Skrivelse til Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation om årsregnskabet for 1985
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/retsinfo/1985/10039@1985-12-13/da
Indhold
Tilsynet med banker og sparekasser den 13. december 1985
Skrivelse til Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation om årsregnskabet for 1985.
Man skal anmode fællesrepræsentationen om at meddele investeringsforeningerne følgende:
I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for 1985 herunder indsendelse af foreløbig resultatopgørelse og status m.v., skal man henlede opmærksomheden på følgende:
VEDRØRENDE DET FORELØBIGE ÅRSREGNSKAB.
Det foreløbige årsregnskab skal være indsendt inden udgangen af februar måned 1986 i to af direktionen eller administrationsselskabet underskrevne eksemplarer.
Formålet med indsendelse af foreløbig resultatopgørelse og status m.v. er, at give tilsynet mulighed for at gennemse, om opstillingen er i overensstemmelse med de fastsatte fællesformer og god regnskabsskik.
Tilsynet vil, inden 10 hverdage efter at have modtaget det foreløbige årsregnskab, rette henvendelse til investeringsforeningen, såfremt der skal foretages ændringer i regnskabet. Eventuelle påtalte ændringer skal foretages, uanset om endeligt årsregnskab måtte være offentliggjort.
Vedlagte følgeskrivelse vedrørende det foreløbige årsregnskab skal vedlægges i udfyldt stand ved indsendelse af regnskabet.
VEDRØRENDE DET ENDELIGE ÅRSREGNSKAB.
Alle underskrifter i det endelige årsregnskab skal suppleres med navnet i maskinskrift.
Det skal bemærkes, at evt. trykte regnskaber skal omfatte hele det endelige regnskab i den af tilsynet foreskrevne form, d.v.s. formular C henholdsvis Z.
Desuden skal revisionsprotokollatet indsendes sammen med det endelige årsregnskab.
Vedlagte følgeskrivelse vedrørede det endelige årsregnskab skal vedlægges i udfyldt stand ved indsendelse af regnskabet.
VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF FORELØBIGT REGNSKAB.
Ved udarbejdelse af foreløbig resultatopgørelse og status m.v., for akkumulerende foreninger på formular B 1 - B 14 og for udloddende foreninger på formular Y 1 - Y 14, skal tilsynet særligt bemærke følgende:
1. Årsregnskab med bilag skal udarbejdes for hver enkelt af investeringsforeningens afdelinger.
2. Samtlige formularer skal udfyldes og indsendes til tilsynet. Såfremt en post er 0, skal dette anføres.
3. Samtlige formularer skal være påført navn og T.I nr.
4. I de tilfælde hvor regnskabsbekendtgørelsens formularer er vejledende, og hvor investeringsforeningen selv udarbejder en opstilling, skal formularnummeret være påført opstillingen.
5. Der må ikke foretages ændringer eller tilføjelser i de af tilsynet udarbejdede formularer, med mindre dette foreskrives af tilsynet.
6. Ved opgørelse af investeringsforeningens forhold til lovens §§ 20, 21, 22, 24 og 25, stk. 2a forstås investeringsforeningens formue som investeringsforeningens samlede aktiver.
7. I tilfælde hvor f.eks. et realkreditinstitut er overtaget af et andet realkreditinstitut anses det sammensluttede institut som een udsteder i relation til loven.
På bilag 1 findes en oversigt over danske realkreditinstitutter med angivelse af, hvilke institutter der er sluttet sammen.
På formular B 10 og Y 10 nederste halvdel skal beholdningen for ALLE realkreditinstitutter samt kreditforeningen af kommuner i Danmark angives uanset beholdningens størrelse. Danske statspapirer skal ikke medtages.
9. For udloddende foreninger skal et negativt resultat til udlodning i post D side Y 1 videreføres til post 10. Hvis det samlede beløb til disposition er negativt, skal beløbet overføres til post 13 og til siderne Y 6 og Y 9 under posten »overført til udlodning næste år.«
I det efterfølgende år skal det forudgående års negative resultat modregnes i foreningens positive resultat til udlodning inden udbytte beregnes.
10. Når side Y 9 udfyldes skal posten »kapitalkonto - medlemmernes formue, primo« opgøres som det forudgående års ultimo-formue excl. det beløb, der eventuelt er overført fra 1984 til udlodning i 1985 (post 1.1 på det forudgående års formular Y 6).
Bilag 1.
Fortegnelse over realkreditinstitutter der pr. 1. juli 1985 er omfattet af lovens § 21, stk. 3, jfr. bekendtgørelse om investeringsforeningers placering i realkreditobligationer, statsobligationer m.v. af 23. marts 1984.
1. Byggeriets Realkreditfond
Tidligere institutter:
Byggeriets Realkreditfond
Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn
2. Nykredit - den nye danske kreditforening
Tidligere institutter:
Forenede Kreditforeninger
Københavns Kreditforening
Østifternes Husmandskreditforening
Fyens Stifts Kreditforening
Creditkassen for Landejendomme i Østifterne
Byernes Hypotekforening
Københavns Hypotekforening
Østifternes Hypotekforening
Jyllands Kreditforening
Jydsk Realkreditforening for almindelig realkredit
Jydsk Realkreditforening for særlig realkredit
Jydsk Landkreditforening (Kreditf. af jydske Landejendomsbesiddere)
Jydsk Husmandskreditforening (Kreditf. af Ejere af mindre Ejend. paa landet i jylland)
Den vest- og sønderjydske Kreditforening
Sønderjyllands Kreditforening
Købstadshypotekforeningen
Jydsk Hypothekforening
Aalborg Hypothekforening
Landhypotekforeningen for Danmark
Ny jydsk Land-Hypotekforening
3. Kreditforeningen Danmark
Tidligere institutter:
Østifternes Kreditforening
Grundejernes Hypotekforening
Provinshypotekforeningen for Danmark
Ny jysk Grundejer-Kredit-forening
Ny jydske Kjøbstad-Credit-forening
Jydfsk Grundejer-Kreditforening
Husmandshypotekforeningen for Danmark
Østifternes Land-Hypothekforening
4. Industriens Realkreditfond
Tidligere institutter:
Kreditforeningen for industrielle Ejendomme
Industriens Hypotekfond
5. Dansk Landbrugs Realkreditfond
6. Provinsbankens Reallånefond
7. Landsbankernes Reallånefond.