Vejledning om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2012/18@2012-03-01/da
Indhold
Vejledning om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere
Indledning I bekendtgørelse nr. 187 af 29. februar 2012 er der fastsat regler om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler. Nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer. I bekendtgørelse om dokumentation som betingelse for udbetaling af dagpenge er det nærmere anført hvilken dokumentation, der skal foreligge ved beregning af dagpenge. A-kassen beregner et medlems dagpengesats på det tidspunkt, hvor medlemmet melder sig ledig, tilmelder sig jobcenteret, og anmoder om dagpenge (beregningstidspunktet), jf. § 20. Størrelsen af den enkelte lediges dagpenge skal beregnes ud fra de seneste 12 ugers eller 3 måneders indberetninger til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister (beregningsperioden). Beregningsperioden regnes bagud fra afslutningen af den sidste indberetningsperiode med løn til indkomstregisteret, som ligger forud for beregningstidspunktet, jf. § 1, stk. 1 og 2. Satsen fastsættes på grundlag af indtjeningen for de indberetningsperioder, som danner grundlag for beregningsperioden (beregningsgrundlaget), jf. §§ 3 og 7. Det er ikke nødvendigt at foretage en egentlig beregning, hvis det er åbenlyst, at et medlem er berettiget til højeste dagpenge. Der kan som hovedregel tidligst beregnes en ny sats et år efter den seneste beregning, som har ført til udbetaling af en beregnet sats. Et medlem kan højst få dagpenge med en sats, der svarer til 90 pct. af den hidtidige indtjening. Der er dog i loven fastsat et loft for, hvor stort beløbet kan være. Satserne kan ses på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk. Satserne reguleres med satsreguleringsprocenten én gang årligt med virkning fra den første mandag i det nye år. Beregning af satsen kan som hovedregel ske på følgende måde: 1) Beregningsgrundlaget findes. Se kapitel 2. 2) Der tages højde for eventuelt dokumenteret fravær. Se kapitel 3. 3) Arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. trækkes fra beregningsgrundlaget (arbejdsmarkedsbidraget = beregningsgrundlaget ganget med 0,08). 4) Beregningsgrundlaget reguleres eventuelt med satsreguleringsprocenten. 5) Indtægten pr. dag beregnes. Den udgør 1/65 eller for uge- og 14-dages lønnede 1/60 af beregningsgrundlaget. 6) Den daglige indtægt nedsættes til 90 pct. (den daglige indtægt ganget med 0,9). For personer, der skal have beregnet en sats alene på grundlag af udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentlig omfang, henvises til bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende. Til § 3 Som altovervejende hovedregel kan løntimer, der kan tælles med til opfyldelse af et beskæftigelseskrav, også indgå i beregning af en sats. Der henvises til bekendtgørelsens § 1, stk. 4, og vejledningen til bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode om kendetegn for lønarbejde. Det betyder blandt andet, at arbejde, hvortil der er ydet offentligt løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke kan indgå i beregningsgrundlaget. Som en undtagelse kan nævnes lønkompensation i en periode med uddannelse, som berettiger til SVU, hvor støtten udbetales til arbejdsgiveren. Indtægten kan tages med til en beregning, selv om perioden ikke kan anvendes til opfyldelse af et beskæftigelseskrav. Borgmestre, rådmænd mv. Ved beregning er det alene indtægten fra det pågældende hverv, der kan tages med. For eksempel får en kommunal udvalgsformand - ud over vederlaget for formandshvervet - vederlag, diæter mv. som medlem af kommunalbestyrelsen. Disse indtægter kan ikke tages med ved beregning af et medlems hidtidige arbejdsfortjeneste. Til § 4 12-ugers eller 3-måneders-beregninger Beregningsperioden regnes bagud fra afslutningen af den sidste indberetningsperiode med løn til indkomstregisteret, som ligger forud for beregningstidspunktet, jf. § 1, stk. 1 og 2. Det betyder, at det ikke er afgørende, om der har været indtægt på sidste dag i ansættelsen. Ved afgørelsen af om kravet til løntimer er opfyldt, tages der udgangspunkt i de timer, der er indberettet til indkomstregisteret. Der kan derfor som udgangspunkt ses bort fra perioder, som der ikke er sket indberetning for på beregningstidspunktet. I de tilfælde, hvor der ligger en længerevarende uafbrudt beskæftigelsesperiode forud for ledighedens indtræden, vil det ikke give problemer, at den seneste periode ikke er indberettet på beregningstidspunktet. I visse tilfælde kan det forekomme, at oplysningerne om seneste periode endnu ikke er indberettet til indkomstregistret. I disse situationer placeres beregningsperioden umiddelbart forud for den endnu ikke indberettede periode. Kravet om et vist antal løntimer kan ikke opfyldes ved hjælp af dokumenteret fravær. Der skal være minimum 320 løntimer til en 3-måneders-beregning og 296 løntimer til en 12-ugers-beregning. Det er ikke et krav, at der er indberettet løn for alle uger eller måneder i perioden. Ved afgørelse af, om et medlem, der forud for ledigheden har fået indberettet løn både månedsvis og uge eller 14-dages-vis, opfylder timekravet, tages der udgangspunkt i den seneste lønindberetning, der er indberettet til indkomstregisteret. Det betyder, at hvis den seneste indberetning fx er en månedsindberetning, opgøres beskæftigelseskravet på grundlag af timekravet for månedsindberetninger (320 timer), uanset der for en del af perioden også er foretaget uge- eller 14-dages-indberetninger. Det er ikke afgørende, hvordan selve indberetningen er foretaget, men derimod de lønperioder, som indberetningen dækker (måned eller uge- 14-dages-perioder). Det følger af § 3, stk. 2, i lov om et indkomstregister, at arbejdsgiverne skal indberette hvilke(n) lønperiode(r) indberetningen dækker. En indberetning kan således dække over flere lønperioder. Foreligger der to eller flere samtidige indberetninger, der dækker uger, 14-dage eller måneder, vælges den for medlemmet gunstigste indberetning. Ved kombination af indberetningsperioder (lønperioder) kan det forekomme, at en beregningsperiode dækker både mere eller mindre end 3 måneder. I disse situationer skal der ikke ske deling af lønperioden. Placering af beregningsperioden Det er den seneste indberettede sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger / 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, der opfylder kravet til løntimer i § 4, der skal danne grundlag for en beregning. Eksempel 1: Et medlem bliver afskediget med udgangen af maj, men melder sig først ledig i juli. Den sidste indberetning i indkomstregistret er for maj måned. Beregningsperioden er derfor marts, april og maj. Ledig 1. juli Indberetningsperiode marts april maj juni Indberettede løntimer 160 160 160 0 Det er også den seneste indberettede sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger / 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, der opfylder kravet til løntimer i § 4, der skal danne grundlag for en beregning, hvis der fx for en månedslønnet forekommer en periode med nul løntimer. Eksempel 2: Ledig 1. juli Indberetningsperiode marts april maj juni Indberettede løntimer 160 160 0 160 Der skal beregnes på april, maj og juni. Eksempel 3: Ledig 1. juli Indberetningsperiode marts april maj juni Indberettede løntimer 160 0 160 160 Der skal beregnes på april, maj og juni. I eksemplerne er forudsat, at indberetningen er sket forud for ledigheden. Hvis der med udgangspunkt i den seneste indberetning ikke findes en periode, der opfylder betingelserne i § 4, skal a-kassen undersøge, om der findes en periode forud herfor, der opfylder betingelserne. Dette sker ved, at a-kassen går bagud i tid, indtil den første gang finder en periode, der opfylder betingelserne i § 4. Der skal ske en beregning, uanset om medlemmet har været tilmeldt jobcenteret uden at have modtaget dagpenge, jf. § 6. Eksempel 4: Medlemmet har forud for ledigheden fået indberettet løn månedsvis. Medlemmet har i den seneste periode på 3 måneder delvist haft fri for egen regning, således at der i perioden er indberettet i alt 310 løntimer. Dette er ikke tilstrækkeligt til at kunne opfylde løntimekravet for at kunne få foretaget en beregning. A-kassen skal derfor undersøge, om der findes en periode forud herfor, der opfylder betingelserne. Forud for 3-måneders perioden har medlemmet fået indberettet løn månedsvis, og der er indberettet 160 timer i den indberetning, der ligger umiddelbart forud for indberetningerne i 3 måneders-perioden. Ledig 1. juli Indberetningsperiode marts april maj juni Indberettede løntimer 160 160 100 50 I eksemplet er forudsat, at indberetningen er sket forud for ledigheden. Det betyder, at medlemmet opfylder løntimekravet på baggrund af lønindberetningerne dækkende perioden marts – maj og vil kunne få beregnet en sats. Vurderingen af, om der findes en periode, der opfylder løntimekravet, sker kun på baggrund af hele indberetningsperioder. A-kassen skal derfor ikke foretage forholdsmæssige delinger af lønperioderne. Udgangspunktet er, at beregning sker med en fast divisor - én ved månedsindberetninger og én ved uge- eller 14-dages-indberetninger. Dette gælder, uanset at et medlem ikke har været i beskæftigelse i hele beregningsperioden, og uanset at indtjeningen i beregningsperioden både består af måneds- og uge- eller 14-dages indberetninger. Det kan fx forekomme, hvis beskæftigelsen ligger i forlængelse af hinanden eller er sket sideløbende i beregningsperioden. I de tilfælde, hvor der i beregningsperioden både er månedsindberetninger og uge- eller 14-dages-indberetninger, tages der udgangspunkt i den seneste indberetning, der indgår i beregningsgrundlaget. Hvis en del af indtægten hidrører fra arbejde, der anses for ukontrollabelt og derfor skal omregnes, indgår det omregnede timetal i beregningen alene eller i kombination med kontrollabel beskæftigelse. Eksempel 5: Medlemmet har forud for ledighedens indtræden fået indberettet 2 måneders beskæftigelse, hvor han har været aflønnet månedsvis. Umiddelbart forud herfor har medlemmet været i beskæftigelse, hvor arbejdsgiver har indberettet lønnen 14-dages-vis. Medlemmet har således forud for beregningen fået indberettet løn med to måneds-indberetninger og to 14-dagesindberetninger. Med udgangspunkt i den seneste indberetning, der er en månedsindberetning, skal medlemmet opfylde et krav om 320 timers arbejde i 3 månedersperioden. Ved beregning kan alle indberetninger for 3 månedersperioden indgå, og den daglige arbejdsfortjeneste udgør 1/65 af indtægten i perioden. Eksempel 6: Medlemmet har forud for ledigheden haft to ansættelsesforhold, hvor medlemmet har fået lønnen indberettet månedsvis og 14-dagesvis. Da der forud for ledighedens indtræden foreligger to samtidige lønindberetninger, gælder den for medlemmet bedste indberetning. Medlemmet skal opfylde beskæftigelseskravet på henholdsvis 320/296 timers beskæftigelse. Eksempel 7: Medlemmet har i den seneste periode på 3 måneder forud for ledigheden haft to beskæftigelsesforhold afbrudt af en periode, hvor medlemmet har holdt fri for egen regning. Medlemmet har fået indberettet løn både månedsvis og 14-dagesvis, idet lønnen i maj måned er indberettet 14-dagesvis. I de øvrige måneder er lønnen indberettet månedsvis. Med udgangspunkt i indberetningen for juni, som er den seneste indberetning forud for ledigheden, og som er en månedsindberetning, er der indberettet 310 løntimer i 3-månedersperioden. Det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde løntimekravet for at kunne få foretaget en beregning ved månedsindberetninger. A-kassen skal derfor undersøge, om der findes en periode forud herfor, der opfylder betingelserne. I maj har medlemmet fået indberettet løn 14-dagesvis. Med udgangspunkt i denne indberetning er der i den seneste periode, der dækker 12 uger, indberettet 310 timer. Da den seneste indberetning i den »nye« beregningsperiode er en 14 dages indberetning, vil løntimekravet være opfyldt, uanset om lønindberetningerne for marts og april er månedsindberetninger, idet løntimekravet tager udgangspunkt i den seneste lønindberetning i beregningsperioden, der nu er en 14-dages indberetning. Ledig 1. juli Indberetningsperiode marts april maj juni Indberettede løntimer 160 100 50 160 I eksemplet er forudsat, at indberetningen er sket forud for ledigheden. Det betyder, at medlemmet opfylder løntimekravet for uge- og 14-dagesindberettede på 296 timer (lønindberetningerne i perioden marts – maj) og vil kunne få beregnet en sats. Ved beregning kan alle indberetninger for 12-ugers perioden indgå og den daglige arbejdsfortjeneste udgør 1/60 af indtægten i perioden. Eksempel 8: Medlemmet bliver afskediget fredag den 30. september 2011 og er månedslønnet. Forud for september er medlemmet 14-dages lønnet. Medlemmet anmoder om a-dagpenge den 12. oktober 2011. Måned juni juli august september Timer 160,33 Uge 23-24 25-26 27-28 29-30 31-32 33-34 35 Timer 74 74 74 74 74 74 24 Uge 35 dækker mandag den 29. - onsdag den 31. august 2011. Torsdag er 1. september 2011 (månedsløn). Beregningsperiode er derfor september, august og juli. Lønperiode uge 25-26 slutter fredag den 1. juli 2011, og er således med i indberetningen, der delvist dækker juli. Perioden skal derfor indgå i beregningsperioden. Der medregnes således 554,33 timer. Hvis lønperiode uge 25-26 derimod slutter torsdag den 30. juni 2011, vil den være med i den indberetning der dækker juni og derfor ikke indgå i beregningsperioden. Dette selv om den rent faktisk er indberettet i beregningsperioden. Der medregnes således indtægt for 480,33 timer. Det bemærkes, at ved selve beregningen af satsen, jf. § 7, kan alle lønandele, der er indberettet for beregningsperioden medregnes. Da den 1. juli i eksemplet omfatter udtrykket »indberetningsperioder, som dækker 3 måneder«, skal den indberetning, som vedrører uge 25 og 26 medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget, det vil sige 554,33 timer. Dette skyldes, at indberetningsperioden ikke skal deles efter reglerne om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. Dette forudsætter dog, at indberetningen for september måned er sket forud for ledigheden. Eksempel 9: Medlemmet bliver afskediget fredag den 30. september og er månedslønnet. Medlemmet anmoder om dagpenge den 12. oktober 2011. Forud for september er medlemmet 14-dages lønnet og har igen i juni være månedslønnet. Måned juni juli august september Timer 160,33 160,33 Uge 27-28 29-30 31-32 33-34 35 Timer 74 74 74 74 24 Uge 35 dækker mandag den 29. - onsdag den 31. august 2011. Torsdag er 1. september 2011(månedsløn). Beregningsperioden er derfor september, august og juli. Juni kan ikke medtages i beregningen, idet den ikke indgår i de seneste 3 sammenhængende indberetningsperioder, der dækker 3 måneder. Der medregnes således i alt 480,33 timer. Det bemærkes, at ved selve beregningen af satsen, jf. § 7, kan alle lønandele, der er indberettet for de indberetningsperioder, som danner grundlag for beregningsperioden, medregnes, det vil sige 480,33 timer. Til § 6 I visse situationer kan medlemmet vælge, om en periode skal danne grundlag for en beregning. Det gælder, hvis der i beregningsperioden er en række nærmere angivne forhold, som kan bevirke, at den beregnede sats bliver uforholdsmæssig lav. Det gælder fx, hvis medlemmet skal beregnes på en periode, hvor medlemmet er delvis ledig og modtager supplerende dagpenge eller er afskåret fra at arbejde. Samtidig sikrer reglen, at beregningsgrundlaget kan blive så aktuelt som muligt. For at der kan beregnes på perioden, skal der, jf. § 4, i perioden være mindst 320 løntimer for månedslønnede eller mindst 296 løntimer for uge- eller 14-dages lønnede, der er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 1, stk. 4. Det betyder, at kortere perioder med fx arbejde med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller værnepligt ikke udelukker, at der kan foretages en beregning. Indtægt fra det støttede arbejde kan dog ikke indgå i beregningsgrundlaget. Det fremgår nu udtrykkeligt af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 4, at dage, hvor medlemmet har været tilmeldt jobcenteret uden at have modtaget ydelser fra a-kassen, skal bruges som beregningsperiode. Det betyder, at det ikke længere er muligt at fravælge en periode til brug for beregning ved at stå tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende samtidig med, at pågældende er i beskæftigelse (»beskytte sin sats«). Til § 7 Indtægter, der kan tages med ved beregning Der er i § 7 givet retningslinjer for, hvilke indtægter der kan tages med ved beregning af en sats. Egentlige lønandele Det fremgår af § 7, stk. 1, at man som udgangspunkt kan medtage alle skattepligtige lønandele, der er indberettet til indkomstregisteret for beregningsperioden. Det er ikke relevant, hvornår arbejdet rent faktisk er udført. Udbetaling af fx godtgørelse efter funktionærlovens § 2a eller § 2b, erstatning for manglende overholdelse af opsigelsesvarsel, feriepenge, udbetalinger efter § 47, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge, pensioner og andre lignende ydelser kan ikke tages med ved beregningen, da der ikke er tale om egentlig lønandele. For så vidt angår de udbetalinger, der sker i forbindelse med ordninger om overskudsdeling, er det afgørende, om det udbetalte beløb kan anses for at være en egentlig lønandel. Skattepligtige lønandele fra beskæftigelse udført med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats herunder jobrotation kan ikke indgå i beregningen, da der ikke er tale om beskæftigelse i et sædvanligt beskæftigelsesforhold. Fradragsberettigede udgifter Der kan, jf. § 7, stk. 1, kun tages skattepligtige lønandele med ved en beregning. Hvis der med indtægten har været forbundet dokumenterede nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler er fradraget indtægten før skatteberegning, skal der også ske fradrag for disse i beregningsgrundlaget. Der skal ikke ske fradrag for ligningsmæssige fradrag, det vil sige udgifter, der alene fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst i forbindelse med skatteligningen. Indberetningstidspunktet Afgørende for, om en indtægt kan tages med ved en beregning er, hvorvidt indtægten er indberettet til indkomstregisteret for de indberetningsperioder, som danner grundlag for beregningsperioden. Hvis a-kassen konstaterer, at der er fejl i indberetningerne, og kassen har kendskab til de rigtige oplysninger, kan kassen lægge disse oplysninger til grund. Der henvises til § 5 i vejledning om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode. Der kan helt undtagelsesvis være behov for at afvente indberetningen til indkomstregisteret, hvis indtægten har betydning for størrelsen af beregningen af satsen. Det drejer sig om kortvarige ansættelsesforhold, hvor der ikke er indtægt fra tidligere perioder. Problemstillingen kan illustreres ved følgende eksempel: Eksempel 1: Personen er månedslønnet og arbejder 37 timer om ugen og er fuldtidsforsikret. Arbejdsgiveren indberetter månedsvis den 10. i den efterfølgende måned. Pågældende ansættes 1/1 og afskediges med udgangen af marts måned. Pågældende har modtaget 25.000 kr. i månedsløn. Samlet har personen været ansat i 3 måneder. Pågældende melder sig ledig i a-kassen den 1. april. Ved beregningen kan medregnes indberettet løn for januar, februar og marts måneder. Den 1. april foreligger der endnu ikke oplysninger i indkomstregisteret for marts måned. I udgangspunktet kan der foretages en beregning på grundlag af de to første måneder. Pågældende opfylder således løntimekravet og har i udgangspunktet også et beregningsgrundlag. Imidlertid vil en beregning på dette grundlag ikke give et fyldestgørende billede af indtægten helt op til ledigheden. I denne situation kan a-kassen helt undtagelsesvis afvente indberetningen den 10. april og herefter foretage en beregning baseret på oplysninger om alle 3 måneder. Til § 7, stk. 2 Kost, logi mv. Værdien af kost, logi mv. beregnes på grundlag af de satser, der er fastsat af Ligningsrådet. I forhold til beskatning af telefon, PC, mv. benyttes det til enhver tid gældende beskatningsgrundlag. Hvis skattemyndighederne i konkrete tilfælde har ansat en højere eller lavere værdi, lægges denne til grund ved beregningen. Ved beregning på grundlag af beskæftigelse i udlandet, hvor der indgår kost og logi mv., og hvor beskatningen er sket i udlandet, bruges også de satser, der er fastsat af Ligningsrådet. Til § 7, stk. 3 Pension I de tilfælde, hvor der er sket en teknisk sammenlægning af eget- og arbejdsgiverbidrag til et samlet pensionsbidrag, skal det være klart dokumenteret, hvilken andel af det samlede pensionsbidrag, som lønmodtageren har indbetalt. Indkomstregisteret indeholder oplysninger om bruttoindkomst og pensionsbidrag, og det er derfor muligt for a-kassen at beregne medlemmets eget pensionsbidrag. Til § 9 Fremgangsmåden ved beregning Beregningsgrundlag, satsregulering og arbejdsmarkedsbidrag Det fremgår af § 9, stk. 1, at beregning af en sats sker på grundlag af indtægt, der er indberettet for de indberetningsperioder, som danner grundlag for beregningsperioden (beregningsgrundlaget). Det er således en forudsætning for en beregning, at der findes en periode med arbejde, der opfylder betingelserne i §§ 3-6. Er den forudsætning opfyldt, kan medlemmet kompenseres for dokumenteret fravær i beregningsperioden. Det vil sige fravær, hvor medlemmet ikke har haft en lønindkomst. Se § 12, hvor der udtømmende er anført alle de årsager til fravær, som kan tages med i en beregning. Beregningsgrundlaget skal reguleres med satsreguleringsprocenten for det år, hvor beregningen sker. Der skal kun ske en regulering, hvis hele beregningsgrundlaget ligger forud for den første mandag i det år, hvor beregningen sker, jf. lovens § 48, stk. 1. I § 9, stk. 3, er det fastsat, at indtægten nedsættes med en procentsats svarende til arbejdsmarkedsbidraget på beregningstidspunktet. Dette skyldes, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge, efterløn mv. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes af den skattepligtige indtægt i beregningsperioden uden fradrag for ATP og lønmodtagerens indbetaling af bidrag til pensionsordning omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Det af arbejdsgiveren indbetalte arbejdsmarkedsbidrag kan derfor ikke umiddelbart lægges til grund, idet beregning og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag, af ATP og pensionsindbetalinger foretages af pensions- eller pengeinstituttet. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes af al skattepligtig indkomst, som tages med i beregningsgrundlaget, herunder den skattepligtige andel af personalegoder, som fx kost og logi. Ved beregning på grundlag af arbejde i udlandet, skal der også ske fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 22, stk. 4, § 23 og § 24. Til § 10 Til § 10, stk. 2 Divisor ved beregning Beregning sker med en fast divisor, selv om et medlem ikke har været i beskæftigelse i hele beregningsperioden. Satsen findes, uanset at arbejdet er af kortere varighed end 3 måneder eller 12 uger, ved at dividere indtægten med 1/65 for månedslønnede og 1/60 for uge- eller 14 dages lønnede. For et medlem, der forud for ledigheden har fået indberettet løn både månedsvis og uge eller 14-dages-vis, tages ved valg af divisor udgangspunkt i den seneste lønindberetning, der er indberettet til indkomstregisteret. Uanset at der er forskellige udbetalingsformer i perioden, sker der ingen justering af divisoren. Til § 11 DIS-beregning Lønindkomst indtjent ved ansættelse i skibe registreret i DIS er i princippet skattefri. Der er derfor indgået selvstændige overenskomster for ansatte under DIS-området, som tager hensyn til den skattefrihedsordning, der er knyttet til tjeneste i DIS-registrerede skibe. Der er derfor behov for regulering af den udbetalte hyre ved beregning af dagpenge, således at den regulerede hyre kommer til at svare til lønniveauet for søfarende uden for DIS-området. Skalatrinene vil årligt blive ændret i overensstemmelse med de grænser for fradrag mv., som er fastlagt af skattemyndighederne. Skalatrin og omregningsfaktorer fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Ved fastsættelsen af skalatrin og omregningsfaktorer, jf. § 11, stk. 4, i bekendtgørelsen, er personskattelovens regler om opgørelse af indkomstskat sammenholdt med de generelle fradrag lagt til grund. Det vil sige: 1) Statsskat og sundhedsbidrag opgøres, jf. personskattelovens § 5, således a) bundskat efter personskattelovens § 6, b) topskat efter personskattelovens § 7, c) sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8. 2) Landsgennemsnittet af kommune- og kirkeskat. 3) Personfradraget, jf. personskattelovens § 10. 4) Sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk. Det bemærkes, at beskæftigelsesfradraget, jf. kildeskattelovens § 5B, ikke indgår i beregningen, idet fradraget alene gives til personer, der bliver beskattet af indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det er fastsat, at der skal ske fradrag for kompensationstillæg forinden regulering af indtægten. Dette tillæg er indført for, at søfarende, der er ansat inden for DIS-området, kan få kompensation for den skattemæssige værdi af eventuelle personlige fradrag, fx renteudgifter. Tillægget skal ikke tages med ved beregning, da der ved regulering af indtægten bliver taget højde herfor. For så vidt angår ATP og bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., fremhæves, at disse bidrag fratrækkes forinden regulering af indtægten og tillægges først, når regulering har fundet sted. I henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond regnes hyre, der er indtjent på skibe registreret i DIS, ikke med til bidragsgrundlaget ved beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Der skal derfor ikke ske en yderligere regulering af den omregnede hyre for arbejdsmarkedsbidraget. Til § 12 Dokumenteret fravær I nogle situationer kan et medlem i et beskæftigelsesforhold på grund af udefra kommende omstændigheder blive afskåret fra at arbejde og derved tjene løn. Fravær af denne karakter er dokumenteret fravær. Til § 12, stk. 2 og 3 Fraværets omfang Er et medlems daglige arbejdstid fastlagt sådan, at man ved fravær kan konstatere, hvor mange timer den pågældende ville have været i beskæftigelse, kompenseres medlemmet for dette mistede timetal ved beregningen. Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet er beskæftiget fast 8 timer mandag til torsdag og 5 timer fredag. Hvis medlemmets daglige arbejdstid ikke ligger fast, må man på anden vis fastlægge omfanget af det dokumenterede fravær. I disse tilfælde fastsættes det for fuldtidsforsikrede til 7,4 timer pr. dag og for deltidsforsikrede til 6 timer. Hvis der i beregningsperioden er dage, hvor medlemmet har været delvis i beskæftigelse og haft delvist fravær, vil det dokumenterede fravær være forskellen imellem den faktiske beskæftigelse og det timetal, en hel fraværsdag udgør, jf. stk. 2 og 3. Har et fuldtidsforsikret medlem på grund af sygdom fx kun været i beskæftigelse 2 timer en dag, udgør det dokumenterede fravær for denne dag 5,4 timer. Hvis et medlem ikke ville have været i arbejde på en fraværsdag, beregnes der ikke dokumenteret fravær for den pågældende dag. Hvis et medlem i forbindelse med fravær omfattet af § 12 får mindre end fuld løn, fx sygeløn, kan medlemmet vælge enten at lade fraværstimerne medtage i beregningen med den udbetalte lønindtægt eller at lade dem indgå som dokumenteret fravær. Hvis medlemmet vælger at lade den løn (løntimer), der er udbetalt i forbindelse med fraværet, indgå i beregningen, vil antallet af løntimer på normal vis kunne bruges ved opgørelsen af løntimekravet. Vælger et medlem derimod at lade fraværsperioden indgå som dokumenteret fravær, skal indtægten, før en beregning sker, reduceres med den løn, der er udbetalt i forbindelse med fraværsperioden. Til § 12, stk. 4 Hvad er dokumenteret fravær I § 12, stk. 4, er det udtømmende angivet, hvad der kan betragtes som dokumenteret fravær. Dokumenteret fravær kan kun få betydning ved beregning af den hidtidige indtægt for et medlem, der ikke har fået fuld løn under fraværet. Til § 13 Fuldtidsforsikret og beskæftiget i de seneste 3 år før ledigheden Et medlem, som i de seneste 3 år før ledigheden har været i fuld beskæftigelse og har fået indberettet et antal løntimer, jf. § 3, stk. 1, som i gennemsnit svarer til mindst 30 ustøttede løntimer pr. uge, kan vælge at få dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge i stedet for at få en beregnet sats. Det er en betingelse for at få dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, at medlemmet i hele 3-års-perioden har været fuldtidsforsikret. Hvis et medlem har fået dagpenge med en beregnet sats, kan medlemmet ikke efterfølgende vælge at få dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge. 82 pct. af højeste dagpengesats kan udbetales, når det er dokumenteret, at de ovennævnte betingelser er opfyldt. I opgørelsen af, om et medlem har været i fuld beskæftigelse, kan der kun indgå sammenhængende perioder med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 13 uger. Hvis et medlem i en periode samtidig både har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og haft arbejde som lønmodtager, kan perioden enten regnes med som selvstændig virksomhed eller som lønmodtagerarbejde med antallet af løntimer. Der kan for den samme periode ikke regnes både selvstændig virksomhed og lønmodtagerarbejde med. For et fuldtidsforsikret medlem, der i hele 3-års-perioden har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, henvises til bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende. Til § 13, stk. 3 Bestemmelsen omfatter alene ledige medlemmer, der uden for et ansættelsesforhold og uden for en periode med selvstændig virksomhed får offentlig ydelse efter anden lovgivning, som fx sygedagpenge eller barselsdagpenge. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at et medlem, der ellers ville have fået ydelser fra a-kassen under ledighed, bliver bedre stillet i tilfælde af sygdom, barsel eller lignende. Fravær i et ansættelsesforhold udelukker ikke udbetaling af dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Til § 13, stk. 4 Kravet om at have drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang anses som udgangspunkt ikke for opfyldt, hvis et medlem har været fraværende fra virksomheden i perioden. Perioder, hvor medlemmet har været fraværende fra driften af den selvstændige virksomhed på grund af sygdom, barsel eller uddannelse, er dog ikke til hinder for retten til at få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge. Det er en betingelse, at det samlede fravær i perioder med selvstændig virksomhed ikke er mere end 26 uger. Det er ikke til hinder for retten til at få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, at et medlem har fået ydelser i forbindelse med fraværet, fx sygedagpenge eller barselsdagpenge. Et medlem kan opfylde betingelserne for ret til at få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, selv om medlemmet inden for de 3 seneste år har haft fravær på grund af barsel, blot medlemmet har opfyldt betingelserne én gang inden for de 3 seneste år. Til § 14 Ved afgørelsen af, om der skal udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, skal der tages udgangspunkt i, om der har været udbetalt dagpenge med en beregnet sats inden for de sidste 5 år. Er dette ikke tilfældet, skal medlemmet have udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge. Dette gælder også, selvom medlemmet i perioden har fået udbetalt feriedagpenge. Har et medlem fået udbetalt med en beregnet sats, kan medlemmet ikke efterfølgende vælge at få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge. Til § 14, stk. 2 Hvis et medlem fx er optaget i a-kassen 3 år forud for beregningstidspunktet, skal a-kassen, uanset at medlemmet tidligere har været medlem, ikke gå længere tilbage end til optagelsen. Blev medlemmet derimod overflyttet fra en anden a-kasse for 3 år siden, er det nødvendigt at undersøge, om der er sket beregning, eller om der er udbetalt en beregnet sats i denne a-kasse inden for de sidste 5 år forud for beregningstidspunktet. Til § 15 Bestemmelsen gælder også for et medlem, der er nyoptaget i a-kassen med dimittendrettigheder på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse, eller som i sin hidtidige a-kasse opnår dagpengeret med dimittendrettigheder på grundlag af en gennemført uddannelse. Modsat betyder det, at et medlem, der er overflyttet til en a-kasse på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse med bevarelse af nuværende rettigheder, eller som efter en uddannelses afslutning i øvrigt undlader at gøre brug af dimittendrettighederne, ikke er omfattet af § 15. Et medlem skal have en beregnet sats, når der i medlemsperioden har været en beregningsperiode og et beregningsgrundlag, som opfylder de almindelige regler. Medlemmet kan dog først få dagpenge med en beregnet sats, når der er gået 6 måneder fra, at retten til dagpenge er indtrådt, jf. § 20, stk. 5. Til § 16 Løn under værnepligt eller under ansættelse på værnepligtslignende vilkår kan ikke danne grundlag for en beregning. Et medlem, som er optaget i en a-kasse under værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, skal derfor ved ledighed have dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge. Såfremt et medlem efter værnepligten opfylder kravet til at få en beregning efter de almindelige regler, skal medlemmet have dagpenge med den beregnede sats. Medlemmet kan dog først få dagpenge med en beregnet sats, når der er gået 6 måneder fra, at retten til dagpenge er indtrådt, jf. § 20, stk. 6. Derimod kan konstabler få beregnet en sats efter reglen i § 4. Baggrunden er, at de i denne situation ikke anses som egentlige værnepligtige. I de tilfælde, hvor konstabeltjenesten ikke gennemføres, kan der ske en beregning på baggrund af indtægten fra konstabeltjenesten, der ligger efter den almindelige værnepligtsperiodes afslutning, hvis den opfylder betingelserne i § 4. Til § 17 Bestemmelsen giver et medlem, som har modtaget støtte efter § 42 i lov om social service i mere end 2 år, og som har ret til dagpenge, ret til at modtage dagpenge med et fast beløb, der udgør 100 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikret. Der henvises til bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtager og dagpengeperiode. Til § 18 For et medlem, der er udsendt til udviklingsarbejde, der ikke er anerkendt som internationalt udviklingsarbejde eller ikke er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, sker beregning af en sats efter hovedreglen på baggrund af den faktiske indtjening i beregningsperioden. Til § 19 Unge under 25 år får som udgangspunkt arbejdsløshedsdagpenge beregnet med den individuelle sats, og de får altid denne sats under de første sammenlagt 6 måneders ledighed. (§ 19, stk. 1). Unge, som ikke har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 54 i loven, får efter de første sammenlagte 6 måneders ledighed og under de efterfølgende sammenlagt 18 måneders ledighed dagpenge på 50 pct. af højeste dagpenge. Det gælder dog ikke for fuldtidsforsikrede medlemmer, som inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller inden for 3 år har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, eller for deltidsforsikrede medlemmer, som inden for 3 år har fået indberettet 2.565 løntimer. (§ 19, stk. 2). De modtager dagpenge med individuel sats. Unge, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 i loven nævnte art, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får efter de første sammenlagt 6 måneders ledighed altid dagpenge på 50 pct. af højeste dagpenge. Det gælder også for unge, som har haft beskæftigelse som nævnt i forrige afsnit, og unge, som har haft mere end sammenlagt 24 måneders ledighed. (§ 19, stk. 3). Unge, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 i loven nævnte art, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får efter de første sammenlagt 6 måneders ledighed dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge. (§ 19, stk. 4). Til § 20 Beregningstidspunktet er det tidspunkt, (den dag), hvorfra medlemmet skal have udbetalt dagpenge. Det gælder også i de situationer, hvor der skal afvikles en effektiv karantæne eller overskydende timer, hvor pågældende bliver indplaceret i en dagpengeperiode uden at få ydelser. Til § 20, stk. 1 og 2 Der skal beregnes en sats til et medlem, som anmoder om dagpenge og opfylder betingelserne for at få dem, og 1) der findes en periode, der kan danne grundlag for en beregning, jf. §§ 3-6, og 2) medlemmet ikke tidligere har fået dagpenge med en beregnet sats fra en a-kasse. Reglerne gælder også for et medlem, der tidligere har fået dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, jf. kapitel 4. Det er ikke nødvendigt at foretage en egentlig beregning med dokumenteret fravær mv., hvis det på grundlag af det foreliggende dokumentationsmateriale umiddelbart kan konstateres, at 1) betingelserne for at foretage en beregning er opfyldt, og 2) lønindtægten berettiger til dagpenge med højeste sats. I de tilfælde, hvor indtægten kun lige berettiger til dagpenge med højeste sats, skal a-kassen være opmærksom på, at efterfølgende reguleringer af arbejdsmarkedsbidraget kan gøre en præcis beregning af indkomsten nødvendig. Også i andre tilfælde, hvor a-kassen i første omgang ikke har foretaget en præcis beregning, kan dette efterfølgende blive nødvendigt. Tidspunktet for en ny beregning Når et medlem tidligere har fået dagpenge med en beregnet sats, er det en betingelse for, at en ny beregning kan finde sted, at sidste dag i den periode, der skal danne grundlag for en ny beregning, jf. §§ 3-6, ligger mindst et år efter sidste dag i den periode, der senest har dannet grundlag for en beregnet og udbetalt sats. Kravet om, at der skal være gået mindst et år mellem sidste dag i hver af de to beregningsperioder, gælder kun, hvis der er sket beregning af en sats ved tidligere ledighed, og der faktisk er udbetalt dagpenge med denne sats. Hvis en tidligere beregning ikke har dannet grundlag for udbetaling af dagpenge, er den pågældende beregning uden betydning i forhold til et-års-reglen. Hvis medlemmet opfylder 1-årskravet på ledighedstidspunktet, men der endnu ikke er foretaget indberetningen af den seneste indberetningsperiode til indkomstregisteret, så kravene til en ny beregning bliver opfyldt, kan a-kassen afvente denne indberetning og lade den indgå i en ny beregning. Der skal udbetales dagpenge med den tidligere sats i perioden fra ledighedstidspunktet til indberetningstidspunktet. Dette skyldes, at det efter lovgivningen ikke er muligt at »vente sig til en bedre ret«. I de tilfælde, hvor der i beregningsperioden løbende er modtaget ydelser fra a-kassen, sker udbetalingen af en eventuel ny sats fra første mandag efter den indberetningsperiode, der har dannet grundlag for en ny beregning. Til § 20, stk. 3-7 6 måneders-reglen For et medlem, som får dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, jf. § 13, eller § 14, skal der ske en beregning af satsen 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt. Det samme gælder for et medlem, der har fået dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge på grundlag af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Dagpengeretten anses for indtrådt ved starten af den ledighed, der medfører udbetaling af dagpenge efter § 13, stk. 1, eller § 14, stk. 1. For et medlem, der er ophørt med selvstændig virksomhed, anses dagpengeretten dog først for indtrådt efter udløbet af karensperioden på 1 eller 3 uger, jf. lovens § 63, stk. 2. Det betyder, at et medlem, som får dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, først kan få en satsberegning på grundlag af et arbejdsforhold, der ligger senere end det arbejdsophør, som har medført udbetaling af 82 pct. af højeste dagpenge, når der er gået 6 måneder fra dagpengerettens indtræden, dvs. når der for lønmodtagere er gået 6 måneder fra ledighedens indtræden, og for selvstændige er gået 6 måneder fra udløbet af karensperioden på 1 eller 3 uger. Reglen omfatter kun nyberegninger og gælder ikke for selvstændige erhvervsdrivende, som inden for et halvt år efter ledighedens indtræden dokumenterer, at en beregnet sats som selvstændig erhvervsdrivende er højere end 82 pct. af højeste dagpenge. Dimittender Et medlem, som er optaget som dimittend eller er nyoptaget med dimittendrettigheder umiddelbart efter et tidligere medlemsskab, kan først få beregnet en sats, når der er gået 6 måneder fra den dag, hvor retten til dagpenge indtrådte. Retten til dagpenge anses for indtrådt ved afslutningen af den uddannelse, som giver medlemmet dimittendrettigheder. For nyoptagne dimittender anses dagpengeretten dog først for indtrådt, når der er gået en måned efter uddannelsens afslutning, jf. lovens § 54. For nyoptagne dimittender betyder det, at beregning af en individuel dagpengesats tidligst kan ske 7 måneder efter uddannelsens afslutning. Et medlem, som allerede er medlem af en a-kasse, som opfylder kravet om et års medlemskab, jf. lovens § 53, stk. 1, og som opnår dimittendrettigheder, er ikke omfattet af karensperioden, jf. lovens § 54. Medlemmet vil derfor kunne få en individuel satsberegning 6 måneder efter at have opnået dimittendrettigheder. Værnepligtige Et medlem, som er optaget under aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, kan tidligst få beregnet en sats, når der er gået 6 måneder fra den dag, hvor retten til dagpenge indtrådte. Retten til dagpenge anses for indtrådt fra det tidspunkt, hvor et medlem efter afslutningen af værnepligten opfylder betingelserne i lovens § 53, stk. 1 og 2. Generelt om 6-måneders-perioden 6-måneders-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten anses for indtrådt, selv om et medlem på dette tidspunkt eller i øvrigt i 6-måneders-perioden har været udelukket fra dagpenge på grund af fx G-dage, overskydende timer, manglende rådighed eller en effektiv karantæne. Til § 21 Beregning ved overflytning fra fuldtids- til deltidsforsikring Et medlem, som tidligere har fået beregnet en dagpengesats for fuldtidsforsikrede, og som herefter overgår til deltidsforsikring, skal have beregnet en sats for deltidsforsikrede. I disse tilfælde regnes 1-års-fristen, jf. § 20, stk. 2, fra ophøret af det arbejde, der dannede grundlag for beregningen af satsen som fuldtidsforsikret. Til § 22 Beregning af efterløn Ved udstedelse af efterlønsbevis og ved overgang til efterløn finder de almindelige regler om beregning af dagpenge til lønmodtagere anvendelse. Et medlem, der har fået udstedt efterlønsbevis, kan ved overgang til efterløn frit vælge mellem det beregningsgrundlag, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, og det seneste beregningsgrundlag forud for overgangen til efterløn. Hvis medlemmet vælger det første af disse, følger det af lovens § 74 b, stk. 3, at beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beregningstidspunktet for medlemmer, der får udstedt et efterlønsbevis, er det samme som bevistidspunktet – det vil sige den dato, hvor medlemmet får ret til efterlønsbevis. Til § 23 Beregningen af dagpengesats for medlemmer, der har arbejdet i udlandet I kapitel 6 redegøres der nærmere for beregning af dagpenge i tilfælde, hvor et medlem har været beskæftiget i udlandet forud for, at beregning skal finde sted. Reglerne om beregning skal ses i nær sammenhæng med reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland. Kravet om, at der skal være en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-6, kan kun opfyldes med det seneste arbejde i Danmark. Spørgsmålet om, hvorvidt et medlem kan få foretaget en ny beregning, når medlemmet tidligere har fået foretaget en beregning, afgøres efter de almindelige regler i kapitel 5. EØS-lande EØS er en forkortelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. EØS omfatter følgende lande: Azorerne (Portugal), Balearerne (Mallorca, Ibiza (Spanien)), Belgien, Bulgarien, Ceuta (Spanien), Cypern (græske del), Danmark, De Kanariske Øer (Spanien), Estland, Finland, Frankrig, Gibraltar (Storbritannien), Grækenland, Guadeloupe (Frankrig), Guyana (Frankrig), Hebriderne (Storbritannien), Irland, Isle of Wight (Storbritannien), Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira (Portugal), Malta, Martinique (Frankrig), Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Reunion (Frankrig), Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Ålandsøerne (Finland). Schweiz er ikke et EØS land, men behandles efter EØS-reglerne. Til § 23, stk. 1 Medlemmer, som ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år § 23, stk. 1, omfatter medlemmer, 1) som ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for ankomsten til Danmark, og 2) som opfylder kravene for at medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land, jf. § 2 i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland. Beregning af en sats efter arbejde i et andet EØS-land skal ske på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne i §§ 3-6. Da kravet om arbejde i Danmark for at medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra et andet EØS-land ikke helt svarer til kravet om løntimer i § 4, og da det er en forudsætning, at der er en beregningsperiode, der opfylder betingelserne i § 4 efter optagelsen i en dansk a-kasse, kan der være situationer, hvor betingelserne for beregning ikke er opfyldt, jf. nedenfor om udbetaling af dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge. Til § 22, stk. 2 Medlemmer, som har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år § 23, stk. 2, omfatter medlemmer, som har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for, at de vender tilbage til Danmark, og hvor a-kassen har fået medlemmets skriftlige anmodning om optagelse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land, jf. § 3 i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og det øvrige udland. Beregning af en sats efter arbejde i et andet EØS-land skal ske på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne i §§ 3-6. Dette arbejde kan ligge efter hjemkomsten til Danmark. Hvis dette ikke er tilfældet, kan arbejde udført før udrejsen fra Danmark til et andet EØS-land, men inden for de sidste 5 år, indgå i beregningen. Til § 23, stk. 3 Dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge Et medlem, som har ret til dagpenge, men som ikke opfylder nogen af betingelserne i § 23, stk. 1-2, kan, jf. § 14, få dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, jf. lovens §§ 47 og 70. Det gælder fx i følgende tilfælde: 1) Medlemmet har ikke været arbejdsløshedsforsikret i en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år før ankomsten til Danmark, og medlemmets arbejde efter ankomsten til Danmark opfylder ikke betingelserne i §§ 3-6. 2) Medlemmet har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år forud for, at medlemmet vender tilbage til Danmark, men medlemmet har hverken efter hjemkomsten til Danmark eller inden for de seneste 5 år haft arbejde i Danmark. Til § 23, stk. 4 Ledige grænsearbejdere § 23, stk. 4, handler om helt ledige grænsearbejdere efter artikel 65, stk. 5, litra a, jf. artikel 62, stk. 3, i EF-forordning nr. 883/04. En grænsearbejder har umiddelbart ret til dagpenge ved fuld ledighed efter beskæftigelse i et andet EØS-land, hvis de almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge er opfyldt. Det er kun lovens optagelsesbetingelser i § 41, der fraviges. Der kan ved beregning af et medlems sats tages de lønandele med, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis de havde været optjent her i landet. Lønindtægten kan dokumenteres ved fx lønsedler, skatteoplysninger eller lignende fra beskæftigelseslandet. Ved beregning af et medlems sats anvendes den omregningskurs, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank. Det er omregningskursen for den sidste dag, som indgår i beregningsperioden, der skal anvendes. Omregningskurser offentliggøres i »De Europæiske Fællesskabers Tidende«. Til § 24 Arbejde på Færøerne Bestemmelsen omfatter medlemmer, der efter arbejde på Færøerne bliver omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring, jf. bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Personer, der flytter fra Færøerne til Danmark, kan optages eller genoptages i en dansk a-kasse og regne forsikringsperioder fra Færøerne med til opfyldelse af lovens § 41 og § 53, stk. 1, 2 og 6. Det er dog en betingelse, at personen anmoder om optagelse eller genoptagelse i en dansk a-kasse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør på Færøerne. Er der efter flytningen til Danmark en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-6, bruges denne periode som beregningsgrundlag. Foreligger der ikke en sådan periode, bruges en periode, som omfatter ophold i såvel Danmark som på Færøerne, og som opfylder betingelserne i §§ 3-6. Er der heller ikke en sådan periode, bruges indtægten fra den seneste periode på Færøerne, der opfylder betingelserne for beregning. Det betyder, at der i beregningsperioden skal foreligge 320 timers beskæftigelse. Findes der ikke en periode, der opfylder betingelserne i §§ 3-6, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge. § 24, stk. 4, fastslår, at følgende personer kan vælge i stedet at være omfattet af § 25: – Personer, der ved tilbagevenden til Danmark umiddelbart genoptages i en dansk a-kasse på baggrund af tidligere medlemskab af en dansk a-kasse, jf. § 2 i bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. – Personer, der har bevaret deres medlemskab af en dansk a-kasse under arbejde på Færøerne, jf. § 5 i bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Til § 25 Medlemmer, der under arbejde uden for Danmark har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse, jf. § 25, omfatter 1) medlemmer, der under arbejde i udlandet (bortset fra EØS-lande) har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse, 2) medlemmer, der under arbejde på Grønland har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse, 3) medlemmer, der under arbejde på Færøerne har bevaret deres medlemskab af en dansk a-kasse, jf. § 5 i bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne, og 4) medlemmer, der efter arbejde på Færøerne umiddelbart genoptages i en dansk a-kasse ved tilbagevenden til Danmark på grundlag af tidligere medlemskab af en dansk a-kasse, jf. § 2 i bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. De nævnte medlemmer kan vælge at få beregnet en sats på grundlag af det seneste arbejde i Danmark, der opfylder betingelserne for beregning. Hvis det seneste arbejde i Danmark allerede har dannet grundlag for en beregning, kan der udbetales dagpenge med denne sats. Hvis medlemmet har fået dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge, jf. kapitel 4, kan der udbetales dagpenge med denne sats. Der kan ved beregning tages de lønandele med, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis de havde været optjent her i landet. Medlemmer, der udsendes af danske firmaer på danske lønvilkår, er ikke omfattet af § 25. Til § 26 Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. marts 2012. Afgørende for, om bekendtgørelsens regler finder anvendelse, er beregningstidspunktet. Denne vejledning erstatter vejledning nr. 27 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.