælp, bortfalder »garantiydelsen«, og der udbetales fortsat kun én kontanthjælp (til den ægtefælle, der opfylder 225 timers kravet). Bortfald af »garantiydelsen« er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og skal opfylde de krav, der stilles til en afgørelse, jf. gennemgangen af de forvaltningsretlige regler i indledningen om retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven m.v. Afgørelsen kan påklages til beskæftigelsesankenævnet. § 7. Hvis kommunen ikke har overholdt den i § 4, stk. 1, fastsatte 6 måneders frist for udsendelse af varslingsbrev til en ægtefælle, kan hjælpen tidligst falde væk fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 6 måneder fra varslingsbrevet rent faktisk er blevet sendt. Dette gælder uanset om ægtefællen opfylder lovens krav om ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder frem til afslutningen af de 6 måneder eller ej. Stk. 2. Hvis en kommune ikke har overholdt den i § 4, stk. 4, fastsatte 14 dages frist for udsendelse af varslingsbrev til ægtefæller under 25 år, der på grund af graviditet og fødsel fremover skal have beregnet hjælpen efter § 25, stk. 2 eller stk. 3, forlænges ægtefællernes ret til hjælp efter de almindeligt gældende regler med en periode svarende til den periode, som kommunen har overskredet 14-dages fristen med. Hvis kommunen undtagelsesvis ikke overholder 6-måneders fristen i varslingsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, for udsendelse af varslingsbrev til ægtefællerne, har det den retsvirkning i forhold til hver af ægtefællerne, at hjælpen til den pågældende tidligst kan falde bort, når der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor det forsinkede varslingsbrev er sendt. Hvis den beregnede bortfaldsdato, jf. varslingsbekendtgørelsens § 3, falder tidligere end 6 måneder efter, at det forsinkede varslingsbrev er sendt, er virkningen den, at den pågældende ægtefælle bevarer sin ret til kontanthjælp efter de almindeligt gældende regler frem til det tidspunkt, hvor der er gået 6 måneder efter, at det forsinkede varslingsbrev er sendt. Hvis den beregnede bortfaldsdato, jf. varslingsbekendtgørelsens § 3, falder efter, at der er gået 6 måneder efter, at det forsinkede varslingsbrev er sendt, opretholdes den beregnede bortfaldsdato som det tidspunkt, hvor hjælpen bortfalder. Hvis kommunen ligeledes undtagelsesvis ikke overholder 14-dages fristen i varslingsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, for udsendelse af varslingsbrev til ægtefæller under 25 år, der på grund af graviditet og fødsel fremover skal have hjælpen beregnet efter § 25, stk. 2 eller stk. 3, forlænges begge ægtefællers ret til hjælp efter de almindeligt gældende regler med en periode svarende til den periode, som kommunen har overskredet 14-dages fristen med. 4.3. Når hjælpen er bortfaldet og en ægtefælle opnår 225 timers arbejde, der alle ligger efter bortfaldsdatoen § 8. Hvis en ægtefælle efter bortfald af hjælpen opnår mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, jf. lovens § 13, stk. 12, og udbetalingen af hjælp derfor genoptages, skal kommunen samtidig med genoptagelsen skriftligt oplyse ægtefællen om den ny beregnede bortfaldsdato, jf. § 6. Kan der på genoptagelsestidspunktet ikke beregnes en ny bortfaldsdato, fx fordi den pågældende er i ordinært deltidsarbejde, samtidig med at der udbetales supplerende hjælp, anvendes samme fremgangsmåde som fremgår af varslingsbekendtgørelsens § 6. Der skal ikke sendes et nyt varslingsbrev efter varslingsbekendtgørelsens § 4, til ægtefæller, når en ægtefælle efter § 13, stk. 12, i loven har genoptjent retten til hjælp ved 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder. 4.4. Ikrafttræden m.v. § 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 618 af 25. juni 2009 om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af ægtefæller, hvis kontanthjælp kan bortfalde som følge af 450 timers reglen, ophæves. 5. Beregning af hjælpen til ægtepar, der ikke opfylder 225 timers kravet (lovens § 26, stk. 5-8) 5.1. Hjælpen til den ene ægtefælle falder væk Hvis en ægtefælle ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, anses den pågældende for reelt hjemmegående. Hjælpen til den pågældende falder bort, og der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle, jf. lovens § 13, stk. 8, og § 26, stk. 5. Beregningsmåden i lovens § 26, stk. 5, anvendes, så længe én af ægtefællerne er berettiget til hjælp, enten fordi den pågældende ikke skal opfylde kravet om arbejde, eller fordi den pågældende opfylder kravet. Hvis den ene ægtefælle således er undtaget fra 225 timers kravet, fordi den pågældendes arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er det denne ægtefælle, der er berettiget til hjælp, og som får udbetalt hjælpen. Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle er berettiget til hjælp, fordi 12 måneders perioden er forlænget på grund af fx sygdom eller barsel, eller fordi vedkommende har opnået det krævede antal arbejdstimer. Beregningsmåden i lovens § 26, stk. 6, anvendes, når begge ægtefæller skal opfylde kravet om arbejde, og ingen af dem gør det. Her skal kommunen vurdere, hvilken af ægtefællerne, der efter kommunens opfattelse, er tættest på arbejdsmarkedet, og som skal have udbetalt hjælpen. Den tidligere gældende regel om tillæg til den anden ægtefælles hjælp er ophævet. Det betyder også, at ægtepar, der måtte vælge den frivillige model i lovens § 13, stk. 7, ikke kan modtage tillæg. Den ægtefælle, der betragtes som reelt hjemmegående, og hvis kontanthjælp er bortfaldet, har ikke pligt til at være til rådighed/udnytte sine arbejdsmuligheder. Den ægtefælle, der fortsat modtager kontanthjælp, er undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler, og hjælpen til den pågældende er undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og ægtefælles formue samt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter, jf. bemærkningerne til L 89 Folketingssamlingen 2005-06. Når hjælpen til et ægtepar beregnes efter lovens § 26, stk. 5 og 6, ses der bort fra 35,51 kr. (2011 niveau) pr. udført arbejdstime, når parret har indtægt fra ustøttet beskæftigelse, jf. lovens § 31, stk. 4. Er der ikke en fastsat arbejdstid, anvendes samme omregningssats, som anvendes ved opgørelsen af de 225 timers arbejde i ordinært og ustøttet arbejde, jf. lovens § 13, stk. 13. Den ægtefælle, der fortsat modtager hjælp, er omfattet af den såkaldte 500 kr.´s nedsættelse (634 kr. i 2011 niveau) for hver ægtefælle efter lovens § 25, stk. 5, og loftet over den samlede hjælp efter lovens §§ 25 b-d. Ægteparret kan – som efter de tidligere regler om hjemmegående ægtefæller – ikke modtage særlig støtte efter lovens § 34 til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Derimod kan der eventuelt i særlige tilfælde ydes hjælp til enkeltudgifter efter lovens kapitel 10. Endvidere vil parret eventuelt blive berettiget til (en højere) boligstøtte eller højere fripladstilskud til betaling for dagtilbud. Om der kan ydes disse ydelser beror på, om betingelserne i henholdsvis lovens kapitel 10, boligstøttelovgivningen eller reglerne for fripladstilskud er opfyldt. For så vidt angår reglerne om højere friplads til betaling for dagtilbud hører dette under Socialministeriet. 5.2. Når ingen af ægtefællerne opfylder 225 timers kravet - »Garantiydelse« Hvis ingen af ægtefællerne opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, udbetales der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der er tættest på arbejdsmarkedet. Kommunen skal vurdere, hvilken af ægtefællerne, der er tættest på arbejdsmarkedet, og som fortsat skal have udbetalt hjælp (»garantiydelse«), jf. lovens § 26, stk. 6. Kommunens afgørelse kan påklages til beskæftigelsesankenævnet. Den ægtefælle, som modtager »garantiydelse«, er undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler. Vurderingen af, hvem der er tættest på arbejdsmarkedet, skal først foretages på det tidspunkt, hvor ingen af ægtefællerne længere opfylder 225 timers kravet. Hvis én af ægtefællerne, der har været berettiget til hjælp, ikke længere er det, og kommunen vurderer, at det er den anden ægtefælle, der er tættest på arbejdsmarkedet, kan det – på det tidspunkt, hvor ingen af ægtefællerne længere opfylder 225 timers kravet – blive aktuelt at flytte hjælpen fra den ene ægtefælle til den anden. Først når én af ægtefællerne igen har dokumenteret 225 timers arbejde, kan det blive aktuelt at flytte hjælpen igen til den ægtefælle, der har haft de 225 timers arbejde. Flytning af hjælpen og dermed bortfald af »garantiydelsen« er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og skal opfylde de krav, der stilles til en afgørelse, jf. gennemgangen af de forvaltningsretlige regler i indledningen om retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven m.v. Afgørelsen kan påklages til beskæftigelsesankenævnet. 6. Generhvervelse af retten til hjælp (lovens § 13, stk. 12) En ægtefælle, hvis kontanthjælp er faldet bort, kan igen få ret til kontanthjælp, når den pågældende har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. De 225 timer skal alle ligge efter det tidspunkt, hvor kontanthjælpen faldt bort. Det fremgår af § 13, stk. 11, at mulighederne for at forlænge perioden på 12 kalendermåneder, hvis en ægtefælle har været forhindret i at arbejde på grund af sygdom, barsel m.v., også gælder, når en ægtefælle skal genoptjene retten til kontanthjælp, efter at denne ret er bortfaldet som følge af, at den pågældende ikke opfylder kravet om arbejde eller har valgt at være hjemmegående. Det er ansøgeren, der skal fremskaffe dokumentation for, at der har foreligget omstændigheder, der kan begrunde en forlængelse af 12 måneders perioden. Det er herved forudsat, at kommunen i forbindelse med sin vejledning til borgeren om mulighederne for at generhverve retten til kontanthjælp også vejleder om, at det er borgeren, der har bevisbyrden for, at der har foreligget forlængelsesgrunde. Så snart ægtefællen igen modtager kontanthjælp, er den pågældende undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler. I de tilfælde, hvor der – uanset at ingen af ægtefællerne opfylder kravet om de 225 timers arbejde – udbetales hjælp til en ægtefælle (»garantiydelse«), og en af ægtefællerne efterfølgende har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, falder »garantiydelsen« væk, og der beregnes fortsat kun hjælp til én ægtefælle, nemlig den ægtefælle der nu opfylder kravet om 225 timers arbejde. Bortfald af »garantiydelsen« er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og skal opfylde de krav, der stilles til en afgørelse, jf. gennemgangen af de forvaltningsretlige regler i indledningen om retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven m.v. Afgørelsen kan påklages til beskæftigelsesankenævnet. 7. Den frivillige ordning (lovens § 13, stk. 7) Den frivillige ordning, hvor en hjemmegående ægtefælle allerede fra det tidspunkt, hvor parret første gang søger om hjælp, kan vælge ikke at være til rådighed, er videreført. For så vidt angår generhvervelse af retten til hjælp gælder ingen særlig overgangsregel for ægtefæller, der har valgt ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder. Retten til hjælp kan efter den 1. juli 2011 kun generhverves, når den hjemmegående ægtefælle har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, og alle 225 timer ligger efter det tidspunkt, hvor hjælpen til den pågældende ophørte. Det må følge af kommunens pligt til at vejlede borgeren, at ægtefællen vejledes om kravet til at generhverve hjælpen i forbindelse med, at ægtefællen overvejer at vælge den frivillige ordning. Ægtepar, der har benyttet sig af den frivillige ordning, er ikke omfattet af varslingsreglerne i varslingsbekendtgørelsen. 8. Ikrafttræden Denne vejledning træder i kraft den 1. juli 2011. Samtidig ophæves Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning nr. 23 af 14. april 2010.
Bilag 1
Bilag 1 Spørgsmål/svar til de enkelte afsnit Nedenstående svar er udtryk for Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse. Der er endnu kun begrænset praksis fra Ankestyrelsen på området. 1. Hvilke ægtepar er omfattet af 225 timers reglen (lovens § 13, stk. 8) 1.1. Parret er berettiget til og modtager hjælp efter lovens § 11 Spørgsmål 1.1.1 Kommunen har påbegyndt en arbejdsevnevurdering/udarbejdelse af ressourceprofil for hustruen, der er placeret i match 2. Manden, der er i match 1, har fået standset sin hjælp som følge af 225 timers reglen. Hustruens arbejdsevnevurdering munder ud i, at hun tildeles førtidspension. Bliver manden derefter på ny berettiget til kontanthjælp? Svar: I det beskrevne eksempel er mandens kontanthjælp allerede bortfaldet på grund af 225 timers reglen, og han er som sådan at betragte som »hjemmegående« på det tidspunkt, hvor hustruen tildeles førtidspension. Manden skal derfor have mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, og alle timerne skal ligge efter bortfaldstidspunktet, før han på ny er berettiget til kontanthjælp, jf. lovens § 13, stk. 12. Spørgsmål 1.1.2 Er et ægtepar, hvor den ene modtager almindelig kontanthjælp og den anden hjælp efter lovens § 27 eller 27 a i stedet for/som supplement til en pension, omfattet af regelsættet? Svar: En ægtefælle, der modtager hjælp efter lovens § 27 eller § 27 a, sidestilles med en folkepensionist/førtidspensionist. Dette betyder, at et sådant ægtepar behandles på samme måde som et kombinationsægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager folkepension/førtidspension, dvs. at ingen af ægtefællerne skal opfylde et arbejdskrav. Se bemærkningerne til L 109, Folketingssamlingen 2008-09, punkt 3.2.3, 2. afsnit. Spørgsmål 1.1.3 Hvad sker der ved separation og skilsmisse? Svar: Ægtefællerne er ikke længere omfattet af regelsættet, når parret er separeret eller skilt, og den gensidige forsørgelsespligt i ægteskabet er ophørt, jf. det almindelige princip i lovens § 2, stk. 2. Ægtefællerne er således begge berettiget til hjælp efter reglerne for enlige fra separations- eller skilsmissetidspunktet. Se i øvrigt Ankestyrelsens Principafgørelse A-16-08 om, at den gensidige forsørgelsespligt først ophører ved separation og skilsmisse. Se endvidere Ankestyrelsens Principafgørelse nr. 250-09 om tildeling af enkeltydelser efter lovens § 81, indtil bevilling af separation forelå. Spørgsmål 1.1.4 Et ægtepar er separeret, men bliver ikke skilt, og kommunen har mistanke om, at parret stadig bor sammen. Skal kommunen blive ved med at beregne hjælp til begge som til enlige, dvs. at de er fritaget for arbejdskravet i 225 timers reglen? Svar: Kommunen må her – som i andre sammenhænge, hvor der kan være mistanke om misbrug/socialt bedrageri – undersøge sagen med de midler, der er til rådighed efter bl.a. retssikkerhedsloven. Må det anses for tilstrækkeligt godtgjort, at parret har genoptaget samlivet, og at separationen dermed er bortfaldet, kan kommunen beregne hjælpen som til gifte. Se i øvrigt Ankestyrelsens Principafgørelse A-13-07 om, at en kvinde ikke var berettiget til at modtage kontanthjælp som enlig forsørger på trods af, at der forelå en separationsbevilling. Begrundelsen var, at separationen ophørte helt uformelt ved, at parterne genoptog samlivet. Spørgsmål 1.1.5 Hvad betyder det, når den ene ægtefælle sidder i fængsel? Svar: Under afsoningen beregnes hjælpen til den ikke-fængslede ægtefælle som til en enlig, jf. § 7 i bekendtgørelse om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Den pågældende er ikke omfattet af kravet om 225 timers arbejde. Se bemærkningerne til L 109, Folketingssamlingen 2008-09, punkt 3.2.3, 2. afsnit. Spørgsmål 1.1.6 Er et ægtepar omfattet af 225 timers reglen, hvis den ene ægtefælle har ordinært ustøttet arbejde i et skiftende omfang eller med lønudbetalingsterminer, der betyder, at der i den ene måned udbetales supplerende kontanthjælp til den pågældende, og den næste måned kun hjælp til den anden ægtefælle? Svar: Ankestyrelsen har i Principafgørelse nr. 113-09 af 1. maj 2009 fundet, at et ægtepar, hvor den ene ægtefælle var kontanthjælpsmodtager, og den anden ægtefælle var i fuldtidsbeskæftigelse, men i nogle måneder var berettiget til og modtog supplerende kontanthjælp, ikke var undtaget fra den dagældende 300 timers regel. Ankestyrelsen lagde vægt på ordlyden af lovens § 13, stk. 8, hvorefter bestemmelsen omfattede ægtepar, der var berettiget til hjælp efter lovens § 11. Selv om hjælpen udmåltes til forskellige beløb pr. måned, og i enkelte måneder til 0 kr. til den ene ægtefælle, var manden i hele forløbet vurderet som omfattet af § 11 og havde en afledt ret til udmåling af supplerende hjælp som følge af kvindens ret til kontanthjælp. Spørgsmål 1.1.7 Er et ægtepar omfattet af 225 timers reglen, hvis den ene ægtefælle er i fleksjob med en lønindtægt, der betyder, at der kun udbetales (supplerende) kontanthjælp til den anden ægtefælle? Svar: Ægtepar, hvor den ene er berettiget til kontanthjælp, og hvor den anden ægtefælle er i fleksjob med en løn, der overstiger den pågældendes egen kontanthjælpssats, er omfattet af 225 timers reglen. Det er den ene ægtefælles ret til kontanthjælp, der er betinget af 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Retten til løntilskud i fleksjob afgøres efter de regler, der gælder i lovgivningen herom, se vejledningens punkt 1.1. 1.2. Parret har modtaget hjælp i sammenlagt et år (lovens § 13, stk. 8, nr. 1, og stk. 10) Spørgsmål 1.2.1 Tæller en periode på 6 måneder, hvor begge ægtefæller har modtaget hjælp efter lovens § 11 som 6 eller 12 måneder, jf. »sammenlagt«? Svar: Perioden tæller som 6 måneder. Spørgsmål 1.2.2 Indgår sprogskoleundervisning i den periode på sammenlagt et år, hvor ægteparret skal have modtaget hjælp, jf. lovens § 13, stk. 8 og stk. 10? Svar: Deltagelse i sprogskoleundervisning, hvor pågældende har modtaget hjælp efter lovens § 11, indgår i den periode på sammenlagt et år, hvor ægteparret skal have modtaget hjælp. 2. Hvornår er en ægtefælle undtaget fra kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde 2.1. Arbejdsevnen er så begrænset, at den pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked (lovens § 13, stk. 9) Spørgsmål 2.1.1 Der er påbegyndt udarbejdelse af en ressourceprofil med henblik på at vurdere en ægtefælles arbejdsevne. På nuværende tidspunkt vides det ikke, om det ender med indstilling om revalidering, fleksjob eller evt. førtidspension. Den pågældende ægtefælle er placeret i match 2. Er han/hun omfattet af 225 timers kravet? Svar: Så længe udredningsarbejdet i forbindelse med ressourceprofilen er i gang, er ægtefællen undtaget fra 225 timers kravet, jf. lovens § 13, stk. 9, og den forståelse af bestemmelsen, der er angivet i lovbemærkningerne (L 89 Folketingssamlingen 2005-06). Hvis ægtefællen ikke visiteres til revalidering, fleksjob eller førtidspension men fortsætter med at være kontanthjælpsmodtager i match 2, er han/hun omfattet af 225 timers kravet fra det tidspunkt, hvor det besluttes, at der ikke skal visiteres til én af de nævnte foranstaltninger/arbejdet med udarbejdelse af ressourceprofilen indstilles, se i øvrigt pkt. 2.1 om matchvurderingen i vejledningen. Perioden, hvor udredningsarbejdet i forbindelse med ressourceprofilen har stået på, forlænger perioden på »de seneste 12 kalendermåneder«, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 5. Spørgsmål 2.1.2 Et ægtepar, hvor manden er i match 1, og hustruen er i match 3. Ingen opfylder beskæftigelseskravet. Hvis hjælp falder væk? Svar: Hustruen i match 3 er undtaget fra 225 timers kravet. Manden skal opfylde arbejdskravet, og hvis han ikke gør det, bortfalder hans kontanthjælp. Spørgsmål 2.1.3 Et ægtepar, hvor manden er i match 1, og hustruen er i match 2. Kommunen har påbegyndt udarbejdelse af en ressourceprofil for hustruen med henblik på evt. visitation til fleksjob. Hvis hjælp falder væk? Svar: Mens der udarbejdes en ressourceprofil for hustruen, er hun undtaget fra 225 timers kravet. Manden skal opfylde arbejdskravet, og hvis han ikke gør det, bortfalder hans kontanthjælp. Spørgsmål 2.1.4 Selvom der ikke er startet sagsbehandling med arbejdsevnemetoden, kan »begrænset arbejdsevne« så dække over fx manglende dansk eller manglende personlige/sociale kompetencer? Eller fx psykisk sygdom med lægedokumentation. Svar: Ingen af de nævnte forhold begrunder i sig selv undtagelse fra 225 timers kravet. Men hvis en samlet vurdering af beskæftigelsespotentialet fører til, at den pågældende ægtefælle placeres i match 3, er personen undtaget, jf. lovens § 13, stk. 9, og den forståelse af bestemmelsen, der er angivet i lovbemærkningerne (L 89 Folketingssamlingen 2005-06). Dokumenteret sygdom forlænger den periode på »de seneste 12 kalendermåneder«, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 1. Spørgsmål 2.1.5 Kan det spille ind ved vurderingen, at ægtefællen kan dokumentere, at han eller hun flittigt har søgt arbejde, men har fået afslag, fx fordi personen mangler kvalifikationer? Svar: Nej, flittig jobsøgning har ingen betydning i relation til, om en ægtefæller er omfattet af 225 timers kravet eller ej. Spørgsmål 2.1.6 Hvis sagsbehandleren som led i kontaktforløbet i en sag, der længe har været passiv, arbejder med at helbredsafklare pågældende, hvilken status har så denne afklarende periode? Svar: Hvis helbredsafklaringen sker som led i et forrevalideringsforløb eller som led i udarbejdelse af ressourceprofil efter arbejdsevnemetoden, er personen undtaget fra 225 timers reglen, mens afklaringen finder sted, jf. lovens § 13, stk. 9, og den forståelse af bestemmelsen, der er angivet i lovbemærkningerne (L 89 Folketingssamlingen 2005-06). Perioder med forrevalidering eller udarbejdelse af ressourceprofil vil senere – hvis personen igen bliver omfattet af 225 timers reglen – forlænge perioden på »de seneste 12 kalendermåneder«, inden for hvilke der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 5. Spørgsmål 2.1.7 Hvad sker der, hvis der er indgivet ansøgning om førtidspension, og den ikke behandles rettidigt? Svar: En ægtefælle, der har så omfattende begrænsninger i arbejdsevnen, at kommunen har påbegyndt en vurdering af den pågældendes arbejdsevne med henblik på visitation til revalidering, fleksjob eller evt. førtidspension (arbejdsevnemetodens område), er undtaget fra 225 timers reglen, jf. lovens § 13, stk. 9, og den forståelse af bestemmelsen, der er angivet i lovbemærkningerne (L 89 Folketingssamlingen 2005-06). Hvis vurderingen har resulteret i, at der er rejst en sag om førtidspension, er personen undtaget, indtil der er truffet afgørelse i pensionssagen. 2.2. 12 måneders perioden kan forlænges (lovens § 13, stk. 11) Spørgsmål 2.2.1 Både mand og hustru er i match 3. Efter et opkvalificerende tilbud bliver en af ægtefællerne placeret i match 2. Såfremt pågældende ikke har skaffet sig 225 timers arbejde, bortfalder hjælpen straks ved omplaceringen eller først efter et år som match 2 person? Svar: Perioden, hvor den pågældende ægtefælle har været placeret i match 3, forlænger perioden på »de seneste 12 kalendermåneder«, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers arbejde, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 5. Denne bestemmelse har samme ordlyd som lovens § 13, stk. 9, og skal fortolkes på samme måde, jf. den forståelse af § 13, stk. 9, der er angivet i lovbemærkningerne (L 89 Folketingssamlingen 2005-06). Hvis det i eksemplet forudsættes, at den pågældende har været placeret i match 3 i mindst 12 måneder inden omplaceringen til match 2, skal vedkommende først dokumentere 225 timers arbejde 12 måneder efter indplaceringen i match 2. Spørgsmål 2.2.2 Forlænges perioden på »de seneste 12 kalendermåneder«, hvis en ægtefælle har gennemgået en uddannelse som led i et aktiveringsforløb, hvor der er ydet kontanthjælp til den pågældende? Svar: Ledige, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal som altovervejende hovedregel være til rådighed, mens de deltager i tilbuddet, og de skal være parate til at afbryde tilbuddet, hvis de tilbydes arbejde. I overensstemmelse med dette princip, er hovedreglen i relation til 225 timers reglen, at aktiveringsperioder ikke forlænger »de seneste 12 kalendermåneder«. Kommunen kan dog efter ansøgning godkende, at en ægtefælle ikke skal stå til rådighed for formidlet arbejde under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fordi tilbuddet medvirker til, at ægtefællen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når ægtefællen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 33, stk. 2. Der gælder ingen formkrav til ægtefællens ansøgning om fritagelse fra rådighedsforpligtelsen. Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at deltagelse i et uddannelsesforløb i sådanne situationer forlænger »de seneste 12 kalendermåneder«, jf. princippet i § 13, stk. 11, nr. 6. Spørgsmål 2.2.3 Forlænges perioden på de »seneste 12 kalendermåneder«, hvis en ægtefælle har gennemgået en ordinær uddannelse, hvor der efter de særlige regler om uddannelsessøgendes ret til hjælp i særlige tilfælde er ydet (supplerende) kontanthjælp? Svar: Hvis en ægtefælle under deltagelsen i uddannelsen har været fritaget fra at udnytte sine arbejdsmuligheder/fra at være til rådighed for arbejde, tilbud efter LAB-loven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, er det Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at deltagelsen i uddannelsen forlænger »de seneste 12 kalendermåneder«, jf. princippet i § 13, stk. 11, nr. 6. Se endvidere svar på spørgsmål 2.2.2. Spørgsmål 2.2.4 Forlænges perioden på de »seneste 12 kalendermåneder«, hvis en ægtefælle har været i et revalideringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6, men nu igen modtager kontanthjælp? Svar: De »seneste 12 kalendermåneder« forlænges med en periode, hvor en ægtefælle har været under revalidering og har modtaget revalideringsydelse, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 6. Efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse forlænges der også, hvis revalideringen har bestået i, at ægtefællen – som led i revalideringsplanen – har været i løntilskudsjob efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov om aktiv socialpolitik § 47, stk. 3, nr. 2. Spørgsmål 2.2.5 Forlænges perioden på de »seneste 12 kalendermåneder«, hvis en person har været i fængsel og under fængselsopholdet har modtaget hjælp til boligudgifter? Svar: Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at de »seneste 12 kalendermåneder« forlænges med en periode, hvor en ægtefælle har været indsat til afsoning, og derved ikke har haft fysisk faktisk mulighed for at opnå ordinær og ustøttet beskæftigelse, jf. princippet i lovens § 13, stk. 11. Spørgsmål 2.2.6 Hvis der er en forlængelsesgrund, fx sygdom, for den ene ægtefælle, gælder forlængelsen så også den anden ægtefælle? Svar: Nej, der ses på hver ægtefælle for sig, jf. lovens § 13, stk. 11. Spørgsmål 2.2.7 Hvornår falder hjælpen væk, hvis der fx har været 14 dages sygdom? Og hvad hvis der har været 3 perioder med 14 dages sygdom? Svar: Den ændrede beregning af hjælpen sker fra den 1. i måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt, jf. lovens § 26, stk. 7. Hvis »de seneste 12 måneder« skal forlænges med 14 dage, sker den ændrede beregning således fra den næstfølgende 1. efter, at der er forlænget med 14 dage. Ved flere forlængelsesgrunde/perioder lægges de konkrete perioder sammen – i eksemplet til 1½ måned – og derefter sker den ændrede beregning fra den næstfølgende 1. Spørgsmål 2.2.8 Hvad ligger der nærmere i udtrykket »dokumenteret sygdom«, jf. lovens § 13, stk. 11, nr. 1? Svar: Der er ikke med udtrykket »dokumenteret sygdom« i lovens § 13, stk. 11, nr. 1, tilsigtet nogen ændringer i kommunernes hidtidige praksis m.h.t., hvornår de anser det for dokumenteret, at en person ikke kan arbejde på grund af sygdom. Dvs. hvis kommunen anser det for tilstrækkeligt dokumenteret ved ægtefællens eget udsagn, kan dette noteres på sagen og i relevant omfang danne grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen. Hvis kommunen ikke anser det for tilstrækkeligt dokumenteret ved ægtefællens eget udsagn, følges de almindelige retningslinjer i kommunen for, hvilken form for dokumentation der kræves, og hvordan den skal fremskaffes. Se i øvrigt Ankestyrelsens Principafgørelse nr. 83-09 af 27. marts 2009. Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke kunne træffe afgørelse om ophør af kontanthjælp efter den dagældende 300 timers regel uden at indhente og vurdere oplysningerne om ansøgers helbredsmæssige forhold i opgørelsesperioden. Det fremgik af kommunens journal, at der var indsendt lægeerklæring om sygemelding, men kommunen havde ikke indhentet yderligere oplysninger eller taget stilling til, om sygemeldingen skulle medføre forlængelse af opgørelsesperioden. Spørgsmål 2.2.9 Kan »de seneste 12 måneder« forlænges med perioder, hvor en ægtefælle, fx efter endt barsel, ikke har kunnet skaffe pasning til parrets barn/børn? Svar: Manglende pasningsmulighed til ægteparrets barn/børn er ikke efter lovens § 13, stk. 11, en forlængelsesgrund, og kan derfor ikke bevirke, at kommunen kan forlænge den periode, inden for hvilken der skal optjenes 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. 3. Opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder 3.1. Sædvanligt, lønnet arbejde Spørgsmål 3.1.1 Tæller arbejdstimer i et ansættelsesforhold, hvor der ikke er ydet løntilskud, men hvor der efter LAB-lovens § 100 er ydet tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, med ved opgørelsen af de 225 timer? Svar: Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at tilskud af den nævnte karakter ikke i sig selv bevirker, at en ansættelse betragtes som støttet beskæftigelse i relation til 225 timers reglen. Spørgsmål 3.1.2 Tæller arbejdstimer i et ansættelsesforhold, hvor der ikke er ydet løntilskud, men hvor der efter LAB-lovens §§ 78-81 er ydet støtte til en mentorordning, med ved opgørelsen af de 225 timer? Svar: Det er Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at støtte af den nævnte karakter ikke i sig selv bevirker, at en ansættelse betragtes som støttet beskæftigelse i relation til 225 timers reglen. Spørgsmål 3.1.3 Kan et ægtepar opfylde arbejdskravet ved, at den ene ægtefælle har haft 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder? Svar: Nej, der ses på hver ægtefælle for sig, jf. lovens § 13, stk. 11. 3.2. Arbejde uden fastsat arbejdstid (lovens § 13, stk. 13) Spørgsmål 3.2.1 I lovens § 13, stk. 13, er angivet en særlig omregningssats, hvis en ægtefælle har haft arbejde med ukendt arbejdstid. Hvornår skal denne sats anvendes? Svar: Den særlige, lave omregningssats i lovens § 13, stk. 13, er knyttet til 225 timers reglen, og anvendes, når man skal gøre op, om arbejdskravet på 225 timer er opfyldt. Det betyder, at man ikke umiddelbart kan overføre timetallet fra en tidligere beregning af, hvor meget en ægtefælle må beholde af en arbejdsindtægt fra arbejde uden fastsat arbejdstid, jf. lovens § 31, stk. 2. Der er dog én situation, hvor den særlige, lave omregningssats bruges i begge relationer. Det er, når en eller begge ægtefæller er blevet ramt af 225 timers reglen, og der efter § 26, stk. 5 og 6 kun beregnes hjælp til én ægtefælle. Her anvendes den særlige, lave sats både ved beregningen af arbejdstimer i relation til arbejdskravet og i relation til, hvor meget af en arbejdsindtægt, der kan ses bort fra pr. time, jf. § 31, stk. 4, sidste punktum. Men kun indtil det tidspunkt, hvor begge ægtefæller opfylder arbejdskravet, og der igen beregnes hjælp til begge ægtefæller. Så anvendes igen den almindelige omregningssats efter § 31, stk. 2. 4. Varsling, vejledning m.v. Spørgsmål 4.1 Hvornår skal kommunen give ægtefællerne skriftlig besked om ændringer i den beregnede bortfaldsdato? Svar: Ifølge varslingsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal kommunen – hvis der i forbindelse med forberedelsen af partshøringen forud for afgørelsen om bortfald vurderes at være grundlag for at udskyde bortfaldsdatoen – skriftligt give ægtefællen besked om udskydelsen og samtidig oplyse den ny beregnede bortfaldsdato. Dvs. man behøver ikke skrive hver gang, der indtræder en udskydelsesgrund. Man kan vente og foretage en samlet opgørelse »når den beregnede bortfaldsdato nærmer sig«, jf. varslingsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Men så skal der gives skriftlig besked. Der er ikke i varslingsbekendtgørelsen nogen specielle krav til udformningen af beskeden om udskydelse, og udlevering af et print fra journalen, hvoraf det fremgår, at »bortfaldsdatoen er udskudt til …. (dato)«, vil formentlig opfylde kravet til skriftlighed (OBS at det skal kunne dokumenteres, at det er udleveret). Hvis der er grundlag for udskydelse, men det ikke er muligt at beregne en ny bortfaldsdato (fx fordi man ikke kan vide, hvor længe en person er syg), skal kommunen, når den beregnede bortfaldsdato nærmer sig, give skriftlig besked om udskydelsen og samtidig oplyse, at det ikke p.t. er muligt at fastsætte en ny bortfaldsdato. Når/hvis det senere bliver muligt, skal der gives besked til ægtefællen om den ny beregnede bortfaldsdato – igen skriftligt, jf. varslingsbekendtgørelsen § 6, stk. 2, og § 4, stk. 2. Spørgsmål 4.2 Hvordan skal kommunen forholde sig m.h.t. varsling og partshøring, hvis der er tale om et ægtepar, hvor den ene ægtefælle har ordinært og ustøttet arbejde i et omfang, der betyder, at der i nogle måneder udbetales supplerende kontanthjælp til den pågældende, mens der i andre måneder kun udbetales hjælp til den anden ægtefælle? Svar: Ankestyrelsen har i Principafgørelse nr. 113-09 af 1. maj 2009 fundet, at et ægtepar, hvor den ene ægtefælle var kontanthjælpsmodtager, og den anden ægtefælle var i fuldtidsbeskæftigelse, men i nogle måneder var berettiget til og modtog supplerende kontanthjælp, ikke var undtaget fra den dagældende 300 timers regel. Styrelsen lagde vægt på ordlyden af lovens § 13, stk. 8, hvorefter bestemmelsen omfattede ægtepar, der var berettiget til hjælp efter lovens § 11. Selv om hjælpen udmåltes til forskellige beløb pr. måned, og i enkelte måneder til 0 kr. til den ene ægtefælle, var manden i hele forløbet vurderet som omfattet af § 11 og havde en afledt ret til udmåling af supplerende hjælp som følge af kvindens ret til kontanthjælp. Udsendelse af varslingsbreve til hver ægtefælle og partshøringsbreve til ægtefællerne i et ægtepar som det beskrevne skal derfor ske som til alle andre ægtepar, der er omfattet af 225 timers reglen. 5. Beregning af hjælpen til ægtepar, der ikke opfylder 225 timers kravet (lovens § 26, stk. 5-8) 5.1. Hjælpen til den ene ægtefælle falder væk Spørgsmål 5.1.1 Et ægtepar er omfattet af 225 timers reglen. Hustruens hjælp bortfalder. Hustruen har et særbarn, som bor hos faderen, og hun betaler børnebidrag til ham. Hvad med børnebidrag, hun har pligt til at betale? Svar: Bidragspligten påvirker ikke hustruens ret til kontanthjælp efter 225 timers reglen. Spørgsmålet må afgøres efter de almindeligt gældende regler for betaling af evt. forskudsvis udlægning af børnebidrag. Spørgsmål 5.1.2 Er ægtepar, hvor den ene ægtefælle har mistet hjælpen på grund af 225 timers reglen, omfattet af »500 kr.'s nedsættelsen« i lovens § 25, stk. 5, og loftet over den samlede hjælp, jf. lovens §§ 25 b-d? Svar: Nedsættelsen af hjælpen efter lovens § 25, stk. 5, gælder fortsat. Nedsættelsen (som hovedregel 2 x 634 kr. (2011-niveau)) sker i hjælpen til den ægtefælle, der fortsat er berettiget til hjælp. Loftet over den samlede hjælp efter lovens §§ 25 b-d gælder i relation til den ægtefælle, som fortsat modtager hjælp. Når ægtefællernes situation ændres som følge af, at den ene ægtefælles kontanthjælp er bortfaldet i medfør af 225 timers reglen, kan det være hensigtsmæssigt at rette henvendelse til kommunen om ændrede indtægtsforhold. Spørgsmål 5.1.3 Ægtefælle A har mistet retten til kontanthjælp på grund af 225 timers reglen. Ægtefælle B modtager fortsat hjælp. Ægtefælle A tjener 2000 kr. om måneden som avisbud. Skal de 2000 kr. – efter fradrag af timefradrag efter lovens § 31 – trækkes umiddelbart i B’s kontanthjælp, eller trækkes der først i B’s hjælp, når A har tjent mere end det beløb, A ellers ville have modtaget i kontanthjælp? Svar: Det fremgår af lovbemærkningerne til § 25, stk. 5-6, om beregning af hjælpen til ægtepar, hvor én eller begge ægtefæller ikke opfylder kravet om arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder (L 89 Folketingssamlingen 2005-06) (nu 12 kalendermåneder), at hjælpen til den ægtefælle, der fortsat modtager kontanthjælp, er undergivet de almindelige regler om fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter og afhænger af egen og ægtefælles formue. I eksemplet indebærer dette, at indtægten fra avisbudjobbet – efter fradrag af timefradrag – fratrækkes umiddelbart i B’s kontanthjælp efter reglerne i lovens §§ 30-31. Timefradraget er det høje fradrag pr. arbejdstime, jf. § 31, stk. 4. Spørgsmål 5.1.4 Ægtefælle A har mistet kontanthjælpen. Ægtefælle B modtager fortsat hjælp, fordi hun har fået forlænget perioden på 12 kalendermåneder på grund af barsel. Ægtefælle A begynder at arbejde på deltid, og hans indtægt trækkes fra i hustruens kontanthjælp. Efter nogle måneder har ægtefælle A optjent 225 arbejdstimer ved deltidsarbejdet. Skifter beregningen til, at hans indtægt nu trækkes fra i 2 gange voksensats? Svar: Ja, hvis hustruen fortsat er berettiget til hjælp, og manden generhverver retten til hjælp, beregnes hjælpen igen efter lovens § 26, stk. 1, med fradrag af indtægten fra mandens deltidsarbejde. Men hvis hustruen i mellemtiden har mistet retten til hjælp, og den ene hjælp, der har været udbetalt, har været en såkaldt »garantiydelse«, jf. lovens § 26, stk. 6, beregnes hjælpen – når manden generhverver retten til hjælp – efter lovens § 26, stk. 5, dvs. på grundlag af én voksensats med fradrag af indtægt. 5.2. Når ingen af ægtefællerne opfylder 225 timers kravet – »Garantiydelse« Spørgsmål 5.2.1 Hvilke kriterier lægges til grund, når man skal vurdere, hvem der er længst væk fra arbejdsmarkedet? Svar: Det beror på kommunens konkrete vurdering af ægtefællernes hidtidige og nuværende situation. Matchvurderingen, jf. reglerne om matchvurdering, kan være vejledende, men er ikke nødvendigvis afgørende. Spørgsmål 5.2.2 Ægtemandens kontanthjælp faldt bort den 1. april 2011. For hustruens vedkommende har der været tale om 2 måneders sygdom, som forlænger perioden på de 12 måneder, således at hendes kontanthjælp først bortfaldt den 1. juni 2011. Hvem skal have udbetalt hjælp efter 1. juni? Svar: Det beror på kommunens konkrete vurdering af ægtefællernes hidtidige og nuværende situation. Hvis vurderingen er, at ægtemanden er tættest på arbejdsmarkedet, må udbetalingen af kontanthjælp flyttes til ham pr. 1. juni. 6. Generhvervelse af retten til hjælp (lovens § 13, stk. 12) Spørgsmål 6.1 Hjælpen til en ægtefælle er faldet væk på grund af 225 timers reglen. Den berettigede ægtefælle får efterfølgende arbejde. Bliver den ikke-arbejdende ægtefælle igen berettiget til hjælp? Svar: I det beskrevne eksempel er ægtefællens kontanthjælp bortfaldet på grund af 225 timers reglen, og den pågældende er som sådan at betragte som hjemmegående på det tidspunkt, hvor den anden ægtefælle får arbejde. Den hjemmegående skal have mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, og alle timerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt væk, før han/hun på ny er berettiget til kontanthjælp, jf. lovens § 13, stk. 12. Spørgsmål 6.2 Hjælpen til en ægtefælle er faldet væk på grund af 225 timers reglen. Ægtefællen bliver efterfølgende gravid. Kan der udbetales kontanthjælp til personen i barselsperioden? Svar: I det beskrevne eksempel er ægtefællens kontanthjælp allerede bortfaldet på grund af 225 timers reglen, og den pågældende er som sådan at betragte som hjemmegående på det tidspunkt, hvor hun bliver gravid. Hun skal derfor have mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, og alle timerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt væk, før hun på ny er berettiget til kontanthjælp, jf. lovens § 13, stk. 12. Spørgsmål 6.3 I hvilket omfang er en ægtefælle, hvis hjælp er bortfaldet efter 225 timers reglen, berettiget til at deltage i aktiveringstilbud? Svar: Som led i Velfærdsreformen i foråret 2006 blev der skabt mulighed for, at kommunen efter en konkret vurdering kan give et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12 og tillægsydelser efter kapitel 14 og 15 til en selvforsørgende person, der fx har mistet retten til kontanthjælp på grund af dagældende 300 timers regel. Adgangen til at få tilbud indbefatter muligheden for – efter bortfaldsdatoen – at få eller blive i et tilbud efter LAB-lovens kapitel 12. Derimod betyder adgangen til at få tilbud ikke, at personen – efter bortfaldsdatoen – får ret til en forsørgelsesydelse. Arbejdstimer i et tilbud kan ikke medregnes ved opgørelsen af 225 timer i ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Dette gælder, uanset om timerne ligger før eller efter bortfaldsdatoen. Spørgsmål 6.4 Ægtefællens ret til kontanthjælp er bortfaldet som følge af 225 timers reglen. Ægtefællen bliver efterfølgende langtidssygemeldt og har derfor svært ved at optjene de 225 timer for igen at blive berettiget til kontanthjælp. Kan de »seneste 12 kalendermåneder«, jf. lovens § 13, stk. 12, forlænges? Svar: Det fremgår af loven, at mulighederne for at forlænge perioden på 12 kalendermåneder, hvis en ægtefælle har været forhindret i at arbejde på grund af sygdom eller barsel m.v., jf. lovens § 13, stk. 11, også gælder, når en ægtefælle skal genoptjene retten til kontanghjælp, efter at denne ret er bortfaldet som følge af, at de pågældende ikke opfylder kravet om arbejde eller har valgt at være hjemmegående. Det er ansøgeren der skal dokumentere, at der har foreligget omstændigheder, der kan begrunde en forlængelse af 24 måneders perioden. Der er herved forudsat, at kommunen i forbindelse med sin vejledning til borgerne, om mulighederne for at generhverve retten til kontanthjælp også vejleder om, at det er borgeren, der har bevisbyrden for, at der har foreligget forlængelsesgrunde. 7. Overgangsordning i forbindelse med indførelsen af 225 timers reglen Spørgsmål 7.1 Vil en ægtefælle, der den 1. september 2011 har modtaget hjælp i sammenlagt 2 år eller derover (overgangsdato den 1. september 2011), skulle opfylde kravet om 450 timers arbejde eller kravet om 225 timers arbejde? Svar: En ægtefælle, der har overgangsdato den 1. september 2011, vil bevare retten til kontanthjælp frem til den 30. juni 2012, hvis ægtefællen løbende opfylder kravet om 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder. Fra 1. juli 2012 skal ægtefællen opfylde betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for se seneste 12 måneder. Spørgsmål 7.2 Hvad gælder for en ægtefælle, der har overgangsdato efter 30. juni 2012, fx 1. september 2012? Svar: En ægtefælle, der har overgangsdato den 1. september 2012, skal opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder for at bevare retten til kontanthjælp.
Bilag 2
Bilag 2 Uddrag af lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 461 af 18. maj 2011 § 13. … Stk. 7. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3. Stk. 8. For så vidt angår et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, anses en ægtefælle ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3, når 1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt et år eller derover og 2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5 og 6, og § 34, stk. 3. Stk. 9. En ægtefælle, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af kravet i stk. 8, nr. 2, om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Stk. 10. I perioden med hjælp i sammenlagt et år til et ægtepar efter stk. 8, nr. 1, indgår 1) perioder med kontanthjælp eller starthjælp, som parret har modtaget, inden det har modtaget hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, 2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og 3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter §§ 36 - 43. Perioden med hjælp i sammenlagt et år afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på et år. Stk. 11. Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 8, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder forlænges med 1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, 2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov efter lov om børnepasningsorlov, 3) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående og efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 4) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt, 5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, og 6) perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder. Stk. 12. En ægtefælle, hvis hjælp er ophørt efter stk. 7 eller 8, kan igen blive berettiget til hjælp, når den pågældende dokumenterer, at han eller hun har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. De 225 timers arbejde skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørte efter stk. 7 eller 8. Stk. 11, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen dokumenterer, at der har foreligget en af de nævnte perioder, der kan begrunde en forlængelse. Stk. 13. Har en ægtefælle haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have arbejdet efter stk. 8 og 12, ud fra indtægten divideret med en omregningsfaktor på 95 kr. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 14. Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter stk. 8 og 12, hvis ægtefællen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge, og der ikke er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal. Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 - 4, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet af stk. 8. § 26. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er gift med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13. Stk. 3. Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13. Stk. 4. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud. Stk. 5. Hvis en ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, eller ikke opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25, jf. stk. 1, når den ægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder eller ikke opfylder betingelsen om ordinært og ustøttet arbejde i § 13, stk. 8, har opnået 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13, stk. 12. Stk. 6. Hvis der alene beregnes hjælp til den ene ægtefælle efter stk. 5 og denne ægtefælle skal opfylde betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder i § 13, stk. 8, men ikke længere gør det, beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-3, og § 13 a. Hjælpen beregnes igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13, stk. 12. Stk. 7. Den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 5 og 6 sker fra den 1. i måneden efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt. Stk. 8. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8. § 31. ….. Stk. 4. Beregnes hjælpen til et ægtepar efter reglerne i § 26, stk. 5 og 6, ses der ved beregningen af hjælpen efter § 25 bort fra 30,94 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Stk. 1, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, der er fastsat i § 13, stk. 13. Overgangsbestemmelser, jf. lov nr. 461 af 18. maj 2011 § 4. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011. Stk. 2. For ægtepar, der inden 1. juli 2012 har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i sammenlagt 2 år eller derover, gælder i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012, at en ægtefælle uanset § 13, stk. 8, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis vedkommende dokumenterer, at han eller hun har haft 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Stk. 3. For ægtepar, der inden 1. juli 2012 har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i sammenlagt mindst 1 år men under 2 år gælder i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012, at en ægtefælle, uanset § 13, stk. 8, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, selv om vedkommende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Bilag 3
Bilag 3 Bekendtgørelse nr. 576 af 6. juni 2011 Bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af ægtefæller, hvis kontanthjælp kan bortfalde som følge af 225 timers reglen I medfør af § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, fastsættes: Område og begreber § 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for varsling, vejledning m.v. af ægtepar, der står foran at blive omfattet af reglerne i lovens § 13, stk. 8-14, og § 26, stk. 5-8, om bortfald af hjælpen til en ægtefælle, der anses for reelt hjemmegående, fordi den pågældende ikke opfylder lovens krav om ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder . § 2. Ved »overgangsdato« forstås i denne bekendtgørelse det tidspunkt, hvor et ægtepars ret til kontanthjælp fremover vil blive vurderet efter reglerne i lovens § 13, stk. 8-14, og § 26, stk. 5-8, dvs. det tidspunkt, hvor ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt et år eller derover, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter lovens § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3. § 3. Ved »bortfaldsdato« forstås i denne bekendtgørelse det tidspunkt, hvor hjælpen til en ægtefælle falder væk, fordi den pågældende ægtefælle ikke opfylder lovens krav om ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Udsendelse af varslingsbrev, vejledning m.v. § 4. Senest 6 måneder før overgangsdatoen skal kommunen sende et varslingsbrev til hver af ægtefællerne, der redegør for reglerne i lovens § 13, stk. 8-14, og § 26, stk. 5-8, og de konsekvenser, det vil få for den pågældendes kontanthjælp, hvis vedkommende ikke opfylder lovens krav om ordinært og ustøttet arbejde inden for en periode. Stk. 2. I varslingsbrevet skal kommunen angive den beregnede bortfaldsdato under forudsætning af, at der ikke sker ændringer i ægtefællens forhold. Beregningen baseres på de oplysninger, der på udsendelsestidspunktet ligger i kommunens sag om ordinært og ustøttet arbejde og om eventuelle forlængelsesgrunde, jf. lovens § 13, stk. 11. Er det ikke muligt at beregne en bortfaldsdato på udsendelsestidspunktet, f.eks. fordi ægtefællen for tiden er sygemeldt, skal kommunen, så snart det er muligt, foretage en beregning og skriftligt give ægtefællen oplysning om bortfaldsdatoen. Stk. 3. I varslingsbrevet skal kommunen vejlede ægtefællen om mulighederne for at søge arbejde på Jobnet.dk eller i øvrigt på de måder, der er sædvanlige inden for de arbejdsområder, som det er relevant for den pågældende at søge arbejde inden for. Stk. 4. Når ægtefæller under 25 år i forbindelse med graviditet og fødsel fremover skal have beregnet hjælpen efter § 25, stk. 2 eller stk. 3, anses fristen i stk. 1 for overholdt, hvis kommunen sender varslingsbrev, senest 14 dage efter, at den er blevet bekendt med graviditeten og den forestående fødsel. Stk. 5. Kommunen skal sende nyt varslingsbrev efter stk. 1 til ægtefællerne, når ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter lovens § 13, stk. 10, i en sammenhængende periode på et år. § 5. Når varslingsbrev er sendt, skal kommunen ved de efterfølgende samtaler i det individuelle kontaktforløb følge op på brevet, herunder igen vejlede ægtefællen om reglerne, mulighederne for jobsøgning og yde praktisk bistand til jobsøgningsaktiviteter. § 6. Når den beregnede bortfaldsdato for en ægtefælle nærmer sig, skal kommunen undersøge, om der siden beregningen blev foretaget, er fremkommet oplysninger på kommunens sag om ordinært og ustøttet arbejde, eller om sygdom eller andet, der kan begrunde en udskydelse af bortfaldsdatoen, jf. lovens § 13, stk. 11. Er dette ikke tilfældet skal kommunen senest 1 måned før bortfaldsdatoen meddele ægtefællen, at kommunen agter at træffe afgørelse om bortfald af hjælpen, idet ægtefællen i forbindelse med denne partshøring opfordres til at fremkomme med oplysninger om forhold, der efter reglerne ville kunne begrunde en udskydelse af bortfaldsdatoen, og som ikke fremgår af kommunens sag. Stk. 2. Er der grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen skal kommunen skriftligt orientere ægtefællen herom, og samtidig oplyse den ny beregnede bortfaldsdato, jf. § 4, stk. 2. Er det ikke muligt at beregne en bortfaldsdato, f.eks. fordi ægtefællen for tiden er sygemeldt, skal kommunen, så snart det er muligt, foretage en beregning og skriftligt give ægtefællen oplysning om bortfaldsdatoen. § 7. Hvis kommunen ikke har overholdt den i § 4, stk. 1, fastsatte 6 måneders frist for udsendelse af varslingsbrev til en ægtefælle, kan hjælpen tidligst falde væk fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 6 måneder fra varslingsbrevet rent faktisk er blevet sendt. Dette gælder uanset, om ægtefællen opfylder lovens krav om ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder frem til afslutningen af de 6 måneder eller ej. Stk. 2. Hvis en kommune ikke har overholdt den i § 4, stk. 4, fastsatte 14 dages frist for udsendelse af varslingsbrev til ægtefæller under 25 år, der på grund af graviditet og fødsel fremover skal have beregnet hjælpen efter § 25, stk. 2 eller stk. 3, forlænges ægtefællernes ret til hjælp efter de almindelige regler med en periode svarende til den periode, som kommunen har overskredet 14 dages fristen med. Når hjælpen er bortfaldet og en ægtefælle opnår 225 timers arbejde, der alle ligger efter bortfaldsdatoen § 8. Hvis en ægtefælle efter bortfald af hjælpen opnår mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder, jf. lovens § 13, stk. 12, og udbetalingen af hjælp derfor genoptages, skal kommunen samtidig med genoptagelsen skriftligt oplyse ægtefællen om den ny beregnede bortfaldsdato, jf. § 6. Ikrafttræden m.v. § 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 618 af 25. juni 2009 om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af ægtefæller, hvis kontanthjælp kan bortfalde som følge af 450 timers reglen, ophæves. Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 6. juni 2011 Marie Hansen / Kirsten Brix Pedersen