Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1981/15380@1981-12-04/da

Indhold

1. Indledning

Denne vejledning omhandler udfyldelse af den pr. 1. januar 1978 indførte fødselsanmeldelse, med ændringer, senest pr. 1. januar 1982.

Sundhedsstyrelsen indførte 1. januar 1968 individualanmeldelse af alle fødte børn. Indtil 31.12.1977 blev der anvendt forskellige fødselsanmeldelser ved levende- og dødfødte børn. Men fra 1. januar 1978, hvor en ny fødselsanmeldelse trådte i kraft, er anvendt een og samme fødselsanmeldelse for samtlige fødte børn. Denne fødselsanmeldelse består af to blanketter, en almen og en medicinsk del. Der er, med virkning fra 1. januar 1982 foretaget nogle mindre ændringer i fødselsanmeldelsen, især den medicinske del, således at forståelsen af og dermed udfyldelsen af blanketten skulle blive bedre.

Med henblik på at forbedre udfyldelsen af fødselsanmeldelsen og dermed forbedre den medicinske fødselsstatistik, vil der fortløbende blive foretaget mindre ændringer i blankettens udseende. Meddelelse om disse ændringer og tilhørende vejledning vil da blive sendt direkte fra sundhedsstyrelsen til jordemødrene.

Sundhedsstyrelsens fødselsanmeldelse skal underskrives og afsendes af den jordemoder, der har ydet fødselshjælp. Hvis der ikke har været en jordemoder til stede ved fødslen, påhviler anmeldelsespligten den læge, der har ydet fødselshjælp.

Jordemoderen skal ikke afvente fødeafdelingernes endelige medicinske diagnoser eller resultatet af en evt. endelig bestemmelse af barnets køn, men udfylde fødselsanmeldelsen på grundlag af de oplysninger, som foreligger, når jordemoderen er færdig med fødselsbetjeningen, selv om de vil kunne afvige fra afdelingernes endelige diagnoser.

Med henblik på at forbedre anmeldelserne af medfødte misdannelser skal man dog anmode om, at oplysning om medfødte misdannelser, der først erkendes efter at fødselsanmeldelsen er udfyldt, tilføjes på det eksemplar af fødselsanmeldelsens medicinske del, som sendes til embedslægen (form. 1016 A), der senere indsender denne til sundhedsstyrelsen.

BLANKETGANG.

Fødselsanmeldelsen består som nævnt af to blanketter, dels en blanket med oplysninger, der er nødvendige ved registreringen hos ministerialbogsføreren og dels en blanket med medicinske oplysninger. Ved opdelingen i to blanketter opnås, at de medicinske oplysninger kun sendes til personer/institutioner (jfr. nedenfor) der har en tjenstlig interesse heri. Fødselsanmeldelsen er forsynet med et nummer i øverste højre hjørne, og dette nummer skal være det samme på de to blanketter, som anvendes ved anmeldelse af eet og samme barn. Fødselsanmeldelsen er trykt på selvkopierende papir,og nederst på hver kopi er anført, til hvilken person/institution, den pågældende kopi skal sendes. Den første blanket (fødselsanmeldelsen, almen del) udskrives med fire kopier, (form. 1015 A - form. 1015 E) og anvendes ved anmeldelse til:

1. Ministerialbogsføreren (form.1015 A).

2. Sundhedsplejersken (form. 1015 B).

3. De sociale myndigheder, for så vidt barnet er født uden for ægteskab (form. 1015 C).

4. Den ledende jordemoder (form. 1015 D).

5. Jordemodercentret (form. 1015 E).

Den anden blanket (fødselsanmeldelse, medicinsk del) udskrives med tre kopier (form. 1016 A - 1016 D) og anvendes ved anmeldelse til:

1. Embedslægen (form. 1016 A).

2. Sundhedsplejersken (form. 1016 B).

3. Den ledende jordemoder (form. 1016 C).

4. Jordemodercentret (form. 1016 D).

Den første blanket (form. 1015 A) sendes til sognepræsten i det sogn, hvor moderen har bopæl (i de sønderjydske landsdele til personregisterføreren i den primærkommune, hvor moderen har bopæl) senest to hverdage efter fødslen. For dødfødte børn, d.v.s. børn der er kommet til verden efter udgangen af 28. svangerskabsuge uden at vise livstegn efter fødslen, afleveres fødselsanmeldelsen sammen med dødsattesten til den, der drager omsorg for begravelsen.

Sognepræsten videresender fødselsanmeldelsen til embedslægeinstitutionen i det amt, hvor moderen har bopæl, inden 14 dage efter udgangen af fødselsmåneden.

Fødselsanmeldelsens medicinske del (form. 1016 A) sendes direkte til embedslægeinstitutionen i det amt, hvor moderen har bopæl, senest den 8. i måneden efter fødslen. Er der endnu ikke oprettet en embedslægeinstitution, sendes anmeldelsen til embedslægen i den lægekreds, hvor moderen har bopæl. I København sendes anmeldelsen til Stadslægen. Embedslægen modtager således den første blanket (form. 1015 A) fra ministerialbogsføreren og den medicinske blanket (form. 1016 A) direkte fra jordemoderen. De to blanketter vedr. samme barn samles i embedslægeinstitutionen og indsendes herefter til sundhedsstyrelsen.

Der sendes en anmeldelse til sundhedsplejersken (form. 1015 B og 1016 B) enten direkte eller gennem social- og sundhedsforvaltningen i barnets fremtidige bopælskommune senest to hverdage efter fødslen. Sundhedsplejersken modtager således både den første blanket og den medicinske blanket. Disse sendes også, hvis barnet er dødfødt eller dødt umiddelbart efter fødslen og anmeldelsen sendes da til sundhedsplejersken i den kommune, hvor moderen har bopæl, idet sundhedsplejersken kan have været i kontakt med moderen før fødslen.

Hvis et barn er født uden for ægteskab, d.v.s. hvis moderen er ugift, skilt, enke eller separeret på fødselstidspunktet, sendes en kopi af første blanket (form. 1015 C) - efter moderens valg - enten til hjemstedskommunens social- og sundhedsudvalg eller amtskommunens socialcenter senest 14 dage efter fødslen. I København sendes anmeldelsen til magistraten og på Frederiksberg til det sociale udvlag, jfr. sundhedsstyrelsens meddelelse af 31. marts 1976 om rådgivning i forbindelse med anmeldelse af børn født uden for ægteskab. Anmeldelsen skal ikke sendes til politiet, selv om moderen under graviditeten har henvendt sig til politiet vedr. behandling af faderskabssag.

En kopi af den samlede fødselsanmeldelse (form. 1015 D og 1016 C) sendes til den ledende jordemoder i den amtskommune/kommune hvor moderen har bopæl senest to hverdage efter fødslen, såfremt der er ansat en ledende jordemoder.

Endelig er den sidste kopi af den samlede fødselsanmeldelse (form. 1015 E og 1016 D) beregnet til arkivering sammen med det øvrige journalsæt i jordemodercentret eller centralt i amtskommunen/kommunen.

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF FØRSTE BLANKET (FORM. 1015).

1. Moderens personnummer påføres af jordemoderen, hvis det foreligger oplyst.

2. Er barnet født uden for ægteskab, udfyldes rubrikkerne om faderen kun, hvis oplysningerne er givet til jordemoderen.

3. Ved fødested forstås det sted, hvor fødslen finder sted. Finder fødslen sted i et hjem, som en planlagt hjemmefødsel, afkrydses »hjem (planlagt)». Var fødslen planlagt til at foregå på klinik eller sygehus, men utilsigtet foregik i den fødendes eller et andet hjem afkrydses »hjem (uventet)». Fødsler andre steder (f.eks. pludselige fødsler under ophold uden for hjemmet, i ambulance etc.) henføres til »andet sted«.

4. Barnets køn skal altid henføres her som dreng eller pige af hensyn til registreringen hos ministerialbogsføreren. Hvis barnets køn er usikkert, skal dette forhold anføres på fødselsanmeldelsens medicinske del (form. 1016) under »misdannelser«.

5. Som levendefødt betragtes ethvert barn, der har givet livstegn fra sig ved fødslen, uanset svangerskabets længde.

Som dødfødt betragtes et barn, der kommer til verden efter udgangen af 28. svangerskabsuge uden at vise livstegn efter fødslen.

6. Ved flerfødsler anvendes een fødselsanmeldelse for hvert barn.

7. Hvis der er rejst faderskabssag i løbet af svangerskabet, anføres, hvor moderen har henvendt sig om dette. Har hun først efter fødslen bestemt sig til, hvor hun vil henvende sig, anføres dette sted. Har hun endnu ikke taget stilling, anføres dette.

8. Oplysningerne i rubrikken »barnet forventes udskrevet« er især til brug for sundhedsplejersken, og rubrikken skal udfyldes med de oplysninger, som jordemoderen har på tidspunktet for udfyldelsen af fødselsanmeldelsen. Hvis barnets fremtidige opholdssted er hos moderen, kan anføres »moderen« samt forventet udskrivningsdato. Skal en anden drage omsorg for barnet, anføres dennes navn og adresse samt evt. slægtskabsforhold til barnet. Det anføres ligeledes her, hvis barnet overføres til en anden afdeling eller andet sygehus.

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF ANDEN BLANKET (FORM. 1016) (MEDICINSK DEL).

1. Oplysning om moderens CPR-nummer og navn overføres fra fødselsanmeldelsens første blanket.

2. For at lette samlingen af fødselsanmeldelserne, først og fremmest i embedslægeinstitutionen, overføres ligeledes barnets fødselsdato, samt ved flerfødsel om barnet er A, B, C eller D.

3. Oplysninger om tidligere graviditeter overføres fra svangerskabsjournalen.

4. Oplysningerne om nuværende graviditet overføres fra moderens eksemplar af vandrejournalen, idet man sikrer sig, at den anførte termin er den evt. korrigerede dato (efter ultralydsundersøgelser, symfyse-fundus mål m.m.). Denne »kvalificerede« termin benyttes til udregning af svangerskabets længde (pkt. 19). Hvis terminsberegningen er usikker, angives årsagen, f.eks. »uregelmæssige cykli«, »lange cykli«, eller »uterus for lille«. Antallet af svangerskabsundersøgelser opgøres for hvert af undersøgelsesstederne for sig, ud fra vandrejournalen.

5. Fødslens forløb. Såfremt fødslen skønnes at have forløbet normalt, (d.v.s. hvis der ingen fødselskomplikationer har været), afkrydses i rubrikken »ingen«.

Ved en normalt forløbende fødsel forstås her: Fødsel i regelmæssig baghovedpræsentation indenfor 30 timer (incl. efterbyrdsperioden) med simpel fremhjælpning, spontan afgang af placenta og en samlet blødning på mindre end 500 ml.

Der kan foretages vestimulation, hindepunktur, hindesprængning og anlægges episiotomi, uden at man af disse årsager her skal registrere fødselsforløbet som kompliceret.

Et fødselsforløb registreres som kompliceret, hvis der er tale om en uregelmæssig fosterpræsentation eller hvis der er foretaget et af følgende indgreb: Fremhjælpning ved underkroppræsentation, vacuumekstraction, tangforløsning, fremtrækning eller vending og fremtrækning eller sectio. Ved disse indbreb skal årsagen til indgrebet, d.v.s. komplikationens art, altid anføres. Hvis der er tale om et for tidligt født barn, men fødslen iøvrigt ikke er kompliceret, skal dette ikke betragtes som en komplikation i sig selv. Der skal således afkrydses ved »ingen« fødselskomplikation.

Såfremt en fødsel sættes igang, men derefter forløber uden komplikationer, skal den ikke registreres som en kompliceret fødsel, men igangsættelsen skal afkrydses under BEHANDLING. Hvis der har været en fødselskomplikation, angives denne enten ved afkrydsning i den relevante rubrik eller beskrives under »andre komplikationer«.

6. Fosterpræsentation skal altid angives - også ved kejsersnit. Bemærk, at der, som nævnt under 5, kun kan være tale om ukompliceret fødselsforløb, hvis det drejer sig om en regelmæssig baghovedpræsentation. Hvis fosterpræsentationen er ukendt, f.eks. ved fødsel uden jordemoder- eller lægehjælp, angives »ukendt« ud for rubrikken »anden«.

Hvis der foretages sectio, og fosterpræsentationen ikke kan bestemmes nøjagtigt, afkrydses ud for »uspec. hovedstilling« eller »uspec. underkropstilling«.

7. Behandling. Her skelnes mellem indgreb, der er foretaget før og indgreb, der er foretaget under fødslen.

Det er væsentligt, at der skelnes mellem sectio, som er planlagt inden fødslen (reg. elektivt) og sectio, der besluttes under fødslen (reg. akut).

8. Smertelindring. I forhold til sidste optryk af fødselsanmeldelsen er der her foretaget en yderligere specifikation af smertelindring. De relevante rubrikker afkrydses. Anvendes anden smertelindring end de her specificerede afkrydses ved »anden« og denne specificeres. Bemærk, at der ikke længere skal specificeres arten af en evt. universel anæstesi.

9. Efterbyrd. Eventuelle fastsiddende koagler eller impressioner ved for tidlig løsning kan angives på linien ud for efterbyrd. Evt. knuder på navlesnoren angives efter længden.

10. Det er vigtigt, at svangerskabets længde angives så nøjagtigt som muligt.

Bemærk, at svangerskabslængden skal udtrykkes som fuldendte uger. Hvis en kvinde føder f.eks. knap 14 dage før den beregnede termin, skriver man, ikke at kvinden er i 39. uge, men at svangerskabslængden er 38 uger.

Såfremt svangerskabets længde er usikker, f.eks. på baggrund af menstruationsanamnesen, anføres i stedet den svangerskabslængde, der kan beregnes ud fra den »kvalificerede termin«, man er nået frem til ved svangreundersøgelserne.

Den kvalificerede termin fastsættes ved hjælp af tidspunktet for første svangerskabsreaktion, uteri størrelse tidligt i graviditeten, bi-parietaldiametermålinger, hormonanalyser m.v. Kun i helt usikre tilfælde kan man udfylde rubrikken med et »usikker« eller »ca.«. Rubrikken skal i alle tilfælde udfyldes.

11. Ud fra oplysningerne om antallet af fuldendte svangerskabsuger og barnets vægt ved fødslen, beregnes ved hjælp af kurven på side 11, om barnet er light for date, normal eller heavy for date.

12. Der angives apgar score efter hhv. 1 og 5 minutter. Hvis apgar score ikke er 10 efter 5 minutter, angives efter hvor mange minutter, barnet opnåede 10 point.

13. Medfødte misdannelser. Med hensyn til hvilke misdannelser der skal anmeldes på fødselsanmeldelsen og evt. yderligere anmeldelse, henvises til bagsiden af fødselsanmeldelsens medicinske del, (som er optrykt på side 10).

For at gøre kodningen af de medfødte misdannelser så præcis som muligt, er det væsentligt, at jordemoderen beskriver en eventuel konstateret misdannelse udførligt. Hvis et barn f.eks. har mere end een misdannelse, er det ikke nok at skrive »multiple misdannelser«, men der skal derimod foretages en udførlig beskrivelse af disse misdannelser.

Oplysninger om medfødte misdannelser, der først erkendes eller endeligt diagnosticeres, efter at fødselsanmeldelsen iøvrigt er udfyldt, bør af jordemoderen påføres den kopi af fødselsanmeldelsens medicinske del, som sendes til embedslægeinstitutionen. (Form. 1016 A).

14. Barnets tilstand og behandling skal angives på de nederste to linier. Det er af stor betydning for sundhedsplejersken at få information om barnets tilstand umiddelbart efter fødslen (f.eks. slapt, cyanotisk, blegt) og en eventuel behandling (bl.a. sugning, ventilation, hjertemassage).

MEDFØDTE MISDANNELSER

Misdannelser hos barnet, som jordemoderen erkender ved fødslen eller ved tilsyn i barselsperioden, skal anføres. Som vejledning for hvilke misdannelser, jordemoderen vil kunne erkende ved fødslen anføres følgende:

Hovedet:

Deformering af kraniet, der ikke kan forklares som fødselsakkomodation.

»Vand i hovedet« (hydrocephalus).

Mangel af det ene eller begge øjeæbler.

Mangelfuld udvikling af øjeæblerne.

Sammenvoksning af øjenlågene.

Manglende ydre øre.

Lapdelt eller tydeligt for lavt siddende øre.

Læbespalte og/eller ganespalte.

Ekstremiteter:

Spaltehånd, spaltefod, klumpfod.

Medfødte amputationer.

Abnorm afgang af hænder og fødder.

Sammenvoksning mellem fingre og/eller tæer.

Medfødt hofteskred.

Rygsøjlen:

Mangelfuld udvikling af rygsøjlen (spina bifida).

Bækkenet:

Hos drenge:

Urinrøret udmunder på undersiden af penis (Hypospadia).

Urinrøret udmunder på oversiden af penis (epsispadia)

Hos begge køn:

Blæren udmunder over symfysen (extrophia vesicae).

Tillukning af endetarmen (atresia ani).

Huden:

Defekter i huden.

Svulster i huden.

Andre misdannelser:

Mongolisme.

Kondrodystrofi (påfaldende korte og plumpe ekstremiteter).

NB: Alle tilfælde af læbespalte og ganespalte, hvad enten de optræder alene eller sammen med andre misdannelser, skal opføres her og skal tillige som hidtil anmeldes til et af statens institutter for talelidende.

Såfremt jordemoderen konstaterer andre misdannelser end de ovenfor nævnte, skal disse ligeledes anmeldes. Dog bemærkes, at medfødte hjertesygdomme kun skal anmeldes, hvis en læge har oplyst jordemoderen om denne diagnose. Almindelige modermærker (hæmangiomer og nævi) medregnes ikke som misdannelser.

SAMMENHÆNGEN MELLEM VÆGT OG SVANGERSKABSLÆNGDE.

For en kendt gestationsalder opsøger man den målte fødselsvægt på skemaet f.eks. 36 uger og 2400 g. Denne vægt ligger i det tonede normalområde, men det ses, at også en vægt på 2200 og 3700 g ville have været normal for dette barn. Havde vægten derimod ligget på 1800 g, ville barnet have været light for date og dermed i en øget risikogruppe efter fødslen.

VEDR. SUNDHEDSSTYRELSENS FØDSELSANMELDELSE.

I forbindelse med et genoptryk af sundhedsstyrelsens fødselsanmeldelse er der fortaget nogle mindre revisioner af blanketten.

Fødselsanmeldelsen er nummereret med et D foran nummeret. Men da de foretagne revisioner kun er af mindre omfang, kan denne fødselsanmeldelse anvendes parallelt med C-versionen, der er anvendt siden 1. januar 1982.

Der skal således ikke ske destruktion af evt. lager af fødselsanmelselsen.

Nedenfor vil de foretagne revisioner blive gennemgået.

Fødselsanmeldelsen, civil del.

MODEREN.

Eget efternavn

I følge den ny lov om personnavne skal betegnelser som »pigenavn« afløses af »eget efternavn«.

Erhvervsoplysninger.

Fra 1982 er der sket en kodning af den stillingsbetegnelse, som er anført på fødselsanmeldelse. Med denne revision er der foretaget en udvidelse af blanketten på dette sted, således at der kan foretages en mere detailleret beskrivelse af moderens (og senere faderens) arbejde.

Denne registrering af forældrenes erhverv er ikke mindst væsentlig i sammenhæng med den specielle registrering af medfødte misdannelser, som er indført pr. 1. januar 1983.

For bedre at kunne vurdere erhvervsfordelingen blandt forældre til misdannede børn, er det nødvendigt også at kende erhvervsfordelingen blandt de forældre, hvis barn ikke har nogen misdannelse.

Derfor bør registreringen af erhverv ske efter samme retningslinier på fødselsanmeldelsen og til Misdannelsesregisteret.

Det er ikke forældrenes status, d.v.s. den hierarkiske placering, som er af interesse her. Derimod drejer det sig om at specificere arbejdets art, d.v.s. karakteren af arbejdsfunktionen og arbejdsstedet med henblik på fortolkning af de påvirkninger, som kvinden og manden er udsat for.

Det er væsentligt, at oplysningerne om den biologiske faders arbejde vedrører de sidste to måneder op til det beregnede konceptionstidspunkt, idet det er i denne periode sædcellerne er dannet og faderens arveanlæg derfor er følsomme overfor eventuelle mutagene påvirkninger.

For kvindens vedkommende skal der foretages en beskrivelse af arbejdet i perioden lige omkring konceptionstidspunktet og frem til afslutningen af første trimester af graviditeten.

Hvis der er tale om studerende, som har erhvervsarbejde, er det dette, der skal beskrives og studiet blot nævnes. Hvis kvinden er hjemmegående, nævnes dette under arbejdets art.

Som nævnt er det ikke den hierarkiske placering, d.v.s. en stillingsbetegnelse, der er væsentligst i denne sammenhæng. Derimod ønskes oplyst forældrenes arbejdsfunktion, og type af arbejdssted.

Arbejdsfunktionen skal beskrive det arbejde, den pågældende udfører, evt. med angivelse af, om der er en dominerende eksposition af et enkelt eller få stoffer.

Arbejdsfunktionen kan kun i nogle tilfælde beskrives udtømmende med en stillingsbetegnelse, men det er da væsentligt, at stillingen anføres så nøjagtigt som muligt.

-Pædagog - skal benævnes småbørnspædagog, fritidshjemspædagog, folkeskolelærer (el. andet).

- Rengøringsassistent - skal suppleres med oplysning om hvor rengøringen finder sted, - på kontor, eller f.eks. et kemisk laboratorium.

- Fabriksarbejder, specialarbejder - skal suppleres med oplysning om, hvilket arbejde, der udføres og i hvilken form for virksomhed. - F.eks. er bryggeriarbejder mere præcist, men skal suppleres med oplysning om, hvor i arbejdsprocessen vedkommende har været placeret.

-Slagter - er for upræcist, men skal skrives som butiksslagter, tarmrenser eller med anden specifikation.

-Laborant - skal suppleres med, hvilken arbejdsproces, d.v.s. f.eks. blodprøvetagning- og -behandling, forsk. kromatografier, isotopmetoder eller andre, der hovedsagelig foretages, - samt om det er hospitals- eller industrilaborant.

Som det ses af visse af eksemplerne er det ikke tilstrækkeligt at angive den pågældendes uddannelse, idet den aktuelle beskæftigelse enten kan være atypisk for den pågældende uddannelse eller een uddannelse kan give mulighed for mange forskellige arbejdsfunktioner.

-En bygningskonstruktør - kan f.eks. især være beskæftiget med kontormæssigt-beregningsarbejde leler med tilsynsopgaver på især byggepladser.

-Faglærte - her angives faget, såfremt den pågældende stadig er erhvervsaktiv inden for området, men oplysningen skal suppleres med specifikation af arbejdsprocessen.

-Ufaglærte - her beskrives den branche indenfor hvilken personen arbejder, igen med specifikation af arbejdsprocessen.

-Snedker - kan f.eks. være møbelsnedker, industrisnedker eller modelsnedker og arbejde med forskelligt materiale, - især træ, men modelsnedkeren også metal og plastmateriale.

Typen af arbejdssted eller branchen er også væsentlig i de tilfælde, hvor samme titel forekommer inden for vidt forskellige områder, hvor de ansatte er udsat for vidt forskellige ekspositioner.

-En maskinoperatør - kan f.eks. være beskæftiget ved edb eller med værktøjsmaskiner.

-En maskinpasser - kan f.eks. arbejde med træbearbejdning, på teglværk, ved cigaretmaskine, i kemisk industri eller på et skib.

Ud over arbejdsfunktionen og arbejdsstedets karakter vil det ofte være vigtigt at få oplysning om virksomhedens navn (og adr.), idet dette kan anvendes i den endelige fastslæggelse af (kodning af) arbejdets art, som skal finde sted i sundhedsstyrelsen.

Kommunikationsvanskeligheder.

Der er her gjort plads til en specifikation af eventulle kommunikationsvanskeligheder, f.eks. hvilket sprog kvinden taler, såfremt hun ikke forstår dansk. Dette er især en oplysning til hjælp for sundhedsplejerskens arbejde.

FADEREN.

På en del fødselsanmeldelser er der ikke påført oplysninger om faderen, selv i tilfælde, hvor moderen og faderen bor sammen.

Da der som nævnt nu foretages kodning af erhvervsoplysningerne - også vedrørende faderens arbejde, er det meget væsentligt, at denne rubrik om faderen udfyldes i alle de tilfælde, hvor det er muligt.

Faderens erhvervsarbejde skal beskrives efter samme retningslinier som moderens.

FØDSELSANMELDELSEN, MEDICINSK DEL.

På denne del af blanketten er kun sket mindre revisioner.

Fosterpræsentation.

Regelmæssig baghovedpræsentation er trukket op i en linie for sig, således at det er tydeligt, at kun denne fosterpræsentation ikke betragtes som en komplikation ved fødslen. Ved de øvrige fosterpræsentationer vil der i sundhedsstyrelsen altid blive kodet »abnorm fosterstilling« som komplikation.

Universel anæstesi.

Denne rubrik er rykket lidt nærmere de øvrige smertelindringsrubrikker.

Opstår der tvivl om udfyldelse af enkelte punkter på blanketten, er De altid velkommen til at rette forespørgsel til sundhedsstyrelsen, St. Kongensgade 1, 1264 K.

Versioner

1. 1981-12-04 · til 1995-11-24