Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2012/79@2012-11-06/da
Indhold
Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed
I vejledning nr. 53 af 29. juni 2012 til bekendtgørelse om rådighed foretages følgende ændringer: 1. Efter vejledningen Til § 10 og før overskriften Konsekvenser indsættes: »Raskmelding på Jobnet Til § 10 a Et sygemeldt medlem, der bliver rask, skal raskmelde sig på Jobnet for at få dagpenge. Retten til dagpenge forudsætter, at medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge. Pligten til at raskmelde sig på Jobnet fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.« 2. Efter vejledningen Til § 11 a og før overskriften Kapitel 3 indsættes: »Til § 11 b Hvis medlemmet ikke har en computer eller adgang til anden privat computer, må medlemmet benytte sig af offentligt tilgængelige computere fx på biblioteket eller i jobcenteret, når medlemmet skal raskmelde sig på Jobnet. Det skyldes medlemmets forhold, hvis medlemmet fx på grund af problemer med den benyttede computer ikke raskmelder sig på Jobnet. Tilfælde, hvor den manglende raskmelding ikke skyldes medlemmets forhold, kan fx være, hvis adgangen til Jobnet af tekniske grunde har været lukket den dag, medlemmet forsøgte at raskmelde sig. Medlemmet skal i så fald snarest muligt raskmelde sig, når Jobnet igen er åben.«