Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1982/3045@1982-03-01/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Til brug ved arbejdsløshedskassernes administration af bekendtgørelsen har arbejdsdirektoratet udarbejdet følgende vejledning:

Til § 1

Formålet med reglerne i § 1 er at sikre de ledige rimelige udfoldelsesmuligheder, men på en sådan måde, at de ledige ikke opnår økonomisk fordel på grund af ledigheden, og på en sådan måde, at de ikke medvirker til at begrænse udbudet af arbejde ved at udføre opgaver, som ellers ville blive udbudt som egentligt lønnet arbejde.

Bag disse regler om fradrag ligger således både et økonomisk og et beskæftigelsesmæssigt hensyn. Ofte foreligger disse hensyn samtidig, men hver af dem kan i sig selv begrunde en regel om fradrag. Således ligger beskæftigelseshensynet bag reglen om, at også ulønnet arbejde medfører fradrag.

Arbejde

1. Når der er tale om arbejde, gælder følgende, jfr. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Arbejde, der udføres i en ledighedsperiode, medfører fradrag i dagpengene.

Der skal ske fradrag for enhver form for arbejde - lønarbejde, arbejde som selvstændig erhvervsdrivende, arbejde i ægtefællens virksomhed, forskningsarbejde o.s.v.

Det er uden betydning, om arbejdet medfører en aktuel eller senere indtægt eller slet ingen indtægt.

Der skal ske fradrag, uanset om arbejdet foregår inden for eller uden for almindelig arbejdstid, og uanset om det foregår på hverdage eller fridage.

Fritidsaktiviteter

2. Fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag. Det er uden betydning, om aktiviteten finder sted inden for eller uden for almindelig arbejdstid, og om den finder sted på hverdage eller fridage.

Grænsetilfælde

3. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der er tale om arbejde eller om fritidsaktiviteter uden betydning for dagpengene. Der opstår imidlertid grænsetilfælde, som kan være meget vanskelige at afgøre.

I det følgende er på baggrund af formålet med reglerne angivet en række momenter, som alene eller sammen kan have betydning for afgørelsen af, om der foreligger et arbejde, der skal medføre fradrag, eller en fritidsaktivitet. Desuden tages der til illustration af reglernes anvendelse stilling til nogle grænseområder, som har givet anledning til tvivl i den senere tid.

Hvis beskæftigelsen medfører indtægt, enten direkte i form af aflønning eller mere indirekte i form af modydelser eller lignende, vil dette være afgørende, således at der skal ske fradrag. Der er imidlertid ydelser, der ikke i denne sammenhæng betragtes som indtægt.

Dette gælder diæter og lignende vederlag, jfr. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Der er her tale om beløb, der indeholder en vis aflønning, men samtidig indeholder dækning af omkostninger ved beskæftigelsen, og hvor de enkelte bestanddele ikke kan gøres op. F.eks. udbetales i mange foreninger et beløb til formand og kasserer, der måske indeholder en vis vederlæggelse af arbejdet, men først og fremmest skal dække udgifter som f.eks. øget brug af telefon. Sådanne udbetalinger har ikke betydning for dagpengene, og det samme gælder små beløb eller andre ydelser, der har karakter af en erkendtlighed, f.eks. for en særlig indsats i en idrætsforening eller en humanitær organisation. Ofte vil sådanne tilfælde være kendelige på, at der ikke er den sammenhæng mellem beløbet og den tid, beskæftigelsen har taget, som er normalt, når der er tale om en egentlig aflønning.

Når der er tvivl om, hvorvidt en beskæftigelse efter sin art kunne blive udbudt som egentligt arbejde, er det af betydning, om der inden for området findes en overenskomst eller anden aftale, eller andre retningslinier for, hvilke opgaver der skal udføres af ansatte lønnede medarbejdere, og hvilke der kan udføres af frivillige. Findes sådanne retningslinier - f.eks. inden for det sociale område - bør de normalt følges, forudsat at afgørelsen ikke kommer i strid med andre hensyn, herunder at beskæftigelsen skal være ulønnet, jfr. ovenfor.

I visse tilfælde ligger skillelinien mellem arbejde og fritidsbeskæftigelse ikke så meget i beskæftigelsens art, men er afhængig af, hvor ofte og hvor meget den udføres, samt hvilken sammenhæng den indgår i. Dette vil ofte være tilfældet, når det drejer sig om foredrag, artikler, kunstnerisk virksomhed og lignende. Hvis der ikke sker en aflønning, som i sig selv bevirker, at det er et arbejde, som skal medføre fradrag, vil en beskæftigelse af lille omfang ofte være en fritidsbeskæftigelse, hvorimod et stort omfang ofte vil betyde, at beskæftigelsen går ind i en erhvervsmæssig sammenhæng eventuelt med senere udnyttelse for øje, og derfor må betragtes som arbejde.

Det er i øvrigt væsentligt at se på, om dem ledige selv har indflydelse på beskæftigelsens omfang. Hvis den ledige selv kan bestemme omfanget - og dermed udvide under ledigheden - vil der ofte være tale om en erhvervsmæssig beskæftigelse med mulighed for særlige indtægter under ledigheden, og der skal i så fald ske fradrag i dagpengene.

Det er ovenfor omtalt, at der skal ske fradrag for arbejde, uanset hvornår det udføres, og at fritidsbeskæftigelse kan udføres både inden for og uden for normal arbejdstid. Tidspunktet for beskæftigelsen er således uden betydning, når det ligger klart, om der skal ske fradrag eller ej. Hvis der derimod er tvivl, vil det forhold, at beskæftigelsen kan udføres og normalt udføres uden for normal arbejdstid, tale for, at det er en fritidsbeskæftigelse. Det er derimod ikke af betydning, hvornår den enkelte ledige faktisk udfører beskæftigelsen.

Særlige områder, der kan volde tvivl

Organisations- og foreningsarbejde, som ikke aflønnes, medfører ikke fradrag. Dette gælder således tillidserhverv, foredragsvirksomhed, udarbejdelse af foreningsblad, PR- og agitationsarbejde, lederhverv i frivilligt ungdoms- og idrætsarbejde m.v. Hvis imidlertid f.eks. organisationen har en sådan størrelse, eller foreningsbladet har sådan form og indhold, at der er almindeligt at lønne medarbejdere, skal der ske fradrag for sådant arbejde.

Ledige medlemmer af en organisation, forening eller lignende kan i øvrigt uden fradrag udføre ulønnet arbejde i forbindelse med aktiviteter og arrangementer i foreningen, hvori der deltager såvel ledige som andre medlemmer, og hvor det ledige medlems indsats ikke har et større omfang end andre deltageres.

For så vidt ulønnet socialt arbejde foregår inden for en forening henvises til beskrivelsen ovenfor. Generelt gælder det, at sådant arbejde ikke medfører fradrag, forudsat at der er tale om beskæftigelse, som ikke kunne udbydes som egentligt lønnet arbejde.

Ulønnet kunstnerisk arbejde medfører ikke fradrag, hvis der er tale om fritidsbeskæftigelse eller beskæftigelsen indgår som led i en ikke ernvervsmæssig aktivitet (f.eks. at skaffe penge til en humanitær organisation).

Hvis derimod beskæftigelsen indgår i en sammenhæng, der generelt set har til formål at frembringe økonomisk overskud (f.eks. udgivelsen af en bog, der illustreres uden aflønning), skal der ske fradrag.

Til § 2

I bekendtgørelsens § 2 afgøres, hvornår der skal ske fradrag for udøvelsen af hverv, der enten er borgerlige ombud eller i øvrigt varetages i det offentliges interesse.

Hovedretningslinien er, at der kun skal ske fradrag, hvis der er en egentlig aflønning forbundet med hvervet.

For medlemmer af kommunalbestyrelser gælder særlige regler. Efter lov om kommunernes styrelse § 16 kan et kommunalbestyrelsesmedlem vælge, om pågældende vil modtage fast vederlag eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste dækker også tabte arbejdsløshedsdagpenge. Valget har virkning for et regnskabsår ad gangen.

Har et medlem valgt det faste vederlag, sker der fradrag for vederlaget på grundlag af omregningssatsen.

Vælges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, medfører deltagelse i møder m.v., for hvilke pågældende kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, fradrag i dagpengene for et tilsvarende antal timer.

I det omfang et medlem af hovedstadsrådet kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, sker der fradrag efter samme regel.

Vederlag for medlemskab af Københavns Borgerrepræsentation medfører derimod ikke fradrag, da dette vederlag ikke har karakter af aflønning, men kan sammenlignes med diæter.

Til § 2 og § 3

Om beregning af fradrag for faste vederlag henvises til vejledningen til § 8.

Til § 4

Kun arbejde, der udføres i en ledighedsperiode, kan medføre fradrag. Hvis medlemmet derfor i en ledighedsperiode har en indtægt, der stammer fra arbejde, udført i en periode, hvor medlemmet ikke har fået dagpenge, skal der ikke ske fradrag.

Hvor vederlag for genudsendelse eller genanvendelse må betragtes som led i den almindelige aflønningsform inden for pågældendes faglige område, kan dette dog medføre fradrag efter de sædvanlige regler.

Der gælder imidlertid en særlig regel for feriepenge. Dagpenge kan ikke udbetales i de perioder, som disse udbetalinger dækker, idet perioderne kan sidestilles med arbejdsperioder.

Til § 5 5 tager sigte på løbende udbetalinger fra pensionsordninger, der er led i tidligere ansættelsesforhold, og som delvis er finansieret gennem bidrag fra arbejdsgiveren.

Reglen finder også anvendelse på den samlede pension i tilfælde, hvor medlemmet i en del af arbejdsperioden selv har betalt hele pensionsbidraget, f.eks. fordi medlemmet i en periode har været selvstændig eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning.

Hvis arbejdsgiveren alene på den ansattes vegne har foretaget indbetalingen af den ansattes pensionsbidrag, medfører pensionen ikke fradrag.

Til § 6

I bekendtgørelsens § 6 er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Hvis en ledig har en indtægt, som ikke er nævnt i bestemmelsen, må det undersøges, om der er tale om en arbejdsfri indtægt, der kan sidestilles med de nævnte.

Til § 7

For medlemmer, der under ledighed - som selvbygger eller medbygger - deltager i opførelsen af eget hus m.v., gælder den særlige regel, at dagpenge ikke kan udbetales, så længe byggeriet står på under medvirken af den ledige. Den særlige regel skyldes den formueforøgelse, som byggeriet medfører.

1. Som selvbygger betragtes en person, der deltager i byggeriet fra først til sidst. Et sådant medlem er udelukket fra at oppebære dagpenge fra den dato, på hvilken han efter at have modtaget en byggetilladelse, til kommunens tekniske forvaltning indsender blanketten vedrørende anmeldelse om påbegyndelse af byggeriet, og - som hovedregel - til der fra kommunens tekniske forvaltning foreligger en ibrugtagningstilladelse.

Udbetaling af dagpenge kan dog godkendes inden en ibrugtagningstilladelse foreligger, såfremt der foreligger anden tilstrækkelig dokumentation for, at selvbyggeren er færdig med sit arbejde.

For så vidt kommunen ikke straks efter synet af byggeriet har mulighed for omgående at udstede en ibrugtagningstilladelse, fordi man kan påvise eventuelle mindre mangler, er medlemmet dagpengeberettiget fra den dag, synet foregår, hvis det kan dokumenteres, at de pågældende mangler ikke skal udføres af medlemmet selv, men for eksempel af mestre med autorisation.

2. Som medbygger betragtes en person, som fra et vist tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet, og eventuelt ifølge aftale med entreprenøren eller de mestre, som har arbejdet, har forpligtet sig til selv som medbygger at udføre en del af arbejdet.

Betingelsen for at oppebære dagpenge, indtil vedkommende selv påbegynder arbejde, er i et sådant tilfælde, at medlemmet ifølge indgående aftaler kan dokumentere sin andel som medbygger, og at vedkommende ligeledes, forinden han selv går igang med sin del af byggeriet, skriftligt over for kassen kan bevise, at det hidtidige arbejde er udført af andre håndværksmestre. Dette kan enten ske ved dokumentation fra de pågældende mestre eller ved forevisning af regning fra disse for det udførte arbejde, men der må i alle tilfælde foreligge en tro- og loverklæring fra det pågældende medlem.

Det afgørende for genoptagelsen af dagpengeudbetalingen er, at den lediges egen medvirken ved byggeriet ophører, og kan således ikke gøres afhængig af, at der foreligger en ibrugtagningstilladelse.

3. Hvis en selvbygger eller medbygger af en eller anden årsag - det kan for eksempel være økonomi eller sygdom - er tvunget til at indstille byggeriet, kan det pågældende medlem genindtræde i sine rettigheder til dagpenge, hvis medlemmet til kommunen afleverer byggetilladelsen, og kommunen skriftligt bekræfter, at byggeriet ikke på ny kan påbegyndes, før der foreligger ny anmeldelse.

Midlertidigt ophør med arbejdet på grund af vejrliget, materialemangel eller lignende, medfører ikke, at dagpengeudbetalingen kan genoptages.

4. Ved mindre ombygninger, som imidlertid af hensyn til arbejdets art, som for eksempel el- eller VVS-arbejde, kræver byggetilladelse, men hvor det pågældende medlems arbejde er af ganske ringe art, kan medlemmet bevare sin dagpengeret mod, at vedkommende påfører dagpengekortet de til arbejdet medgåede timer - uanset om de er løngivende eller ej.

Hvor der er tale om mindre fornyelser, som ikke kræver byggetilladelse, skal de til arbejdet medgåede timer påføres dagpengekortet.

Hvor der er tale om almindeligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde, som man i et arbejdsforhold normalt kan udføre uden for arbejdstid, kan dagpenge under ledighed bevares.

Til § 8

Som det fremgår af arbejdsdirektoratets cirkulære af 15. november 1974 om nedsættelse af dagpengene for et medlem, der opnår arbejde af kortere varighed, er det hovedreglen, at udført arbejde i en ledighedsperiode medfører fradrag i forhold til den medgåede tid til arbejdets udførelse.

Den medgåede tid skal derfor anføres på dagpengekortet på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.

I visse tilfælde, f.eks. ved undervisningsvirksomhed, er der i timebetalingen indregnet vederlag for forberedelse. En sådan forberedelsestid medfører fradrag på samme måde som den egentlige undervisningstid.

Har arbejdet en sådan karakter, at den medgåede tid ikke eller kun vanskeligt lader sig kontrollere, sker fradraget dog efter forholdet mellem indtægtens størrelse og den gældende omregningssats.

Dette gælder således for honorarer for visse tjenesteydelser, f.eks. oversættelsesarbejde, rådgivningsvirksomhed og lignende.

Indtægten omsættes i disse tilfælde til timer efter følgende formel:

Indtægt --------------------- = timer. Omregningssats (timesats)

Såfremt der med indtægtens opnåelse har været forbundet dokumenteret nødvendige udgifter, der godkendes som fradragsberettigede af skattemyndighederne, foretages fradrag af disse, således at kun medlemmets netto indtægt påvirker dagpengeberegningen.

Beregningen af fradrag for vederlag i forbindelse med hverv i det offentliges interesse, jfr. bekendtgørelsens § 2, for vederlag i forbindelse med hverv som medlem af bestyrelse i aktieselskaber, pengeinstitutter m.v., jfr. § 3, og for pensionsindtægter, jfr. § 5, sker ved omsætning af indtægten til timer efter foranstående formel.

Faste vederlag og pensionsindtægter omregnes før timeberegningen til en gennemsmitlig ugentlig indtægt.

Til § 10

I § 10 er nævnt cirkulærer, som bortfalder ved bekendtgørelsens udstedelse, enten fordi de ikke længere er gældende (nr. AK. 129/70, afsnit II og nr. AK. 65/77), eller fordi deres indhold er dækket af bekendtgørelsen (nr. AK. 59/72, nr. AK. 14/78 og nr. AK. 37/79).

To cirkulærer nr. AK. 131/78 og nr. AK. 79/79 er under overvejelse i arbejdsdirektoratet.

Andre bemærkninger

Det understreges, at denne vejledning alene tager stilling til, hvordan dagpengene påvirkes af arbejde og indtægt. Det kan ikke udelukkes, at der i de situationer, vejledningen omtaler, kan være andre forhold, der påvirker dagpengene.

I denne sammenhæng skal navnlig nævnes forpligtelsen til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 1. marts 1982

Versioner

1. 1982-03-01 · til 1994-07-11