Rundskrivelse vedrørende ensartet praksis med hensyn til brugen af anvisning/henvisning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1982/3098@1982-04-21/da
Indhold
Til AF-cheferne.
Som det fremgår af vedlagte oversigt, bruger AF-kontorerne taget under eet i stigende omfang henvisning til samtale som formidlingsform. Der er imidlertid fra kontor til kontor betydelig forskel på, hvor hyppigt henvisningsformen bruges i forhold til anvisningsformen, ligesom udviklingen fra 1980 til 1981 tyder på, at denne forskel i AF-kontorernes formidlingspraksis bliver større.
Det er direktoratets opfattelse, at den tiltagende forskel i arbejdsformidlingskontorernes formidlingspraksis ikke kan begrundes i en tilsvarende forskellig udvikling på de enkelte regionale delarbejdsmarkeder.
I relation til rundskrivelsen vedrørende ensartet praksis med hensyn til brugen af anvisning/henvisning skal direktoratet derfor anmode arbejdsformidlingscheferne om at tage en drøftelse med de relevante formidlingsmedarbejdere om den eksisterende praksis på formidlingsområdet, idet der gøres opmærksom på, at sigtet med omtalte rundskrivelse er, at kontorerne anvender en mere ensartet praksis. Forskelle i brugen af anvisningsformen og henvisningsformen skal alene være begrundet i karakteren af det regionale arbejdsmarked.
Til kontorernes orientering skal det oplyses, at direktoratet i løbet af 1982 med visse mellemrum og for bestemte tidsperioder vil indkalde udfyldt blanketmateriale vedrørende ordinær formidling fra kontorerne for på denne måde at kunne danne sig et indtryk af udviklingen i praksis på området.
P.D.V.
Else Marie Kjerkegaard
kontorchef
/C. Høymann Olsen
fuldmægtig
R U N D S K R I V E L S E
Til Arbejdsformidlingskontorerne.
Til Arbejdsløshedskasserne.
Direktoratet skal herved under henvisning til AF-cirlulære nr. 159/78, AK-cirkulære nr. 51/78 af 23. juni 1978 gøre opmærksom på, at hovedformålet med henvisning til samtale som formidlingsform er at frembringe bedre formidling, herunder sikre bedre formidlinger på områder, hvor arbejdsformidlingen tradionelt kun har været benyttet i begrænset omfang i forbindelse med rekuttering af arbejdskraft.
Direktoratet skal understrege, at det ikke kan accepteres, at der er væsentlige forskelle i AF-kontorernes praksis med hensyn til brugen af anvisning/henvisning, med mindre disse forskelle kan begrundes i karakteren af det arbejdsmarked, det enkelte kontor eller den enkelte formidler betjener.
På denne baggrund skal direktoratet foretage præciseringer vedrørende følgende forhold:
1.:Arbejdsformidlingens kendskab til den arbejdssøgendes ønsker og
kvalifikationer samt til det udbudte job.
Den stigende specialiseringsgrad på arbejdsmarkedet bevirker formentlig, at stadig flere stillinger besættes mest hensigtsmæssigt gennem brug af henvisning til samtale. Samtidig har udviklingen på arbejdsmarkedet med det store antal ledige fremkaldt en situation, hvor arbejdsformidlingens viden om de arbejdssøgende set i forhold til de udbudte jobs ikke altid er detaljeret nok.
Det skal på denne baggrund indskærpes over for kontorerne, at der i forbindelse med henvisning til samtale skal findes en udførlig beskrivelse af jobbet og arbejdsvilkårene, ligesom det er af afgørende betydning, at der er opnået grundigt kendskab til de henviste personers ønsker, personlige og faglige kvalifikationer samt aktuelle beskæftigelsesmæssige status (ferie, sygdom etc.) inden formidlingen finder sted. Vigtigheden af ajour-førte oplysninger om de ledige skal således også understreges.
Henvisning til samtale må altså ikke anvendes som »undskyldning« for ikke forud for formidlingen at have indhentet de fornødne oplysninger. Valget af henvisning til samtale kontra anvisning må heller ikke gøres afhængigt af de dertil knyttede sanktioner.
2. Formidling til stillinger, der kan indebære varig ansættelse.
Ansættelsesforholdets forventede varighed er ligeledes af afgørende betydning for valget af henvisning som formidlingsform. Af § 20, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. fremgår det således, at der til stillinger, hvortil der kræves særlige kvalifikationer -el~ ler som indebærer varig ansættelse kan formidles via en henvisning. Dette kan eksempelvis indebære, at en ufaglært specialarbejder godt kan henvises til samtale, selvom der ikke er stillet særlige kvalifikationskrav til jobbet, når blot ansættelsen må forventes at være af varig karakter.
Efter direktoratets opfattelse bør hovedreglen være, at ansættelsesforhold, der kan forventes at strække sig over en periode, der typisk er længere and rent løsarbejde, kortvarig vikariater m.v., etableres via en henvisning. Det vil sige, at ansættelsesforhold med en forventet varighed på 5 uger og derover eller hvis der ikke er viden om eller grund til at tro, at jobbet er ganske kortvarigt, typisk bør udløse en henvisning i stedet for en anvisning.
Forudsætningen for sidstnævnte er imidlertid, at betingelserne nævnt under punkt 1 er opfyldt, og at besættelsen af den ledige stilling inden for en rimelig frist ikke forspildes ved at anvende henvisningsformen i stedet for anvisningsformen.
3. Formidling til stillinger, der skal besættes med kort varsel.
Almindeligvis vil det være sådan, at der til stillinger, hvor henvisningsformen kan tænkes bragt i anvendelse, vil være en frist af en vis varighed til at besætte stillingen. Imidlertid kan henvisninger også bruges ved stillingsbesættelser med kort varsel, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder at de fornødne oplysninger er til stede for at kunne foretage en kvalificeret henvisning.
4. Henvisning af een eller flere arbejdssøgende til samtale.
Ifølge § 20 stk. 2 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der i forbindelse med brugen af henvisning formidles kontakt mellem arbejdsgiveren og een eller flere arbejdssøgende efter nærmere aftale med arbejdsgiveren.
Såfremt arbejdsformidlingskontoret undtagelsesvis alene finder een arbejdssøgende egnet til at overtage det ledige job, vil dette forhold altså ikke i sig selv udelukke brugen af henvisning. Findes flere personer kvalificeret, hvad der vil være den altovervejende hovedregel, må der aftales tid til samtaler for et passende antal arbejdssøgende. Det kan ikke accepteres, at der i denne situation alene henvises een person, fordi man ønsker at afvente resultatet af den første formidling, før den næste person henvises. Brugen af henvisning til samtaler som formidlingsform skal altså indebære valgmuligheder for såvel arbejdsgiver som arbejdstager.
Det er den ledige stillings karakter, der afgør, hvor mange arbejdssøgende der i hvert enkelt tilfælde bør henvises til samtale. Der er dog efter direktoratets opfattelse en grænse for, hvor mange der bør henvises til een enkelt stilling. Det normale antal vil være 3-5 personer pr. ledigmeldt stilling.
Såfremt arbejdsgiveren ikke ansætter nogen af de personer, som er blevet henvist, må det drøftes med arbejdsgiveren, om der har foreligget misforståelser med hensyn til kvalifikationskrav m.v., inden formidlingsarbejdet i relation til den pågældende stilling videreføres.
Direktoratet skal anmode om, at ovenstående retningslinier følges i formidlingsvirksomheden.
P.D.V.
Else Marie Kjergaard
kontorchef
/C. Høymann Olsen
fuldmægtig An~
tal henvisninger i procent af samtlige anvisninger og henvisninger
foretaget af AF-kontorerne.
10.-21. marts1980 15.-19. juni 1981 København 24,1 43,8 Roskilde 28,1 56,3 Hillerød 17,9 35,5 Holbæk 27,7 47,2 Slagelse 14,9 13,2 Næstved 12,5 15,7 Nykøbing F 26,1 65,6 Nakskov 23,8 37,2 Rønne 6,9 0 Odense 7,0 22,1 Svendborg 37,6 23,9 Hjørring 28,3 25,5 Aalborg 24,9 23,8 Frederikshavn 31,4 25,0 Thisted 24,2 57,1 Viborg 16,1 35,3 Skive 6,7 5,1 Randers 31,5 29,3 Århus 20,0 22,9 Vejle 41,7 64,6 Kolding 7,6 68,6 Horsens 13,2 21,3 Esbjerg 15,8 52,8 Haderslev 24,1 25,6 Sønderborg 2,3 16,1 Herning 16,6 14,1 Holstebro 10,8 8,0 ------------------------------------- Hele landet 20,7 34,0 -------------------------------------