Gelex

Vejledning om oprettelse af parallelhold i ungdomsskolen. (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, ungdomsskolenævn og ungdomsskoler)

OphævetVersion 1983-08-01fra 1983-08-01 til 1994-04-18
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1983/16783@1983-08-01/da

Indhold
  1. Indledning

De tidligere gældende regler om oprettelser af parallelhold i ungdomsskolen blev ophævet i forbindelse med ændringen af fritidsundervisningsloven i 1975, hvor det blev pålagt kommunerne at afholde udgifterne til undervisning og fritidsvirksomhed i ungdomsskolen (bloktilskud), men kommunerne har fortsat kunnet anvende de tidligere gældende bestemmelser i forbindelse med holdoprettelsen.

Som led i de igangværende bestræbelser på at begrænse væksten i de offentlige udgifter, skal undervisningsministeriet herved pege på muligheden for at forhøje den gennemsnitlige holdstørrelse i ungdomsskolen ved at bruge parallelholdsbestemmelser i videre omfang, idet man skal anbefale, at oprettelse af parallelhold sker på følgende grundlag:

1. Ved parallelhold forstås hold i samme fag på samme niveau og med samme tilrettelæggelsesform.

Undervisning placeret på forskellige ugedage betragtes som samme tilrettelæggelsesform.

Som eksempler på forskellige tilrettelæggelsesformer kan nævnes:

a) dagundervisning/aftenundervisning,

b) undervisning på forskellige ungdomsskoler i samme kommune,

c) undervisning på en ungdomsskoles forskellige afdelinger, afhængig af afstanden mellem de enkelte afdelinger,

d) undervisning inden for den samme ungdomsskole, men placeret på forskellige undervisningssteder, afhængig af afstanden mellem undervisningsstederne.

Ved vurderingen af afstanden, jfr. c) og d), bør kommunalbestyrelsen udover kilometerafstanden tage hensyn til trafiksikkerhed og transportmuligheder.

2. Det anbefales, at oprettelse af parallelhold inden for samme fag foretages således:

---------------------------------------------------------------------

Almene Undervis- Prøvefor- Hensynta- ungdoms- ning i beredende gende spe- skole- færdsels- undervis- cialunder- fag reglerne og ning visning knallert --------------------------------------------------------------------- 2. hold flere end flere end flere end flere end 24 24 24 12 elever elever elever elever --------------------------------------------------------------------- 3. hold flere end flere end flere end flere end 48 48 48 24 elever elever elever elever --------------------------------------------------------------------- 4. hold flere end flere end flere end flere end 72 72 72 36 elever elever elever elever --------------------------------------------------------------------- 5. hold flere end flere end flere end flere end 96 96 96 48 elever elever elever elever --------------------------------------------------------------------- 6. hold flere end flere end flere end flere end 120 120 120 60 elever elever elever elever

---------------------------------------------------------------------

Ved kompenserende specialundervisning må antallet af deltagere ikke overstige 6 pr. hold, jfr. § 22, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 484 af 21. september 1981 om ungdomsskolen, herunder ungdomsskoler.

3. Hvis der af pædagogiske og/eller lokalemæssige grunde er behov for mindre holdstørrelser, bør ungdomsskolen ved fremsendelse af forslag til virksomhedsplan gøre opmærksom herpå.

UNDERVISNINGSMINISTERIET:

Direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v., den 1. august 1983

K. E. Larsen

/Klaus Holmstrup

Versioner

  1. 1983-08-01 · til 1994-04-18