Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1982/51165@1982-09-01/da

Indhold

1. Indledning

Hermed fremsendes meddelelse nr. 023 om vejledning vedrørende revision af grundplaner for hovedlandeveje med tilhørende bilag.

Meddelelsen og bilaget er godkendt af gruppen vedrørende eventuel rationalisering af sagsbehandling inden for samarbejdsaftalen om bestyrelsen af hovedlandevejene.

Yderligere eksemplarer vil kunne rekvireres ved henvendelse til:

Vejdirektoratet

Anlægs-og driftsområdet Sagskoordinationskontoret

Postbox 2169

1016 København K

Tlf.: (01) 11 33 38.

Genpart af nærværende skrivelse med tilhørende bilag er tilsendt amtskommunens/kommunens tekniske forvaltning.

P.D.V.

Aage Andersen

overingeniør

Administrative og tekniske retningslinier for sagsbehandling i henhold til samarbejdsaftalen om bestyrelsen af hovedlandevejene. Meddelelse nr. 023

Vejledning vedrørende revision af grundplaner for hovedlandeveje.

Af hensyn til bl.a. drift-og vedligeholdelse af hovedlandevejene påhviler det amtsrådene/kommunalbestyrelserne at drage omsorg for, at grundplaner og servitutter m.v. vedligeholdes. Arbejdets gennemførelse .

Vedlagte bilag er gældende ved revision af grundplaner.

I henhold til meddelelse nr. 013 kan revision af grundplaner bortgives efter indhentet underhåndsbud og eventuelt i regning uden forelæggelse for Vejdirektoratet såfremt udgiften til arbejdet er under 100.000 kr. (prisniveau 1.januar 1980). Iøvrigt henvises til afsnit 6.2 i vedlagte bilag.

P.D.V.

Aage Andersen

overingenør

INDHOLDSFORTEGNELSE side 1. SAMMENFATNING 3 2. BEHOV OG PRIORITERING 5 2.1 Vurdering af behovet for revision af planmateriale 5 2.1.1 Planmaterialets standard 6 2.2 Prioritering af arbejderne og handlingsprogram 7 3. PRINCIPPER OG PLANTYPER 8 3.1 Malsætning for revisionsarbejdet 8 3.2 Valg af plantype 8 4. AKTIVITETSBESKRIVELSE 10 4.1 Nyfremstilling af grundplaner 10 4.1.1 Aktiviteter ved nyfremstilling 10 4.1.2 Registrering i Matrikeldirektoratet 13 4.2 Ajourføring af eksisterende planer 14 5. SERVITUTTER 15 5.1 Revision af servitutter 15 5.2 Servitutarkiv 15 6. UDFØRELSE 17 6.1 Opgaveformulering 17 6.1.1 Nyfremstilling af grundplaner 17 6.1.2 Ajourføring af eksisterende Planer 18 6.2 Arbejdets gennemførelse 18 6.2.1 Licitation 18 6.2.2 Regningsarbejder 19 7. VEJLEDENDE HONORARER 20

BILAG A: Registreringsskema

BILAG B. Retningslinier for samarbejdet med Matrikeldirektoratet/ Vejdatalaboratoriet

BILAG C: Eksisterende/nyfremstillet grundplan

BILAG D: Eksisterende/ajourført grundplan

1. SAMMENFATNING

Grundplaner

Administration af en hovedlandevej er bl.a. baseret på kort over vejanlægget i målforhold 1:1000. Disse kort betegnes grundplaner.

Grundplaners indhold og udseende fremgår af Vejdirektoratets meddelelse nr. 006.03 »Regler for overdragelse af vejanlæg fra anlægsmyndighed til vedligeholdelsesmyndighed«. Disse regler sikrer bl.a., at grundplaner for nye vejanlæg får et ensartet udseende og indhold.

Revision af eksisterende planer

Planmaterialet for ældre vejanlæg er derimod ofte af meget varierende kvalitet og i mange tilfælde uegnet eller for mangelfuldt til at kunne anvendes i bl.a. drifts- og vedligeholdelsesmæssig sammenhæng. Der kan derfor være et behov for revision af planmaterialet.

Ved gennemgang af det eksisterende planmateriale skal der for det første tages stilling til, om planerne for de konkrete strækninger er så mangelfulde, at der er behov for en revision. Dernæst skal det besluttes, hvordan revisionen skal ske.

Nyfremstilling eller ajourføring

I visse tilfælde vil der være behov for at udføre en total nymåling og deraf følgende kortlægning, således at det endelige resultat svarer til det planmateriale, der er foreskrevet i meddelelse nr. 006.03.

I andre tilfælde vil en ajourføring af det eksisterende - planmateriale være tilstrækkelig. Dette arbejde kan eksempelvis omfatte ajourføring af de matrikulære forhold, supplering af planen uden for eller inden for vejgrænserne, ajourføring af servitutforhold eller registrering af adgangsforhold.

Ved nymålinger skal fikspunkterne og de omregnede skelpunktskoordinater indordnes i det landsdækkende fikspunktnet. Herved sikres bl.a., at det udarbejdede materiale kan udnyttes som nye måleblade for hovedlandevejene, og arbejdet gennemføres derfor i samarbejde med Matrikeldirektoratet, som godkender beregningerne.

Landinspektørarbejde

Hvad enten revisionen foretages ved nyfremstilling eller ved ajourføring af eksisterende planmateriale, skal grundplanernes matrikulære indhold attesteres af en landinspektør. I de tilfælde, hvor arbejdet medfører ændringer i de matrikulære forhold, skal disse foretages af en praktiserende landinspektør.

Servitutter

I forbindelse med revision af planmaterialet gennemgås de servitutter, hvor vejbestyrelsen er påtaleberettiget. Ved gennemgangen skal der tages stilling til, om servitutterne skal opretholdes, ændres, aflyses eller erstattes af nye.

Arbejdets gennemførelse

Revision af grundplaner kan gennemføres som en kombination af arbejde i eget regi cg anvendelse af fremmed teknisk bistand, jfr. i øvrigt Vejdirektoratets meddelelse nr. 013 »Almindelige vilkår for gennemførelse af drifts- og vedligeholdelsesarbejder samt mindre anlægsarbejder på hovedlandeveje inklusive motorveje«.

Såfremt arbejdet gennemføres ved licitation er Vejdirektoratets udbudsforeskrifter for kortlægning gældende.

Ved regningsarbejder rekvireres assistance fra praktiserende landinspektør eller fotogrammetrisk firma i henhold til meddelelse nr. 012 »Paradigma for overenskomst med praktiserende landinspektører«.

Uanset på hvilken måde arbejdet gennemføres, kan de fremkomne priser vurderes på grundlag af de i meddelelse nr. 012 angivne vejledende honorarer.

2. BEHOV OG PRIORITERING

Det eksisterende planmateriale udgøres for en meget stor del af de såkaldte »landevejsplaner«.

Disse planer er normalt i målforhold 1:1000 og omfatter en strækning på ca. 1 km. Planerne viser vejarealets skel målsat ortogonalt på fikspunktnettet, vejens anlæg vist ved planumskanter, grøfter og overkørsler samt enkelte bygninger og faste genstande på de tilgrænsende ejendomme.

Planerne er typisk udfærdiget og evt. ajourført over en periode på ca. 50 år, startende i 1929 med Landbrugsministeriets cirkulære om opmåling af landeveje.

En del af de eksisterende planer er således af ældre dato og mangelfuldt eller slet ikke ajourført. Planerne kan derfor være misvisende i relation til de faktiske forhold i marken og meget mangelfulde i forhold til den standard, som er beskrevet i Vejdirektoratets meddelelse nr. 006.03.

2.1 VURDERING AF BEHOVET FOR REVISION AF PLANMATERIALET

Et samlet overblik over revisionsbehovet kan opnås ved en systematisk gennemgang af planerne og registrering på skemaform. Et eksempel på et sådant skema er vist i bilag A .

I skemaet registreres for de enkelte hovedlandeveje hver plans stationering, udførelsesdato evt. ajourføringsdatoer og strækningens topografiske karakter (by/land). Desuden angives planernes standard, og der suppleres med oplysninger om evt. planlagte projekter, berigtigelser o.lign.

2.1.1 Planmaterialets standard

Vurderingen af planernes standard udføres efter følgende retningslinier. Standard efter Vejdirektoratets regler

Planerne er fremstillet efter reglerne i meddelelse nr. 006.03 eller svarende til retningslinierne for nyfremstilling i afsnit 4.1. God standard

Planerne er inden for de sidste år ajourført og renoveret svarende til retningslinierne for ajourføring i afsnit 4.2. Middel standard

Planerne er i det store og hele overenstemmende med forholdene i marken og kan ved mindre suppleringer, evt. sammentegning og renovering, bringes op til standard »god«. Ringe standard

Planernes indhold er mangelfuldt sammenholdt med matrikelkort og evt. luftfoto, udstyret er uklart, der er for mange rettelser og materialet er af dårlig kvalitet.

På grundlag af registreringen udarbejdes en oversigt, der for hver hovedlandevej angiver planernes standard fordelt på de fire kategorier. Ved summation fås et udtryk for revisionsbehovet for hovedlandevejsnettet.

En oversigt kan desuden vises på kort i f.eks. målforhold 1:100.000 svarende til Vejdirektoratets kortværk over hovedlandeveje og landeveje, og således at delstrækningernes standard angives med en farve for hver kategori. Herved opnås et umiddelbart overblik, bl.a. til brug ved den efterfølgende prioritering af arbejderne.

2.2 PRIORITERING AF ARBEJDERNE OG HANDLINGSPROGRAM

På grundlag af registreringen foretages en prioritering af revisionsarbejderne. Udgangspunktet vil normalt være, at planer af ringeste standard revideres først, men desuden skal der tages hensyn til bl.a. følgende forhold:

- lokalkendskab vil ofte umiddelbart pege på enkelte strækninger, hvor behovet for revision er påtrængende af hensyn til vejens drift og vedligeholdelse eller administration

- påtænkte anlægsaktiviteter vil ofte medføre behov for supplering eller nytegning af planmaterialet,

- behovet for revision vil - alt andet lige - være særlig udtalt i og ved byområder, hvor der siden planernes udarbejdelse er sket en betydelig udvikling,

- revision af sammenhængende strækninger bør ofte foretrækkes ud fra såvel administrative som økonomiske hensyn.

Prioriteringen af arbejderne bør på denne baggrund gennemføres løbende.

Under hensyn til de forventede bevillingsmuligheder og heraf følgende tidshorisont for revisionsarbejderne kan der herefter udarbejdes et forslag til handlingsprogram.

3. PRINCIPPER OG PLANTYPER

Den ønskelige revision af planmaterialet kan beskrives i en målsætning på lang henholdsvis kort sigt. Dette medfører et behov for to forskellige plantyper.

Valget af plantype er behandlet nedenfor, mens kravene til indholdet er nærmere beskrevet i afsnit 4.

3.1 MÅLSÆTNING FOR REVISIONSARBEJDET

Målsætningen på lang sigt er, at planmaterialet bringes til at opfylde Vejdirektoratets standard for grundplaners indhold, således som fastsat i meddelelse nr. 006.03. Kravene til denne plantype er beskrevet i afsnit 4.1 »Nyfremstilling af grundplaner«.

På kort sigt er målsætningen, at det eksisterende planmateriale revideres og ajourføres til opnåelse af ensartet indhold og standard. Kravene til denne plantype er beskrevet i afsnit 4.2 »Ajourføring af eksisterende planer«.

En del ældre planer vil være så mangelfulde, at ajourføring ikke er forsvarlig eller hensigtsmæssig, hvorfor nyfremstilling må foretrækkes. Andre planer kan derimod ved mindre suppleringer og renovering bringes til at opfylde kravene på kort sigt. Kriterier for dette valg er nærmere beskrevet nedenfor.

3.2 VALG AF PLANTYPE

Der kan ikke gives præcise regler for valg af plantype men generelt gælder, at omfattende suppleringer og revisioner bør erstattes af total nymåling.

Nyfremstilling

Nyfremstilling af grundplaner vil derfor oftest være aktuel i og ved byområder og på strækninger med kompleks topografi. Dette gælder således, hvor hovedlandeveje går igennem områder med relativ tæt bebyggelse eller områder med mange vejtilslutninger, overkørsler og teknik, og hvor der er et behov for entydig definition af forholdene af hensyn til drift og vedligeholdelse eller administration.

Nyfremstilling kan i øvrigt være aktuel på strækninger, hvor det eksisterende planmateriale ikke ved mindre suppleringer kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for nært forestående projekterings- eller anlægsaktivitet (jfr. nedenfor).

Ajourføring

Ajourføring af eksisterende planer vil oftest være tilstrækkelig på kort sigt for strækninger i det åbne land, hvor der ikke er nogen væsentlig bebyggelse, og hvor der er relativt få tilslutninger og overkørsler.

Ajourføring vil endvidere ofte være aktuel på strækninger med påtænkte anlægsaktiviteter. Forudsætningen herfor er dog, at det ajourførte planmateriale udgør et tilstrækkeligt grundlag for projekteringen. Efter arbejdets gennemførelse erstattes planmaterialet af nye grundplaner, som fremkommer i forbindelse med den matrikulære berigtigelse.

Planernes brug

Uanset valg af plantype vil en revision efter retningslinierne i denne vejledning give et planmateriale, der kan bruges i såvel administrative og projekteringsmæssige sammenhænge som ved drifts- og vedligeholdelsesopgaver.

Det vil på denne baggrund normalt være mest hensigtsmæssigt, hvis en enkelt afdeling/sektion varetager arbejdet omkring grundplanernes standard og deres anvendelse.

4.AKTIVITETSBESKRIVELSE

4.1 NYFREMSTILLING AF GRUNDPLANER

Fremstillingsprocessen sker i princippet efter følgende model

De enkelte elementer i processen er beskrevet nedenfor mens retningslinierner for samarbejdet med Matrikeldirektoratet/Vejdatalaboratoriet er beskrevet i bilag B .

Resultatet af fremstillingsprocessen er-illustreret i bilag C.

4.1.1 Aktiviteter ved nyfremstilling

På grundlag af den eksisterende plan m.m. fastlægges arbejdets omfang og udførelsen af de enkelte aktiviteter.

Af hensyn til arbejdets fremme bør den fornødne bistand fra Matrikeldirektoratet rekvireres så tidligt som muligt. Fikspunktgrundlag

Kvaliteten af det eksisterende fikspunktnet vurderes af Matrikeldirektoratet. Evt. nødvendig omkoordinering udføres som netmåling, tilsluttet system 34 og omfattende et passende antal eksisterende eller retablerede fikspunkter 2-3 pr. km).

Matrikeldirektoratet foretager herefter beregning af det grundlæggende net og ved hjælp af de oprindelige observationer tillige en nyberegning af koordinaterne til samtlige fikspunkter på strækningen. De nye koordinater anføres på fikspunktskitserne, og er herefter gældende.

Vurdering, fremskaffelse af fornødent materiale og udførelse af beregning afholdes vederlagsfrit.

Genafmærkning af eksisterende fikspunkter forlanges normalt ikke. Med hensyn til eventuel etablering af nye fikspunkter henvises til bilag B. Beregning af skelpunktskoordinater

Skelpunktskoordinaterne beregnes i system 34 til udskilte vejgrænser ved anvendelse af eksisterende udskillelsesmåling, opbygget på det omkoordinerede fikspunktgrundlag.

På grundlag af nymåling beregnes desuden koordinater til sikringspunkter, enkelte bygningshjørner o.lign jfr. Vejdirektoratets meddelelse nr. 006.03.

Der foretages ikke skelafmærkning i marken.

Nymaling til skelpunkter foretages kun, hvor uoverensstemmelse umiddelbart kan konstateres og berigtigelse må gennemføres. Supplerende måling

Supplerende måling udføres til tilgrænsende bygninger kørebanekanter, overkørsler og anden betydende teknik, jfr. meddelelse nr. 006.03.

På grundlag af de eksisterende måloplysninger i Matrikeldirektoratet og de supplerende målinger kan det topografiske og matrikulære kort fremstilles. Når servitutterne herefter revideres, kan grundplanen færdiggøres. Servitutter

Oversigtsservitutter, byggelinier og eventuelle andre servitutter med påtaleret for vejbestyrelsen konstateres og vises i det omfang, det er muligt, på planen, jfr. i øvrigt afsnit 5. Grundplanen

Grundplanen konstrueres/udplottes og rentegnes efter reglerne i meddelelse nr. 006.03.

I byområder anbefales det at udføre konstruktionen i målforhold 1:500 til brug ved evt. fremtidig projektering. Den færdige grundplan kan enten anvendes i dette målforhold eller nedfotograferes til 1:1000

Grundplanen kan evt. fremstilles ved samkopiering af flere temaplaner.

Grundplanen underskrives af udførende landinspektør.

4.1.2 Registrering i Matrikeldirektoratet

Kopi af grundplanerne med påførte fikspunkt- og skelpunktkoordinater bør indsendes og registreres i Matrikeldirektoratet. Kopierne fremstilles på et af Matrikeldirektoratet godkendt materiale. Kopier kan herefter rekvireres i lighed med matriklens øvrige dokumenter.

Matrikeldirektoratets registrering er betinget af, at skelpunktberegning og udplotning enten udføres af Vejdatalaboratoriet eller sker ved godkendt program, således at resultatet kan godkendes af Matrikeldirektoratet ved kontrol af input.

Såfremt skelpunktsberegning og konstruktion udføres manuelt, vil grundplanen kun undtagelsesvis kunne forventes registreret i Matrikeldirektoratet.

Nærmere retningslinier for samarbejdet med Matrikeldirektoratet/Vejdatalaboratoriet fremgår af bilag B.

4.2 AJOURFØRING AF EKSISTERENDE PLANER

Ajourføring af eksisterende planer skal som minimum omfatte ajourføring af følgende forhold:

- den matrikulære situation,

- bygninger m.v.,

- overkørsler,

- servitutter,

- stationering.

Derudover kan ajourføring omfatte indlæggelse af centerlinie (til brug ved evt. projektering.

For at opnå et ensartet udseende og standard af planerne kan ajourføringen endvidere omfatte:

- at planerne for en given strækning ved sammentegning eller samkopiering bringes til at omfatte en hel km,

- at planerne renoveres, dvs. ved fotoproces overføres til målfast plast med korrektion for indkrympning og fjernelse af evt. uønsket påskrift m.v.,

- at planerne suppleres med administrationsfelt, standardhoved o.lign.

Ajourføring efter disse retningslinier er illustreret i bilag D .

5. SERVITUTTER

I forbindelse med revision af planmaterialet foretages en revision af de tinglyste servitutter. Det fremgår af afsnit 4, at oversigtsservitutter, byggelinier og øvrige servitutter med påtaleret for vejbestyrelsen skal konstateres og vises i det omfang, det er muligt, på de nyfremstillede eller ajourførte grundplaner. Servitutterne vises ved signatur og eventuelt tinglysningsdato.

5.1 REVISION AF SERVITUTTER

Til brug for revision af servitutterne foretages en tingbogsundersøgelse for samtlige tilgrænsende ejendomme. Efter gennemgangen rekvireres alle relevante servitutdokumenter, som ikke allerede findes hos vejbestyrelsen.

På dette grundlag tages stilling til, om servitutterne skal opretholdes, aflyses, ændres eller erstattes med nye.

De ajourførte servitutter vises i princippet på grundplanerne. Visse servitutter kan dog vanskeligt vises. Det gælder f.eks. adgangsbegrænsning og servitutter om rådighedsindskrænkninger. Disse servitutter vil derfor ofte kun fremgå af servitutarkivet, jfr. nedenfor.

5.2 SERVITUTARKIV

De reviderede servitutter indordnes i servitutarkivet, der normalt er opdelt i:

- adgangsdeklarationer,

- byggelinier,

- oversigtsservitutter,

- øvrige servitutter.

De enkelte dokumenter er heri ordnet efter hovedlandevejens stationering, der er påført dokumenterne.

Dokumentarkivet kan være udbygget med et servitutkatalog for hver hovedlandevej. Heri er alle tinglyste servitutter (og evt. utinglyste aftaler), registreret i relation til vejens stationering.

6. UDFØRELSE

På grundlag af det godkendte handlingsprogram kan den konkrete opgave herefter defineres og igangsættes.

6.1 OPGAVEFORMULERING

Vejbestyrelsen tager stilling til arbejdets omfang og fastlægger, hvorledes de enkelte delaktiviteter skal udføres, herunder definerer behovet for fremmed teknisk bistand.

6.1.1 Nyfremstilling af grundplaner

Når grundplanerne skal udføres ved nyfremstilling kan nedenstående checkskema anvendes som hjælp ved opgaveformuleringen. Med »x-er« er angivet, hvem der kan udføre de forskellige delaktiviteter.

6.1.2 Ajourføring af eksisterende planer.

Ved ajourføringsopgaver må opgaveformuleringen tage udgangspunkt i revisionens omfang og karakter, jfr. aktivitetsbeskrivelsen i afsnit 4.2.

6.2 ARBEJDETS GENNEMFØRELSE

I meddelelse nr. 013 er angivet de administrative bestemmelser for arbejdets gennemførelse. Revision af grundplaner kan gennemføres ved vejbestyrelsens egen foranstaltning.

Almindeligvis vil arbejderne dog blive gennemført med bistand fra praktiserende landinspektører eller fotogrammetriske firmaer. Omkostningsniveauet, der er bestemmende for, hvornår arbejdet, der vedrører denne bistand, skal udbydes i licitation eller kan udføres i regning, er angivet i meddelelse nr. 013.

Afholdelse af licitation vil normalt kun være aktuelt for nyfremstilling af grundplaner, da arbejdet med ajourføring af eksisterende planmateriale almindeligvis er af begrænset omfang.

6.2.1 Licitation

Vejdirektoratets udbudsforskrifter for kortlægning skal anvendes, når revisionsarbejderne baseres på licitation.

Såfremt revision af grundplaner medfører matrikulære ændringer, skal denne del af arbejdet ikke være indeholdt i licitationsmaterialet, men skal, efter nærmere aftale med vejbestyrelsen, udføres af praktiserende landinspektør og afregnes efter de af Monopoltilsynet godkendte honorarregler.

6.2.2 Regningarbejder

Regningsarbejder baseres på indhentning af overslag på følgende grundlag:

- denne vejledning vedrørende revision af grundplaner for hovedlandeveje,

- oplysning om vejstrækning, stationering og eksisterende planmateriale,

- oplysning om plantype (nyfremstilling eller ajourføring),

- oversigt over aktivitetsfordeling og aktivitetsbeskrivelse efter retningslinierne i denne vejledning,

- Vejdirektoratets meddelelse nr. 012 »Paradigma for overenskomst med praktiserende landinspektører«, herunder oplysning om, at der ved evt. endelig rekvisition vil blive stillet som vilkår, at såfremt der under arbejdets udførelse skulle fremkomme forhold, som efter den udførendes skøn vil medføre en overskridelse af de skønnede udgifter, skal der omgående gives meddelelse herom; hvorefter vejbestyrelsen tager stilling til, i hvilket omfang arbejdet skal fremmes,

- og oplysning om færdiggørelsesfrist.

For nyfremstilling af grundplaner gælder endvidere:

- Vejdirektoratets meddelelse nr. 006.03 »Regler for overdragelse af vejanlæg fra anlægsmyndighed til vedligeholdelsesmyndighed«,

- og redegørelse for samarbejdet med Matrikeldirektoratet/Vejdatalaboratoriet, jfr. bilag B i denne vejledning.

Beregning og udplotning forudsættes at ske hos Matrikeldirektoratet/Vejdatalaboratoriet. Såfremt den udførendes eget anlæg benyttes, forudsættes dette at ske uden udgift for vejbestyrelsen.

7. VEJLEDENDE HONORARER

Overslagsberegning udføres ved opstilling af handlingsprogram og ved vurdering af fremkomne priser ved licitation eller indhentede overslag. Beregningen baseres på en vurdering af omkostningerne for de enkelte aktiviteter.

Ved ajourføring af eksisterende planer beror vurderingen af omkostningerne på et skøn over arbejdets karakter og omfang på den konkrete strækning.

Ved nyfremstilling efter vejledningens retningslinier vil omkostningerne for alle de i afsnit 4.1 anførte arbejder normalt svare til følgende vejledende honorarer (eksklusive udlæg):

- ca. 55% af de i Vejdirektoratets meddelelse nr. 012 anførte beløb for matrikulær berigtigelse af vejanlæg, heraf :

- ca. 30% til netmåling og beregning af skelpunktskoordinater,

- ca. 60% til supplerende målinger og udarbejdelse af topografisk og matrikulært kort,

- ca. 10% til undersøgelse og revision af servitutter. BILAG A

BILAG B Retningslinier for samarbejdet med Matrikeldirektoratet/Vejdatalaboratoriet.

1. Indledning

For at kunne beregne koordinater i system 34 i en rimelig kvalitet til skelpunkter, bygningshjørner m.m. vil det ofte være nødvendigt først at foretage en nykoordinering af de fikspunkter, hvortil detailmålingerne er knyttet.

Som grundlag for denne nykoordinering må der foreligge en tilknytning til GI punkter eller andre godt koordinerede punkter, således at risikoen for senere koordinatændringer på grund af nye målinger minimeres.

Endvidere bør der foreligge tilstrækkeligt med observationer til, at de eksisterende fikspunktsystemer kan knyttes sammen.

2. Vurdering af eksisterende fikspunkter

For at den netmåling, der skal danne grundlag for nykoordineringen, kan udføres mest hensigtsmæssigt foretager Matrikeldirektoratet en undersøgelse af kvaliteten af det eksisterende fikspunktnet.

Matrikeldirektoratet udarbejder herefter oversigtskort med oplysning om, hvilke GI eller andre gode punkter, som målingen kan tilknyttes, og hvilke ældre fikspunkter målingen endvidere bør omfatte.

3. Netmåling

Ved planlægning af netmålinger bør følgende tages i betragtning:

a) Som grundlag for målingen bør benyttes nogle af de i området eksisterende GI punkter, herunder også utilgængelige punkter eller andre af Matrikeldirektoratet udpegede fikspunkter.

b) Målingen skal være så omfattende, at man ved hjælp af tidligere målinger kan omregne alle de fikspunkter, som detailmålingerne er knyttet til. Målingen må derfor omfatte en del af de ældre fikspunkter.

c) Målingen må være så overbestemt, at der ved beregningen fås kontrol mod grove fejl.

d) Hvis længere ældre polygontræk skal omregnes, bør det tilstræbes, at den nye måling omfatter to ældre fikspunkter for hver km. Bedst vil det være, hvis målingen omfatter 2 på hinanden følgende punkter. Hvis dette ikke er muligt, må en anden indmåling søges gennemført.

e) Hvor de ældre fikspunkter ikke kan findes eller genafsættes ved hjælp af fikspunktskitsen kan målingen i stedet omfatte nyere fikspunkter, der ved etableringen er knyttet til de ældre fikspunkter. Der tænkes her bl.a. på fikspunkter i skærende veje eller nærliggende udstykninger. De fikspunkter, der kan bruges på denne måde, bliver nævnt i Matrikeldirektoratets forslag til, hvad målingen bør omfatte.

f) Hvis der ikke kan fremfindes tilstrækkeligt med ældre fikspunkter, må målingen i stedet omfatte et passende antal af de bygningshjørner, som er indmålt på de gamle vejplaner. Man skal her være opmærksom på, at kvaliteten af den oprindelige indmåling kan være meget svingende. Det vil derfor styrke forbindelsen til den gamle detailmåling, hvis flere bygningshjørner i en klynge indmåles.

g) Hvis fikspunkterne er tabtgået, og der i stedet sker indmåling af bygningshjørner, må et passende antal af disse ophøjes til fikspunkter, og der må udarbejdes fikspunktskitse. Skitserne må udarbejdes efter reglerne i bkg. 604/1976. Indlægningen på matrikelkortet foretages af Matrikeldirektoratet.

h) Længdemåling bør foretages med EDM-udstyr.

i) Der udfærdiges en netskitse, der tydeligt viser de nye målinger. Hvis målinger der tidligere er indsendt til Matrikeldirektoratet, fremgår af skitsen, må disse vises med en særlig signatur. Netskitser bør normalt udfærdiges i målforhold 1:8.000 til 1:10.000.

j) For at lette indtastning til den efterfølgende netberegning, bør observationerne anføres i de foreskrevne skemaer.

4. Netberegning- og nyberegning af koordinater

Matrikeldirektoratet foretager en beregning af det grundlæggende net, og når dette er i orden, foretages ved hjælp af de gamle observationer en nyberegning af koordinaterne til samtlige de i vejstrækningen registrerede fikspunkter.

Matrikeldirektoratet afholder udgifterne til beregningerne.

5. Skelpunktkoordinater m.m.

Sideløbende med netmaling og netberegning forberedes beregningen af system 34 koordinater til skelpunkter, bygningshjørner m.m.

Kopi af de nødvendige måleblade bestilles i Matrikeldirektoratet. Målebladene gennemgås med hensyn til, hvilke skel der stadig er gældende vejskel og hvilke der er bortfaldet som følge af senere matrikulære ændringer af vejskel, nye tilslutninger m.m. De gældende skel nummereres efter Vejdirektoratets regler.

Beregning og plotning foretages af Vejdatalaboratoriet eller den udførende 5.1. Vejdatalaboratoriet

Den udførende foretager opstilling af data i særlige skemaer og indsender disse til Vejdatalaboratoriet.

Her foretages en indtastning og beregning med efterfølgende automatisk plotning af punkter. Beregningen resulterer bl.a. i en koordinatliste, der kan anvendes til indkopiering på planerne. Planer, beregninger og koordinatlister leveres til den udførende.

Omkostningerne ved beregning og plotning afregnes mellem Vejdatalaboratoriet og vejbestyrelsen.

Til udveksling af data mellem Matrikeldirektoratet og Vejdatalaboratoriet forudsættes oprettet en forbindelse, således at beregningsresultater kan overføres fra den ene institution til den anden. 5.2. Den udførende

Beregning af detailpunktskoordinater og den efterfølgende plotning må foretages automatisk, således at der er fuld sikkerhed for, at der er overensstemmelse mellem inddata, koordinatliste og plotning. Hvis grundplanen skal registreres i Matrikeldirektoratet, skal skelpunktberegning og udplotning ske ved godkendt program.

6. Grundplan

Grundplaner, der fremsendes til registrering i Matrikeldirektoratet, forsynes med følgende påtegning:

»Skelpunktskoordinaterne er beregnet på grundlag af nykoordinering af fikspunktnettet, og anvendelse af gældende måloplysninger, jfr. Matrikeldirektoratets approberede sager M.C.J. ... nr. ...«.

Påtegningen underskrives af udførende landinspektør.

Versioner

1. 1982-09-01, til 2026-06-23