Vejledning om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal lønmodtagere efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2011/69@2011-10-03/da
Indhold
Vejledning om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal lønmodtagere efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
I bekendtgørelse nr. 978 af 3. oktober 2011 er der fastsat regler om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal lønmodtagere efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Det fremgår af varslingsloven (Lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang), hvornår en virksomhed skal varsle til det regionale beskæftigelsesråd. Det fremgår også af loven, hvilke særlige procedurer rådet og regionen skal udføre i forbindelse med varslingen, herunder indlede forhandlinger om påtænkte afskedigelser med henblik på at nå en aftale med det formål, at de påtænkte afskedigelser kan undgås eller begrænses. Bekendtgørelse af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang relaterer sig til EU direktiv om masseafskedigelser, der har stået uændret siden 1975 og fortsat udgør kernen i EU-reguleringen. Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, skal det varsles til Det regionale Beskæftigelsesråd. Varslingen skal sikre, at der hurtigst muligt sættes en indsats i gang for de berørte medarbejdere. Varslingen sendes til Beskæftigelsesregionen, der er sekretariat for Det regionale Beskæftigelsesråd. Varslingsreglerne skal bruges af virksomheder med flere end 20 ansatte, hvis antallet af påtænkte afskedigelser på virksomheden inden for et tidsrum af 30 dage når over de i loven fastsatte grænser. Grænserne er følgende: – Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere. – Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere. – Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere. Der gælder et såkaldt skærpet varslingskrav, hvis de afskedigede udgør mindst 50 procent af alle virksomhedens ansatte, og der mindst er ansat 100 medarbejdere på virksomheden. (Lovens §§ 7, 8 og 11) I denne vejledning beskrives reglerne i bekendtgørelsen og nogle af reglerne er nærmere uddybet. Til § 1 Paragraffen indeholder en beskrivelse af, hvad der forstås ved en virksomhed - både privat og offentlig virksomhed. Virksomheden kan være et enkeltmandsfirma, et aktieselskab, et anpartsselskab, et kommanditselskab, en forening, en selvejende institution, en fond, statslige og kommunale forvaltninger m.v., og det er uden betydning for varslingsbestemmelsernes anvendelse, om virksomheden drives med et erhvervsmæssigt formål eller uden ønske om økonomisk vinding, eksempelvis som en humanitær organisation. Er virksomheden organiseret som et datterselskab i medfør af selskabsloven, betragtes den som en selvstændig virksomhed i henhold til varslingsloven. Det samme gælder for andre virksomheder med tilsvarende forbindelse til et moderselskab. Til § 2 Paragraffen indeholder en beskrivelse af de tilfælde, hvor private og offentlige virksomheder har flere lokale enheder. Hvor en virksomhed har flere lokale enheder (f.eks. butikker, værksteder, bankafdelinger, politistationer, vuggestuer, børnehaver og plejehjem) betragtes disse som én virksomhed i det omfang de er beliggende i den samme beskæftigelsesregion. Hvis afskedigelserne på en lokal enhed når op over de grænser, der er fastsat i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, betragtes den enkelte lokale enhed dog som en virksomhed, der skal følge de procedurer, der er fastsat i loven. Når en enhed er beliggende i en anden beskæftigelsesregion, skal varslingen behandles efter reglerne i stk. 1 og 2. Det regionale beskæftigelsesråd kan gøre undtagelse fra stk. 1 og 2 efter forhandling med vedkommende virksomhed. Til § 3 Paragraffen indeholder en beskrivelse at, hvordan antallet af lønmodtagere opgøres. Antal lønmodtagere beregnes som et gennemsnit af antallet af normalt beskæftigede lønmodtagere i de 4 senest forudgående kvartaler. Antallet af normalt beskæftigede lønmodtagere i et kvartal findes ved en optælling ved udgangen af henholdsvis februar, maj, august og november, således at optællingen for månedslønnede kan ske umiddelbart, mens optællingen for de øvrige lønmodtagere sker ved udgangen af den senest afsluttede lønningsperiode. For nyoprettede virksomheder og ved væsentlige udvidelser af bestående virksomheder beregnes antallet af normalt beskæftigede lønmodtagere på virksomheden ud fra gennemsnittet af de kvartalsvise optællinger, jf. stk. 1, som har kunnet foretages efter oprettelsen/udvidelsen, selv om disse ikke dækker fulde 4 kvartaler. Er det kun muligt at tælle antallet af lønmodtagere i et kvartal, lægges en opgørelse ved udgangen af den førstkommende optællingsmåned efter virksomhedens oprettelse/udvidelse til grund. Til § 4 Paragraffen indeholder en beskrivelse, hvordan man optæller virksomhedens normalbeskæftigede. Normalbeskæftigede er alle lønmodtagere, som virksomheden normalt beskæftiger, herunder eksempelvis: 1) ansatte på aftalt arbejdsfordeling, uanset om de er på arbejde på opgørelsesdagen, 2) ansatte, der er ansat for en bestemt periode eller til udførelse af en bestemt arbejdsopgave, 3) erhvervsuddannelseselever, 4) ansatte, der er udsendt til beskæftigelse i udlandet, 5) ansatte med offentligt løntilskud, 6) personer på orlov, som har en genindtrædelsesret, eller 7) personer, der har tjenestefrihed i henhold til overenskomst, tjenestemandsloven eller kommunalt regulativ, medmindre de under tjenestefriheden er beskæftiget et andet sted, og dette sted efter en naturlig bedømmelse må anses for at være det sted, hvor vedkommende normalt er beskæftiget. Personer, som i kraft af deres ansættelsesforhold indtager en så selvstændig stilling i virksomheden, at de må sidestilles med en arbejdsgiver, indgår ikke i optællingen af antallet af virksomhedens lønmodtagere. I optællingen medregnes eksempelvis ikke administrerende direktører i aktieselskaber, anpartsselskaber og kommanditselskaber og ledere i andre former for virksomheder, som indtager en lignende selvstændig stilling. Til § 5 Paragraffen indeholder en beskrivelse af opgørelse af antallet af lønmodtagere inden for 30 dages perioden. Ved opgørelse i henhold til lovens § 1 anvendes samme optællingsmåde som ved opgørelse af antallet af lønmodtagere og ved optælling af virksomhedens normalbeskæftigede, dog medregnes ikke afskedigelser af lønmodtagere, der er ansat for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, medmindre disse lønmodtagere afskediges, inden deres arbejdsaftaler er udløbet eller opfyldt. 30 dages perioden er en »rullende« periode, der dækker et hvilket som helst tidsrum på 30 kalenderdage. 30 dages perioden er således uafhængig af f.eks. månedsskifter. Til § 6 Paragraffen indeholder en beskrivelse af opsigelsesvarslets betydning for lønmodtagere, der ikke har et individuelt opsigelsesvarsel eller et opsigelsesvarsel, der er kortere end 30 dage, henholdsvis 8 uger. Disse har krav på et opsigelsesvarsel på 30 dage, henholdsvis 8 uger. Til § 7 Paragraffen fastsætter lønmodtagernes og deres repræsentanters krav på at kende de fastsatte opsigelseskrav m.v., hvis arbejdsgiveren ikke selv underretter dem herom. Til § 8 Paragraffen omhandler klagemuligheden. Klage over et regionalt beskæftigelsesråds afgørelse i henhold til bekendtgørelsen kan inden 4 uger indbringes for Beskæftigelsesrådet. Beskæftigelsesrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.