Skrivelse om aftale mellem finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation af 5. maj 1981 om ændring af aftale om tjenestetiden for fast ansatte (tjenestemandslønnede) lærere og rektorer ved husholdningsseminarierne (Ferieforlængelse)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1981/22061@1981-08-14/da
Indhold
Til rektorerne for husholdningsseminarierne
Ifølge § 7 i lov af 29. marts 1979 om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. skulle der for tjenestemænd og andre grupper af lønmodtagere, der i henhold til lov om ferie, § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke er omfattet af ferieloven, foretages ændringer af de gældende regler og aftaler svarende til de pr. 1. september 1979 gennemførte ændringer vedrørende ferieforlængelse i lov om ferie.
I henhold hertil er der mellem finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation den 5. maj 1981 indgået aftale om ændring af aftale om tjenestetiden for fast ansatte (tjenestemandslønnede) lærere og rektorer ved husholdningsseminarierne. Et eksemplar af aftalen af 5. maj 1981 vedlægges.
Som det fremgår af denne aftale, ydes der med virkning fra 1. august 1981 i det pligtige årlige undervisningstimetal en reduktion på 0,022 time pr. løntime. Reduktionen ydes højst på grundlag af et antal løntimer svarende til det normale pligtige årlige undervisningstimetal. Overtimer giver således ikke grundlag for reduktion.
Det følger af § 1, stk. 1 i aftale af 29. maj 1979 mellem undervisningsministeriet og Akademikernes Centralorganisation og Lærernes Centralorganisation om tjenestetiden for fast ansatte (tjenestemandslønnede) lærere og rektorer ved husholdningsseminarerne, at der højst kan indgå 760 løntimer i grundlaget for reduktionsberegning, og at reduktionen herefter højst kan udgøre (760 x 0,022 =) 16,72 timer årligt.
Reduktion på grund af ferieforlængelsen beregnes på grundlag af det opgjorte løntimetal ved undervisningsårets udløb.
Det bør ved skemalægningen tilstræbes, at antallet af skematimer omregnet til årsløntimer med tillæg af 1) eventuelle timeomregninger og timereduktioner og 2) timereduktion som følge af ferieforlængelsen for den enkelte lærer ikke kommer til at overstige den pligtige timetal på 760 timer.
Følgende oversigt viser sammenhængen mellem skematimer med tillæg af øvrige hidtil gældende omregningstimer m.v., reduktion på grund af ferieforlængelsen og årsløntimetallet.
Årstimer incl. reduktion på grund af årsløn- årsløn- hidtidige omreg- ferieforlængelsen timetal timetal ningstimer mv., (afrundet) men excl. evt. undertimer Fuldtidsansatte 743,64 (743,64 x 0,022 =) 16,36 760,00 760 760,00 (760,00 x 0,022 =) 16,72 776,72 777 799,50 (760,00 x 0,022 =) 16,72 816,22 817 Deltidsansatte (kvotalønnede) 550,00 (550,00 x 0,022 =) 12,10 562,10 563
For så vidt angår rektorer m.fl. med såvel undervisningstimer som administrative timer bemærkes, at reduktionen beregnes på grundlag af det samlede løntimetal, men at den udelukkende kan foretages i undervisningstimerne. Dette indebærer f.eks., at der for rektorer med et pligtigt undervisningstimetal på 200 timer årligt foretages en reduktion i undervisningstimetallet med 16,72 timer årligt til 183,28 timer.
Endvidere bemærkes, at der ikke med fastsættelsen af reduktionen på grund af ferieforlængelsen er tilsigtet nogen ændring af grundlaget for beregningen af aldersreduktion i henhold til § 7 i tjenestetidsaftalen af 29. maj 1979.
Aldersreduktionen skal derfor beregnes, som om der ikke blev ydet feriereduktion. Eksempel: Årstimer Heraf Ferie- Årsløntimetal incl. alders. alders- reduktion (afrundet) reduktion reduktion 550 80 (550 x 0,022 =) 12,10 563
Aftalen finder tilsvarende anvendelse for overenskomstlønnede seminarieadjunkter/lektorer.
Merudgifterne ved den nu aftalte timereduktion er ikke indregnet i de bevillinger, som er stillet til rådighed på grundlag af finansloven for finansåret 1981, men vil blive søgt efterbevilget på forslag til lov om tillægsbevilling.
E. Paludan-M ller
Bilag.
Bilaget udelades her. Der henvises til F AFT 6310 19810505