Vejledning om tilbagerykning af statslån til yngre jordbrugere, tørkelån, og visse andre lån uden automatisk tilbagerykning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1978/6830@1978-12-19/da
Indhold
1. Vejledningens område.
1.1 Loven om udlån til yngre jordbrugere (lovbekendtgørelse nr 544 af 27. 10.1977) - giver mulighed for, at der kan tinglyses lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift foran statslånet.
Statslånet skal dog efter rykningen være sikret indenfor 90pct. afden aktuelle handelsværdi.
I det følgende er nærmere redegjort for rykningsmulighederne, sagens rejsning og gennemførelse, sikkerhedens beregning m.v.
1.2 Der kan normalt påregnes tilladelse til rykning efter tilsvarende retningslinier for lån med statsgaranti til tørkeramte landmænd. (lov nr. 655.24.dec.1975 og lov nr. 536.17.nov.1976) og lån med statsgaranti til modernisering af jordbrugsbedrifter (lov nr. 222.26. april 1973).
Med hensyn til disse lån henvises derfor til det følgende.
1.3 For statslån i henhold til lov om udlån til jordbrugsmæssige formål (lovbekendtgørelse 396 af 23.7.1974) er der som hovedregel automatisk tilbagerykning inden for ejendomsværdien med et procenttillæg for lån af almindelig og særlig realkredit, samt for sparekasselån ydet alene med pant i ejendommen. Det samme gælder statslån efter statshusmandslovgivningen, der eventuelt efter konvertering er omfattet af den efter 1. april 1960 gældende ordning. (bekendtgørelse nr. 547 af 15. oktober 1973).
Der kan ikke indrømmes yderligere rykning for disse lån. For de lånegrupper efter denne udlånslovgivning, der ikke har automatisk rykning, kan der normalt påregnes tilladelse til rykning efter retningslinierne i denne vejledning, Det drejer sig om:
lån i gartnerier, hvor andet ikke fremgår af pantebrevet,
lån til midlertidig finansiering af jordoverdragelse og
lån til overtagelse af fælles vandingsanlæg,
lån, hvor den automatiske tilbagerykning af andre grunde ikke er gældende.
Rykning vil dog kun kunne ske for ovennævnte lån af almindelig og særlig realkredit, samt sparekasselån.
2. Rykningsreglernes administration. Myndighed. Klage.
2.1 Myndighed.
Afgørelse af sager om tilbagerykning af statslån er henlagt til
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning,
(i daglig tale kaldet »Hypotekbanken«).
Landgreven 4, 1301 København K., Tlf. (01) 92 80 00.
Ansøgning om rykning skal indgives til Hypotekbanken. Henvendelse om sagerne kan ske, eventuelt pr. telefon, til bankens landbrugskontor, som varetager administrationen. (se organisationsplan på omslaget bagest).
2.2 Klage.
a) I Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 13. maj 1976 om udlån til yngre jordbrugere er fastsat, at Hypotekbankens afgørelser om rykning af disse lån kan påklages til Landbrugsministeriet.
b) Hypotekbankens afgørelse i andre sager kan påklages til Finansministeriet.
3. Låneformål, der giver mulighed for rykning.
Der er adgang til rykning for lån til:
1. jordkøb (punkt 7.1),
2. bygningsinvesteringer (punkt 7.2),
3. besætningsforøgelse (punkt 7.3),
4. driftsinventar og -materiel (punkt 7.4),
5. indfrielse af foranstående lån (punkt 7.5),
6. udriftskapital indenfor visse grænser (punkt 7.6),
7. gældssanering, når visse særlige betingelser er opfyldt
(punkt 7.7).
4. Ansøgningen og sagens gennemførelse.
4.1 Ekspeditionsgangen ved tilbagerykning vil normalt være, at der rettes henvendelse til Hypotekbanken med henblik på at få en udtalelse (forhåndstilsagn eller endelig afgørelse), om statslånet kan rykke for det påtænkte lån.
I ansøgningen bør medfølge følgende oplysninger og dokumenter:
1. lånetilbud fra kreditinstitutionen,
2. redegørelse for anvendelse af låneprovenuet,
3. oplysning om restgæld på foranstående lån. For ejerpantebreve restgælden i det underliggende retsforhold.
4. Hvis der samtidig med ansøgningen kan afgives endelig afregning for foretagne investeringer, skal endvidere vedlægges den i punkt 5.2 krævede dokumentation, eventuelt konsulenterklæring.
5. I sager om rykning for lån til driftskapital og gældssanering vedlægges den i punkt 7.6 og 7.7 krævede yderligere dokumentation.
4.2 Det vil normalt blive betinget, at investeringerne afsluttes og fornøden dokumentation forelægges senest 1 år efter at Hypotekbanken har givet tilsagn om rykning.
Denne frist kan dog eventuelt efter ansøgning forlænges. Ændringer i de oplyste forhold undervejs kan medføre, at et meddelt forhåndstilsagn ikke uden videre står ved magt, hvorfor der i tvivlstilfælde bør rettes henvendelse til Hypotekbanken.
4.3 Der kan meddeles tilladelse til, at pantebrevet fremsendes til lysning af rykningspåtegning, før en ønsket investering er foretaget, dersom en bank eller sparekasse indestår for, at statslånet vil blive indfriet, såfremt betingelserne ikke opfyldes. Et eventuelt låneoverskud vil blive tilladt anvendt som ekstraordinært afdrag på det optagne lån eller andre foranstående lån.
I tilsagnet fastsættes normalt en frist på 1 år for afslutning afsagen.
4.4 Rykning kan søges for lån til allerede foretagne investeringer, eventuelt til dækning af flere investeringer foretaget over en vis periode. Der kan dog normalt ikke medtages investeringer, der er foretaget mere end 1-11/2 år forud for ansøgningen.
5. Rykningsgrænse.
Statslånet skal som anført efter rykningen være sikret indenfor 90pct. af den aktuelle handelsværdi.
5.1 Handelsværdien beregnes som den samlede værdi af den faste ejendom med besætning, driftsinventar og driftsmateriel og fastsættes normalt på grundlag af en vurdering fra en kreditforening eller DLR.
Vurderingsattest rekvireres af Hypotekbanken i forbindelse med sagens behandling.
Dersom der ikke foreligger en aktuel vurdering - inclusive eventuelle investeringer - og rykningsgrænsen derfor bliver for lav kan Hypotekbanken for ejerens regning foranstalte en vurderingsforretning foretaget til brug for rykningssagen.
5.2 Lån foran statslånet. Afdragelige lån medregnes for restskylden.
Kontantlån, herunder eventuelt det ansøgte nye lån, omregnes til 10pct., 30. årige obligationslån.
Der foretages normalt ikke omregning af restgælden for andre lån, men Hypotekbanken kan ved bedømmelsen af sagen tage hensyn til vilkårene for disse lån.
Ejerpantebreve medregnes til det fulde beløb. Når det af oplysningerne om det underliggende gældsforhold fremgår, at der er uudnyttede lånemuligheder, må det forventes, at Hypotekbanken vil kræve statskassens lån sikret ved sekundær håndpant i det omfang andre hensyn, jfr. nedenfor om driftskredit, ikke tilsiger andet.
5.3 Med en lånegrænse på 90pct. af handelsværdien inclusive løsøreværdier vil statslånet ofte være placeret helt udenfor værdien afden faste ejendom. Det er således væsentligt for statens sikkerhed, at løsøreværdierne er ansat korrekt, og at løsøret ikke ulovligt forringes, for eksempel ved nedbringelse af besætning eller maskinbeholdning.
Dersom der er tvivl om pantesikkerheden fortsat vil være til stede, skal der derfor ske henvendelse til Hypotekbanken, inden der i forbindelse med omlægning af driften foretages frasalg af hidtidig besætning m.m.
6. Opgørelse af investeringsudgiften. Sagens afslutning.
6.1 Investeringsudgiften.
Opgørelsen skal for samtlige udgifters vedkommende være exclusive refusionsberettiget moms. Dette må klart fremgå af regnskabsaflæggelsen.
Dersom der modtages offentlige kontanttilskud til investeringen, skal disse fratrækkes i udgiftsopgørelsen. Det samme gælder eventuel brandskadeerstatning.
De anskaffelser, der medregnes, skal være uden ejendomsforbehold. Byggelånsrenter kan medregnes i investeringsopgørelsen for tiden indtil færdiggørelse og ibrugtagning.
Eget arbejde kan medregnes. Udgiften hertil kan indtil videre ansættes efter en sats på 30 kr. i timen. Det er en betingelse, at udført eget arbejde attesteres af en godkendt konsulent. Det forudsættes, at der udvises tilbageholdenhed ved bedømmelsen af tidsforbruget.
6.2 Sagens afregning.
a) Konsulenterklæring. Den endelige afregning af en investeringssag kan ske ved en erklæring fra en af de udpegede konsulenter om, at de fastsatte betingelser er opfyldt.
Erklæringen må endvidere indeholde oplysning om
1. størrelsen af de samlede investeringsudgifter, opdelt i udgifter til henholdsvis jordkøb, bygningsinvesteringer (jfr. eventuelt 7.2), besætningsudvidelse, driftsinventar og -materiel,
2. tidspunktet eller tidsrummet for foretagelsen af de omhandlede investeringer,
3. opgørelse over låneprovenuet,
4. særlige attestationer vedrørende besætning, driftsinventar og -materiel og eget arbejde, jfr. be gt mærk gt nin gt ger gt ne i afsnittene herom.
b) Uden konsulenterklæring. Såfremt afregning ikke sker gennem en konsulent, må der udover oplysninger i overensstemmelse med foranstående indsendes en sammentalt specificeret opgørelse, vedlagt dokumentation i form af kvitterede regninger, for de foretagne investeringer.
7. Særlige bemærkninger vedrørende de enkelte finansieringsformål.
7.1 Jordkøb. Ved investeringer i form af køb af tillægsjord - fri jord eller jord fra en anden landbrugsejendom - er det en betingelse, at jorden sammenlægges med den oprindelige ejendom til en samlet fast ejendom. Som dokumentation må vedlægges udstyknings- og sammenlægningsapprobation.
Ved køb af en hel ejendom vil der normalt kunne rykkes for lån til finansiering af købet uden krav om sammenlægning på betingelse af, at ejendommen erhverves til samdrift med den oprindelige ejendom, og at samdriftsforholdet er i overensstemmelse med reglerne i landbrugsloven. At dette er i orden kan godtgøres ved konsulenterklæring.
Det vil imidlertid blive krævet, at statens lån får pant også i den købte ejendom.
Rykning vil kun kunne ske for de nødvendige lån til finansiering af købet. Hvis der i forbindelse med købet gennemføres sammenlægning af ejendommene og frasalg af en bygningslod, skal provenuet herved derfor tages i betragtning ved opgørelsen af finansieringsbehovet.
7.2 Bygningsinvesteringer. Der kan godkendes investeringer i bygninger, der er nødvendige til ejendommens jordbrugsmæssige drift, og investeringer til en efter almindelig bedømmelse rimelig modernisering eller forbedring af boligstandarden, herunder udvidelse af beboelsesarealet.
Det er en betingelse, at der ikke er tale om jordbrugsbedriften uvedkommende formål. For stuehusets vedkommende vil for eksempel indretning af turistværelser falde udenfor rammerne. Det må særlig påses, at der er tale om forbedringer og ikke udgifter afholdt til vedligeholdelse.
Ved gennemførelse af flere bygningsinvesteringer må beløbsopgørelsen være rimeligt specificeret, for eksempel i stald, maskinhus og stuehus.
7.3 Besætning. Som investering kan medregnes forøgelse af besætningens værdi i investeringsperioden - bortset fra konjunkturstigninger. Værdiforøgelsen kan ske dels ved en udvidelse af antal dyr, dels ved en ændring af besætningens aldersammensætning. Såvel stambesætning som salgsbesætning medregnes.
Ansøgningen skal vedlægges en redegørelse for beregningen af besætningsinvesteringen, herunder om denne er sket ved indkøb eller ved eget tillæg.
Beregningen kan gennemføres på den måde, at der på ansøgningstidspunktet foretages en besætningsopgørelse efter de på dette tidspunkt gældende skattemæssige normalværdier. En tilsvarende opgørelse (med anvendelse af samme normalværdier) foretages ved investeringsperiodens begyndelse, idet denne dog ikke kan gå længere tilbage end indgangsstatus i foregående regnskabsår. Investeringen beregnes herefter som forskellen mellem de to opgørelser.
I det omfang forøgelsen sker ved indkøbt besætning, kan den dokumenterede merpris herfor i forhold til den skattemæssige normalværdi dog tillægges den efter foranstående beregnede investering. Der må i så fald medfølge en redegørelse for køb og salg af besætning i investeringsperioden.
Omstillingspræmie i henhold til EF's støtteordninger, der kommer til udbetaling ved realisering af tidligere besætning, skal fradrages i investeringsopgørelsen, for så vidt angår beløb, der kommer til udbetaling inden finansieringen.
7.4 Driftsinventar og -materiel. Ligesom ved besætning gælder, at der som investering i inventar m.v. kun kan medregnes en forøgelse af inventarets værdi ved udvidelse eller forbedring, d.v.s. nettoinvesteringen i investeringsperioden. Ansøgningen skal vedlægges en redegørelse for beregningen af nettoinvesteringen. Denne kan opgøres som udgiften ved indkøb afinventar med fradrag af salgssummen for solgt inventar og fradrag af en afskrivning på 15pct. p.a. med udgangspunkt i inventarets skattemæssige saldoværdi ved investeringsperiodens begyndelse. Ligesom ved besætning kan man ikke gå længere tilbage end foregående regnskabs indgangsstatus. Udgiften til småanskaffelser, der skattemæssigt afholdes over driften, kan ikke medregnes i investeringsopgørelsen.
7.5 Indfrielse (ombytning) af foranstående lån.
Det kan tillades, at provenuet af optagne lån helt eller delvis anvendes til indfrielse af lån foran statslånet. Der kan kun medregnes den faktiske indfrielsesudgift. Der skal normalt være tale om ekstraordinær indfrielse (uden notering afejerpant), men kan efter omstændighederne også anerkendes ordinær indfrielse af en restgæld, der forfalder på en gang, herunder genfinansiering af udlandslån.
7.6 Lån til driftskapital.
a) Tilbagerykning vil kunne ske for lån optaget som egentlig driftskapital i det omfang, det er nødvendigt til rimelig finansiering af ejendommens drift - ofte en kassekredit sikret ved ejerpantebrev. Indtil videre kan påregnes tilladelse til rykning for sådanne lån for et beløb op til 10 pct. af ejendommens aktuelle handelsværdi.
Ved beregning af det mulige lån til driftskapital skal foretages fradrag af restskylden på allerede ydede driftskreditter i ejendommen. Der vil herunder ske fradrag af ejerpantebreve lyst foran statslånet, medmindre det godtgøres, at de vedrører egentlige investeringer.
b) Rykning for lån til driftskapital indenfor disse rammer vil kunne tillades efter en forenklet behandling i Hypotekbanken på grundlag af en erklæring fra en godkendt konsulent, der har fornødent kendskab til ejendommen, som godtgør
at der er tale om lån til nødvendig driftskapital,
at der ifølge foreliggende regnskab og driftsbudget er en rimelig likviditet og balance i ejendommens drift.
Det kan betinges, at regnskab og budgetplan indsendes til Hypotekbanken til brug ved sagens behandling.
Det vil uden særlig godkendelse kunne tiltrædes, at den nye driftskredit, som statslånet har rykket for, umiddelbart anvendes til at finansiere (billiggøre) allerede eksisterende (løse eller efterstående) driftskreditforhold. Det må dog være en forudsætning for konsulentens erklæring, at der efter hans opfattelse er tale om en velovervejet låntagning til en ejendom i rimelig sund drift.
c) Driftskreditter påregnes normalt ydet som kassekredit sikres ved ejerpantebrev. Der vil imidlertid også kunne rykkes for driftskredit i form af almindeligt afdrageligt realkreditlån. Det vil i så fald blive noteret, at der er rykket for driftskredit af den omhandlede størrelse.
Rykning for driftskredit vil kunne ske i flere omgange indenfor maksimum for den pågældende ejendom, i det omfang yderligere lån er nødvendige til ejendommens drift.
7.7 Lån til gældssanering.
I overensstemmelse med lovgrundlaget vil der som normalt ikke kunne tillades rykning for lån til sanering af opsamlet gæld.
Man finder imidlertid, at der i visse situationer er en særlig begrundelse for at bidrage til at afhjælpe virkningerne af indtrådte tab eller en stram likviditet.
Landmandens økonomi vil således typisk være stærkt belastet:
- i en periode efter etableringen, hvor der ofte vil være indkøringsproblemer samtidig med, at han har påtaget sig store forpligtelser.
- efter større investeringer - specielt staldinvesteringer - som kan give anledning til driftstab,
- i forbindelse med en uheldssituation af almen karakter som for eksempel tørke - eller nedbørsskader, eller efter sygdom, brand eller anden ekstrordinær situation for den enkelte landmand, som afgørende kan belaste hans økonomi.
Som en afgrænset udvidelse af de hidtidige rykningsmuligheder gennemføres derfor den ordning, at der kan rykkes for lån til finansiering af driftstab og anden gæld vedrørende ejendommen, der er opstået som følge af vanskeligheder efter etablering, større investering eller uheldssituation.
En betingelse for rykning vil være, at det findes godtgjort, at der er tale om en ejendom i tilstrækkelig sund drift, og at de økonomiske betingelser for at videreføre ejendommen kan anses for sikrede.
b) Rykning for lån til gældssanering indenfor disse rammer vil kunne tillades på grundlag af en erklæring fra en godkendt konsulent med fornødent kendskab til ejendommen, der redegør for de karakteren af tabssituationen og den nødvendige låntagning og endvidere godtgør
at der efter foreliggende regnskab og driftsbudget er tilskrækkelig likviditet og rimelig balance i ejendommens drift, eller at en sådan balance kan påregnes opnået indenfor den budgetterede periode og
at der efter hans opfattelse er tale om en velovervejet låntagning til en ejendom i rimelig sund drift.
Det kan betinges, at regnskab og driftsbudget indsendes til Hypotekbanken til brug ved sagens behandling.
c) Ansøgning om rykning for lån til gældssanering påregnes indgivet af/gennem landmandens pengeinstitut med dennes bemærkninger. Sagen må være rejst overfor Hypotekbanken inden 5 år regnet fra ejendommens overtagelse eller afslutningen af investeringer af den nævnte væsentlige karakter. For uheldssituationen tilsvarende indenfor 5 år fra den pågældende begivenhed.
Det forudsættes, at der er tale om en finansiering, der med hensyn til afviklingsvilkårene reelt sanerer gældsforholdet.
8. Denne vejledning afløser vejledning af maj 1975 til de af de landøkonomiske foreninger udpegede konsulenter om regnskabsaflæggelse i forbindelse med tilbagerykning af kurstabslån.