Gelex

Vejledning til bekendtgørelse om rådighed

OphævetVersion 2012-06-29fra 2012-07-03 til 2015-07-01
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2012/53@2012-06-29/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

Vejledning til bekendtgørelse om rådighed

I bekendtgørelse nr. 61 af 25. januar 2012 med senere ændringer er der fastsat regler om rådighed. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer. Kapitel 1 Område og begreber mv. Rådighed for arbejdsmarkedet er en grundlæggende betingelse for, at et medlem kan opnå rettigheder fra sin a-kasse. I kapitel 1 er det defineret, hvornår et medlem er omfattet af bekendtgørelsen om rådighed, og centrale begreber er beskrevet. Formålet med rådighedsreglerne er at sikre, at et ledigt medlem kun kan få ydelser fra a-kassen, hvis medlemmet reelt står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Bekendtgørelsen omfatter også medlemmer, som deltager i selvvalgt uddannelse og tilbud, eller som arbejder som vikar i forbindelse med jobrotation efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette betyder fx, at bestemmelsen om frigørelsesattest i § 16 også gælder for medlemmer, som arbejder på nedsat tid som vikar i forbindelse med jobrotation, eller som samtidig med deltagelse i et tilbud har et arbejde på nedsat tid. Den almindelige rådighedsforpligtelse gælder for medlemmer, der deltager i tilbud. Disse medlemmer har således fortsat pligt til at være aktivt arbejdssøgende og deltage i samtaler mv. Samtalerne kan holdes fx telefonisk, digitalt eller ved brev. Jobcenteret kan dog i særlige tilfælde fravige rådighedskravet, hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at medlemmet kan opnå fast beskæftigelse. Der henvises i det hele til bestemmelsen i § 9 a. Medlemmer, der er i job med løntilskud, og som er omfattet af et opsigelsesvarsel, kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom pågældende ikke har en frigørelsesattest og derfor ikke kan overtage ordinært arbejde med dags varsel. Hvis et medlem i et privat løntilskudsjob arbejder på nedsat tid og ønsker supplerende dagpenge, skal medlemmet dog opfylde kravet om en frigørelsesattest. Under selvvalgt uddannelse skal et medlem stå til rådighed efter reglerne i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige med tilhørende vejledning. Kapitel 2 Generelle rådighedsbetingelser Kapitel 2 omfatter de generelle rådighedsbetingelser, som a-kassen skal påse, at et medlem opfylder, inden medlemmet kan få dagpenge. Bopæl og ophold Til § 4 Principperne i reglerne om optagelse som medlem i en a-kasse er afgørende for, om et medlem har bopæl i Danmark. Der skal være tale om en egentlig bopæl i Danmark. En postboksadresse eller poste restante er ikke tilstrækkeligt. Medlemmet skal oplyse a-kassen og jobcenteret om bopælsadressen. Hvis et medlem har bopæl i Danmark, men ikke en fast adresse, kan medlemmet få dagpenge, hvis betingelserne i § 7 er opfyldt. Det er således ikke en betingelse for opfyldelse af bopælskravet, at medlemmet har en folkeregisteradresse. Medlemmet skal også opholde sig i Danmark. Et medlem kan holde ferie i udlandet, hvis medlemmet rejser til udlandet efter normal arbejdstids ophør den sidste hverdag, før ferien begynder. Ved feriens afslutning skal medlemmet vende hjem til Danmark i så god tid, at medlemmet kan gøre sig bekendt med sin post. Medlemmet skal kunne begynde på et evt. arbejde, som pågældende er henvist til, ved arbejdstids begyndelse den første dag efter ferien. Hvis et medlem rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn, kan medlemmet få dagpenge for den pågældende dag, hvis medlemmet har kunnet overtage arbejde, jf. § 7. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark tids nok til at kunne overtage arbejde, deltage i samtaler mv. hos jobcenteret, a-kassen eller hos anden aktør dagen efter udrejsen. Der kan dog efter EØS-reglerne være ret til dagpenge, selvom kravet om bopæl ikke er opfyldt, eller medlemmet ikke opholder sig i Danmark. Til § 5 Der er tale om en undtagelse fra hovedreglen i § 4 om, at et medlem skal opholde sig i Danmark for at få dagpenge. Hvis medlemmet er i udlandet i mere end 5 dage, mister medlemmet retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til medlemmet igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Bestemmelsen vedrører ikke medlemmets ret til at søge arbejde i et andet EU/EØS-land efter forordning (EF) nr. 883/04. Tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret Til § 6, stk. 1 Et medlem skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret i det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen for at have ret til dagpenge. Reglerne om tilmelding og bekræftelse af arbejdssøgning findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. A-kassen kan gå ind via personopslaget i arbejdsmarkedsportalen for at se, om tilmeldingen har fundet sted i det fælles datagrundlag, hvis a-kassen ikke har fået en elektronisk underretning fra jobcenteret om, at medlemmet er tilmeldt. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet bliver afmeldt, fx fordi medlemmet har glemt at tjekke sine jobforslag på jobnet og dermed ikke har bekræftet, at pågældende er arbejdssøgende. Medlemmet kan først få dagpenge fra den dag, medlemmet igen har tilmeldt sig. A-kassen skal vejlede medlemmet om, at medlemmet både skal tilmelde sig og oprette/genaktivere sit CV. Om a-kassens vejledningspligt om tilmelding og bekræftelse af arbejdssøgning henvises i øvrigt til § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Til § 6, stk. 2 Bestemmelsen omhandler kun perioder, hvor der ikke er udbetalt dagpenge. Hvis der er udbetalt dagpenge, skal a-kassen vurdere, om medlemmet skal tilbagebetale og evt. pålægges en sanktion efter §§ 86 og 87 i loven. Til § 6, stk. 2, nr. 1 Bestemmelsen gælder, hvis medlemmet har en kvittering for tilmeldingen, og medlemmet trods dette ikke er blevet tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Kvitteringen kan både være en kvittering for, at medlemmet har tilmeldt sig, og en kvittering for, at medlemmet har bekræftet sin arbejdssøgning. Medlemmet kan printe kvitteringen ud. Herudover vil medlemmet få kvitteringen fremsendt pr. mail, hvis medlemmet har opgivet en mail-adresse. Eksempel: Medlemmet har en kvittering for digital tilmelding, der oplyser, at medlemmet er tilmeldt den 20. april. Medlemmet bliver først tilmeldt i det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen den 24. april. A-kassen kan fra den 24. april udbetale dagpenge for perioden 20. til 23. april. Alene det forhold, at medlemmet har kvitteringen, vil sædvanligvis betyde, at medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding. Til § 6, stk. 2, nr. 2, og stk. 3 A-kassen kan se bort fra den manglende tilmelding eller fejlagtige afmelding, hvis dette skyldes jobcenteret eller a-kassen. Hvis fejlen ligger hos jobcenteret, skal jobcenteret eller Arbejdsmarkedsstyrelsen have bekræftet dette. Medlemmet må ikke kunne have hindret eller afhjulpet den manglende tilmelding. A-kassen skal notere, hvilke medlemmer der har fået dagpenge, selvom de ikke har været tilmeldt. A-kassen skal til enhver tid kunne oplyse, hvilke og hvor mange medlemmer, som har fået dagpenge efter § 6, stk. 2, nr. 2. Tilmeldingen som arbejdssøgende hos jobcenteret er en af flere betingelser for retten til dagpenge. A-kassen skal sikre sig, at et medlem opfylder de øvrige betingelser for at få dagpenge, før den træffer afgørelse eller ansøger om dispensation. Opfylder medlemmet ikke de øvrige betingelser for at få dagpenge, skal a-kassen træffe afgørelse herom. Til § 6, stk. 4 A-kassen kan først udbetale dagpenge, når det ledige medlem er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. A-kassen skal derfor inden udbetalingen sikre sig, at den har fået underretning fra jobcenteret herom. Medlemmer, der eksempelvis efterfølgende er gået i arbejde eller er sygemeldt, kan få udbetalt dagpenge efter denne bestemmelse, selvom de ikke er tilmeldt hos jobcenteret som arbejdssøgende. Til § 6, stk. 5 Der kan være tilfælde, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har bekræftet, at der er tale om en fejl fra jobcenterets side. A-kassen kan da søge Arbejdsskadestyrelsen eller Arbejdsmarkedsstyrelsens kontor for tilsyn med a-kasser og kommuner om dispensation. A-kassen skal vedlægge den tidligere indhentede udtalelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Overtagelse af arbejde samt deltagelse i samtaler, aktiviteter og tilbud Til §§ 7 og 9 a Kendskab til daglig post Et medlem skal gøre sig bekendt med den daglige post. Medlemmet skal enten selv vente på den daglige post eller på anden måde sikre sig kendskab hertil. Det er medlemmets ansvar at få kendskab til post, som er kommet frem til den angivne postadresse, så længe medlemmet ikke har givet sin opholdsadresse til a-kassen og jobcenteret. Eksempler: Et medlem ser ikke et brev fra jobcenteret, fordi medlemmet opholder sig på en anden adresse, som medlemmet ikke har givet besked om til a-kassen og jobcenteret. Medlemmet må da selv bære ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af sanktionsreglen i § 11 a eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Et medlem kan have aftalt med en anden person, at denne skal holde øje med posten. Et medlem kan også have fået sin post omadresseret på posthuset. Hvis medlemmet i disse tilfælde ikke møder på fx jobcenteret eller i et tilbud på grund af manglende kendskab til indkaldelsen fra jobcenteret, er medlemmet ligeledes omfattet af § 11a eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Medlemmet bærer ikke ansvaret, hvis medlemmet ikke møder til en indkaldt samtale mv., fordi indkaldelsen ikke er kommet frem til postadressen. Det er dog et krav, at den manglende eller for sene modtagelse af indkaldelsen ikke skyldes medlemmets forhold. Det beror på en konkret vurdering, om det skyldes medlemmets forhold, at medlemmet ikke eller først for sent får indkaldelsen. Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på: 1) Om afsenderen har fået indkaldelsen retur fra postvæsenet. 2) Om postvæsenet kan bekræfte, at der har været uregelmæssigheder i postgangen i det område og i den periode, da indkaldelsen blev sendt. 3) Om medlemmet har skiftet forklaring om årsagen til udeblivelsen. Manglende oplysning om vedvarende adresseændring Hvis et medlem ikke får et brev fra jobcenteret på grund af en vedvarende adresseændring, som jobcenteret ikke har fået besked om, står medlemmet ikke til rådighed. I så fald har medlemmet ikke ret til dagpenge fra fraflytningstidspunktet, og indtil der gives besked om ændringen til jobcenteret og a-kassen. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af § 11, og ikke af § 11 a eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Manglende oplysning om adresseændring til en anden aktør Hvis et medlem ikke har givet oplysning om adresseændring til anden aktør, sidestilles dette med manglende oplysning til jobcenteret. A-kassen skal desuden foretage en rådighedsvurdering efter § 27. 1-dags-fristen 1-dags-fristen gives for at give medlemmet tid til at indrette sig på at skulle i arbejde, til samtale mv. A-kassen eller jobcenteret kan henvise til et arbejde med kortere varsel end det, som er beskrevet. Hvis medlemmet da kontakter arbejdsgiveren, er henvisningen gyldig. Digital kommunikation Hvis der er givet mulighed for eller pligt til at kommunikation foregår digitalt, skal medlemmet gøre sig bekendt med den digitale post i henhold til den aftale, der er indgået med kommunen, jobcenteret eller a-kassen, eller som fremgår af reglerne herom. Eksempel: Et medlem har aftalt med kommunen, at post fremsendes på anden vis end ved almindelig post. Medlemmet har fx aftalt med kommunen, at post fremsendes via mail. Medlemmet skal derfor dagligt gøre sig bekendt med sin mail. Hvis medlemmet har problemer med at modtage digital post, skal medlemmet straks gøre kommunen, jobcenteret eller a-kassen opmærksom herpå og aftale, at post fremsendes på anden vis eller få adgang til at læse digital post i fx kommunen/jobcenteret. Efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats har et medlem pligt til at gøre sig bekendt med og kvittere for en jobplan og tilbud heri, som jobcenteret har gjort tilgængeligt for medlemmet på Jobnet. Der er fastsat en 8 dages frist til at møde i tilbuddet. Fristen skal ses i sammenhæng med, at medlemmet efter reglerne hver 7. dag skal bekræfte, at medlemmet er arbejdssøgende ved at tjekke sine jobforslag på Jobnet. Det vil fortsat være muligt at igangsætte tilbud med et starttidspunkt, der ligger tidligere end 8 dage efter afgivelse af tilbuddet. Dette kan fx ske ved, at tilbuddet gives i forbindelse med en jobsamtale eller ved, at det sikres, at medlemmet gøres opmærksom på tilbuddets starttidspunkt på anden vis, fx ved brev eller telefon. Til § 8 I kravet om, at et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde, ligger, at der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage arbejde. Løn- og arbejdsvilkår Løn- og arbejdsvilkår skal svare til, hvad der gælder efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, eller hvad der gælder for samme slags arbejde på ikke overenskomstdækkede områder. Børnepasningsproblemer Medlemmet skal give jobcenteret besked om, at medlemmet ikke kan arbejde på visse tider som følge af, at medlemmet ikke kan få passet sine børn. Hvis der ikke er stillinger nok, som medlemmet kan overtage, står medlemmet ikke til rådighed. Medlemmet skal give jobcenteret besked, når medlemmet ikke længere har børnepasningsproblemer. Helbred mv. Et medlems sygdom eller handicap betyder ikke automatisk, at medlemmet ikke står til rådighed. Der skal blot være arbejde, som medlemmet har vilje, evne og kræfter til at klare. Se i øvrigt vejledningen til §§ 11 og 25. Økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste Hvis medlemmet får økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, skal a-kassen vurdere, om medlemmet kan overtage arbejde på normale vilkår. Hvis medlemmet går ned i arbejdstid i forbindelse med, at medlemmet får godtgørelsen, har medlemmet som udgangspunkt tilkendegivet, at medlemmet ikke kan overtage fuldtidsarbejde. Frihedsberøvelse Et medlem kan ikke overtage arbejde, hvis medlemmet er berøvet sin frihed ved domstols- eller administrativ afgørelse eller forsørges på institution. Medlemmet anses for frihedsberøvet uanset frihedsberøvelsens art. Et medlem, der under afsoning har generel tilladelse til udgang ved arbejde uden for en pension under Kriminalforsorgen, kan anses for at stå til rådighed. Et medlem, der har fået en dom om samfundstjeneste, kan også anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan overtage arbejde med dags varsel. Et medlem, der har fået mulighed for at afsone sin straf på bopælen med elektronisk fodlænke, kan ligeledes anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan overtage arbejde med dags varsel. Transporttid Til § 9, stk. 1 I opgørelsen indgår al den transporttid, som medlemmet sammenlagt bruger fra hjemmet forlades, til medlemmet igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte. Der skal være tale om en mindre overskridelse af de 3 timer efter § 9, stk. 1, 2. pkt. Til § 9, stk. 2 og 3 Bestemmelserne finder anvendelse, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft. Der kan være mangel på arbejdskraft med et medlems kvalifikationer. Det betyder, at et medlem skal acceptere arbejde i et geografisk område, hvor den samlede daglige transporttid med offentlige transportmidler er op til 4 timer, hvis jobcenteret vurderer, at ledige, der bor tæt på arbejdspladsen, ikke i nær fremtid kan henvises til at tage arbejde på arbejdspladsen. Mellem- og højtuddannede skal dog acceptere en længere daglig transporttid. Der skal tages særligt hensyn til familiemæssige forhold, herunder til børnefamilier, enlige forældre og familier med syge eller handicappede familiemedlemmer mv. Mellem- og højtuddannede er medlemmer, som har en uddannelse på niveau 6 eller derover i Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN). Se www.dst.dk. Til § 9, stk. 4 Et medlem, der bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må acceptere denne transporttid. Overskridelsens længde afhænger konkret af, hvor medlemmet har bosat sig. Der skal ikke tages hensyn til, om der for tiden er ledige arbejdspladser i området, men om der er mulighed for beskæftigelse. Rådighedsforpligtelsen er som udgangspunkt uafhængig af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Medlemmet står dog ikke til rådighed, hvis medlemmet bor et sted, hvor der reelt ikke er mulighed for arbejde. I så fald kan medlemmet vælge at stille sig til rådighed for et større geografisk område. Jobsøgning og CV Til § 10 Et ledigt medlem skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked og må derfor ikke kun søge arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne. Medlemmet skal udarbejde et CV og lægge det på Jobnet. Medlemmet har pligt til at ajourføre CV'et, hvis medlemmet fx har haft arbejde eller har deltaget i uddannelse, som har betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet. Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er normal inden for det pågældende faglige område. Hvis det er normalt inden for det område, hvor medlemmet søger arbejde, kan medlemmet søge skriftligt, personligt eller telefonisk. Medlemmet kan også søge arbejde ved at henvende sig til bureauer, den faglige organisation, ved annoncering og ved uopfordrede henvendelser, hvis det er normalt inden for området. Medlemmet skal benytte Jobnet. Medlemmet skal søge relevante stillinger, der er opslået på Jobnet. Medlemmet kan ligeledes benytte af sig af relevante jobbanker. Medlemmet skal også kontakte arbejdsgivere, som har meldt tilbage på medlemmets CV. Tilknytning til et vikarbureau kan ikke erstatte jobsøgning. Medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordeling eller turnusordning Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling eller en turnusordning, har ikke pligt til at søge job i de uger, hvor medlemmet er i fuld beskæftigelse. Medlemmet har derimod pligt til at være aktivt jobsøgende i de uger, hvor medlemmet får udbetalt supplerende dagpenge. I disse uger skal medlemmet være aktivt jobsøgende på samme måde som personer, der er fuldt ledige. Genaktivering af CV ved nytilmelding som ledig Hvis der i Jobnet ligger et tidligere CV, bliver dette aktiveret ved en gentilmelding. Hvis medlemmet gør et sådant CV ikke-tilgængeligt, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering af medlemmet. Plan for jobsøgning Af plan for jobsøgning fremgår det inden for hvilke fagområder, medlemmet primært skal søge arbejde, ligesom det fremgår inden for hvilket geografisk område, medlemmet skal søge. Medlemmet skal søge arbejde, som pågældende kan varetage inden for de udpegede områder. Medlemmet skal så vidt muligt søge varigt arbejde, der udbydes hele året. Et medlem må ikke holde op med at søge arbejde, gå på kurser mv., fordi medlemmet fx skal begynde på en uddannelse, gå på efterløn, overtage andet arbejde eller begynde selvstændig virksomhed. Der gælder særlige regler for et medlem, der bliver omfattet af en mindre intensiv indsats. Se bekendtgørelsens § 13 og vejledningen hertil. Der kan ikke stilles krav om, at medlemmet søger et bestemt antal stillinger. Hvis der er tvivl om medlemmets rådighed, skal a-kassen se på, hvor mange job, der har været udbudt, evt. ved henvendelse til jobcenteret. Konsekvenser Til § 11, stk. 1 Konsekvensen af ikke at opfylde de generelle rådighedsbetingelser i kapitel 2 er som udgangspunkt, at et medlem ikke kan få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, ikke er tilmeldt som arbejdssøgende eller ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, aktiviteter eller tilbud. Et medlem, der fx er midlertidigt syg og derfor ikke kan overtage arbejde, er omfattet af bestemmelsen. Medlemmet har ikke pligt til at møde til fx samtaler i jobcenteret, i a-kassen, hos anden aktør eller hos en arbejdsgiver, så længe medlemmet er syg, og dette er meddelt til jobcenteret. Til § 11, stk. 2 Hvis et medlem ikke står til rådighed igennem en længere periode, kan a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 30. Der kan være tale om meget lang tids sygdom, eller at medlemmet ikke har ønsket at stå til rådighed, fx fordi medlemmet gentagne gange har holdt ferie ud over ferielovens rammer. Hvis et medlems sygdom må anses for at være varig og for at have medført en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, kan medlemmet som udgangspunkt ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I sådanne tilfælde kan medlemmet ikke få dagpenge, før medlemmet har opfyldt et arbejdskrav. Se vejledningen til § 25. Til § 11 a Et medlem, som af jobcenteret, anden aktør eller a-kassen, er indkaldt skriftligt og personligt til en samtale eller aktivitet, og som udebliver fra samtalen, skal udelukkes fra dagpenge fra den dag, medlemmet udebliver, til den dag, medlemmet henvender sig til jobcenteret, anden aktør eller a-kassen om udeblivelsen. Dette gælder uanset grunden til udeblivelsen. Undtaget herfra er dog, hvis udeblivelsen skyldes: 1) At medlemmet opfylder sin rådighedsforpligtelse, fx fordi medlemmet på tidspunktet for samtalen eller aktiviteten er i arbejde, skal til ansættelsessamtale, deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i et andet møde eller aktivitet, som medlemmet er indkaldt til af jobcenteret, anden aktør eller a-kassen. 2) Ferie, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret senest 14 dage før ferien begynder, og inden jobcenteret, anden aktør eller a-kassen har indkaldt medlemmet til den pågældende samtale eller aktivitet. 3) Sygdom, som medlemmet har givet besked om til jobcenteret inden tidspunktet for samtalens eller aktivitetens begyndelse. Det er en betingelse, at ferien eller sygemeldingen er registreret hos jobcenteret/i det fælles datagrundlag. Hvis et medlem holder en enkelt feriedag, gælder 14-dages fristen ikke. Hvis medlemmet ikke har meddelt feriedagen til jobcenteret på tidspunktet for afsendelsen af indkaldelsen, har medlemmet pligt til at møde til samtalen eller aktiviteten, selv om det, medlemmet er indkaldt til, skal foregå på feriedagen. Ved ferie på enkeltdage forstås, at et medlem alene holder ferie fx en onsdag. Holder medlemmet fx ferie fredag og mandag, er der ikke tale om ferie på to enkelte dage, men om sammenhængende ferie, da medlemmet ikke har en periode, hvor medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet mellem de to feriedage. Et medlem har efter §§ 3, 7, 8 og 11 ikke ret til dagpenge for de dage, hvor medlemmet er syg eller holder ferie. Et medlem skal ikke udelukkes for ret til dagpenge efter § 11 a, når medlemmet udebliver fra en samtale om et arbejde, som pågældende er henvist til hos en arbejdsgiver. Udeblivelsen skal derimod behandles som et afslag på arbejde, som pågældende er henvist til. Kapitel 3 Rådighedsforpligtelsen i særlige situationer Mindre intensiv indsats Til § 13 Reglerne om en mindre intensiv indsats fremgår af kapitel 7 a (§ 21 f) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter disse regler er et medlem omfattet af en mindre intensiv indsats, hvis medlemmet kan dokumentere, at medlemmet inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller hvis medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, eller kan dokumentere at være hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Det er jobcenteret, der vurderer, om et medlem er omfattet af en mindre intensiv indsats. Selvom medlemmet opfylder betingelserne for at være omfattet af en mindre intensiv indsats, kan jobcenteret ud fra en konkret vurdering beslutte, at medlemmet fortsat skal være omfattet af den almindelige indsats, hvis der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for at blive omfattet af den mindre intensive indsats, der er gode beskæftigelsesmuligheder inden for medlemmets fagområde, eller det fortsat vil være en fordel for medlemmet at være omfattet af en almindelig indsats. Selvvalgt uddannelse Til § 13 a Reglerne om et medlems rådighed under selvvalgt uddannelse fremgår af § 7 i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige med tilhørende vejledning, og der henvises dertil. Orlov Til § 14, stk. 1 Der er tale om, at et medlem i en orlovsperiode fra et arbejde beder om dagpenge før genoptagelsen af det arbejde, som medlemmet har orlov fra. Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet ønsker at stå til rådighed, fordi medlemmet vender tilbage fra et ophold i udlandet. Arbejdsgiveren skal have afslået at lade medlemmet genoptage arbejdet. Hvis der ikke er mere end 4 uger tilbage af medlemmets orlov fra arbejdet, står medlemmet ikke til rådighed. Medlemmet er i øvrigt omfattet af de almindelige regler om arbejdsophør. Hvis medlemmet uden en gyldig grund tager orlov fra et arbejde, er medlemmet selvforskyldt ledig. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet tager orlov fra arbejdet for at gå på uddannelse med voksenuddannelsesstøtte eller med godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 8 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Til § 14, stk. 2 Reglen betyder, at medlemmet kun kan få dagpenge, hvis ledighedsperioden er over 4 uger. Borgerligt ombud mv. Til § 15 Borgerligt ombud omfatter bl.a. hverv som kommunalbestyrelsesmedlem, domsmand, nævning og tilforordnet ved valg. Andet hverv i det offentliges interesse er fx hverv som offentlig vurderingsmand og det offentliges repræsentant i institutioner, ankestyrelser mv. Bestemmelsen omfatter ikke hverv, der kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet i lovens § 53. Bestemmelsen omfatter dog hverv, der er nævnt i § 53, stk. 3, nr. 3. Hverv, som snarere må sidestilles med fritidsaktiviteter, som fx medlem af hjemmeværnet, er ikke omfattet. Kapitel 4 Supplerende dagpenge og frigørelsesattest Til § 16 En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel, når et ansættelsesforhold er omfattet af en lov eller en kollektiv overenskomst eller aftale, hvorefter der gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side. I relation til § 16 anses en arbejdsgiver derfor for at have krav på et opsigelsesvarsel, selv om arbejdsgiveren og den ansatte aftaler, at lovens, overenskomstens eller aftalens regler om opsigelsesvarsel ikke skal gælde i det konkrete ansættelsesforhold. Når der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt (dvs. uden aftale om det modsatte) gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale, er retten til supplerende dagpenge derfor betinget af, at der bliver indsendt en frigørelsesattest, der skal være underskrevet af arbejdsgiveren, eller en kontrakt, et ansættelsesbevis eller lignende med den indbyggede frigørelsesattest, jf. § 16, stk. 2, nr. 2, medmindre medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, jf. § 16, stk. 2, nr. 1. Sædvanligvis har arbejdsgiveren krav på et opsigelsesvarsel fra ansættelsesforholdets første dag. Ansættelsen regnes for påbegyndt fra og med ansættelsesdatoen i ansættelseskontrakten, uanset at medlemmet først begynder i beskæftigelsen på en senere dag. Dette kan fx være tilfældet for en lærer, der ansættes pr. 1. august, men hvor undervisningen på skolen først begynder nogle dage senere. Hvis medlemmet selv tilrettelægger sit arbejde og ikke har pligt til at udføre det på bestemte tidspunkter, vil arbejdet være omfattet af § 16, stk. 2, nr. 1. Dokumentationen herfor kan være en erklæring fra arbejdsgiveren eller en ansættelseskontrakt. Et medlem, der arbejder på nedsat tid med opsigelsesvarsel som eksempelvis kirkesanger eller fritidsunderviser, kan som udgangspunkt ikke frit placere sit arbejde. Medlemmet skal derfor have en frigørelsesattest. 5-ugers-fristen løber først fra og med den dag, hvor medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge. Hvis der fx er aftalt en prøvetid, har arbejdsgiveren som udgangspunkt først krav på et opsigelsesvarsel efter den aftalte prøvetid. Under prøvetiden har medlemmet ret til supplerende dagpenge. Når prøvetiden er slut, begynder 5-ugers-fristen at løbe. Hvis a-kassen ikke får dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra opsigelsesvarslet, inden 5-ugers-fristens udløb, har medlemmet ikke længere ret til supplerende dagpenge. I så fald kan medlemmet først få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen får dokumentationen. 5-ugers-fristen anses for overholdt, hvis arbejdsgiveren i stillingsopslaget eller i anden skriftlig form inden fristens udløb har meddelt, at der vil blive udstedt frigørelsesattest, og denne snarest muligt bliver sendt til a-kassen. Det er en betingelse, at a-kassen modtager stillingsopslaget eller den anden skriftlige dokumentation inden for 5-ugers-fristen. Kapitel 5 Forbehold af arbejdskraft Til § 17 Sæsonarbejde kan være arbejde, som er betinget af årstiderne. Det kan også være arbejde, hvor der på grund af arbejdets karakter hvert år er en eller flere perioder uden løn. Sæsonarbejde kan fx være arbejde ved forlystelsesetablissementer, arbejde på campingpladser og fritidsundervisning, idet arbejdsfri perioder i disse ansættelsesforhold typisk vil være forudsigelige. Det er ikke sæsonarbejde, hvis medlemmet er beskæftiget med arbejdet hele året, uanset at beskæftigelsen normalt udbydes som sæsonarbejde. Der kan være tilfælde, hvor et medlem får udbetalt sin løn med 1/12 af årslønnen hver måned, men ikke arbejder hele året. A-kassen skal da undersøge, om medlemmet derved har begrænset sin rådighed for en bestemt arbejdsplads eller en bestemt arbejdsgiver. Som eksempel på forbehold af arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller en bestemt arbejdsplads kan nævnes arbejde inden for undervisningssektoren. Ved vurderingen af om arbejdet er omfattet af § 17 indgår bl.a. oplysninger om arbejdets art, den individuelle ansættelseskontrakt og en evt. overenskomst for det pågældende arbejde. Der skal også indgå oplysninger om, hvorvidt medlemmet har haft sæsonarbejde eller arbejde for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads med tilbagevendende ledighedsperioder, og der således kan observeres et gentagelsesmønster. Til § 18 Begrundelsen for rådighedsvurderingen efter § 18 er, at der er tvivl om medlemmets tilknytning til det øvrige arbejdsmarked. A-kassen skal ved rådighedsvurderingen lægge afgørende vægt på, om medlemmet har søgt helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid. Det skal også indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet for at overtage et arbejde omfattet af § 17 har opsagt et helårsarbejde eller er ophørt med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Medlemmet står til rådighed for det øvrige arbejdsmarked, hvis medlemmet har søgt arbejde, der kan udbydes hele året, mens medlemmet har haft sæsonarbejde. Medlemmet har dog ikke pligt til at søge arbejde, hvis medlemmet ikke får supplerende dagpenge. Vurderingen skal først foretages, hvis medlemmet i flere år i træk har haft arbejde med tilbagevendende ledighedsperioder, og der således kan observeres et gentagelsesmønster. Der henvises til vejledningen til §§ 25, 29, stk. 2, og 30. Særligt om lønmodtagerarbejde i nærståendes virksomhed Der kan være tvivl om rådigheden, hvis et medlem anses som lønmodtager, og medlemmet bliver helt eller delvist ledig fra arbejde i ægtefællens eller samleverens virksomhed, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i virksomheden. Hvis virksomheden fortsættes af ægtefællen eller samleveren, skal følgende indgå i vurderingen af medlemmets rådighed: karakteren af medlemmets hidtidige arbejde i virksomheden, årsagen til ledigheden fra virksomheden og omfanget og arten af medlemmets hidtidige tilknytning til andre arbejdspladser. Det samme gælder, hvis medlemmet bliver delvist eller midlertidigt ledig fra lønarbejde i en selvstændig virksomhed, der udøves af medlemmets, ægtefællens eller samleverens børn eller forældre. Kapitel 6 Manglende rådighed efter et afslag eller et ophør Til § 19 Ved afslag på eller ophør i arbejde eller tilbud og ved afslag på medvirken til udarbejdelse eller revision af en jobplan skal a-kassen vurdere, om medlemmet er selvforskyldt ledig. Er medlemmet selvforskyldt ledig, får medlemmet en sanktion, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. A-kassen skal være opmærksom på, at en effektiv karantæne ikke kan afvikles i perioder, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge. En eventuel sanktion for selvforskyldt ledighed kan derfor først afvikles, når medlemmet igen har ret til dagpenge. § 19 omfatter de situationer, hvor et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud mv., og hvor afslaget eller ophøret skyldes medlemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser, som tyder på, at medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den mellemliggende periode. Ud over de situationer, der er nævnt i § 19, stk. 1, gælder bestemmelsen fx i tilfælde, hvor et medlem afslår et arbejde som pågældende er henvist til, fordi medlemmet skal afsone frihedsstraf eller aftjene værnepligt. Der skal være egentlig årsagssammenhæng mellem medlemmets afslag eller ophør og medlemmets fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser. Særligt om flytning på grund af ægtefællens forhold Medlemmet kan tidligst få dagpenge igen, når medlemmet er flyttet, under forudsætning af, at betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt. Har medlemmet fået en karantæne, kan medlemmet dog først få dagpenge, når karantænen er afviklet. Særligt om arbejdssøgning i et andet EU/EØS-land efter forordning (EF) nr. 883/04 Hvis et medlem afslår eller ophører med et arbejde eller et tilbud med henblik på at rejse til et andet EU/EØS-land for at søge arbejde i 3 måneder efter artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/04, kan medlemmet ikke få dagpenge fra tidspunktet for afslaget eller ophøret, og indtil medlemmet er rejst. Særligt om uddannelse Det er afgørende, om der er årsagssammenhæng. Har medlemmet fx opsagt et arbejde for at påbegynde uddannelse, er medlemmet omfattet af bestemmelsen og skal udelukkes fra dagpenge. Udelukkelse fra dagpenge forudsætter ikke, at medlemmet på afslags- eller opsigelsestidspunktet er optaget på en uddannelse. Hvis a-kassen ved et medlems afslag eller ophør finder ud af, at medlemmet har søgt optagelse eller er optaget på en uddannelsesinstitution, skal den undersøge om afslaget eller ophøret reelt er begrundet i påbegyndelse af uddannelse. Dette gælder uanset begrundelsen for afslaget eller ophøret. Det samme gælder, hvis medlemmet kort tid efter et ophør begynder på en uddannelse, som medlemmet ikke har oplyst om ved ledigmeldelsen. I dette tilfælde kan a-kassen fx indhente oplysninger om, hvornår medlemmet har søgt om optagelse på uddannelsen. Til § 19, stk. 2 Er det ikke muligt at dokumentere, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet, er en tro- og loveerklæring fra medlemmet tilstrækkelig. Særligt for så vidt angår begyndelse af uddannelse bemærkes, at forudsætningen for afslaget eller ophøret ikke er bortfaldet, når medlemmet begynder på uddannelsen. Medlemmet kan således ikke få dagpenge under uddannelsen. Dette gælder også, selvom medlemmet begynder på en uddannelse, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i § 20, stk. 2, og § 21. Kapitel 7 Uddannelse A-kassen skal før udbetaling af dagpenge sikre sig, at et medlem under uddannelse er aktivt arbejdssøgende. Især hvis et medlem deltager i flere uddannelser samtidig, kan det være nødvendigt at give medlemmet en frist til gennem jobsøgning at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Til § 20, stk. 1 Deltagelse i uddannelse Hvis et medlem ikke er tilmeldt en uddannelsesinstitution, anses medlemmet ikke for at deltage i uddannelse. Hvis et medlem uddanner sig uden at være tilmeldt en uddannelsesinstitution, fx ved at skrive på en afhandling, skal a-kassen foretage en konkret rådighedsvurdering. Hvis et medlem er tilmeldt en uddannelsesinstitution, anses medlemmet for at deltage i uddannelse, medmindre medlemmet har fået orlov fra uddannelsen. Hvis et medlem har tilmeldt sig eksamen som såkaldt »privatist«, dvs. uden at have deltaget i den forudgående undervisning, anses medlemmet for at deltage i uddannelse fra det tidspunkt, medlemmet har tilmeldt sig eksamen. Til § 20, stk. 2 En undervisningstime skal forstås som en undervisningslektion, uanset at en lektion typisk er på 45 minutter. I tilfælde af, at en lektion er på mere end 60 minutter, er det dog undervisningens omfang opgjort i timer pr. uge, der er afgørende for, om uddannelsen kan følges med dagpenge. Hvis et medlem deltager i fjernundervisning, skal a-kassen undersøge, hvor mange timers undervisning et traditionelt forløb ville vare. Dette skal lægges til grund ved afgørelsen af, om medlemmet kan deltage i undervisningen med dagpenge. Til § 20, stk. 2, nr. 1 Uddannelse, der ikke giver ret til SU Udbydes et forløb med 20 timer eller derover om ugen, kan et medlem ikke deltage i uddannelsen med ret til dagpenge. Der er ret til dagpenge, hvis der undervises under 20 timer i hver uge. Hvis et forløb lægges til rette på en sådan måde, at der er en fast, regelmæssig overskridelse af timebegrænsningen, er der en formodning for, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis der i forløbet derimod undtagelsesvist er enkelte uger med 20 timers undervisning eller derover, fx fordi den normale undervisning suppleres med et weekendseminar eller en temaaften, kan retten til dagpenge bevares under uddannelsen som sådan. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge i den uge, hvor der undervises i 20 timer eller mere. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis uddannelsen giver ret til SU som heltidsuddannelse, selvom medlemmets undervisning er under 20 timer om ugen. Eksempler på uddannelser, der ikke giver ret til SU og derfor kan følges under 20 timer om ugen med ret til dagpenge, er meritlærer- og meritpædagoguddannelsen, merkonomuddannelsen, HD-studiet, MBA og MPA. Til § 20, stk. 2, nr. 2 HF-enkeltfag og lign. Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau omfatter studentereksamen, højere forberedelseseksamen (HF), højere handelseksamen (HHx) og højere teknisk eksamen (HTx). Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet får SU. Til § 20, stk. 2, nr. 3 Folkeskoleundervisning Undervisningen svarer til folkeskolens 8.-10. klassetrin, hvis undervisningen giver ret til videre uddannelse svarende til, hvad der opnås ved folkeskolens afsluttende prøver, og hvis undervisningens varighed og omfang ikke er meget forskelligt fra forløbet i folkeskolen. Undervisning udbudt efter § 4, stk. 1 og 2, i lov om almen voksenuddannelse (VUC) svarer også til undervisning på folkeskolens 8.-10. klassetrin. Undervisning udbudt efter lov om forberedende voksenuddannelse svarer også til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Ret til dagpenge kan også bevares under kurser for ordblinde og kurser i dansk for indvandrere. Til § 20, stk. 2, nr. 4 Aftenskoleundervisning og lign. Der skal være tale om traditionel aftenskoleundervisning efter folkeoplysningsloven som fx engelsk og madlavning. Det er uden betydning, hvornår på dagen undervisningen foregår. Det afgørende er, at der er tale om hobbyprægede forløb, som ikke er kompetencegivende, og at der ydes støtte efter folkeoplysningsloven. Endvidere kan weekend-kurser på 20 timer eller mere, som arrangeres af oplysningsforbundene, være omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om de former for undervisning, som er nævnt ovenfor. Ligestillede kurser, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse, er fx tillidsmandskurser og boligselskabernes fritidskurser for boligbestyrelsesmedlemmer. Til § 20, stk. 2, nr. 5 Undervisning på op til 2 uger, der styrker medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet Et medlem kan deltage i flere kurser af op til 2 ugers varighed, men medlemmet kan ikke bevare sin ret til dagpenge, hvis flere kurser af kortere varighed stykkes sammen til et forløb på mere end 2 uger. Det er altså en betingelse, at der er en periode af en vis varighed mellem de korte kurser. Det er muligt at følge et kursus arrangeret af a-kassen, medlemmets egen organisation, jobcenteret eller anden aktør med 2 ugers undervisning på 37 timer pr. uge og de følgende uger med under 20 timer pr. uge. Et medlem kan også følge kurser arrangeret af en anden a-kasse eller faglig organisation. Det er en forudsætning, at medlemmets a-kasse finder, at kurset styrker medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet. Vejlednings- og afklaringsforløb, der ikke indgår som led i en jobplan, og hvorunder medlemmet modtager dagpenge, er ikke omfattet af bestemmelsen. Kombination Der kan udbetales dagpenge, selvom medlemmet kombinerer uddannelse efter § 20, stk. 2, nr. 1 til 5. Til § 20, stk. 2, nr. 6 Åben uddannelse Unge under 30 år kan deltage i åben uddannelse og uddannelse efter lov om universiteter inden for de første 3 måneders sammenlagt ledighed. 30- til 59-årige kan deltage inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed, og medlemmer, der er fyldt 60 år, kan deltage inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Det er på denne måde muligt for et medlem, der har taget en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, at ajourføre og vedligeholde sine faglige kvalifikationer. Det er ikke muligt for et medlem at følge eller begynde på kurser, der kan være led i en ny uddannelse for medlemmet. Fx kan en cand.mag. i engelsk og tysk ikke tage et kursus, som kan være led i et sidefag i fransk. Undervisningen må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk. Dette gælder også, hvis undervisningen ligger i weekenden. Hvis et studenterårsværk fx svarer til undervisning i 24 timer om ugen, må undervisningen højst udgøre 8 timer i hver enkelt uge. Hvis der i undervisningsforløbet forekommer 1 uge med mere end 8 timer, kan medlemmet ikke bevare retten til dagpenge efter denne undtagelsesbestemmelse. Kombination Et medlem kan kombinere åben uddannelse med aftenskoleundervisning og kurser på op til 2 uger efter nr. 5. Til § 20, stk. 2, nr. 7 Højskoleforløb for under 25-årige Medlemmet skal være under 25 år i hele den periode, hvor medlemmet deltager i skoleforløbet. Under forløbet har medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge. Hvis medlemmet fx fylder 25 år efter at have deltaget i et højskoleforløb i 1 måned, kan medlemmet ikke fortsætte med ret til dagpenge. Kombination Det er muligt at kombinere undervisningen med aftenskoleundervisning. Til § 21, stk. 1 Ved opgørelsen af, om kravet om beskæftigelse er opfyldt, tages der udgangspunkt i datoen for tilmeldingen som arbejdssøgende. Beskæftigelse udført uden for en medlemsperiode kan også regnes med. Det er ikke muligt at opfylde kravet om beskæftigelse på mindre end 2 år. Det er uden betydning, om der er arbejde i hele perioden. Til § 21, stk. 2 Det er ikke muligt at få ret til nye 444 henholdsvis 360 timer til samme uddannelse. Til § 22 Et medlem må ikke have ret til løn i ledighedsperioden. Det er en betingelse, at medlemmet i øvrigt står til rådighed. Medlemmet skal have dokumentation fra uddannelsesstedet på, at medlemmet holder orlov. En orlov fra en uddannelse skal kunne anses for at være reel i forhold til uddannelsens opbygning og forløb. Dette vil ved videregående uddannelser fx være tilfældet, hvis orloven er mindst et semester. Hvis orloven er under et semester, skal a-kassen vurdere, om den er reel. Det kan være tilfældet, hvis orloven afskærer medlemmet fra at gå til eksamen ved semestrets udgang. Kapitel 8 Medlemmets oplysningspligt Til § 23, stk. 1 Opremsningen i stk. 1 er ikke udtømmende. Medlemmet skal således give a-kassen alle oplysninger, a-kassen anmoder om til brug for vurderingen af medlemmets rådighed. Medlemmet skal oplyse om en eventuel begrænsning i rådigheden. Hvis begrænsningen først indtræder senere, skal medlemmet straks oplyse om dette. Oplysningerne skal indgå i a-kassens rådighedsvurdering af medlemmet. Hvis medlemmet, fx i forbindelse med at medlemmet henvises til arbejde, påberåber sig en gyldig grund, som udgør en begrænsning i rådigheden, fx dårligt helbred, og som ikke tidligere er oplyst over for jobcenteret og a-kassen, skal a-kassen træffe afgørelse efter bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Medlemmet kan ikke påberåbe sig dårligt helbred som gyldig grund, medmindre medlemmet dokumenterer dette med en lægeattest. Hvis medlemmet ikke har oplyst om begrænsninger i rådigheden inden henvisningen, skal a-kassen vurdere, om medlemmet har stået til rådighed i den forudgående periode, jf. § 25, samt om der er et evt. tilbagebetalingskrav, og om medlemmet skal have en sanktion for svig eller uagtsomhed. Til § 23, stk. 3 Der skal i CV'et, jf. stk. 3, være oplysninger om beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet. A-kassen skal sikre sig, at oplysningerne er fyldestgørende og korrekte og har den fornødne kvalitet, herunder at oplysningerne er i overensstemmelse med rådighedsforpligtelsen, jf. §§ 7-10. Pligter i forbindelse med kontrolbesøg Til § 24 Bestemmelsen er et led i indsatsen mod sort og illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser mv. Som led i denne indsats gennemfører offentlige myndigheder, som fx SKAT, Arbejdsmarkedsstyrelsen og kommunerne, løbende kontrolbesøg for at modvirke og afdække omfanget af misbrug af offentlige ydelser og sort arbejde. Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen mener, at der er tvivl om et medlems rådighed, sender Arbejdsmarkedsstyrelsen umiddelbart efter kontrolbesøget en meddelelse herom til a-kassen, som skal foretage en rådighedsvurdering, når medlemmet efterfølgende anmoder om dagpenge. Jobcenteret skal straks sørge for en beskæftigelsesindsats for medlemmet, hvis der på baggrund af et kontrolbesøg er rejst tvivl om rådigheden, fx fordi medlemmet arbejder, samtidig med at medlemmet modtager dagpenge, statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller lignende ydelser. Den hurtige beskæftigelsesindsats forudsætter, at jobcenteret straks får besked fra a-kassen, når et medlem efter at være mødt ved et kontrolbesøg ønsker at få dagpenge eller anden ydelse fra a-kassen. A-kassen har derfor – efter modtagelsen af en indberetning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen – pligt til straks skriftligt at meddele medlemmet, at medlemmet skal henvende sig til a-kassen den første dag, som medlemmet vil bede om dagpenge mv. for, efter at medlemmet har modtaget meddelelsen. Det er i stk. 2 fastsat, at der først vil kunne udbetales dagpenge mv. fra den dag, hvor medlemmet henvender sig til a-kassen efter, at medlemmet har fået brevet fra a-kassen. Hvis medlemmet ønsker at få dagpenge mv. for én eller flere dage, som ligger mellem kontrolbesøget og modtagelsen af brevet fra a-kassen, kan a-kassen udbetale dagpenge mv. for disse dage under forudsætning af, at medlemmet straks henvender sig til a-kassen. Pligten for jobcenteret til straks at sørge for en beskæftigelsesindsats gælder kun for medlemmer, der anmoder om dagpenge mv. for dage, som ligger efter kontrolbesøget og indtil 14 dage efter modtagelsen af brevet fra a-kassen. Det er derfor fastsat i stk. 3, at pligten for medlemmet til at henvende sig til a-kassen den første dag, som medlemmet vil bede om dagpenge mv. for, ikke gælder, hvis medlemmet først ønsker dagpenge mv. fra et tidspunkt, der ligger mere end 14 dage efter, at medlemmet har fået brevet fra a-kassen. A-kassen kan anføre dette i brevet til medlemmet. Et medlem, som først ønsker dagpenge mv. fra et tidspunkt, der ligger mere end 14 dage efter, at medlemmet har fået brevet fra a-kassen, kan således søge om dagpenge mv. ved at indsende et dagpengekort på normal vis. Kapitel 9 Rådighedsvurdering Til § 25, stk. 1 Når et medlem melder sig ledig, kan der være grund til at foretage en rådighedsvurdering. Hvis medlemmet er selvforskyldt ledig, kan det give anledning til tvivl om rådigheden. A-kassen skal også være opmærksom på andre forhold, der kan skabe tvivl om rådigheden. Det gælder fx tilfælde, hvor – medlemmet med en gyldig grund har afbrudt flere arbejdsforhold inden for en kort periode, – medlemmet flere gange har meldt sig syg i forbindelse med samtaler eller tilbud, – medlemmet anmoder om dagpenge, efter at medlemmet i en arbejdsfri periode ikke har været tilmeldt som arbejdssøgende, eller – medlemmet gennem flere år har holdt ferie ud over den periode, som ferieloven giver ret til. A. Underretninger fra jobcenteret A-kassen skal undersøge årsagen til underretningen Hvis a-kassen finder, at medlemmet står til rådighed, skal a-kassen notere hændelsen og begrundelsen for, at der ikke er tvivl. B. Deltagelse i særlige forløb for svage ledige, bl.a. undervisning i dansk Jobcenteret styrker sammen med a-kasserne og andre aktører indsatsen for svage ledige med særlige forløb. Medlemmet skal stå til rådighed under forløbet. Forløbene skal dels skabe afklaring af medlemmets kvalifikationer, dels danne grundlag for en vurdering af medlemmets rådighed. Ledige kan også få tilbud om undervisning i dansk. Manglende danskkundskaber vil ikke i sig selv være nok til, at medlemmet ikke er til rådighed. A-kassen skal dog sikre sig, at der er et arbejdsmarked for medlemmet trods de manglende danskkundskaber. C. Anmodning om dagpenge, når medlemmet har opsagt et varigt arbejde for at overtage et arbejde med færre timer I vurderingen skal indgå: – Begrundelse for arbejdsskiftet. – Forsøg på før arbejdsskiftet at få anden fuldtidsbeskæftigelse. – Hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. – Mulighed for at få flere arbejdstimer i deltidsbeskæftigelsen inden for en overskuelig tid. – Fremtidige muligheder for fuldtidsbeskæftigelse. – Vilje til at overtage rimeligt arbejde. D. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet i en længere periode på grund af sygdom Når medlemmet melder sig ledig efter en periode med sygedagpenge, skal a-kassen sikre sig dokumentation for, at dagpengeudbetalingerne er ophørt. A-kassen skal undersøge, om medlemmet igen kan overtage arbejde, jf. §§ 7-9. A-kassen kan indhente en tro- og loveerklæring som dokumentation for, at medlemmets helbred ikke er til hinder for, at medlemmet kan overtage arbejde. A-kassen skal vurdere medlemmets rådighed i tilfælde af, at medlemmet i mindst 2 år har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, når medlemmet melder sig rask og beder om dagpenge. Sygdommen skal indgå som et væsentligt led i vurderingen. Det samme gælder, hvis medlemmet melder sig rask i forbindelse med, at medlemmets ret til sygedagpenge udløber som følge af tidsbegrænsningen i sygedagpengereglerne. Det vil som hovedregel sige efter 52 ugers sygedagpenge. I vurderingen skal indgå, hvor ofte og i hvor lang tid, medlemmet har været syg. Medlemmets hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder for at få job i fremtiden skal også indgå. Bl.a. i den situation kan en lægeattest være nødvendig for a-kassens vurdering af, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er en standardlægeattest til brug ved a-kassens rådighedsvurdering af et medlem efter længere tids sygdom (mere end 52 uger) eller i ganske særlige tilfælde, hvor sygdommen kan tænkes at medføre eller have medført indskrænkninger i medlemmets erhvervsevne. Medlemmet får attesten hos a-kassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i a-kassen. En kiropraktorerklæring sidestilles med en lægeattest. Hvis medlemmet har været syg i mindre end 52 uger, kan a-kassen bede medlemmets læge om en vurdering af erhvervsevnen. A-kassen skal i anmodningen nærmere beskrive årsagen til og formålet med, at en lægelig udtalelse ønskes. Medlemmet skal give samtykke, inden a-kassen beder lægen om en udtalelse. A-kassen kan vurdere, at medlemmet på grund af sit helbred varigt ikke kan overtage arbejde efter §§ 7-9. Medlemmet kan da ikke få dagpenge, før medlemmet har opfyldt kravet om arbejde i § 30. Hvis der ikke er sket en indskrænkning i medlemmets erhvervsevne, men medlemmets sygdom pt. forhindrer medlemmet i at overtage arbejde, jf. §§ 7-9, kan medlemmet ikke få dagpenge, så længe sygdommen varer, jf. § 11. Indskrænkning i erhvervsevnen på grund af sygdom eller handicap udelukker ikke, at medlemmet kan anses for at stå til rådighed: – Hvis der er arbejdsområder, som a-kassen vurderer, at medlemmet kan varetage (erhvervsevne). – Hvis en lægeerklæring udtaler, at medlemmet har en arbejdsevne, selvom der er konkrete indskrænkninger i erhvervsevnen. – Hvis medlemmet i øvrigt har vilje til at overtage arbejde, hvilket bl.a. kan dokumenteres i form af arbejdssøgning. Om der er arbejdsområder, som medlemmet kan varetage, kan evt. undersøges ved jobcenteret eller faglige organisationer. Følgende forhold kan indgå i vurderingen af rådigheden: – Tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet både før og efter sygdommen/handicappet. Herved skal der lægges vægt på årsagen til eventuelle arbejdsophør. – Om medlemmet har været tilbudt arbejdsprøvning, og i så fald hvordan den er forløbet. – Hvad medlemmet ifølge sit CV står til rådighed for. – Hvor ofte og i hvor lange perioder, medlemmet har været sygemeldt. – Om sygemeldingerne falder sammen med tilbud. – Om medlemmet er blevet henvist til arbejde eller har fået tilbud, og om medlemmet har gennemført disse tilbud. – Om medlemmet har raskmeldt sig i a-kassen i forbindelse med ophør af sygedagpenge. E. Social pension, invaliditetsydelse, revalidering eller fleksjob Når et medlem søger eller modtager en helbredsbegrundet ydelse, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering. A-kassen skal på baggrund af bl.a. kommunens oplysninger vurdere, om medlemmet er i stand til at påtage sig arbejde. Rådighedsvurderingen skal vedrøre hele ledighedsperioden efter ansøgningen om fx social pension. Det gælder også, selvom a-kassen uden kendskab til ansøgningen tidligere har foretaget en rådighedsvurdering efter ansøgningstidspunktet. Det skal indgå som et væsentligt led i rådighedsvurderingen, hvis medlemmet har haft arbejde, der svarer til fuldt normalt omfang efter ansøgningstidspunktet. F. Tabt erhvervs-/arbejdsevne Hvis et medlem får tilkendt/modtager pension som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, skal a-kassen vurdere rådigheden. G. Rådighed ved udstedelse af efterlønsbevis og overgang til efterløn uden et efterlønsbevis Ved udstedelse af et efterlønsbevis og ved overgang til efterløn uden et efterlønsbevis, skal medlemmet stå til rådighed på bevistidspunktet eller ved overgang til efterløn. Det er ikke nok, at medlemmet stod til rådighed på ansøgningstidspunktet. Medlemmet skal stå til rådighed for arbejde på fuld tid, hvis medlemmet søger om rettigheder som fuldtidsforsikret. Søger medlemmet om rettigheder som deltidsforsikret, skal medlemmet alene stå til rådighed for deltidsarbejde. Ved rådighedsvurderingen skal der især lægges vægt på, om medlemmet har helbred til at klare et arbejde. Hvis medlemmet er ophørt i sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller lignende, vil medlemmet efter en konkret vurdering kunne anses for at stå til rådighed uden forinden at have været tilmeldt som arbejdssøgende og uden at have været arbejdssøgende. Arbejdsskadestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan give tilladelse til, at medlemmet får udstedt et efterlønsbevis, selvom medlemmet ikke ville kunne anses for at stå til rådighed efter § 17 om rådighedsvurdering i forbindelse med forbehold af arbejdskraft. Der henvises til § 31. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om efterlønsbevis, bekendtgørelse om fleksibel efterløn og bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie med tilhørende vejledninger. H. Rådighed ved overgang til efterløn med et efterlønsbevis Et medlem, der ved udstedelsen af et efterlønsbevis er i beskæftigelse eller modtager dagpenge, anses for at stå til rådighed. Et medlem, der har fået udstedt et efterlønsbevis, kan gå på efterløn, selvom medlemmet på tidspunktet for overgangen til efterløn på grund af sygdom eller frihedsberøvelse ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Medlemmet skal derudover opfylde de øvrige almindelige rådighedsbetingelser (bortset fra sygdom og frihedsberøvelse) på tidspunktet for overgang til efterløn. Der henvises i øvrigt til det under G anførte. Til § 25, stk. 2 A-kassen skal fx opbevare underretninger fra jobcenteret om medlemmets deltagelse i - eller manglende medvirken til - kontaktforløb, jobsamtaler, aktiviteter, tilbud, konkrete åbne jobordrer og særlige jobprojekter. A-kassen skal også opbevare underretninger fra jobcenteret om henvisning af medlemmet til arbejde og resultatet heraf. Hvis a-kassen selv henviser medlemmet til arbejde, skal a-kassen registrere dette samt resultatet af henvisningen. A-kassen skal registrere og opbevare de oplysninger, medlemmet har givet efter § 23, som har betydning for medlemmets rådighed. A-kassen skal bl.a. registrere medlemmets oplysninger om kurser og arbejdssøgning, så det fremgår, om medlemmet opfylder § 10. A-kassen skal altid registrere medlemmets kurser, og hvor mange job medlemmet har søgt samt hvornår. Oplysningerne skal indgå i vurderingen af, om medlemmet opfylder sin pligt til at kunne overtage og søge arbejde, jf. §§ 7-9 og 10. I vurderingen skal a-kassens egne oplysninger og oplysningerne fra Jobnet også indgå. A-kassen skal registrere, om medlemmet har fulgt eller er ved at få udarbejdet en jobplan. Såfremt a-kassen ved en rådighedsvurdering efter §§ 25-28 finder, at medlemmet står til rådighed, skal a-kassen registrere sin rådighedsvurdering og begrundelsen herfor. Af begrundelsen skal bl.a. fremgå, hvad medlemmet har gjort for at komme hurtigst muligt i arbejde, herunder oplysning om, hvor mange job pågældende har søgt. Jobmulighederne på det relevante arbejdsmarked skal tillige fremgå af begrundelsen. Hvis medlemmet gives en frist efter § 29 til at bevise sin tilknytning til arbejdsmarkedet ved aktiv jobansøgning, skal a-kassen notere begrundelsen herfor. Opbevaringen bør ske ved, at oplysningerne fremgår af a-kassens edb-system, men kan også ske i form af kopi eller notat på medlemmets sag. Til § 26, stk. 1 og 2 De 3 måneders sammenlagt ledighed opgøres efter reglerne i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Der må højst være 3 måneders sammenlagt ledighed mellem hver rådighedssamtale. Opgørelsen sker på grundlag af de uger, hvor medlemmet har modtaget ydelser fra a-kassen, deltaget i tilbud mv. Indkaldelsen til samtalen skal ske under forudsætning af, at medlemmet fortsat er ledig, og således at den kan afholdes, senest når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed. Rådighedsvurderingen sker ved en individuel og personlig samtale med medlemmet, således at a-kassen kan vurdere, om der er behov for at vejlede medlemmet om rådighedsforpligtelsen. A-kassen skal registrere og opbevare alle oplysninger, der har ligget til grund for rådighedsvurderingen. A-kassen skal således til enhver tid kunne redegøre for, hvordan a-kassen har vurderet rådigheden i forhold til kravene i stk. 2. A-kassen skal bl.a. sikre sig, at medlemmet har søgt arbejde, herunder at medlemmet har været realistisk i sin jobsøgning. Det vil bl.a. sige at medlemmet søger arbejde, som medlemmet kan varetage, herunder også ufaglærte job og job uden for medlemmets faglige område, jf. § 8. A-kassen vil modtage en underretning fra jobcenteret, når et medlem er blevet pålagt at søge konkrete job. A-kassen skal ved rådighedsvurderingen sikre sig, at medlemmet har fulgt pålægget. I samtalen vil også kunne indgå oplysninger, som a-kassen har modtaget fra anden side (fx en anden aktør), ligesom der under samtalen kan dukke andre oplysninger op, som skal inddrages i vurderingen. Hvorvidt et medlem har søgt tilstrækkeligt mange job, vil altid bero på en skønsmæssig vurdering, og der vil som udgangspunkt ikke blive stillet krav om et bestemt antal ansøgninger. A-kassens opgave er i denne forbindelse at undersøge, om medlemmet deltager i kurser og andre opkvalificerende aktiviteter, som kan styrke muligheden for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. A-kassen skal endvidere sikre sig, at medlemmets CV fortsat indeholder korrekte og fyldestgørende oplysninger om beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder at oplysningerne er i overensstemmelsen med rådighedsforpligtelsen, jf. §§ 7-9 og 10. For så vidt angår § 8, betyder dette, at medlemmet i CV’et ikke må være afvisende over for at overtage rimeligt arbejde. A-kassen skal også spørge medlemmet, om medlemmet har faktiske eller retlige hindringer for overtagelse af arbejde på fuld tid som fx dårligt helbred eller manglende opholdstilladelse. A-kassen vil fortsat – imellem de systematiske rådighedsvurderinger – have pligt til at vurdere et medlems rådighed i bestemte situationer, fx hvis jobcenteret sender en begrundet anmodning herom, eller hvis der i øvrigt opstår tvivl om rådigheden. Til § 26, stk. 3 Vurderingen af medlemmets jobsøgning skal tage udgangspunkt i plan for jobsøgning og de jobansøgninger, som a-kassen har orienteret medlemmet om at medbringe eller redegøre for. Plan for jobsøgning Medlemmets plan for jobsøgning, som er udarbejdet eller revideret ved den forudgående samtale i a-kassen, danner udgangspunkt for a-kassens samlede skønsmæssige vurdering af medlemmets jobsøgning. Det bemærkes, at medlemmet kan opfylde kravene til aktiv jobsøgning, selvom planen for jobsøgning ikke er fulgt. A-kassen skal ved samtalen revidere plan for jobsøgning, der på ny skal udleveres eller sendes til medlemmet umiddelbart efter samtalen. Gennemgang af jobansøgninger Medlemmet skal til rådighedssamtalen medbringe kopi af det antal jobansøgninger, som a-kassen har bedt om. A-kassen skal vurdere indholdet af medlemmets medbragte jobansøgninger, herunder om medlemmet har søgt seriøst og bredt, samt om der er søgt arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Hvis medlemmet har søgt arbejde inden for områder, hvor der ikke søges skriftligt, skal medlemmet for et nærmere angivet antal ansøgninger mundtligt kunne oplyse, hvordan der er søgt job, hvilke arbejdsgivere, der er søgt hos, hvornår der er søgt samt hvilke stillinger, der er søgt. Herudover skal medlemmet redegøre for, hvordan samtalerne er forløbet. A-kassen skal ud fra en individuel vurdering pålægge den ledige at medbringe kopi af et nærmere angivet antal jobansøgninger ved den følgende rådighedssamtale – hvis den ledige ikke har søgt skriftligt, skal pågældende forberedes på, at pågældende skal kunne redegøre mundtligt for jobsøgningen. Antallet af jobansøgninger, som den ledige anmodes om at medbringe, skal afspejle den lediges situation på det aktuelle tidspunkt – fx kan ledighedens længde, antallet af fagområder, som den ledige skal søge job inden for, samt kvaliteten af den lediges jobansøgninger indgå i vurderingen. A-kassen skal endvidere gemme de jobansøgninger, som a-kassen har bedt den ledige om at medbringe. Til § 26, stk. 4 Bestemmelsen medfører, at a-kassen har pligt til at give medlemmet en frist på højst 4 uger. Medlemmet har pligt til at dokumentere arbejdssøgningen inden for området, hvor der er mangel på arbejdskraft. A-kassen har således pligt til ved hver rådighedssamtale at give medlemmet en frist til at dokumentere arbejdssøgningen. Til § 27 Et ledigt medlem har pligt til at medvirke i de forløb, som en anden aktør står for. Hvis a-kassen får underretning om, at et medlem ikke overholder sine forpligtelser over for den anden aktør, er der tvivl om rådigheden. Til § 29, stk. 1 I rådighedsvurderingen skal det indgå, om medlemmet søger arbejde, herunder om medlemmet søger konkrete job på opfordring af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør. Det skal også indgå, om medlemmet har deltaget i aktiviteter og tilbud, herunder i tilbud efter en jobplan. Når a-kassen giver medlemmet en frist til at bevise sin tilknytning til arbejdsmarkedet ved aktiv jobsøgning, skal a-kassen notere, hvad begrundelsen for at give fristen har været. Til § 29, stk. 2 En frist forudsætter, at a-kassen ikke har grundlag for at træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed på grund af en for ringe jobsøgning. A-kassen kan således give en frist, hvis der er tvivl om medlemmets jobsøgning. Dette gælder fx, hvis der er tvivl om, hvorvidt medlemmets jobsøgning er tilstrækkelig seriøs, realistisk og bred. Der er fx tvivl om seriøsiteten af medlemmets jobsøgning, hvis medlemmet i overvejende grad har sendt ansøgninger via et jobsøgningsprogram eller alene har sendt sit CV som ansøgning til job, hvor det er kutyme at sende en egentlig ansøgning. En a-kasse kan også give en frist, hvis medlemmet fx har en så nær tilknytning til en arbejdsplads, at der er tvivl om rådigheden for det øvrige arbejdsmarked, jf. § 17. Fristens længde skal stå i forhold til den forventede ledighedsperiode. Fristen skal gives skriftligt. I meddelelsen om fristen skal a-kassen oplyse medlemmet om, at medlemmet kan miste retten til dagpenge ved fristens udløb, hvis a-kassen vurderer, at medlemmet ikke står til rådighed. Medlemmet har ikke adgang til at klage, fordi en frist ikke begrænser retten til dagpenge. For så vidt angår krav til jobsøgning, henvises der til § 10. Hvis der ikke har været job, som medlemmet kan søge, kan der gives en ny frist. Ved fristperiodens udløb, skal medlemmet som dokumentation for sin jobsøgning fremlægge alle jobansøgninger, som medlemmet har sendt i fristperioden. Hvis medlemmet har søgt job inden for fagområder, hvor der sædvanligvis ikke søges job skriftligt, består dokumentationen i, at medlemmet skriftligt oplyser om antallet af job, der er søgt i fristperioden, hvordan der er søgt job, hvilke arbejdsgivere, der er søgt hos, hvornår der er søgt samt hvilke stillinger, der er søgt. I særlige tilfælde kan a-kassen notere disse oplysninger på baggrund af medlemmets mundtlige redegørelse herom. A-kassen kan ikke anse medlemmet for ikke at stå til rådighed inden fristens udløb alene på grund af for ringe jobsøgning i første del af fristperioden. Der kan dog være andre grunde til, at medlemmet ikke står til rådighed, fx sygdom. Ved rådighedsvurderingen efter fristens udløb skal det indgå, om medlemmet har deltaget i samtaler, aktiviteter og tilbud, som jobcenteret eller anden aktør har indkaldt til. Kapitel 10 Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav Til § 30 Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer månedsvist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 300 hhv. 150 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder. Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer 14-dages eller ugevist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 276 hhv. 138 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger. Opgørelsen af 3-måneders- hhv. 12-ugersperioden sker efter principperne i § 4 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. Hvis medlemmet både har fået indberettet løntimer månedsvist og 14-dages eller ugevist, er det den seneste indberetning, der er styrende for, hvilket løntimekrav, medlemmet skal opfylde, jf. principperne i § 4 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesats for lønmodtagere. Indberettede løntimer, der vedrører perioder, der ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, kan medregnes i opgørelsen af, om løntimekravet er opfyldt. Løntimer i en indberetningsperiode kan medregnes forholdsmæssigt efter principperne i § 5 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Eksempel: Medlemmet har et deltidsarbejde på 25 timer om ugen. Den 14. maj 2011 mister medlemmet retten til dagpenge på grund af en rådighedsvurdering. Han går umiddelbart herefter op på fuld tid i en 2-måneders periode hos samme arbejdsgiver. Den 31. maj indberetter hans arbejdsgiver 124 løntimer for perioden 1.-31. maj. Løntimerne kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden, dvs. med 4 timer pr. dag fra den 14. maj 2011. Der vil som hovedregel kun være behov for en forholdsmæssig medregning, hvis medlemmet ikke har fået indberettet et tilstrækkeligt antal løntimer inden for en 3-måneders eller 12-ugers periode på det tidspunkt, hvor a-kassen skal opgøre, om arbejdskravet er opfyldt, fordi medlemmet melder sig helt eller delvist ledig. Der skal ikke ske forholdsmæssig medregning af løntimer, hvis det på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret klart kan konstateres, hvornår et ansættelsesforhold er startet efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, eller hvornår et ansættelsesforhold er ophørt i løbet af en indberetningsperiode. Eksempel: Medlemmet har mistet retten til dagpenge fra den 14. maj 2011. Den 1. juni får hun et deltidsarbejde på 28 timer om ugen hos en arbejdsgiver, som indberetter løn månedsvist. Den 10. juli indberetter arbejdsgiveren 120 løntimer for perioden 1.-30. juni, den 10. august 120 timer for perioden 1.-31. juli og den 10. september 120 timer for perioden 1.-31. august. Den 10. september har medlemmet fået indberettet 360 løntimer, og løntimekravet er hermed opfyldt. Da hun imidlertid er delvist ledig og gerne vil have supplerende dagpenge, medregnes de løntimer, der er indberettet for august, forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden (120/31), dvs. med 3,87 timer pr. dag fra den 1. august. Da hun mangler 60 timer i at opfylde løntimekravet, har hun ret til supplerende dagpenge fra den 17. august (60/3,87=15,5 dage). Medlemmet kan kun få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet er opfyldt, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge. Til § 31 Det er en forudsætning for at overveje at give dispensation, at medlemmet opfylder de almindelige rådighedsbetingelser. Der skal lægges vægt på tilknytningen til arbejdsmarkedet, inden medlemmet gik på efterløn eller fik et efterlønsbevis. Der vil især kunne gives tilladelse, hvis arbejdet har svaret til beskæftigelse i fuldt sædvanligt omfang. Hvis medlemmet efter tilladelsen får et efterlønsbevis, skal der ved tidspunktet for overgangen til efterløn ske en rådighedsvurdering, jf. vejledningen til § 25, stk. 1, H. Kapitel 11 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv. Til § 32 Denne vejledning erstatter vejledning nr. 17 af 19. februar 2007 om rådighed med senere ændringer.

Bilag 1

Bilag 1 Vejledningen indeholder: Område og begreber mv., §§ 1-2 Generelle rådighedsbetingelser, §§ 3-11 Bopæl og ophold, §§ 4-5 Tilmelding som arbejdssøgende, § 6 Overtagelse af arbejde samt deltagelse i samtaler, aktiviteter og tilbud, §§ 7-9 a Jobsøgning og CV, § 10 Konsekvenser, §§ 11 og 11 a Rådighedsforpligtelsen i særlige situationer, §§ 13-15 Supplerende dagpenge og frigørelsesattest, § 16 Forbehold af arbejdskraft, §§ 17-18 Manglende rådighed efter et afslag eller et ophør, § 19 Uddannelse, §§ 20-22 Medlemmets oplysningspligt, §§ 23-24 Rådighedsvurdering, §§ 25-29 Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav, §§ 30-31 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv., § 32

Versioner

  1. 2012-06-29 · til 2015-07-01