Gelex

Bemyndigelse til klassifikationsselskaberne om på skibstilsynets vegne at foretage nærmere angivne syn m. v. (* 1)

OphævetVersion 1981-07-01fra 1981-07-01 til 1989-09-06
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1981/10008@1981-07-01/da

Indhold
  1. Indledning

Direktoratet har den 1. juli 1981 tilskrevet samtlige af industriministeriet anerkendte klassifikationsselskaber som følger:

»I medfør af §§ 19, stk. 2, og 20, stk. 2, i industriministeriets bekendtgørelse af 26. juni 1981 om syn og certifikater, bemyndiger man med virkning fra 15. juli 1981 herved selskabet til på skibstilsynets vegne og med ansvar overfor dette at foretage de for udstedelse af konstruktionssikkerhedscertifikat og udrustningssikkerhedscertifikat nødvendige syn på danske lastskibe, der er optaget i selskabets klasse, samt til efter endt syn at udstede de nævnte certifikater. Selskabet bemyndiges endvidere til på skibstilsynets vegne og med ansvar overfor dette på skibe optaget i selskabets klasse at afholde de i § 5 i ovennævnte bekendtgørelse foreskrevne årlige syn i lastskibe og mellemliggende syn i visse tankskibe samt til at påtegne skibets certifikater herom.

De omhandlede syn skal foretages i overensstemmelse med de af direktøren for statens skibstilsyn fastsatte regler om syns indhold samt med reglerne i Den Internationale Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen, 1974, og den af den mellemstatslige rådgivende søfartsorganisation IMCO udsendte rekommandation nr. A. 413 (XI).

Det er en forudsætning for bemyndigelsen, at der for de enkelte skibe gives direktoratet oplysning om udstedte certifikater og afholdte syn tillige med oplysning om de påbud af væsentlig betydning for sikkerheden, der er givet og opfyldt i forbindelse med hvert enkelt syn. Endvidere skal der gives oplysning om påbud, der tilbagestår ved synets afslutning, tilligemed den fastsatte tidsfrist for afhjælpningen.«

Direktoratet har endvidere den 2. september 1983 tilskrevet ovennævnte klassifikationsselskaber som følger:

»I medfør af § 19, stk. 2, og § 20, stk. 2, i industriministeriets bekendtgørelse af 26. juni 1981 om syn og certifikater bemyndiger man med virkning fra den 2. oktober 1983 herved selskabet til på skibstilsynets vegne og med ansvar over for dette at foretage de for udstedelse og senere opretholdelse af internationalt certifikat om forebyggelse af forurening (IOPP-certifikat) nødvendige syn på lastskibe, der er optaget i selskabets klasse, samt til efter endt syn at udstede eller påtegne det nævnte certifikat.

For skibe, der som nybyggede eller indkøbte går i fart efter den 2. oktober 1983, vil det første IOPP-certifikat blive udstedt af statens skibstilsyn i forbindelse med første hovedsyn, og ovennævnte bemyndigelse omfatter derfor for sådanne skibe alene efterfølgende syn, certifikatudstedelse eller certifikatpåtegning.

De omhandlede syn skal foretages i overensstemmelse med de af direktøren for statens skibstilsyn fastsatte regler om syns indhold, der offentliggøres i »Skibstilsynets Meddelelser«, og med reglerne i Annex I i den Internationale Konvention om Forebyggelse af Forurening fra Skibe med tilhørende ændringer i 1978-protokollen, samt i overensstemmelse med MEPC-cirkulærerne 97 og 99, udsendt af IMO.

Det er en forudsætning for bemyndigelsen, at der, bortset fra syn i forbindelse med første udstedelse af IOPP-certifikatet, for de enkelte skibe gives direktoratet oplysning om de påbud af væsentlig betydning, der er givet og opfyldt i forbindelse med hvert enkelt syn.

Endvidere skal der med angivelse af tidsfrist for afhjælpning gives oplysning om væsentlige påbud, der tilbagestår ved synets afslutning.

Selskabets certifikatformular skal være godkendt af direktoratet for statens skibstilsyn og udfærdiget i overensstemmelse med den af IMO udarbejdede formular med dansk/engelsk tekst.'

Versioner

  1. 1981-07-01 · til 1989-09-06