Skrivelse om ændring af vejledning om supplerende dagpenge
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2012/3@2012-01-12/da
Indhold
Skrivelse om ændring af vejledning om supplerende dagpenge
I vejledning nr. 95 af 21. november 2011 om supplerende dagpenge foretages følgende ændringer: 1. Afsnittet Til § 11, stk. 1, nr. 4 , affattes således: »En arbejdsfordeling skal for at give ret til supplerende dagpenge være tilrettelagt sådan, at arbejdstiden nedsættes med hele dage. En arbejdsfordeling kan tilrettelægges på 2 måder: 1) Arbejdstiden nedsættes med mindst 2 hele dage pr. uge. 2) Arbejdstiden nedsættes med hele uger. Når arbejdstiden nedsættes med hele uger, kan den tilrettelægges på én af følgende 3 måder: 1) 1 uges arbejde/1 uges ledighed. 2) 2 ugers arbejde/1 uges ledighed. 3) 2 ugers arbejde/2 ugers ledighed. Opremsningen er udtømmende. Muligheden for at tilrettelægge en arbejdsfordeling med 2 ugers arbejde/1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde/2 ugers ledighed gælder dog kun frem til den 31. december 2012. Hvis en virksomhed med en godkendt arbejdsfordeling uforudset får et kortvarigt behov for arbejdskraft, medregnes en sådan periode med mere arbejde end forudsat i arbejdsfordelingsperioden, medmindre arbejdsfordelingen inden er afmeldt til jobcenteret. Ved en afmelding skal det oplyses, om afbrydelsen af arbejdsfordelingen er midlertidig.« 2. Vejledningen finder anvendelse fra den 1. januar 2012.