VEJLEDNING 6 Planlægning af varmeforsyning Regionale oversigter DEL A: Sammenfatning af kortlægning DEL B: Ressourceopgørelser (2.udkast)

OphævetVersion 1982-07-31fra 1982-07-31 til 2022-04-09

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1982/5030@1982-07-31/da

Indhold

Indledning
1. § 17.

VEJLEDNING 6: REGIONALE OVERSIGTER

INDHOLDSFORTEGNELSE:

1. INDLEDNING

2. REGIONALE VARMEFORSYNINGSOVERSIGTER

3. VEJLEDNING 6, OPBYGNING

DEL A, SAMMENFATNINGER: A-1. Sammenfatning af resultater af kommunernes kortlægning af varmeforsyningsforhold.

DEL B, REGIONALE RESSOURCEOPGØRELSER:A

B-1. Brændbart affald.

B-2. Marginale træressourcer.

B-3. Overskudshalm.

B-4. Overskudsvarme fra kraftværker, industri, renseanlæg.

B-5. Geotermisk energi.

B-6. Biogas.

B-7. Vindenergi.

Del C, SÆRLIGE UNDERSØGELSER:

C-1. Problemstilling og eksempler.

BILAG:

I Signaturforslag vedrørende regionale ressourceopgørelser.

Af praktiske hensyn er vejledningens Del A optrykt i et selvstændigt bind, mens Del B og Del C er optrykt samlet.

1. INDLEDNING

Formål

Formålet med Vejledning 6: Regionale oversigter er at give vejledning om indholdet i sådanne oversigter samt om, hvorledes oversigterne kan udarbejdes og anvendes.

Regionale varmeforsyningsoversigter omhandles i energiministeriets bekendtgørelse nr. 506 af 24. november 1980 om administration af kapitel 3 i lov om varmeforsyning. Til bekendtgørelsen hører et cirkulære af samme dato. Tilsvarende bestemmelser indgår i bekendtgørelse om administration af kapitel 2 i lov om varmeforsyning. Bekendtgørelsen er under forhandling.

Baggrund

Baggrunden for bestemmelserne om udarbejdelse af regionale varmeforsyningsoversigter skal ses i varmeforsyningslovens (lov nr. 258 af 7. juni 1979, ændret ved lov nr. 308 af 9. juni 1982) bestemmelser om tilrettelæggelsen af varmeforsyningsplanlægningen såvel i en overgangsperiode (lovens kapitel 3) som på længere sigt (lovens kapitel 2). Et overordnet hensyn i udformningen af regler, som uddyber lovens planlægningsbestemmelser, har været at sikre en smidig overgang fra planlægningen efter overgangsbestemmelser (delplanlægning) til planlægning efter de såkaldte generelle bestemmelser i lovens kapitel 2. I denne forbindelse er samarbejdet mellem de berørte kommuner og amtskommuner af afgørende betydning. - Udarbejdelse og anvendelse af regionale varmeforsyningsoversigter skal ses i nær sammenhæng med disse hensyn, idet oversigtsudarbejdelsen skal støtte myndighederne i varetagelse af opgaver i delplanlægningen og samtidig bidrage til grundlaget for den generelle varmeforsyningsplanlægnings gennemførelse.

Anvendelse

Vejledningen er rettet til planlæggere/teknikere i de amtskommunale forvaltninger, hvorunder varmeforsyningsplanlægning sorterer, samt til teknikere i forsyningsselskaber og rådgivende firmaer, som bistår amtskommunerne med udarbejdelse af regionale varmeforsyningsoversigter. Endvidere er vejledningen rettet til berørte planlæggere/teknikere i kommunale forvaltninger, som forudsættes inddraget i samarbejde om oversigternes udarbejdelse.

Andre vejledninger

Vejledningen skal ses i sammenhæng med energistyrelsens tidligere udsendte vejledninger og vejledningsudkast:

Vejledning 1: Kortlægning november 1980.

Vejledning 1: Supplement, juli 1982.

Vejledning 2: Oplæg til delplaner, oktober 1980.

Vejledning 3: Kommunale delplaner (2. udkast), maj 1981.

Vejledning 4: Regionale delplaner (2. udkast), februar 1981.

Vejledning 5: Del 1: Projekter for naturgasdistribution, juli 1982.

Vejledning 5: Del 2: Projekter for fjernvarmeanlæg. Udkast, juli 1982.

Herudover er følgende vejledninger under udarbejdelse:

Vejledning 7: Kommunale oplæg.

Vejledning 8: Regionale varmeforsyningsplaner.

Vejledning 9: Kommunale varmeforsyningsplaner.

Energistyrelsen, juli 1982.

2. REGIONALE VARMEFORSYNINGSOVERSIGTER

Lov om varmeforsyning

Lov om varmeforsyning har til formål at fremme en samfundsøkonomisk energianvendelse til rumopvarmningsformål og at bidrage til fortrængning af olieforbrug. Målsætningen skal opfyldes gennem en planlægning, som på længere sigt skal resultere i regionale varmeforsyningsplaner samt kommunale varmeforsyningsplaner, der omfatter hele det pågældende område af amtet/kommunen og belyser anvendelse af forskellige forsyningssystemer og energikilder. Varmeforsyningsplaner skal realiseres i kraft af lovens bestemmelser om udarbejdelse og godkendelse af projekter m.v.

Spredning af varmeforbrug på flere kilder

Inden for lovens generelle målsætning skal planlægningen bidrage til den bedst mulige udnyttelse af forskellige energiressourcer bl.a. gennem etablering af kollektive varmeforsyningssystemer. For at befordre en planmæssig behandling og indpasning af særligt hastende projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, først og fremmest naturgas og kraftvarme/overskudsvarme, indeholder loven overgangsbestemmelser for planlægningen i perioden indtil generelle varmeforsyningsplaner foreligger.

Regionale varmeforsyningsoversigter

Overgangsbestemmelserne er uddybet i energiministeriets bekendtgørelse med tilhørende cirkulære af 24. november 1980 om administration af kapitel 3 i lov om varmeforsyning. Som et vigtigt led i planlægnigens indhold og tilrettelæggelse bestemmes i bekendtgørelsen og cirkulæret at der skal udarbejdes regionale varmeforsyningsoversigter. Tilsvarende bestemmelser vil indgå i bekendtgørelse om kapitel 2 i lov om varmeforsyning (under forhandling).

Samarbejde om udarbejdelse af regionale varmeforsyningsoversigter

Regionale varmeforsyningsoversigter udarbejdes i et samarbejde mellem amtsråd og kommunalbestyrelser. Resultaterne stilles til rådighed for de berørte kommuner og amtskommuner samt energistyrelsens arbejde med varmeforsyningsplanlægning. Herudover vil materialet kunne være til støtte for forsyningsselskaber, der medvirker i udarbejdelse af planer og projekter for varmeforsyning. Energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forhold, som indgår i en regional varmeforsyningsoversigt, skal belyses indenfor bestemte tidsfrister.

Indhold i regionale varmeforsyningsoversigter

Blandt typiske emner, som indgår i regionale varmeforsyningsoversigter, kan bl.a. angives:

Sammenfatning af resultater af kommuners planlægningsarbejde, f.eks. kortlægning, oplæg til delplaner, godkendte delplaner.

Amtsrådets overvejelser vedrørende lokalisering af særligt varmeproducerende og/- eller særligt varmeforbrugende virksomheder og anlæg.

En kortlægning af særlige potentielle varmeforsyningsmuligheder indenfor amtskommunen, herunder større muligheder for procesoverskudsvarme samt energiressourcer i affald, overskudshalm, overskudstræ m.v.

Formål

Regionale varmeforsyningsoversigter tjener forskellige formål hos de berørte myndigheder.

I hovedparten af amtskommunerne indgår regionale varmeforsyningsoversigter i grundlaget for amtsrådets varetagelse af opgaver i forbindelse med delplanlægning, herunder vurdering af kommunale oplæg til delplaner, deltagelse i direktivforhandlinger, udarbejdelse af evt. regionale delplaner. Herudover vil oversigterne for samtlige amtskommuner danne forberedelse til den generelle varmeforsyningsplanlægning, idet en række forsyningsmuligheder belyses.

I den overordnede energi- og varmeforsyningsplanlægning forventes regionale varmeforsyningsoversigter at blive et hensigtsmæssigt middel til tilvejebringelse og ajourføring af landsdækkende datamængder vedrørende de kommunale og regionale varmeforsyningsforhold (landsenergiatlas m.v.).

3. VEJLEDNING 6, OPBYGNING

Vejledningens opbygning

Vejledningen består af tre hovedafsnit, Del A om sammenfatning af resultater af kommunernes kortlægning m.v., Del B om regionale ressourceopgørelser og Del C om særlige undersøgelser, samt bilag. Som nævnt foreligger Del A af praktiske grunde optrykt for sig, mens Del B og C foreligger samlet.

Del A Indhold

I vejledningens Del A er angivet en fremgangsmåde ved sammenfatning af resultater af kommunernes kortlægning af lokale varmeforsyningsforhold.

Skemaer

Til brug herfor indeholder del A et sæt samleskemaer med tilhørende tekst. Skemaerne er udformet i overensstemmelse med skemastrukturen i energistyrelsens Vejledning 1: Kortlægning. Endvidere er der lagt vægt på, at sammenfatningsarbejdet skal resultere i en oversigt, som på en klar og eentydig måde kan indgå i grundlaget for energistyrelsens udarbejdelse og ajourføring af et landsdækkende energiatlas.

Ajourføring

Sammenfatninger af kortlægningsresultater ajourføres i takt med kommunernes ajourføring af de lokale energiatlas. Den nærmere fremgangsmåde herfor er endnu ikke fastlagt.

Supplering

I lighed med sammenfatning af kommunale kortlægningsresultater kan det komme på tale i senere faser af arbejdet med regionale varmeforsyningsoversigter at foretage sammenfatninger af hovedindholdet i godkendte delplaner og at skabe oversigt over indhold og omfang af godkendte projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Tilsvarende skal - som led i den regionale varmeforsyningsplanlægning - de kommunale oplæg til varmeforsyningsplaner sammenfattes. Det nærmere indhold samt tilrettelæggelsen af sådanne sammenfatninger er under overvejelse. Udformning og iværksættelse vil blive drøftet med bl.a. de kommunale organisationer.

Kort

Resultater af sammenfatningsarbejdet kan - foruden i skemaform - angives på kort. Der henvises til bilag A-1.II.

Del B Indhold

I vejledningens Del B, er angivet fremgangsmåder for, hvorledes der kan foretages opgørelser på amtskommunalt niveau af potentielle energimængder i brændbart affald, overskudstræ, overskudshalm samt overskudsvarme fra industri, eksisterende kraftværker m.v. Herudover angives, hvorledes der kan foretages opgørelse af ressourcer i andre energikilder som f.eks. vind, biogas samt geotermisk energi.

Skemaer

Til hvert af kapitlerne i Del B er knyttet bilag med forslag til skemaer, der kan anvendes til opgørelsen af de potentielle energimængder i hver af de omhandlede kilder.

Formål

Opgørelsernes væsentligste formål er at skabe oversigt over omfang og geografisk lokalisering af energiindhold i de nævnte kilder således, at disse oplysninger kan indgå i grundlaget for kommunernes udarbejdelse af oplæg til kommunale varmeforsyningsplaner og danne forberedelse til amtskommunernes udarbejdelse af forslag til regional varmeforsyningsplan.

Forudsætninger for ressourceopgørelser

Af samme grund tager opgørelserne udgangspunkt i at kortlægge det potentielle ressourcegrundlag og den faktiske hhv. endeligt besluttede udnyttelse af de omhandlede ressourcer, mens planlægning og koordination af fremtidige afsætningsmuligheder for de forskellige ressourcer, organisatoriske og økonomiske forhold m.v. ikke er omfattet.

Anvendelse og ajourføring af eksisterende data

I en vis udstrækning vedrører ressourceopgørelserne forhold, som omfattes af anden sektorplanlægning. Det er i denne forbindelse vigtigt, at oversigtsudarbejdelsen tager udgangspunkt i foreliggende data oplysninger, og at disse i nødvendigt omfang ajourføres og suppleres med henblik på anvendelse i varmeforsyningsplanlægningen.

Bilag

Bilag I til Del B indeholder forslag til signaturer til brug ved udarbejdelse af regionale ressourceopgørelser. Signaturforslagene er udformet i overensstemmelse med signaturforslag i energistyrelsens Vejledning 1 om kortlægning.

DEL A: SAMMENFATNINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE:

A-1. SAMMENFATNING AF RESULTATER AF KOMMUNERNES KORTLÆGNING AF VARMEFORSYNINGSFORHOLD. side A-1.1 Indledning 13 A-1.2 Grundlag for udarbejdelse af regionale varmeforsyningsoversigter 13 A-1.3 De regionale varmeforsyningsoversigters indhold 14 A-1.3.1 Sammenfatning af den kommunale kortlægning 14 A-1.4 Skemaer til sammenfatning af den kommunale kortlægning 18 Bilag: A-1.I Skemaer til sammenfatning af den kommunale kortlægning A-1.II Eksempler på bilagsmateriale til regionale varmeforsyningsoversigter (Kort m.v.). A-1.III Uddrag af energiministeriets bekendtgørelse nr. 506 af 24. november 1980 A-1.IV Forudsætninger om enhedsforbrug

A-1. SAMMENFATNING AF RESULTATER AF KOMMUNERNES KORTLÆGNING AF VARMEFORSYNINGSFORHOLD

A-1.1 INDLEDNING

I det følgende angives fremgangsmåder og vejledning angående etablering af den grundlæggende del af regionale varmeforsyningsoversigter: Sammenfatning af de kommunale kortlægningsresultater.

A-1.2 GRUNDLAGET FOR UDARBEJDELSE AF REGIONALE VARMEFORSYNINGSOVERSIGTER

De regionale varmeforsyningsoversigter baseres på kommunernes kortlægning, suppleret med oplysninger vedrørende regionale varmeforsyningsforhold.

Kommunal kortlægning

Den indledende fase af varmeforsyningsplanlægningen udgøres af den kortlægning af eksisterende og fremtidige forhold af betydning for varmeforsyningen, som den enkelte kommunalbestyrelse skal sørge for.

I det kommunale kortlægningsarbejde tilvejebringes der - som beskrevet i Vejledning 1: Kortlægning - oplysninger vedrørende forbrugs- og forsyningsmønstret i kommunen. Disse oplysninger inddeles i nedenstående fem kategorier:

bygnins-, varme- og storforbrugeratlas

fjernvarme- og blokvarmeforsyning

gasforsyning

oplysning om kollektive forsyningssystemers energiforbrug og tilslutningsgrad m.v.

referenceplan med oversigt over energiomsætningen i kommunen.

Kortlægningsoplysningerne opgøres:

på distriktsniveau

for det enkelte kollektive forsyningssystem

på kommuneniveau

under hensyn til oplysningernes art.

A-1.3 REGIONALE VARMEFORSYNINGSOVERSIGTERS INDHOLD

I dette afsnit gives en oversigt over de forhold, der bør indgå i de regionale varmeforsyningsoversigter for så vidt angår den kommunale kortlægning.

A-1.3.1 Sammenfatning af den kommunale kortlægning

Sammenfatning på 3 niveauer

I samarbejde med de berørte kommunalbestyrelser sammenfatter amtsrådet resultaterne af den kommunale kortlægning på 3 niveauer:

by-/områdeniveau

kommuneniveau

amtskommuneniveau

Det nederste af de 3 niveauer - by-/områdeniveauet - udgøres af et antal energidistrikter, som er fastlagt i den kommunale kortlægning.

Fastlæggelse af by/område niveau

Hensigten med at sammenfatte oplysninger fra kortlægningen på by-/områdeniveau er at opnå en mere oversigtlig beskrivelse for hvert byområde, således at varmeforbrugs- og varmeforsyningsforholdene kan vurderes under eet for hvert område for sig.

Ved inddelingen af en kommune i et antal byer/områder kan det være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i oversigtligt kortmateriale (stor målestok), der på relativt overordnet niveau viser arealanvendelsen - og herudfra afgrænse nogle få sammenhængende byer/-områder med tættere bebyggelse (eksisterende såvel som planlagt). Landsbyer bør i denne forbindelse også udskilles som særskilte byer/områder, idet disse kan være egnede for mindre kollektive varmeforsyningsanlæg. Hvor landsbyer ikke er udskilt i særlige energidistrikter i den kommunale kortlægning, men indgår i landområdet, kan der foretages et skøn over det samlede landområdes fordeling på hhv. landsbyer og områder med fastliggende bebyggelse. Hver af de afgrænsede byer/områder vil således udgøre et sammenhængende areal, der kan rumme:

eksisterende og planlagte boligområder

arealer, der anvendes eller er udlagt til offentlige formål eller erhverv

et eller flere kollektive forsyningssystemer.

Som retningslinie for inddelingen af kommunen bør der af hensyn til overskueligheden tilstræbes en inddeling i relativt få byer/områder afhængig af, hvorledes bebyggelsen er fordelt i kommunen. Resultatet af inddelingen fremstår således som et antal sammenhængende byer/områder og et landområde, der vil omfatte fritliggende bebyggelse.

Sammenfatning af de kommunale kortlægningsresultater til de regionale varmeforsyningsoversigter foretages på følgende måde:

Bygnings-, varme- og storforbrugeratlas

a. Bygnings-, varme- og storforbrugeratlas opgøres på by-/område-, kommune- og amtskommuneniveau.

På byområdeniveau indeholder bygningsatlas kun en opgørelse af antal bygnger i alt. Bygnings- og varmeatlas er ikke opgjort på anvendelsesgrupperne a-f, ligesom storforbrugeratlas ikke er opgjort på brancher.

På kommune- og amtskommuneniveau indeholder bygningsatlas også oplysninger om de tilsvarende etagearealer. Endvidere er bygnings- og varmeatlas opgjort på anvendelsesgrupperne a-f og storforbrugeratlas på brancher.

Fjernvarme-, blokvarme- og gasforsyning

b. Forsyningsatlas.

Oplysninger om fjernvarme, blokvarme- og gasnet opgøres på et amtskommunalt niveau, men med kommuneopdelte oplysninger om forsyningsnet, der dækker flere kommuner.

Energiomsætning

c. Referenceplan.

Energiomsætningen opgøres såvel på kommune- som på amtskommuneniveau, og med helt samme indhold som i den kommunale kortlægning.

A-1.4 SKEMAER TIL SAMMENFATNING AF DEN KOMMUNALE KORTLÆGNING

Oversigtsskemaer

Til brug ved sammenfatning af den kommunale kortlægning til regionale oversigter er der udarbejdet en række skemaer, der vises i bilag A-1.I.

Tabellen nedenfor indeholder en oversigt over hovedindholdet af de forskellige skemaer med angivelse af det niveau, hvorpå det enkelte skema anvendes.

Opgørelsesår

De ovennævnte oversigtsskemaer udfyldes for status og 1991.

Hvor kommuner inden for amtskommunen har benyttet varierende statusår, er det normalt ikke nødvendigt at korrigere for evt. forskelle ved udfyldelsen af oversigtsskemaer for status (medmindre forskellene er betydelige). Amtskommunen bør dog i sammenfatningen foretage et skøn over, hvilke fejl dette medfører i statusopgørelsen for den enkelte kommune.

Vedr. kortlægningsskemaer, se Vejledning 1

Indholdet af de enkelte skemaer gennemgås i det følgende, idet der dog samtidig generelt henvises til Vejledning 1: Kortlægning - specielt bilag I og II - hvad angår det detaljerede indhold af skema I, II, III, IV og V, som anvendes i den kommunale kortlægning, og som er grundlaget for udarbejdelsen af de regionale oversigter.

Endvidere henvises til energistyrelsens »Vejledning, Supplement 1: Enhedsforbrug«, hvori omhandles ajourførte standardværdier for enhedsforbrug samt anvendelsen heraf som led i regionale sammenfatninger af kommunernes kortlægningsresultater.

Skema VI-A-1.1.0

Skema VI-A-1.1.0: Sammenhæng mellem by/områder og energidistrikter

På skemaet angives sammenhængen mellem by/områdeinddeligen og kommunernes energidistrikt inddeling.

Den enkelte by/område beskrives ved et nummer, evt. betegnelse, samt de energidistrikter, der tilsammen udgør byen/området.

Skema VI-A-1.1.1, VI-A-1.1.2 VI-A-1.1.3

Skema VI-A-1.1.1, VI-A-1.1.2 og VI-A-1.1.3: Bygnings-, varme- og storforbrugeratlas Skemaerne, der er underopdelt i sektioner, udfyldes på:

by/områdeniveau (VI-A-1.1.1)

kommuneniveau (VI-A-1.1.2)

amtskommuneniveau (VI-A-1.1.3)

Skemaerne VI-A-1.1.2 og VI-A-1.1.3 er opbygget på nøjagtig samme måde. Opbygningen af skema VI-A-1.1.1 afviger på enkelte punkter fra de to førnævnte skemaer.

Skema VI-A-1.1.1: I bygningsatlasset indgår ikke oplysninger om etagearealer, men kun om bygningsantal. Skemaet er derfor kun opdelt i 6 sektioner, hvorimod skemaerne VI-A-1.1.2 og VI-A-1.1.3 er underopdelt i 8 sektioner.

Skema VI-A-1.1.1: Sektion 1-5 opgøres uden opdeling på anvendelsesgrupperne, a-f.

Skema VI-A-1.1.1: Sektion 6 opgøres uden opdeling på brancher.

Brancheinddeling

Branchenumre i sektion 8, søjle (1) på skema VI-A-1.1.2 og VI-A-1.1.3 angives entydigt, eksempelvis svarende til den internationale erhvervsgruppestandard, ISIC, fra 1968.

Udfyldelse af skemaer

Skemaerne VI-A-1.1.1, VI-A-1.1.2 og VI-A-1.1.3 udfyldes på grundlag af skemaoplysningerne i den kommunale kortlægning. På næste side er vist sammenhængen mellem skemaoplysninger i den regionale sammenfatning og i den kommunale kortlægning.

Skema VI-A-1.1.1 udfyldes på grundlag af de skemaer fra den kommunale kortlægning, der er udfyldt på energidistriktsniveau. Som grundlag for skema VI-A-1.1.2 benyttes de skemaer, der er udfyldt på kommuneniveau, dvs. omfatter oplysninger fra kommunen som helhed. Skema VI-A-1.1.3 udfyldes på grundlag af de samme skemaer som VI-A-1.1.2, idet oplysningerne på kommuneniveau summeres op til amtskommuneniveau.

Oplysninger til Fås fra REGIONALE OVERSIGTER KOMMUNAL KORTLÆGNING Skema Skema Skema I VI-A-1.1.1 VI-A-1.1.2 og VI-A-1.1.3 -------------------------------------------------------------------- Sektion 1: Sektion 1: Sektion 1 Antal bygninger Antal bygninger ialt Sektion 2: Sektion 2: Sektion 1 Antal prognose- Antal prognose- - ved difference bygninger bygninger mellem oplysninger for status og 1991.(* 1) Sektion 3: Sektion 2 *-6 Etageareal ialt Sektion 4: Sektion 2 Etageareal for - ved difference nybyggeri mellem oplysninger for status og 1991.(* 1) Sektion 3: Sektion 5: Sektion 4 Nettovarmebehov Nettovarmebehov Sektion 4: Sektion 6: Sektion 5 Energi leveret Energi leveret an bygning an bygning Sektion 5: Sektion 7: Sektion 6 Brændsel til Brændsel til opvarmning opvarmning Sektion 6: Sektion 8: Sektion 7 Procesenergianlæg Procesenergianlæg

Skema VI-A-1.2

Skema VI-A-1.2: Forsyningsatlas- Fjernvarme- og Blokvarmenet

Skemaet, der har 2 sektioner, udfyldes på grundlag af kommunernes kortlægningsoplysninger - skema I sektion 9 og skema II sektion 1-3 -jfr. Vejledning 1.

Hvert forsyningsnet i amtskommunen nummereres entydigt, og for net, der forsyner flere byer/områder eller kommuner, udfyldes een linie pr. by/område.

Energilevering an bygning (sektion 1, søjle (6) og (7)) overføres fra skema II, sektion 1, søjle (2) og (3). Potentiel energilevering an bygning (sektion 1, søjle (9)) beregnes som søjle (6) divideret med nettets tilslutningsgrad (skema I, sektion 9).

Energilevering an net og netvirkningsgraden (sektion 1, søjle (10) og (11)) overføres fra skema II, sektion 2, søjle (5) og (6). Sektion 2, der indeholder oplysning om forsyningsanlæg knyttet til fjernvarme- og blokvarmenet, udfyldes på grundlag af skema II, sektion 3.

Skema VI-A-1.3

Skema VI-A-1.3: Forsyningsatlas, gasforsyning

Skemaet, der består af 2 sektioner, udfyldes på grundlag af kommunernes kortlægningsskema I, sektion 9 og skema III, sektion 1, 2 og 3.

Vedr. nummerering af net: jf. bemærkning ovenfor for skema VI-A-1.2.

Energilevering an bygning (sektion 1, søjle (6), (7), (8) og (9)) overføres fra skema III, sektion 1, søjle (2) og (3).

Potentiel energilevering an bygning beregnes på grundlag af søjle (6) og nettets tilslutningsgrad (skema I, sektion 9). Energilevering an net og netvirkningsgrad (søjle (12) og (13)) overføres fra skema III, sektion 2, søjle (5) og (6).

Sektion 2, der indeholder oplysninger om forsyningsanlæg, der er tilknyttet gasnet, udfyldes på grundlag af skema III, sektion 3.

Skema VI-A-1.4.1 og VI-A-1.4.2

Skema VI-A-1.4.1 og VI-A-1.4.2: Referenceplan - Energiomsætning i hhv. kommune og amtskommune

Skema VI-A-1.4.1 udfyldes på grundlag af oplysningerne i kortlægningsskema V - de to skemaers udformning er identisk!

Skema VI-A-1.4.2 udfyldes ved aggregering af oplysninger på kommuneniveau i skema V, sektion 1.

Bilag A-1.II

UDDRAG AF ENERGIMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE NR. 506 AF 24. NOVEMBER 1980.

Regionale varmeforsyningsoversigter

§ 17.

Stk. 1. Til støtte for de lokale, regionale og statslige myndigheders arbejde med varmeforsyningsplanlægning skal amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde en oversigt over varmeforsyningsrelevante forhold i amtskommunen. Oversigten sendes til kommunalbestyrelsen og energistyrelsen.

Stk. 2. Energiministeren kan pålægge amtsrådet at udarbejde en ovesigt inden for en bestemt tidsfrist.

Stk. 3. Den regionale varmeforsyningsoversigt skal sammenfatte amtsrådets overvejelser om lokalisering af særligt varmeproducerende og varmeforbrugende virksomheder samt kortlægge særlige potentielle varmeforsyningsmuligheder inden for amtskommunen. Oversigten skal endvidere indeholde resultater af kommunalbestyrelsernes kortlægning af varmeforsyningsforhold samt delplanlægning. Amtsrådet skal herudover i oversigten sammenfatte og vurdere forhold i anden planlægning, der kan være af betydning for varmeforsyningsplanlægningen, herunder affaldsplanlægningen.

Bilag A-1.III

FORUDSÆTNINGER OG ENHEDSFORBRUG

Energistyrelsens Vejledning 1: Kortlægning, fra november 1980 angiver i bilag IV standardværdier for nettovarmebehov ab producerende eller konverterende apparat i bygningen. Disse standardværdier angives som enhedsforbrug, d.v.s. nettovarmebehov pr. arealenhed for forskellige bygningsanvendelsesgrupper.

Standardværdierne kan medvirke til at kortlægningen finder sted på et ensartet grundlag. Herved lettes bl.a. udarbejdelsen af regionale sammenfatninger af kortlægningen, samt opstillingen af landsenergiatlas m.v.

Faktiske ændringer i enhedsforbrugstal afføder et behov for justering af de standardværdier, som anses for egnet til anvendelse i den kommunale kortlægning. I denne forbindelse har energistyrelsen ajourført disse standardværdier og opstillet enkle omregningsfaktorer til brug ved ajourføring og sammenfatning af kortlægningsresultater.

Problemstilling og vejledende retningslinier er nærmere beskrevet i energistyrelsens »Vejledning, Supplement 1: Enhedsforbrug«.

A-1.IV

Regionale varmeforsyningsforhold, kortbilag m.v.

Lokalisering og beskrivelse af særlige anlæg m.v.

Sideløbende med såvel kommunalbestyrelsernes kortlægning af eksisterende og fremtidige varmeforsyningsforhold inden for den enkelte kommune som med amtsrådets sammenfatning heraf kan amtsrådet udarbejde oversigter over regionale varmeforsyningsforhold inden for amtskommunen.

Sådanne oversigter kan blandt andet vedrøre

a. Størrelse og placering af eksisterende og kommende affaldsforbrændingsanlæg (dele af affaldsplanlægningen).

b. Linieføringer og arealreservationer for forudsatte større varmeforsyningsanlæg som f.eks. transmissions- og fordelingsnet for naturgas og varmt vand (dele af regionplanlægning).

c. Lokalisering og omfang af særlige potentielle varmeforsyningsmuligheder inden for amtskommunens område, f.eks. procesoverskudsvarme fra industrivirksomheder, overskudshalm, træaffald m.v.

d. Placering af særligt varmeforbrugende og særligt varmeproducerende anlæg, herunder kraftvarmeværker (kortlægning og planlægning på miljøområdet i sammenhæng med regionplanlægning).

Anlæggets hoveddata beskrives i tekst og på kort

I en beskrivelse af regionale forhold som de ovenfor anførte medtages dels:

den tidsmæssige udbygning/idriftsættelse

maksimal kapacitet/årlig produktion/årligt forbrug etc.

særlige forhold i forbindelse med anlæggets etablering og drift, hvortil der endnu ikke er opnået godkendelse fra de relevante myndigheders side

dels i form af oversigtlige kort i en passende målestok, illustration af:.

anlæggets lokalisering

udbygningstakt

stade vedrørende arealreservation m.v.

For så vidt angår regionale ressourceopgørelser henvises til Vejledning 6, Del B.

I det følgende angives eksemplar på kortbilag til regionale varmeforsyningsoversigter.

EKSEMPLER PÅ BILAGSMATERIALE TIL REGIONALE VARMEFORSYNINGSOVERSIGTER.

Kortbilag

Oversigterne kan eksempelvis indeholde følgende kortmateriale:

1. Oversigtskort visende amtskommunen, kommuner og kommunenumre.

2. Nettovarmeforbrug (kommuneniveau) for 1979 og 1991.

3. Eksisterende varmeforsyningsforhold (oversigtligt).

4. Lokalisering af særligt energiforbrugende virksomheder.

5. Lokalisering af større forsyningsanlæg i amtskommunen - såvel nuværende som fremtidige - eksempelvis:

- transmissions- og fordelingsledninger for naturgas

- M/R-stationer for naturgas

- kraftvarmeværker (centrale/decentrale)

- transmissionsledninger for overskudsvarme

- affaldsforbrændingsanlæg.

- større fjernvarme-/blokvarmecentraler

6. Kort visende arealreservationer m.v. for større fremtidige forsyningsanlæg.

7. Kort visende udbygningstakt for større forsyningsanlæg.

Særligt for så vidt angår pkt. 4 og 5 kan henvises til BILAG I i Vejledning 6: Del B og Del C, hvori angives signaturforslag til brug ved udarbejdelse af regionale ressourceopgørelser.

VEJLEDNING 6: REGIONALE OVERSIGTER

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Side 1. INDLEDNING 2 2. REGIONALE VARMEFORSYNINGSOVERSIGTER 5 3, VEJLEDNING 6, OPBYGNING 9 REGIONALE RESSOURCEOPGØRELSER: B-1. Brændbart affald 14 B-2. Marginale træressourcer 30 B-3. Overskudshalm 44 B-4. Overskudsvarme fra kraftværker, industri, renseanlæg 60 B-5. Geotermisk energi 79 B-6. Biogas 92 B-7. Vindenergi 109 BILAG: I Signaturforslag vedrørende regionale ressourceopgørelser 120

1. INDLEDNING

Formål

Formålet med Vejledning 6: Regionale oversigter er at give vejledning om indholdet i sådanne oversigter samt om, hvorledes oversigterne kan udarbejdes og anvendes.

Regionale varmeforsyningsoversigter omhandles i energiministeriets bekendtgørelser om administration af kapitel 2 i lov om varmeforsyning. Bekendtgørelsen foreligger til udkast, som endnu er under forhandling. Tilsvarende omhandles regionale varmeforsyningsoversigter i energiministeriets bekendtgørelse nr. 506 af 24. november 1980 om administration af kapitel 3 i lov om varmeforsyning. Til bekendtgørelsen hører et cirkulære af samme dato.

Baggrund

Baggrunden for bestemmelserne om udarbejdelse af regionale varmeforsyningsoversigter skal ses i varmeforsyningslovens (lov nr. 258 af 7. juni 1979, ændret ved lov nr. 308 af 9. juni 1982) bestemmelser om tilrettelæggelsen af varmeforsyningsplanlægningen såvel i en overgangsperioe (lovens kapitel 3) som på længere sigt (lovens kapitel 2). Et overordnet hensyn i udformningen af regler, som uddyber lovens planlægninsbestemmelser, har været at sikre en smidig overgang fra planlægningen efter overgangsbestemmelser (delplanlægning) til planlægning efter de såkaldte generelle bestemmelser i lovens kapitel 2. I denne forbindelse er samarbejdet mellem de berørte kommuner og amtskommuner af afgørende betydning. - Udarbejdelse og anvendelse af regionale varmeforsyningsoversigter skal ses i nær sammenhæng med disse hensyn, idet oversigtsudarbejdelsen bidrager til grundlaget for den generelle varmeforsyningsplanlægnings gennemførelse, blandt andet ved at kunne indgå i grundlaget for kommunernes arbejde med oplæg og planer. Endvidere påregnes regionale varmeforsyningsoversigter at støtte myndighederne i varetagelse af opgaver i den igangværende delplanlægning.

Anvendelse

Andre vejledninger

Vejledningen skal ses i sammenhæng med energistyrelsens tidligere udsendte vejledninger og vejledningsudkast:

Vejledning 1: Kortlægning november 1980.

Vejledning 1: Supplement, juli 1982

Vejledning 2: Oplæg til delplaner, oktober 1980.

Vejledning 3: Kommunale delplaner (2. udkast), maj 1981.

Vejledning 4: Regionale delplaner (2. udkast), februar 1981.

Vejledning 5: Del 1: Projekter for naturgasdistribution, juli 1982.

Vejledning 5: Del 2: Projekter for fjernvarmeforsyning. 1. Udkast, juli 1982.

Vejledning 6: Regionale oversigter, Del A: Sammenfatning af kortlægning, juli 1982

Herudover er følgende vejledninger under udarbejdelse:

Vejledning 7: Kommunale oplæg.

Vejledning 8: Regionale varmeforsyningsplaner.

Vejledning 9: Kommunale varmeforsyningsplaner.

Energistyrelsen, september 1982.

2. REGIONALE VARMEFORSYNINGSOVERSIGTER

Lov om varmeforsyning

Lov om varmeforsyning har til formål at fremme en samfundsøkonomisk energianvendelse til rumopvarmningsformål og at bidrage til fortrængning af olieforbrug. Målsætningen skal opfyldes gennem en planlægning, som på længere sigt skal resultere i regionale varmeforsyningsplaner samt kommunale varmeforsyningsplaner, der omfatter hele det pågældende område af amtet/kommunen og belyser anvendelse af forskellige forsyningssystemer og energikilder. Varmeforsyningsplaner realiseres i kraft af lovens bestemmelser om udarbejdelse og godkendelse af projekter m.v.

Spredning varmeforbrug på flere kilder

Inden for lovens generelle målsætning skal planlægningen bidrage til den bedst mulige udnyttelse af forskellige energiressourcer bl.a. gennem etablering af kollektive varmeforsyningssystemer. For at befordre en planmæssig behandling og indpasning også af særligt hastende projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, først og fremmest naturgas og kraftvarme/overskudsvarme, indeholder loven overgangsbestemmelser for planlægningen i perioden indtil generelle varmeforsyningsplaner foreligger.

Regionale Varmeforsyningsoversigter

Som et vigtigt led i planlægningens indhold og tilrettelæggelse bestemmes i de ovenfor nævnte regler om administration af kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 i lov om varmeforsyning, at der skal udarbejdes regionale varmeforsyningsoversigter.

Samarbejde om udarbejdelse af regionale varmeforsyningsoversigter

Regionale varmeforsyningsoversigter udarbejdes i et samarbejde mellem amtsråd og kommunalbestyrelser. Berørte forsyningsselskaber forudsættes inddraget i arbejdet. Resultaterne stilles til rådighed for de berørte kommuner og amtskommuner samt energistyrelsens arbejde med varmeforsyningsplanlægning. Herudover vil materialet kunne være til støtte for forsyningsselskaber, der medvirker i udarbejdelse af planer og projekter for varmeforsyning. Energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forhold, som indgår i en regional varmeforsyningsoversigt, skal belyses indenfor bestemte tidsfrister.

Indhold i regionale varmeforsyningsoversigter

Blandt typiske emner, som indgår i regionale varmeforsyningsoversigter, kan bl.a. angives:

Sammenfatning af resultater af kommuners planlægningsarbejde, f.eks. kortlægning og oplæg.

Amtsrådets overvejelser vedrørende lokalisering af særligt varmeproducerende og/eller særligt varmeforbrugende virksomheder og anlæg.

Herudover kan det være hensigtsmæssigt i oversigten at inddrage beskrivelser af naturgasforsyningsmuligheder (f.eks. det potentielle marked) samt belysninger af regionale elforsyningsmuligheder (f.eks. redegørelse for elforsyningssystemets kapacitets- og belastningsforhold).

Formål

Regionale varmeforsyningsoversigter tjener forskellige formål hos de berørte myndigheder.

I hovedparten af amtskommunerne indgår regionale varmeforsyningsoversiger i grundlaget for den generelle varmeforsyningsplanlægning, idet en række forsyningsmuligheder belyses oversigtligt med henblik på at kunne indgå i grundlaget for kommunernes udarbejdelse af oplæg m.v. samt danne forberedelse af regionale varmeforsyningsplaner. Herudover vil oversigterne for samtlige amtskommuner danne støtte til amtsrådets varetagelse af opgaver i forbindelse med igangværende delplanlægning, herunder vurdering af kommunale oplæg til delplaner, deltagelse i direktivforhandlinger, udarbejdelse af sammenfatninger af oplæg, samt udarbejdelse af evt. regionale delplaner.

I kommunerne vil ressourceopgørelser og særlige undersøgelser kunne udgøre en del af forudsætningerne for udarbejdelsen af oplæg om tilrettelæggelsen af kommunens fremtidige varmeforsyning. I denne sammenhæng vil regionale varmeforsyningsoversigter supplere den kortlægning af lokale varmeforsyningsforhold, som udføres af kommunerne. Herigennem kan oversigterne tjene til en første udpegning af problemer og muligheder som bør belyses nærmere som led i den kommunale varmeforsyningsplanlægning. Endvidere kan de regionale oversigter danne grundlag for eventuelle supplerende kommunale kortlægninger af de i oversigten behandlede ressourcer.

I den overordnede energi- og varmeforsyningsplanlægning forventes regionale varmeforsyningsoversigter at udgøre et hensigtsmæssigt middel til tilvejebringelse og ajourføring af landsdækkende datamængder vedrørende de kommunale og regionale varmeforsyningsforhold. (landsenergiatlas m.v.).

3. VEJLEDNING 6, OPBYGNING

Vejledningens opbygning

Vejledningen består af hovedafsnittet, Del B: Regionale Ressourceopgørelser samt bilag. Som nævnt indledningsvis foreligger Del A, om sammenfatning af kortlægning i endelig udgave i juli 1982.

Del A Indhold

I vejledningens Del A er angivet en fremgangsmåde ved sammenfatning af resultater af kommunernes kortlægning af lokale varmeforsyningsforhold.

Del B Indhold

I nærværende Del B, er angivet fremgangsmåder for, hvorledes der kan foretages opgørelser på amtskommunalt niveau af potentielle energimængder i brændbart affald, overskudstræ, overskudshalm, overskudsvarme fra industri, eksisterende kraftværker og renseanlæg. Endvidere angives, hvorledes der kan foretages opgørelse af ressourcer i andre energikilder som vind, biogas samt geotermisk energi.

Skemaer

Til hvert af kapitlerne i Del B er knyttet bilag med forslag til skemaer, der kan anvendes til opgørelsen af de potentielle energimængder i hver af de omhandlede kilder.

Formål

Forudætninger for ressourceopgørelser

Opgørelserne har til formål at kortlægge det potentielle ressourcegrundlag og den faktiske hhv. endeligt besluttede udnyttelse af de omhandlede ressourcer, mens planlægning og koordination af fremtidige afsætningsmuligheder for de forskellige ressourcer, organisatoriske og økonomiske forhold m.v. ikke er omfattet.

Anvendelse og ajourføring af eksisterende data

I en vis udstrækning vedrører ressourceopgørelserne forhold, som omfattes af anden sektorplanlægning. Det er i denne forbindelse vigtigt, at oversigtsudarbejdelsen tager udgangspunkt i foreliggende data og oplysninger, og at disse i nødvendigt omfang ajourføres og suppleres med henblik på anvendelse i varmeforsyningsplanlægningen.

Bilag

DEL B: REGIONALE RESSOURCEOPGØRELSER

INDHOLDSFORTEGNELSE:

side B-1 BRÆNDBART AFFALD 14 B-1.1 Definition og afgrænsning B-1.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse B-1.3 Opgørelse af ressourcegrundlag B-1.4 Vurdering af energiudnyttelse BILAG: B-1.I Referencemateriale for brændbart affald 21 B-1.II Skemaer til opgørelse af energiressourcer i brændbart affald B-2 MARGINALE TRÆRESSOURCER 30 B-2.1 Definition og afgrænsning B-2.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse B-2.3 Opgørelse af ressourcegrundlag B-2.4 Vurdering af energiudnyttelse Bilag: B-2.I Referencemateriale for marginale træressourcer 36 B-2.II Skemaer til opgørelse af energiressourcer i overskudstræ B-3 OVERSKUDSHALM 44 B-3.1 Definition og afgrænsning B-3.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse B-3.3 Opgørelse af ressourcegrundlag B-3.4 Vurdering af energiudnyttelse BILAG: B-3.I Referencemateriale for overskudshalm 50 B-3.II Skemaer til opgørelse af energiressourcer i overskudshalm B-4 OVERSKUDSVARME 60 B-4.1 Definition og afgrænsning B-4.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse B-4.3 Opgørelse af ressourcegrundlag B-4.4 Vurdering af energiudnyttelse BILAG: B-4.I Referencemateriale for overskudsvarme 70 B-4.II Skemaer til opgørelse af overskudsvarme fra kraftværker, industri og renseanlæg B-5 GEOTERMISK ENERGI 79 B-5.1 Definition og afgrænsning B-5.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse B-5.3 Opgørelse af ressourcegrundlag B-5.4 Vurdering af energiudnyttelse B-5.I Referencemateriale for geotermisk energi 88 B-5.II Skemaer til opgørelse af energiressourcer i geotermisk energi B-6 BIOGAS 92 B-6.1 Definition og afgrænsning B-6.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse B-6.3 Opgørelse af ressourcegrundlag B-6.4 Vurdering af energiudnyttelse BILAG: B-6.I Referencemateriale for biogas 99 B-6.II Skemaer til opgørelse af energiressourcer i biogas B-7 VINDENERGI 109 B-7.1 Definition og afgrænsning B-7.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse B-7.3 Opgørelse af ressourcegrundlag B-7.4 Vurdering af energiudnyttelse BILAG: B-7.I Referencemateriale for vindenergi 115

B-7.II Skemaer til opgørelse af vindenergi

B-1. BRÆNDBART AFFALD

B-1.1 Definition og afgrænsning

Affaldskategorier

Begrebet brændbart affald dækker over en række forskellige affaldstyper, der hensigtsmæssigt kan opdeles i affaldskategorier.

Opgørelsen af brændbart affald som energiressource bør som hovedregel følge den opdeling i affaldskategorier, der anvendes i den amtskommunale affaldsplanlægning. Nedenstående kategorier er foreslået benyttet af Miljøstyrelsen til affaldsplanlægning, og foreslås derfor også anvendt i denne sammenhæng. Husholdningsaffald eller dagrenovation, består af en række kasserede materialer fra forbrug i husholdninger samt lignende affald fra restaurationer, kantiner og institutioner.

Handels- og kontoraffald,

omfatter dagrenovationslignende affald fra private og offentlige virksomheder uden egentligt produktionsaffald, f.eks. detailhandel og kontor. Affaldet består hovedsageligt af papir, pap og emballage. Der vil endvidere indgå kasserede varer fra detailhandel.

Industriaffald,

omfatter fejlproduktioner og spild fra fremstillingsvirksomhed. Affaldet har et meget varierende indhold og sammensætning.

Bygge- og anlægsaffald, omfatter affald fra nedrivning, ombygning og spild ved bygge- og anlægsvirksomhed. (ekskl. overskudsjord)

Storskrald,

består af kasserede større brugsgenstande, f.eks. møbler og hårde hvidevarer, der på grund af genstandens omfang ikke kan indsamles sammen med dagrenovation.

Have-, park-, vej- og strandaffald, består af plantedele ofte blandet med mindre mængder sten, jord m.v. Affaldet, der er sæsonbetonet, stammer fra private haver samt fra det offentliges renovation af parker, veje og strande.

Brændbart affald af kategorierne: risikoaffald fra hospitaler m.v., destruktionsaffald og kemikalieaffald medregnes i det omfang, dette affald bliver, eller kan udnyttes på affaldsanlæg med energilevering.

Afgrænsning

Det kan overvejes at afgrænse opgørelsen til alene at omfatte brændbart affald, der er omfattet af kollektive renovationsordninger, såfremt disse dækker hovedparten af den totale affaldsmængde. Ved denne afgrænsning opgøres ikke affald, som producenten selv skaffer sig af med, eksempelvis dagrenovation fra områder uden renovationsordning, og affald fra industrier der har eget behandlings- eller deponeringsanlæg.

B-1.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse

Befolkningsunderlaget

Befolkningsunderlagets sammensætning og geografiske placering har væsentlig betydning for mængden af brændbart affald, da en væsentlig andel af det brændbare affald kommer fra husholdningerne.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt at skelne mellem by- og landbefolkning, mellem fastboende og periodevise beboere (sæsontillæg i områder med sommerhuse, campingpladser m.v. og sæsonfradrag i bopælskommune m.v.). Denne skelnen har også indflydelse på sæsonvariationer i affaldsmængden.

Beskæftigelse og produktion

Industriaffald samt handels- og kontoraffald kan opgøres i relation til antal ansatte og produktionens art og omfang.

En del industriaffald genanvendes idag enten på den affaldsproducerende virksomhed eller på en anden virksomhed. I sammenhæng med at flere større virksomheder har eget deponerings- eller behandlingsanlæg, kan det derfor være vanskeligt at opgøre den andel af industriaffaldet, der håndteres i et offentligt organiseret affaldssystem.

Såvidt muligt må det tilstræbes at medtage alle affaldsmægder, der ikke er bundet til en genanvendelsesproces, idet disse mængder kan tænkes at ville indgå i en kollektiv renovationsordning på et senere tidspunkt.

B.-1.3 Opgørelse af ressourcegrundlag

Eksisterende data

Gennem den hidtil gennemførte amtskommunale affaldsplanlægning kan der være indsamlet oplysninger om lokalisering og mængder af brændbart affald. Disse oplysninger vil normalt kunne udgøre grundlaget for en opgørelse af energiressourcen i brændbart affald. De her beskrevne supplerende metoder kan betragtes som en mulig udbygning og afstemning af allerede indsamlede data.

Der foreligger på kommunalt niveau data tilvejebragt i overensstemmelse med den af energistyrelsen udsendte vejledning: Planlægning af varmeforsyning, Vejledning 1: »Kortlægning«. Eksistensen af fælleskommunale affaldsanlæg kan i visse tilfælde have medført, at mere end een kommune har medregnet en given affaldsmængde i sin kortlægning. Der må derfor i den regionale ressourceopgørelse tages udgangspunkt i en geografisk opdeling af affaldsoplande for de eksisterende og affaldsanlæg.

Supplerende data

Der kan være behov for at indsamle supplerende data, hvis den hidtidige planlægning ikke i tilstrækkeligt omfang kan give entydige oplysninger om mængder, lokalisering og mulig anvendelse i energiforsyningen. Det kan her komme på tale at rette en kontakt direkte til det enkelte affaldsanlæg eller større affaldsproducenter, til eksempel større virksomheder eller institutioner.

Endelig kan en overslagsberegning baseret på erfaringsmæssigt opgjorte specifikke affaldsmængder (affaldsmægde pr. kategorienhed pr. år) give et skøn over de totale affaldsmængder og yderligere give mulighed for afstemning med øvrige datakilder. Denne metode er beskrevet nærmere i bilag B-1.I.

Tidshorisont

Mængderne af brændbart affald vurderes med 1980 som basisår, og fremskrives til 1983, 1987 og 1991. Hvis der forudses en jævn udvikling i perioden fra 1980 til 1991, kan opgørelser for årene 1983 og 1987 udelades.

Fremskrivningen må baseres på en række forudsætninger, der kort redegøres for - evt. med henvisning til referencemateriale. Heri kan indgå forudsætninger vedrørende:

Befolkningsunderlaget og den forventede udvikling i mængde af brændbart affald pr. indbygger

Antal af industrivirksomheder og døgninstitutioner m.v. samt udviklingen i genanvendelse af affald

Husholdningers/institutioners egne genbrugstilbøjeligheder

Eksisterende og besluttede affaldsanlæg, deres kapacitet samt fremtidig dækning af kollektive renovationsordninger

Den teknologiske udvikling i affaldsbehandlingen og udnyttelse af nye affaldskategorier.

B-1.4 Vurdering af energiudnyttelse

Opgørelse

Den totale mængde brændbart affald (eksklusive genanvendelsesandel), omregnes til total energimængde og opdeles i en udnyttet og ikke udnyttet energimængde. Udnyttede energimængder opgives som den energimængde, der er blevet indfyret i anlæg med energileverance i 1980. For 1983, 1987 og 1991 opgøres på tilsvarende måde den planlagte/-forventede udnyttede energimængde og den ikke udnyttede energimængde.

Den faktiske og forventede energiudnyttelse kan opgøres i nedenstående fire hovedgrupper:

1. Faktisk udnyttet energimængde.

2. Mulig udnyttet energimængde under forudsætning af fuld udnyttelse af kapaciteten i eksisterende/besluttede affaldsanlæg med energileverance.

3. Mulig yderligere udnyttelse under forudsætning af forøget kapacitet af affaldsanlæg med energileverance ud over de allerede besluttede anlæg.

4. Ikke udnyttelig energimængde.

Nuværende ikke udnyttede ressourcer

Der gøres rede for, i hvilket omfang de nuværende ikke udnyttede energiressourcer, kan udnyttes i eksisterende og besluttede affaldsanlæg med energileverance. Kun udnyttelse af overskydende kapacitet eller oliefortrængning i indfyringen betragtes som en relevant yderligere udnyttelsesmulighed.

Ikke udnyttede fremtidige ressourcer

Eventuelle ikke udnyttede mængder af brændbart affald for årene 1983, 1987 og 1991, som vil kunne forbrændes ved fuld udnyttelse af kapaciteten i eksisterende og besluttede affaldsanlæg med energileverance opgøres tilsvarende.

Der foretages en sammenfattende vurdering af, i hvilken udstrækning de ikke udnyttede energimængder kan udnyttes inden for regionen, såfremt der var tilstrækkelig kapacitet til rådighed i affaldsanlæg med energilevering. Det kan yderligere vurderes om affaldsmængder indenfor kategorien ikke udnyttelig energimængde eventuelt kan påregnes udnyttet i et fremtidig affaldssystem som følge af ændrede tekniske eller økonomiske forudsætninger.

Bilag B-1.I REFERENCEMATERIALE FOR BRÆNDBART AFFALD

Kildemateriale

Litt. B-1.1:

Energiministeriets varmeplanudvalg: Vedvarende energi, elvarme m.v. i varmeforsyningsplanlægningen. Bilag til tredie delbetænkning, 1980.

Litt. B-1.2:

Miljøstyrelsen: Vejledning i affaldsdeponering, 1982.

Litt. B-1.3:

Miljøstyrelsen: Affaldsplanlægning - status og udviklingstendenser, 1982.

Litt. B-1.4:

GENDAN A/S: Materialestrømme gennem private husholdninger, 1980.

Litt. B-1.5

GENDAN A/S: Erhvervsaffald, august 1982.

Brændbar andel

Som et gennemsnit kan 63 pct. af den totale affaldsmængde, målt efter vægt, antages at være brændbar. Ikke brændbare dele kommer især fra bygge- og anlægssektoren (grus, jord m.v.).

For de enkelte affaldskategorier vil den brændbare andel af affaldet være meget varierende. Der kan groft taget regnes med at hele mængden af husholdningsaffald samt handels- og kontoraffald er brændbar. Af industriaffald regnes i de amtskommunale affaldsplaner 40-70 pct. som brændbar, bygge- og anlægsaffald samt storskrald 0-20 pct, medens den brændbare andel af have-/park-/vej-/-strandaffald er stærkt varierende. (Litt.-B-1.3).

I nogle affaldsplaner er benyttet betegnelsen behandeligt/ikke behandleligt affald, hvilket imidlertid kan betragtes som identisk med brændbart/ikke brændbart affald, idet kun forbrændingsanlæg har indgået i planerne omkring behandlingen af affaldet.

Gennemsnitlig brændværdi

Den gennemsnitlige brændværdi for den brændbare del af affald vil typisk ligge i intervallet 7-13 GJ pr. tons.

I de amtskommunale affaldsplaner er der benyttet følgende intervaller for brændværdien af de enkelte affaldskategorier:

husholdningsaffald: 8.0 - 9.2 GJ/t handels- og kontoraffald: 10.5 - 12.5 GJ/t industriaffald, storskrald og haveaffald m.v.: 8.0 - 11.3 GJ/t

For husholdningsaffald forventes fremover en forøgelse i indholdet af papir og plastik, og dermed en forventet stigning i brændværdien. Den forventede stigning må dog vurderes overfor en eventuelt øget genanvendelse af de brændbare dele af affaldet.

Affaldsmængde

For de enkelte affaldskategorier kan der erfaringsmæssigt opgøres den gennemsnitlie årlige affaldsproduktion pr. indbygger, der betegnes den specifikke affaldsmængde. Denne er sammen med den forventede stigningstakt for de enkelte affaldskategorier er som et landsgennemsnit vurderet i tabellen på næste side.

AFFALDS- SPECIFIK AFFALDSMÆNGDE(* 2) VÆKST(* 4) KILDE kg/indbygger/år, 1980 pct./år -------------------------------------------------------------------- Husholdninger 245 0-1/2 Storskrald 40 0-1 Have-, park-,vej- og strandaffald 35 1-2 -------------------------------------------------------------------- Handel og kontor(* 3) 77 0-1 Industri(* 3) 195 2 Byggeri og anlæg(* 3) 90 0

Bilag B-1.II SKEMAER TIL OPGØRELSE AF ENERGIRESSOURCER I BRÆNDBART AFFALD

Generel vejledning

I det følgende angives samleskemaer og hjælpeskemaer til brug ved ressourceopgørelsen. Hvor affaldsanlæg er fælleskommunale, kan mængderne angives fælles for de kommuner, der leverer brændbart affald til eller modtager energi fra anlægget.

Oversigt over skemaer SKEMA VI-B-1.1.1 BRÆNDBART AFFALD RESSOURCEGRUNDLAG Sektion 1: Mulig energimængde Sektion 2: Ressourceopgørelse SKEMA VI-B-1.2.1 BRÆNDBART AFFALD, UDNYTTELSE Sektion 1: Udnyttet energimængde Sektion 2: Sæsonvariation SKEMA VI-B-1.2.2 BRÆNDBART AFFALD, MULIG UDNYTTELSE Sektion 1: Mulig energimængde

Det kan være tilstrækkeligt at udfylde sektion 1 skemaer, idet disse er de overordnede skemaer, og de efterfølgende skemaer kan betragtes som hjælpeskemaer.

BRÆNDBART AFFALD

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Mulig energimængde

Skemanr.: B-1.1.1

Sektion: 1

KOMMENTARER

Opgørelsesmetode: Det anføres om mængderne stammer fra affaldsplanen eller er baseret på specifikke affaldsmængder.

Ad (1): Der udfyldes 1 linie pr. kommune. Reg.nr. svarende til Danmarks Statistiks kommunenummer.

Ad (2): Den totale mængde brændbart affald angives samlet for de anførte affaldskategorier (jvf. afsnit B-1.1). Kildematerialet kan være den amtsregionale affaldsplan eller en opgørelse baseret på specifikke affaldsmængder (jvf. bilag B-1.I).

Ad (3): Overføres fra sektion 2 søjle (12).

Ad (4): Gennemsnitlig brændværdi beregnes som divisionen af søjle (3) og (2).

Ad (5): Oplysninger om anlæggenes årsvirkningsgrad må fremskaffes fra det enkelte affaldsanlæg, idet denne vil afhænge af anlægstype og driftform m.m.

Ad (6): Beregnes som produktet af søjle (3) og (5).

BRÆNDBART AFFALD

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Ressourceopgørelse

Skemanr.: B-1.1.1

Sektion: 2

KOMMENTARER

Ad (3) og (5): I sommerhusområder opgøres det samlede antal husstande og personenheder. Opholdets varighed må vurderes lokalt, og vil bl.a. afhænge af tilbøjeligheden til udlejning af sommerhuse m.m. Et fradrag i bopælskommune vil evt. kunne modsvares af et tillæg fra tilkommende ferierejsende.

Ad (4) og (7)-(10): Data kan indhentes fra affaldsplan eller beregnes på grundlag af specifikke affaldsmængder (jvf. bilag B-1.I).

Ad (11): Sum af (6), (7), (8), (9) og (10).

Ad (12): Kan beregnes ved hjælp af de anførte gennemsnitlige brændværdier i bilag B-1.I eller der kan evt. fremskaffes data fra eksisterende affaldsanlæg.

BRÆNDBART AFFALD

Skemanavn: UDNYTTELSE, Mulig energimængde

Skemanr.: B.1.2.1

Sektion 1

KOMMENTARER

Ad (2): Der medtages eksisterende og besluttede anlæg. Nummerering svarende til den i kortlægningen anvendte.

Ad (3): Anlægstype kan beskrives svarende til signaturoversigt i bilag I med oplysning om, der er tale om anlæg med/uden energileverencer, hvilket markeres ved M/U.

Ad (4): Oplysninger indhentes specifikt for det enkelte termiske anlæg.

Ad (5): Overføres fra skema B-1.1.1, sektion 1, søjle (3).

Ad (6): Andel af den samlede affaldsmængde, der leveres til anlæg med energileverence.

Ad (7): Andel af den leverede energimængde, der faktisk udnyttes i varmeforsyningen.

Ad (8): Den ikke leverede energimængde beregnes som forskellen mellem søjle (6) og (7).

Ad (9): Den ikke udnyttede energimængde beregnes som forskellen mellem søjle (5) og (6).

BRÆNDBART AFFALD

Skemanavn: UDNYTTELSE, Udnyttet energimængde, sæsonvariation

Skemanr.: B-1.2.1

Sektion 2

KOMMENTARER

Ad 2-13: Vurderes på grundlag af tilførte affaldsmængder til det enkelte anlæg. Variationer i brændværdien over året vil normalt være uden større betydning.

BRÆNDBART AFFALD

Skemanavn: MULIG UDNYTTELSE, Mulig energimængde

Skemanr.: B-1.2.2

Sektion 1

KOMMENTARER

Ad (2): Overføres fra søjle (9), skema B-1.2.1, sektion 1.

Ad (3): Overskudskapacitet af eksisterende og besluttede anlæg, beregnet som TJ an anlæg pr. år.

Ad (4): For eksisterende anlæg anvendes den faktiske virkningsgrad, medens der for nye besluttede anlæg kan benyttes 70 pct. som årsvirkningsgrad.

Ad (5): Lig med (3), hvis den ikke udnyttede energimængde (2) er større end overskudskapaciteten (3), - ellers lig med (2).

Ad (6): Anvendes kun hvis der forefindes en ikke udnyttet energimængde ud over den besluttede overskudskapacitet ((2) større end (3)).

Ad (7): Beregnes som summen af søjle (5) og (6).

Ad (8): Beregnes som produktet af søjle (7) og (4).

Ad (9): Beregnes som forskellen mellem søjle (2) og (7).

B-2. MARGINALE TRÆRESSOURCER

B-2.1 Definition og afgrænsning

Kategorier af træressourcer

Træproduktionen foregår primært i skovene, men kan også hidrøre fra frugtplantager, læhegn m.v. (anden produktion).

En væsentlig del af skovens træproduktion (omkring 90 pct.) udnyttes som industritræ, hvor der imidlertid fra den enkelte træforarbejdende virksomhed kan forekomme overskudstræ i form af spildprodukter fra produktionen. Industritræ - der også betegnes gavntræ - vil typisk have en diameter på over 7 cm. En del af den træmængde, der på denne måde kategoriseres som industritræ sælges som brænde og finder hovedsagelig anvendelse i de enkelte husholdninger til opvarmningsformål.

Affaldstræ (ikke industritræ og brænde), består af trædele med en diameter typisk mindre end 7 cm og hidrører hovedsagelig fra de første tyndinger og renafdrift ved løv- og nåletræsbevoksninger samt renafdrift ved bjergfyr.

Tyndingerne gennemføres normalt flere gange for en skovbevoksning. Førstegangstyndingen finder sted ca. 20 år efter tilplantningen. Der fældes herved 30-50 pct. af træmassen. Andengangstyndingen foregår ofte ca. 5 år senere, hvorved yderligere 30-50 pct. af den resterende træmasse fældes. Senere tynding forekommer inden renafdriften, der er det sidste hugstindgreb i en skovbevoksning.

FIGUR 1 KATEGORIER AF MARGINALE TRÆRESSOURCER

FIGUR 2 ANVENDTE BETEGNELSER

Ved renafdriften bliver selve skovbevoksningen ryddet og affaldstræet vil her udgøre grene og mindre trædele samt stød. Affaldstræet fra tyndinger og renafdriften vil kunne anvendes i en flisproduktion.

Anden træproduktion består af rydnings- og beskæringsaffald fra frugtplantager, vejtræer, haver, parker m.v., overskudstræ fra byggepladser samt alle trædele fra rydning af udlevede læhegn. På figur 1 og 2 er vist en skematisk oversigt over de anvendte kategorier af marginale træressourcer samt betegnelser for de enkelte trædele.

B-2.2 Forudsætninger og ressourceopgørelse.

Opgørelsen af marginale træressourcer må vurderes på grundlag af den forventede træproduktion, træets bearbejdning og tilstand samt den fremtidige udnyttelse, eventuelt med fremkomsten af ny teknologi.

På de enkelte skovdistrikter vil der normalt foreligge planer for den forventede træproduktion, herunder planer for nyplantning, udtynding og renafdrift. På grundlag heraf må den forventede hugst af industritræ og mængden af overskudstræ opgøres.

Den andel af industritræet, der sælges som brænde i skovene, kan variere betydeligt for de enkelte skovdistrikter. Oplysninger om mængden af brænde må derfor indhentes lokalt. Brænde vil oftest udgøre den del af industritræet, der har mindst diameter (typisk 7-15 - cm).

FIGUR 3 OPGØRELSE AF RESSOURCEGRUNDLAG

I træforarbejdende virksomheder kan der forekomme overskudstræ i form af spildprodukter fra produktion til eksempel bark og savsmuld forudsat der ikke er tørreri. Oplysninger om mængder og tilstand må indhentes hos de aktuelle virksomheder eller kan evt. skønnes på grundlag af oplysninger i den gennemførte affaldsplanlægning.

Opgørelsen af overskudstræ fra frugtplantager m.m. må vurderes på grundlag af årlig rydningstakt og beskæring samt mulighederne for at oparbejde disse mængder til flis.

B-2.3 Opgørelse af ressourcegrundlag

Eksisterende data

Opgørelsen af de marginale træressourcer kan foregå ud fra nedenstående to metoder.

Metode 1:

Der kan indhentes oplysninger om skovens træproduktion (industritræ og brænde) og mængden af affaldstræ direkte ved henvendelse til de lokale skovdistrikter eller Danske Skoves Handelskontor. Oplysninger om overskudstræ fra industriproduktionen samt overskudstræ fra frugtplanter m.m. indhentes fra henholdsvis de enkelte virksomheder, plantageejere samt kommunen.

Metode 2:

Oplysningerne kan også indhentes fra Skovteknisk Institut, der har udarbejdet et beregningsgrundlag til opgørelse af den del af træproduktionen, der ikke udnyttes industrielt. Modellen tager hensyn til marginale træressourcer fra skove, træindustrier, læhegn, frugtplantager samt andre marginale ressourcer, såsom beskæringsaffald fra parker, vejtræer m.v.

På grundlag af den generelle usikkerhed ved opgørelsen af overskudstræ, kan det anbefales at anvende begge beregningsmetoder, for derved at supplere foreliggende oplysninger og foretage en afstemning af resultaterne på de områder, hvor dette er muligt.

Supplerende data

Danmarks Statistik gennemfører årligt undersøgelsr over hugsten i skove og plantager. Skovarealet og stående vedmasse er yderligere belyst i Danmarks Statistik: Skovtælling 1976. Antal og størrelse af frugtplantager er belyst i Danmarks Statistik: Frugttræstælling 1977.

Læhegn og andet overskudstræ fra beskæring og byggepladser kan være belyst i affaldsplanlægningen. Der kan dog vise sig at være behov for at indhente supplerende oplysninger fra kommunerne. For læhegn kan oplysninger indhentes bl.a. hos Det Danske Hedeselskabs Læplantningsafdeling.

Tidshorisont

Mængden af marginale træressourcer, den eksisterende og mulige anvendelse i energiforsyningen opgøres med 1980 som basisår, og fremskives til 1983, 1987 og 1991. Hvis der forudses en jævn udvikling i perioden fra 1980 til 1991, kan opgørelser for årene 1983 og 1987 udelades.

B-2.4 Vurdering af energiudnyttelse

Opgørelse

Den nuværende og forventede energiudnyttelse kan opgøres i nedenstående fire hovedgrupper:

1. Faktisk udnyttet energimængde.

2. Mulig udnyttet energimængde, under forudsætning af fuld udnyttelse af kapaciteten i eksisterende/besluttede træforbrændingsanlæg.

3. Mulig yderligere udnyttelse under forudsætning af forøget kapacitet af træforbrændingsanlæg med energileverance, ud over allerede besluttede anlæg.

4. Ikke udnyttelig energimængde.

Udnyttet energimængde

Den totale mængde overskudstræ, omregnet til energimængde, opdeles efter udnyttet og ikke udnyttet energimængde. For individuelle fyringsanlæg antages, at den mængde brænde, der blev solgt fra skov i 1980 også blev anvendt i 1980.

For årene 1983, 1987 og 1991 opgøres på tilsvarende måde den planlagte/forventede udnyttede energimængde, den ikke udnyttede og den ikke udnyttelige energimængde.

Ikke udnyttede ressourcer

For 1980 opgøres også det overskudstræ (stubbe og rødder), som af økonomiske eller tekniske grunde ikke er udnyttet i eksisterende træforbrændingsanlæg. Denne mængde omregnes til energimængde, og kan anføres under ikke udnyttelig energimængde.

Der foretages en sammenfattende vurdering af, i hvilken udstrækning de ikke udnyttede energimængder kan udnyttes inden for regionen ved afbrænding i eksisterende og besluttede træforbrændingsanlæg, der er tilknyttet en energiforsyning.

I vurderingen af den fremtidige udnyttelse, må der tages hensyn til, at ny teknologi kan ændre grænsedragningen mellem udnyttelige og ikke udnyttelige træressourcer. Der kan herunder forventes en øget energimæssig anvendelse af marginale træressourcer, eksempelvis stubbe og rødder. En fortsat udbygning med individuelle og kollektive træforbrændingsanlæg vil også medføre øget anvendelse af de i dag ikke udnyttede ressourcer.

Fugtindhold i pct. af tørvægt totalvægt -------------------------------------------------------------------- pct. pct. Friskfældet træ (grønt træ) 100-70 50-41 Skovtørt træ (stabler i skoven) 50-25 33-20 Lufttørret træ (1/2-1 års udendørs 25-15 20-13 hensigtsmæssig lagring) Bygningstørt træ (tørret i lade 15-10 13- 8 eller i tørreanlæg) Møbeltørt træ (tørret i tørreanlæg) 10- 6 8- 5

TABEL 1 FUGTINDHOLD I FORHOLD TIL TØRVÆGT OG TOTALVÆGT (Litt. B-2.5)

FIGUR 4 RUMVÆGT VED FORSKELLIG FUGTINDHOLD I PROCENT AF TØRVÆGTEN (Litt. B-2.5)

Bilag B-2.I REFERENCEMATERIALE FOR MARGINALE TRÆRESSOURCER

Kildemateriale

Litt. B-2.1: Christensen, Stig: Danske Skovdistrikter 1979, Danske Forstkandidaters Forening.

Litt. B-2.2: Danmarks Statistik: Skovtælling, Frugtplantager og Industriens Energiforbrug

Litt. B-2.3: Danmarks Statistik: Hugsten i skove og plantager, landsbrugsstatistik

Litt. B-2.4: Dansk Kedelforening: Kompendium fra orienteringsdag om træfyring - Træ samt brændsel, 1978.

Litt. B-2.5: Baumbach, C. L.: Fyring med træ, Del 1, Teknologisk Institut, December 1977.

Litt. B-2.6: Skyum, Jørgen: Marginale træressourcer i Danmark, Skovteknisk Institut 4-1979.

Litt. B-2.7: Baadsgaard-Jensen, Jørgen: Grønflis som brændsel, Skovteknisk Institut 1-1982.

Beregning rumvægt og fugtindhold

Rumvægten varierer med træets fugtindhold, der især har betydning ved en opgørelse af fugtindhold, der især har betydning ved friskfældet træ. Tabel 1 angiver fugtindholdet i forhold til henholdsvis totalvægt og tørvægt for henholdsvis friskfældet og tørret træ.

Kendes fugtindholdet for en bestemt træsort kan figur 4 anvendes til at angive et skøn over træets rumvægt (Litt. B-2.6).

Træarts- Rumtæthed Friskrumvægt Brændværdi i gruppe kg/kubikmeter kg/kubikmeter tør tilstand KJ/kg -------------------------------------------------------------------- Bøg 560 1015 18000 Eg 570 1000 18840 Ask/ær 560 860 18170 Andet løvtræ 510 950 18880 Rødgran/sitka 380 740 19680 Ædelgran 370 745 19340 Bjergfyr 480 800 20100 Andet nåletræ 420 770 19890 Læhegn, løv 540 950 18840 Læhegn, nål 430 740 19550 Industritræ, løv 540 960 18840 Industritræ, nål 380 750 19550 Frugttræer 605 1230 18380 Andet 460 850 19220

TABEL 2 BRÆNDVÆRDI FOR DE ENKELTE TRÆARTER (Litt. B-2.6)

FIGUR 5 OMTRENTLIG SAMMENHÆNG MELLEM BRÆNDVÆDI OG VANDINDHOLD (Litt. B-2.6)

I tabel 2 er brændværdierne for forskelige træsorter angivet som liggende mellem 18.0 og 20.1 GJ pr. ton tørvægt. I Litt. B-2.5 (C. L. Baumbach) er brændværdierne angivet at ligge i intervallet 17.6-21.4 GJ pr. ton tørvægt, der imidlertid også omfatter andre træsorter end de i tabel 2 viste.

Som gennemsnitlig brændværdi for danske træsorter kan anvendes 18,8 GJ pr. ton tørvægt, idet der her er taget hensyn til at skovene hovedsagelig består af gran/fyr- og bøgetræer.

Da vandindholdet er af væsentlig betydning for træets brændværdi, er der i figur 5 vist sammenhængen mellem brændværdi og vandindhold i træ.

Virkningsgrad

Virkningsgrad ved indfyring i større kollektive produktionsanlæg kan antages at være 0.7-0.8 for træ med et vandindhold på 30 pct. Ved 50 pct. vandindhold falder virkningsgraden til 0.60-0.65. Virkningsgraden ved indfyring i individuelle anlæg er særdeles varierende. For nyere anlæg kan der opnås en virkningsgrad på 0.7, men mere typisk vil virkningsgraden for individuelle anlæg ligge omkring - 0.5.

Bilag B-2.II SKEMAER TIL OPGØRELSE AF ENERGIRESSOURCER I OVERSKUDSTRÆ

Generel vejledning til skemaer

I det følgende angives samleskemaer og hjælpeskemaer til brug ved ressourceopgørelsen. Hvor træforbrændingsanlæg er fælleskommunale, kan ressourcen opgøres fælles for de kommuner, der leverer overskudstræ til eller modtager energi fra anlægget, svarende til oplandsgrænsen.

Oversigt over skemaer SKEMA VI-B-2.1.1 MARGINALE TRÆRESSOURCER, RESSOURCEGRUNDLAG Sektion 1: Mulig energimængde Sektion 2: Ressourceopgørelse SKEMA VI-B-2.2.1 MARGINALE TRÆRESSOURCER, UDNYTTELSE Sektion 1: Udnyttet energimængde Sektion 2: Sæsonvariation SKEMA VI-B-2.2.2 MARGINALE TRÆRESSOURCER, MULIG UDNYTTELSE Sektion 1: Mulig energimængde

Det kan være tilstrækkeligt at udfylde sektion 1 skemaer, idet disse er de overordnede skemaer, og de efterfølgende skemaer kan betragtes som hjælpeskemaer.

MARGINALE TRÆRESSOURCER

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Mulig energimængde

Skemanr.: B-2.1.1

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2): Oplysninger kan indhentes fra Skovteknisk Institut og evt. fra det lokale skovdistrikt. Der foretages en sammenligning mellem de indhentede data og evt. afvigelser søges afklaret.

Ad (3): Rumvægt angives ofte med vandindhold på 30 pct. i forhold til totalvægt. Friskfældet træ har normalt et vandindhold på mellem 40 pct. og 60 pct. Hvis sektion 2-skemaet anvendes udfyldes denne søjle ikke.

Ad (4): Som gennemsnitlig brændværdi kan anvendes 18.8 GJ pr. ton i tør tilstand. Ved særlig dominerende træartsgrupper bør anvendes specifikke brændværdier (jvf. tabel 2, bilag B-2.I).

Ad (5): Produktet af søjle (2) og (4) med forudsat vandinhold som oplyst i søjle (3).

Ad (6): Som gennemsnit for nyere flisfyr kan benyttes en virkningsgrad på 70 pct. ved et vandindhold på 30 pct. Såvidt muligt anvendes faktisk oplyste virkningsgrader for eksisterende anlæg.

Ad (7): Produktet af søjle (5) og (6).

MARGINALE TRÆRESSOURCER

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Ressourceopgørelse

Skemanr.: B-2.1.1

Sektion: 2

KOMMENTARER

Ad (2): Oplysninger indsamles fra Skovteknisk Institut og evt. det lokale skovdistrikt.

Ad (3), (6), (9) og (12): Rumvægt angives normalt ved 30 pct. vandindhold.

Ad (4), (7), (10) og (13): Som gennemsnit kan for træ i tør tilstand anvendes 18.8 GJ pr. ton.

Ad (5): Oplysninger indsamles fra det lokale skovdistrikt.

Ad (8): Oplysninger indsamles fra den enkelte industrivirksomhed og evt. Skovteknisk Insitut.

Ad (11): Oplysninger indsamles fra affaldsplan og evt. kommunen.

Skemanavn: UDNYTTELSE, Udnyttet energimængde

Skemanr.: B-2.2.1

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2): Der medtages eksisterende og besluttede anlæg. Nummerering svarende til den i kortlægningen anvendte.

Ad (3): Anlægstype kan beskrives svarende til signaturoversigt i bilag I med oplysning om, der er tale om anlæg med/uden energileverencer, hvilket markeres ved M/U.

Ad (4): Oplysninger indhentes specifikt for det enkelte træforbrændingsanlæg.

Ad (5): Overføres fra Skema B-2.1.1, sektion 1, søjle (5).

Ad (6): Andel af overskudstræer, der leveres til anlæg med energileverence.

Ad (7): Andel af den leverede energimængde, der faktisk udnyttes i varmeforsyningen.

Ad (8): Den ikke leverede energimængde beregnes som forskellen mellem søjle (6) og (7).

Ad (9): Den ikke udnyttede energimængde beregnes som forskellen mellem søjle (5) og (6).

MARGINALE TRÆRESSOURCER

Skemanavn: UDNYTTET ENERGIMÆNGDE, Sæsonvariation

Skemanr.: B-2.2.1

Sektion: 2

KOMMENTARER

Ad 2-13: Vurderes på grundlag af tilførte træressourcer til det enkelte anlæg. Variationer i brændværdien over året vil normalt være uden større betydning.

MARGINALE TRÆRESSOURCER

Skemanavn: MULIG UDNYTTELSE, Mulig energimængde

Skemanr.: B-2.2.2

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2): Overføres fra søjle (9), skema B-2.2.1, sektion 1.

Ad (3): Overskudskapacitet af eksisterende og besluttede anlæg, beregnet som TJ an anlæg pr. år.

Ad (4): For eksisterende anlæg anvendes den faktiske virkningsgrad, medens der for nye besluttede anlæg kan benyttes 75 pct. som årsvirkningsgrad.

Ad (5): Lig med (3), hvis den ikke udnyttede energimængde (2) er større end overskudskapaciteten (3), - ellers lig med (2).

Ad (6): Anvendes kun hvis der forefindes en ikke udnyttet energimængde ud over den besluttede overskudskapacitet ((2) større end (3)).

Ad (7): Beregnes som summen af søjle (5) og (6).

Ad (8): Beregnes som produktet af søjle (7) og (4).

Ad (9): Beregnes som forskellen mellem søjle (2) og (7).

B-3. OVERSKUDSHALM

B-3.1 Definition og afgrænsning

Overskudshalm defineres i opgørelsen som den del af halmen, der efter høsten kan bjærges, og som ikke finder anvendelse i husdyrhold (foder, strøelse) til landbrugsdriften i øvrigt (dækning af kuler m.v.), eller som råvare i den industrielle celluloseproduktion eller anden industriproduktion.

Den samlede halmproduktion på markerne betegnes bruttohalmproduktionen. Med fradrag for den ikke bjærgede halmmængde fås nettohalmproduktionen, der med fradrag for anvendelsen i landbrug og industri giver produktionen af overskudshalm.

Overskudshalm er karakteriseret ved, at størstedelen i dag afbrændes på markerne eller nedpløjes. En mindre andel finder anvendelse ved indfyring i kollektive og individuelle halmfyringsanlæg.

B-3.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse

Forudsætninger

Mængden af overskudshalm i et givet år er betinget af flere samvirkende biologiske, klimatiske og dyrkningsbestemte faktorer, som knytter sig til kornproduktionen. Anvendelse af nye kornsorter kan betyde ændret halm/kerneudbytte ligesom udviklingen i bjærgningsmetoder kan ændre på dette forhold.

Tilsvarende vil ændringer vedrørende anvendelse af halm i den animalske landbrugsproduktion samt ændringer i omfanget og grundlaget for den industrielle halmanvendelse indvirke på mængden af overskudshalm. Eksempelvis kan ændringer i husdyrholdets omfang samt anvendelse af nye staldtyper ændre behovet til foder og strøelse.

Der kan yderligere indgå en erhvervsmæssig vurdering af landbrugets udvikling, herunder overgang til større og mere intensive landbrugsbedrifter samt udviklingen i den vegetabilske produktion. Disse faktorer må vurderes fra region til region, og der vil derfor ofte være behov for at indhente supplerende data hos de lokale landboorganisationer. Herudover kan henvises til Litt. B-3.7.

Ressourceopgørelse

Ved opgørelen af overskudshalm medregnes både overskudshalm, der faktisk anvendes til fyringsformål, og den halmmængde der i fremtiden påregnes at kunne anvendes til energiformål, uagtet at dette i dag af tekniske eller økonomiske årsager ikke er muligt.

Ressourceopgørelsen og de beregnede mulige energimængder opgøres geografisk efter produktionsstedernes placering i regionen. Der tages ikke hensyn til sæsonvariationer, der skyldes høsttidspunktet, da halmen antages at kunne lagres i den mellemliggende periode frem til en energimæssig udnyttelse.

FIGUR 1 OPGØRELSE AF RESSOURCEGRUNDLAG

For 1980 kan halmmængden opgøres ved den faktiske høst. For årene 1983, 1987 og 1991 regnes med en normal (middel) høst. Desuden kan angives de forudsætninger, der er gjort med hensyn til udviklingen i kornarealer, bjærgningsandel og -tilstand, vandindhold og forbrændingsværdien for årene 1983, 1987 og 1991.

B-3.3 Opgørelse af ressourcegrundlag

Eksisterende data

Gennem den hidtil gennemførte amtskommunale planlægning kan der være indsamlet oplysninger om lokalisering og mængder af overskudshalm. I givet fald kan de her beskrevne metoder bruges i forbindelse med en supplering og/eller korrigering af allerede indsamlede data.

I det følgende beskrives to metoder til opgørelse af mængden af overskudshalm.

Metode 1:

Oplysninger om høstudbytte, spildprocent samt anvendelse af den bjærgede halmmængde kan indhentes hos de lokale landboforeninger. Med udgangspunkt i disse oplysninger er det muligt at foretage en beregning af den ikke udnyttede halmmængde, der repræsenterer mængden af overskudshalm i det pågældende område.

Det kan i denne forbindelse forudsættes, at høstudbyttet (kerneudbyttet) er det samme som halmudbyttet, idet halm/kerne forholdet kan sættes lig 1:1. Fratrækkes spild ved opsamlingsmetode fås bjærget mængde og fratrækkes dernæst det halm der anvendes til strøelse, foder, cellulosefremstilling m.m. fremkommer mængden af overskudshalm.

Metode 2:

Som supplement hertil, kan der henvises til Jordbrugsøkonomisk Instituts beregning af overskudshalmens regionale fordeling (jvf. Litt. B-3.8). Instituttet har opstillet en model, der kan beregne mængden af overskudshalm ned til den enkelte kommune. Modellen bygger på grunddata fra Danmarks Statistik (Landbrugsstatistik), og indeholder et stort antal detaljerede beregningsforudsætninger over forbrug og anden anvendelse af halmen.

Modellen opgør også den bjærgede mængde raps og frøgræsser, der på landsplan udgør ca. 8 pct. af det samlede halmudbytte ved normal høst. De nævnte forudsætninger er generelle for større eller mindre dele af landet, men kan efter ønske ændres og tilpasses de lokale forhold. Der kan da ske en forholdsmæssig reduktion eller forøgelse af det forbrug, som fremgår af instituttets beregninger.

I princippet er de to beregningsmetoder ens, men da der generelt hersker stor usikkerhed omkring størrelsen af overskudshalm, må det tilrådes at begge de her beskrevne metoder anvendes i ressourceopgørelsen, og at der redegøres for eventuelle afvigelser i forudsætninger og resultater mellem de to metoder.

Supplerende data

Den mulige udnyttelse af overskudshalm i en region (Vestsjællands amt) er beskrevet i rapporten »En vurdering af mulighederne for udnyttelse af halm som brændsel i fjernvarmeanlæg« fra Økonomisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. På landsplan er gennemført en opgørelse over udnyttelsen af overskudshalm i undersøgelsen »Udnyttelse af overskudshalm i kollektive varmeforsyningsanlæg«, oktober 1979. (Litt. B-3.2).

B-3.4 Vurdering af energiudnyttelsen

Opgørelse

Den nuværende og forventede energiudnyttelse kan opgøres i nedenstående fire hovedgrupper:

1. Faktisk udnyttet energimængde.

2. Mulig udnyttet energimængde under forudsætning af fuld udnyttelse af kapaciteten i eksisterende/besluttede halmfyringsanlæg.

3. Mulig yderligere udnyttelse under forudsætning af forøget kapacitet af halmfyringsanlæg ud over allerede besluttede anlæg.

4. Ikke udnyttelig energimængde, der eksempelvis kan være bundet til andet anvendelsesformål.

Ikke udnyttede ressourcer

Der foretages en sammenfattende vurdering af, i hvilken udstrækning de ikke udnyttede energimængder kan udnyttes inden for regionen ved forbrænding i eksisterende og besluttede anlæg, der er tilknyttet eller kan tilknyttes en energiforsyning. Der bør heri indgå overvejelser om den fremtidige udvikling i anvendelsen af overskudshalm, f.eks:

Energiøkonomi ved transport og bearbejdning af halmen i forhold til udnyttelsen af energien i overskudshalmen samt konsekvenser af realprisstigning på energi

Alternative industrielle anvendelser af overskudshalm

Forventet udvikling i individuelle halmfyringsanlæg i landdistrikter og kollektive anlæg (forbrændings- og affaldsanlæg) med energileverence.

Bilag B-3.I REFERENCEMATERIALE FOR OVERSKUDSHALM

Kildemateriale, enhedsværdier for høst, brændværdier og anlægskapacitet

Kildemateriale

Litt. B-3.1:

De Samvirkende Danske Landboforeninger:

Rapport om overskudshalmens udnyttelse, specielt til fyringsformål, november 1974.

Litt. B-3.2:

Arbejdsgruppe med repræsentanter fra De Samvirkende Danske Landboforeninger, Danske fjernvarmeværkers Forening, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Landbohøjskolen, Svendborg Forbrændinganlæg, Kommunernes Landsforening: Udnyttelse af overskudshalm i kollektive varmeforsyningsanlæg, oktober 1979

Litt. B-3.3:

Svendborg kommune: Affaldsforbrændingsanlæg - og en analyse af halmforbrænding, september 1978.

Litt. B-3.4:

Gylling, Morten m.fl.: En vurdering af mulighederne for udnyttelse af halm som brændsel i fjernvarmeanlæg, Økonomisk Institut, Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole, februar 1979.

Litt. B-3.5:

Danmarks Statistik: Landbrugsstatistik

Litt. B-3.6:

Landskontoret for planteavl: Måling af halmmængde, 13. april 1982.

Litt. B-3.7:

Landboforeningerne: Regionalfremskrivning til 1985 og 1990, 1982.

Litt. B-3.8:

Jordbrugsøkonomisk Institut: Halmoverskud på lands-, amts- og kommuneniveau, oktober 1982.

Kornhøstens størrelse

For årene 1977-80 var det gennemsnitlige høstudbytte for landet som helhed på 40,4 hkg pr. ha. Yderligere specifikation fås i Danmarks Statistik: Landbrugsstatistik.

Beregning af overskudshalmmængde

Bruttohalmproduktionen angives som kornhøstudbytte pr. ha i den pågældende region multipliceret med areal udlagt til kornproduktion. Ved at reducere med den forudsatte spildmængde ved bjærgningen fremkommer nettohalmproduktionen.

Mængden af overskudshalm kan herefter beregnes ved at reducere med forbrug i landbruget jfr. ovenstående enhedsværdier til foderforbrug m.v., og med halmforbruget i industriel produktion.

Halmudbytte

Den totale produktion af halm kan med god tilnærmelse antages at være af samme vægtmængde som kernehøsten (forholdet halm/kerne lig med 1:1). Halmproduktionen er lidt højere end kernehøsten for hvede, og lidt lavere for rug, (Litt. B-3.4).

Stubhøjde

Halmproduktionen er afhængig af stubhøjden. Stubhøjden fastlægges under hensyntagen til høstarbejdet, idet højere stubbe øger mejetærskernes kernehøstningskapacitet og mindsker faren for sten i maskinen.

Målinger foretaget i 1980 og 1981 af Landskontoret for planteavl viste, at stubhøjden i ovennævnte år varierede mellem 10 og 15 cm. (Litt. B-3.6).

Spildprocent

Spildprocenten repræsenterer den andel af halmmængden, som ikke kan opsamles fra markerne. Spildprocenten kan variere betydeligt afhængig af den anvendte høstmetode, opsamlingsmetode, vejrlig m.m. (Litt. B-3.4). Værdier mellem 35 pct. og 50 pct. vil typisk være forekommende. De fleste steder i landet bør der efterlades 20-30 pct. af halmproduktionen for at opretholde det nuværende niveau for organisk stof i jorden. Dette har betydning for næringsstofbalancen og jordstrukturen.

Forbrug til husdyr m.v.

Som fordelingsnøgle for landbrugets eget forbrug af halm kan anvendes de nedenfor viste gennemsnitlige forbrug for de enkelte dyrearter (oplyst af Det Faglige Landscenter, Århus):

DYREART SPECIFIKT FORBRUG(* 5) halmforbrug kg/år Køer 1000-1300 Opdræt 500- 600 Tyrekalve 300- 400 Søer 150- 300 Svin(* 6) 25- 40

Anden anvendelse

Som et landsgennemsnit kan antages, at knap 2 pct. af halmproduktionen finder anvendelse i industrien til forarbejdning af cellulose m.v., idet denne andel dog kan variere mellem 0 og 4,5 pct. i de enkelte amter (Litt. B-3.4)

Vandindhold

Ved lagring bør halmen have et vandindhold på 15 pct. eller tørres til dette vandindhold (sund halm), idet der ved højere vandinhold er fare for selvantændelse.

Brændværdi

Forudsat et vandindhold på 15 pct. kan brændværdien antages at være 14-17 GJ/ton. (Litt. B-3.4).

Virkningsgrad

Virkningsgrad ved indfyring i kollektive anlæg vil typisk ligge i intervallet 0.5-0.8, men virkningsgrader under 0.5 kan dog optræde.

Virkningsgrad ved indfyring i individuelle anlæg er særdeles varierende. For nyere anlæg kan der regnes med en virkningsgrad på 0.5-0.6 afhængig af anlægstype. (Litt. B-3.4).

Bilag B-3.II SKEMAER TIL OPGØRELSE AF ENERGIRESSOURCER I OVERSKUDSHALM

I det følgende angives samleskemaer og hjælpeskemaer til brug ved ressourceopgørelsen. Såfremt eksisterende halmforbrændingsanlæg er fælleskommunale kan ressourcen opgøres fælles for de kommuner, der hhv. leverer overskudshalm til eller modtager energi fra anlægget, svarende til oplandsgrænsen.

Oversigt over skemaer

SKEMA VI-B-3.1.1 OVERSKUDSHALM, RESSOURCEGRUNDLAG Sektion 1: Mulig energimængde Sektion 2: Ressourceopgørelse SKEMA VI-B-3.2.1 OVERSKUDSHALM, UDNYTTELSE Sektion 1: Udnyttet energimængde Sektion 2: Sæsonvariation SKEMA VI-B.3.2.2 OVERSKUDSHALM, MULIG UDNYTTELSE Sektion 1: Mulig energimængde

Det kan være tilstrækkeligt at udfylde sektion 1 skemaer, idet disse er de overordnede skemaer og de efterfølgende skemaer kan betragtes som hjælpeskemaer.

OVERSKUDSHALM

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Mulig energimængde

Skemanr.: B-3.1.1

Sektion 1

KOMMENTARER

Ad (2): Data kan indhentes direkte fra Jordbrugsøkonomisk Institut eller hos de lokale landboforeninger.

Ad (3): For lagret halm kan forudsættes et vandindhold på 15 pct. (jvf. Bilag B-3.I).

Ad (4): Brændværdien vil normalt ligge i intervallet 14-17 GJ/ton, som gennemsnit kan anvendes 15 GJ/ton.

Ad (6): Der henvises til Bilag B-3.I, idet der for nye anlæg kan anvendes 75 pct. som gennemsnit.

OVERSKUDSHALM

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Ressourceopgørelse

Skemanr.: B-3.1.1

Sektion: 2

KOMMENTARER

Ad (2)-(5) Data kan indhentes fra Jordbrugsøkonomisk Institut eller landboforeninger. Spildprocent er omtalt i Bilag B-3.I.

Ad (6): Beregnes som anvist i Bilag B-3.I, hvor de specifikke halmmængder bør vurderes for regionen.

Ad (7): Af den samlede halmproduktion påregnes på landsplan ca. 5 pct. anvendt i industrien. Lokalisering af halmforbrugende industrier må inddrages i vurderingen. Oplysningerne kan indhentes fra den lokale planteavlskonsulent.

Ad (8): Beregnes som søjle (4) med fradrag af søjle (5), (6) og (7).

Skemanavn: UDNYTTELSE, Udnyttet energimængde

Skemanr.: B-3.2.1

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2): Der medtages eksisterende og besluttede anlæg. Nummerering svarende til den i kortlægningen anvendte.

Ad (3): Anlægstype kan beskrives svarende til signaturoversigt i bilag I med oplysning om, der er tale om anlæg med/uden energileverencer, hvilket markeres ved M/U.

Ad (4): Oplysninger indhentes specifikt for det enkelte halmfyringsanlæg.

Ad (5): Overføres fra skema B-3.1.1, sektion 1, søjle (5).

Ad (6): Andel af den samlede energimængde, der leveres til anlæg med energileverence.

Ad (7): Andel af den leverede energimængde, der faktisk udnyttes i varmeforsyningen.

Ad (8): Den ikke leverede energimængde beregnes som forskellen mellem søjle (6) og (7).

Ad (9): Den ikke udnyttede energimængde beregnes som forskellen mellem søjle (5) og (6).

OVERSKUDSHALM

Skemanavn: UDNYTTELSE, Sæsonvariation

Skemanr.: B-3.2.1

Sektion: 2

KOMMENTARER

Ad 2-13: Vurderes på grundlag af tilførte halmmængder til det enkelte anlæg. Variationer i brændværdien over året vil normalt være uden større betydning.

OVERSKUDSHALM

Skemanavn: MULIG UDNYTTELSE, Mulig energimængde

Skemanr.: B-3.2.2

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2): Overføres fra søjle (9), skema B-3.2.1, sektion 1.

Ad (3): Overskudskapacitet af eksisterende og besluttede anlæg beregnet som TJ an anlæg pr. år.

Ad (4): For eksisterende anlæg anvendes den faktiske virkningsgrad, medens der for nye besluttede anlæg kan benyttes 75 pct. som årsvirkningsgrad.

Ad (5): Lig med (3), hvis den ikke udnyttede energimængde (2) er større end overskudskapaciteten (3), - ellers lig med (2).

Ad (6): Anvendes kun hvis der forefindes en ikke udnyttet energimængde ud over den besluttede overskudskapacitet ((2) større end (3)).

Ad (7): Beregnes som summen af søjle (5) og (6).

Ad (8): Beregnes som produktet af søjle (7) og (4).

Ad (9): Beregnes som forskellen mellem søjle (2) og (7).

B-4. OVERSKUDSVARME

B-4.1 Definition og afgrænsning

Den energimængde, der frigøres ved en primærproduktion men som ikke umiddelbart nyttiggøres i produktionen, betegnes ofte som overskudsvarme. Overskudsvarme må imidlertid ikke opfattes som en ikke udnyttelig varmemængde, men som et udtryk for den varmemængde der ikke udnyttes i det første procesled i en energiomdannelse. Til eksempel kan nævnes energiindholdet i den damp der i et kraftvarmeværk ikke udnyttes i turbinerne til at producere mekanisk energi, men udnyttes i varmevekslere til produktion af varmt vand (kraftvarme).

Overskudsvarmen vil kunne optræde i forskellige medier og tilstande - f.eks. vand, damp, røggas, slam m.v. - der betegnes som forskellige typer af overskudsvarme. Udnyttelse af brændbart affald til evt. produktion af overskudsvarme er beskrevet i afsnittet om brændbart affald og medtages derfor ikke her.

Der findes et stort antal producenter af overskudsvarme, men kun fra et begrænset antal af disse vil det ud fra en teknisk eller økonomisk betragtning være rimeligt at udnytte overskudsvarmen til intern eller ekstern anvendelse.

Den interne anvendelse vil typisk vedrøre opvarmnings- eller procesformål og derved reducere brændselsindkøbet til disse formål. Eksternt vil overskudsvarmen typisk kunne udnyttes i et fjernvarmesystem, ved tilslutning via en varmeveksler eller indirekte gennem en varmepumpe.

FIGUR 1 OPGØRELSE AF RESSOURCEGRUNDLAG

B-4.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse

Opgørelsen af overskudsvarme vil være afgrænset til de større producenter, hvor der foreligger en mulighed for ekstern anvendelse. Herunder hører til eksempel kraftværker, større virksomheder samt visse renseanlæg. Om denne kategoriopdeling er dækkende ved kortlægning af overskudsvarme i regionen må bero på en konkret vurdering.

Den beskrevne fremgangsmåde ved kortlægningen skulle være anvendelig ved registrering af overskudsvarme fra eventuelle andre producenter end de her nævnte.

Der skelnes mellem to typer af elektricitetsproducerende anlæg hhv. kondensationsværker uden udnyttelse af overskudsvarme, og kraftvarmeværker, hvor overskudsvarmen udnyttes i et fjernvarmesystem. Sidstnævnte type underopdeles igen i udtagsværker, med mulighed for en indbyrdes regulering af el- og varmeproduktionen, og modtryksværker, hvor produktionen af el og varme kun kan ske i et bestemt indbyrdes forhold.

Kategorien »mindre kraftvarmeværker« omfatter bl.a. kraftvarmeværker med diesel- og gasmotorer samt gasturbiner. I forhold til de større kraftvarmeværker kan disse opbygges mere fleksibelt til forsyning af et sæsonpræget forbrug af fjernvarme.

Industriens oveskudsvarme fremkommer i forbindelse med industriens produktionsprocesser. Overskudsvarmen kan optræde som varmt vand, herunder spildevand, eller damp ved forskellige temperaturer og tryk, røggas eller i forbindelse med afbrænding af brændbart affald. Industrielt affald, der ikke genanvendes internt i industrien, behandles dog ikke i nærværende kapitel, men i kapitel B-1. om brændbart affald henholdsvis i kapitel B-2. om overskudstræ.

I dag anvendes en del af overskudsvarmen internt i virksomhederne til opvarmning og procesformål. For et mindre antal virksomheders vedkommende (for nærværence ca. 20) udnyttes overskudsvarmen til levering af fjernvarme til et nærtliggende fjernvarmesystem.

Af særlig interesse ved vurdering af overskudsvarme i spildevand er oplysningerne vedrørende renseanlæg, hvor spildevand fra de tilsluttede kloakoplande samles.

Overskudsvarmen optræder ved forskellig temperatur og tryk. Den udnyttelige andel af overskudsvarmen vil afhænge af temperatur- og trykforhold samt af den konvertering, der er nødvendig for at kunne udnytte lavtemperaturvarmen i et fjernvarmesystem (f.eks. varmepumpe, lavtemperatursystemer).

Kortlægningen af overskudsvarme i denne forbindelse vil dog være afgrænset til en opgørelse af den faktisk forekommende energimængde uden hensyntagen til udnyttelsesmuligheder. Overskudsvarmen angives derfor typisk ved mængde (kubikmeter/år) og temperaturniveau uden en egentlig omregning til udnyttelig energimængde.

Vurderingsgrundlag

Mængden af overskudsvarme fra kraftværker må vurderes på grundlag af udbygningsplaner for elkapaciteten samt planer for renovering og omlægning af eksisterende kondensationsværker til kraftvarmeværker. Herudover baseres opgørelsen på konkrete informationer fra det enkelte elselskab om muligheder for kraftvarmeleverance.

Udnyttelsen af overskudsvarme fra det enkelte kraftvarmeværk vil derudover afhænge af den driftsmæssige styring af værkets el- og varmeeffekt, samkøring med øvrige el- og varmeproducenter, eksistensen af varmelager m.v.

Opgørelsen af industriens overskudsvarme må baseres på konkrete informationer om den enkelte industrivirksomheds energiomsætning og produktionsforhold.

Inden for den enkelte industrivirksomhed vil følgende forhold være af betydning:

Produktionsprocessernes sammensætning, herunder temperatur- og trykforhold, samt den tidsmæssige fordeling af produktionen

Mulighederne for ændring af processerne mod mindre energiforbrug med deraf følgende mindre overskudsvarme

Mulighederne for etablering af en kombineret kraftvarmeproduktion.

Vurderingen af overskudsvarme i spildevand foretages kun for den del af spildevandet, der passerer et renseanlæg. Spildevandsmængden opgøres typisk som antal personenheder tilknyttet det enkelte renseanlæg (p.e.) eller som belastningen af anlægget (liter spildevand pr. sekund).

Spildevandsmængderne vil afhænge af befolkningsunderlaget samt antal, art og størrelse af tilsluttede fællessystemer - tillige af regnvandsafstrømningen.

For det enkelte renseanlæg vil temperaturen af spildevandet afhænge af sammensætning af forureningskilder, rensesanlæggets placering i forhold til kloakoplande, udetemperatur m.m. Konkrete oplysninger om spildevandstemperatur bør derfor opsøges lokalt.

Sæsonvariation

Mulighederne for at udnytte overskudsvarmen fra kraftværker, industrien og renseanlæg afhænger som nævnt ikke alene af den tilstand og mængde, overskudsvarmen forefindes i, men også af fordelingen over året, ugen og døgnet.

Overskudsvarmen fra kraftværker indgår som regel som grundlast i varmeforsyningen og vil derved normalt være konstant i ydelse over året (fuldlast), dog ofte med lavere niveau i enkelte sommermåneder. Imidlertid må der kompenseres for periodiske eftersyn (revision) og uforudsete udfald (havari).

Ved udnyttelse af overskudsvarme fra industrien vil sæsonvariationerne udpræget være brancheafhængige. Visse industrivirksomheder i levnedsmiddelindustrien (frugt- og grøntkonserves) har for eksempel højsæson i eftersommeren, hvor der er mindst behov for overskudsvarmen. De energiintensive industrier f.eks. indenfor sten-, ler- og glasindustrien, den kemiske industri m.m. vil normalt have en nogenlunde jævn produktion over året, dog med undtagelse af ferielukninger. For uge- og døgnforbruget må tilsvarende skelnes mellem industrier med og uden weekend-lukning, samt fordelingen på antal holdskift i døgnet (8-, 16- og 24 timers drift).

Variationerne i spildevandsmængden er normalt ikke store, men vil for det enkelte renseanlæg være afhængig af fordelingen mellem husholdnings- og industrispildevand. Såfremt der indgår regnvand i spildevandssystemet (fællessystem) vil der optræde tilfældige spidsbelastningssituationer i systemet, der imidlertid ikke vil have nogen større energimæssig betydning. For spildevandets temperatur kan der konstateres en sæsonafhængighed med et typisk temperaturniveau på 10-15 grader C i sommerperioden og 8-10 grader C i vinterperioden.

B-4.3 Opgørelse af ressourcegrundlag

Eksisterende data

I forbindelse med den hidtil gennemførte kommunale kortlægning er der indsamlet oplysninger om kraftværkers og industriers overskudsvarme, fordelt på lokalisering og mængde.

Herudover kan amtskommunerne i medfør af regionplanloven have udarbejdet en lokaliseringsplan for kraftværker, der kan indeholde oplysninger over den fremtidige kraftværkslokalisering, størrelse (el- og varmeeffekt) samt kraftværkstype (kondensations-, modtryks- eller udtagsværk).

For industrien kan der bl.a. i forbindelse med de i bilag B-4.I omtalte undersøgelser foreligge oplysninger, der kan benyttes i den regionale kortlægning (specielt Danmarks Statistisk undersøgelse af industriens energiforbrug 1978 hhv. 1980).

Data vedrørende spildevandsmængder og -behandling kan indhentes fra de kommunalt udarbejdede spildevandsplaner, § 21 planer jfr. bilag B-4.I.

Supplerende data

I det omfang de eksisterende data ikke anses for at være tilstrækkelige, kan der foretages indsamling af supplerende oplysninger, f.eks. fra særligt interessante brancher og virksomheder, bl.a. for at få belyst variationen over døgnets, ugens og årets timer.

Fremskrivninger

For overskudsvarme fra kraftværker må fremskrivningen baseres på planer for den fremtidige kraftværksudbygning, renoveringer og ombygninger af eksisterende kraftværksanlæg. Planer for kraftværksudbygningen udarbejdes af Elsam for det jysk-fynske område og af Elkraft for områderne øst for Storebælt.

Fremskrivning af overskudsvarmeproduktion i industrien er overordentlig vanskelig.

I princippet må fremskrivningerne baseres på forudsætninger/antagelser vedrørende:

Eksisterende virksomheders produktionsudvikling

Udvikling i processernes energiforbrug og energiudnyttelse

Virksomhedernes muligheder for at udnytte egen overskudsvarme

Tilgang af nye samt evt. nedlæggelse af eksisterende virksomheder.

Det kan vise sig nødvendigt at foretage rent skønsmæssige vurderinger af de fremtidige mængder overskudsvarme med udgangspunkt i statistiske oplysninger herom.

Oplysninger om udviklingen i spildevandsmængder og i spildevandsbehandlingen er for perioden frem til 1991 indarbejdet i de kommunale spildevandsplaner. Disse fremskrivninger er baseret på prognoser for befolkningsudviklingen, bosætningsmønsteret samt industrilokalisering og -udvikling. Det bør dog bemærkes, at der i spildevandsprognoserne kan være indregnet en sikkerhedsmargin af hensyn til dimensioneringen af renseanlæggets kapacitet, hvilket kan medføre, at spildevandsprognoser er optimistiske i forhold til den overskudsvarme, der kan forventes.

B-4.4 Vurdering af energiudnyttelsen

I opgørelsen af overskudsvarme fra kraftværker, industri og renseanlæg medregnes både de typer af overskudsvarme, der umiddelbart kan udnyttes (varmt vand og damp) og de typer, der forudsætter en konvertering for at kunne udnyttes (røggas, spildevand m.v.).

Mængden af overskudsvarme opgøres for hver type i 1980 og for fremskrivningsårene 1983, 1987 og 1991. Hvor det er relevant, angives sæsonvariationer (års-, uge- og døgnvariationer) i overskudsvarmeproduktionen.

Den nuværende og forventede energiudnyttelse kan opgøres i nedenstående fire hovedgrupper:

1. Faktisk udnyttet overskudsvarme.

2. Mulig udnyttelse under forudsætning af fuld kapacitetsudnyttelse i eksisterende/besluttede anlæg.

3. Mulig yderligere udnyttelse under forudsætning af forøget kapacitet ud over allerede besluttede anlæg.

4. Ikke udnyttelig overskudsvarme.

Ændring af faktisk udnyttelse

Der gøres rede for, hvorvidt den nuværende udnyttelse af specielt industriens overskudsvarme påtænkes ændret, f.eks. udnyttelse ved en bedre virkningsgrad i anlæg eller særlig usikkerhed omkring fremtidige leverancer.

Der foretages en sammenfattende vurdering af, i hvilken udstrækning den ikke udnyttede overskudsvarme kan udnyttes i eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg, idet der tages følgende forhold i betragtning:

Forskelle i temperaturniveauer for overskudsvarmen og den kollektive varmeforsyning

Forsyningssikkerhed og belastningsforhold i leverancen.

Forhold i forbindelse med en udnyttelse af overskudsvarmen, konvertering og tilslutning.

Bilag B-4.I REFERENCEMATERIALE FOR OVERSKUDSVARME FRA KRAFTVÆRKER; INDUSTRI OG RENSEANLÆG

Kildemateriale

Litt. B-4.1 Energistyrelsen: Planlægning af varmeforsyning, Vejledning 1. Kortlægning, november 1980.

Litt. B-4.2 Energistyrelsen: Vedvarende energi, elvarme m.v. i varmeforsyningsplanlægningen, april 1980.

Litt. B-4.3 Danske Elværkers Forening: Dansk Elforsyning, Statistisk publikation

Litt. B-4.4 Danmarks Statistik: Industriens energiforbrug m.v. 1978

Litt. B-4.5 Miljøstyrelsen: Miljø-projekter. Analyse af spildevandsplaner, august 1980

Litt. B-4.6 Laboratoriet for energiteknik: Kraftvarme, Vejledning i beregning af kraftvarmeværkers økonomi, januar 1981.

Litt. B-4.7 Dansk Kedelforening: Fjernvarme fra industrivirksomheder, maj 1978.

Dansk Elforsyning

Publikationen »Dansk Elforsyning« omfatter oplysninger om elforbrug og eldistribution, samt om elproduktion og den dermed forbundne varmeproduktion. Dansk Elforsyning 1980 er baseret på spørgeskemaer, som er udfyldt af de enkelte elselskaber.

Af interesse for kortlægning af kraftværkernes overskudsvarme er bl.a. en redegørelse for:

De 18 offentlige værkers maksimale, varige nettoydeevne for el- og fjernvarme

TABEL 1 OVERSKUDSVARME FRA INDUSTRIVIRKSOMHEDER

Besluttet kraftværksudbygning (el- og fjernvarmekapacitet) og forventet skrotning frem til 1985

Virkningsgrad ved el- og varmeproduktion × udviklingen over årene

Døgnbelastningskurver for el- og fjernvarmeforsyning samt varighedskurve for elbelastningen.

Overskudsvarme fra

Energistyrelsen har i forbindelse med varmeplanudvalgets arbejde vurderet mængden af overskudsvarme fra industrivirksomheder. Resultatet herfra er sammenfattet i tabel 1. Tabellen oplyser varmemængderne fordelt på branchetype fra de 175 virksomheder, der var omfattet af undersøgelsen. (Litt. B-4.2).

En indledende undersøgelse viste, at energiforbrugets størrelse er det mest relevante kriterium for at finde de virksomheder, der har den største mængde overskudsvarme. Energistyrelsens undersøgelse omfattede de 175 mest energiforbrugende virksomheder. Deres energiforbrug udgjorde 60 pct. af hele industriens energiforbrug.

I henhold til lov nr. 472 vedr. tilskud til udnyttelse af overskudsvarme fra industrivirksomheder, er det oplyst at der i september 1981 var 32 gennemførte eller besluttede projekter. Disse omfatter i særlig grad træforarbejdende industrier, fiskemelsfabrikker samt industrier inden for kemisk industri og sten-, ler- og glasindustrien.

Industriens energiforbrug m.v.

Danmarks Statistik har foretaget spørgeskemaundersøgelser af industriens energiforbrug m.v. i 1975 og 1978 samt 1980. Først fra 1978 blev overskudsvarmeforhold inddraget i undersøgelsen.

1980-undersøgelsen omfatter ud over en identifikation, registrering af bl.a.:

Energiforbrug fordelt på brændselstyper

Lagerkapacitet

Alternativ energimulighed:

- brændselsforbrug

- kraftforsyning

- fjernvarme til produktionsprocessen

Overskudsenergi fra produktionsprocessen fordelt på arter (mængde og temperatur):

- brændbart affald

- varmt vand

- damp

- afkølet luft (ventilation, tørring m.v.)

- røggasser

Årsvariation i produktionen (1., 2., 3. og 4. kvartal)

Foranstaltninger til udnyttelse af ikke udnyttet energioverskud i de seneste tre år

Undersøgelserne for 1978 omfattede ca. 3.900 industrivirksomheder, der dækker ca. 92 pct. af industriens samlede energiforbrug i 1978. (Litt. B-4.4)

Analyse af spildevandsplaner/spildevandsdatabasen

Spildevandsplanerne indeholder oplysninger vedrørende forureningskilder, spildevandsbehandling, udløbsforhold, samt regnvandsafstrømning.

Spildevandsplanerne indeholder for det enkelte renseanlæg bl.a. oplysninger over:

Rensemetode, mekanisk - biologisk - kemisk m.v.

Belastning, målt i personenheder (p.e.) og liter spildevand pr. sekund (1/s)

Kapacitet, målt i p.e. eller l/s

Udløbsforhold, eventuel udløbsledning samt recipient.

Endvidere opstilles planer for den fremtidige spildevandsbehandling i kommunen.

Hovedtallene i de kommunale spildevandsplaner er sammenfattet i en landsdækkende kortlægning × benævnt spildevandsdatabasen.

Til en energimæssig vurdering kan oplysningerne i spildevandsplanerne suppleres med data vedrørende årsvariationer i spildevandsmængder og temperatur.

Bilag B-4.II SKEMAER TIL OPGØRELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KRAFTVÆRKER, INDUSTRI OG RENSEANLÆG.

I det følgende angives samleskemaer og hjælpeskemaer til brug ved ressourceopgørelsen. For fælleskommunale anlæg kan mængderne angives fælles for de kommuner, der er omfattet af anlæggets oplandsgrænser.

Oversigt over skemaer

SKEMA VI-B-4.1.1 OVERSKUDSVARME, RESSOURCEGRUNDLAG Sektion 1: Produceret overskudsvarme Sektion 2: Sæsonvariation SKEMA VI-B-4.2.1 OVERSKUDSVARME, UDNYTTELSE Sektion 1: Udnyttet energimængde SKEMA VI-B-4.2.2 OVERSKUDSVARME, MULIG UDNYTTELSE Sektion 1: Mulig energimængde

Det kan være tilstrækkeligt at udfylde sektion 1 skemaer, idet disse er de overordnede skemaer, og de efterfølgende skemaer kan betragtes som hjælpeskemaer.

OVERSKUDSVARME

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Produceret overskudsvarme

Skemanr.: B-4.1.1

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2): Der medtages eksisterende og besluttede anlæg. Nummerering svarende til den i kortlægningen anvendte.

Ad (3): anlægstype kan beskrives svarende til signaturoversigt i Bilag I. For virksomheder angives branchens ISIC-nummer.

Ad (4)-(10): Mængderne opgøres som beskrevet i afsnit B-4.3.

OVERSKUDSVARME

Skemanavn: UDNYTTELSE, Udnyttet energimængde

Skemanr.: B-4.2.1

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2): Der medtages eksisterende og udnyttede anlæg. Nummerering svarende til den i kortlægningen anvendte.

Ad (3): Anlægstype kan beskrives svarende til signaturoversigt i Bilag I. For virksomheder angives branchens ISIC-nummer.

Ad (4): Overføres fra skema B-4.1.1, sektion 1.

Ad (6): Salg fra kraftværker, industri og renseanlæg.

Ad (7): Beregnes som differencen mellem søjle (4) og summen af (5) og (6).

OVERSKUDSVARME

Skemanavn: UDNYTTELSE, Sæsonvariation

Skemenr.: B-4.2.1

Sektion: 2

KOMMENTARER

Ad (2): Der medtages eksisterende og besluttede anlæg. Nummerering svarende til den i kortlægningen anvendte.

Ad (3): Anlægstype kan beskrives svarende til signaturoversigt i Bilag I. For virksomheder angives branchens ISIC-nummer

Ad (4): Overføres fra sektion 1, søjle (6).

Ad (5)-(13): For kraftværme må normalt påregnes udetid som følge af revision og haveri (jvf. litt. B-4.3). For industrien må belastningsforholdene vurderes for den enkelte virksomhed. Variationer i spildevandsmængder fra husholdninger og industri er normalt af mindre omfang (jvf. afsnit B-4.2).

OVERSKUDSVARME

Skemanavn: MULIG UDNYTTELSE, mulig energimængde

Skemanr.: B-4.2.2

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2): Der medtages eksisterende og besluttede anlæg. Nummerering svarende til den i kortlægningen anvendte.

Ad (3): Anlægstype kan beskrives svarende til signaturoversigt i Bilag I. For virksomheder angives branchens ISIC-nummer.

Ad (4): Overføres fra skema B-4.1.1, sektion 1. Opgørelsesenhed anføres.

Ad (5) og (6): Herunder vurderes den fremtidige forventede udnyttelse af den producerede overskudsvarme til opvarmning og proces. Eventuelt angives skønnede værdier.

Ad (7): Beregnes som søjle (4) med fradrag af søjle (5) og (6).

B-5 GEOTERMISK ENERGI

B-5.1 Definition og afgrænsning

Afgrænsning af geotermisk energi

Geotermisk energi defineres her som den varmemængde, der er til stede i undergrunden som følge af den naturlige varmeproduktion i jorden.

Den geotermiske energi har således ikke noget gøre med jordvarme, idet jordvarmeanlæg lægges i de øverste få meter af jordskorpen og kun udnytter den varme, som tilføres de øvre jordlag fra solindstrålingen.

Den geotermiske energi er hovedsagelig produceret ved henfald af de radioaktive stoffer, som findes i små mængder i alle jordarter. Denne varmeproduktion bevirker, at temperaturen i jorden stiger med dybden, og at der foregår en konstant varmestrømning fra jordens indre op mod jordoverfladen.

I Danmark er temperaturstigningen som regel af størrelsesorden 25-35 grader C pr. km. Idet temperaturen ved jordoverfladen er lig med den gennemsnitlige lufttemperatur (ca. 8 grader C), vil temperaturen i 2 km's dybde være ca. 8 plus 2 gange (25-35) lig med 60-80 grader C.

Udnyttelse

Den geotermiske energi kan udnyttes ved hjælp af dybdeboringer som skitseret på figur 1. Det varme vand indvindes med den ene boring, afkøles i en varmeveksler, og pumpes tilbage til reservoiret via den anden boring.

Tilbagepumpningen er nødvendig, fordi vandet fra dybtliggende reservoirer i reglen er salt og derfor af miljøhensyn ikke kan påregnes udledt til søer, vandløb eller andre overfladerecipienter.

Efter nogen tids forløb vil det afkølede vand nå hen til produktionsboringen, og temperaturen af det producerede vand vil begynde at falde. Efter yderligere nogen tid vil temperaturen være faldet så meget, at produktionen må indstilles.

Med to boringer som vist på figur 1 kan ca. 25 pct. af den oplagrede geotermiske energi i det vandførende lag udnyttes før temperaturen begynder at falde.

Med flere injektions- og produktionsboringer anbragt i et passende mønster kan man teoretisk opnå at udnytte ca. 75 pct. af den oplagrede energi.

B-5.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse

Forudsætninger

En vigtig forudsætning for at kunne udnytte geotermisk energi er, at der findes permeable lag, hvorfra der kan indvindes vand i de fornødne mængder. Vandet optræder således som »bærer« af energien. I de impermeable lag er lagret lige så meget varmeenergi pr. kubikmeter som i de permeable lag, men der mangler en energibærer.

En anden vigtig forudsætning er, at reservoiret skal have en passende høj temperatur.

Da permeabiliteten generelt falder med dybden, medens temperaturen stiger, vil ethvert reservoirs egenskaber udgøre et kompromis mellem de to ovenfornævnte forudsætninger.

FIGUR 1 PRINCIPSKITSE FOR GEOTERMISK ANLÆG

Når det injicerede vand strømmer hen mod pumpeboringen, opvarmes det af:

Kornskelettet

Den inducerede varmestrøm fra de impermeable lag, som ligger over og under det pågældende reservoir

Den konstante varmestrøm fra jordens indre.

De to sidstnævnte bidrag er i reglen ubetydelige, og der er derfor set bort fra dem i opgørelsen.

Naturlig varmestrøm

F.eks. findes for et anlæg som skitseret på figur 1 med en afstand mellem boringerne på D lig 700 m:

udnyttet reservoirareal lig 4D2 lig 1.96 kvadratkilometer

Idet den naturlige geotermiske varmestrøm i Danmark er af størrelsesorden 0.05 Gcal/h pr. kvadratmeter lig ca. 60 kW/kvadratkilometer (Litt. B-5.1) fås, at den naturlige varmestrøm til reservoirarealet er:

60 kW/kvadratkilometer gange 1.96 kvadratkilometer lig 117.6 kW lig ca. 0.1 MW

Idet f.eks. en fjernvarmecentral typisk har et effektbehov, som er 5-20 MW, ses at den naturlige varmestrøm er klart utilstrækkelig til at opretholde en vedvarende indvinding af geotermisk energi.

Ved at udnytte den geotermiske energi tømmer man således et varmereservoir, som det bagefter vil vare hundreder af år for naturen at genetablere.

B-5.3 Opgørelse af ressourcegrundlag

Eksisterende data

Undersøgelserne omkring en eventuel udnyttelse af den geotermiske energi i Danmark startede i 1976, hvor Handelsministeriet nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle vurdere udnyttelsesmulighederne og udarbejde en rapport herom. Rapporten (Litt. B-5.1) udkom i februar 1977.

I efteråret 1977 fik Dansk Olie og Naturgas A/S til opgave at lede det praktiske arbejde i forbindelse med efterforskningen, og der blev iværksat en række tekniske, økonomiske og geologiske vurderinger, som mundede ud i en anbefaling af et projekt i Aars.

Eneretsbevilling

I 1978 fik D.O.N.G. eneretsbevilling på efterforskning og indvinding af geotermisk energi. I 1978/79 udførtes den første prøveboring ved Aars.

Basisdata

De basisdata, som har dannet grundlag for Litt. B-5.2, Del 1, findes på Danmarks Geologiske Undersøgelse og består hovedsagelig af oplysninger fra de dybdeboringer (ca. 50) og de seismiske målinger, som er udført i forbindelse med olie- og gasefterforskningen på land.

En kortfattet introduktion til problemerne omkring udnyttelse af geotermisk energi i Danmark er givet i Litt. B-5,4.

Nye boringer

I 1981/82 udfører D.O.N.G. to prøveboringer efter geotermisk energi, i Farsø og Thisted.

Supplerende data

Indsamling af supplerende data vedrørende de geotermiske energiressourcer vil hovedsagelig består i seismiske undersøgelsr og udførelse af prøveboringer med tilhørende prøvepumpninger m.v. Sådanne aktiviteter udføres af D.O.N.G. i henhold til eneretsbevillingen.

Ressourcegrundlaget opgøres i første omgang på grundlag af de eksisterende data uden indsamling af supplerende data, og uden hensyn til afsætningsmuligheder og rentabilitet.

Afgrænsning

Ved opgørelsen anvendes følgende forudsætninger:

Kun reservoirer i dybder mellem 0,2 og 4,0 km medtages

Kun reservoirer med større transmissivitet end ca. 0,5 Darcy gange meter og porøsitet større end ca. 10 pct. medregnes (det bemærkes, at grænsen på 0,5 Darcy gange meter er økonomisk betinget og fremtidige forskydninger i energipriser m.v. kan ændre på grænseværdien)

Det geotermiske anlæg forudsættes opbygget som på figur 1 med to boringer, en produktionsboring og en injektionsboring, som er ført til samme reservoir.

Hvert reservoir behandles for sig.

Der tages ikke stilling til, hvordan afkølingen af det geotermiske vand finder sted, herunder om der anvendes varmepumper, og energiforbrug til varmepumper o.lign. indgår ikke i beregning af nettoeffekt.

B-5.4 Vurdering af energiudnyttelsen

Til brug for evt. senere vurderinger af rentabiliteten af geotermiske anlæg er det vigtigt at undersøge, hvilken effekt et givet anlæg kunne levere. Den dyreste del af anlægget vil i reglen være boringerne, og da boringerne (jævnfør Litt. B-5.2) muligvis kun har en levetid af størrelsesorden 25 år, skal den leverede effekt være over en vis størrelse for at anlægget i løbet af de 25 år kan nå at levere tilstrækkeligt energi til at være rentabelt.

Det geotermiske anlægs effekt er også væsentlig for afsætningsmulighederne, idet energibehov til opvarmning, procesvarme m.v. varierer med tiden.

Reservoirparametre

I denne forbindelse bemærkes, at de væsentligste parametre ved effektopgørelsen er reservoirets transmissivitet og temperatur.

Temperaturen kan generelt skønnes rimeligt nøjagtigt på grundlag af dybden, medens en sådan simpel sammenhæng ikke findes for transmissiviteten, som derfor nøje må vurderes for hvert enkelt reservoir.

De øvrige reservoirparametre, såsom varmekapacitet, kompressibilitet, vandets saltholdighed m.v. varierer sandsynligvis ikke særlig meget og/eller er ikke af væsentlig betydning for beregningerne. Disse parametre kan derfor udmærket skønnes på grundlag af standarddata (Jvf. Litt. B-5.2, del 2, side 57-59).

I 1978-80 blev der af DONG udarbejdet en omfattende rapport (Litt. B-5.2) til belysning af størrelse og placering af de geotermiske energiressourcer. Denne rapport rummer dels en geologisk kortlægning og vurdering af de mulige geotermiske reservoirer, dels en metodik til opgørelse af, hvor stor en del af de geotermiske energiressourcer, som er udnyttelige.

Afsætningsmulighederne for geotermisk energi i Midt- og Nordjylland er beskrevet i en rapport (Litt. B-5.3) fra juli 1980. En tilsvarende rapport for Sønderjylland og Sjælland er under udarbejdelse.

I rapporten Litt. B-5-2 findes en omfattende liste over relevant litteratur vedrørende de geotermiske energiressourcer.

Ordliste for geotermisk energi

Ordlisten indeholder en række geotermiske fagudtryk, som er anvendt i vejledningen og dennes bilag.

DARCY. Enhed for permeabilitet. En Darcy = 0,9869 ganget 10-12 kvadratmeter.

DUBLET. To sammenhørende boringer, en produktionsboring og en injektionsboring (se figur 1). Alt vand, som indvindes fra produktionsboringen, pumpes ned i injektionsboringen efter endt afkøling.

INJEKTIONSTEMPERATUR. Temperaturen af det vand, som pumpes ned i injektionsboringen.

KOMPRESSIBILITET. Et mål for det vandførende lags evne til at opmagasinere vand under tryk.

Den matematiske definition er:

I dV c = - -- hvor V dp

c = kompressibilitet

V = porevolumen

p = trykket i porevandet

PERMEABILITET. Et mål for et jordlags evne til at lade væske strømme igennem.

Den matematiske definition er:

»en permeabilitet på 1 kvadratmeter tillader en strømning på 1 kubikmeter/sekund af en væske med viskositet 1 Pa ganget gennem et areal på 1 kvadratmeter under en trykgradient på 1 Pa/kvadratmeter.

PORØSITET. Hulrumsprocent i et jordlag.

PRODUKTIONSTEMPERATUR. Temperaturen af det producerede vand.

RESERVOIR. Et porøst og permeabelt bjergartslegeme.

SEISMIK. Geofysisk målemetode, hvor undergrundens beskaffenhed i en dybde på op til flere km undersøges ved at sende kunstigt frembragte lydbølger ned i jorden.

TRANSMISSIVITET. Et mål for et givet jordlags samlede evne til væskestrømning i horisontal retning. Transmissiviteten af et lag er defineret som:

T = k x h, hvor

T = transmissivitet

k = permeabilitet

h = lagtykkelse

VARMEKAPACITET. Et mål for hvor meget varmeenergi en volumenenhed af et givet stof rummer ved en given temperatur.

Bilag B-5.1 REFERENCEMATERIALE FOR GEOTERMISK ENERGI

Kildemateriale

Litt. B-5.1 Handelsministeriets arbejdsgruppe vedr. geotermisk energi: Udnyttelse af geotermisk energi i Danmark, Februar 1977.

Litt. B-5.2 Dansk Olie og Naturgas A/S:

Landsdækkende geotermiske undersøgelser Del 1. Kortlægning og analyse af reservoirer, 1980 Del 2. Vurdering af reserverne, 1980.

Litt. B-5.3 Dansk Olie og Naturgas A/S:

Undersøgelse af geologi, marked, teknik og økonomi for potentielle geotermiske anlæg i Midt- og Nordjylland, 1980.

Litt. B-5.4 Akademiet for de tekniske videnskaber:

Geotermisk energi i Danmark, 1981.

Bilag B-5.II SKEMAER TIL OPGØRELSE AF ENERGIRESSOURCER I GEOTERMISK ENERGI

Generel vejledning

I det følgende er vedlagt skemaer til opgørelsen af energiressourcer i geotermisk energi. I skema VI-B-5.1.1 kan opgøres den totale og udnyttelige energimængde for et kendt reservoir. Skema VI-B-5.1.2 benyttes til at opgøre den maksimale effekt for et geotermisk anlæg, under de på skemaet angivne forudsætninger.

Oversigt over skemaer

SKEMA VI-B-5.1.1 RESOURCEGRUNDLAG

Total og udnyttelig energi

SKEMA VI-B-5.1.2 RESSOURCEGRUNDLAG

Max. effekt af et geotermisk anlæg.

GEOTERMISK ENERGI

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Total og udnyttelig energi

Skemanr.: B-5.1.1

KOMMENTARER

Ad (1)-(4): Vurderes udfra foreliggende data fra dybdeboringer m.v.

Ad (4): Der oplyses tykkelsen af det porøse lag i strukturen.

Ad (5): Hvis mere præcise oplysninger ikke haves regnes med 2500 kJ/kubikmeter grader C).

Ad (6): Afhænger af anvendelsen af energien. Da anvendelsen indtil videre er ukendt, foreslås valgt en temperatur på f.eks. 1/5 Tp.

Ad (7): Beregnes efter formlen: 0,278.10 minus 3 A.h.(pc)a.(Tp-Ti) med de ovenfor anførte enheder.

Ad (8): Beregnes som 25 pct. af (Et/A), idet det forudsættes, at anlægget opbygges som vist på figur 1 med een produktionsboring og een injektionsboring (een dublet). Det bemærkes, at dette er en teoretisk talstørrelse, som beregnes uden hensyn til afsætningsmuligheder og rentabilitet. Der er tale om bruttoenergi, idet der ikke er taget hensyn til, at et geotermisk anlæg i praksis skal have tilført energi til bl.a. produktions- og injektionspumper.

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Maks. effekt af et geotermisk anlæg

Skemanr.: B-5.1.2

KOMMENTARER

Ad (1): Vurderes udfra de foreliggende geologiske vurderinger og data.

Ad (2): Vandspejlet i boringen må ikke falde under toppen af reservoiret. For at være på den sikre side kan man evt. skønne den maximale sænkning til 2/3 af koteforskellen mellem ro-vandspejlet og reservoirets top.

Ad (3): Beregnes på grundlag af formlerne i Litt B-5.2, Del 2, side 60-62, idet afstanden mellem produktions- og injekteringsboring skønsmæssigt ansættes til f.eks. 1000 m.

Ad (4): Ansættes til reservoirets temperatur, idet varmetabet under vandets strømning op gennem boringen nogenlunde modsvares af, at dykpumpen afgiver varme til vandet.

Ad (5): Afhænger af hvordan den geotermiske energi anvendes. Det foreslås at anvende en fast temperatur på f.eks. 20 grader C. (Korrekt Tp/5)

Ad (6): Beregnes udfra formlen:

Ng lig med Q (pc)f (Tp-Ti) --- 36 gange 108 Ng lig med max. effekt (MW) Q lig med oppumpning (kubikmeter/h)

(pc)f lig med reservoirvandets varmefylde (J/kubikmeter grader C)

Tp lig med produktionstemperatur (grader C) Ti lig med injektionstemperatur (grader C)

Ad (7): Kan evt. indhentes fra D.O.N.G. eller beregnes ud fra formlerne angivet i Litt. B-5.2, Del 2, side 60-65.

Ad (8): Beregnes som Ngn lig med Ng-Np

B-6 BIOGAS

Produktionen af biogas foregår ved en anaerob (iltfri) nedbrydning af et biologisk materiale, hvorved der opstår en brændbar blanding af hovedsagelig methan og kuldioxid. Methanindholdet vil typisk ligge i intervallet 60-70 pct., men produktionen af biogas vil i øvrigt afhænge af råstoffets kvalitet og art samt af biogasanlæggets type og størrelse, temperaturforhold og andre faktorer.

B-6.1 Definition og afgrænsning

Ressourcekategorier

Ressourcegrundlaget for en mulig biogas-produktion, kan generelt afgrænses til at omfatte alt organisk affald der forefindes i en vis mængde og ikke er bundet til et andet anvendelsesformål. Af hensyn til indsamlingen af oplysninger om ressourcerne og vurderingen af det mulige energiindhold foretages der en opdeling af ressourcegrundlaget i følgende kategorier:

Husdyrgødning (opdeles på husdyr)

Slam fra renseanlæg (byslam)

Biologisk affald fra industrier

Husholdningsaffald

Planteaffald

Det vil ikke være påkrævet at indsamle oplysninger over det organiske materiale i alle de her nævnte kategorier, men listen kan anvendes til en vurdering af de mulige forekomsteri regionen. De to førstnævnte kategorier må dog betragtes som et minimum af oplysninger til en opgørelse af ressourcegrundlaget.

For husdyrgødning må yderligere foretages en opdeling på arten af husdyr, som forudsætning for en beregning af de mulige gødningsmængder (gylleproduktion) og en beregning af den mulige gasproduktion - hvor sidstnævnte varierer efter gyllens art (kvæg- eller svinegylle).

Størrelsesmæssig afgrænsning

Allerede ved opgørelsen af ressourcegrundlaget for husdyrgødning må der foretages en opdeling af den mængdemæssige størrelsesorden ressourcen forefindes i. Større besætninger kan udgøre grundlaget for etablering af et seperat gårdanlæg (enkeltanlæg), medens flere mindre besætninger tilsammen eventuelt kan udgøre grundlaget for en kollektiv indsamling til et fællesanlæg (BFA-anlæg).

B-6.2 Forudsætninger for ressourceopgørelsen

En beregning af de mulige gødningsmængder kan baseres på oplysninger over husdyrbestanden fordelt på malkekvæg, årsopdræt, søer med smågrise og slagtesvin på stald. Herudover kan lokalt suppleres med oplysninger over fjerkræ (høns på net eller gulv samt slagtekyllinger) og mink.

For hver af disse husdyrenheder findes i Bilag B-6. I oplysninger over vejledende gødningsmængder. For kvægbesætninger må lokalt indhentes oplysninger (evt. hos den lokale kvægkonsulent) om grænsningsperioder, samt konsekvenser heraf på den samlede gyllemængdes fordeling over året.

Størrelsen på et fællesanlæg påregnes regneteknisk at skulle være over 30 ton tilført gylle pr. dag. Enkeltanlæg forudsættes som minimum at få tilført en gyllemængde på 2,5-3 ton gylle pr. dag.

For de øvrige ressourcekategorier vil der normalt ikke være behov for at opgøre mængder, der er for små til at kunne føde et enkeltanlæg. Generelt vil slammængder fra stort set alle renseanlæg kunne anvendes til en produktion af biogas. I enkelte renseanlæg foretages der allerede i dag en afgasning af slammet i gæringstanke forinden slammet slutdeponeres. Denne behandling mindsker samtidig nogle af de miljømæssige gener ved slammet f.eks. lugtgener, desuden vil visse smitstoffer uskadeliggøres.

Udvikling i ressourcegrundlaget

Udviklingen i ressourcegrundlaget må for husdyrgødning baseres på den forventede udvikling i husdyrbesætningen. Der kan her benyttes den fremskrivningsmodel der er opstillet i »Dansk landbrugs regionale udvikling frem til 1990« (Frede Andersen m.fl., 1979). Der forudses ingen markante ændringer i de vejledende gyllemængder.

Den forventede udvikling i slammængder fra renseanlæg må vurderes på baggrund af de kommunale spildevandsplaner.

FIGUR 1 OPGØRELSE AF RESSOURCEGRUNDLAG

For de øvrige ressourcekategorier må fremskrivningsforudsætningerne vurderes i det enkelte tilfælde. Det vurderes idag næppe sandsynligt, at der er basis for en egentlig biomasseproduktion med henblik på udnyttelse i biogasanlæg.

B-6.3 Opgørelse af ressourcegrundlaget

Ressourceopgørelse

Opgørelsen af ressourcegrundlaget for en mulig biogasproduktion omfatter de mængder, der allerede i dag udnyttes (hovedsagelig husdyrgødning), og de mængder husdyrgødning, der kan anvendes, såfremt anlægskapaciteten udvides ud over den bestående. Herudover kan opgøres byslam fra renseanlæg, biologisk affald fra industrier samt husholdnings- og planteaffald.

Ressourcegrundlaget fordeles geografisk efter produktionsstedernes placering i regionen. Der tages hensyn til sæsonvariationer bl.a. ved at indregne græsningsperioder for de enkelte husdyrenheder. Desuden kan angives de fremskrivningsforudsætninger, der er gjort med hensyn til udviklingen i husdyrholdet, slammængder og biologisk affald for årene 1983, 1987 og 1991.

Eksisterende data

Opgørelse af husdyrbestand kan amtsvis indhentes gennem Danmarks Statistik, Landbrugsstatistik (husdyrhold). Heri oplyses for hver region husdyrbesætningers og bedrifters størrelse.

Opgørelser af slammængder fra renseanlæg kan indhentes fra Miljøministeriets spildevandsdatabase eller fra de kommunale spildevandsplaner. Heri er oplyst de årlige slammængder, slambehandling og slutdeponering af slammet.

Supplerende data

Erfaringer fra biogas-produktion baseret på biologisk affald fra industrier, husholningsaffald og planteaffald er yderst sparsomme. Der er gennemført visse forsøg med disse i kombination med gødning (eksempelvis halmstrøelse, ensilagesaft) der har givet gode resultater, hvilket imidlertid vil afhænge af det enkelte anlægs type og drift.

Oplysninger om organisk affald fra industriproduktion må generelt indsamles hos den enkelte virksomhed. Såfremt det organiske materiale er opslemmet i spildevandet må der foretages en afstemning med oplysninger over spildevand og slammængderne i forbindelse med renseanlæg. Af særlig interessante industrier kan nævnes frugt- og grøntsagskonserves, slagterier, foderstofindustri og garverier.

Der findes kun sparsomme erfaringer med udnyttelse af det organiske materiale i husholdningsaffald, eksempelvis fra lossepladser. Et demonstrationsanlæg i USA har dog givet positive resultater. Der kan eventuelt indhentes oplysninger over mængderne i de amtskommunale affaldsplaner.

For planteaffald kan det være af interesse at kortlægge overskudshalm (halmstrøelse), roetoppe, øvrig behandling af grøntsager og frugter m.v. For landbrug og gartneri kan der indsamles oplysninger om produktionen af vegatabilske produkter fra Danmarks Statistik, Landbrugsstatistik. Større tangmængder ved kystområder har også vist sig at være velegnet for en mulig biogas-produktion.

B-6.4 Vurdering af energiudnyttelse.

Udnyttelse af ressourcer

Det samlede ressourcegrundlag for en mulig biogasproduktion kan opdeles efter udnyttede og ikke udnyttede ressourcer. De udnyttede ressourcer opgøres, som den andel, der i dag udnyttes i en biogasproduktion. Potentielle ressourcer, der er bundet til et andet anvendelsesformål (foder, kompost eller direkte energianvendelse) opgøres ikke. For 1983, 1987 og 1991 opgøres på tilsvarende måde den forventede energiudnyttelse.

Den ikke udnyttede energimængde kan inddeles i en andel, der kunne finde udnyttelse i større enkeltanlæg og i slamanlæg, og en andel med mulig anvendelse i kollektive fællesanlæg (BFA-anlæg), samt en andel for de øvrige ressourcekategorier (biologisk affald, husholdningsaffald, planteaffald, m.m.).

Opgørelse

Den mulige energiudnyttelse af ressourcegrundlaget kan således opdeles i følgende fire hovedgrupper:

1. Faktisk udnyttet energimængde

2. Mulig udnyttelse i enkeltanlæg og i slamanlæg

3. Mulig udnyttelse i kollektive fællesanlæg (BFA-anlæg)

4. Mulig udnyttelse fra andre ressourcekategorier (biologisk affald, husholdningsaffald, planteaffald, m.m.)

Til opgørelse af den mulige biogasproduktion er der i bilag B-6.I henvist til erfaringstal fra laboratorieforsøg der er gennemført på Teknologisk Institut. Forsøgene er gennemført for hhv. kvæggylle og kvæg/svinegylle, hvor de opnåede resultater er sat i relation til mængden af organisk tørstof.

I vurderingen af den fremtidige udnyttelse kan der indgå overvejelser om de økonomiske forudsætninger for indsamling og transport af ikke udnyttet organisk materiale i forhold til den energimæssige udnyttelse. Herunder kan vurderes konsekvenser af en realprisstigning på energi og eventuelt faldende priser på biogas- anlæg. Dette kan også influere på det økonomiske størrelsesforhold (minimum kapacitet) mellem enkeltanlæg og fællesanlæg.

Daglig produktion:

Husdyr- Gødnings- Mængde Tørstof (TS) Org. tørstof (VS) enhed type kg pct. kg pct. kg -------------------------------------------------------------------- Års- gylle 57,5 9 5,2 80 4,1 malkeko Års- gylle 19,2 8 1,5 80 1,2 opdræt Årsso m. gylle 12,9 7,5 1,0 80 0,8 smågrise 10 slag- gylle 45,2 7,5 3,4 80 2,7 tesvin 100 høns fast 6,7 39,0 2,6 80 2,1 på net gødning 100 høns fast 5,7 71,0 4,1 80 3,3 på gulv gødning 100 kyl- fast 2,6 54,0 1,4 80 1,1 linger gødning 2,2 36,0 0,8 80 0,6

Gødningsmængderne er opgivet incl. strøelse og normale mængder vaskevand.

TABEL 1. VEJLEDENDE GØDNINGSMÆNGDER PR. HUSDYRENHED (Litt. B-6.6)

Bilag B-6.I REFERENCEMATERIALE FOR BIOGAS

Kildemateriale

Litt. B-6.1: Danmarks Statistik: Landbrugsstatistik. Statistiske meddelelser, september 1981.

Litt. B-6.2: Frede Andersen m.fl.: Landbrugsøkonomiske studier nr. 12. Dansk landbrugs regionale udvikling frem til 1990, 1979.

Litt. B-6.3: Michael Parsby (Jordbrugsøkonomisk Institut): Hvad må et biogasanlæg koste?, 1982

Litt. B-6.4: Susanne Hansen, m.fl. (Kemiteknik, Teknologisk Institut): Biogas i Danmark. Rapport over nogle indledende forsøg over kontinuert udrådning af kvæggylle og blandet kvæg/svinegylle fra henholdsvis Assendrup og Gråsten, april 1980.

Litt. B-6.5: Søren Kræmer og Michael Parsby (Jordbrugsøkonomisk Institut): Biogas i Danmark. Driftsresultater for biogasanlæg. Statusrapport pr. 1. december 1980 over registrerings- og måleprogram for fuldhalmsanlæg, januar 1981.

Litt. B-6.6: Michael Parsby (Jordbrugsøkonomisk Institut):

Økonomisk dimensionering af biogasanlæg, 1980.

Litt. B-6.7: Miljøstyrelsen: Analyse af spildevandsplaner, august 1980.

HUSDYRENHED LANDBRUGSSTATISTIKKENS HUSDYRENHEDER i tabel 1 Direkte omsættelig Kræver yderligere undersøgelser -------------------------------------------------------------------- Årsmalkeko Heste 3 år og derover Tyre og stude på 2 år og derover Kvier på 2 år og derover Køer og kvier som har kælvet -------------------------------------------------------------------- Årsopdræt Tyre- og studekalve under 1/2 år Tyre- og studekalve fra 1/2 - 1 år Tyre og stude fra 1 til 2 år Heste under 3 år Kviekalve under 1/2 år Kviekalve fra 1/2 - 1 år Kvier fra 1 - 2 år inkl. løbet -------------------------------------------------------------------- Årsso Avlsorner Drægtige søer i alt Diegivende søer Goldsøer Udsættersøer og orner til slagtning Smågrise under 20 kg. -------------------------------------------------------------------- Slagtesvin Sopolte Svin, 20 - 50 kg. Slagtesvin, 50 - 80 kg. Slagtesvin, 80 kg. og derover -------------------------------------------------------------------- Høns på net Høner Høns på gulv -------------------------------------------------------------------- Slagtekyllinger Slagtekyllinger -------------------------------------------------------------------- Andet Kalkuner Ænder Gæs Får i alt

TABEL 2 OMSÆTNINGSTABEL

Vejledende gyllemængde

Ved opgørelse af gylleproduktionen fra en husdyrbesætning kan der benyttes vejledende gyllemængde fra de enkelte husdyrenheder. I Litt. B-6.6 er benyttet de i tabel 1 viste specifikke mængder for kvæg- og svinebesætninger. Som supplement hertil har Jordbrugsøkonomisk Institut oplyst tilsvarende gyllemængde for fjerkræ.

Indholdet på 80 pct. organisk tørstof af det samlede tørstof er anslået ud fra målinger og erfaringstal (Litt. B-6.6).

Omsætningstabel

Landbrugsstatistikken benytter en mere detaljeret opgørelse på husdyrenheder end den i tabel 1. Der er derfor i tabel 2 vist en omsætningstabel mellem tabel 1 og den detaljerede opdeling i landbrugsstatistikken.

Energiudbytte

Den mulige biogasproduktion afhænger af mængden og sammensætningen af gødningens organiske tørstofindhold, samt hvor stor en andel, der omsættes.

Energiudbyttet under hensyn til disse parametre er undersøgt ved laboratorieforsøg (Litt. B-6.4) og ved målinger på biogasanlæg (Litt. B-6.5).

Produktionsresultaterne fra laboratorieforsøg og praktiske erfaringer ligger fra 0,1 til 0,6 kubikmeter biogas/kg organisk tørstof (VS). Der er her tale om bruttoproduktionsmængder, hvor der ikke er taget hensyn til egne forbrug i forbindelse med opretholdelse af processen. Dette forbrug vil typisk vedrøre opvarmning af indkommen gylle, dækning af varmetab m.v., og er således afhængig af procestemperaturen, årstiden, isolering af reaktoren samt evt. varmegenvinding.

FIGUR 2 GASPRODUKTION PR. KG ORGANISK TØRSTOF FOR SVINE- OG KVÆGGYLLE VED OPHOLDSTIDER FRA 10-25 DØGN.

På et forsøgsanlæg er der opnået fra 0.2 kubikmeter/kg (VS) for kvæggylle med en opholdstid i reaktoren på ca. 20 døgn, til 0.5 kubikmeter/kg (VS) for svinegylle med en opholdstid på 50 døgn. For blandet kvæg- og svinegylle med en opholdstid på ca. 24 døgn er biogasproduktionen målt til 0.4 kubikmeter/kg (VS).

Hovedparten af forsøgene blev gennemført i et såkaldt gennemstrømningsanlæg med omrøring, og resultaterne kan derfor ikke direkte overføres til andre anlægstyper.

Disse andre anlægstyper kan f.eks. være portionsanlæg eller fortrængningsanlæg. En nærmere beskrivelse af anlægstyperne kan findes i Litt. B-6.3 og B-6.5.

Der er en tydelig sammenhæng mellem gasproduktionen og gyllens opholdstid i reaktoren. Længere opholdstid medfører, at gasproduktionen pr. kubikmeter reaktor falder, mens produktionen pr. kubikmeter organisk tørstof (VS) stiger (se figur 2).

Slam

Hovedparten af renseanlæggene har en slamproduktion, der er stor nok til en mulig biogasudnyttelse. Slammet opbevares ofte i rådnetanke for at fjerne lugtgenerne, og samtidig fremme den naturlige rådneproces. Adskillige rådnetanke er idag indrettet til biogas-produktion og nye renseanlæg udstyres ofte med et biogasanlæg fra starten.

Tørstofprocenten for slam ligger typisk på ca. 7 - 8 pct. tørstof. Indholdet af organisk tørstof (VS) i slammet er ca. 80 pct. af tørstoffet. Biogasproduktionen varierer fra 0,1 kubikmeter/kg VS til 0,4 kubikmeter/kg VS afhængig af opholdstid, temperatur og slamsammensætning. Udbyttet er af samme størrelsesorden, som den man opnår fra kvæggylle.

Brændværdi

Ren methan har en nedre brændværdi på ca. 36 MJ/kubikmeter, og biogas, med eksempelvis 65 pct. methan, har således en nedre brændværdi på godt 23 MJ/kubikmeter. Brændværdien afhænger af indholdet af andre gasser. Til sammenligning er brændværdien af fyringsolie ca. 35 MJ/liter. En liter olie svarer således til ca. 1,5 kubikmeter biogas, hvilket kan forklare, at det er vanskeligt at lagre biogas til længere tids forbrug.

Bilag B-6.II SKEMAER TIL OPGØRELSE AF ENERGIRESSOURCER I BIOGAS

Generel vejledning

I det følgende angives samleskemaer og hjælpeskemaer til brug ved ressourceopgørelsen.

Oplysningerne kan angives kommunevis eller fælles for flere kommuner, afhængig af datagrundlagets detaljering.

Oversigt over skemaer

SKEMA VI-B-6.1.1 BIOGAS, RESSOURCEGRUNDLAG Sektion 1: Mulig energimængde Sektion 2: Ressourceopgørelse, husdyr Sektion 3: Ressourceopgørelse, renseanlæg, m.v. SKEMA VI-B-6.2.1 BIOGAS, UDNYTTELSE Sektion 1: Udnyttet energimængde Sektion 2: Sæsonvariation

Det kan være tilstrækkeligt at udfylde sektion 1 skemaer, idet disse er de overordnede skemaer, og de efterfølgende skemaer kan betragtes som hjælpeskemaer.

BIOGAS

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Mulig energimængde

Skemanr.: B-6.1.1

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2): Kan beregnes vha. skema sektion 2.

Ad (3): Kan beregnes vha. skema sektion 3.

Ad (4): Som gennemsnit kan anvendes en nedre brændværdi på 23 MJ/kubikmeter (jvf. bilag B-6.I).

Ad (5): Beregnes som summen af søjle (2) multipliceret med (4) og søjle (3) multipliceret med (4).

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Ressourceopgørelse, husdyr

Skemanr.: B-6.1.1

Sektion: 2

KOMMENTARER

Ad (1): Der foreslås anvendt samme husdyrenheder som vist på tabel 1.

Ad (2): Antal enheder kan oplyses fra Danmarks Statistik: Landbrugsstatistik (jvf. bilag B-6.I).

Ad (3): De specifikke værdier i tabel 1 kan anvendes. For enkeltanlæg forudsættes en minimum daglige gylletilførsel på 3 ton, øvrige mængder henføres til kategorien fællesanlæg.

Ad (4): Antal stalddage opgøres som det antal dage pr. år, hvor en gødningsindsamling er mulig. Hvis lokale oplysninger ikke haves kan det for malkekvæg og årsopdræt forudsættes, at 85 pct. af dyrene er på græs i 4 måneder, svarende til en samlet reduktion på ca. 28 pct.

Ad (5): Beregnes som produktet af søjle (2), (3) og (4).

Ad (6): Som gennemsnit kan forudsættes 80 pct. organisak tørstofindhold pr. tørstofmængde (jvf. tabel 1).

Ad (7): Beregnes som produktet af søjle (2), (4) og (6).

Ad (8): Den forventede biogasproduktion vil afhænge af gyllens art og biogasanlæggets type m.m. Som regneeksempel kan foreslås anvendt 0.25 kubikmeter/kg VS for malkekøer og opdræt og 0.36 kubikmeter/kg VS for øvrige husdyrenheder.

Ad (9): Beregnes som produktet af søjle (7) og (8).

BIOGAS

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG, Ressourceopgørelse, renseanlæg m.v.

Skemanr: B-6.1.1

Sektion: 3

KOMMENTARER

Ad (2): Slammængden for renseanlæg kan oplyses fra de kommunale spildevandsplaner.

Ad (3): Organisk tørstofindhold i råslam. Hvis der ikke findes lokale opgørelser kan råslam regnes at have et tørstofindhold på 7 - 8 pct, hvoraf 80 pct. kan forudsættes at være organisk tørstof.

Ad (4): Beregnes som produktet af søjle (2) og (3).

Ad (5): Der indhentes såvidt muligt data fra eksisterende renseanlæg med biogasproduktion. Som beregningseksempel kan i øvrigt anvendes 0.3 kubikmeter pr. kg VS (jvf. bilag B-6.I).

Ad (6): Beregnes som produktet af søjle (3) og (4).

Skemanavn: UDNYTTELSE, udnyttet energimængde

Skemanr.: B-6.2.1

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2): Der medtages eksisterende og besluttede anlæg. Nummerering svarende til den i kortlægningen anvendte.

Ad (3): Der oplyses om der er tale om et gennemstrøms-, fortrængnings- eller portionsanlæg, samt hvilke procestemperaturer, der anvendes.

Ad (4): Oplysninger indhentes specifikt for det enkelte biogasanlæg.

Ad (5): Overføres fra skema B-6.1.1, sektion 1, søjle (5).

Ad (6): Andel af den samlede energimængde, der leveres til registrerede biogasanlæg.

Ad (7): Herunder medtages forbrug til opvarmning af indkommen gylle, dækning af varmetab m.v. Som gennemsnit kan regnes med 25 pct. af biogasproduktionen.

Ad (8): Andel af den leverede energimængde, der faktisk udnyttes til opvarmning og evt. elproduktion.

Ad (9): Den ikke leverede energimængde beregnes som forskellen mellem søjle (6) og (8).

Ad (10): Den ikke udnyttede energimængde beregnes som forskellen mellem søjle (5) og (6).

BIOGAS

Skemanavn: UDNYTTET ENERGIMÆNGDE, Sæsonvariation

Skemanr.: B-6.2.1.

Sektion: 2

KOMMENTARER

Ad (2)-(13): Vurderes på grundlag af tilførte råstofmængder til det enkelte anlæg.

B-7.

VINDENERGI

PLANSTYRELSEN I II III IV

-----------------------------------------------------------------

RISØ 0 1 2 3

FIGUR 1 SAMMENHÆNGEN MELLEM PLANSTYRELSEN'S OG RISØ'S RUHEDSKLASSIFICERING litt. B-7.1

B-7 VINDENERGI

I dette afnit beskrives en fremgangsmåde for, hvorledes der regionsvis kan foretages en oversigtlig kortlægning af vindenergi-ressourcer på baggrund af foreliggende materiale. Som nærmere beskrevet nedenfor vil den regionale kortlægning ikke udgive et fyldestgørende grundlag for en vurdering af vindenergiens mulige udnyttelse i varmeforsyningen. Kortlægningen må således i et vist omfang forventes suppleret med en mere detaljeret lokal kortlægning som led i den kommunale varmeforsyningsplanlægning.

B-7.1 Definition og afgrænsning

Definition af vindenergi

Vindenergi er bevægelsesenergien af strømmende luft. Som et mål for den øjeblikkelige energitilgang anvendes effekttætheden, d.v.s. bevægelsesenergien af den luft som pr. tidsenhed passerer et areal vinkelret på vindretningen. Vindhastigheden et givet sted, og dermed energiindholdet i vinden, udviser såvel systematiske som tilfældige (vanskeligt forudsigelige) variationer over tiden. Som mål for vindenergien anvendes derfor den forventede årlige vindeffekt (kwh/år/kvadratmeter) i middel over flere år.

Det er af væsentlig betydning, at vindmøllen placeres et sted med høj vindhastighed, idet energiindholdet i vinden vokser med vindhastigheden i tredie potens. De højeste vindhastigheder forekommer de steder, hvor landskabet yder mindst friktion, d.v.s. over åbent vand ogi åbne landskaber, med få bremsende elementer såsom skove, læhegn og bygninger.

B-7.2 Forudsætninger for ressourceopgørelse

Ruhedsklasser

Vindenergien forudsættes i en højde af 500-1000 m over jordoverfladen at være den samme overalt i landet. Under denne højde vil der ske en gradvis reduktion af vindenergien, idet vinden opbremses mere jo tættere afstanden til jordoverfladen bliver. Den modstand et bestemt landskab yder vinden kan beskrives ved landskabets ruhed.

I det såkaldte vindatlas for Danmark, udarbejdet af Risø Litt. B-7.2), beskrives hvorledes man ud fra en klassificering af landskabet i en af de fire ruhedsklasser kan beregne vindenergien i forskellige højder.

Vindatlasmetoden er anvendt af planstyrelsen ved udarbejdelsen af en landsdækkende kortlægning af placeringsmuligheder for store vindmøller (Litt. B-7.1). Planstyrelsen anvender dog en lidt anden ruhedsklassifikation end i vindatlas. Sammenhængen mellem Risøs og Planstyrelsens klassifikation fremgår af figur 1. Klassifikationen svarende til Risø-vindatlas er illustreret i figur 2. På baggrund af den landsdækkende kortlægning er Planstyrelsen i færd med en undersøgelse af konkrete placeringsmuligheder for store elproducerende vindmøller.

B-7.3 Opgørelse af ressourcegrundlag.

Regional opgørelsesmetode

En landsdækkende kortlægning af vindenergiressourcerne til udnyttelse i varmeforsyningen forudsætter en detaljeret klassificering af landskabet samt en vurdering af de enkelte lokaliteter. En sådan kortlægning kan være relativt arbejdskrævende og vil mest hensigtsmæssigt kunne foretages af de enkelte kommuner på et senere trin i planlægningsforløbet, hvor behovet for en sådan kortlægning er nærmere konkretiseret.

Den regionale opgørelse af ressourcegrundlaget skal resulteter i en relativ grov og oversigtlig kortlægning af vindenergien med udgangspunkt i foreliggende materiale, med det formål at pege på områder, der umiddelbart er gunstige i vindmæssig henseende. En vurdering af hvilke områder, der er uegnede til en udnyttelse af vindenergien kan derfor ikke foretages efter den metode, der er beskrevet i det følgende, ligesom en konkret vurdering af placeringsmuligheder for vindmøller forudsætter, at der suppleres med en lokal opgørelse for den enkelte vindmølleplacering. En sådan metode er beskrevet i vindatlas for Danmark (Litt. B-7.2).

Energiklasser

Den regionale opgørelsesmetode foreslås at basere sig på Planstyrelsens landsdækkende kortlægning, hvor der på baggrund af en amtsvis ruhedsklassifikation er gennemført en overordnet opdeling af landskabstyper i 4 energiklasser, hhv. A, B, C og D.

ENERGIKLASSE ENERGIINDHOLD PR. KVADRATMETER PR. ÅR -------------------------------------------------------------------- Energiklasse A større end 4870 KWh/kvadratmeter/år Energiklasse B 4870 - 3325 - - - Energiklasse C 3325 - 2300 - - - Energiklasse D mindre end 2300 - - - --------------------------------------------------------------------

TABEL 1 DEFINITION AF ENERGIKLASSERNE Litt. B-7.1

et udtryk for den udnyttelige energimængde, der er til rådighed på en bestemt kvalitet i 50 m højde. Definitionen af energiklasserne er vist i tabel 1. Planstyrelsen har i Litt. B-7.1 udarbejdet et kortmateriale hvor hele landet er opdelt i energiklasser A, B og C. Med udgangspunkt heri er der i bilag B-7.I beskrevet en metode hvorefter vindenergien kan kortlægges i 50 m højde.

Det må fremhæves, at Planstyrelsens kortlægning kun er gældende for 50 m's højde, og dermed ikke medtager områder, der også kan være interessante i andre højder, eksempelvis 15-30 m. Da disse vindmøllehøjder må forventes at være mest aktuelle for vind-møller, der kan indgå i varmeforsyningen, kan det blive aktuelt at gennemføre en supplerende lokal kortlægning af vindenergien i forbindelse med udarbejdelsen af de kommunale oplæg til varmeforsyningsplaner.

B-7.4 Vurdering af energiudnyttelsen

Tidshorisont

Som tidligere beskrevet beregnes vindenergien på baggrund af meteorologiske data. Da disse data er erfaringstal indsamlet over en 15 årig periode, vil det i modsætning til de øvrige omtalte energiressourcer i vejledningen kun være nødvendigt at gennemføre beregningen for et enkelt år.

-------------------------------------------------------------------- ROTORDIAMETER 50 M -------------------------------------------------------------------- Energiklasse A 6.5 Energiklasse B 3.5 Energiklasse C 3.5 --------------------------------------------------------------------

TABEL 2 ANTAL VINDMØLLER PR. KVADRATKILOMETER Litt. B.7.1

Vindmølleparker

For at opnå tilstrækkelig effekt kan det være hensigtsmæssigt at placere flere vindmøller sammen, i en såkaldt vindmøllepark. Lædannelsen bag en vindmølle bevirker at afstanden mellem disse som minimum skal være 7-10 gange rotordiameteren.

Antallet af vindmøller pr. arealenhed kan desuden være påvirket af andre hensyn. F.eks. kan det ud fra landbrugsinteresser tilstræbes, at møllerne hovedsageligt placeres i markskel eller ved vej. Ligeledes kan der af sikkerhedsgrunde opstilles visse minimumskrav til afstande til såvel fritliggende som større sammenhængende bebyggelser.

Planstyrelsen har på baggrund af typiske eksempler skønnet det gennemsnitlige maksimale antal vindmøller, der kan placeres pr. kvadratkilomater, fordelt på energiklasserne A, B og C. Disse skøn er vist i tabel 2, gældende for rotordiameter på 50 m og afstandskrav på 200 m til nærmeste bebyggelse,

Energiberegning

Der kan maksimalt udnytes 59 procent af vindeenergien i forhold til den teoretiske specifikke vindenergi. Eksisterende mølletyper har imidlertid en gennemsnitlig udnyttelse på 25-40 procent.

Energiudnyttelsen vurderes for en vindmølle, der beregningsmæssigt forudsættes at have en navhøjde på 50 m svarende til den tidligere omtalte energiklassificering. Rotordiameteren forudsættes tilsvarende at være 50 m. På grundlag heraf vil det være muligt at beregne den maksimale vindenergi, idet der forudsættes placeret det maksimale antal vindmøller. I bilag B-7.II er der udarbejdet skemaforslag, hvorpå oplysningerne kan angives for den enkelte kommune og energiklasse.

FIGUR 3 STANDARDAFVIGELSE I PROCENT AF MÅNEDSMIDDELVÆRDIEN Litt. B-7.2

Øvrige lokaliteter

Planstyrelsens kortmateriale omfatter ikke en kortlægning af energiklasse D, der evt. kan kortlægges på grundlag af amternes egne oplysninger. Det bør også overvejes at medtage vand- og vådområder i kortlægningen.

Årsfordeling

Da vinden varierer betydeligt over året bør der tages hensyn til dette ved vurderingen af energiudnyttelsen. På figur 3 vist et eksempel på en belastningsfordeling, der angiver månedsmiddelfordelingen over året samt den procentvise fordeling inden for den enkelte måned.

--------------------------------------------------------------------

LOKALISERINGSMODEL: 1 ENERGIKLASSE A B C -------------------------------------------------------------------- Nordjylland 25 480 1615 Viborg 35 365 865 Århus 20 285 1265 Ringkøbing 75 445 275 Vejle 0 95 430 Ribe 50 115 160 Sønderjylland 40 235 325 Fyn 40 220 400 Vestsjælland 40 505 950 Hovedstadsområdet 10 110 555 Storstrøm 65 550 1230 Bornholm 5 110 240 Hele landet 405 3515 8310 -------------------------------------------------------------------- Arealerne er opgjort i kvadratkilometer TABEL 3 AREALER FORDELT PÅ ENERGIKLASSER Litt. B-7.1 -------------------------------------------------------------------- ENERGIKLASSE ÅRSPRODUKTION, MIO kWh GENNEMSNITSVÆRDIER -------------------------------------------------------------------- Energiklasse A 2,9 mindre end Å 3,4 Energiklasse B 2,0 mindre end Å mindre end 2,9 2,5 Energiklasse C 1,4 mindre end Å mindre end 2,0 1,7 Energiklasse D Å mindre end 1,1 0,9 --------------------------------------------------------------------

TABEL 4 ÅRSPRODUKTION FOR EN VINDMØLLE MED EN NAVHØJDE OG

ROTORDIAMETER PÅ 50 M OG MED EN UDNYTTELSESFAKTOR PÅ 30 PROCENT

FOR ENERGIKLASSERNE A, B; C OG D.

Litt. B-7.1

Bilag B-7.I

REFERENCEMATERIALE FOR VINDENERGI

Kildemateriale

Litt. B-7.1

Planstyrelsen:

Store vindmøller i Danmark, 1981

Litt. B-7.2

Risø:

Vindatlas for Danmark, august 1980.

Supplerende litteratur:

Litt. B-7.3

Energiministeriets og elværkernes vindkraftprogram fase 1 og 2:

Større elproducerende vindkraftanlæg, marts 1981

Litt. B-7.4

Risø (Troels Friis Petersen, Peter Hjuler Jensen): Samfundsøkonomisk vurdering af mindre vindmøller, februar 1980

Litt. B-7-5

Risø (Peter Hjuler Jensen): En vindmølles privatøkonomi, februar 1982

Litt. B-7.6

Planstyrelsen: Vejledning om myndighedsbehandlingen af ansøgninger om tillladelse til opførelse af mindre vindkraftanlæg, marts 1978)

Ved opgørelse af vindeffekten (vindenergien) tages udgangspunkt i Planstyrelsens landsdækkende kortlægning. Forudsætninger for Planstyrelsens kortlægning er som tidligere beskrevet en arealopgørelse i energiklasserne A, B og C, for alle 50 m's højde. I tabel 3 kan fra Planstyrelsens undersøgelser aflæses fordelingen af arealer for energiklasserne A, B og C i de enkelte amter.

Ved opgørelse af den mulige energiudnyttelse er der forudsat etableret det maksimale antal vindmøller pr. kvadratmeter, som angivet i tabel 2.

Årsproduktionen er herefter vurderet for en vindmølle med en navhøjde og rotordiameter på 50 m og med en udnyttelsesfaktor på 30 procent. Årsproduktionen kan for de enkelte energiklasser aflæses i tabel 4.

Bilag B-7.II

SKEMAER TIL OPGØRELSE AF VINDENERGI

Generel vejledning

I det følgende er der vedlagt skemaer til opgørelsen af vindenergien. I skema VI.-B-7.1.1, sektion 1 kan opgøres den specifikke vindenergi for forskellige lokaliteter og navhøjde. I skema II-B-7.2.1, sektion 1 kan opgøres den samlede vindenergi for de forskellige energiklasser.

Oversigt over skemaer

SKEMA VI-B-7.1.1 VINDENERGI, RESSOURCEGRUNDLAG

Sektion 1: Vindeffekt

SKEMA VI-B-7.2.1 VINDENERGI, MULIG UDNYTTELSE

Sektion 1: Mulig energimængde

Skemanavn: RESSOURCEGRUNDLAG; Vindeffekt

Skemanr.: B-7.1.1

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2) og (4):

Vurderes på grundlag af planstyrelsens landsdækkende kortlægning (jvf. Litt. B-7.1).

Ad (3):

Vindenergien kan for de forskellige energiklasser aflæses af tabel 1.

VINDENERGI

Skemanavn: MULIG UDNYTTELSE, Mulig energimængde

Skemanr.: B-7.2.1

Sektion: 1

KOMMENTARER

Ad (2):

Jvf. tabel 1.

Ad (3):

Der forudsættes 50 m navhøjde og 50 m rotordiameter og en udnyttelsesfaktor på 30 procent.

Ad (4):

Årsproduktionen af den fortsatte mølletype fremgår af tabel 4.

Ad (5):

Jvf. planstyrelsens kortlægning, evt. suppleres med egnede områder i energiklasse D samt vådområder.

Ad (6):

Det maksimale mølleantal pr. kvadratkilometer kan aflæses af tabel 2.

Ad (7):

beregnes som produktet af søjle (5) og (6).

Ad (8):

Beregnes som produktet af søjle (4) og (7).

BILAG I

KORT OG SIGNATURFORSLAG

BILAG I

KORT OG SIGNATURFORSLAG

Kort over energiressourcer i brændbart affald, overskudstræ, overskudshalm og overskudsvarme.

Der kan udarbejdes temakort på grundlag af grundkort i ,målfast ajourført udgave. På alle kort angives amts- og primærkommunegrænser. Der udarbejdes selvstændige kort for 1980 og 1991 for hver afde fiere energikilder.

Temakort for amtskommunale/regionale kort i målestoksforholdet 1:100.000 kan omfatte:

1. Brændbart affald: Kort over totale hhv. udnyttede energiressourcer samt ressourcer, der yderligere kunne udnyttes ved fuld anvendelse af eksisterende og endeligt besluttet kapacitet, og med angivelse af eksisterende og besluttede affaldsanlæg og disses oplandsgrænser.

2. Marginale træressourcer: kort over total hhv. udnyttede energiressourcer samt ressourcer, der yderligere kunne udnyttes ved fuld anvendelse af eksisterende og endeligt besluttet kapacitet, og med angivelse af eksisterende og besluttede træforbrændingsanlæg og disses oplandsgrænser.

3. Overskudshalm: Kort over totale hhv. udnyttede energiressourcer samt ressourcer, der yderligere kunne udnyttes ved fuld anvendelse af eksisterende og endeligt besluttet kapacitet, og med angivelse af eksisterende og besluttede 5 halmforbrændinger og disses oplandsgrænser.

4. Overskudsvarme: Kort over total hhv. udnyttede energiressourcer samt ressourcer, der yderligere kunne udnyttes ved fuld anvendelse af kapacitet, og lokaliseret ved henholdsvis kraftværk, industri eller renseanlæg.

5. Geotermisk energi: Kort over de totale energiressourcer og med angivelse af besluttede anlæg og disses oplandsgrænser.

6. Biogas: Kort over total hhv. udnyttede energiressourcer, og med angivelse af eksisterende og besluttede anlæg.

7. Vindenergi: Kort over total, hhv. udnyttede af energiressourcer, og med angivelse af eksisterende og besluttede vindmøller.

Versioner

1982-07-31 · til 2022-04-09