Gelex

Skrivelse om ydelse af tillæg til lærere i lønrammerne 18/26/29 ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne for undervisning i visse fag (* 1) (Til samtlige børnehave- og fritidspædagogseminarier).

OphævetVersion 1983-05-11fra 1983-05-11 til 1992-09-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1983/22030@1983-05-11/da

Indhold
  1. Indledning

Fra finansministeriet har man modtaget den i kopi vedlagte aftale af 5. oktober 1982 mellem finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om omklassificering af tjenestemandsstillinger m.v. pr. 1. april 1982.

I henhold til aftalens § 6 ydes der herefter til lærere i lønrammerne 18/26/29 ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne et særligt tillæg med grundbeløb på 15,00 kr. for hver fast, skemalagt undervisningstime de pågældende læser på seminariet i et af følgende fag:

psykologi

almen pædagogik

sociale fag

socialmedicin

etik

førstehjælp

særforsorg

psykiatri samt

tilvalg knyttet til ovennævnte fag.

Ydelse af tillæg i forbindelse med undervisning i tilvalg forudsætter, at tilvalgsundervisningen er relateret til et af de i aftalen omfattede fag.

Tillægget ydes på basis af skematimetallet inden omregning til løntimer. Studievejlednings- og specialetimer holdes uden for tillægsordningen, selvom de knytter sig til ovennævnte fag, ligesom timer til afsluttende prøver, timer til studierejser samt reduktionstimer for pædagogisk-administrativ bistand holdes uden for denne ordning.

Det særlige tillæg udgør pr. 1. april 1982 18,70 kr., pr. 1.oktober 1982 19,02 kr. og pr. 1. april 1983 19,25 kr.

Tillægget kan udbetales i månedlige rater sammen med den øvrige løn på grundlag af et skøn over det årlige undervisningstimetal, der udløser tillægget, men der skal tages forbehold om regulering ved undervisningsårets afslutning. Der vil herefter kunne ske udbetaling af tillægget for perioden 1. april 1982 - 31. juli 1982.

Det forudsættes, at undervisningstimerne i de af tillægsordningen omfattede fag, hvori det er foreneligt med det faglige grundlag og en rimelig hensyntagen til arbejdsfordelingen, henlægges til de overenskomstansatte lærere ved seminarierne. Stillingsopslag, der indebærer mulighed for overenskomstansættelse, bør fortrinsvis finde sted inden for disse fag og vil kun kunne ske i andre fag, såfremt direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v. giver tilladelse hertil.

P.m.v.

E.b.

Hanne Tornøe

fm.

Versioner

  1. 1983-05-11, til 1992-09-01