Skrivelse om reduktionsordning for studie- og erhvervsvejledning (Tekniske skoler)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1981/22058@1981-08-12/da
Indhold
I skrivelse af 1. august 1977 udsendte ministeriet retningsliner vedrørende reduktionsordningen for lærere, som varetager studie- og erhvervsvejledningsfunktionen på de tekniske skoler. Reglerne havde virkning fra 1. august 1977. Efter § 7 i tjenestetidsaftalen af 29. juni 1979 er reduktionsordningen rettet til i forbindelse med overgangen til en årsnorm pr. 1. august 1979, jf. punkt 3, sidste afsnit.
I tiden siden 1. august 1977 har bestemmelsen i pkt. 2 i skrivelse af 1.august 1977 om det antal reduktionstimer, der vil være til rådighed for studie- og erhvervsvejledningen på skolerne, givet anledning til forespørgsler fra skolerne. Ministeriet har derfor ment, at den i pkt. 2 opførte brøk bør udgå.
Under henvisning hertil skal man herved meddele, at de gældende bestemmelser vedrørende reduktionsordningen for studie- og erhvervsvejledning på de tekniske skoler er som følger:
1.a. Efg (basisuddannelse og 2. del): Der ydes 1 ugentlig løntimes reduktion for hvert påbegyndt antal elever på 10. Siden 1. august 1979 ydes 42 løntimers reduktion pr. år. Elevtallet opgøres for basisuddannelsen pr. 15. september for elever, der er optaget pr. 1. august, og pr. 15. februar for elever, der er optaget pr. 1. januar. For 2. dels skoleophold foretages opgørelsen den dato, kurset begynder. b. Lærlingeundervisning: Der ydes 1 ugentlig løntimes reduktion for hvert påbegyndt antal elever på 20. Siden 1. august 1979 ydes 42 løntimers reduktion pr. år. Elevtallet opgøres den dato, kurset begynder. C. Tekniske eksamensuddannelser (fuldtidsuddannelser): Der ydes 1 ugentlig løntimes reduktion for hvert påbegyndt antal elever på 20. Elevtallet opgøres den dag, kurset begynder.
2. Antallet af reduktionstimer beregnes særskilt for hver af de under 1. a-c nævnte uddannelser. Det antal reduktionstimer, der årligt vil være til rådighed for den enkelte skoles studie- og erhvervsvejledning, fremkommer som summen af de under 1. a-c opgjorte reduktionstimetal.
3. Studie- og erhvervsvejledningen varetages af studievejleder, der udpeges af skolen jf. bestemmelseerne i cirkulæreskrivelse af 1. april 1981 (I-362) »Retningslinier for studie- og erhvervsvejledning« udsendt af direktoratet for erhvervsuddannelserne.
Studievejlederne tildeles en reduktion i deres ugentlige undervisningstimetal på mindst 6 og højst 16 timer.
En studievejleder, der varetager andre ikke ledelsesmæssige funktioner, hvortil der er knyttet timereduktion, kan højst have et samlet ugentligt reduktionstimetal på 16 timer.
Siden 1. august 1979 har studievejledere ved lærlinge- og efg-undervisning ikke kunnet få en timereduktion på mere end 672 timer pr. år.
4. Bestemmelsen i skrivelse af 15. november 1973 (V-276), pkt. 2, om timereduktion for elevrådgivning, ophæves. Samtidig ophæves skrivelse af 1. august 1977 (V-379). Denne skrivelse blev ikke udsendt til skolerne i trykt form til indsættelse i regelsamlingen.
P.m.v.
e.b.
A. Jahnsen
eksp.sekr.