Statsskattedirektoratets revisionsmeddelelse vedr. Indtægtsføring af salærindtægter i advokatvirksomheder
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1981/18268@1981-11-30/da
Indhold
Statsskattedirektoratet har efter forhandlinger med repræsentanter for advokatrådet fastlagt følgende retningslinier for advokaters indtægtsføring af salærer:
1. Et salær skal indtægtsføres, når der er opstået et endeligt og ubetinget retskrav på beløbet, hvilket er tilfældet, når en sag er afregningsmoden dvs. så vidt fremskredet, at salærberegning er eller burde være foretaget. Dette gælder såvel endelig afregning som acontohonorar, som kan udskrives efter aftale eller kutyme. De nærmere regler for, hvornår en sag er afregningsmoden, kan for de forskellige sagstyper beskrives således:
1.1. Civile retssager Vil kunne afregnes efter endelig afgørelse i hver instans for sig. Ved "endelig" forstås ankefristens udløb respektivt iværksættelse af anke af dom i første instans. I tilfælde, hvor en dom ankes, vil afregning også kunne ske for begge instanser under et, og når eventuelt tilkendte sagsomkostninger er indgået. Afregning kan også afvente fordringens inddrivelse gennem tvangseksekution. Tilsvarende regler finder anvendelse for behandling af sager for voldgiftsretter, landvæsensretter, ekspropriationsmyndigheder, kommissioner, nævn, skattemyndigheder m.fl.
1.2. Straffesager Honoraret i beneficerede sager indtægtsføres, når det er fastsat af retten.
1.3. Ægteskabssager Såfremt advokaten er beskikket, henvises til bemærkningerne ad 2. Er dette ikke tilfældet, henvises til bemærkningerne ad 1. Såfremt ægteskabssagen behandles som en bevillingssag, vil sagen kunne afregnes, når bevillingen foreligger, og sagen i øvrigt er afsluttet. Såfremt ægteskabssagen også omfatter bodeling, kan der enten beregnes et samlet salær for hele sagen eller et særskilt salær for selve ægteskabssagen og for bodelingen. I sidstnævnte tilfælde afregnes salæret for bodelingen, når bodelingen er afsluttet.
1.4. Skattesager Der henvises til bemærkningerne ad 1.
1.5. Inkasso Alt afhængigt af klientrelationen vil der hyppigt være tale om acontoafregning af indgåede beløb. I så fald kan honorarafregning både finde sted som acontoafregning og som slutregning afventende inkassationens endelige økonomiske konsekvens for klienten.
1.6. Dødsboer, konkursboer, likvidationer etc. Dødsboer Privat skifte - ved boets slutning ved arvingernes godkendelse af endelig opgørelse og efter omstændighederne foretagelse af de nødvendige afsluttende ekspeditioner. Eksekutorboer - når boopgørelsen er endelig (afsluttende skiftesamling eller udløbet af ankefristen på 4 uger) og efter omstændighederne afsluttende ekspeditioner foretaget. Offentligt skifte ved skifteretten - ved skifterettens fastsættelse af salæret. Konkursboer Ved skifterettens fastsættelse af salæret. Likvidation af aktieselskaber og anpartsselskaber Ved den afsluttende generalforsamling i forbindelse med afmeldelse til Aktieselskabs-Registeret og foretagelse af øvrige nødvendige, afsluttende ekspeditioner. I det omfang, der er hjemmel til acontoafregning, skal indtægtsføring heraf finde sted samtidig med acontoafregningens udskrivning. Der er ikke pligt til at begære/foretage acontoafregning, men det ses ofte, at retten til acontoafregning benyttes, når bobehandlingen strækker sig over en længere periode.
1.7. Byggesager Det er sædvanligt, at byggesagshonoraret udbetales i rater under byggeriet. Indtægtsføring skal da ske i samme takt.
1.8. Sager vedrørende aktieselskaber, interessentskaber etc. Ved stiftelse af aktieselskaber vil sagen normalt være afregningsmoden efter registreringen i Aktieselskabs-Registeret, dog at sagens afregning ofte må afvente endelig beregning af kapitaltilførselsafgift. Ved stiftelse af interessentskaber vil sagen normalt være afregningsmoden efter interessentskabskontraktens underskrift, dog ofte med afventen af naturlige følgeekspeditioner som f.eks. anmeldelse til firmaregisteret, oprettelse af lejekontrakt o.lign.
1.9. Ejendomshandler og andre overdragelser Advokatens arbejde vil her være afsluttet, når skødet er tinglyst, refusionsopgørelsen godkendt og gældsovertagelsen berigtiget. Ved betinget skøde vil salærberegningen ofte afvente endeligt skødes tinglysning. Det forekommer dog, at advokaten fremsender sin salærregning tidligere, dog tidligst i forbindelse med skødets underskrift.
1.10. Lånesager og pantebreve Er afregningsmodne, når lånesagen - herunder låneprovenuets udbetaling - er tilendebragt, og respektive pantebreve tinglyst uden retsanmærkning er modtaget retur fra tinglysningskontoret og sendt til rette vedkommende.
1.11. Administration af fast ejendom og anden formueforvaltning Privatejede ejendomme vil ofte lade regnskabet følge kalenderåret, og afregning vil finde sted, senest når regnskabet er udarbejdet. Andelsboligforeninger og ejerlejligheder har deres regnskabsafslutninger fordelt over hele året af hensyn til revisorernes arbejde. For større administrationer kan der foretages acontoafregninger efter aftale med klienten.
1.12. Kontrakter, ægtepagter, testamenter Når sagens behandling er afsluttet. For ægtepagter således ikke før ægtepagten måtte være godkendt af overøvrigheden og tinglyst. For testamenter oprettet for notarius publicus når advokaten modtager testamentet tilbage med notarialpåtegning.
1.13. Andre områder Ovenfor er "afregningsmodent"-kriteriet præciseret i relation til forskellige sagstyper. Det følger af hævdvundne principper for advokaters salærberegning, som også har fundet udtryk i forskellige salærtakster, at advokaten, på områder hvor der ikke findes en fast takst, når sagen er afregningsmoden, skal fastsætte sit honorar efter et rimeligt skøn over arbejdets art og omfang, tidsforbruget, klientens økonomiske interesse i sagen og sagens udfald. I visse faste klientforhold vil løbende rådgivning m.v. efter aftale indgå i en årsafregning.
2. Advokater, der har erhvervet beskikkelse før januar 1932, har ret til fortsat først at indtægtsføre honorarer, når de indgår. Denne ret kan ikke overføres til advokater, som optages i kompagniskab, eller til en efterfølger.
3. Advokater behøver ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue at tage hensyn til lønudgifter afholdt på eller til eget tidsforbrug vedrørende igangværende sager.
4. Advokaters udlæg for en klient (stempelafgifter, retsafgifter, rejseudlæg m.m.) må ikke belaste advokatvirksomhedens drift, men skal henføres til en mellemregningskonto.
Hans Westerberg
J. Sandgren