Gelex

Skrivelse om reglement vedrørende udlevering og opbevaring af stave til personale ved kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

OphævetVersion 1981-10-09fra 1981-10-09 til 2002-09-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1981/11419@1981-10-09/da

Indhold
  1. Indledning

Hermed sendes et antal eksemplarer af direktoratets reglement af 5. oktober 1981 vedrørende udlevering og opbevaring af gummistave.

Det skal præciseres, at staven ikke betragtes som en personlig udrustningsgenstand for den enkelte fængselsfunktionær og således ikke skal medtages ved skift af tjenestested.

Som følge heraf anmodes tjenestestederne om at drage omsorg for, at det nødvendige antal stave er til rådighed for det til enhver tid tjenstgørende personale i overensstemmelse med reglementet.

Direktoratet har efter aftale med Dansk fængselsforbund og fængselsinspektørforeningen besluttet snarest at udskifte de for tiden udleverede stave med en ny type med blykappe og ståltov.

Direktoratet vil snarest drage omsorg for, at de enkelte tjenestesteder forsynes med stave af den nye type.

De hidtil udleverede stave skal i forbindelse med udskiftningen indsamles på tjenestestederne, og derefter indsendes samlet til direktoratets 3. kontor.

Når samtlige stave er udskiftede ophæves bestemmelsen i direktoratets skrivelse af 25. marts 1976, j.nr. 1.k. 80-6-75, punkt 2 a (kriminalforsorgens cirkulæresamling K-3-2).

E.B.

Jon Johnsen

Kriminalforsorgens anstalter og arrestinspektørerne.

Versioner

  1. 1981-10-09 · til 2002-09-08