Rundskrivelse vedrørende fortolkning og anvendelse af udvalgte dele af reglerne om varsling i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af større omfang (er arbejdsløshedslovens § 23a)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1982/3130@1982-05-28/da
Indhold
1. § 23a,-stk. 1 om varslingsbestemmelsernes anvendelse.
a. I bestemmelsen er det fastsat, at kap. 5a finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, som foretages af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, når antallet af påtænkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage udgør et vist antal.
Det under LAN nedsatte varslingsudvalg har for tiden overvejelser om rækkevidden og den nærmere fortolkning af denne bestemmelse. Det drejer sig om forståelsen af »påtænkte afskedigelser«.
b. Såfremt en arbejdsgiver i forbindelse med de forhandlinger, der i henhold til § 23b skal føres med lønmodtagerne, frafalder et antal af de påtænkte afskedigelser, således at antallet af påtænkte afskedigelser bringes ned under de i § 23, stk. 1, nr. 1-3,nævnte grænser, bortfalder den videre varslingsprocedure.
2. § 23a, stk. 2, pkt. 1, om lønmodtagere ansat for et bestemt tidsrum
eller til udførelse af en bestemt arbejdsopgave.
Bestemmelsen skal efter sin ordlyd forstås sådan, at alle ansatte er omfattet af lovens beskyttelse. Undtaget fra loven er alene afskedigelser, der foretages i varslingsperioden, jfr. § 23a, stk. 1, når afskedigelserne foretages i forbindelse med udløbet eller opfyldelsen af arbejdsaftaler, der er indgået for et bestemt tidsrum eller til en bestemt opgave. Det vil sige, at ansatte for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave er beskyttet af loven, indtil aftalen efter sit eget indhold opfyldes eller udløber.
Disse ansatte tælles imidlertid ikke med ved opgørelsen af antal lønmodtagere, jfr. nedenfor II pkt. 3, om arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 74 af 4.3.1977.
3. § 23a, stk. 2; pkt. 3 om afskedigelse af lønmodtagere, som
berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af
en retsafgørelse.
a. I henhold til konkursloven kan skifteretten efterkomme en begæring om konkurs fremsat af enten debitor selv eller en af dennes kreditorer. Efterkommer skifteretten begæringen, udstedes der et konkursdekret. Dette konkursdekret er omfattet af bestemmelsens ordlyd, idet det er en retsafgørelse.
b. I henhold til konkurslovens afsnit III om tvangsakkord uden for konkurs kan en debitor søge sit økonomiske mellemværende med sine kreditorer løst ved at åbne akkordforhandling (forudsat at betingelserne herfor er tilstede). Godkender skifteretten resultatet af akkordforhandlingen, stadfæster skifteretten tvangsakkorden. Denne stadfæstelse af tvangsakkorden i henhold til konkurslovens § 178, er omfattet af § 23a, stk. 2, nr. 3, idet det er en retsafgørelse.
c. Ophører et aktieselskab eller anpartsselskab ved likvidation, må der ved fastlæggelsen af rækkevidden af undtagelsesbestemmelsen skelnes mellem forskellige situationer. Opløsning ved skifterettens bestemmelse. Likvidation af et selskab kan indledes ved skifterettens bestemmelse om selskabets opløsning, jfr. aktieselskabslovens § 117 og anpartsselskabslovens § 86, bl.a. i tilfælde, hvor opløsning ikke er blevet vedtaget af selskabets generalforsamling på trods af påbud i lovgivningen. Dette kan f.eks. ske, hvis selskabet i 3 på hinanden følgende år ikke har indsendt årsregnskab til aktieselskabsregistret, jfr. aktieselskabslovens § 118 og anpartsselskabslovens § 87. Disse tilfælde er omfattet af udtrykket »retsafgørelse«, og falder derfor ind under undtagelsesbestemmelsen. Opløs~ ning på grundlag af domstolsafgørelse. I tilfælde, hvor selskabets opløsning følger af en domstolsafgørelse, jfr. aktieselskabslovens § 119 og anpartsselskabslovens § 88, på grund af selskabsdeltagernes misbrug af deres indflydelse i selskabet, afhænger behandlingen af, om boet efter de almindelige regler om likvidation af selskabet skal behandles efter reglerne om solvente/ikke solvente (d.v.s. konkursramte) selskaber. Begge tilfælde falder ind under undtagelsesbestemmelsen, idet vedkommende selskabs aktiviteter standser som følge af en retsafgørelse.
d: Følgende tilfælde falder ikke ind under lovens
undtagelsesbestemmelse. Hvis en virksomhed standser sine aktiviteter på grundlag af en generalforsamlingsbeslutning. Hvis en virksomhed standser sine aktiviteter som følge af en administrativ afgørelse. Dette gælder også, hvis virksomhedens indehaver indbringer den administrative afgørelse for domstolene, og retsafgørelsen går sagsøgeren imod, idet denne efterfølgende retslige afgørelse af sagen ikke har været den direkte årsag til, at virksomheden måtte standse sine aktiviteter. Betalingsstandsninger, hvadenten de etableres i henhold til konkurslovens § 10 eller fortsætter/etableres i henhold til samme lovs § 24. 4. § 23a, stk. 4 om individuelle opsigelsesvarsler. § 23a, stk. 4 fastslår, at reglerne i dette kapitel ikke ændrer bestående individuelle opsigelsesvarsler, der er fastsat i henhold til lov, kollektive overenskomster eller individuel aftale. Lovens § 23a, stk. 4, kan umiddelbart opfattes, som om det er meningen, at de individuelle opsigelsesvarsler går forud for det kollektive opsigelsesvarsel, men det fremgår af arbejdsministeriets akter, at meningen er, at de individuelle varsler altid skal iagttages ved siden af reglerne om kollektive varsler, men således at de kollektive varslingsregler går forud for de individuelle, hvor disse er kortere end det kollektive varsel på 30 dage. Dette kollektive varsel bliver således en slags minimumsvarsel i forhold til den enkelte. I den forbindelse må det dog erindres, at § 23c, stk. 3, indebærer, at varslet i forhold til den enkelte lønmodtager, der er omfattet af en kollektiv afskedigelse, eventuelt kan indskrænkes til 20 dage som minimum. Begrundelsen for denne fortolkning af § 23a, stk. 4 er, at formålet med reglerne om kollektive afskedigelser er at skaffe en respit på mindst 30 dage for arbejdsmarkedsnævnene til at behandle den opståede situation. Dette formål ville let helt forspildes, såfremt kortere individuelle opsigelsesvarsler skulle respekteres. 5. § 23a, stk. 5, om de arbejdsretslige regler om de lovlige følger af kollektive arbejdskonflikter. Det under landsarbejdsnævnet nedsatte varslingsudvalg behandler fortsat dette spørgsmål, hvorfor der indtil videre skal henvises til direktoratets rundskrivelse af 9. marts 1981, af hvilken det fremgår, at »afskedigelser, der er begrundet i arbejdsmangel, der skyldes arbejdsstandsning hos andre end de af afskedigelserne omfattede ansatte, falder inden for undtagelsesbestemmelsen. Der skal derfor i ovennævnte situation ikke varsles«.
6. Force majeure.
Varslingsudvalget under landsarbejdsnævnet arbejder fortsat med dette spørgsmål.
7. Personer med beskæftigelse i udlandet.
Personer, der er udsendt til beskæftigelse i udlandet fra en her i landet beliggende virksomhed, vil være omfattet af varslingsreglerne, såfremt virksomheden efter arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 74 af 4/3 1977 om virksomhedsbegreb m.v. er omfattet af loven. Afgørende herfor er, at virksomheden her i landet har ansættelses- og afskedigelseskompetencen.
II Bekendtgørelse om virksomhedsbegreb og om opgørelse af antal
lønmodtagere i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af
større omfang.
1. § 5, stk. 1 om lønmodtagere.
Administrerende direktører.
Administrerende direktører, der i kraft af deres ansættelsesforhold indtager en så selvstændig stilling i et selskab, at de må sidestilles med arbejdsgivere, medtælles ikke ved opgørelsen af lønmodtagere, der normalt er ansat i virksomheden. D.v.s. det er ikke afgørende, hvorledes de pågældende tituleres, men alene hvilke beføjelser der er tillagt de pågældende.
Det samme gælder for øvrige direktører, der er anmeldt til Aktieselskabsregistret eller Forsikringsregistret som medlemmer af direktionen, medmindre det godtgøres, at der er foretaget sådanne indskrænkninger i deres beføjelser, at de ikke har den selvstændighed med hensyn til ledelse, som sædvanligt tilkommer en direktør.
Efter tilsvarende synspunkter må det afgøres, om ledere af virksomheder, der ikke er organiseret som aktie- eller anpartsselskaber, skal medtælles eller ej ved opgørelsen af lønmodtagere, der normalt er ansat i en virksomhed. Efter ovennævnte kriterier vil ledere normalt ikke blive betragtet som funktionærer i funktionærlovens forstand.
Ansatte med offentligt tilskud.
Ansatte med offentligt tilskud ansættes på normale løn- og arbejdsvilkår, d.v.s. på lige fod med andre lønmodtagere og tælles derfor med i opgørelsen over antal lønmodtagere, medmindre det ved etableringen af ansættelsesforholdet er præciseret, at ansættelse sker for et bestemt tidsrum, jfr. II, pkt. 3.
Ansatte på arbejdsfordeling.
Ansatte på arbejdsfordeling, der er etableret ved aftale, tælles med, når antal lønmodtagere opgøres, uanset om de er på arbejde på opgørelsesdagen eller ej.
2. § 5, stk. 2 om lønmodtagere med under 15 timers ugentlig
beskæftigelse.
Efter ordlyden i § 5, stk. 2 tælles ansatte med under 15 timers ugentlig beskæftigelse ikke med i opgørelsen af en virksomheds antal lønmodtagere.
3. § 5, stk. 3 om lønmodtagere ansat for et bestemt tidsrum eller
til udførelse af en bestemt arbejdsopgave.
Efter ordlyden i § 5, stk. 3 tælles lønmodtagere ansat for et bestemt tidsrum eller til udførelse af en bestemt arbejdsopgave ikke med i opgørelsen. Herefter tælles f.eks. ikke lærlinge med, da der indgås aftaler med disse for et bestemt tidsrum.
Det spørgsmål har været rejst, om ikke længere tids tilknytning til en virksomhed ved forlængelse af åremålsansættelse burde føre til, at de pågældende tælles med i opgørelsen af virksomhedens antal lønmodtagere under hensyn til den faktiske tilknytning til virksomheden. Bekendtgørelsens regler er tekniske optællingsregler og giver ikke mulighed for en sådan fortolkning. Der henvises iøvrigt til spørgsmålet om omfanget af lovens beskyttelse, jfr. ovenfor I pkt. 2.
4. § 6 om opgørelse af antal lønmodtagere ved strejke/blokade.
Såfremt en virksomhed på opgørelsestidspunktet efter § 6 er ramt af konflikt, opstår spørgsmålet om, hvorledes antallet af de normalt beskæftigede opgøres. Problemet er af »tælle-teknisk« karakter og løses ved at anvende samme grundlag for opgørelsen, som blev anvendt ved den senest foretagne opgørelse forud for konflikten.
5. § 7 om opgørelse af antal afskedigede.
Antal afskedigede opgøres efter § 7, tilsvarende som optællingen i § 5, stk. 1 og stk. 2. Det bemærkes hertil, at det betyder, at ansatte for et bestemt tidsrum eller til udførelse af en bestemt arbejdsopgave tælles med i antal afskedigede, forudsat at afskedigelse finder sted før udløb eller opfyldelse af arbejdsaftalen.
P.D.V.
Else Marie Kjerkegaard
kontorchef
/M. Øhlenschlæger
fuldmægtig