Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1981/5015@1981-05-31/da

Indhold

1. Indledning

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. FORORD 2. INDLEDNING 1 3. DELPLANER 3.1 Formål 5 3.2 Grundlag 5 3.3 Opbygning 7 3.4 Beslutningsgrundlag 9 3.5 Ændring 10 4. DELPLANENS INDHOLD 4.1 Oversigt 11 4.2 Delplanforslag (retningslinjer/bindende del) 11 4.3 Forudsætningsdel 13 4.4 Redegørelse 14 5. DELPLANUDARBEJDELSE 5.1 Oversigt 16 5.2 Områdeafgrænsning 17 5.2.1 Vurdering og fremgangsmåde ved områdeafgrænsning 18 5.2.2 Områdeafgrænsning som en gentaget proces 23 5.3 Netudbygning 24 5.4 Omstillingsforløb 26 5.5 Produktionsanlæg og net 29 5.6 Forbrugsforudsætninger 30 5.7 Energimæssige virkninger 31 5.8 Anlægsinvestering 32 5.9 Drifts- og vedligeholdelsesudgifter ved kollektive varmeforsyningsanlæg 33 5.10 Brændsels- og energipriser 35 5.11 Økonomiske konsekvenser 35 5.11.1 Samfundsøkonomisk analyse 35 5.11.2 Selskabsøkonomisk analyse 37 5.11.3 Forbrugerøkonomisk analyse 41 5.12 Organisatoriske forhold 42 5.13 Alternativer og følsomhedsanalyser 43 6. ØVRIGE VIRKNINGER 6.1 Beskæftigelse 45 6.2 Miljøkonsekvenser 46 6.3 Forholdet til andre sektor- og arealinteresser 48

1. FORORD

Det foreliggende 2. udkast af energistyrelsens »Vejledning 3: Kommunale delplaner« er udarbejdet på grundlag af det i december 1980 udsendte første udkast samt kommentarer hertil fra forhandlingskredsen. Som et gennemgående træk i de indkomne kommentarer peges på et behov for forenkling af den anviste planudarbejdelse.

Et værdifuldt grundlag for udarbejdelsen af 2. udkast af vejledningen blev tilvejebragt af parterne i den Syd- og Sønderjyske Samordningsgruppe, som indvilgede i at gennemføre et pilotprojekt bl.a. med det sigte at foretage en afprøvning af første udkast til Vejledning 3. Hedensted kommune stillede data fra kortlægningen og oplægget til delplan til rådighed for arbejdet.

Med baggrund i erfaringerne fra Hedensted-pilot-projektet er der foretaget en række ændringer i vejledningen. Der kan især peges på nærværende vejledningsudkasts anvisning af differentierede planudarbejdelser afhængig af de konkrete varmeforsyningsmæssige forhold i kommunen.

Samtidig med at 2. udkast udsendes til forhandlingskredsen til kommentarer stilles det til rådighed for de kommuner, som står overfor at skulle udarbejde delplaner.

2. INDLEDNING

Kommunale delplaner

Denne vejledning indeholder anvisninger på, hvorledes kommunale delplaner for kollektive varmeforsyningsanlæg udarbejdes.

Lovgrundlag

Delplaner omhandles i kapitel 3 i lov om varmeforsyning. I bilag I gives en samlet oversigt over varmeforsyningsplanlægningen, herunder især planlægningen i medfør af varmeforsyningslovens kapitel 3 om overgangsbestemmelser.

Naturgas og overskudsvarme

Delplaner udarbejdes som grundlag for gennemførelse af hastende varmeforsyningsprojekter vedrørende naturgas og overskudsvarme.

Vejledningens opbygning

Vejledningen er opbygget af en sammenfattende hovedtekst, støttet af en række bilag, der detaljeret beskriver delplanlægningens forskellige emnekredse.

Vejledning 3

Vejledningen beskriver, hvordan kommunalbestyrelser kan udarbejde et delplanforslag, der er afpasset efter såvel forsyningsforudsætninger som lokale organisatoriske forhold, hvorunder forsyningen påtænkes etableret. Endvidere beskriver vejledningen, hvorledes delplanforslaget udformes, så det kan danne grundlag for såvel lokale som centrale beslutninger.

I denne forbindelse giver vejledningen anvisninger på:

- hvorledes udbygningen af kollektive varmeforsyningsanlæg kan planlægge med udgangspunkt i kortlægningen, oplæg til delplan samt varmeplandirektiv

- hvorledes der kan foretages en afgrænsning af områder, der forudsættes forsynet med hhv. naturgas og overskudsvarme

- hvorledes de energimæssige virkninger m.h.t. oliefortrængning og energibesparelser kan opgøres

- hvorledes investeringsforløbet kan opgøres, herunder også brugerinvesteringer

- hvorledes der kan foretages vurderinger ud fra samfundsøkonomiske analyser og tilvejebringes oplysninger om drifts- og brugerøkonomiske forhold

- hvorledes forholdet til anden planlægning kan belyses.

Vejledningssammenhæng

Vejledningen skal ses i sammenhæng med andre vejledninger om varmeforsyningsplanlægning, som energistyrelsen har udarbejdet eller i færd med at udarbejde.

Vejledning 1.

Vejledning 1: Kortlægning, giver anvisning på, hvorledes kommunalbestyrelserne kan tilrettelægge kortlægning af varmeforsyningsforholdene.

Vejledning 2.

Vejledning 2: Oplæg til delplaner, giver anvisninger på, hvorledes kommunalbestyrelserne kan udarbejde oplæg til delplaner indeholdende forsyningsalternativer for de områder, for hvilke det kan komme på tale at planlægge kollektiv varmeforsyning på basis af naturgas og/eller overskudsvarme.

Vejledning 4.

Vejledning 4: Regionale delplaner, giver anvisning på, hvorledes amtsrådet med udgangspunkt i kortlægning, kommunale oplæg til delplaner, sammenfatning af oplæg samt varmeplandirektiver kan udarbejde delplaner for anlæg af regional betydning. Det vil typisk dreje sig om regionale naturgasfordelingsledninger eller regionale transmissionsledninger for varmt vand.

Vejledningen indeholder endvidere en oversigt over de elementer, der skal indgå ved udarbejdelse af projekter for anlæg af regional betydning.

Vejledning 5

Til brug ved udarbejdelse af projekter forbereder energistyrelsen en vejledning - Vejledning 5: Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Vejledning 6

Til brug ved amtsrådets udarbejdelse af regionale varmeforsyningsoversigter forbereder energistyrelsen en vejledning - Vejledning 6: Regionale varmeforsyningsoversigter.

Bekendtgørelser og cirkulære om delplanlægning

Energiministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 506 af 24. november 1980 med tilhørende cirkulære om administration af kapitel 3 i lov om varmeforsyning.

Disse angiver de nærmere procedurer for såvel kommunalbestyrelsers som amtsrådets tilvejebringelse af forslag til delplaner, ligesom der indgår regler om offentlighedens inddragelse i planlægningen.

Endelig angives nærmere regler om udarbejdelse af regionale varmeforsyningsoversigter.

Bekendtgørelse og cirkulære om projektgodkendelse m.v.

Vedrørende administration af varmeforsyningslovens kapitel 4 om bl.a. godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg har energiministeriet udstedt cirkulære af 30. april 1980.

Dette cirkulære påregnes i 1981 erstattet af en bekendtgørelse om godkendelse af projekter. Bekendtgørelsen foreligger i et 3. udkast, som er under forhandling med bl.a. de kommunale organisationer.

Bekendtgørelse om tilslutning og bidrag

Herudover foreligger udkast til bekendtgørelse om administration af §§ 18, 19 og 20 i lov om varmeforsyning. Denne bekendtgørelse er ligeledes under forhandling.

3. DELPLANER

3.1. Formål

Naturgas/overskudsvarme

varmeforsyningsloven giver i kapitel 3 om overgangsbestemmelser energiministeren hjemmel til at bestemme, at kommunalbestyrelser og amtsråd skal udarbejde delplaner som grundlag for gennemførelse af bestemte, hastende varmeforsyningsprojekter. Formålet med udarbejdelse af delplaner er at sikre de nødvendige plangrundlag for gennemførelse af såvel naturgasprojekter som for hastende overskudsvarmeprojekter, der ikke kan afvente den generelle varmeforsyningsplanlægning.

Delplaner/generelle varmeforsyningsplaner

Delplanerne indeholder de samme hovedelementer som de kommunale og regionale varmeforsyningsplaner, men adskiller sig fra disse planer ved kun at omfatte de områder i en region eller en kommune, som er af betydning for de ovenfor nævnte forsyningsformer. De områder og forsyningsformer, som udelades ved delplanlægningen, vil blive inddraget i forbindelse med den generelle kommunale og regionale varmeforsyningsplanlægning.

3.2. Grundlag

grundlaget for udarbejdelsen af delplaner udgøres af følgende hovedelementer:

- kommunal kortlægning af varmeforsyningsforholdene

- kommunale oplæg til delplaner

- eventuel amtskommunal sammenfatning af kommunale oplæg

- varmeplandirektiver

- regionale varmeforsyningsoversigter i det omfang, de foreligger

- eventuel regional delplan, som omfatter de regionale elementer af et flerkommunalt forsyningsprojekt (typisk naturgasprojektet).

Kortlægning

Til brug for delplanudarbejdelsen skal der foreligge en kortlægning af varmeforsyningsforholdene i kommunen. Kortlægningen beskriver aktuelle og fremtidige varmeforsyningsbehov og -muligheder i kommunen under forudsætning om bibeholdelse af den eksisterende forsyningsstruktur. Denne beskrivelse udgør den såkaldte referenceplan, der bruges som sammenligningsgrundlag til belysning af planers konsekvenser.

Oplæg

Oplæg til delplaner beskriver forsyningsalternativer for de områder af kommunen, som det kan komme på tale at planlægge kollektiv varmeforsyning for, baseret på naturgas eller overskudsvarme. Beskrivelsen omfatter både energimæssige og investeringsmæssige virkninger forbundet med forsyningsalternativerne.

Sammenfatning

Når kommunale oplæg til delplaner vedrører en flerkommunal varmeforsyning, f.eks. naturgasforsyning, kan energiministeren til brug for direktivforhandlinger anmode amtsrådet om at foretage en sammenfatning af de kommunale forsyningsalternativer.

Regionale oversigter

Amtsrådene er ved energiministeriets bekendtgørelse nr. 506 af 24. november 1980 blevet pålagt at udarbejde og ajourføre regionale varmeforsyningsoversigter i samarbejde med kommunalbestyrelserne. Oversigterne skal blandt andet indeholde en sammenfatning af kommunernes kortlægning og belyse muligheder for bidrag til varmeforsyning fra affaldsforbrænding, særlige overskudsvarmeproducenter, energipotentialer i halm, træ o.s.v.

Varmeplandirektiv

I et varmeplandirektiv angiver energiministeren efter forhandling med den enkelte kommunalbestyrelse og amtsrådet, hvilke energimæssige, tidsmæssige, økonomiske, geografiske og proceduremæssige forudsætninger, der skal lægges til grund ved delplanudarbejdelsen.

Ofte vil direktivudstedelsen finde sted samtidig for flere kommuner og amtsrådet for herigennem at medvirke til, at forskellige delplaner, som vedrører samme flerkommunale forsyningsanlæg, sikres en koordineret tilvejebringelse og et samordnet indhold.

3.3. Opbygning

Beslutningsgrundlag

En delplan udformes således, at formålet med planlægningen understøttes. Generelt er dette formål:

at skabe grundlag for beslutningstagen

at lede frem til et klart grundlag for udarbejdelse og gennemførelse af projekter, som fører til opfyldelse af de fastlagte målsætninger.

Hovedelementer

Med henblik på at tilgodese dette formål disponeres planmaterialet i følgende hovedelementer:

DELPLANFORSLAG

FORUDSÆTNINGER

REDEGØRELSE

BILAG

Herudover kan der være behov for at knytte et forord til planrapporten samt at udarbejde et kortfattet resumee af hovedelementerne i delplanmaterialet med henblik på en orientering af offentligheden. Resumeeet kan eksempelvis udformes som en folder, der kan erhverves af interesserede borgere i forbindelse med det samlede planmateriales fremlæggelse for offentligheden til gennemsyn og afgivelse af kommentarer.

Delplanforslag

Delplanforslaget indeholder en kort beskrivelse af planlægningens hovedresultater og angiver retningslinier for planens realisering.

Beskrivelsen må blandt andet omfatte forsyningsform(er), områdeafgrænsning, netudbygningsplan og de heraf afledte energimæssige og økonomiske konsekvenser.

Forudsætninger

Forudsætningsdelen giver en kort oversigt over grundlaget for delplanudarbejdelsen, herunder hovedresultater af kortlægningen og af oplæg til delplan. Endvidere angives varmeplandirektivets forsyningsforudsætninger m.v.

Redegørelse

I redegørelsesdelen beskrives hvilke beregninger og vurderinger, der har ført frem til det angivne delplanforslag. I denne forbindelse beskrives delplanforslagets konsekvenser, dets robusthed overfor ændringer i beregningsforudsætninger samt delplanforslagets forhold til anden planlægning.

Bilag I bilagsdelen samles skemaer, kort,skrivelser og andet materiale med tilknytning til planen.

3.4. Beslutningsgrundlag

Ved formulering af vejledningens anvisninger er der taget hensyn til, at en kommunal delplan skal tjene som beslutningsgrundlag for såvel kommunale som statslige myndigheder.

Statslig godkendelse

Delplanerne udformes, så det i den statslige godkendelsesfase kan vurderes, hvorvidt en realisering af planerne vil føre til de ønskede energipolitiske mål, og hvorvidt dette vil ske indenfor de investeringsmæssige og tidsmæssige rammer, som opstilles for energiområdet.

Kommunal vurdering

Med henblik på den kommunale beslutningstagen er det endvidere væsentligt, at delplanen belyser de driftsøkonomiske konsekvenser forbundet med planens gennemførelse, samt at der belyses, hvilke virkninger planens realisering vil have på forbrugernes varmeforsyningsforhold, herunder hvorvidt der er forudsAt brug af varmeforsyningslovens styringsmidler.

Godkendelsesproces

Godkendelsen forberedes i energistyrelsen, idet dog samme kreds af ministerier og styrelser, som deltog i udformningen og koordineringen af det til grundlæggende varmeplandirektiv, inddrages i godkendelsesarbejdet, for så vidt angår deres respektive sagsområder.

Godkendelsesprocessen kan tillige indebære forhandling mellem energiministeriet/energistyrelsen og de berørte kommunalbestyrelser, f.eks. om ændring af dele af det fremsendte delplanforslag.

Vurderingen munder ud i en godkendelsesskrivelse til den lokale planlægningsmyndighed. Godkendelsen kan have karakter af formulerede vilkår eller positiv angivelse af bestemte elementer i planmaterialet, som godkendes. - Hovedemner for godkendelsen er de nedenfor beskrevne retningslinjer (bindende del).

Ramme om projektudarbejdelse

En godkendt del-plan udgør rammen for udarbejdelse og gennemførelse af projekter.

I et projekt sker en detaljeret belysning og supplering af emner indeholdt i delplanen. Endvidere bliver brugernes forhold først endeligt fastlagt ved projektgodkendelsen.

3.5. Ændring

Ændring af delplaner

Mindre ændringer (justeringer) af en delplan, som ikke vil ændre planens særlige karakter og formål, kan foretages, uden at det udløser krav om udarbejdelsen af en ny delplan. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af ændringer i delplanen eller som led i den generelle planudarbejdelse efter kap. 2 i varmeforsyningsloven. Som et vilkår i godkendelsesskrivelsen kan det fastsættes, at energiministeriet skal holdes underrettet om delplanens realisering.

4. DELPLANERS INDHOLD

4.1. Oversigt

Delplanens hovedelementer

I dette kapitel gives en nærmere beskrivelse af følgende tre hovedelementer:

DELPLANFORSLAG

FORUDSÆTNINGER

REDEGØRELSE

Bilag til vejledning 3

I bilag til vejledning 3 er en række af emnerne uddybet, ligesom der findes skemaer, der kan benyttes ved planlægningen.

4.2. Delplanforslag (retningslinjer/bindende del)

Hovedresultater og retningslinjer

Delplanforslaget må i koncentreret form beskrive planlægningens hovedresultater og angivne retningslinjer for planens realisering.

Forsyningsform

Det angives hvilken forsyningsform, der prioriteres og lægges til grund for planlægningen.

Områdeafgrænsning

Det angives hvilke områder, der er omfattet af planen. Områderne kan være energidistrikter eller naturligt samhørende flerheder af energidistrikter.

Netudbygning

Det angives, inden for hvilken tidsrum netudbygningen forudsættes at ske i de enkelte områder. Endvidere angives anlægsperioder og lokalisering/linieføring for forsyningsledninger og -anlæg, der knytter områderne sammen med overordnede net (typisk fordelingsnet for naturgas).

Omstillingsforløb

Der redegøres for hvilke omstillingsforløb, der er forudsat for følgende varmeforbrugskategoriers tilslutning til det af planen omfattede kollektive forsyningsanlæg:

- individuel rumvarme

- blokvarme/fjernvarme

Endvidere angives, om der i givet fald forudsættes kollektiv forsyning til procesformål.

Styringsmidler

Samtidig redegøres for påregnet anvendelse af styringsmidler (tilslutningspligt/bidragspligt) samt eventuelle overgangsordninger.

Energimæssige forhold

I henhold til referenceplanen angives hovedtal for energibesparelse, oliefortrængning, brændselsforbrug samt kollektiv energilevering.

Investeringsmæssige forhold

I hold til referenceplanen angives hovedtal for de samlede anlægsinvesteringer opsplittet på hovedkomponenter.

Godkendelse

Godkendelsens hovedelementer

Energiministerens godkendelse af delplanforslaget vil i første række være koncentreret om følgende hovedemner:

- forsyningsform (evt. flere)

- afgrænsning af forsyningsområder

-placering af større anlæg og net

- kapacitet i anlæg og net i tilknytning til forsyningsområder

- tidsfølge for planens realisering

Ved energiministerens godkendelse af delplanen gøres disse forhold bindende for kommunalbestyrelsen, idet kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning (§ 13) er forpligtet til at virke for en godkendt delplans gennemførelse.

Grundlag for godkendelse

Grundlaget for energiminidsterens godkendelse af et delplanforslag er hovedsageligt baseret på tidsmæssigt specificerede opgørelser over:

- energimæssige virkninger

- investeringer

- samfundsøkonomiske virkninger

for de af delplanen berørte områder.

4.3. Forudsætningsdel

I forudsætningsdelen gives en kort oversigt over de forudsætninger, som lægges til grund ved delplanudarbejdelsen.

Beskrivelse af kommunen

Oversigten kan omfatte en kort beskrivelse af kommunen blandt andet med hensyn til befolknings-, erhvervs- og bystruktur samt eksisterende energi- og varmeforsyningsformer.

Kortlægningens hovedresultater

I forudsætningsdelen angives endvidere hovedresultater af kortlægningen: nuværende og forventet bygningsmasse, varmebehov samt brændselsforbrug til opvarmnings- og procesformål under forudsætning om en uændret forsyningsstruktur.

Forsyningsalternativer

Herudover resumeres hovedresultaterne af oplæg til delplan, hvor de områder af kommunen, som fandtes egnede eller måske egnede for kollektiv varmeforsyning, blev afgrænset. For de udpegede områder (delplanområdet) opstilledes en referenceplan som sammenligningsgrundlag til belysning af energi- og investeringsmæssige konsekvenser forbundet med forsyningsalternativerne. Delplanområdets referenceplan samt de energi- og investeringsmæssige virkninger af forsyningsalternativer angives.

Varmeplandirektiv

Endelig anføres de energimæssige, økonomiske, tidsmæssige, geografiske og proceduremæssige forudsætninger, der angives i varmeplandirektivet som grundlag for delplanudarbejdelsen (i bilag II er vist nogle typer af direktiver, som eksempel på hvilke emner, der kan anføres i et direktiv).

4.4 Redegørelsesdel

Vurderinger/konsekvenser

I redegørelsesdelen beskrives, hvilke beregninger og vurderinger, der har ført frem til det angivne delplanforslag.

I denne del gøres nærmere rede for:

- hvorledes og med hvilket resultat der er foretaget en afgrænsning af forsyningsområder, som ønskes forbeholdt bestemte forsyningsformer

- fastlæggelse af udbygningsplan for den pågældende kollektive varmeforsyningsform

- tilrettelæggelse af omstillingsforløb for individuelle fyringsinstallationer, herunder påregnet anvendelse af styringsmidler

- energimæssige konsekvenser, herunder energibesparelser og brændselsomlægning, sammenlignet med referenceplan

- investeringsmæssige konsekvenser fordelt på hovedkomponenter over tid

- økonomiske konsekvenser på forskellige niveauer afhængigt af det organisatoriske grundlag for planens gennemførelse

- organisatoriske forhold, herunder angivelse af bygherre- og driftsforhold

- planforslagets følsomhed overfor ændringer i forudsætningerne

- tidsfølge og procedure for planens realisering

- planforslagets forhold til anden planlægning, herunder arealanvendelsesplanlægning, miljø, arbejdsmarkedsforhold m.v.

5. DELPLANUDARBEJDELSE

5.1. Oversigt

Forsyningssystemer

Et delplanforslag kan baseres på et eller flere forsyningssystemer, eksempelvis overskudsvarme, kraftvarme og naturgas. Omfatter delplanforslaget kun et enkelt forsyningssystem, skal der udarbejdes et forslag til områdeafgrænsning for det pågældende forsyningssystem i forhold til individuel forsyning. Omhandler delplanforslaget flere forsyningssystemer, skal der endvidere foretages en områdeafgrænsning mellem de kollektive systemer.

Differentierede delplanudarbejdelser

Til belysning af delplanforslaget skal der foretages konsekvensvurdering af de tidligere nævnte forhold:

- energimæssige virkninger

- investeringer

- samfundsøkonomiske virkninger

De samfundsøkonomiske vurderinger bliver af forskellig karakter afhængig af, om forsyningssystemerne er af lokal eller tværkommunal art, det vil sige om systemerne forsyner een kommune henholdsvis en flerhed af kommuner (jfr. Bilag III). For lokale forsyningssystemer gennemføres samfundsøkonomiske vurderinger i fuld udstrækning med beregning af blandt andet nuværdi og intern rente af delplanforslagets samlede virkninger i forhold til referenceplanen (differensprojektet). For tværkommunale forsyningssystemer, typisk naturgasprojektet, kan der ikke på kommuneniveau gennemføres samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger i fuld udstrækning.

Af denne grund må delplanforslaget opdeles på områder, der berøres af henholdsvis lokale og tværkommunale forsyningssystemer.

For delplanforslag med blandede forsyningssystemer foretages vurderingerne separat for det lokale henholdsvis det tværkommunale forsyningssystem. Derudover belyses delplanforslagets samlede energi- og investeringsmæssige konsekvenser.

På tilsvarende vis vil de organisatoriske forhold, hvorunder forsyningen påtænkes etableret have indflydelse på hvilke konsekvensvurderinger, der kan foretages.

Principielt kan forsyningen forestås af forsyningsvirksomheder i den enkelte kommune eller af tværkommunale selskaber. Agter kommunen eller et selskab i kommunen selv at forestå forsyningen, kan der gennemføres selskabsøkonomiske analyser med heraf afledte brugerøkonomiske konsekvenser.

Forestås forsyningen derimod af et tværkommunalt selskab, kan der ikke meningsfuldt foretages selskabsøkonomiske analyser af kommunen. I konsekvens heraf må oplysning om brugernes økonomiske forhold, f.eks. forventede takster, indhentes hos det pågældende forsyningsselskab.

5.2. Områdeafgrænsning

Definition

Et af hovedelementerne i en kommunal delplan er en afgrænsning og prioritering af, hvilke områder - f.eks. opgjort som en flerhed af energidistrikter - der forudsættes forsynet fra den eller de hovedforsyningskilder, der omfattes af planlægningen.

5.2.1. Vurderinger og fremgangsmåde ved områdeafgrænsning.

Lokale forsyningssystemer

Områdeafgrænsning ved lokale forsyningssystemer kan omhandle enten afgrænsning mellem kollektiv og individuel forsyning eller mellem forskellige kollektive forsyningssystemer. Vurdering af områdeafgrænsningen baseres i disse tilfælde på de samfundsøkonomiske beregninger. Dette er nærmere beskrevet i bilag III samt bilag XIV.

Områdeafgrænsning ved kraftvarmeforsyning

Områdeafgrænsning for kraftvarmeforsyning i forhold til individuel forsyning i en kommune, vurderes primært på baggrund af samfundsøkonomiske analyser, som omfatter beregning af nuværdi og intern rente. I de overordnede beslutninger om kraftvarmeudbygning fastlægges værkets bidrag til elproduktion, og ved samfundsøkonomiske beregninger for forskellige områder skabes vurderingsgrundlaget for at fastlægge, hvor langt varmeforsyningen fra værket skal udstrækkes (se bilag V).

Tværkommunale forsyningssystemer

Områdeafgrænsning ved tværkommunalt forsyningssystem

For delplanforslag, som baseres på et tværkommunalt forsyningssystem, gennemføres som ovenfor nævnt ikke i fuld udstrækning samfundsøkonomiske beregninger på kommuneniveau.

Dette skyldes, at tværkommunale systemer ikke kan vurderes isoleret på kommuneniveau, men derimod må ses i sammenhæng med den overordnede planlægning og indplacering af det pågældende projekt. Således skal eksempelvis naturgasprojektet indpasses i en landsdækkende varmeplanlægning og tilsvarende skal kraftvarmeplanlægning ses i sammenhæng med elplanlægningen.

Prioriteringstal ved tværkommunale forsyningssystemer

For disse forsyningssystemer beregnes nogle prioriteringstal for de enkelte forsyningsområder. Disse danner udgangspunkt for områdeafgrænsningen mellem kollektiv og individuel forsyning. Prioriteringstallet angiver forholdet mellem de samlede investeringer og årligt afsatte energimængder ved fuld markedsopbygning.

Til brug ved områdeafgrænsning mellem tværkommunale forsyningssystemer og individuel forsyning kan der benyttes vejledende proriteringstal, opgjort for de enkelte forsyningsområder (naturligt samhørende flerheder af energidistrikter). Prioriteringstallene angiver relationerne mellem de samlede investeringer og årligt afsatte energimængder efter fuld markedsopbygning ved forskellige kundesammensætninger, d.v.s.

Investeringer mill.kr. ------------- --------- Afsat energi GJ pr. år

Prioriteringstallene beregnes for de enkelte områder af følgende kundekategorier:

- individuel rumvarme

- individuel rumvarme plus fjern- og blokvarme

- samlet energiafsætning (inkl. forsyning til procesformål)

Forholdet mellem investeringer og energiafsætning angiver områdernes relative egnethed for kollektiv forsyning.

Et forsyningsområde velegnet for kollektiv forsyning karakteriseres ved relativt lave prioriteringstal, d.v.s. små investeringer i forhold til energiafsætningen.

Prioriteringstallene benyttes ved prioritering indenfor de samme - tværkommunale - forsyningssystemer, men kan derimod ikke anvendes ved eksempelvis områdeafgrænsning mellem tværkommunal overskuds- og naturgasprojekter.

I bilag III og XIV gives en beskrivelse af vurderingskriteriernes anvendelse i delplanlægningen.

Naturgasområdeafgrænsning

De tre prioriteringstal, der afspejler markedssammensætningen i naturgasprojektet, kan som nævnt bruges vejledende for, hvor langt det er hensigtsmæssigt at udstrække den kollektive forsyning i forhold til individuel forsyning.

Områdeafgrænsningen ved naturgasprojekter er i det væsentligste knyttet til det først nævnte prioriteringstal, mens afsætningen til fjernvarme- og industrikunder har sekundær betydning for områdeafgrænsningen. Styringsmidlerne i lov om varmeforsyning angår kundekategorierne, som omfattes af det første og andet prioriteringstal.

På baggrund af pilotprojektet i Hedensted samt de første naturgasdelplaner vil energistyrelsen undersøge mulighederne for angivelse af vejledende prioriteringstal (intervaller) til støtte for vurdering og anvendelse af disse prioriteringstal.

Kombinerede forsyningssystemer

Områdeafgrænsning mellem tværkommunale og lokale forsyningssystemer

For delplanforslag, som baseres på såvel lokale som tværkommunale forsyningssystemer, kan områdeafgrænsningen ikke entydigt baseres på de samfundsøkonomiske virkninger på kommuneniveau.

Fastlægges det f.eks. i et varmeplandirektiv, at delplanen skal baseres på en udbygning af overskudsvarmeforsyning, samt at der skal ske en områdeafgrænsning i forhold til naturgasforsyning, gennemføres de samfundsøkonomiske beregninger for overskudsvarmen som beskrevet ovenfor, samtidig med at prioriteringstallene for naturgasafsætning i yderområder opgøres.

Ved den endelige områdeafgrænsning må der således ske en vurdering af marginalområdernes relative egnethed for henholdsvis overskudsvarme og naturgas.

Områdeafgrænsningen vil foruden i direktivets forudsætninger kunne tage udgangspunkt i områder, som i oplæg til delplaner ud fra en række kriterier blev klassificeret som egnet eller måske egnet for kollektiv forsyning.

Fremgangsmåde

Selve afgrænsningen og prioriteringen af områder i forhold til forsyningsformerne sker på grundlag af sammenfattende økonomiske (primært samfundsøkonomiske), energimæssige og andre vurderinger. Områdeafgrænsningen vil i delplanlægningen ofte være en proces, hvor de enkelte forhold, som indgår i vurderingerne, må afvejes over for hinanden.

5.2.2. Områdeafgrænsning som en gentaget proces

Områdeafgrænsningen er en beregnings- og vurderingsmæssig proces, hvis enkelte led undertiden må gentages. Fremgangsmådens hovedtrin beskrives nedenfor.

Udgangspunkt

Med udgangspunkt i kortlægning og oplæg til delplaner kan der foretages en første afgrænsning af det maksimale antal områder, det kan komme på tale at inddrage i planlægningen.

Netudbygningsplan

Dernæst skitseres for disse områder et netudbygningsplan, som angiver, efter hvilken tidsfølge de enkelte områder bør inddrages i etableringen af det kollektive forsyningssystem.

Omstillingsforløb

Derpå fastlægges for typiske brugerkategorier, hvilke omstillingstakter fra de eksisterende opvarmningsformer til de planlagte, der kan forudsættes.

Energimæssige og investeringsmæssige virkninger

På baggrund af den første udpegning af områder, netudbygningsplanen samt brugernes omstillingstakt er det muligt at tilvejebringe en oversigt over de nødvendige produktions- og forsyningsanlæg samt beskrive de energi- og investeringsmæssige konsekvenser.

Justering af områdeafgrænsning

Med baggrund i ovennævnte vurderingskriterier vedrørende områdeafgrænsning og -prioritering kan der herefter foretages justeringer i de nævnte forhold, således at man når frem til en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig områdeafgrænsning.

Projektgrundlag

Områdeafgrænsningen giver en oversigt over de områder, for hvilke der efterfølgende skal udarbejdes projekter for kollektive forsyningsanlæg. Områdeafgrænsningen bør derfor klart udpege de områder (energidistrikter), der planlægges forsynet med naturgas eller overskudsvarme henholdsvis de områder, som påregnes inddraget i en senere planlægning.

Kort

De områder, som indgår i delplanen, indtegnes på kort. Eventuelt kan den tidsfølge, efter hvilken områderne forudsættes inddraget, anskueliggøres på kortene.

5.3. Netudbygning

Definition

Netudbygningsplanen indeholder fastlæggelse af tidspunkter for anlæg af ledningsnet m.v. i de enkelte områder.

Netudbygningsplanen fastlægges for distributionsnet og stikledninger samt for de hovedledninger, der i den enkelte kommune knytter forsyningsområderne sammen.

Ved opstilling af udbygningsplanen tages der udgangspunkt i de overordnede tidsrammer, som i varmeplandirektivet er angivet for etablering af produktionsanlæg og transmissionsledninger for overskudsvarme henholdsvis for naturgassystemets transmissions- og fordelingsledninger.

Lokale forhold

Derudover indgår en række lokale forhold ved opstilling af netudbygningsplanen, herunder forudsætninger vedrørende fremtidigt byggeri, idet forsyningen af disse områder må fastsættes i forhold til selve byggemodningen. Endvidere indgår forudsætninger vedrørende omstillingsforløb til kollektiv varmeforsyning.

Andre forhold

Ved opstilling af netudbygningsplaner bør der også tages højde for f.eks. forsyningssikkerhedsaspekter i såvel opbygningsfasen som på længere sigt.

Endelig bør mulighederne for koordinering af udbygningen med andre anlægsarbejder (veje, ledningsarbejde, retablering i form af anlæg af såkaldte stilleveje m.v.) overvejes, da dette kan mindske såvel de samlede investeringer som generne i forbindelse med anlægsarbejdernes indførelse.

I bilag VIII er der givet uddybende beskrivelser af de forhold, der har betydning ved fastlæggelse af netudbygningsplaner. Da antagelser om omstillingsforløb også indgår i fastlæggelse af den rækkefølge, i hvilken netudbygningen bør tilrettelægges, henvises endvidere til bilag IX vedrørende omstillingsforløb fra individuel til kollektiv forsyning hos brugerne.

5.4. Omstillingsforløb

Definition

Omstillingsforløbet indeholder en beskrivelse af den takt, hvormed forskellige brugerkategorier i en plan forudsættes omstillet fra individuel til kollektiv varmeforsyning.

Formål

Omstillingsforløbet har sammen med netudbygningsplanen indflydelse på delplanens energimæssige og økonomiske konsekvenser, idet de tidsmæssige forhold vedrørende brændselsfortrængning og investeringsforløb fastlægges herigennem.

Omstillingsforløb for individuelle brugere

For at kunne bedømme, i hvilken takt omstillingen vil kunne forventes at ske for individuelle brugere må følgende inddrages

- omfanget af den eksisterende bygningsmasse og den takt, hvormed disse brugere forventes at udskifte hele eller dele af deres forsyningsanlæg i planperioden.

- omfanget af nybyggeri i planperioden

- brug af styringsmidler m.v.

- omfanget af overgangsordninger, som kommunen eller forsyningsselskaberne etablerer for at fremme omstillingen

Generelt må det antages, at forsyningsprojektets økonomi forbedres jo kortere tilslutningsperioden bliver og jo hurtigere tilslutningen gennemføres.

I lyset heraf og under hensyn til administrationen af eventuelle styringsmidler kan som planlægningsforudsætning anvendes en tilslutningsperiode på 9 år for eksisterende individuelle rumvarmeforbrugeres overgang til kollektiv varmeforsyning, fra et projekt er godkendt.

Vedrørende alternative beregninger omkring ovennævnte planforudsætninger tyder erfaringer fra Hedensted pilotprojekt på, at mindre ændringer i disse forudsætninger ikke berettiger til alternative beregninger.

Omstillingsforløb for blokvarme-/fjernvarme

Tilslutning af blokvarme-/fjernvarmeværker fastlægges i planen bl.a. ud fra forudsætninger om brug af varmeforsyningslovens styringsmidler.

Der må redegøres for, i hvilken udstrækning disse anlæg kan forsynes med naturgas/overskudsvarme på afbrydelig basis i relation til belastningsudjævning, samkøring med andre anlæg med overskudsvarme m.v.

Omstillingsforløb for procesenergiforbrugere

Procesenergiforbrugeres tilslutning skønnes særskilt. Der må redegøres for inden for hvilke rammer og i hvilket omfang, der kan påregnes forsyning hertil. Som begrundelse herfor kan anføres specielle driftsfordele ved benyttelse af h.h.v. naturgas og overskudsvarme.

Resulterende omstillingstakter

De resulterende omstillingstakter fremkommer som et resultat af antagelserne om forholdene i den eksisterende bygningsmasse, nybyggeriet og den af kommunen forudsatte anvendelse af styringsmidler/overgangsordninger m.v., idet der ud fra disse elementer gøres antagelser om »brugerreaktioner« som følge af anvendelse af styringsmidler, overgangsordninger m.v.

Dækning med kollektiv forsyning

På baggrund heraf kan den forventede dækning med kollektiv forsyning opgjort på forsyningsområder og tid anslås.

Problemstillingen vedrørende omstillingsforløbet findes nærmere beskrevet i bilag IX. Endvidere angives i bilag XIV skemaer, som kan benyttes ved opgørelse af omstillingsforløb.

5.5. Produktionsanlæg og net

Belastnings- og kapacitetsforhold

På baggrund af en vurdering af forsyningsområdernes belastningsforhold og kapacitetsbehov ved fuld udbygning foretages en grovdimensionering (evt. angivet som kapacitetskrav) for alle nye ledninger samt for de produktions- og forsyningsanlæg, der forudsættes etableret. Endvidere angives, om der er behov for dimensionsforøgelse eller forstærkningsledninger i eksisterende net.

Herudover må det fremgå, hvordan eventuelle eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg indpasses i det planlagte forsyningssystem.

I bilag VII gives en oversigt over de produktionsanlæg, der bør medtages i opgørelsen.

Kort

På kort indtegnes de forsyningsområder, som omfattes af delplanen. Endvidere skitseres hovedstrukturen for det planlagte forsyningssystem, herunder forslag til lokalisering af forsyningskilder og hovedforsyningsledningerne indenfor kommunen samt sammenhængen til det overordnede net f.eks. regionale naturgasfordelingsledninger eller transmissionsledninger for overskudsvarme.

I den udstrækning det er muligt, anskueliggøres den tidsmæssige udbygning af det samlede forsyningssystem på kort.

5.6. Forbrugsforudsætninger

Udviklingen i fremtidige nettovarmebebhov

Udviklingen i det fremtidige forbrug er en afgørende forudsætning for forsyningsplanlægningen. Der må derfor i delplanlægningen gøres antagelser herom. I bilag IV er problemstillingen nærmere beskrevet.

Udviklingen i det fremtidige forbrug vil bl.a.afhænge af

- i hvilken udstrækning brugerne vil være tilskyndet til at gennemføre energibesparende foranstaltninger, f.eks. som følge af kraftige brændselsprisstigninger, eksistensen af støtteordninger m.v.

- eventuelle lovmæssige krav om efterisolering. Indføres sådanne krav skal virkningerne heraf indregnes i referenceplanen og lægges til grund ved beregning af delplanens økonomiske og energimæssige virkninger. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på boligministeriets forberedelse af en lovgivning, som i kraft af skærpede normkrav over en årrække forventes at forbedre boligmassens isoleringsstandard væsentligt. Lovforslag er endnu ikke fremsat.

- i hvilken udstrækning brugerne tilskyndes til besparelser gennem eksisterende og fremtidige tarifstrukturer.

- forudsætninger vedrørende omfanget af nybyggeri.

De senere års vigende nybyggeri i forhold til regionplanlægningens prognoseforudsætninger kan medføre et lavere fremtidigt nettovarmebehov end forudsat i den referenceplan, der blev opstillet i kortlægningen. Det kan på denne baggrund være hensigtsmæssigt at gøre alternative antagelser om varmebehovet hidrørende fra nybyggeri - eksempelvis baseret på antagelser om et faktisk nybyggeri på henholdsvis 100 procent og 50 procent af det i kortlægningen forudsatte.

5.7. Energimæssige virkninger

I forbindelse med udarbejdelse af delplaner skal de energimæssige virkninger forbundet ned etablering af kollektive forsyningssystemer belyses.

De energimæssige virkninger, der er forbundet med gennemførelse af delplanen, belyses dels i absolutte størrelser og dels i forhold til den for delplanområdet opstillede referenceplan.

De forhold, der belyses, er følgende:

- kollektiv energilevering

- brændselsomlægninger, herunder oliefortrængning

- energibesparelse.

Tidsmæssige forhold

Oplysninger opgøres for de samme perioder, som er benyttet i kortlægningen, dog suppleret med oplysninger på enkeltår i opbygningsperioden.

I bilag XIV er der redegjort for, hvordan man på systematisk vis kan belyse de energimæssige konsekvenser, der er forbundet med gennemførelse af delplaner, og anvist skemaer, som benyttes ved belysning af de energimæssige virkninger.

5.8. Anlægsinvestering

I forbindelse med udarbejdelse af delplaner skal investeringsomfang og -forløb forbundet med etablering af kollektive forsyningssystemer belyses.

Hovedopdeling

Investeringerne opgøres i faste priser (p.t. i 1980 prisniveau). De opdeles på følgende hovedposter:

- jorderhvervelse/projekteringsudgifter

- forsyningskilder/produktionsanlæg

- hovedforsyningsledninger

- distributionsledninger/-net

- stikledninger

- investeringer hos brugerne.

Periodeopdeling

De forventede investeringer specificeres for de 4 første år af delplanens løbetid. For efterfølgende perioder kan investeringerne opgøres som fire-års-gennemsnit. I de tilfælde, hvor denne metode dækker over større afvigelser fra periodens gennemsnitstal, bør opgørelsen dog fortsat specificeres for enkeltår.

Tidshorisont

I beregninger vurderes økonomien i en 20-års periode.

Prisgrundlag for investeringer

Investeringsopgørelse

I vejledning 2: Oplæg til delplaner er der angivet nogle metoder til, hvorledes investeringer (excl. brugerinvesteringer) i de forskellige anlægskomponenter kan opgøres.

Planlægningspriser

Investeringerne kan opgøres med baggrund i planlægningspriser opbygget af enhedspriser for forsyningssystemets enkelte komponenter.

Enhedspriserne kan opstilles ud fra erfaringstal fra allerede udførte projekter i det pågældende område. Hvis disse priser ikke foreligger, kan generelle enhedspriser i stedet benyttes. Disse kan i et vist omfang indhentes hos forsyningsselskaberne.

Der kan være behov for korrektioner, hvis der lokalt er specielle lægningsforhold. F.eks. kan der være behov for at indregne et tillæg til anlægsudgifterne, hvis de planlagte ledningsanlæg skal krydse motorveje, jernbaner, åer eller lignende, eller hvis jordbundsforholdene vanskeliggør nedlægning af ledning.

Eksisterende anlæg

Findes der i forvejen kollektive forsyningsanlæg, må der tages højde for eventuelle udgifter til renovering af eksisterende net m.v.

Brugerinvesteringer

Kommunen må i samarbejde med forsyningsselskaberne tilvejebringe et prisgrundlag, der kan benyttes ved opgørelse af brugerinvesteringer.

5.9. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter ved kollektive varmeforsyningsanlæg

Til brug ved de økonomiske vurderinger af delplanen må der tilvejebringes en oversigt over de drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, som vil være forbundet med driften af de kollektive anlæg, som indgår i delplanen. Oversigten forudsætter tilvejebringelse af viden om eksisterende anlægs alder og tilstand. I bilag X er der angivet en oversigt over, hvilke forhold der medtages.

5.10. Brændsels- og energipriser

Priser i økonomiske analyser

I de økonomiske vurderinger indgår energi- og brændselsomkostninger. Ved samfundsøkonomiske analyser benyttes »rene« brændselspriser excl. skatter og afgifter, mens der i drifts- og brugerøkonomiske analyser benyttes omkostningsbestemte priser incl. skatter og afgifter (se afsnit 5.11. samt bilagene III, VI og XII.

Ved prisfastsættelse tages udgangspunkt i de prislister, som energistyrelsen udsender. I bilag VI er angivet brændselspriser samt prisudvikling.

5.11. Økonomiske konsekvenser

3 typer af økonomiske analyser

En delplans økonomiske virkninger kan analyseres med udgangspunkt i:

- samfundet som helhed (»samfundsøkonomi«)

- forsyningsselskabet »selskabsøkonomi«, »driftsøkonomi«)

- forbrugeren (»varmeforbrugers økonomi«).

I bilag XIV findes en beskrivelse af, hvorledes de økonomiske analyser foretages, ligesom der er anvist samleskemaer til brug herfor.

5.11.1. Samfundsøkonomisk analyse

De samfundsøkonomiske analyser har til formål at belyse delplanens økonomiske virkninger som helhed, idet der ses bort fra, hvem der afholder omkostninger, og hvem der får indtægter i forbindelse med delplanens gennemførelse.

Omkostningselementer

I analyserne indgår følgende omkostningselementer:

- investerings- og driftsomkostninger i det kollektive system (anlæg, fordelings- og distributionsnet)

- brugernes investerings- og driftsomkostninger herunder ny- og reinvestering i individuelle anlæg, omstilling til kollektiv forsyning samt drift af individuelle anlæg

- brændselsomkostninger i de kollektive anlæg (brændselsforbrug i produktionsanlæg)

- brugernes brændselsomkostninger (ved individuel forsyning).

Samfundsøkonomiske virkninger

De samfundsøkonomiske virkninger belyses (på forskellig måde) afhængig af, om det omhandlede forsyningsanlæg alene vedrører een kommunes område eller om anlægget omfatter flere kommuner (Bilag III).

Samfundsøkonomi for lokal forsyning

Omfatter delplanen etablering af en varmeforsyning, der alene påregnes at forsyne områder inden for kommunen, eksempelvis decentral kraftvarme eller lokal overskudsvarme, gennemføres samfundsøkonomiske analyser i fuld udstrækning for de berørte forsyningsområder med beregning af bl.a. nuværdi og intern rente af delplanforslagets samlede økonomiske virkninger i forhold til referenceplanen (differensprojektet).

Samfundsøkonomi for tværkommunal forsyning

Baserer delplanen sig derimod på forsyning fra et anlæg, som omfatter en flerhed af kommuner, typisk naturgasprojektet, har erfaringer vist, at beregninger af nuværdi og intern rente for differensprojektet ikke altid uden videre kan fortolkes og sammenlignes med tilsvarende beregninger for andre dele af det samme forsyningssystem eller med andre forsyningssystemer.

De samfundsøkonomiske konsekvenser for de berørte forsyningsområder belyses dog som minimum ved opgørelse af investeringsforløb, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, kollektiv energilevering samt værdien af substitueret brændsel.

Prisforudsætninger

De omkostninger og priser, der indgår i beregninger, er excl. moms og afgifter.

Som prisforudsætninger benyttes generelt priser an det pågældende geiografiske område eller an det pågældende forsyningssystem. For olieprodukter benyttes således forbrugerpriser excl. moms og andre afgifter.

Faste priser

Der regnes i faste priser for anlægs- og brugerinvesteringer samt for driftsomkostninger, hvorimod der dog indregnes realprisstigninger for brændsler.

I bilag XIV og IV er der i skemaer og tekst angivet, hvorledes planens følsomhed over for varierende forudsætninger undersøges, mens bilag VI redegør for energipriser.

5.11.2. Selskabsøkonomisk analyse

De selskabs- eller driftsøkonomiske analyser har til formål at belyse delplanens bidrag til fastlæggelse af det pågældende forsyningsselskabs økonomi, herunder vurdering af investeringsbehov, nødvendige energiindkøb, finansieringsbehov valg af takstpolitik m.v.

Differentierede selskabsøkonomiske analyser

De selskabsøkonomiske analyser bør afpasses efter det konkrete udgangspunkt for planlægningen. Forestår den enkelte kommune ikke selv distribueringen af energi, typisk naturgas, kan den ikke meningsfyldt belyse de selskabs- og brugerøkonomiske konsekvenser. Derimod kan kommunen få oplyst de forventede brugertakster fra det regionale naturgasforsyningsselskab.

Agter kommunen derimod selv at forestå forsyningen eller medfører delplanens gennemførelse radikale ændringer for eksisterende forsyningsselskaber i kommunen, er det tilrådeligt, at kommunen gennemfører analyser af denne type, som beskrives nærmere nedenfor. Det samme gælder hvis et privat selskab i kommunen forestår forsyningen.

Omkostningselementer

I selskabsøkonomien indgår alene de omkostningselementer (indtægter og udgifter), der berører virksomheden, herunder afgifter. Derved adskiller analysen sig fra samfundsøkonomivurderingen, hvor samtlige konsekvenser søgtes inddraget. Eksempelvis indgår der i de selskabsøkonomiske beregninger ikke forbrugeromkostninger med mindre disse omhandler afregningsforhold mellem brugeren og forsyningsselskaber. For virksomheden foretages en opgørelse over de samlede indtægter og udgifter og på basis af disse en kapitalbehovsopgørelse.

Udgiftselementer

I analysen forekommer følgende udgiftselementer:

- investering i kollektivt system, herunder reinvesteringer, etableringsudgifter, eventuelt overgangsordninger m.v.

- administration, drift og vedligeholdelse af forsyningssystem

- indskud til overordnede forsyningssystemer, godtgørelse i forbindelse med overtagelse af private anlæg m.v.

- køb af ledningsbunden energi fra overordnede anlæg og net, d.v.s. den afregningspris som er aftalt for energileveringen ab producent

- køb af brændsel til produktionsanlæg.

Indtægtselementer

På indtægtssiden forekommer følgende elementer:

- forbrugernes tilslutningsafgifter

- forbrugernes årlige faste afgifter

- forbrugernes energiafhængige omkostninger

- salg af ledningsbunden energi til andre kommuner.

Takststruktur

Ved den selskabsøkonomiske analyse skal der således tages stilling til en takststruktur som principielt regulerer forholdet mellem tilslutningsafgifter, årlige faste afgifter og energiafhængige afgifter.

Det kan være nødvendigt at belyse de samlede konsekvenser af forskellige takstpolitikker samt forskellige takstprofiler (f.eks. kan belyses konsekvenserne af en »høj« og en »lav« variabel afgift henholdsvis »lave« og »høje« tilslutningsafgifter). Beregningerne skal tage højde for den ændrede tilslutningstakt (evt. endeligt tilslutningsniveau), som disse takstpolitikker kan antages at resultere i. Det skal derfor understreges, at takstpolitikken vil kunne indvirke på delplanens samlede samfundsøkonomiske rentabilitet.

Kapitalbehov

Som resultat af den driftsøkonomiske analyse beregnes kapitalbehovet for forsyningsselskabet (eventuelt med forskellige alternativer vedrørende udbygningstakt, områdeafgrænsning, tilslutningstakt m.v.). Dette kapitalbehov skal finansieres enten ved takstbetaling, over kapitalmarkedet eller via den kommunale mellemregningskonto for kommunale forsyningsselskaber.

I bilag XII er der givet anvisninger på, hvorledes ovennævnte analyse kan gennemføres. Det beskrives videre, hvilke alternative forudsætninger, der kan lægges til grund i analyserne. mens bilag XIV indeholder samleskemaer til brug herfor.

5.11.3. Brugerøkonomisk analyse

De brugerøkonomiske analyser har til formål at belyse delplanens økonomiske konsekvenser for udvalgte typiske brugerkategorier under forskellige forudsætninger om tilslutningstakt, tilslutningsbidrag og takstudformning.

Fremgangsmåden for belysning af de brugerøkonomiske forhold afhænger ligeledes af de organisatoriske forudsætninger vedrørende anlæg og drift af varmeforsyningen.

Forestås distributionen af energi af kommunen eller andre private selskaber, der kun forsyner den pågældende kommune, foretages forbrugerøkonomiske analyser på grundlag af de selskabsøkonomiske forhold.

Forestås forsyningen derimod af et tværkommunalt selskab, kan kommunen direkte anmode det pågældende forsyningsselskab om at afgive oplysninger om økonomiske konsekvenser for typiske brugerkategorier, d.v.s. takstprincipper og konkrete tariffer.

I bilag XIV er der nærmere redegjort for, hvorledes disse analyser kan gennemføres.

5.12. Organisatoriske forhold

Principielle forhold

Energiministerens godkendelse af en delplan vil forudsætte, at der er truffet principielle aftaler mellem på den ene side den planlæggende myndighed, kommunalbestyrelsen, og på den anden side energileverandøren, som skal forestå anlæg og driften af de kollektive forsyningsanlæg, der planlægges for. Blandt andet kan det selskab, som forudsættes at forestå udførelsen af anlægget overfor kommunalbestyrelsen fremlægge en erklæring om, at selskabet på nærmere angivne vilkår vil medvirke til at udarbejde projekter samt etablere og evt. drive de anlæg, der omfattes af delplanen.

Tidsterminer

De principielle aftaler kan endbvidere bl.a. klarlægge spørgsmål som de omtrentlige tidsterminer for etablering af overordnede forsyningsanlæg, som kan forudses i planlægningsfasen. Forhandlinger mellem forsyningsside og kommunalbestyrelsen bør senest indledes i direktivforhandlingsfasen med henblik på, at der i varmeplanlægningen kan fastlægges overordnede terminer for anlægsfasen.

Myndigheds behandling

Endvidere kan sådanne principielle aftaler danne udgangspunkt for igangsætning af den myndigheds behandling, som energileverandøren skal tage initiativet til i medfør af andre love, f.eks. elforsyningsloven, fysiske planlove og miljølovgivning, idet det bør tilstræbes, at evt. bindinger i forhold til anden lovgivning afklares inden delplanens godkendelse.

Formålet hermed er at sikre, at der ved godkendelse af delplanen ogdså kan tages stilling til placeringen af de overordnede anlæg.

5.13. Alternativer og følsomhedsanalyser

Konsekvensanalyserne bygger på en række forudsætninger, som der er nærmere redegjort for i de foregående afsnit. Disse forudsætninger påvirker mere eller mindre beregningsresultaterne, hvorfor det kan være nødvendigt at foretage analyser, der viser konsekvenserne af ændringer i beregningsforudsætninger - følsomhedsanalyser eller opstilling af alternativer.

I forbindelse med konsekvensberegningerne kan således virkninger af alternative planudformninger såvel som ændringer i beregningsforudsætningerne (følsomhedsanalyser) belyses.

I planalternativerne varieres de parametre, der kan styres gennem planlægningen som f.eks. områdeafgrænsning, udbygningstakt, kundesammensætning m.v.

I følsomhedsanalyserne undersøges konsekvenser af ændringer i parametre, der ikke direkte er afhængige af selve planberegningerne. Eksempel herpå er brændselsprisudviklingen, usikkerhed i investeringsopgørelser m.v.

Det skal i denne forbindelse understreges, at selv mindre ændringer i visse af de beregningsmæssige forudsætninger kan få store energimæssige eller økonomiske konsekvenser for delplanen.

Fremgangsmåden ved analyserne kan eksempelvis være den, at der for et enkelt hovedalternativ foretages alternative beregninger. På baggrund af de resulterende virkninger gennemføres dernæst alternativ- og følsomhedsanalyser for de øvrige hovedalternativer for de parametre, der havde indflydelse på resultatet.

I bilag IV er der givet anvisninger på følsomhedsanalyser og alternativberegninger herunder, hvorledes analyserne indgår som led i selve planudarbejdelsen samt hvilke beregninger/analyser, der er nødvendige af hensyn til plangodkendelsen.

6. ØVRIGE VIRKNINGER

Foruden de energimæssige og økonomiske konsekvenser kan der som led i en vurdering og stillingtagen til en delplan foretages en belysning af andre virkninger af en delplans gennemførelse f.eks. vedrørende beskæftigelse, miljøforhold m.v.

Nedenfor gennemgås nogle af disse forhold.

6.1 Beskæftigelse

Beskæftigelses virkninger

Danner delplanen ramme for store, hastende projekter bør den indeholde en analyse af de beskæftigelsesmæssige virkninger forbundet med planens realisering. Belysningen af de beskæftigelsesmæssige virkninger må omfatte:

1. En opgørelse over arbejdskraftbehovet i delplanens forskellige gennemførelsesfaser.

2. En redegørelse for, hvordan det påviste behov for arbejdskraft vil kunne imødekommes.

Arbejdskraftbehov

Arbejdskraftbehovet opgøres for relevante typer af arbejdskraft (uddannelseskategorier) på grundlag af enhedstal for forventet arbejdstidsforbrug til udførelse af bestemte anlægsopgaver eller opgaver i forbindelse med husinstallation m.v.

Kontakt til arbejdsmarkedsnævn

For at sikre imødekommelsen af det påviste arbejdskraftbehov bør opgørelsen heraf forelægges det stedlige arbejdsmarkedsnævn til vurdering og udtalelse, således at nævnets bemærkninger og eventuelle forslag til uddannelsesinitiativer eller lignende kan indgå ved udarbejdelsen af forslag til delplan.

Regional vurdering af arbejdsmarked

I de tilfælde, hvor etablering af et kollektivt varmeforsyningsanlæg berører en flerhed af kommuner, og hvor der sideløbende med de kommunale delplaner udarbejdes regionale delplaner, vil det være hensigtsmæssigt, at arbejdsmarkedsvurderingen foretages for regionen/amtskommunen som helhed. Kontakten til arbejdsmarkedsnævnet bør i denne situation varetages af amtskommunen.

Der henvises iøvrigt til bilag XV B, som indeholder nærmere retningslinier for en analyse af delplaners beskæftigelsesmæssige virkninger.

6.2. Miljøkonsekvenser

Belysning af kritiske virkninger

Delplanen bør indeholde en vurdering af miljømæssige virkninger knyttet til planens gennemførelse. Belysningen af miljømæssige konsekvenser afpasses efter planens indhold og karakter, således at belysningen fortrinsvis tager sigte på identifikation af kritiske virkninger.

Vurderingen af miljømæssige konsekvenser kan omfatte følgende forhold:

- luftforurening

(emission af svovldioxid, kvælstofoxid)

- støv

(svævestøv, støv fra brændselslagre)

- affaldsmængder

(deponering af aske, slagger etc.)

- støj

(fra varmeværker, trykreguleringsstationer m.v.)

- transport af brændsel og affald

(omfang, ændringer i trafikbelastning m.v.)

- evt. andre vurderinger på miljøet

(risici, spildevand m.v.)

I det følgende omhandles særligt vurdering af luftforureningsvirkninger.

Sammenligning mellem alternativ og reference

Emissionen forbundet med delplanens forsyningssystem må sammenholdes med referenceplanens tilsvarende emissionskonsekvenser, idet virkningerne sættes i relation til brændselsomlægningen henholdsvis energibesparelserne.

Naturgas

For delplaner, som alene omfatter en omlægning af forsyningssystemer fra individuelle oliefyrede anlæg, herunder blok- og fjernvarmecentraler, til naturgasforsyning, er en nærmere geografisk vurdering af miljøkonsekvenser som regel ikke nødvendig, idet forurenende fyringsformer erstattes af en i alt væsentligt forureningsfri opvarmningsmetode.

Overskudsvarme/fjernvarme

For delplaner, som omfatter en omlægning fra individuelle oliefyrede anlæg, herunder fjernvarme- og blokvarmecentraler, til forsyning med kraftvarme-/overskudsvarmebaseret fjernvarme er en nærmere vurdering af miljøvirkninger hensigtsmæssig, for så vidt angår emission fra de varmeproducerende anlæg, som omfattes af delplanen - såkaldte punktkilder.

6.3. Forholdet til andre sektor- og arealinteresser

Høring/principafklaring

Samordning/konfliktløsning

I delplanen må der redegøres for, hvilke andre sektor- og arealinteresser, der vil blive berørt af en realisering af delplanen og for, hvorledes eventuelle konflikter i forbindelse hermed er løst - eller tilstræbes løst - som led i delplanens udarbejdelse.

Høringssvar

I denne sammenhæng må det dokumenteres, hvilke andre myndigheder der er blevet hørt i forbindelse med delplanudarbejdelsen. Høringssvar bør indgå i planmaterialet og i nødvendigt omfang være genstand for bemærkninger (beskrivelse af faktisk løste problemer eller opstilling til forslag til løsning af konflikter).

Principafklaring i planfasen

Behandling af delplanens forhold til andre sektor- og arealinteresser skal være så fyldestgørende, at der foreligger en principiel afklaring, forinden delplanen fremsendes til godkendelse. Nærmere vilkår m.v. vil kunne stilles i forbindelse med projektudarbejdelse og -godkendelse.

Lovgivningsområder

De lovgivningsområder og sektorinteresser m.v., som det ty)pisk vil kunne komme på tale at inddrage i høring og interesseafklaring, er følgende:

Fredningslovgivning

Vejlovgivning

Vandløbslovgivning

Zonelovgivning

Miljølovgivning

Råstoflovgivning

Elforsyningslovgivning

Landbrugslovgivning

Skovlovgivning

Telelovgivning

gartneriinteresser

Forsvaret

DSB/privatbaner

Lands- og regionplanlægning

Kommunallovgivning.

Forholdet til den sammenfattende fysiske planlægning

Forudsætninger om arealanvendelse

Delplanens prognoseforudsætninger om byggeriets udvikling skal afstemmes med regionplanlægningens tilsvarende prognosegrundlag.

Delplanudarbejdelsen forudsættes ikke at foregribe kommuneplanlægningen, d.v.s. at den i princippet skal tage udgangspunkt i eksisterende byområder. Der tages hensyn til byudviklingsområder med det formål at sikre forsyningskapacitet i forhold til eventuelle fremtidige behov.

Forholdet til regionplanlægningen

For en række overordnede sektor- og arealinteressers vedkommende vil en afklaring af delplanens forhold til regionplanlægningen samtidig indebære en hel eller delvis afklaring af vedkommende sektorinteressers forhold til delplanen, jfr. lands- og regionplanlovens bestemmelser om retningsliniernes emnekreds. Ligeledes skal areal og ledningsnet af regional betydning behandles.

Høring og afklaring af forholdet til overordnede interesser bør derfor ske i samarbejde mellem vedkommende kommunalbestyrelse og regionplanmyndigheden. Samarbejdet herom indledes tidligst muligt i planlægningen og afsluttes med, at regionplanmyndigheden afgiver en udtalelse i henhold til lands- og regionplanlovens § 18 (hovedstadsregionplanlovens § 16) over de regionale forhold, der indgår i eller er forudsætning for delplanforslaget. En sådan udtalelse bør foreligge inden kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af delplanforslaget efter offentlighedsperioden. der kan i særlige tilfælde blive tale om samtidig at supplere eller ændre en godkendt regionplan gennem udarbejdelse af tillæg hertil.

I regionplanmyndighedens udtalelse, som indgår i den statslige godkendelse af delplanforslaget, tages der stilling til forslagets overensstemmelse med berørte regionale interesser og stilles om fornødent forslag til en anden udformning.

Forholdet til kommuneplan

Delplanen skal blandt andet angive en hovedstruktur for placeringen af anlæg og net samt fastlægge en afgrænsning af forsyningsområder. Såvel hovedstrukturen for og arealer til placering af anlæg og net som afgrænsningen af forsyningsområder er samtidigt et kommuneplananliggende, jfr. lov om kommuneplanlægning med ændringer.

Lokalplaner og § 15-rammer

Desuden kan det i visse tilfælde være krævet/ønsket, at der udarbejdes lokalplan for de anlæg der indgår i delplanen. I tiden indtil der foreligger en kommuneplan, kan sådanne lokalplaner medføre ændringer i de midlertidige lokalplanrammer (§ 15-rammer).

Såvel udarbejdelse af lokalplaner som ændringer og suppleringer i kommuneplaner og § 15-rammer bør ske i forbindelse med tilvejebringelsen af delplanforslaget. Herved sikres, at myndighedsbehandlingen af disse kan ske koordineret med delplangodkendelsen.

Iøvrigt henvises til bilag XV om delplanlægningens forhold til anden lovgivning.

BILAG TIL VEJLEDNING 3:

KOMMUNALE DELPLANER (2. UDKAST)

I det følgende findes en række bilag, som uddyber bestemte problemstillinger vedrørende udarbejdelsen af en kommunal delplan for kollektiv varmeforsyning.

Bilagene knytter sig til Vejledning 3: KOmmunale delplaner, 2. udkast, Energistyrelsen, maj 1981, hvis hovedtekst sammenfattende beskriver kommunale delplaners formål, indhold og udarbejdelsen. I hovedteksten refereres løbende til de relevante bilag.

Med henblik på den praktiske gennemførelse af delplanudarbejdelsen henvises i særdeleshed til bilag XIII og XIV, som indeholder skemaer, der kan anvendes ved opgørelsen af energimæssige og økonomiske forhold forbundet med delplanforslag.

BILAGSOVERSIGT

Bilag I: Lov om varmeforsyning. Bilag II: Eksempler på varmeplandirektiver. Bilag III: Vurderingskriterier i varmeforsyningsplanlægning. Bilag IV: Følsomhedsanalyser og alternativberegninger. Bilag V: Samfundsøkonomisk analyse af kraftvarme-/ overskudsvarmeprojekter. Bilag VI: Brændselspriser. Bilag VII: Produktionsanlæg. Bilag VIII: Opstilling af netudbygningsplaner. Bilag IX: Omstilling af brugers installationer. Bilag X: Kollektive varmeforsyningsanlægs drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Bilag XI: Brugeromkostninger i samfundsøkonomiske analyser. Bilag XII: Selskabsøkonomi. Bilag XIII: Arbejdsskemaer. Bilag XIV: Samleskemaer. Bilag XV: Anden lovgivning. A. Indenrigsministeriet B. Arbejdsministeriet C. Landbrugsministeriet D. Fredningsstyrelsen E. Miljøstyrelsen

BILAG I:

LOV OM VARMEFORSYNING.

BILAG I

1. LOV OM VARMEFORSYNING

Lov

Lov om varmeforsyning indeholder det lovmæssige grundlag for varmeforsyningsplanlægningen. I kortlægningsvejledningen er der nærmere redegjort for indholdet i lov om varmeforsyning. Herunder for samspillet mellem myndighederne og for sammenhængen mellem varmeplandirektiver, kortlægning, oplæg og planer samt de projekter, der skal medvirke til realisering af planerne.

Plantyper

Loven skelner mellem 3 plantyper. På længere sigt skal det generelle plangrundlag for udarbejdelse af projekter m.v. udgøres af de regionale- og kommunale varmeforsyningsplaner, der omhandles i lovens kap. 2. Indtil disse planer er udarbejdet udgøres plangrundlaget af delplaner, der omhandles i lovens kap. 3.

Delplaner

Delplanerne udarbejdes af kommunalbestyrelser - og i visse tilfælde af amtsråd - efter pålæg fra energiministeren. Delplaner godkendes af energiministeren.

Delplanerne skal bl.a. medvirke til at sikre gennemførelsen af naturgasprojektets første fase og af de mest hastende kraftvarmeprojekter. Delplanerne indeholder de samme hovedelementer som de kommunale og regionale varmeforsyningsplaner, men adskiller sig fra disse planer ved kun at omfatte de områder i en region eller kommune, som er af betydning for de ovenfor nævnte forsyningsformer.

Generel planlægning

De områder og forsyningsformer, som udelades ved delplanlægningen, vil blive inddraget i forbindelse med den generelle regionale- og kommunale varmeforsyningsplanlægning.

Varmeplandirektiv om delplan

Energiministeren kan efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser og amtsråd fastsætte, hvilke forudsætninger - varmeplandirektiver - de lokale og regionale myndigheder skal lægge til grund ved planlægningen. Også de berørte forsyningsselskaber vil blive inddraget ved udformningen af varmeplandirektiver. Varmeplandirektiver kan f.eks. angive, at der skal planlægges varmeforsyning baseret på naturgas eller overskudsvarme, eller at der eventuelt skal planlægges med henblik på en nærmere afklaring af, hvilke af de to forsyningsformer, der bør vælges.

Godkendelse

Hvorvidt der i et område skal etableres en forsyning med naturgas eller overskudsvarme eller en kombination heraf, samt i givet fald inden for hvilke overordnede tidsrammer, vil der først blive taget endelig stilling til ved den senere delplanudarbejdelse og ved energiministerens godkendelse af delplanen.

Projekt

Planen virkeliggøres ved gennemførelse af projekter, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Omstilling af brugernes varmeinstallation bliver først endeligt fastlagt ved projektgodkendelsen.

Kortlægning og oplæg

Den kommunale kortlægning af varmeforsyningsforholdene udgør sammen med de kommunale oplæg og evt. sammenfatning heraf udgangspunktet for udarbejdelse af varmeplandirektiver samt for amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes efterfølgende udarbejdelse af varmeforsyningsplaner.

Figur 1. Figur 1 viser oversigt over varmeforsyningsplanlægningen og de vejledninger, der er udarbejdet eller er under udarbejdelse i energistyrelsen.

»

2. GRUNDLAGET FOR DELPLANUDARBEJDELSEN

Hovedelementer

Grundlaget for udarbejdelsen af delplaner udgøres som nævnt af følgende hovedelementer:

- kommunal kortlægning af varmeforsyningsforholdene

- kommunale oplæg og evt. sammenfatning heraf

- regionale varmeforsyningsoversigter i den udstrækning de er udarbejdet

-varmeplandirektiver.

2.1. Kortlægningen

Energidistrikter

I energistyrelsens vejledning 1 findes en detaljeret beskrivelse af kortlægningen. Kortlægningen omfatter hele kommunen. Som led i kortlægningen opdeles kommunen i såkaldte energidistrikter, der er nærmere afgrænsede geografiske områder, hvortil de indsamlede data henføres.

Et energidistrikt kan f.eks. omfatte

- forsyningsområdet for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, eller

- større sammenhængende byområder evt. opdelt efter bebyggelsesart, eller

- større samlede byudviklingsområder, eller

- landdistrikter med spredt bebyggelse.

Energiatlas

Som resultatet af kortlægningen fremtræder et såkaldt energiatlas, der for hvert energidistrikt indenfor kommunen indeholder oplysninger om antal bygninger, etagearealer, nettovarmebehov og tilslutningsværdier, fordelt på bygningsanvendelsesgrupper og opvarmningsformer.

Endvidere indeholder energiatlasset på kommuneniveau en oversigt over brændselsforbruget fordelt efter art til individuelle og kollektive forsyningsanlæg samt procesformål.

Ved kortlægningen indsamles også oplysninger om kollektive forsyningsnets udstrækning, kapacitet, tilstand samt om tilslutningsgraden til nettene. Endvidere indsamles oplysninger om mulighederne for udnyttelse af lokale forekomster af overskudsvarme.

Fremtidige forhold

Energiatlasset indeholder også skøn over de fremtidige varmeforsyningsbehov, opvarmningsformer og brændselsforbrug. Beskrivelsen af de fremtidige forhold baseres på en række beregningsmæssige forudsætninger bl.a. om vedtagne planer, prognoser for byggeriets udvikling og om opvarmningsformer i nybyggeri.

Referenceplan

Energiatlasset indeholder således en samlet fremstilling af status over varmeforsyningen og varmebehovet samt prognose for varmebehov i kommunen under forudsætning af de eksisterende forsyningsforhold. Denne beskrivelse udgør den såkaldte referenceplan for kommunen.

Referenceplanen beskriver ikke nødvendigvis en forventet udvikling, men bruges som sammenligningsgrundlag til belysning af planers konsekvenser.

Kort

Endelig indeholder energiatlasset et kortmateriale, der viser oversigter over forbrugs- og forsyningsforholdene.

2.2. Oplæg til delplan

Forsyningsalternativer

Vejledning 2 giver anvisninger på, hvorledes kommunalbestyrelserne i forlængelse af kortlægningen kan udarbejde oplæg til delplan indeholdende forsyningsalternativer for de områder i kommunen, hvor det kan komme på tale at planlægge kollektiv varmeforsyning baseret på naturgas eller overskudsvarme.

Sammenfatning

Der gives endvidere vejledning i, hvorledes forsyningsalternativerne kan sammenfattes til regionale forsyningsstrukturer omfattende en flerhed af kommuner.

Energimæssige og investeringsmæssige virkninger

Endelig gives der i vejledning 2 anvisninger på, hvorledes de energimæssige virkninger af alternativerne og strukturerne kan belyses, samt hvorledes der kan udarbejdes overslag over de investeringer i kollektive forsyningsanlæg m.v., som vil være indeholdt i forsyningsalternativerne og -strukturerne.

Direktivgrundlag

Når flere kommuner eller dele heraf tilsammen udgør et muligt forsyningsforhold for en fordelingsledning kan energiministeren til brug for direktivforhandlingerne anmode amtsrådet om at foretage en sammenfatning af de kommunale forsyningsalternativer. Sammenfatningen omfatter såvel de energimæssige som de investeringsmæssige forhold, herunder investeringer i de regionale forsyningsanlæg.

Figur 2

I fig. 2 er der givet en skematisk oversigt over sammenhængen mellem disse elementer.

»

2.3. Regionale varmeforsyningsoversigter

Regler og vejledning om regionale oversigter

Bekendtgørelse nr. 506 med tilhørende cirkulære af 24.11.1980 om administration af kap. 3 i lov om varmeforsyning pålægger amtsrådene, at udarbejde regionale varmeforsyningsoversigter i samarbejde med kommunalbestyrelserne. Energistyrelsen forbereder en vejledning om udarbejdelse af regionale varmeforsyningsoversigter.

Indhold

Den regionale varmeforsyningsoversigt skal sammenfatte amtsrådets overvejelser om lokalisering af særligt varmeproducerende og varmeforbrugende virksomheder samt kortlægge særlige potentielle varmeforsyningsmuligheder inden for amtskommunen. Oversigten skal endvidere indeholde resultater af kommunalbestyrelsernes kortlægning af varmeforsyningsforhold samt delplanlægning. Amtsrådet skal herudover i oversigten sammenfatte og vurdere forhold i anden planlægning, der kan være af betydning for varmeforsyningsplanlægningen, herunder affaldsplanlægningen.

I den udstrækning regionale varmeforsyningsoversigter er tilvejebragt, kan disse indgå ved forhandling af varmeplandirektiver og ved den efterfølgende delplanudarbejdelse.

2.4. Varmeplandirektiver

Planforudsætninger

I et varmeplandirektiv angiver energiministeren overfor den enkelte kommunalbestyrelse og amtsrådet, hvilke forudsætninger, der skal lægges til grund ved delplanudarbejdelsen.

Energimæssige forudsætninger m.v.

De forudsætninger, der fastlægges i et varmeplandirektiv, kan bl.a. udover energimæssige og geografisk også være af økonomisk karakter eller af tidsmæssig art. Varmeplandirektiverne vil blive udformet på baggrund af det lokalt tilvejebragte grundlag - kortlægning, oplæg og regionale varmeforsyningsoversigter - samt under hensyntagen til de landsdækkende energipolitiske landsdækkende energipolitiske målsætninger der skal varetages i varmeforsyningsplanlægningen.

Naturgas/kraftvarme

I delplanlægningen vil varmeplandirektiverne primært vedrøre energimæssige forudsætninger, der er relateret til gennemførelsen af naturgasprojektets fase I samt visse hastende kraftvarmeprojekter.

Andre love

Udstedelse af varmeplandirektiver, vil ske i nær tilknytning til administration af lov om elforsyning, og lov om naturgasforsyning, der omfatter godkendelse af kraftværksudbygningen henholdsvis godkendelse af det overordnede naturgastransmissionsnet.

Områder

Varmeplandirektiver kan i denne fase f.eks. fastlæggge i hvilke områder, der skal planlægges varmeforsyning baseret på naturgas eller overskudsvarme fra kraftværker, samt eventuelt i hvilke områder, der skal planlægges med henblik på en nærmere afklaring af hvilke af de to varmeforsyningsformer der bør vælges.

Forsyningskilder/tidsrammer

Varmeplandirektiverne vil f.eks. kunne angive hvilke konkrete hovedforsyningskilder, herunder hvilken energiforsyningskapacitet, der skal tilgodeses ved delplanudarbejdelsen. I direktiverne vil det også kunne angives inden for hvilke tidsrammer den pågældende forsyningsform forudsættes etableret og taget i anvendelse.

BILAG II:

EKSEMPLER PÅ VARMEPLANDIREKTIVER.

BILAG II

EKSEMPLER PÅ VARMEPLANDIREKTIVER

Dette bilag angiver eksempler på følgende varmeplandirektiver:

Varmeplandirektiv til kommune vedr. kommunal delplan for naturgasforsyning.

Varmeplandirektiv til amtskommune vedr. regional delplan for naturgasfordelingsanlæg.

Varmeplandirektiv til kommune vedr. kommunal delplan for overskudsvarme og naturgas.

Udkast

Varmeplandirektiv vedrørende udformning af forslag til delplan for varmeforsyning baseret på naturgas i xx kommune

0. Indledning

Dette varmeplandirektiv udstedes med hjemmel i kapitel 3, § 12 i lov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning og vedrører udarbejdelse af et forslag til delplan for udbygning af kollektiv varmeforsyning baseret på naturgas i xx kommune.

Delplanforslaget udarbejdes af kommunalbestyrelsen i xx kommune.

varmeplandirektivet er forhandlet med xx kommune, yy amtskommune, Naturgas AA I/S samt de berørte ministerier. Endvidere har direktivet været fremsendt til orientering i KOmmunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Udarbejdelsen af forslag til delplan sker på grundlag af den kortlægning af varmeforsyningsforholdene med efterfølgende oplæg til delplan, som er udarbejdet af kommunalbestyrelsen efter energistyrelsens retningslinier.

Til grund for direktivudstedelsen er endvidere lagt de investeringsoverslag, der er opstillet for forskellige forsyningsalternativer, som indgår i oplæg til delplan for xx kommune, samt den sammenfatning af oplæg til delplaner, der er forestået af yy amtsråd.

1. Forudsætninger om forsyning

Naturgas fremføres til XX kommune gennem et overordnet naturgasfordelingsanlæg, som etableres af Naturgas AA I/S. YY amtsråd forestår i samarbejde med berørte kommunalbestyrelser og Naturgas AA I/S udarbejdelse af et forslag til regional delplan for det overordnede naturgasfordelingsanlæg. Forudsætningerne for det regionale delplansforslag er opstillet i varmeplandirektivet til YY amtsråd. Kopi af dette varmeplandirektiv vedlægges.

I det regionale delplanforslag fastlægges placering, kapacitet og etableringstidspunkt for det overordnede fordelingsanlæg.

Ved udarbejdelse af delplanforslaget for XX kommune forudsættes, at de overordnede naturgasanlæg etableres med henblik på forsyning af områder i kommunen fra 1. oktober 1982.

2. Afgrænsning og opbygning af kollektive forsyningsområder

Delplanforslaget skal beskrive, hvorledes naturgasforsyningsanlæg i XX kommune planlægges opbygget. Ved udarbejdelse af delplanforslaget skal tages hensyn til muligheder for leverancer af naturgas til procesenergiformål.

Med baggrund i kortlægningen og det oplæg til delplan, som er udarbejdet for XX kommune, skal delplanforslaget afgrænse de områder i kommunen, som planlægges udbygget med naturgasdistributionsnet. Der skal herunder foretages en afgrænsning over for eksisterende fjernvarmeområder. Områdeafgrænsningen foretages ud fra samfundsøkonomiske kriterier og med sigte på størst mulig oliefortrængning med naturgas. Kommunalbestyrelsen forudsættes på baggrund heraf at indstille et forslag til områdeafgrænsning.

Delplanforslaget skal beskrive den tidsmæssige udbygning af kollektiv varmeforsyning i kommunen, herunder skal redegøres for planens forudsætninger om tilslutning af brugere til kollektive forsyningsnet.

I delplanforslaget forudsættes som hovedregel, at fjernvarmecentraler skal kunne forsynes med naturgas. Såfremt naturgasforsyning til sådanne anlæg ikke påregnes etableret skal dette være nærmere begrundet i delplanforslaget.

3. Organisation, økonomi og finansiering

Delplanforslaget forudsættes at beskrive bygherreforhold samt hvorledes drift af de af delplanforslaget omfattende anlæg påtænkes organiseret.

Økonomi og finansiering

I det omfang gennemførelse af delplanforslaget vil berøre kommunens budget- og finansieringsforhold, kan kommunalbestyrelsen som forudsætning for delplanforslagets udarbejdelse antage:

- at investeringsudgifter, der afholdes i 1981 i forbindelse med delplanens gennemførelse, holdes uden for de generelle rammer for den kommunale økonomiske aktivitet,

- at kommunen ligeledes for perioden efter 1981 kan påregne investeringsudgifterne afholdt uden for de økonomiske rammer, medmindre der indtræffer en ekstraordinær forringelse af den økonomiske situation. Det forudsættes imidlertid, at spørgsmålet om eventuel regulering af anlægsaktiviteten kan optages til forhandling mellem kommunen, indenrigs-, finans- og energiministeriet,

- at kommunen uden dispensation i 1981 kan optage lån til finansiering af investeringer ved gennemførelse af delplanen. I det omfang finansieringen ønskes etableret ved optagelse af udenlandske lån, forudsættes anmodning herom fremsendt til indenrigsministeriet med kopi til Tilsynsrådet forud for låneoptagelsen. Denne ordning påregnes videreført i perioden efter 1981.

4. Forhold til anden lovgivning

YY amtsråd forestår planlægning af det overordnede naturgasfordelingsanlæg såvel i henhold til lov om varmeforsyning som i henhold til lov om lands- og regionplanlægning. I det omfang anlæg i det kommunale delplanforslags virkeliggørelse indebærer udarbejdelse af ændringer i § 15 rammer og/eller lokalplaner, bør forslag til sådanne tilvejebringes i forbindelse med udarbejdelsen af delplanforslaget, således at den statslige myndighedsbehandling kan ske koordineret.

Fastlæggelse af varmeforsyningen i kommunen begrænses i delplanlægningen til at omfatte eksisterende bebyggelse og områder inden for eksisterende byzone samt inden for § 15 rammeområder. Byudviklingen herudover forudsættes alene at indgå som summariske afsætningsmuligheder med det formål at sikre forsyningskapacitet i forhold til eventuelle fremtidige behov.

5. Procedure for planudarbejdelse og godkendelse

Proceduren for udarbejdelse af forslag til delplan og kommunalbestyrelsens behandling heraf er som beskrevet i bekendtgørelse nr. 506 af 24. november 1980 med tilhørende cirkulære fra energiministeriet om administration af kapitel 3 i lov om varmeforsyning.

Kommunalbestyrelsen forudsættes at vedtage delplanforslaget og fremsende dette med eventuelle indkomne bemærkninger til energiministeriet senest (1.------1981).

6. Andet

Ved udarbejdelsen af forslag til delplan lægges energistyrelsens vejledende retningslinier, Vejledning 3: Kommunale delplaner, til grund.

Udkast

Varmeplandirektiv vedrørende udarbejdelse af forslag til regional delplan for naturgasfordelingsanlæg i YY amtskommune

0. Indledning

Dette varmeplandirektiv udstedes med hjemmel i § 12 i lov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning. Direktivet vedrører udarbejdelse af et forslag til delplan for regionale naturgasfordelingsanlæg, som forudsættes etableret i XX og ZZ kommuner.

Delplanforslaget udarbejdes af YY amtsråd i samarbejde med kommunalbestyrelserne i XX og ZZ kommuner og med Naturgas AA I/S.

Som baggrund for delplanens udarbejdelse foreligger kortlægning og oplæg til delplan for XX og ZZ kommuner og amtsrådets sammenfatning af oplæg samt varmeplandirektiver udstedt til kommunalbestyrelserne i XX og ZZ vedrørende udarbejdelse af kommunale delplaner.

Varmeplandirektivet er forhandlet med YY amtskommune og Naturgas AA I/S samt XX og ZZ kommuner.

1. Forudsætninger om forsyningsanlæg

Forslaget til regional delplan skal omfatte regionale fordelingsanlæg, der forudsættes etableret med henblik på forsyning med naturgas i flere kommuner, samt øvrige forsynings- og fordelingsanlæg, herunder måler- og regulatorstationer (M/R-stationer).

Delplanforslaget skal omfatte de anlæg af ovennævnte type, der forudsættes etableret i XX og ZZ kommuner.

I forbindelse med udarbejdelsen af delplanforslaget træffes nærmere aftale mellem de parter, der samarbejder om udarbejdelsen af den regionale delplan, om den faktiske afgrænsning og sammenkobling mellem de regionale fordelingsanlæg og distributionsnet i de kommunale delplaner.

De regionale fordelingsanlæg forudsættes etableret af Naturgas Syd I/S, og planlægningen tager udgAngspunkt i de af Naturgas AA I/S foreslåede linieføringer for de regionale anlæg (net nr. ----- jvf. vedhæftede kort). Planlægningen tager endvidere udgangspunkt i den myndighedsbehandling, der er gennemført vedrørende lokalisering af disse anlæg.

De regionale fordelingsanlæg forudsættes ved udarbejdelse af delplanen etableret med henblik på forsyning med naturgas i XX og ZZ kommuner fra 1. oktober 1982.

2. Delplanens indhold

Den regionale delplan skal blandt andet omfatte:

A. Forslag til retningslinier for

- kapacitet i fordelingsledninger og tilhørende M/R-stationer i forhold til afsætningsgrundlag for naturgas i forsyningsområde/-opland,

- linieføring for og lokalisering af fordelingsledninger og tilhøre nde M/R-stationer, herunder arealreservationer,

- tidsfølge for etablering af fordelingsledninger og tilhørende M/R-stationer.

B. Nærmere redegørelse for

- potentielle forsyningsoplande for de omhandlede regionale anlæg, herunder for omfang og art af afsætningsgrundlag for naturgas, der indgår som forudsætning for fastsættelse af fordelingsanlæggenes kapacitet,

- kapacitetsforhold, herunder fordelingsnettets maksimale kapacitet, samt den planlagte kapacitet ved fordelingsnettets afgreningspunkter,

- linieføring for naturgasfordelingsledninger, herunder reservation af en korridor for fordelingsledninger og af arealer til de tilhørende overjordiske anlæg og installationer,

- den regionplanmæssige behandling af de regionale anlæg, herunder klarlæggelse af hvilke arealinteresser der berøres af anlæggene samt redegørelse for omfang og indhold af høringssvar/udtalelser fra berørte sektormyndigheder m.v.,

- organisatoriske forhold ved etablering og drift af de regionale anlæg,

- den påregnede tidsfølgeplan for udarbejdelse og realisering af projekter, hvorigennem planen virkeliggøres,

- investeringsbehov forbundet med planens gennemførelse, herunder redegørelse for sammenhængen mellem investeringsbehov og kapaciteten i de omhandlede anlæg.

I øvrigt henvises til energistyrelsens Vejledning 4: Regionale delplaner (2. udkast), som forudsættes anvendt ved planudarbejdelsen.

3. Myndighedsbehandling, procedure samt forudsætninger om projekt m.v.

Proceduren for tilvejebringelsen af den regionale delplan er fastlagt ved energiministeriets bekendtgørelse nr. 506 af 24. november 1980.

Amtsrådet forudsættes som led i planudarbejdelsen at forberede afgivelse af en udtalelse i medfør af § 18 i lov om lands- og regionplanlægning. Udtalelsen afgives bl.a. på baggrund af berørte sektormyndigheders høringssvar vedrørende delplanforslaget og senest samtidig med amtsrådets behandling af delplanforslaget efter § 15, stk. 3 i energiministeriets bekendtgørelse nr. 506 af 24. november 1980.

Amtsrådet fremsender senest 1. ------ 1981 delplanforslaget til energiministeriet til godkendelse.

Godkendelse af projekter for de regionale anlæg meddeles i medfør af varmeforsyningslovens § 14, stk. 2, af Ribe amtsråd i forlængelse af energiministeriets godkendelse af den regionale delplan.

Amtsrådet foranstalter inden projektgodkendelsen høring af berørte kommunalbestyrelser og meddelelse af projektforslag til berørte grundejere med en svarfrist på 6 uger for eventuelle bemærkninger.

Naturgas AA I/S forudsættes efter nærmere aftale med amtsrådet at fremsende projektforslaget til amtsrådets godkendelse, såledess at ovennævnte høring/meddelelse af projektforslag kan ske samtidig med offentliggørelsen af delplanforslaget.

Varmeplandirektiv vedrørende udarbejdelse af forslag til delplan for varmeforsyning i Haderslev kommune med overskudsvarme/naturgas.

0. Indledning

Dette varmeplandirektiv udstedes med hjemmel i kapitel 3, § 12 ilov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning og vedrører udarbejdelse af et forslag til delplan for udbygning af kollektiv varmeforsyning baseret på overskudsvarme og naturgas i Haderslev kommune.

Varmeplandirektivet er forhandlet med Haderslev kommune, Sønderjyllands amtskommune, Sønderjyllands Højspændingsværk, Naturgas Syd I/S samt de berørte ministerier. Endvidere har direktivet været fremsendt til orientering i Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Udarbejdelse af delplanforslaget sker på grundlag af den kortlægning af varmeforsyningsforholdene med efterfølgende oplæg til delplan, som er udarbejdet af haderslev kommune efter energistyrelsens retningslinier. Endvidere indgår de kraftvarmeundersøgelser, der er gennemført af Haderslev kommune som udgangspunkt for delplanudarbejdelsen.

Delplanforslaget udarbejdes af kommunalbestyrelsen i Haderslev kommune.

1. Forudsætninger om varmeforsyningsanlæg

Delplanforslagets alternativer forudsættes udarbejdet på følgende grundlag:

- at der etableres et kraftvarmeværk i Haderslev. Værket forudsættes anlagt for kul/oliefyring. I delplanforslaget belyses, hvilke ekstraomkostninger der fremkommer, såfremt kraftvarmeværket naturgasfyres. Ved den økonomiske belysning af kraftvarme skal der tages hensyn til, i hvor høj grad opførelsen af kraftvarmeværket motiveres af eludbygnings- subsidiært af varmeforsyningshensyn,

- at det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg bibeholdes med fjernvarmeleverancer eventuelt udvidet inden for rammerne af det eksisterende kedelanlægs kapacitet,

- at der på grundlag af økonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige vurderinger i delplanforslaget fastlægges den nødvendige fjernvarmespidslast,

- at der fremføres naturgas til opvarmningsformål i områder, der er egnet for kollektiv forsyning, og som ikke planlægges udbygget med fjernvarmenet. I forbindelse hermed skal tages hensyn til muligheder for leverancer af naturgas til procesenergiformål.

Planlægningsforudsætninger om kapacitet af kraftvarmeværket, fjernvarmens fremløbstemperatur m.v. samt tidspunkt for etablering af værket fastlægges af Haderslev kommune i samarbejde med Sønderjyllands Højspændingsværk, som forudsættes at etablere og drive kraftvarmeværket. I delplanforslaget redegøres for de opstillede forudsætninger, som fastlægges under hensyntagen til den samlede mulige afsætning af fjernvarme, de eksisterende fjernvarmenet samt forsyningsmuligheder fra det eksisterende forbrændingsanlæg.

Sønderjyllands amtsråd forestår i samarbejde med kommunalbestyrelsen i Haderslev og Vojens og med Naturgas Syd I/S udarbejdelse af et forslag til regional delplan for det overordnede naturgasfordelingsanlæg. I det regionale delplanforslag fastlægges forudsætninger om placering, kapacitet og etableringstidspunkt for de overordnede anlæg. Ved udarbejdelse af delplanforslaget for Haderslev kan forudsættes, at naturgas fremføres til Haderslev senest 1. oktober 1983.

2. Afgrænsning og opbygning af kollektive forsyningsområder

På grundlag af den gennemførte kortlægning og det udarbejdede oplæg til delplan afgrænses de områder i Haderslev kommune, der anses for egnede for kollektiv varmeforsyning. Denne afgrænsning skal foretages ud fra samfundsøkonomiske kriterier og med sigte på, størst mulig oliefortrængning med overskudsvarme/naturgas.

Fjernvarmeforsynede områder forudsættes i delplanforslaget sammenkoblede til eet forsyningsområde gennem et overordnet fjernvarmenet.

Delplanforslaget forudsætter som hovedalternativ at afgrænsningen mellem områder med fjernvarmenet og områder med naturgasdistributionsnet udføres på grundlag af energimæssige og samfundsøkonomiske vurderinger. Dette alternativ opstilles under hensyntagen til fysiske forhold i forbindelse med etablering af anlæg samt til forsyningssikkerheden.

Til bedømmelse af delplanforslagets energimæssige og økonomiske forhold belyses mindst to alternativer, dels maksimal naturgasudbygning (Oplæg - alternativ I), dels maksimal kraftvarmeudbygning (Oplæg - alternativ VII).

Den tidsmæssige opbygning af naturgas- og kraftvarmeforsyning belyses i delplanforslaget. Det forudsættes i delplanforslaget, at naturgas indføres i kommunen fra 1. oktober 1983.

3. Organisation, økonomi og finansiering

Organisation

Delplanforslaget forudsættes at beskrive bygherreforhold samt hvorledes drift af de af delplanforslaget omfattede anlæg påtænkes organiseret.

Økonomi og finansiering

I det omfang gennemførelse af delplanforslaget vil berøre kommunens budget- og finansieringsforhold, kan Haderslev kommune som forudsætning for delplanforslagets udarbejdelse antage:

- at investeringsudgifter, der afholdes i 1981 i forbindelse med delplanforslagets gennemførelse, holdes uden for de generelle rammer for den kommunale økonomiske aktivitet,

- at kommunen ligeledes for perioden efter 1981 kan påregne investeringsudgifterne afholdt uden for de økonomiske rammer, medmindre der indtræffer en ekstraordinær forringelse af den økonomiske situation. Det forudsættes imidlertid, at spørgsmålet om eventuel regulering af anlægsaktiviteten kan optages til forhandling mellem Haderslev kommune, indenrigs-, finans- og energiministeriet,

- at Haderslev kommune uden dispensation i 1981 kan optage lån til finansiering af investeringer ved gennemførelse af delplanforslaget. I det omfang finansieringen ønskes etableret ved optagelse af udenlandske lån, forudsættes anmodning herom fremsendt til indenrigsministeriet med kopi til Tilsynsrådet forud for lånoptagelsen. Denne ordning påregnes videreført i perioden efter 1981.

4. Forhold til anden lovgivning

Haderslev kommune gennemfører i samarbejde med Sønderjyllands amtskommune og Sønderjyllands Højspændingsværk en belysning af miljømæssige og planmæssige forhold i tilknytning til placering af kraftvarmeværket, og Haderslev kommune udarbejder på baggrund heraf forslag til lokalplan for området. Amtsrådet forudsættes på basis heraf at afgive en udtalelse om placering efter lands- og regionplanlovgivningens § 18 inden lokalplanforslagets og delplanforslagets vedtagelse i Haderslev byråd.

Sønderjyllands Højspændingsværk forudsættes at fremsende en ansøgning/orientering om det påtænkte kraftvarmeværk til energistyrelsen senest samtidig med delplanforslagets fremsendelse til energiministeriet.

Ifølge elforsyningslovens § 5 stk. 1, nr. 5, skal elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW godkendes af energistyrelsen. Anlæg på under 25 MW kræver ingen godkendelse, men i medfør af § 13 i elforsyningsloven kan energistyrelsen pålægge elforsyningsvirksomheder bestemte indretninger af produktionsanlæg, anvendelse af bestemte former for energi og opretholdelse af lagre.

På grundlag heraf forventes kraftvarmeværkets placering principgodkendt senest ved godkendelse af delplanforslaget.

Sønderjyllands amtsråd forestår planlægning af de overordnede naturgasfordelingsanlæg i henhold til varmeforsyningsloven samt i henhold til lov om lands- og regionplanlægning.

5. Procedure for planudarbejdelse og godkendelse

Når kommunalbestyrelsen har tilvejebragt et forslag til delplan på grundlag af de angivne forudsætninger fremsendes dette samtidig til energistyrelsen til orientering og til amtsrådet, som påser delplanforslagets overensstemmelse med regionplanlægningen og øvrige regionale hensyn. Amtsrådet kan inden for samme 6-ugers frist som nævnt nedenfor afgive bemærkninger til delplanforslaget.

Samtidig med fremsendelsen foretager kommunalbestyrelsen en offentliggørelse af delplanforslaget i kommunen. Offentliggørelsen af forslag til delplan skal ved kommunalbestyrelsens foranstaltning bekendtgøres efter den fremgangsmåde, som er sædvanlig i kommunen. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om, hvike steder i kommunen delplanforslaget findes fremlagt (i offentlige administrationsbygninger, biblioteker, skoler eller lignende offentligt tilgængelig steder).

Bekendtgørelsen skal tillige angive den periode på mindst 6 uger, hvori delplanforslaget er fremlagt offentligt, samt indeholde oplysning om den forudsatte fremgangsmåde for delplanforslagets videre behandling indtil energiministeriets godkendelse af delplanforslaget.

I forbindelse med fremlæggelsen skal der gives vejledning om de muligheder borgerne har vedrørende adgangen til og fremgangsmåden for afgivelse af bemærkninger til delplanforslaget. Endvidere bør der i forbindelse med fremlæggelsen være adgang for interesserede borgere til, eventuelt mod betaling, at erhverve et kortfattet orienterende materiale om delplanforslagets forudsætninger og nærmere indhold.

Indkomne bemærkninger behandles af kommunalbestyrelsen, som tager stilling til, hvorvidt disse skal give anledning til ændringer i det udarbejdede forslag til delplan. Herefter kan kommunalbestyrelsen vedtage delplanforslaget.

Kommunalbestyrelsen vedtager delplanforslaget senest i juni 1981.

Det vedtagne delplanforslag fremsendes til energiministeriet til godkendelse og til amtsrådet til orientering. Sammen med delplanforslaget fremsendes indkomne bemærkninger bilagt kommunens kommentar til disse.

En godkendt delplan offentliggøres af kommunalbestyrelsen efter samme fremgangsmåde som beskrevet ovenfor.

I øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 506 af 24. november 1980 med tilhørende cirkulære fra energiministeriet om administration af kapitel 3 i lov om varmeforsyning.

P.M.V.

Ole Bech

/A. Henriksen

BILAG III:

VURDERINGSKRITERIER I VARMEFORSYNINGSPLANLÆGNING.

BILAG III

VURDERINGSKRITERIER I VARMEFORSYNINGSPLANLÆGNING

1. Konsekvensvurderinger

Som led i varmeforsyningsplanlægningen gennemføres en række konsekvensvurderinger. Formålet med disse analyser er at belyse virkninger af forskellig art af de opstillede forsyningsplaner.

Konsekvensvurderinger

En vurdering af konsekvenserne forbundet med en given forsyningsplan kan ske på baggrund af tidsmæssigt specificerede opgørelser over:

- energimæssige virkninger (kollektiv energilevering, oliefortrængning og energibesparelse)

- investeringer

- samfundsøkonomi

- forsyningsvirksomhed-/kommunaløkonomi

-forbrugerøkonomi

Vurderingernes sigte

Indbyrdes har disse konsekvensvurderinger forskelligt sigte, idet nogle primært fokuserer på den lokale områdeafgrænsning, som er et centralt emne for den overordnede plangodkendelse i energiministeriet, hviorimod andre i højere grad retter sig mod den politiske beslutningstagen i kommunen.

De tre førstnævnte forhold har således særlig betydning for afgrænsning af forsyningsområder og for godkendelse af delplanen, mens de to sidstnævnte forhold har særlig betydning for de lokale politiske beslutninger.

Tværkommunale henholdsvis lokale forsyningssystemer

På grundlag af beregnings- og analysemæssige erfaringer - først og fremmest indvundet som led i »pilotprojektet Hedensted« - har det vist sig vanskeligt på kommuneniveau at foretage en meningsfuld samfundsøkonomisk analyse (intern rente) af en del af et sammenhængende, tværkommunalt og på overordnet niveau allerede besluttet forsyningsprojekt. Dels kan resultatet af den samfundsøkonomiske analyse under ingen omstændigheder fortolkes alene i den enkelte kommune, men må sammenholdes med tilsvanrende resultater fra andre kommuner og indpasses i den landsdækkende varmeforsyningsplanlægning. Dels er det tvivlsomt, hvor godt disse resultater afspejler projektets overholdelse af overordnede bindinger af energimæssig, tidsmæssig eller økonomisk art.

Tilsvarende er det ikke muligt på kommuneniveau at foretage en meningsfuld selskabs- og brugerøkonomisk analyse, når anlæg og drift af det pågældende forsyningssystem varetages af et tværkommunalt forsyningsselskab.

Differentierede planudarbejdelser

Ud fra ovennævnte betragtninger må planudarbejdelsen i hvert enkelt tilfælde afpasses efter såvel den pågældende forsyningsform som de lokale organisatoriske forhold, hvorunder forsyningen tænkes etableret. Endvidere udformes delplanforslaget under hensyntagen til, at både lokale beslutninger og central godkendelse skal foretages ud fra delplanforslaget. Energiministeriets godkendelse af delplaner skal primært sikre, at overordnede energipolitiske målsætninger og energimæssige og økonomiske bindinger tilgodeses, mens kommunalbestyrelsens stillingtagen i større udstrækning koncentreres omkring lokale konsekvenser samt forhold, der er betinget af specifikke lokale forudsætninger.

Nødvendigt vurderingsgrundlag

Et delplanforslag må derfor som nødvendig bestanddel for de foreslåede forsyningsområder indeholde tidsmæssigt specificerede opgørelser over:

-Energimæssige virkninger

- Investeringer

- Samfundsøkonomiske virkninger

mens det overlades til den enkelte kommune at overveje, i hvilken udstrækning den ønsker at foretage selskabs-/kommunaløkonomiske analyser og at sørge for oplysninger om økonomiske konsekvenser for typiske brugerkategorier.

2. Samfundsøkonomisk analyse

Omfatter delplanforslaget etablering af et varmeforsyningssystem, der alene påregnes at forsyne områder inden for kommunen, eksempelvis decentralkraftvarme eller lokal overskudsvarme, gennemføres samfundsøkonomiske analyser for de berørte forsyningsområder med beregning af bl.a. nuværdi og intern rente.

Baserer delplanforslaget sig derimod på forsyning fra et anlæg, som omfatter en flerhed af kommuner, typisk naturgasprojektet, har erfaringer som tidligere nævnt vist, at beregninger af nuværdi og intern rente for delplanforslaget (differensprojektet) ikke altid uden videre kan fortolkes og sammenlignes med tilsvarende beregninger for andre dele af det samme forsyningsprojekt eller for andre forsyningsprojekter. De samfundsøkonomiske konsekvenser for de berørte forsyningsområder belyses dog som minimum ved opgørelse af investeringsforløb, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (såvel sumtal som nutidsværdier, jvf. bilag XIV, skema III 8.1), kollektiv energilevering samt værdien af substitueret brændsel. Derimod kræves ikke gennemført beregning af intern rente for det samlede planforslag (delplan minus referenceplan).

3. Vurderingskriterier ved områdeafgrænsning

Lokale forsyningssystemer

Områdeafgræsning ved lokale forsyningssystemer kan omhandle enten afgrænsning mellem kollektiv og individuel forsyning eller mellem forskellige kollektive forsyningssystemer. Vurdering af områdeafgrænsningen baseres i disse tilfælde primært på de samfundsøkonomiske analyser, som omfatter beregning af nuværdi og intern rente.

Ved at foretage marginale beregninger for yderområder kan den lokale områdeafgræsning for kollektiv forsyning baseres på de samfundsøkonomiske resultater.

Tværkommunale forsyningssystemer

For delplanforslag, som baseres på et tværkommunalt forsyningssystem, gennemføres som ovenfor nævnt ikke i fuld udstrækning samfundsøkonomiske beregninger på kommuneniveau.

For disse forsyningssystemer beregnes nogle prioriteringstal for de enkelte forsyningsområder. Disse danner udgangspunkt for områdeafgrænsningen mellem kollektiv og individuel forsyning. Prioriteringstallet angiver forholdet mellem de samlede investeringer og årligt afsatte energimængder ved fuld markedsopbygning.

Til brug for områdeafgrænsning mellem tværkommunale forsyningssystemer og individuel forsyning kan der benyttes prioriteringstal, opgjort for de enkelte forsyningsområder (energidistrikter eller naturligt samhørende flerheder af energidistrikter). Prioriteringstallene angiver relationerne mellem de samlede investeringer og årligt afsatte energimængder efter fuld markedsopbygning ved forskellige kundesammensætninger, d.v.s.

Investeringer mill.kr. ------------- --------- Afsat energi GJ pr. år

Prioriteringstallene beregnes for de enkelte områder ved forsyning af følgende kategorier:

- individuel rumvarme

- individuel rumvarme plus fjern- og blokvarme

- samlet energiafsætning (inkl. forsyning til procesformål).

De tre prioriteringstal, der afspejler markedssammensætningen i først og fremmest naturgasprojektet, kan bruges vejledende for, hvor langt det er hensigtsmæssigt at udstrække den kollektive forsyning i forhold til individuel forsyning.

Områdeafgrænsningen er i det væsentligste knyttet til det først nævnte prioriteringstal,mens afsætningen til fjernvarme- og industrikunder har sekundær betydning for områdeafgrænsningen. Styringsmidlerne i lov om varmeforsyning angår kundekategorierne, som omfattes af det første og andet prioriteringstal.

Forholdet mellem investeringer og energiafsætning angiver områdernes relative egnethed for kollektiv forsyning.

Et forsyningsområde velegnet for kollektiv forsyning karakteriseres ved relativt lave prioriteringstal, d.v.s. små investeringer i forhold til energiafsætningen.

Prioriteringstallene benyttes ved prioritering inden for de samme - tværkommunale - forsyningssystemer, men kan derimod ikke anvendes ved eksempelvis områdeafgrænsning mellem tværkommunale overskuds- og naturgasprojekter.

Bilag XIV

I bilag XIV skema III 7.1 er det beskrevet, hvordan prioriteringstallene beregnes.

Kombinerede forsyningssystemer

For delplanforslag, som baseres på såvel lokale som tværkommunale forsyningssystemer, kan områdeafgrænsningen ikke entydigt baseres på de samfundsøkonomiske virkninger på kommuneniveau.

Fastlægges det f.eks. i et varmeplandirektiv, at delplanforslaget skal baseres på en udbygning af overskudsvarmeforsyning, samt at der skal ske en områdeafgrænsning i forhold til naturgasforsyning, gennemføres de samfundsøkonomiske beregninger for overskudsvarmen som beskrevet ovenfor, samtidig med at prioriteringstallene for naturgasafsætning i yderområderne opgøres.

Ved den endelige områdeafgrænsning må der således ske en vurdering af marginalområdernes relative egnethed for henholdsvis overskudsvarme og naturgas.

4. Selskabs- og brugerøkonomiske vurderinger

Fremgangsmåden for belysning af de forsynings-/kommunaløkonomiske samt brugerøkonomiske forhold afhænger tilsvarende af de organisatoriske forudsætninger vedrørende anlæg og drift af varmeforsyningssystemet.

Forestås distributionen af energi af kommunen eller af private selskaber, der kun forsyner brugere inden for den pågældende kommune, kan såvel de selskabsøkonomiske forhold, indvirkningen på kommunaløkonomien som de afledede økonomiske forhold for typiske brugerkategorier opgøres.

Såfremt kommunen ikke selv forestår distributionen af energi (typisk naturgas) kan kommunen næppe meningsfuldt opgøre de selskabs- og brugerøkonomiske forhold og konsekvenser. I denne situation har kommunen derimod mulighed for direkte at anmode det pågældende tværkommunale forsyningsselskab om at afgive oplysninger om økonomiske forhold, herunder kommunens økonomiske forpligtigelser samt økonomiske forhold for typiske brugerkategorier, d.v.s. takststruktur, konkrete tariffer m.v.

BILAG IV:

ALTERNATIVE BEREGNINGER OG FØLSOMHEDSANALYSER

Bilag IV

ALTERNATIVE BEREGNINGER OG FØLSOMHEDSANALYSER

Indledning

Som led i varmeforsyningsplanlægningen skal der foretages en række konsekvensvurderinger. Formålet med disse analyser er at belyse forskellige virkninger knyttet til de opstillede planers realisering.

I hovedteksten er det angivet, hvilke former for beregninger der skal gennemføres i forbindelse med udarbejdelsen af kommunale delplaner. Som eksempel herpå kan nævnes energimæssige og økonomiske vurderinger.

Resultatet af disse analyser skal danne grundlag for såvel energiministeriets plangodkendelse som for den politiske beslutningstagen i kommunen.

Imidlertid baseres beregningerne på en række mere eller mindre usikre forudsætninger. Nogle har formentlig ringe indflydelse for de opgjorte virkninger, hvorimod andre kan være helt afgørende. Af denne grund skal der gennemføres alternative beregninger og følsomhedsanalyser. I beregningerne belyses konsekvenserne, af ændrede forudsætninger. På grundlag af de alternative beregninger og følsomhedsanalyser kan planens robusthed overfor ændrede forudsætninger vurderes ligesom kritiske parametre kan udpeges - dvs. forudsætninger der har afgørende indvirkning på beregningsresultater.

Hovedalternativer

Ved delplanudarbejdelsen opstiller kommunen et eller flere hovedalternativer, der skitserer nogle - vidt forskellige - forsyningsmuligheder.

Indbyrdes kan hovedalternativerne adskilles med hensyn ti l hovedoforsyningsform, overordnet områdeafgrænsning m.v.

Med udgangspunkt i hovedalternativerne kan der undersøges konsekvenser af alternative planudformninger.

Eksempelvis kan der udformes alternative planer med hensyn til produktionsform, geografisk udstrækning af net, kundesammensætning, forbrugertilslutningstakter, tidsplaner m.v.

Endvidere skAl der foretages følsomhedsanalyser af ændrede planforudsætninger og forhold, der ikke styres af selve varmeplanlægningen eksempelvis prognoser for nybyggeri og priser på brændsler.

Beslutningsgrundlag - plangodkendelse

Som indledningsvis nævnt skal de energimæssige og økonomiske vurderinger rettes mod såvel den kommunale beslutningstagen som den centrale plangodkendelse.

I hovedteksten er der præciseret hvilke typer af konsekvensvurderinger, der skal foretages i forbindelse med delplanlægningen og tilsvarende, hvilke supplerende vurderinger kommunen kan lægge til grund for den politiske vurdering i kommunen.

Denne inddeling fastholdes i bilaget ved, at der først angives, hvilke alternativer beregninger og følsomhedsanalyser, der skal lægges til, grund for plangodkendelse og derefter hvilke beregninger, kommunen supplerende kan gennemføre.

Plangodkendelse minimumskrav

Som grundlag for den centrale plangodkendelse skal der bl.a. redegøres for

- energimæssige

- investeringsmæssige, og

- samfundsøkonomiske

virkninger. De samfundsøkonomiske belysninger er af forskellig art, afhængigt af om delplanforslaget berører et lokalt eller tværkommunalt forsyningsprojekt.

Ved disse vurderinger skal der som minimum gennemføres alternative beregninger og følsomhedsanalyser vedrørende følgende forudsætninger:

- prognoser for nybyggeri

- varmebehov/forsyningsbehov

- prisudvikling på brændsler

Prognoser for nybyggeri

Idet prognoser for nybyggeri indgår som en forudsætning for delplanforslaget og samfundsøkonomiske virkninger af ændringer i prognoserne belyses. Der skal primært vurderes, hvilke konsekvenser en reduktion i nybyggeriet vil medføre for forsyningsplanen.

Som beregningsmæssig forudsætning kan det antages, at kun halvdelen af det planlagte byggeri bliver opført.

De energimæssige virkninger ved ændrede - reducerede - byggeriprognoser opgøres ved den samlede kollektive energilevering, samlet brændselsforbrug, oliefortrængning og energibesparelse.

I det omfang, fremtidige bygninger udgør en betragtelig andel af den samlede bygningsmasse, der omfattes af delplanforslaget, skal endvidere de samfundsøkonomiske virkninger belyses.

Omhandler delplanforslaget lokale forsyningsprojekter, belyses samfundsøkonomien ved intern rente.

Baseres delplanforslaget derimod på tværkommunale forsyningsformer, beregnes proiriteringstal, investerings- og driftsudgifter samt værdi af substitueret brændsel.

varnebehov/forsyningsbehov

Ved siden af nybyggeriprognoser har selve forbrugsopgørelsen en afgørende indflydelse på delplanforslagets konsekvenser.

I analyserne skal ændringer i varme- og forsyningsbehovet vurderes. Beregningerne skal dels belyse usikkerheden i de i kortlægningen benyttede enhedsforbrug og dels beskrive konsekvenserne af alternative forbrugsudviklinger.

Analyser af ændrede enhedsforbrug kan eksempelvis beregnes ved at rumvarmeforbruget generelt nedsættes med 20 procent.

I kortlægningen er der ikke indregnet nogen energibesparelse som følge af efterisolering. Set i lyset af den forudsatte realprisstigning på brændsler - jvf. bilag VI - er denne forbrugsudvikling muligvis ikke fuldt realistisk. Af denne grund foretages der følsomhedsberegninger, hvor varme- og forsyningsbehovet reduceres over den analyserede periode.

Reduktionerne af varme- og forsyningsbehovet kan ses som resultatet af efterisolering, forbedrede tekniske anlæg, supplerende energiforsyninger m.v.

Ændringer i forbrug og forbrugsudvikling belyses ved kollektiv energilevering, samlet brændselsforbrug, oliefortrængning og energibesparelse.

Endvidere beregnes de samfundsøkonomiske virkninger som følge af de ændrede forbrugsforudsætninger.

Prisudvikling på brændsler

I bilag VI er angivet, hvilke brændselspriser og hvilken prisudvikling, der skal lægges til grund for de samfundsøkonomiske vurderinger. Som udgangspunkt forudsættes en realprisstigning på brændsler på 4 procent p.a. Prognoser for brændselspriser er - hvad bl.a. de sidste års udviklling har vist - meget vanskelig at opstille.

Af denne grund skal der foretages følsomhedsanalyser, hvor der forudsættes ændrede prisudviklinger.

Som minimum skal der af hensyn til plangodkendelsen foretages samfundsøkonomiske beregninger, hvor brændselspriserne antages at følge den generelle inflation, dvs. realprisudvikling på nul procent.

Foruden disse beregninger kan det være af interesse at vurdere konsekvenserne af ændrede prisrelationer mellem de forekommende brændsler.

Beslutningsgrundlag

Foruden de ovennævnte alternative beregninger og følsomhedsanalyser kan kommunen belyse delplanforslagets robusthed overfor ændrede forudsætninger og udformninger for derved at skabe et forbedret grundlag for den lokale beslutningstagen.

Således kan delplanforslaget gives alternative udformninger med hensyn til bl.a.:

- lokale, geografiske afgrænsninger

- kundesammensætninger

- tilslutningstakter

- tidsplaner.

Endvidere kan det være tilrådeligt at belyse sammenhænge mellem investeringsomfang, brændselspriser og brugertakster i tilfælde af, at kommunen agter at gennemføre selskabsøkonomiske vurderinger af delplanforslaget.

BILAG V:

PRINCIPPER FOR SAMFUNDSØKONOMISKE VURDERING AF OVERSKUDSVARMEPROJEKTER I VARMEFORSYNINGSPLANLÆGNING

BILAG V

PRINCIPPER FOR SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF OVERSKUDSVARMEPROJEKTER I VARMEFORSYNINGSPLANLÆGNING

Indledning

I dette bilag skitseres en metode til opgørelse af de samfundsøkonomiske virkninger for varmeforsyningsplaner baseret på udnyttelse af overskudsvarme.

I tilfælde af, at overskudsvarmen produceres ved kraftværk, beskrives, hvorledes der som supplement til referenceplanen kan opstilles en el-referenceplan, der kan benyttes til at vurdere en varmeforsyningsplan baseret på kraftvarme.

Det skal understreges, at den her skitserede metode ikke skal stå alene i forbindelse med den bedømmelse af nye kraftvarmeværker, idet specielt også udviklingen i elforbruget vil indgå.

For øvrige former for overskudsvarme beskrives ligeledes i bilaget, hvordan en samfundsøkonomisk analyse kan udarbejdes.

Kraftvarme

El- og varmeplanlægning

Planlægningen omkring udnyttelse af overskudsvarme fra kraftværker karakteriseres af specielle forhold, idet den sammenkobler to forskellige former for energiplanlægning, dels varmeforsyningsplanlægning og dels elforsyningsplanlægning.

De beregningsprincipper, der tidligere har været anvendt, har forudsat, at der uanset en evt. varmeforsyningsplanlægning, skulle foretages en udbygning af elkapaciteten for at tilgodese et stigende elforbrug.

Som følge af den i 80'ernes begyndelse konstaterede stagnation i elforbruget kan det forudses, at der ikke foreløbig vil være elforsyningsmæssigt behov for yderligere kraftvarmeværker.

Dette medfører, at eventuelle overvejelser omkring nye kraftvarmeanlæg ud over at inddrage de faktiske investeringer ved etablering af kraftvarmeproduktionen tillige må suppleres med konsekvenser som følge af udbygning af elkapaciteten ud over behovet.

Referenceplan

I varmeforsyningsplanlægningen er begrebet »referenceplan« introduceret. Referenceplanen indeholder en samlet fremstilling af status og udvikling af varmebehov og forsyning og det heraf afledede brændselsbehov. (Se Vejledning 1, Kortlægning, side 13). Referenceplanen benyttes som et sammenligningsgrundlag ved konsekvensvurdering af alternative forsyningsplaner.

Referenceplanen udtrykker ikke nødvendigvis en realistisk udvikling, men sikrer til gengæld, at de enkelte kommuners planer kan sammenlignes og koordineres på overordnet niveau.

Sammenligningsgrundlaget (referenceplanen) er en forudsætning for opgørelser af de samfundsøkonomiske og energimæssige virkninger forbundet med gennemførelsen af en varmeforsyningsplan. I referenceplanen indgår således omkostninger, indtægter, svarende til, at en forslået plan ikke bliver gennemført.

Gennemførelsen af kraftvarmeprojekter vil betyde ændringer for såvel varmeforsyningen som elforsyningen. Konsekvenserne på elforsyningssiden må derfor opgøres på tilsvarende måde som på varmeforsyningssiden med henblik på, at de samfundsøkonomiske forhold kan vurderes under eet.

Elsidens referenceplan

I forbindelse med konsekvensvurderingen af en kraftvarmeplan skal der således foruden varmeforsyningssidens referenceplan tillige opstilles en el-referenceplan.

Referenceplanen udformes under hensyn til elforbrugsprognoser, eksisterende produktionsanlæg, skrotningsplaner m.v.

I situationer med tilstrækkelig elkapacitet udgøres referenceplanen af eksisterende elproduktionskapacitet, indtil det tidspunkt, hvor eludbygningsbehovet overstiger den eksisterende produktionskapacitet. På dette tidspunkt indregnes i referenceplanen udbygning med ren elproduktiondskapacitet.

Referenceplanens elkapacitetsudbygning kan således være tidsmæssigt forskudt i forhold til kraftvarmeværkets planlagte idriftssættelse, og der vil i dette tilfælde være tale om fremskyndet elkapacitetsudbygning.

Ved en samfundsøkonomisk vurdering skal bl.a. de investeringsmæssige konsekvenser opgøres og i tilfælde af fremskyndet elkapacitet er forholdet mellem investeringer i anlæg i henholdsvis plan og referenceplan illustreret i figur 1.

Kraftvarmeplanens samlede omkostninger sammenholdes med en samlet el- og varmeplanreferenceplan beskrivende henholdsvis alternativ elproduktion og videreførelse af eksisterende varmeforbrugs- og forsyningsmønster.

»

Omkostninger forbundet med planen

I planen skal der indgå følgende omkostninger:

- samlede investerings- og driftsomkostninger i kraftvarmeværk

- samlede brændselsomkostninger i kraftvarmeværk

- investerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i fjernvarmesystemer (transmissions-, distributions- og stikledningsnet)

-brugernes omkostninger forbundet med konventering til fjernvarmeforsyning.

Omkostninger forbundet med referenceplanen

I den samlede el- og varmereferenceplan skal følgende omkostninger indgå:

- investering i ren kraftværkskapacitet (tidsmæssigt forskudt i forhold til kraftvarmeværkets idrifttagning svarende til antal år af fremskyndet elkapacitetsudbygning)

- drift og vedligeholdelse af eksisterende og/eller nyt kraftværk

- brændselsomkostninger i eksisterende og/eller nyt kraftværk

- brugernes omkostninger forbundet med individuelle opvarmningssystemer (investering og drift), samt

- brugernes brændselsomkostninger.

Ved opgørelse af referenceplanens investeringer i ny elkapacitet af samme størrelse som kraftvarmeværkets effektive elkapacitet.

Ved opgørelse af referenceplanens drifts- og brændselsomkostninger medtages de omkostninger, som er forbundet med den elproduktion, der erstattes af kraftvarmeværkets elproduktion. Denne opgørelse kan tage udgangspunkt i »gennemsnitsomkostninger« for elproduktionen på,rene danske elværker:

Forudsætninger

Til grund for opgørelser over planens og referenceplanens omkostninger skal der fremstilles følgende planforudsætninger:

- gennemsnitlig fremskyndelse af elkapaciteten

- virkningsgrad for kraftvarmeværk (samlet virkningsgrad for el- og varmeproduktion), henholdsvis eksisterende og nyt kraftværk

- driftsomkostninger i kraftvarmeværk (for el- og varmeproduktion), henholdsvis eksisterende og nyt kraftværk

- brændselssammensætning i kraftvarmeværk, henholdsvis eksisterende og nyt kraftværk.

Planen belastes således med de samlede omkostnimnger i kraftvarmeværk (investering, drift og brændsel), men modregnes til gengæld referenceplanen for de sparede omkostninger, der er forbundet med en alternativ elproduktion.

Følsomhedsanalyse

De seneste par års udvikling i elforbruget har fremvist ændringer og afvigelser i forhold til tidligere prognoser.

Af denne grund bør der foretages samfundsøkonomiske beregninger med alternative forudsætninger vedrørende fremskyndelse af elproduktionskapacitetsudbygningen.

Overskudsvarme fra eksisterende værk

Det ovennævnte har udelukkende omhandlet fremtidige kraftværmeværker. I tilfælde af, at en plan omhandler udnyttelse af overskudsvarme fra eksisterende eller besluttet værk, bør beregningerne udføres på tilsvarende måde opstilling af referenceplan som sammenligningsgrundlag for planen.

I planen vil der således indgå omkostninger forbundet med udnyttelse af overskudsvarme, hvorimod referenceplanen beskriver en videreførelse af eksisterende varme- og elforsyningsmønster.

Udnyttelse af overskudsvarme fra eksisterende kraftværker vil medøfre en reduktion af elproduktionen på det pågældende anlæg.

I beregningerne må planen som konsekvens heraf belastes med brændsels- og driftsudgifter forbundet med produktion af den tilsvarende elmængde på et eksisterende gennemsnitligt værk. Analogt belastes planen med etablering af ny eleffektskapacitet svarende til fjernvarmeudtagets reduktion i tilfælde af, at der foreligger et produktionskapacitetsbehov. I lighed med forholdene for fremtidige kraftvarmeværker kan produktionskapacitetsbehovet være tidsmæssigt forskudt i forhold til den planlagte udnyttelse af overskudsvarme.

Anden overskudsvarme

Industri og affaldsforbrænding

Overskudsvarmeplaner kan foruden fra kraftværk hidrøre fra industrivirksomheder og affaldsforbrændingsanlæg. Hvis denne overskudsvarme kan karakteriseres som et rent spildprodukt uden anden anvendelsesmulighed, sættes værdien af overskudsvarme til nul i de samfundsøkonomiske analyser.

I planen medtages til gengæld samtlige omkostninger forbundet med varmens udnyttelse som f.eks.

- installationer i anlæg til produktion og udnyttelse af overskudsvarme

- driftsomkostninger forbundet med udnyttelse af overskudsvarmen.

Er udnyttelsen af overskudsvarmen forbundet med et merforbrug af energi, eksempelvis til forhøjelse af udgangstemperaturen, skal disse omkostninger ligeledes belaste planen.

Referenceplanen suppleres med omkostninger forbundet med bortledning af overskudsvarmen.

Overskuds-/kraftvarmeprojekter omhandlende en flerhed af kommuner

Tværkommunale projekter

For tværkommunale projekter omhandlende flere kommuner kan der ikke foretages en egentlig samfundsøkonomisk analyse på kommuneniveau, men udfærdiges en tværkommunal analyse ud fra samme principper som omtalt foran.

BILAG VI:

BRÆNDSELSPRISER.

BILAG VI

BRÆNDSELSPRISER

Brændselsudgifterne indtager en særstilling i varmeforsyningen. Dels udgør de som oftest langt den største del af de variable omkostninger. Og dels forventes der i tiden fremover en realprisstigning på brændsel.

I dette bilag skal de almindeligt forekommende brændsler derfor prisfastsættes til planlægningsformål. Dette er gjort ved for et passende udvalg af brændsler at anføre en pris, der er udregnet så den tilnærmelsesvis angiver gennemsnittet af de priser, der var gældende i de 6 måneder, der ligger umiddelbart forud for den i pristabellen anførte dato.

Endvidere er det præciseret, hvilke forudsætninger, der lægges til grund ved brændselsprisstigninger. Dette er gjort ved at antage en realprisstigning på 4 procent p.a. på brændsel an dansk jord; an forbrugerprisen fremkommer derefter ved oven i denne pris at lægge et beløb, der, regnet i faste priser, er konstant, og som dækker omkostninger i Danmark til f,.eks. raffinering, håndtering og transport.

Der skal herefter omtales de brændselstyper, der i almindelighed vil være dækkende for den kommunale varmeforsyning. Detaljeringsgraden i brændselsprisangivelsen er fastsat under hensyntagen til dette samt til at prisforskellen mellem de forskellige typer eller mellem brændsel leveret under forskellige forhold (betinget af f.eks. mængderabatter) ikke må være for stor.

Der omtales ialt 7 brændsler:

- naturgas

- gasolie

- fueloie

- petroleum

- LPG

- kul

- el.

El er her medtaget, idet der er tænkt på anvendelse som f.eks. ved drift af varmepumper.

For to af disse brændsler, LPG og el, er der anført 2 priser, betinget af den betydelige prisforskel der er ved levering under forskellige betingelser (for LPG således afhængig af, om der leveres i 33 kg flasker eller til egen tank, for el afhængig af årsforbruget, forsyningsområde m.v.).

For eet brændsel, kul, er der endvidere anført to kvaliteter, betinget af den betydelige prisforskel, der er mellem kul af de to kvaliteter. Muligheden for anvendelsen af den ene eller anden af de to kvaliteter afhænger af den anvendte fyringsteknik. Støvkul er kul af en kvalitet, der hovedsagelig anvendes i elværker, og som typisk vil kunne anvendes i kraftvarmeværker. Størrelsessorterede kul anvendes typisk i fjernvarmeværker.

Af de anførte priser er de fleste an forbruger. Dette gælder således for gasolie, fuelolie, petroleum, LPG og el.

For kul er der anført priser c.i.f. an dansk havn. For at få prisen an forbruger må der dertil lægges omkostninger til dækning af udgifter i forbindelse med anlæg og drift af kulterminal, eventuelle salgsomkostninger, samttransportomkostninger. Endelig kan der komme omkostninger i forbindelse med bortskaffelse af aske. Disse omkostninger må vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Prisen på naturgas er ikke anført i tabellen. Naturgasprisen vil i almindelighed ikke blive anvendt ved samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med kommunale delplaner. Oplysninger om naturgasforbrugerpriser vil kunne indhentes hos det regionale naturgasselskab, eller vil fremkomme som et resultat af den kommunale planlægning, hvor kommunen selv forestår distributionen.

For hvert brændsel anføres i tabellen 3 priser. Forskellene er betinget af, om afgifter og moms indgår eller ej.

Ved samfundsøkonomiske analyser skal ikke indregnes brændselsafgifter og merværdiafgift. (Den såkaldte beredelsesskabsafgift regnes dog som en integreret del af prisen og skal derfor indgå i samfundsøkonomiske beregninger. Beredskabslagerafgiften er derfor indregnet i alle 3 priser).

Ved selskabsøkonomiske analyser indregnes brændselsafgifter, men ikke merværdiafgift (der anvendes tabellens midterste søjle).

Ved brugerøkonomiske analyser skal indregnes såvel brændselsafgifter som merværdiafgift (der anvendes tabellens sidste søjle).

Ved indregning af merværdiafgift i brugerøkonomiske analyser beregnes denne til sidst, d.v.s. der skal også beregnes merværdiafgift af brændselsafgift.

Som udgangspunkt for analysen af de fremtidige brændselspriser antages det, at de forekommende brændsler har en realprisstigning på 4 procent p.a.

Idet brændsel indgår med forskellig vægt i prisdannelsen på de forskellige varetyper, vil en realstigning på 4 procent p.a. på brændsel medføre, at priserne på de forskellige varetyper forskydes indbyrdes. Det er derfor nødvendigt at supplere denne antagelse med overvejelser over, hvor og hvorledes realprisudviklingen for andre varetyper finder sted.

dette kan illustreres af oliepridsudviklingen. Antag således foreløbigt, at realprisstigningen er 4 procent p.a. an dansk havn. Olieprisen an forbruger kan nu antages at være sammensat af olieprisen an dansk havn plus et tillæg, der angiver omkostninger i Danmark, herunder raffinaderiomkostninger, svind, distributionsomkostninger og avance. Regnes disse tillæg som konstante vil realprisstigningen an forbruger være mindre end 4 procent p.a.

Analysen kan forfines. Man kan f.eks. antage, at distributionsomkostningerne ikke vil være konstante, men vokse med voksende oliepriser, idet der til distributionen anvendes et olieprodukt som drivmiddel i tankvogne. Man kan også antage at realprisstigningen på 4 procent p.a. ikke er an dansk havn, men ab borehul, og til denne pris lægge omkostninger, der dels er konstante, fordi de er olieprisuafhængige, og dels voksende, fordi de er olieprisafhængige. Det er i praksis umuligt at fastsætte de relative prisbevægelser fuldstændigt, hvorfor simplificerende antagelser må indføres.

Til brug ved analyserne skal følgende antagelser lægges til grund. Realprisstigningen på brændsel gælder brændselsprisen an dansk jord. Til dette beløb lægges et i tid konstant beløb (afhængig af brændselstypen, forbrugernes geografiske placering m.v.), for at få an forbruger prisen.

Er prisen an havn f.eks. 20 kr./GJ, i udgangsåret, tillægget 5 kr./GJ og realprisstigningen 4 procent p.a., vil realprisen an forbruger i løbet af det første år vokse fra 25 kr./GJ til 25,8 kr./GJ (idet (1,04 gange 20) plus 5 lig med 25,8). Prisen an forbruger er derfor kun vokset med 3,2 procent det første år.

An forbrugerprisen vil derfor normalt vokse med en procentsats, der er mindre end an havn procentsatsen, men som hvert år nærmer sig an havn procentsatsen,

Vedstående tabel viser således i tilknytning til eksemplet, at mens an havn prisen er mere end fordoblet på 20 år, er an forbrugerprisen kun vokset til næsten det dobbelte.

pris an havn tillæg pris an forbruger 1980 20,0 kr./GJ 5,0 kr./GJ 25,0 kr./GJ 1990 29,6 kr./GJ 5,0 kr./GJ 34,6 kr./GJ 2000 43,8 kr./GJ 5,0 kr./GJ 48,8 kr./GJ

Det er deffor nødvendigt for de forskellige brændsler at angive, hvor stor en del af de i tabellen anførte planlægningspriser, der vokser med 4 procent p.a. For gasolie, fuelolie, petroleum og LPG (storforbrugere) er andelen 0,8 (d.v.s. an forbruger priserne vokser med 3,2 procent det første år, hvis an havn prisen vokser med 4 procent). For LPG (andre) er andelen 0,5. For el er andelen 0,35. For kul er andelen 1,0 (idet det er an havn prisen, der er angivet i tabellen).

BILAG VII:

PRODUKTIONSANLÆG.

BILAG VII.

PRODUKTIONSANLÆG

1. Indledning.

I forbindelse med udarbejdelsen af de kommunale delplaner skal der redegøres for de produktionsanlæg, der forudsættes at indgå i de kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af delplanen.

Nærværende bilag indeholder en kortfattet redegørelse for de væsentligste teknisk/fysiske forhold vedrørende produktionsanlæg, som bør belyses i delplanen. Bilaget er primært baseret på beskrivelse af produktionsanlæg, såvel eksisterende som fremtidige, med en kapacitet på mere end 1 MJ/s. Følgende forhold er ikke indeholdt i bilaget.

investeringer til etablering/renovering af produktionsanlæg

udgifter til brændsel til produktionsanlæg

øvrige udgifter til drift og vedligeholdelse af produktionsanlægget.

2. Typer af produktionsanlæg.

Der kan være tale om et eller flere af følgende produktionsanlæg med tilhørende ledningsanlæg

kraftværk (kondentionsværk)

kraftvarmeværk (udtagsværk/modtryksværk)

varmevekslerstation

fjernvarmecentral/blokvarmecentral (evt. som spidslastcentral)

forbrændingsanlæg

industrivirksomhed med overskudsvarme

varmepumpeanlæg o.lign.

gasværk

flaskegasanlæg

M/R-stationer (16/4 bar) til naturgas.

3. Tekniske beskrivelse af det enkelte anlæg.

Det enkelte anlæg kan - afhængigt af anlægstype m.v. beskrives i følgende hovedpunkter

anlægstype

- eksisterende anlæg

- eksisterende anlæg, der forudsættes renoveret/udbygget

- nyanlæg

transmissionsnet

distributionsnet

lokalisering

- tilknytning til eksisterende/fremtidige net

- kortmateriale

særlige krav til lokalisering

- arealkrav (bl.a. lagerplads til brændsler)

- nødvendige/foretagne arealreservationer

- placering i forhold til vej, jernbane, havn

- sikkerhedsmæssige krav

- evt. nødvendige servitutskrav på omgivende arealer

dimensionsgrundlag

- forsyningsområder

- procesforbrugere

- tilknyttede net, herunder årligt energibehov an net og max. tilslutningsværdi an net

- udbygningshorisont

- belastningsforhold

Anlæggets kapacitet

- max. installeret effekt

- max. udnyttet effekt

- reservekapacitet/manglende kapacitet

- max. årlig levering ab anlæg

anvendt brændsel

- brændselstyper

- brændsel i spidslastperioder

- årsnyttevirkning

- brændselsforbrug an anlæg

driftsmæssige forhold

- årlige antal driftstimer

- tidsforbrug til årlig renovering/overhaling.

BILAG VIII:

OPSTILLING AF NETUDBYGNINGSPLANER.

BILAG VIII

OPSTILLING AF NETUDBYGNINGSPLANER VED UDARBEJDELSE AF KOMMUNALE DELPLANER

1. Indledning.

I forbindelse med udarbejdelsen af de kommunale delplaner skal der redegøres for den tidsmæssige udbygning af forsyningssystemet. I nærværende bilag beskrives nogle forhold, der har betydning for fastlæggelse af udbygningsplanen.

2. Ledningsdefinition.

Kortlægningsvejledningen opererer med følgende ledningsdefinitioner:

A. Ledninger for damp, hedt vand (temp. 120 grader C) og varmt vand (temp. under 120 grader C) omfatter

distributionsnet, der er ledninger, hvorfra der udgår stik

hovedledningsnet, der er ledninger, hvorfra der udgår distributionsnet

transmissionsnet, der er ledninger, hvorfra der udgår hovedledninger.

B. Ledninger for gas omfatter:

distributionsnet

fordelingsnet

transmissionsnet, der er ledninger, der etableres af D.O.N.G. A/S.

I den kommunale delplan fastlægges netudbygningen typisk for distributionsnet, stikledninger og fordelingsledninger, der binder de enkelte forsyningsområder i kommunen sammen. Den regionale delplan kan omfatte naturgasfordelingsnet eller ved udnyttelse af overskudsvarme - transmissionsnet. Endelig etableres transmissionsnet for naturgas af D.O.N.G. A/S.

I den følgende beskrivelse, der vedrører den kommunale delplan, benyttes betegnelserne:

overordnede ledninger: fjernvarmesystemets hovedledningsnet og gassystemets fordelingsnet, der knytter forsyningsområder i kommunen sammen, samt den del af distributionsnettet, der forsyner store enkeltforbrugere

gadenet: fjernvarmesystemets distributionsnet og den del af gassystemets distributionsnet, hvorfra der udgår stik

stik: ledningerne fra gadenettet til de enkelte forbrugere.

netudbygningsplanen indeholder fastlæggelse af tidspunktet for anlæg af de overordnede ledninger, gadenet i de enkelte områder eller distrikter og stikkene i forbindelse med de enkelte gadenet.

3. Udbygning af overordnede ledninger.

Ved fastlæggelsen af udbygningsplanen for de overordnede ledninger kan følgende forhold inddrages:

overordnede tidsplaner for etablering af produktionsanlæg for overskudsvarme hhv. naturgassystemets transmissionsnet.

eksisterende brugbare net. En hurtig tilslutning af eventuelle eksisterende net og dermed også af de tilknyttede brugere kan - alt andet lige - medføre en forbedret projektøkonomi.

store enkeltforbrugere (fjernvarmeværker, blokcentraler, gasværker og industri). Disse tilsluttes ofte direkte til forsyningssystemet ved anlæg af en overordnet ledning. En hurtig tilslutning af store enkeltforbrugere kan påregnes at give mulighed for en hurtig afsætning af overskudsvarme eller naturgas og dermed alt andet lige - en forbedret projektøkonomi. Såfremt afsætningsmål på længere sigt kan sikres ved leverance til »bedre« kunder, dvs. kunder med større gasoliesubstitution, kan de store enkeltforbrugere til den tid overgå til afbrydelige kunder i forbindelse med belastningsudjævning.

forsyningssikkerhed i opbygningsperioden. Etablering af ringforbindelser og tilslutning af afbrydelige kunder kan mindske konsekvenserne ved forsyningssvigt. Det bør overvejes, hvor mange og hvor længe brugeren kan tillades »udkoblet«.

4. Gadenet.

Udbygningen af gadenet må fastlægges under hensyntagen dels til udbygningen af de overordnede ledninger og dels til den forudsatte eller forventede tilslutningstakt for individuelle anlæg i eksisterende bebyggelse og udligningstakten i byggemodningsområder. Herudover skal forsyningssikkerheden i udbygningsperioden overvejes ved fastlæggelsen af udbygningsplanen, herunder om gadenettene hensigtsmæssigt kan udbygges, så forsyning fra flere sider bliver mulig.

Endelig bør mulighederne for koordinering af udbygningen med andre anlægsarbejder (veje,ledningsarbejder m.v.) overvejes, da dette kan mindske såvel de samlede investeringer som generne i forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse.

Ved fastlæggelsen af udbygningsplanen kan følgende forhold inddrages:

Byggemodningsområder. Udbygningen af net i byggemodningsområder i den takt, de udbygges, vil sikre mod fejlinvesteringer i brugerinstallationer og - alt andet lige - give den bedste projektøkonomi.

eksisterende bebyggelse. Såfremt der findes bebyggelse med ensartet alderssammensætning for varmeinstallationerne, må det tilstræbes, at der i disse områder etableres net, når relativ mange anlæg kan forventes udskiftet inden for en kort årrække. Det vil sikre mod fejlinvesteringer og - alt andet lige - give den bedste projektøkonomi.

Derudover kan der som grundlag for en netudbygningsplan inddrages overgangsordninger som f.eks.:

udlejning af olietanke

LPG-anlæg, der etableres som led i overgangsløsninger for at sikre størst mulig starttilslutning.

interimcentraler. Etablering af eventuelle interimcentraler giver mulighed for opnåelse af en større starttilslutning af brugere ved forsyningsanlæggets idriftssættelse.

5. Stik.

Ved fastlæggelsen af den indbyrdes udbygning af gadenet og stik kan der i princippet anlægges tre forskellige strategier:

1. Stikkene anlægges samtidig med anlæg af gadenettene.

2. Stikkene anlægges til brugerens skel samtidig med anlægget af gadenettet. Stikkene færdiggøres ved brugerens omstilling.

3. Stikkene anlægges svarende til brugernes omstilling.

De forskellige strategier vil medføre forskellige konsekvenser for delplanens økonomi samt for den øvrige infrastruktur (trafik, vandforsyning m.v.) og ressourcebehovet (arbejdskraft. materiel og materialer) i udbygningsperioden. Konsekvenserne vil endvidere være forskellige ved et fjernvarmesystem og et naturgassystem.

Ad 1. Anlæg af stikkene samtidig med gadenettene vil medføre de mindste samlede investeringer, idet det samlede anlægsarbejde kan udføres mere rationelt, når det udføres på een gang, men samtidig afholdes investeringerne uden, at der måske sker en tilsvarende brugertilslutning. Det kan derfor ikke umiddelbart afgøres, hvorvidt den samlede projektøkonomi forbedres. Derimod bliver generne for den øvrige infrastruktur små ved denne udbygningsstrategi, da der kun skal ske opgravning een gang. Dette har specielt betydning for fjernvarmesystemer, hvor tilslutningen af stik til gadenet bliver relativt kompliceret.

En ulempe ved denne strategi er imidlertid, at ressourcebehovet er meget koncentreret og derfor vanskeligt at tilfredsstille, samtidig med at gadenettene udbygges i en relativt langsom takt.

I byggemodningsområder vil man ofte vælge denne strategi, da stikkene så kan anlægges samtidig med kloak, vand- og elforsyning.

Ad 2. Anlæg af stikkene til brugernes skel samtidig med anlæg af gadenettene og fuldførelsen af stikkene ved brugernes omstilling medfører lidt større investeringer, men lidt jævnere forløb over tiden end under 1. Generne for den øvrige infrastruktur bliver som under 1,idet der også her kun behøver at ske opgravning af gaden een gang. Derimod vil ressourcebehovet nok være lidt større, men mindre koncentreret, og derfor måske nemmere at tilfredsstille end under 1.

Ad 3. Anlæg af stikkene svarende til brugernes omstilling medfører de største investeringer, men med det mest jævne forløb over tiden af de tre omtalte strategier. Hvordan det påvirker projektøkonomien, kan dog heller ikke her afgøres umiddelbart. Generne for den øvrige infrastruktur vil derimod være størst ved denne udbygningsstrategi, hvor der skal ske opgravning af gaden flere gange. Specielt vil generne være store ved et fjernvarmesystem, hvor tilslutningen af stik til gadenet som nævnt er relativt kompliceret. Ressourceforbruget vil ligesom investeringerne være størst ved denne udbygningsstrategi, men da det er jævnere fordelt over tiden, kan det alligevel være lettere at imødekomme, og samtidig opnås en hurtig udbygningstakt for gadenettene.

BILAG IX:

OMSTILLING AF BRUGERES INSTALLATIONER.

BILAG IX

OMSTILLING AF BRUGERES INSTALLATIONER

Ved fastlæggelse af den tilslutningstakt, der lægges til grund ved beregningerne af en delplans økonomiske og energimæssige virkninger kan følgende forhold inddrages:

I. Individuelle brugere (typisk parcelhus)

a. Lovhjemlede muligheder for fastsættelse af en frist inden for hvilke ny og eksisterende bebyggelse skal være tilsluttet det kollektive net.

b. Kendskab til den eksisterende bygningsmasses alder, byggemodningsområdernes forventede bebyggelse samt varmeinstallationernes tilstand etc.

c. Omfanget af overgangsordninger

Udledningsordninger

Etablerede LPG-anlæg.

d. Takststrukturens indflydelse på omstillingsforløbet.

Ad a: Tilslutning og bidrag

Varmeforsyningslovens kap. 4 indeholder følgende styringsmidler, der i et vist omfang har eller kan få indflydelse på tilslutningstakten i energiprojekter. Det drejer sig om:

- § 18 om tilslutning af ny bebyggelse til kollektive varmeforsyningsanlæg.

- § 19 om, at eksisterende bebyggelse inden for en bestemt tidsfrist skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

- § 20 om, at ejendomme, der kan pålægges tilslutning efter § 18 og § 19, kan pålægges et bidrag til fordel for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, når forsyning fra anlægget er muligt.

- § 21 om forbud mod indretning af nærmere givne opvarmningssystemer i ny bebyggelse.

For at kunne kræve tilslutning af ny bebyggelse efter § 18 forudsættes det i loven, at den pågældende bebyggelse, der skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan opnå forsyning fra anlægget ved byggeriets ibrugtagning. Hvis en kollektiv forsyning først kan etableres, efter at byggeriet kan tages i brug, kan der således ikke pålægges tilslutning efter § 18. Ifølge loven bør kommunalbestyrelsen i denne situation forbyde etablering af opvarmningssystemer, der er uforenelige med den planlagte kollektive varmeforsyning, for senere at anvende bestemmelsen om tilslutning af eksisterende bebyggelse.

Ifølge § 19 kan kommunalbestyrelsen i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg bestemme, at eksisterende bebyggelse inden for en bestemt tidsfrist skal tilsluttes anlægget blandt andet under hensyntagen til den naturlige udskiftningstakt for eksisterende opvarmningsanlæg. I bemærkningerne til loven er anført, at der skal lægges en økonomisk rimelighedsbetragtning til grund for anvendelsen af tilslutningspligten. Denne rimelighedsbetragtning går på såvel projektøkonomien som på forbrugerens økonomi. Det forudsættes, at tilslutning ikke kan pålægges, hvis man derved sætter forbrugeren i en urimelig udgift, f.eks. hvis brugeren har et individuelt opvarmningssystem, der kun ved store ændringer kan tilsluttes anlægget, eller hvis bygningen påtænkes nedrevet m.v.

Ifølge lovens § 20 kan kommunalbestyrelsen pålægge ejendomme, der ifølge bestemmelserne i § 18 og § 19 kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlægget, når en forsyning herfra er mulig. Energiministeren fastsætter de nærmere regler om adgangen til at pålægge bidrag. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres det, at der blandt andet vil blive fastsat regler om, hvilke dele der i kollektive varmeforsyningsanlæg skal indgå ved fastsættelsen af bidragene. Eksempelvis ville bidragene kunne fastsættes, så de dækker udgifterne til det lokale distributionsnet samt stikledninger m.v., men vil også kunnne fastsættes, så de omfattter andre dele af det kollektive varmeforsyningsanlæg.

I bemærkningerne anføres endvidere, at anvendelsen af en sådan bidragspligt vil kunne virke som et incitament til tilslutning til anlægget på et tidligt tidspunkt.

Ifølge § 21 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i ny bebyggelse, hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse af en varmeforsyningsplanlægning. Bestemmelsen skal medvirke til at sikre et marked for en fremtidig kollektiv forsyning og må som nævnt overfor ses i sammmenhæng med bestemmelsen om tilslutning af eksisterende bebyggelse. Energistyrelsen har udsendt et cirkulære af 10. juni 1980 om grundlaget for anvendelsen af § 21.

Ad b: Bygnings- og installationsoplysninger

For den eksisterende bygningsmasse er det væsentligt at få fastlagt den takt, hvormed brugerne forventes at udskifte hele eller væsentlige dele af deres forsyningsanlæg i planperioden. I denne forbindelse må følgende forhold vurderes: - antallet af brugere/bygninger inden for de mulige forsyningsområder, med individuelle opvarmningssystemer, som relativt enkelt kan kobles til et kollektivt varmeforsyningssystem (vandbaserede systemer). jfr. kortlægningsresultater.

- det forventede antal olietanksudskiftninger fordelt på år eller perioder (frem til 1989) i forsyningsområderne evt. baseret på de kommunale oplysninger om olietankes alder.

- antagelser om forventede »naturlige« udskiftninger af (større) komponenter i de individuelle anlæg, efter at forsyning fra kollektive net er mulig (må baseres på gennemsnitsbetragtninger om sammenhængen mellem bygningers og opvarmningsformernes alder samt gennemsnitsbetragtninger om anlæggenes levetider)

- antagelser om forventede »naturlige« udskiftninger i perioden indtil det kollektive net er etableret.

For nybyggeri er grundlaget for antagelser om tilslutningstakt

- prognoser for nybyggeri i forsyningsområderne (kortlægningen) opdelt i perioderne før og efter kollektiv forsyning er mulig.

Ad c: Overgangsordninger

Såfremt forsyningsselskabet/kommunen har etableret overgangsordninger indtil den kollektive varmeforsyning er etableret i form af f.eks. udlejning af olietanke, opstilling af LPG-anlæg o.a., har sådanne ordninger en væsentlig indflydelse på omstillingsforløbet, da brugere, der har benyttet sig af overgangsordningen kan antages at blive tilsluttet den kollektive varmeforsyning, når mulighed herfor foreligger.

Ad d.

Tilslutningsforløbet for individuelle brugere vil påvirkes af den forudsatte takststruktur.

Ved takststruktur forstås i den forbindelse såvel fordelingen af brugerudgifterne mellem tilslutningsafgifter, faste årlige afgifter og energiafhængige afgifter som ændringer af disse afgifter over tid.

Som eksempel på denne sammenhæng mellem tilslutningstakt og takststruktur kan nævnes eventuelle rabatters indflydelse på tilslutningsforløbet. Således må man forvente, at en rabat på tilslutningsafgiften ved »øjeblikkelig« tilslutning eller en rabat på den årlige afgift over en vis årrække vil påvirke nogle brugere til at tilslutte sig tidligere end de ellers ville have gjort.

Sammenfatning

De resulterende tilslutningstakter for individuelle brugere fremkommer som et resultat af antagelser om forholdene i den eksisterende bygningsmasse, nybyggeriet og de af kommunen forudsatte styringsmidler/overgangsordninger m.v., idet der ud fra disse elementer gøres antagelser om »brugerreaktioner« som følge af anvendelse af styringsmidler, overgangsordninger m.v.

På baggrund heraf kan den forventede dækning med kollektiv forsyning opgjort på forsyningsområder og tid anslås.

II.Fjern- og blokvarmecentraler samt procesenergiforbrugere.

Ifølge lovgivningen kan fjernvarme- og større blokcentraler tilsluttes en forsyning med naturgas/overskudsvarme, når denne er mulig, jfr. § 17 i varmeforsyningsloven.

Der må redegøres for, i hvilken udstrækning disse anlæg kan forsynes med naturgas/overskudsvarme på afbrydelig basis i relation til belastningsudjævning, samkøring med andre anlæg med overskudsvarme m.v.

Med udgangspunkt i kontrakter til potentielle naturgas- eller fjernvarmeaftagere blandt større procesenergiforbrugere må der redegøres for, inden for hvilke tidsrammer og i hvilket omfang der kan påregnes forsyning hertil. Som begrundelse herfor kan anføres specielle driftsfordele ved benyttelse af hhv. naturgas og overskudsvarme.

BILAG X:

KOLLEKTIVE VARMEFORSYNINGSANLÆGS DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGER.

BILAG X

KOLLEKTIVE VARMEFORSYNINGSANLÆGS DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGER.

1. Indledning

Nærværende bilag indeholder en kortfattet oversigt over de væsentligste poster i forbindelse med vurdering af de omkostninger, der er forbundet med drift af kollektive varmeforsyningsanlæg. De nævnte omkostninger omfatter drifts- og vedligeholdelsesudgifter, hvorimod udgifter til energi/brændsel, finansiering samt driftsudgifter i forbindelse med overgangsordninger (udlejning af tanke m.v.) ikke er omfattet af denne redegørelse.

Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger indgår i økonomiske kalkuler, der udarbejdes som led i vurderingen af delplanens økonomiske virkninger.

2. Hovedposter

Udgifter til den løbende drift og vedligeholdelse kan opdeles i følgende hovedposter:

produktionsanlæg - reservedele o.lign.

- værktøj

- udgifter til daglig drift, herunder overvågning af produktionsanlægget

- spidslastanlæg

- udgifter til særlig vedligeholdelse, herunder årlig renovering, udskiftning m.v.

- løn

distributionsnet - varelagre af rør, ventiler etc.

- værktøj

- køretøjer

- lønudgifter til overvågnings- og servicemandskab

administration m.v. - drift og vedligeholdelse af ejendomme

- kontorholdsudgifter, herunder EDB, papir m.v.

- lønudgifter til administration

- forsikringer

- informationsvirksomhed

Det kan være hensigtsmæssigt at opdele de nævnte poster i faste og variable omkostninger af hensyn til muligheden for at kunne vurdere forsyningsanlæggets drifts- og vedligeholdelsesomkostninger med forskellige antagelser om omstillingsforløb etc.

De faste omkostninger omfatter de poster, der for det pågældende forsyningsanlæg er uafhængige af antallet af forbrugere tilsluttet anlægget, hvorimod de variable omkostninger udgøres af poster, der varierer i forhold til omfanget af netudbygning og antallet af tilsluttede forbrugere.

3. Erfaringstal' for drift og vedligeholdelse

I forbindelse med vurdering af de økonomiske virkninger kan drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i delplan-sammenhæng evt. opgøres på grundlag af opstillede driftsbudgetter eller på grundlag af erfaringstal fra tilsvarende typer af forsyningsanlæg.

Driftsomkostningerne kan således eksemplevis opgøres på grundlag af

faste omkostninger til produktionsanlæg, administration m.v. samt variable omkostninger, der beregnes som procentandele af investeringer i distributionsnet og specifikke udgifter pr. forbrugerstik, afhængige af forbrugerkategori m.v.

faste omkostninger til produktionsanlæg, administration m.v. samt variable omkostninger, der beregnes med et fast beløb pr. leveret GJ, kubikmeter gas etc.

BILAG XI

BRUGEROMKOSTNINGER I SAMFUNDSØKONOMISKE VURDERINGER

I bilag III, vurderingskriterier i varmeforsyningsplanlægningen, er det beskrevet, hvilke former for konsekvensberegninger, der skal foretages i forbindelse med delplanudarbejdelsen. Af bilaget fremgår, at kommunerne bl.a. bliver pålagt at gennemføre samfundsøkonomiske vurderinger af delplanforslagene, men at disse gives forskellige omfang, alt afhængigt af, om det aktuelle forsyningsprojekt berører een eller flere kommuner.

I de samfundsøkonomiske analyser søges samtlige til den pågældende plan hørende virkninger inddraget. For varme/delplaner udgøres disse hovedsageligt af:

- omkostninger forbundet med de kollektive systemers etablering og drift

- brugeromkostninger

I bilagene VII, VIII, IX og X er forhold vedrørende de kollektive systemer nærmere gennemgået.

I dette bilag skal beskrives en metode til opgørelse af brugeromkostninger. Disse omfatter samtlige konverterede anlæg i planen og referenceplanen (sammenligningsgrundlaget) i den valgte analyseperiode.

Nedenfor angives de forekommende omkostningskomponenter:

Eksisterende bygninger

- reinvestering i individuelt forsynede varmeinstallationer (f.eks. oliefyr)

- reinvestering i kollektivt forsynede varmeinstallationer (f.eks. gasfyr)

- omstillingsomkostninger ved overgang fra individuel til kollektiv forsyning

- drift og vedligeholdelse af brugernes varmeinstallationer

- brændselsudgifter

Fremtidige bygninger

- nyetablering af individuelt forsynede varmeinstallationer

- nyetablering af kollektivt forsynede varmeinstallationer

- drift og vedligeholdelse af brugernes varmeinstallationer

- brændselsudgifter

Som en konsekvens af, at planen omhandler samtlige (konverterbare) anlæg i hele beregningsperioden, indgår i planen brugeromkostninger ved såvel kollektiv som individuel forsyning.

Referenceplan

Udgangspunktet for en opgørelse af brugeromkostninger må være en af kommunen opstillet forventet naturlig udskiftningstakt, jvf. nedenstående figur.

»

I tilfælde af, at der ikke foreligger nogen oplysninger om varmeinstallationernes aldersfordeling, må kommunen skønne en forventet udskiftningstakt for de enkelte anvendelsesgrupper (antal udskiftninger pr. år). Eventuelt kan udskiftningstakten antages at være konstant i tid og lig med det samlede antal installationer divideret med gennemsnitslevetiden for disse.

Brugernes reinvesteringsudgifter beregnes dernæst ved multiplikation mellem antal udskiftninger pr. år og enhedsomkostninger for disse.

Plan

Når den »naturlige« udskiftningstakt er fastlagt, kan det »naturlige« omstillingsforløb beskrives (dvs. tilslutning til det kollektive system på det tidspunkt, hvor brugerne står over for, at foretage en udskiftning af de individuelle varmeinstallationer).

Omstillingsomkostninger beregnes på tilsvarende vis som reinvesteringsomkostningerne ved multiplikation mellem antal årlige omstillinger og enhedsomkostninger for disse ligeledes fordelt på anvendelsesgrupper).

Dernæst opgør kommunen det forventede reinvesteringer i planen, hvilket dels kan udgøre reinvesteringer i individuelt forsynede varmeinstallationer før en kollektiv forsyning er mulig, eller reinvesteringer i kollektivt forsynede varmeinstallationer.

Fremtidige bygninger

For fremtidig bygninger skal der på tilsvarende vis indgå brugeromkostninger i henholdsvis plan og referenceplan. Referenceplanen belastes med omkostninger knyttet til etablering og drift af individuelt varmeinstallationer.

Afhængig af tilslutningsstrategi medtages for fremtidige bygninger i planen omkostninger ved enten kollektiv eller individuel forsyning.

Der skal i denne forbindelse skelnes mellem bygninger opført henholdsvis før og efter, at en kollektiv forsyning er mulig.

BILAG XII:

SELSKABSØKONOMI.

BILAG XII

SELSKABS/DRIFTSØKONOMI

I delplansammenhæng foretages en selskabsøkonomisk analyse, såfremt distributionen af energi i kommunen foretages af et forsyningsselskab (kommunalt eller privat), hvis virksomhed er afgrænset til at dække et område eller hele kommunen.

Hvis der er tale om et fælleskommunalt selskab, er det ikke muligt for kommunen at foretage en selskabsøkonomisk analyse. Kommunen kan evt. i denne situation hos det fælleskommunale forsyningsselskab indhente oplysninger om omfanget af anlægsinvesteringer inden for kommunen.

En selskabsøkonomisk analyse adskiller sig fra en samfundsøkonomisk ditto derved

- at afgifter inkluderes i beregningerne (da selskabet er »neutralt« over for ind- og udbetalinger af moms, medregnes momsen dog ikke i den selskabsøkonomiske analyse),

at andre udgifter, der har karakter af indkomstoverf=ørsler, og som derfor ikke er indeholdt i en samfundsøkonomisk analyse, medregnes, såfremt de direkte berører forsyningsvirksomheden, og

- at brugernes omstillings- og vedligeholdelsesudgifter ikke medregnes.

Desuden er de priser, der indgår i beregningerne, de faktiske afregningspriser mellem selskabet og energileverandøren (på udgiftssiden) og mellem selskabet og forbrugeren (på indtægtssiden).

I det følgende er den selskabsøkonomiske analyse beskrevet under forudsætning af, at opgørelserne af indtægts- og udgiftssiden foretages i overensstemmelse med skema III-9.1. Der regnes i løbende priser, og budgetdepartementet har oplyst, at der beregningsmæssigt kan forudsættes en inflationsrate på 10 procent p.a.

I. Opgørelse af udgifter og indtægter

Skema III-9.1 angiver driftsøkonomien for et forsyningsselskab inden for kommunen.

Udgiftssiden omfatter de af selskabet foretagne anlægsudgifter til distributionsnet, stik, målere og øvrige anlæg, herunder reinvesteringer samt udgifter til arealerhvervelser, Herudover indgår driftsudgifter i form af administration, drift og vedligeholdelse af anlæg, brændselsudgifter samt renter af kapitaludlæg.

Administration, drift og vedligeholdelse omfatter udgifter forbundet med driften af forsyningsvirksomheden, herunder afgifter til personale, drift og vedligeholdelse af ledningsanlæg, fast ejendom og materiel og udgifter firbundet med administration af forsyningsvirksomheden, herunder udgifter til administrationspersonale, kontorhold og drift og vedligeholdelse af administrationsbygninger.

Brændselsudgifterne beregnes på baggrund af de faktiske priser.

Opgørelse af udgifter, der har karakter af indkomstoverførsler, og som derfor ikke er inkluderet i den samfundsøkonomiske analyse (indskud, godtgørelse m.v.), må baseres på skøn.

Udgiftssiden omfatter endelig renteudgifter, såfremt der forudsættes optaget lån til etablering af anlægget.

Hvis der er tale om en kommunal forsyningsvirksomhed anvendes den af kommunen fastsatte rentesats ved mellemregninger mellem kommunen og kommunale forsyningsvirksomheder (ofte diskontoen plus 1 procent). Renteudgiften beregnes på grundlag af de foregående års akkumulerende kapitalbehov, da en kommunal forsyningsvirksomhed løbende foretager afregninger med kommunen. Såfremt det akkumulerende kapitalbehov er negativt, tillægges forsyningsvirksomheden tilsvarende en renteindtægt.

Hvis der er tale om en privat forsyningsvirksomhed beregnes renteudgiften af det faktiske lån. Budgetdepartementet har angivet, at det i financieringsplaner beregningsmæssigt kan antages, at lånerenten på kapitalmarkedet er 15 procent p.a., og at lånene er annuitetslån med en løbetid på 15 år.

Indtægtssiden omfatter

- salg af energi til brugere i kommunen og evt.

- salg af energi til anden side.

Beregningen af indtægterne fra salg af energi til brugere i kommunen baseres på en forudsat tilslutningstakt for de enkelte brugerkategorier samt en forudsat takststruktur.

Kapitalbehovet angiver for hvert år forskellen mellem selskabets udgifter og dets indtægter. Et forsyningsselskab som det her omtalte skal »hvile i sig selv«. Defineres dette som »hvile i sig selv« over den betragtede tidshorisont på 20 år, betyder det, at det akkumulerede kapitalbehov over perioden skal være 0. Heri ligger implicit, at anlægget er tilbagebetalt over denne periode, hvorfor der ikke er behov for i den selskabsøkonomiske oversigt at specificere afskrivninger og henlæggelser.

II. Følsomhedsanalyser

Det er hensigtsmæssigt i forbindelse med den selskabsøkonomiske opgørelse at undersøge, hvordan selskabets driftsresultater påvirkes, hvis der sker ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne.

Den variable parameter ved den selskabsøkonomiske analyse er takststruktur/markedsopbygningstakt med deraf afledte virkninger for brændselsmængder/brændselsudgifter.

Den tilslutningstakt (eller de alternative tilslutningstakter), der opereres med i planen, fastsættes ud fra overvejelser om, hvilke forhold der styrer brugerens valg af tilslutningstidspunkt. Således vil et lovhjemlet krav om tilslutning senest f.eks. 10 år efter, at forsyningen er etableret, sikre, at tilslutningen i løbet af det 10. år når op på 100 procent af det potentielle marked.

Selve tilslutningsforløbet vil imidlertid afhænge af andre forhold, hvor et af de væsentligste formentlig er takststrukturen. Ved takststruktur forstås i den forbindelse såvel fordelingen af brugerudgifterne mellem tilslutningsafgifter, faste årlige afgifter og energiafhængige afgifter som ændringer af disse afgifter over tid.

Som eksempel på denne sammenhæng mellem tilslutningstakt og takststruktur kan f.eks. nævnes evt. rabaters indflydelse på tilslutningsforløbet. Således må man forvente, at en rabat på tilslutningsafgiften ved »øjeblikkelig« tilslutning eller en rabat på den årlige afgift over en vis årrække vil påvirke nogle brugere til at tilslutte sig tidligere, end de ellers ville have gjort.

Forsyningsselskabets driftsudgifter vil afspejle denne sammenhæng mellem takststruktur og tilslutningstakt.

BILAG XIII:

ARBEJDSSKEMAER.

BILAG XIII

ARBEJDSSKEMAER.

I bilag XIV er samleskemaerne til brug ved konsekvensvurdering af delplaners energimæssige og økonomiske virkninger beskrevet.

Skemaerne udfyldes på basis af oplysninger fra arbejdsskemaer, hvor de enkelte anvendelsesgruppers og forsyningssystemers konsekvenser er opgjort.

Arbejdsskemaernes hovedformål er at sikre en overensstemmelse mellem omstillingsforløb, afledede energimæssige virkninger (kollektiv energilevering, oliefortrængning m.v.) og de økonomiske virkninger (stikinvesteringer, værdi af substitueret brændsel m.v.).

ARBEJDSSKEMA A III - 1.1: DELPLAN - BYGNINGSATLAS, DISTRIKT/OMRÅDE NIVEAU

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.1: DELPLAN - BYGNINGSATLAS - FREMTIDIGE BYGNINGERS OPVARMNINGSFORM (Antal bygn.)

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.1: DELPLAN - BYGNINGSATLAS - FREMTIDIGE BYGNINGERS OPVARMNINGSFORM (etageareal)

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.1: DELPLAN - VARMEATLAS - NETTOVARMEBEHOV

» ARBEJDSSKEMA A III-1.1: DELPLAN - VARMEATLAS, DISTRIKT/OMRÅDE NIVEAU

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.1: DELPLAN - VARMEATLAS - BRÆNDSEL TIL INDIVIDUEL OPVARMNING

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.1: DELPLAN - STORFORBRUGERATLAS

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.2: DELPLAN - BYGNINGSATLAS, KOMMUNENIVEAU

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.2: DELPLAN - BYGNINGSATLAS - FREMTIDIGE BYGNINGERS OPVARMNINGSFORM (Antal bygn.

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.2: DELPLAN - BYGNINGSALTAS - FREMTIDIGE BYGNINGERS OPVARMNINGSFORM (etageareal)

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.2: DELPLAN - VARMEATLAS - NETTOVARMEBEHOV

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.2: DELPLAN - VARMEATLAS, KOMMUNENIVEAU

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.2: DELPLAN - VARMEATLAS - BRÆNDSEL TIL INDIVIDUEL OPVARMNING

»

ARBEJDSSKEMA A III-1.2: DELPLAN STORFORBRUGERATLAS

»

ARBEJDSSKEMA A III-2: DELPLAN - FORSYNINGSATLAS - FJERNVARME OG BLOKVARME - FORSYNINGSANLÆG

»

ARBEJDSSKEMA A III-2: DELPLAN - FORSYNINGSATLAS - FJERNVARME OG BLOKVARME - ENERGILEVERING

»

ARBEJDSSKEMA A III-3: DELPLAN - FORSYNINGSATLAS - GASFORSYNING - ENERGILEVERING

»

ARBEJDSSKEMA A III-3: DELPLAN - FORSYNINGSATLAS - GASFORSYNING - FORSYNINGSANLÆG

»

ARBEJDSSKEMA A III-4: DELPLAN - DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGER

»

» »

BILAG XIV:

SAMLESKEMAER.

BILAG XIV

SAMLESKEMAER TIL BELYSNING AF DELPLANENS KONSEKVENSER

1. Indledning

2. Skemaoversigt

3. Skemasammenhæng

4. Gennemgang af de enkelte skemaer

1. Indledning

Økonomi og energimæssige virkninger

I forbindelse med udarbejdelse af delplaner skal bl.a. de energimæssige og økonomiske virkninger forbundet med etablering af kollektive forsyningssystemer belyses.

Oplæg

I oplæg til delplaner er skitseret forskellige omlægninger fra individuel til kollektiv forsyning, og de energimæssige og investeringsmæssige konsekvenser er belyst for en sluttilstand. Derimod redegør oplæggene ikke for omstillingsforløbet, dvs. den takt med hvilken brugerne overgår fra individuel til kollektiv forsyning, og de deraf afledede energimæssige og investeringsmæssige virkninger i opbygningsperioden.

Delplan

Netop de tidsmæssige forhold er af central betydning i delplanovervejelserne, både ved de energimæssige og økonomiske vurderinger og ved vurdering af brugernes forhold.

Delplanen skal således indeholde en redegørelse for etablering af kollektive forsyningssystemer, samt tidspunktet for, hvornår brugerne forudsættes tilsluttet systemet.

I hovedteksten er der redegjort for de forhold, som skal inddrages ved fastlæggelse af udbygningsplaner for net og anlæg samt for brugernes omstilling.

I det følgende er der redegjort for, hvordan man kan belyse de energimæssige og økonomiske virkninger af delplan. Konsekvenserne skal belyses dels i absolutte størrelser og dels i forhold til den i kortlægningen fastlagte referenceplan.

Forsyningssystemer

Delplanen kan omfatte tre principielt forskellige muligheder med hensyn til forsyningssystemer:

1. Delplanen omfatter alene lokale projekter inden for kommunen, primært lokale overskuds-/kraftvarmeprojekter

2. Delplanen omfatter alene tværkommunale projekter, primært naturgas og tværkommunale overskuds-/kraftvarmeprojekter

3. Delplanen omfatter såvel lokale som tværkommunale projekter, f.eks. et lokalt overskudskraftvarmeprojekt og naturgas.

Opsplitningen motiveres med, at de samfundsmæssige vurderinger på kommuneniveau er af forskellig type alt efter om det aktuelle projekt omfatter een eller flere kommuner (jfr. bilag III).

Figur 1

Figur 1 indeholder eksempler på de tre muligheder med hensyn til forsyningssystemer og opdelingen i adskilte forsyningsområder.

Tidsmæssige forhold

Oplysningerne opgøres for de samme periodeinddelinger, som er benyttet i kortlægningen (1980-83, 1984-87, 1988-91 og 1992-2003), dog suppleret med oplysninger på enkeltår i opbygningsperioden, (tilslutningsperioden).

For at kunne belyse delplanens konsekvenser i forhold til referenceplaner på enkeltår i opbygningsperioden interpoleres retlinet mellem opgørelsesårene (planperioder) i referenceplanen.

Ved opgørelser af delplanens konsekvenser på perioder anføres de energimæssige virkninger i periodens slutår, mens investeringerne er de samlede investeringer i hele perioden.

I de samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske beregninger gennemføres analyserne for en 20 års periode.

De skemaer, der skal benyttes til opgørelsen af delplanernes konsekvenser, er vist nedenfor. Skemaerne svarer i deres opbygning til de skemaer, der blev anvendt ved kortlægning og udarbejdelse af oplæg til delplaner.

Skemasystematikken svarer til forløbet i planlægningsprocessen, hvor der tages udgangspunkt i forbrugernes omstillingsforløb, hvorefter de afledede energimæssige og økonomiske virkninger opgøres. Dernæst sammenlignes disse resultater med de tilsvarende virkninger for referenceplanen, hvorefter delplanens oliefortrængning, energibesparelse og investering kan opgøres.

Skematyper

Der anvendes følgende skemaer:

Resultatskemaer (samleskemaer) der indgår ved vurdering af delplanen:

III - 1.1 Delplan - Omstillingsforløb, distrikts-/områdeniveau.

III - 1.2 Delplan - Omstillingsforløb, kommuneniveau.

III - 2 Delplan - Energilevering til kollektive net.

III - 3 Delplan - Energiomsætning i kommunen.

III - 4 Delplan - Energimæssige virkninger sammenlignet med referenceplanen.

III - 5 Delplan - Investeringsoversigt, distrikts-/områdeniveau.

III - 6 Delplan - Investeringsoversigt, kommuneniveau.

III - 7.1 Delplan - Energi- og investeringsmæssige prioriteringstal, distrikts-/områdeniveau.

III - 7.2 Delplan - Energi- og investeringsmæssig sammenfatning, kommuniveau.

III - 8.1 Delplan - Samfundsøkonomiske virkninger af tværkommunale forsyningsprojekter.

III - 8.2 Delplan - Samfundsøkonomi.

III - 9 Delplan - Selskabs-/driftsøkonomi.

III - 10 Delplan - Brugerøkonomi.

Arbejdsskemaer, der er hjælpeskemaer, kan benyttes for at lette databehandlingsarbejdet og sikre konsistens i datagrundlaget, jfr. bilag XIII.

2. Skemaoversigt

Skema

DELPLAN - OMSTILLINGSFORLØB

III - 1.1

III - 1.2

Skemaerne indholder oplysninger om bygningernes tilslutning til kollektive net på distrikts-/områdeniveau og for hele kommunen.

Skema

III - 2

DELPLAN - ENERGILEVERING TIL KOLLEKTIVE NET

Skemaet sammenfatter energilevering til kollektive net for naturgas og fjernvarme.

Skema

III - 3

DELPLAN - ENERGIOMSÆTNING I KOMMUNEN

Skemaet indeholder oplysning om det samlede brændselsforbrug knyttet til delplanen samt eventuel overskuds-/kraftvarmelevering over kommunegrænsen.

Skema

III - 4

DELPLAN - ENERGIMÆSSIGE VIRKNINGER SAMMENLIGNET MED REFERENCEPLANEN

Skemaet indeholder en oversigt over delplanens energimæssige virkninger sammenlignet med referenceplanen, beskrevet ved samlet brændselsforbrug, oliefortrængning (gasolie og fuelolie) samt energibesparelse.

Skema

III - 5

DELPLAN - INVESTERINGSOVERSIGT (DISTRIKT/OMRÅDE)

Skemaet beskriver investeringsforløbet på distrikts-/områdeniveau for distributionsnet, stik og brugerinstallationer.

Skema

III - 6

DELPLAN - INVESTERINGSOVERSIGT (KOMMUNE)

Skemaet beskriver det samlede investeringsforløb på kommuneniveau. Foruden investeringer opgjort på skema III - 5 medtages også investeringer i produktionsanlæg og hovednet.

Skema

III - 7.1

DELPLAN - ENERGI- OG INVESTERINGSMÆSSIGE PRIORITERINGSTAL (DISTRIKT/OMRÅDE)

Skemaet beskriver et vejledende prioriteringstal (investering pr. afsat energi) ved områdeafgrænsningen mellem individuel og kollektiv forsyning.

Skema

III - 7.2

DELPLAN - ENERGI- OG INVESTERINGSMÆSSIG SAMMENFATNING

Skemaet giver på kommuneniveau en oversigt over delplanens samlede energi- og investeringsmæssige virkninger.

Skema

III - 8.1

DELPLAN - SAMFUNDSØKONOMISKE VIRKNINGER AF TVÆRKOMMUNALE FORSYNINGSPROJEKTER

For tværkommunale forsyningsprojekter opgøres de samfundsøkonomiske virkninger ved investeringer, drift og vedligeholdelse samt værdien af det substituerede brændsel.

Herudover belyses følsomheden over for varierende forudsætninger, eksempelvis brændselsprisudviklingen, investeringsomfang m.v. (jfr. bilag IV).

Skema

III - 8.2

DELPLAN - SAMFUNDSØKONOMI

Skemaet giver på kommuneniveau en oversigt over de samfundsøkonomiske virkninger for lokale forsyningsprojekter.

Herudover belyses følsomheden over for varierende forudsætninger, eksempelvis brændselsprisudviklingen, investeringsomfang m.v. (jfr. bilag IV).

Skema

III - 9

DELPLAN - SELSKABS-/DRIFTSØKONOMI

I skemaet belyses virkningerne af delplanen for det enkelte forsyningsselskab (jfr. bilag XII).

herudover belyses de finansieringsmæssige konsekvenser for selskabet/kommunen (jfr. bilag XII).

Skema

III - 10

DELPLAN - BRUGERØKONOMI

Skemaet belyser typiske brugeres udgifter ved kollektiv og individuel forsyning.

3. Skemaanvendelse

I det følgende gennemgås skemaanvendelse ved hver af de tre forskellige muligheder med hensyn til forsyningssystemer, jvf. afsnit 1 i dette bilag. Anvendelsen er illustreret i tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over skemaanvendelse ved de tre forskellige muligheder for forsyningssystemer.

»

3.1 Kun lokale overskuds-/kraftvarmeprojekter

Såfremt delplanen alene omfatter lokale overskuds-/kraftvarmeprojekter, er fremgangsmåden ved skemaudarbejdelsen:

1. Omstillingsforløbet for de kollektive systemer beskrives for hvert forsyningsområde (skema III-1.1) og for de berørte områder i kommunen (skema III-1.2).

2. Den samlede kollektive energilevering opgøres for de berørte områder i kommunen (skema III-2).

3. De brændselsmæssige virkninger opgøres for de berørte områder i kommunen (skema III-3).

4. De energimæssige virkninger opgøres for de berørte områder i kommunen (skema III-4). Da dette skema alene benyttes til belysning af de energimæssige virkninger udfyldes det kun for planperioder (slutåret i perioderne).

5. Investeringerne i fjernvarmenet (distributionsnet og stik) og i brugerinstallationer opgøres for hvert forsyningsområde (skema III-5).

6. De samlede investeringer for de berørte områder i kommunen, såvel omfattende investeringerne i de overordnede net og anlæg, opgøres (skema III-6).

7. Hvis der foreligger uklarhed om områdeafgrænsningen mellem kollektiv og individuel forsyning, kan der beregnes energi- og investeringsmæssige prioriteringstal for disse områder(skema III-7.1). Prioriteringstallene er primært af interesse for tværkommunale forsyningsprojekter.

Der beregnes prioriteringstal for de områder, der er egnede eller muligvis egnede til kollektiv forsyning. På skemaet anføres samtlige prioriteringstal, d.v.s. også for de områder, der ikke er medtaget i delplanforslaget.

8. Der gives en energi- og investeringsmæssig sammenfatning af delplanen (skema III-7.1). Da sammenfatningen alene benyttes til oversigtsformål, foretages opgørelsen kun for planperioder (de energimæssige virkninger anføres for periodernes slutår og investeringerne for hele perioden).

9. De samfundsmæssige virkninger opgøres (skema III-8.2).

10. Selskabs- og brugerøkonomien opgøres (skema III-9 hhv. III-10).

3.2 Kun tværkommunale forsyningsprojekter

Omfatter delplanen alene tværkommunale naturgas- eller overskuds-/kraftvarmeprojekter, er fremgangsmåden ved skemaudarbejdelsen:

1. Omstillingsforløbet for de kollektive systemer beskrives for hvert forsyningsområde (skema III-1.1) og for de berørte områder i kommunen (skema III-1.2).

2. Den samlede kollektive energilevering opgøres for de berørte områder i kommunen (skema III-2).

3. De brændselsmæssige virkninger opgøres for de berørte områder i kommunen (skema III-3).

4. De energimæssige virkninger opgøres ikke for tværkommunale overskuds-/kraftvarme-projekter.

5. Investeringerne i distributionsnet og stik og i brugerinstallationer opgøres for hvert forsyningsområde (skema III-5).

6. De samlede investeringer for de berørte områder i kommunen, såvel omfattende investeringerne i de overordnede net og anlæg, opgøres (skema III-6).

7. Det energi- og investeringsmæssige prioriteringstal beregnes for de enkelte områder ved forskellig udstrækning af det kollektive forsyningssystem (skema III-7.1).

Der beregnes prioriteringstal for de områder, der er egnede eller muligvis egnede for kollektiv forsyning. På skemaet anføres samtlige beregnede prioriteringstal, d.v.s. også for de områder, der ikke er medtaget i delplanforslaget.

8. Der gives en energi- og investeringsmæssig sammenfatning af delplanen (skema III-7.2). Da sammenfatningen alene benyttes til oversigtsformål, foretages opgørelsen på. planperioder (de energimæssige virkninger anføres for periodernes slutår og investeringerne for hele perioden ialt).

9. De samfundsøkonomiske virkninger opgøres (skema III-8.1).

10. Selskabs- og brugerøkonomien opgøres (skema III-9 hhv. III-10).

3.3 Både lokale og tværkommunale forsyningsprojekter

Omfatter delplanen både lokale overskuds-/kraftvarmeprojekter, gennemføres opgørelserne først for de lokale projekter og derpå for de tværkommunale. Fremgangsmåden er:

1. Omstillingsforløbet for de lokale projekter beskrives for hvert forsyningsområde (skema III-1) og for summen af de berørte områder (skema III-1.2).

2. De brændselsmæssige virkninger for disse områder (skema III-3). Ved denne opgørelse ses der bort fra en eventuel naturgaslevering til f.eks. storforbrugere eller forsyningsanlæg (spidslastværker m.v.) i disse områder.

3. Investeringerne i fjernvarmenet (distributionsnet og stik) og i brugerinstallationer, opgøres for hvert forsyningsområde, der berøres af de lokale forsyningsprojekter, (skema III-5).

4. De samlede investeringer for samtlige områder, der berøres af de lokale forsyningsprojekter, opgøres, (skema III-6), d.v.s. investeringerne såvel på områdeniveau (fra skema III-5) som i de overordnede net og anlæg.

5. Hvis der foreligger uklarhed om områdeafgrænsningen mellem kollektiv og individuel forsyning, beregnes det energi- og investeringsmæssige prioriteringstal for de enkelte berørte områder ved forskellig udstrækning af det lokale kollektive forsyningssystem (skema III-7.1). Vedrørende vurderingskriterier for områdeafgrænsning mellem lokale og tværkommunale forsyningssystemer, henvises der til bilag III.

Der beregnes prioriteringstal for de områder der er egnede eller muligvis egnede for kollektiv forsyning. På skemaet anføres samtlige prioriteringstal, d.v.s. også for de områder, der ikke er medtaget i delplanforslaget.

6. De samfundsøkonomiske virkninger af de lokale projekter beregnes (skema III-8.2).

7. Omstillingsforløbet for de tværkommunale projekter beskrives for hvert forsyningsområde (skema III-1.1) og for samtlige berørte områder (skema III-1.2).

8. Den samlede kollektive energilevering fra såvel de lokale som tværkommunale projekter opgøres for de berørte områder i kommunen (skema III-2).

Ved denne opgørelse medtages eventuel naturgaslevering til f.eks. storforbrugere eller spidslastværker i de områder, der forsynes fra de lokale forsyningsprojekter (jfr. pkt. 9).

9. De brændselsmæssige virkninger for samtlige de områder, der berøres af det tværkommunale forsyningsprojekt opgøres (skema III-3).

Eventuel naturgaslevering til f.eks. storforbrugere eller spidslastværker i de områder, der forsynes fra det lokale forsyningsprojekt, opgøres separat.

10. De samlede brændselsmæssige virkninger for de lokale og tværkommunale projekter opgøres for planperioder (skema III-3).

11. De energimæssige virkninger for samtlige områder i kommunen, der berøres af enten de lokale forsyningsprojekter eller tværkommunale naturgasprojekter, opgøres (skema III-4).

Omfatter delplanen tværkommunale overskuds-/kraftvarmeprojekter, opgøres de energimæssige virkninger ikke.

12. Investeringerne i distributionsnet og stik i brugerinstallationer opgøres for hvert forsyningsområde, der berøres af de tværkommunale forsyningsprojekter (skema III-5).

13. De samlede investeringer for samtlige områder, der berøres af de tværkommunale projekter, opgøres (skema III-6), d.v.s. investeringerne såvel på områdeniveau (fra skema III-5) som i de overordnede net og anlæg.

14. Det energi- og investeringsmæssige prioriteringstal beregnes for de enkelte berørte områder ved forskellig udstrækning af de tværkommunale projekter (skema 7.1).

Der beregnes prioriteringstal for de områder der er egnede eller muligvis egnede for kollektiv forsyning. På skemaet opgøres samtlige beregnede prioriteringstal, d.v.s. også for de områder, der ikke er medtaget i delplanforslaget.

15. Der gives en energi- og investeringsmæssig sammenfatning af delplanen, d.v.s. af såvel de lokale som tværkommunale forsyningsprojekter (skema III-7.2). Da sammenfatningen alene benyttes til oversigtsformål foretages opgørelsen på planperioder (de energimæssige virkninger anføres for periodernes slutår og investeringerne for hele perioden ialt).

16. De samfundsøkonomiske virkninger af de tværkommunale projekter beregnes (skema III-8.1).

17. Selskabs- og brugerøkonomien opgøres for de aktuelle forsyningsselskaber.

Fremgangsmåden svarer med andre ord til, at det blandede forsyningsalternativ deles op, således at de lokale forsyningsprojekter kan vurderes isoleret, uafhængigt af om de tværkommunale projekter gennemføres eller ej. En konsekvens af dette er, at storforbrugere og spidslastværker, der ligger indenfor de lokale projekters forsyningsområde medtages deres eksisterende brændsel (f.eks. fuel) i opgørelsen af de lokale projekters konsekvenser, uanset om de antages tilsluttet et tværkommunalt projekt. Ved vurderingen af det tværkommunale projekt medtages forsyningen af disse forbrugere.

Delplanens samlede virkinger, omfattende såvel de lokale som de tværkommunale projekter, belyses på skemaerne III-2, III-3, III-4 og III-7.2.

BILAG XV:

ANDEN LOVGIVNING

A. INDENRIGSMINISTERIET

B. ARBEJDSMINISTERIET

C. LANDBRUGSMINISTERIET

D. FREDNINGSSTYRELSEN

E. MILJØSTYRELSEN

BILAG XV A.

INDENRIGSMINISTERIET

Energiministeriet har dags dato tilskrevet Indenrigsministeriet således:

»Med henblik på gennemførelse af den fremtidige varmeforsyning, jf. lov om varmeforsyning af 8. juni 1979, vil der i de kommende år i stigende grad blive stillet krav om kommunalt engagement i varmeforsyningen.

I henhold til den ovennævnte lov kan energiministeren i form af såkaldte varmeplandirektiver, efer forhandling med de ministre, hvis sagsområde særligt berøres, bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den regionale og kommunale varmeforsyningsplanlægning.

Varmeplanens gennemførelse vil medføre, at kommuner og amtskommuner skal foretage investeringer af ikke ubetydeligt omfang og med ret korte tidsfrister, for eksempel i forbindelse med naturgas- eller kraftvarmeforsyning.

Man er opmærksom på ønskerne om at nedbringe stigningerne i de kommunale og amtskommunale budgetter men energiministeriet skal påpege, at de nævnte investeringer på energiområdet er nødvendige for gennemførelsen af den fremtidige varmeforsyning i Danmark efter loven om varmeforsyning, og at denne lov er et af de væsentligste instrumenter til at nedbringe Danmarks olieafhængighed.

Energiministeriet forudsætter derfor, at de kommunale og amtskommunale investeringer, der nødvendiggøres som følge af lov om varmeforsyning, vil kunne afholdes udenfor rammerne for kommunernes og amtskommunernes økonomi, således at investeringsudgifterne vil være undtaget fra rammerne og at låneoptagelse til finansiering af disse udgifter kan ske uden dispensation.

Finansministeriet har modtaget kopi af denne skrivelse«.

P.M.V.

EB

Vagn Rydeng

Energiministeriet har med skrivelse af 18. marts 1980 (j.nr. 34574-80) under henvisning til lov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning rejst spørgsmålet om de kommunale og amtskommunale investeringer, der nødvendiggøres som følge af denne lov, vil kunne holdes uden for de af regeringen fastsatte økonomiske rammer for kommuner og amtskommuner, herunder at der kan optages lån til finansiering af disse investeringsafgifter uden dispensation.

Energiministeriet anfører, at gennemførelse af varmeforsyningslovens varmeplaner vil medføre, at kommuner og amtskommuner skal foretage investeringer af ikke ubetydeligt omfang og med ret korte tidsfrister, f.eks. i forbindelse med naturgas- og kraftvarmeforsyning. Det anføres endvidere, at gennemførelsen af den fremtidige varmeforsyning i Danmark er et af de væsentligste instrumenter til nedbringelse af Danmarks olieafhængighed.

På denne baggrund skal indenrigsministeriet oplyse, at ministeriet den 29. juni 1979 udsendte et cirkulære om rammer for kommunernes og amtskommunernes økonomi i regnskabsåret 1980 med henblik på en begrænsning af væksten i de kommunale udgifter. Regeringen henstillede således, at den reale vækst i de samlede drifts- og anlægsudgifter i videst muligt omfang blev begrænset til 3 pct. for kommuner og amtskommuner under eet fra 1979 til 1980. Endvidere henstillede regeringen, at det kommunale likviditetsforbrug blev begrænset mest muligt, og at udskrivning af indkomstskat og grundskyld i 1980 blev fastsat i overensstemmelse hermed. Endelig fastlagdes kravene til kommunernes selvfinansieringsgrad.

Det fremgår heraf, at primærkommunerne uden dispensation kan optage lån, der svarer til investeringsudgiften ved udnyttelse af overskudsvarme fra kraftvarmeværker m.v., samt lån, der svarer til investeringsudgiften ved el- og gasproduktion og -distribution. Investeringsudgifterne var dog forudsat afholdt inden for rammerne.

Regeringen agter ligeledes at fastsætte rammer for væksten i den kommunale økonomi fra 1980 til 1981. Der foregår for tiden forhandlinger mellem de kommunale organisationer og regeringen om den endelige fastsættelse af de nærmere regler for begrænsning af udgiftsstigninger, og det er regeringens målsætning, at der gennemføres en begrænsning af den reale stigning i de samlede drifts- og anlægsudgifter fra 1980 til 1981, således at stigningen for kommuner og amtskommuner under eet kan holdes inden for en samlet ramme af 2 pct. baseret på det eksisterende opgavegrundlag. Dog må den reale stigning for amtskommunerne kunne holdes inden for en ramme på 1 1/2 pct. De for 1980 fastsatte selvfinansieringsregler forventes videreført for 1981.

Herudover kan det oplyses, at kommunale anlægsudgifter vedrørende el- og gasproduktion og -distribution samt anlægsudgifter vedrørende udnyttelse af overskudsvarme fra kraftvarmeværker og forbrændingsanlæg undtages fra beregningen af de økonomiske rammer i 1981. Undtagelsen for disse typer af investeringer er en direkte følge af, at regeringen ikke har ønsket, at de generelle økonomiske begrænsninger i den kommunale økonomi skulle stille sig hindrende i vejen for gennemførelsen af den fremtidige varmeforsyning i Danmark. Der vil i 1981 endvidere - som det var tilfældet i 1980 - blive åbnet adgang for, at primærkommunerne uden dispensation kan optage lån til finansiering af de ovennævnte anlægsudgifter.

Indenrigsministeriet kan imidlertid ikke på forhånd give tilsagn om, at de særlige energiinvesteringer vil kunne holdes uden for de økonomiske rammer for 1982 og følgende år, idet reguleringerne af udgiftsudviklingen i den kommunale økonomi nøje må afstemmes med udviklingen i samfundsøkonomien i øvrigt. Det er således regeringens målsætning, at realvæksten for kommuner og amtskommuner fra 1981 til 1982 nedbringes til 1 pct., og at der for de følgende år gennemføres en yderligere begrænsning.

Det er imidlertid indenrigsministeriets opfattelse, at energiinvesteringerne - bl.a. af hensyn til udviklingen på betalingsbalancen og af hensyn til øget uafhængighed af olieleverancer - er et område, der samfundsøkonomisk bør prioriteres meget højt. Indenrigsministeriet vil således, under hensyntagen til den samfundsøkonomiske udvikling, arbejde for, at disse investeringer også i fremtiden kan finde sted uden for de meget snævre rammer for stigningen i de kommunale udgifter, samt at der for fortsat gives mulighed for, at kommunerne uden dispensation kan optage lån til finansiering af udgifterne.

I en situation, hvor rammebegrænsningerne kunne tænkes også at ville omfatte kommunale energiinvesteringer, bør det tilstræbes, at igangværende projekter færdiggøres uden for rammerne, således at en eventuel rammebegrænsning alene ville komme til,at vedrøre planlagte, men endnu ikke påbegyndte projekter.

P.M.V.

E.B.

Ole Asmussen

BILAG XV. B

ARBEJDSMINISTERIET

Udkast

Bilag til punkt 5.2. »Delplaner og samfundsøkonomiske konsekvenser« i vejledning 3: Udarbejdelse af delplaner i henhold til kapitel 3 i lov om varmeforsyning.

Notat

om

retningslinier for en analyse af delplaners beskæftigelsesmæssige virkninger.

1. Indledning.

En analyse af de beskæftigelsesmæssige virkninger af en delplan bør omfatte:

a) en opgørelse over arbejdskraftbehovet i delplanens forskellige faser og

b) en redegørelse for, hvordan det påviste behov for arbejdskraft vil kunne imødekommes.

2. Arbejdskraftbehov.

Af delplanen skal det fremgå, hvilke typer af arbejdskraft, der er brug for i de forskellige etaper i forbindelse med gennemførelsen af de varmeforsyningsprojekter, som delplanen indeholder forslag om, jfr. punkt 4.4. »Forudsætninger om tidsmæssige udbygninger« i vejledning 3.

Et eksempel på, hvordan en sådan opgørelse over arbejdskraftbehovet kan se ud, er vist i tabel 1.

Tabel 1. Opgørelse over arbejdskraftbehovet i kommune x i forbindelse med etablering af fordelingsnet (naturgas).

Ufaglærte Maskin- Svejsere uden særlig førere (stålrør) uddannelse Ialt Omregnet Tidsplan Antal personer til mand-dage 1.1.82-1.7.82 10 10 20 1.7.82-1.1.83 10 15 30 1.1.83-1.7.83 15 20 35 1.7.83 20 10 35

Arbejdskraftbehovet bør specificeres således med hensyn til typer af arbejdskraft, at det klart fremgår, hvilke arbejdsopgaver arbejdskraften skal ,kunne varetage, og dermed hvilke kvalifikationer den skal være i besiddelse af, således at det på baggrund heraf er muligt at vurdere, hvilke kurser (specialarbejderkurser eller efteruddannelseskurser for faglærte) arbejdskraften skal have gennemført.

Endvidere bør forudsætningerne for beregning af arbejdskraftbehovet anføres. Det kan f.eks. ske i form af angivelse af enhedstal, der udtrykker den arbejdstid (målt i mand-dage), der forventes at medgå til at udføre en enhed af arbejdet (lægning af 1 km ledning, opsætning af en husmåler etc.).

Sådanne enhedstal kan f.eks. udledes på grundlag af erfaringer fra tidligere gennemførte projekter.

3. Orientering af arbejdsformidlingskontor/arbejdsmarkedsnævn.

Med henblik på at sikre, at den nødvendige arbejdskraft er til rådighed i de forskellige etaper af delplanen, henstilles, at der allerede i planlægningsfasen, det vil sige i forbindelse med udarbejdelse af delplanen, tages kontakt med det lokale arbejdsmarkedsnævn, således at dette i god tid, før arbejdet igangsættes, har lejlighed til at vurdere, om der er behov for iværksættelse af f.eks. specialarbejderkurser eller efteruddannelseskurser for faglærte.

I delplanen bør det anføres, at opgørelsen over arbejdskraftbehovet, som delplanen giver anledning til, har været forelagt for arbejdsmarkedsnævnet, samt redegøres for nævnets bemærkninger hertil, herunder de initiativer, som en gennemførelse af delplanens forslag måtte give anledning til.

4. Oplysninger om de beskæftigelsesmæssige virkninger i henholdsvis kommunale og regionale delplaner.

I de tilfælde, hvor gennemførelsen af et varmeforsyningsprojekt berører flere kommuner i en amtskommune, og hvor der sideløbende med de kommunale delplaner udarbejdes regionale delplaner, vil det være hensigtsmæssigt, at analysen af, hvordan arbejdskraftbehovet vil kunne imødekommes, foretages for regionen som helhed, således at kontakten til arbejdsmarkedsnævnet varetages af amtskommunen. En sådan samlet vurdering af arbejdskraftbehovet i regionen i forbindelse med et bestemt varmeforsyningsprojekt vil lette arbejdsmarkedsnævnets muligheder for at vurdere behovet for at iværksætte uddannelsesforanstaltninger. I forbindelse med naturgasprojektets gennemførelse vil det således gælde, at behovet over tiden for en bestemt type arbejdskraft vil have et forskelligt forløb i de enkelte kommuner inden for en amtskommune, jfr. eksemplet nedenfor.

Eks. Behovet for svejsere (stålrør) i amtskommune A i perioden 1.1.82-31.12.83.

»

I et sådant tilfælde vil det med henblik på iværksættelse af uddannelsesforanstaltninger være nødvendigt for arbejdsmarkedsnævnet at vurdere arbejdskraftbehovet for regionen som helhed.

4. Konklusion.

4.1. I tilfælde, hvor gennemførelsen af et varmeforsyningsprojekt berører flere kommuner inden for en amtskommune, bør analysen af arbejdskraftbehovet foretages på det kommunale niveau, mens analysen af, hvordan det samlede behov for arbejdskraft kan imødekommes, foretages på det regionale niveau.

Den kommunale delplan skal derfor indeholde en analyse af arbejdskraftbehovet, jfr. afsnit 2, samt en henvisning til den regionale delplan vedrørende opfyldelsen af dette arbejdskraftbehov, og den regionale delplan skal på grundlag af de kommunale delplaners oplysninger indeholde en samlet opgørelse over arbejdskraftbehovet i regionen samt oplysninger om kontakten med arbejdsmarkedsnævnet og om, hvordan arbejdskraftbehovet forventes imødekommet, jfr. afsnit 3.

4.2. I tilfælde, hvor en kommune isoleret udarbejder en delplan, bør delplanen indeholde såvel en analyse af arbejdskraftbehovet som oplysninger om, hvordan arbejdskraftbehovet forventes imødekommet. Arbejdsmarkedsnævnet bør i alle tilfælde, uanset omfanget af det opgjorte arbejdskraftbehov, underrettes om det behov for arbejdskraft, som delplanens forslag giver anledning til.

BILAG XV. C.

LANDBRUGSMINISTERIET

Vedr. jordbrugsmæssige forhold ved udarbejdelse af delplaner i henhold til varmeforsyningsloven.

I forbindelse med Energiministeriets behandling af en udarbejdet delvarmeplan inddrages landbrugsministeriet med henblik på en bedømmelse af planen i relation til de jordbrugsmæssige forhold.

Størstedelen af det jordbrugsmæssige udnyttede areal i Danmark er pålagt landbrugspligt. Inddragelse af landbrugspligtige arealer til ikke-jordbrugsmæssige anvendelse, f.eks. bymæssige formål, strækningsanlæg m.v. kræver tilladelse i medfør af bestemmelser i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978). Etablering af ledningsanlæg m.v. under jorden forudsætter dog ikke tilladelse, når jorden inddrages til jordbrugsmæssig udnyttelse umiddelbart efter arbejdets udførelse.

I det omfang delplanen forudsætter arealinddragelser skal der i videst muligt omfang tages hensyn til

1) at arealinddragelser fortrinsvis sker på et relativt mindst egnede dyrkningsjorder og udenfor de særligt værdifulde jordbrugsområder,

2) at arealforbruget begrænses mest muligt,

3) at ejendomsstrukturen og jordarronderingen ikke forringes, og

4) at allerede foretagne investeringer i landbrugsejendommes bygninger m.v. tilgodeses mest muligt.

Delvarmeplanen bør indeholde oplysninger vedrørende:

1) områdeafgrænsninger i relation til den fremtidige byvækst. Herunder ønskes konkret udpeget de fremtidige byvækstområder, såfremt disse indgår i planen.

2) placeringen af transmissionsledninger i det åbne land.

3) lokalisering af øvrige tekniske anlæg i det påbne land, herunder fremtidige energiproducerende og energiforbrugende virksomheder.

For hver af disse kategorier bør planen indeholde oplysninger om:

a) arealets beliggenhed og størrelse skitseret på kortbilag, samt jordressourcernes kvalitet, jfr. landbrugsministeriets jordklassifikationskort,

b) ændrede arronderingsforhold som følge af planens gennemførelse, og

c) hvis jordbrugsmæssig anvendelse vil blive begrænset som følge af planens gennemførelse, må det oplyses hvori begrænsningerne består.

Delplaner skal indsendes til landbrugsministeriet, når planerne forudsætter inddragelse af landbrugspligtige arealer udenfor byzone, sommerhusområder, der er omfattet af godkendte § 15-rammer og for hvilke Planstyrelsen har tiltrådt, at arealerne ved lokalplaner kan overføres til byzone eller sommerhusområde. Delplaner indenfor § 15-rammerne skal dog indsendes i områder, hvor væsentlige jordbrugsmæssige interesser berøres.

delplanerne skal indsendes til landbrugsministeriet samtidig med fremsendelse til amtsrådet og skal indsendes i 4 eksemplarer.

Som anført er landbugsministeriet inddraget i forbindelse med Energiministeriets behandling af en udarbejdet delvarmeplan. I forbindelse med Energiministeriets godkendelse af en sådan plan vil landbrugsministeriets udtalelse vedrørende planen blive vedlagt eller integreret i hovedteksten. Ministeriets udtalelse vil være forpligtende i forbindelse med den senere iværksættelse af planen. En sådan udtalelse, eventuelt med visse forudsætninger vedrørende konkrete areal-udlæg til varmeanlæg og til fremtidige byvækstområder, vil således kunne gå ud på, at landbrugsministeriet, forudsat at planen godkendes af Energiministeriet, samtidig giver tilsagn om, at de af planen omfattede landbrugspligtige arealer kan tillades anvendt til de i planen anførte formål. Ved iværksættelse af en godkendt plan skal der indsendes ansøgning i overensstemmelse med reglerne i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 647 af 15. december 1978 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven. Eventuelle nærmere vilkår for inddragelsen vil blive meddelt i forbindelse med den konkrete tilladelse.

BILAG XV. D

FREDNINGSSTYRELSEN

Notat

vedrørende fredningsstyrelsens bidrag til notat om delvarmeplanlægningens forhold til miljøministeriets lovgivning.

Varmeplandispositionerne i det åbne land vil kunne indebære opførelse af tekniske anlæg, f.eks. kraftvarmeværker, rørledninger og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til naturfredningslovens § 42,dispensationer fra egentlige fredninger (§ 34), samt tilladelser i henhold til bestemmelserne i lovens kap. VI og VII (arkæologiske interesser). For søterritoriets vedkommende kan der være tale om konflikt på grund af Ramsarkonventionen, (bekendtgørelse af konvention af 2. februar 1971 om vådområder international betydning, navnlig som levesteder for vådfugle), ratificeret af Danmark den 16. juli 1977.

Endvidere kan dispositionerne berøre de interesser, som skal varetages i medfør af råstofloven samt tillige i ganske særlige tilfælde bygningsfredningsloven.

Såfremt det pågældende anlæg omfattes af naturfredningslovens bygge- og beskyttelseslinier, vil forholdet til disse kunne afgøres i forbindelse med anlæggets forhold til kommuneplanloven, dvs. ophævelse eller indskrænkning af beskyttelseszonerne. I modsat fald kræves dispensation fra det lokale fredningsnævn med ankemulighed til overfredningsnævnet.

Såfremt et anlæg tillige omfattes af naturfredningslovens § 42, vil fredningsstyrelsen meddele eventuel godkendelse efter en procedure svarende til den i henhold til samme paragraf udarbejdede elbekendtgørelse.

For anlæg på søterritoriet er de under henvisning til naturfredningslovens § 42 truffet aftale mellem ministeriet for offentlige arbejder og fredningsstyrelsen om, at alle sager om tekniske anlæg på søterritoriet forelægges fredningsstyrelsen.

Ramsar-konventionens formål er at bevare vådområder, lavvandede havområder, ferske vådområder, herunder kær, moser og enge som levesteder for plante- og dyreliv, især vandfugle, bl.a. ud fra det synspunkt, at vandfuglebestandene må betragtes som en international naturressource.

Til fremme af formålet skal der efter konventionen opstilles en liste over vådområder af international betydning. I forbindelse med ratifikationen er der udpeget 26 danske vådområder til den internationale liste over vådområder af international betydning. Der har været enighed om indholdet af den danske liste mellem miljøministeriet, landbrugsministeriet, ministeriet for offentlige arbejder og udenrigsministeriet.

For så vidt angår søterritoriet vil påtænkte anlægsarbejder blive forelagt fredningsstyrelsen af ministeriet for offentlige arbejder. De pågældende dele af søterritoriet kan i øvrigt sikres under henvisning til naturfredningslovens § 60 og 60 a.

Endelig vil der blive taget særligt hensyn til de af konventionens omfattede (de såkaldte Ramsar-områder) ved fredningsstyrelsens behandling af ankesager i medfør af naturfredningslovens §§ 43 og 45 om godkendelse af anlæg i forbindelse med visse vådområder (vandløb, søer og moser).

Råstofloven vil ikke give anledning til egentlige konflikter med varmeplandispositionerne. Der kan være tale om, at fredningsstyrelsens råstofkontorer, der forvalter råstofforekomster på henholdsvis land- og søterritoriet, ønsker at blive underrettet om især rørledningsanlæg, der passerer råstofforekomster. Såfremt der er tale om passage af særligt værdifulde råstofforekomster, kan fredningsstyrelsen henstille, at disse søges udnyttet, forinden anlægsarbejdet udføres, eller at rørledninger eller lignende flyttes, således at udnyttelse bliver mulig.

I ganske særlige tilfælde kan anlægsarbejder i medfør af varmeforsyningsloven komme i konflikt med bygningsfredsningsloven, jfr. dennes § 3, stk. 2, hvorefter en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lign. kan medtages som del af en bygningsfredning.

Fredningsstyrelsen vil varetage koordinationen af de hensyn, som skal varetages i medfør af de ovennævnte love, hhv. Ramsar-konventionen.

18.12.1980

Ib Kofod

BILAG XV. E

MILJØSTYRELSEN

Bilag XV Miljøhensyn i varmeforsyningsplanlægningen

Indledning

Dette bilag tager sigte på kort at beskrive de generelle miljøproblemer, der kan være knyttet til varmeforsyningsplanlægningen. Miljøstyrelsen vil på et senere tidspunkt udsende en mere detaljeret vejledning i, hvordan miljøspørgsmål kan inddrages i varmeforsyningsplanlægningen. Det bemærkes, at en efterfølgende godkendelse af varmeværker m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5 altid skal gennemføres, og formålet med dette bilag er at sikre, at miljøhensyn inddrages på et tidligt stadium i planlægningen.

Generelt

Valget af den fremtidige varmeforsyning har vidtrækkende og langsigtede konsekvenser for det ydre miljø.

Afgørende for påvirkningen af miljøet er foruden omfanget af varmeforbruget valget af energianlæg, herunder valget af brændselstype og den effektivitet, hvormed brændslet udnyttes.

Bestemmende for omfanget af de skadelige virkninger på miljøet ved varmeforsyningen er desuden valg af lokalisering, anlægsstørrelse, skorstenshøjde og de rensnings- og genanvendelsesforanstaltninger, der iværksættes.

Sammenfattende bør man ud fra en miljømæssig vurdering fremme energibesparende foranstaltninger, sikre højst mulig nyttevirkning i energisystemet og anvende de mindst forurenende brændsler.

Energianlæg

I nedenstående skema er givet en grov oversigt over de miljøpåvirkninger, der kan opstå fra de enkelte anlæg, der er medtaget i delplanlægningen.

»

I miljøministeriets bilag til Energiplan 1981 (EP-81), der forventes at udkomme efteråret 1981, vil der blive givet en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af miljøspørgsmål knyttet til de enkelte energianlæg.

Vurderinger

I forbindelse med udarbejdelsen af oplæg til delplan er der opstillet alternative varmeforsyningsmuligheder. Disse kan danne udgangspunkt for gennemførelse af videregående miljømæssige vurderinger.

Sådanne alternativer kan eksemplevis være:

- flere mindre (decentrale) kraftvarmeværker

- mindre naturgasturbinedrevne kraftvarmeværker

- udnyttelse af eksisterende bygasforsyning

- udnyttelse af eksisterende varmeproducerende energianlæg, evt. baseret på naturgas i kombination med kul- og fueloliebasserede kraftvarmeværker

- udnyttelse af varme fra affaldsforbrændingsanlæg, rensningsanlæg og industrianlæg

- kombinationer med kollektive og individuelle varmepunpeanlæg og eventuelle kombinationer af disse alternativer.

Som minimum bør der foretages en miljømæssig vurdering af delplanforslagets konsekvenser sammenlignet med referenceplanens alternativ.

Effektiv energiudnyttelse og energibesparelser må indgå med særlig vægt i overvejelserne. I denne forbindelse bør bl.a. belyses, om yderligere varmeforsyning kan opnås ved lavtemperaturanlæg (herunder lavtemperaturanlæg, som distributerer og anvender varme ved temperaturer, som er lavere end på de anlæg, der traditionelt operes med).

Overvejelserne kan endvidere tage udgangspunkt i skønsmæssige vurderinger af

- emissioner af luftforurenende stoffer

- mængder af aske, slagger m.v.

- beliggenhedskrav med hensyn til støj, støv, luftforurening, nedsivning, risici, vandforurening og transport

- indledende vurderinger af miljøpåvirkninger i forhold til byområder, andre forureningskilder m.v.

Derudover bør lokaliseringsovervejelser indgå allerede ved den indledende opstilling af alternativer, idet den faktiske forureningsbelastning i et område bestemmes af udledninger og deres placering i forhold til omgivelserne.

For luftforurening bestemmer udledningshøjden (skorstene) og beliggenheden i forhold til forureningsfølsomme eller i forvejen belastede områder luftkvalitetsforholdene. Tilsvarende gælder, at støj dæmpes over afstanden mellem støjkilde og følsomme områder.

Disse overvejelser vil i et vist omfang skulle ske inden for rammerne af den udførte miljøplanlægning, jfr. miljøbeskyttelseslov kap. 9.

Versioner

1. 1981-05-31 · til 2022-04-09